IKKE-TEKNISK REDEGØRELSE INTRODUKTION

Transkript

1 IKKE-TEKNISK REDEGØRELSE INTRODUKTION Dette er den Ikke-Tekniske Redegørelse af en Social Påvirknings Vurdering (SIA). For en flerbrøndet undersøgelses bore program (Projektet). Programmet vil blive udført indenfor Sigguk Eksklusiv Licensen 2008/10 (Sigguk Licensen) ud for den Nord Vest Grønlandske kyst imellem juni og oktober 2010, med en 2 måneders vindue til uforudsete tilfælde over november og december, i tilfælde af at en understøttende brøndboring skulle være nødvendig. Det er vigtigt at skulle understrege, at aktiviteterne kan kræve at hele eller den delvise periode bruges. Denne SIA emner der relaterer sig til bore programundersøgelsen i Sigguk Licens området. Yderligere tilpasninger af denne SIA med ekstra data materiale og interessent konsultation, vil derfor blive udført for alle andre boreundersøgelser end Sigguk 2010 kampagnen, eller for andre fremtidige niveauer af undersøgelsen og mulige udviklingsfaser i arbejdet. Denne SIA er produceret af Environmental Resources Management (ERM) på vegne af Capricorn Greenland Exploration-1 Ltd (Capricorn), en underafdeling af Cairn Energy PLC (Cairn). Den er udarbejdet i henhold til gældende Grønlandsk Lovgivning og standarder, internationale vejledning og virksomhedspolitiker og forventninger til Cairn. SIA STANDARDER OG TILLADELSER De regulerende rammebetingelser for havgående olie og gas aktiviteter i Grønlande er for tiden under revision. Råstofdirektoratet er den implementerende organ for lov der er forbundet med kulbrinte udforskning og er blevet konsulteret over hele SIA processen. VIRKEFELT Så vel som SIA og en separat Miljø Påvirknings Vurdering (VVM) er blevet udført for Projektet af ERM på vegne af Capricorn. Fysiske og Biologisk miljømæssige faktorer er derfor ekskluderet fra SIA en og er dækket af VVM en. Den geografiske virkefelt af denne SIA inkluderer også Qaassuitsup Kommunia med Ilulissat og Aasiaat byer som fokusområder, hvor on-shore Projekt faciliteter kan blive placeret. Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq, Uummannaq, Upernavik og Qasigiannguit er inkluderet når tilgængelige data er til stede. Qeqqata Kommunia e i denne rapport også taget med i betragtning, i form af indvirkning til Sisimiut, hvor en stor del af service og materiel vil komme fra, og Kangerlussuaq, som vil være transit lufthavn for skiftende arbejdere de kommer og forlader Grønland. i

2 Figur 1 (nedenfor) illustrerer Projekt området som er påtænkt som en del af denne SIA. Figur 1 Projekt-Påvirket Område Source: nunagis.gl (2010) PROJEKT FORTALER OG SIA-SPECIALIST Projekt Fortaler Capricorn Grønland Undersøgelse-1 er en datterselskab til Cairn Energy PLC de har base i Edinburgh, UK. Cairn er en uafhængig, offentlig olie og gas undersøgelses og producerende firma noteret i London Stock Exchange. SIA Specialist ERM er en ledende global udbyder af miljø, sundheds og sikkerheds, risiko og sociale konsulent opgaver med 137 kontorer i 39 lande med omkring ansatte. ERM er forenet medlem af Institut for Miljøforvaltning og Vurdering (IEMA) og har global ekspertise indenfor miljø og social påvirknings vurderinger for havgående olie og gas projekter, inklusive operationer i Arktiske Hav. ii

3 VURDERINGSMETODER Overblik Over Påvirknings Vurderings Processen Denne SIA har undergået følgende systematiske proces der forudsiger og evaluerer de mulige påvirkninger af projektet på vinkler der tager udgangspunkt i Socio-økonomiske miljøer; den identificerer foranstaltninger der kan afbøde negative konsekvenser og for at maksimere fordele så vidt det er praktisk muligt. Den overordnede strategi er vist i Figur 2. Screening og områdeafgrænsning for SIA en (og VVM) har været undervejs under hele projektplanlægningen og har involveret konsultation af den Grønlandske Regering og nøglepersoner, gennemgang af lovgivning og internationale standarder og gennemgang af tidligere miljøundersøgelser. Forpligtelser over for myndigheder og nøgle NGO er har fortsat igennem hele processen, ligesom interaktionen med Projekt holdet. Figure 2 Overblik Over IA Strategien Screening Interaction with project planning and design Baseline studies (existing data collection and new surveys) Scoping Assessment Predict magnitude of impacts Evaluate their significance Investigate options for mitigation Reassess residual impact (as required) Management Plans/ Mitigation Register Stakeholder engagement Reporting and Disclosure Baseline Data Samling For at tilvejebringe hvilke grundlæggende mulige påvirkninger der kan blive vurderet, sørger SIA en for en beskrivelse af de betingelser der vil tage overhånd i mangel af projektet. Grundlaget inkluderer informationer på alle receptorer og resurser som menes at have muligheden for at blive påvirket af betydning af den foreslåede Projekt. Forberedelsen af denne SIA har involveret brugen af en række eksisterende datakilder og eksisterende studier. En omfattende gennemgang af litteratur er blevet udført af rapporter udarbejdet af officielle repræsentanter; Grønlandske iii

4 og Danske forsknings organer, konklusioner fra tidligere studier i Grønland og andre publicerede kilder. For at supplere de informationer og data der er udgivet, er en social baseline data indsamling udført i februar udførte konsultationer er skematisk nedfældet i Tabel 1 nedenfor. Tabel 1 Resumé Af Interessent Engagementer Sted Interessenter Konsulteret GA, NuSuKa, SIK Grønlandske Transport Firmaer Grønlandske Uddannelses Institutioner Air Greenland Royal Arctic Line Lokale NGO er Nuuk Beredskabskomiteen KANUKOKA Fiskeri Organisationer Departementer og Styrelser; Miljø og Natur; Økonomiske spørgsmål; Infrastruktur; Bolig og Trafik; Fiskeri, Fangst og Landbrug; Sundheds og Sociale anliggender; Erhverv og beskæftigelse; Uddannelse, Kultur, Kirke og Forskning; BMP Kommunale Administration Havne myndigheden Sisimiut Lufthavns Myndigheden (GLV) Erhvervsudvalget Brandvæsen og Politi Uddannelsesinstitutioner Kommunale Administration og Offshore Gruppen Politistationen Ilulissat GA og Erhvervsudvalget INI Små Erhvervsdrivende Lokale Turisme Aktører Erhvervs udvalget Aasiaat Lokale Arbejdsløse Lokale fiskere og fangere Byens administration Uummannaq Små erhvervsdrivende Borgere Qasigiannguit Byens administration Kultur overhoveder Qeqertarsuaq Byens administration Små erhvervsdrivende iv

5 Figur 3 Borgerhøring I Uummannaq (Februar 2010) Kilde: ERM 2010 Følgende publikation denne Ikke-Tekniske Redegørelse (NTS), såvel som redegørelsen for VVM, konklusionerne for Social og Miljø Påvirknings Vurderingerne vil blive kommunikeret ud igennem borgerhøringsprocesser, under hvilket interessenter vil have muligheden for at komme med spørgsmål vedrørende rapporten. Denne proces forventes at blive udført medio-marts Vurdering Af Påvirkningerne Vurderingen beskriver hvad der vil ske, ved at forudsige og kvantificere så vidt muligt omfanget af påvirkningerne. Begrebet omfang anvendes som forkortelse til at omfatte alle dimensioner af de forudsagte påvirkninger inklusive: Ændringernes omfang (hvad er påvirket g hvordan); Dens omfang, forhold eller styrke Dens geografiske omfang og fordeling Dens varighed, hyppighed, reversibilitet, osv.; og Hvor dette er relevant, sandsynligheden for at der vil ske en påvirkning. Omfang inkluderer også enhver usikkerhed om forekomst eller forholdet af påvirkningen. En overordnet klassificering er fastsat for at bestemme om påvirkningen er ubetydelig, lille, mellem eller af større omfang.. v

6 Den næste fase i vurderingsprocessen er at forklare i hvilken omfang påvirkningen betyder i form af dens betydning for mennesker og miljø. Denne betegnes som Evaluering af Væsentlighed. Omfanget og følsomhed er undersøgt i kombination for at vurdere, om en effekt er betydelig, og i bekræftende fald graden af betydning (se fig. 4). Figur 4 Evaluering Af Væsentlighed Not Significant Magnitude of Impact Small Medium Large Value/Sensitivity of Resource/Receptor High Medium Low Minor Moderate Major Afbødning Og Tilbagebleven Påvirkning Påvirkninger fra begge rutineprægede og ikke-rutine prægede aktiviteter er påtænkt, under hensyntagen til eksisterende afbødning tiltag indenfor projektets design. Hvor vurderingen resulterer i væsentlige påvirkninger, identificerer den metoder til praktisk og økonomisk overkommelig afhjælpende foranstaltning. SOCIALE INDSTILLING Beskæftigelse Og Uddannelse Beskæftigelse og uddannelse af den lokale befolkning er påtænkt til at skulle være en nøgle prioritet af Grønlands Regering, og dette blev også udtrykt til interessenterne under konsultationerne. En række uddannelses institutioner er til indenfor rækkevidde fra Projekt området, inklusive lokale Piareersarfiit, målrettede uddannelsesprogrammer igennem arbejdsgiver og erhvervsdrivendes organisationer, ligesom højt udviklede faciliteter såsom Sanaartornermik Ilinniarfik i Sisimiut (Figur 5). På de nationale niveau, andre uddannelsesinstitutioner inkluderer muligheden for uddannelse i Saviminilerinemik Ilinniarfik (i Nuuk), Levnedsmiddelskolen Inuili, og Søfartsskolen i Paamiut. vi

7 Figur 5 Sanaartornermik Ilinniarfik I Sisimiut Kilde: ERM 2009 Adgang til uddannelsesinstitutioner har en udfordring at kæmpe imod, begrundet i lav deltagelse, et lavt antal uddannede undervisere, og udfordringer i forbindelse med elvernes sociale baggrunde. Elver der ikke har kvalifikationerne til at starte en uddannelse og ikke har muligheden for at optage grundlæggende erhvervsgivende kompetencer, og har derfor svært ved at opretholde en stabil beskæftigelse. Fangs Tog Fiskeri Aktiviteter Fangst og fiskeri e stadig de dominerende beskæftigelseskilder i Projektområdet der giver en livsgrundlag, de giver et vigtigt indtægtsgrundlag og subsistens og som et kritisk aspekt til den grønlandske kulturelle identitet. klimaforandringerne, økonomi og de unges forhåbninger resulterer i en hurtig tilbagegang fangernes og fiskernes status som de primære indtægtskilder til den Grønlandske familie. Den overordnede lokale fiskeriaktivitet sker i småskala operationer, omkring projektområdet, dog findes også få store kommercielle fiskere og fisker omkring projektområdet. Som illustreret i figur 6, e fiskeriaktiviteterne for det meste i inn-shore områderne, som er tilgængelig for både store kommercielle og små skibe. Større kommercielle trawlere fisker ved de dybere hav, og området omkring boreprogrammet bruges til at fiske efter hellefisk, og i mindre grad rejer. vii

8 Figur 6 Fiskeri I Projekt Området Source: ERM 2010 Selvom fangst ikke er så væsentlig en kommerciel aktivitet, så er fangst en vigtig indtægtskilde, ved salg af skin dog kød, såvel som subsistens for kulturen i Grønland. Væsentlige arter inkluderer moskusokse, rensdyr, havfugle, sæler, hvalros og hvaler. Lokal Erhvervs Aktivitet De største firmaer I Grønland har en tendens til at være offentligt ejede (såsom Royal Arctic Line, Air Greenland, Royal Greenland og KNI A/S) med nogle undtagelser (såsom Polar Seafood). Men generelt, så er majoriteten af den private erhverv i Grønland ikke særlig stor, med få mellemstore virksomheder. Indenfor projektområdet, er hovederhvervsområderne byggeog anlæg og renovation. Turisme er også vigtig lokalt, selvom dens nationale bidrag til økonomien er ydmygt i forhold til national målestok. Indenfor inkluderer projektområdet turismeaktiviteterne hundeslædekørsel og at stå på ski om vinteren, vandring, hvalsafari, kajak og bådsejlads i fjordene om viii

9 sommeren, sammen med sportsfiskeri og udflugter til historiske arkæologiske områder. turisme i højere skala er infrastrukturen blevet udviklet i større byer som Sisimiut, ilulissat og Kangerlussuaq. Størstedelen af erhvervet er tilsluttet erhvervs udvalg eller mindre erhvervsorganisationer. Disse strukturer stimulerer økonomisk og industriel udvikling i kommunerne, igennem erhvervspraktik og kapacitetsudvikling, der tilskynder til samarbejde. Infrastruktur Byer og mindre bygder er ikke almindeligvis ikke forbundet via veje. I stedet for, e menneske og gods transporteret igennem havet eller luften. Grundet havnenes og lufthavnenes vigtige placering i Grønland som centre for transport og kommerciel aktivitet i Grønland, er påvirkningerne til disse overvejet forsigtigt. Havne er vigtige indfaldsvinkler til den marine trafik I Grønland; de større havne, modtager, særligt passagerskibe, fragtskibe, fiskeskibe, krydstogtsskibe, små fiskebåde, fremmed skibe der har behov for optankning af vand og brændstof. Alle beboede steder vil have en havn af et vist niveau; dog er de vigtigste havne i projektområdet lokaliseret i Sisimiut; Ilulissat og Aasiaat. Figur 7 Sisimiut Havn Kilde: ERM 2009 ix

10 Sisimiut havn (Figur 7) er hovedhavnen I regionen, og vil blive brugt af Projektet som opbevarings og lastnings/losningsted for forsyninger til boreskibene (via en kontrakt med RAL). For tiden bliver den brugt af kommercielle fiskeskibe, passageskibe, og internationale krydstogtskibe. Interessenter har meddelt, at trafikken igennem denne havn er en alvorlig sag, og rejste et spørgsmål om projektet vil skabe yderligere overbelastning. Havnemyndighederne i Sisimiut har allerede advaret om, at der kan forekomme forsinkelse til at anløbe havn på alle tidspunkter i ugen (inkl. Søndage), med forsinkelser på op til timer. Da havnen drives af RAL, handlede emnet der blev rejst ikke om projektets behov, men handlede mere om hvilke udfordringer dette vil give for andre brugere af havnen. Air Greenland er den eneste lufttransport actor. Som Grønlands nationale luftfartsselskab, tilbyder Air greenland kommercielle ligesom sociale transportbehov for landet, inklusive transport af gods og forsyninger og medicinsk respons / transport. Næsten alle beboelser har mindst en helikopterlandingsplads, mens det fleste byer som minimum har en mindre lufthavn. Lufthavnene i Grønland drives af Grønlands lufthavnsmyndigheder, som er ansvarlige for bemandingen og åbningstidsplanlægningen af de nationale lufthavne. I nogle byer, vil tårnenes begrænsede mandskab begrænse åbningstidspunkterne, som kan have en indvirkning på transport til og fra disse lokaliteter. Aasiaat lufthavn der for tiden opererer med en åbningslængde på 6 timer, vil have sin kapacitet suppleret for at opfylde Projektets behov for bemandingstransport og beredskabs response. Lufthavnsmyndighederne har meddelt, at man vil omplacere folk andre steder fra i Grønland mens boreundersøgelserne pågår, for at indrømme 24/7åbningstider til lufthavnen. De er ingen plane for at udvikle infrastrukturen for lufthavne for projektets skyld; personale på lufthavnen som er blevet hentet fra andre steder vil give behov for kompensation i de andre lufthavne på grund af mandskabsmangel og dette vil ske igennem overtidsbetaling. Grønland mangler det nødvendige udstyr og infrastruktur for at opretholde et højt niveau af beredskabsrespons eller SAR. I erkendelse af dette vil Capricorn etablere udstyr til oliespild i en størrelse der er passende til en væsentlig oliespild på vestkysten. Dette betyder, at i tilfælde af en allerede utænkelig oliepild, så vil response kunne initieres lige med det samme, og adgang til response udstyr vil ikke blive forsinket. Enhver væserntlig ikke planlagt tilfælde, inklusive en oliespild og nødstilfælde vil kræve en koordineret indsats iblandt nationale myndigheder, som vil have brug fuld bevidsthed omkring projekt-specifik beredskabsplanlægningsbestemmelse. I erkendelse af dette, er et udvalg for uforudsete tilfælde etableret i 2000 for at have tilsyn med beredskabsplanlægning for mineral og olie projekter. Komiteen repræsenterer nøgleorganisationer der vil blive impliceret i tilfælde af nødstilfælde, inklusive politiet, Rigsombudsmanden, sundhedsdepartementet, x

11 Miljødepartementet, de nationale beredskabskomite, Søfartsstyrelsen, og søværnet. I tilfælde af en større begivenhed, vil rådet sikre, at relevante parter forbliver opdateret på situationen og at respons bliver udført koordineret, ved at implicere alle kapaciteter fra alle parter. Beredskabskomiteen vil blive givet muligheden for at gennemgå og kommentere sundheds og sikkerhedsplanen for projektet. Uddannelse og beredskabsrespons simuleringer vil sikre, at relevant personale i virksomheden og staten forstår procedurerne i tilfælde af en begivenhed, og at huller kapaciteten kan identificeres og lokaliseret før en aktuel begivenhed. PROJEKTET Capricorn har en interesse i totalt otte undersøgelses licenser ud for syd og vestkysten af Grønland, selvom det nuværende boringsprogram og mandatet for denne SIA vedrører udelukkende med den planlagte undersøgelse i blok 1, Sigguk. Boreprogrammet er planlagt til at skulle blive udført over 4 måneder, med en to måneders vindue til uforudsete tilfælde. (se Tabel 2 nedenfor). Tabel 2 Skitse Af Boringsskema 2010 May June July August Sept Oct Nov Dec Mobilisering Boring (4 brøndes) Reserve brønd Dette program vil involvere boring af fire brønde, med muligheden for at bore yderligere to ekstra brønde i den samme blok indenfor den eksisterende projekt skema skulle indledende boring foregå hurtigere end forventet og hvis det viser sig driftmæssigt forsvarligt, og afventende ekstra miljø godkendelse. Boreprogrammet vil i sig selv kræve en vifte af avanceret teknologi og driftmæssige standarder for at klare udfordringer i boringer i et havgående arktisk miljø. To mobile havgående boreenheder (MODU s)(figur 8) vil blive anvendt for at sørge for en høj grad af driftmæssig og sikkerhedsmæssig beredskabsplan. En del fartøjer vil blive anvendt for at give støtte og nødhjælps dækning for driften, inklusive forsyningsskibe, støtteskibe og isbrydere. Et vareskib vil blive anvendt som havgående depotskib og beredskabsindkvartering, med helikoptere og fastvingede luftfartøjer anvend til at personaleoverførsler til feltområdet, støttefaciliteterne og den internationale lufthavn Kangerlussuaq. Eksisterende landsbaserede faciliteter i Nuuk, Aasiaat, Sisimiut og Ilulissat vil blive udnyttet som materiel opstilling, helikopterbaser, handling af affald, forsyning af brændstof, vand og materiale og begrænset landbaseret indkvartering for op til 12 projekt personale. De to MODU ser er Stena Forth, en moderne boreskib designet til at arbejde i dybhav og barske forhold inklusive brækket is, og Stena Don, dynamisk xi

12 positioneret semi-dykkende boreenhed også designet til at arbejde under barske forhold. Da begge MODU s forbliver på samme position ved brug af styreredskaber vil der ikke være behov for at ankre under normale omstændigheder. Stena Forth Boreskib Og Stena Don Semi-Dykkende Bore Rig Kilde: Foto courtesy of Stena De planlagte boredybder er imellem og meter under havbunden. Boreprocessen anvender bore bits af forskellige størrelser til at bore en serie af huller fra havbunden til planlagt brønddybde. Projektet planlægger, at alene anvendes substancer der kategoriseres som dem, der udgør kun en lille eller slet ingen risiko (PLONOR) for havmiljøet, eller er som er placeret i det mindst potentielle skdalige zone (Guld eller E). Stenskæringerne fra boreprocessen vil blive cirkuleret tilbage til boreenheden, hvor mudderet bliver separeret for at blive genbrugt og de behandlede skæringer bliver kastet tilbage til havet. Imellem 500 og 740m 3 skæringer er forventet til at blive produceret fra hver brønd. Når hver sektion af hullerne er levet boret, vil borestrengen blive løftet ud hvorefter beklædningen vil blive sænket ind til hullet og sat plads med cement. Hvis boreresultaterne indikerer tilstedeværelse af kulbrinte, vil brønden blive testet. Testen udføres for at fastslå reservoir og væske karakteristika såsom tryk og strømningshastighed. Hvis det er påkrævet, der vil være en kontrolleret strøm af kulbrinte tilbage til boreenheden hvor de vil blive testet og afbrændt. Sandsynligheden for afbrænding der udføres anslået til at være mindre end 6 % pr. Brønd.. Enhver afbrænding kræver en godkendelse af de Grønlandske myndigheder. et moniteringsprogram og en olieindvindingsfartøj med fuld dispergens kapacitet vil være på standby under hele processen i tilfælde af, at en inkomplet forbrænding af flammen leder til en udledning af enhver ubrændt olie til havoverfladen. Ved en efterfølgende færdiggørelse, vil brøndene blive sluttet og opslæmmet. Hver brønd vil få en industristandard brødhoved ved overfladen, med en xii

13 beskyttende kappe for at forebygge på eller fra brøndhovedet på grund af blokering eller kollision med fartøjer, travludstyr elle isfjelde. Når alle brønde er boret, vil MODU serne og støttefartøjerne demobilisere og tage til deres næste opgave eller hjemmebase og forlade Grønlandske farvande. REDEGØRELSE AF VIRKNINGER OG AFBØDENDE FORANSTALTNINGER Den foreslåede undersøgelsesaktivitet har potentialet til at skabe forskellige sociale påvirkninger igennem de 5 måneders aktivitet. De kilder identificeret i denne evaluering er almindelige for offshore undersøgelser over hele verden. Som det er foreslået for tiden er der ingen usædvanlige elle unikke kiler til social påvirkninger associerede med boreprogrammet. En oversigt over hovedområder for påvirkninger, relateret til operationer og afbødende foranstaltninger kan ses i tabel 3 nedenfor. De forventes en smule positive sociale virkninger over alt i Grønland. Negative sociale påvirkninger forventes kun til at være af uvæsentlig eller lille betydning, og det fleste påvirkninger vil blive forvaltet igennem standard forvaltnings procedurer. Hovedgrundene til at boreprogrammet vil have så lille en negative social påvirkninger er. De meste af boreaktiviteterne vil finde sted langt væk (ca. 150 km ude i havet) fra eksisterende grønlandske beboede steder og Projektet er for en meget kort periode (5 måneder). Det samme grunde gør også, at Programmet ikke forventes til at have en stor og positiv social virkning. Selvom noget økonomisk gevinst kan forventes for grønlandske entrepenører, især for Air Greenland, RAL og deres leverandører, lokal beskæftigelses effekter vil være dæmpet fordi både skibets og riggens mandskab vil komme udefra Grønland. Andre udviklingsmuligheder for forretning vil være begrænset til køb af brændstof, vand, madvarer og nogle forbrugsmateriale til støtte for boreaktiviteter. Muligheder for at forbedre positiv social virkning af boreprogrammet, for eksempel gennem uddannelse, er begrænset af dens korte tidsramme og arbejdets specialisering. Disse begrænsninger kan forandres hvis der er succes i undersøgelsesresultaterne og fører til længerevarende udvikling af offshore kulbrinte resurser, som er udenfor ansvarsområdet for denne evaluering. Tabel 3 Resúme Over Det Vigtigste Virkningsområder, Vigighed Og Forvalrnings Foranstaltninger Potentiel Virkning Kilde/Virkningens væsentlighed Forvaltnings foranstaltninger xiii

14 Potentiel Virkning Lokal beskæftig else Evner og Uddannel se Kommerci el Fiskeri Hvalfangs t Grønland ske Virksomh eder Kilde/Virkningens væsentlighed En direkte rekruttering og støtte til de eksisterende grønlandske arbejdspladser i transport ogtjenester. Ingen formel videns overførsel er ved at blive planlagt. De 500 m. eksklusion omkring boring og skibstrafikken til og fra efterforskningsomr ådet Boreaktiviteterne kan forstyrre hvalernes bevægelser omkring området Køb af varer og tjenester af Grønlandske virksomheder Forvaltnings foranstaltninger overveje at give ansættelse til grønlandsk arbejdskraft, hvis de nuværende personaleordninger forandres Anbefale indledende virksomheds arbejdsstyrke vurdering i denne fase af arbejdet for at forstå den eksisterende arbejdsstyrke kapacitet og identificere huller, der skal løses Anbefale at foretage en vurdering af grønlandske uddannelsesprogrammer og institutioner for at udvikle en forståelse af uddannelseskapacitet, og hvor der kunne ydes støtte skulle projektet fortsætte til udviklingsstadiet. Placering og flytning af borerigge og tilknyttede fartøjer vil blive videresendt til fiskeri og andre fartøjer i området med en målrettet kommunikationsstrategi; Udpegede fartøjer vil overvåge det lukkede område og sikre, at alle ankommende fartøjer bliver guidet væk fra rigge; boreskibe og støtte fartøjer vil blive belyst som kræves i henhold til Navigation Act Sikkerhedsprotokoller vil blive fastsat for radiokommunikation med fartøjer der kommer ind i den sikkerhedszone omkring boreskibet. anbefale, at projektets fartøjer, der kunne komme i kontakt med lokale bådejere har adgang til en grønlandsktalende person for at sikre en effektiv kommunikation. områder inden for hvilke hvaler kan blive berørt forventes at være begrænset Yderligere høring vil blive ihværksat for at afgøre, om den potentielle virkning på hvaler kan overvåges løbende imens aktiviteterne pågår Det forventes, at der laves aftaler med Air Greenland og RAL, for at forpligte dem til at levere transport, forsyning, oplagring og serviceydelser til udforskningsdriften. Lokal indkvartering, fødevarer, vand, brændstof og andre forsyninger vil blive prioriteret. xiv

15 Potentiel Virkning Turisme Indkvarte ring Havne faciliteter Lufthavns service Bedredsk abs Strukturer Kilde/Virkningens væsentlighed Efterforsknings relaterede aktiviteter I turistområder indkvarteringsarra ngementer for boresjakket Forsyningsskibe der anvender Sisimiut havn kan fortrænge anden trafik Kravet om øget kapacitet i Aasiaat kunne berøve andre byer af flyveledere, der er nødvendige for at holde lufthavne åbne og i drift Begrænset lokal kapacitet for beredskabsplan, potentielle, tjenester kunne blive overvældet Forvaltnings foranstaltninger Ingen efterforskningsrelateret aktivitet vil finde sted i turistområder. Indkvartering af onshore medarbejdere vil give virksomhederne beskæftigelse til turisme og indkvarteringsvirksomheder Borebesætningerne vil være indkvarteret offshore med ingen indvirkning på lokale boliger. Onshore arbejdstagere (op til 30 flyvende i Ilulissat og 12 operationel personale i Aasiaat) vil bo på hoteller, uden at tilsætte pres på de lokale boliger. indkvartering i forbindelse med uforudsete forsinkelser i overførslen af offshore-arbejdere vil blive leveret af det forsyningsskib der er fortøjet i Aasiaat og eksisterende overnatningsfaciliteter i Kangerlussuaq, forebyggelse af utilsigtede tilstedeværelse af et stort antal offshore-arbejdere i grønlandske samfund. Tidlig og løbende samråd med lokale myndigheder og andre centrale aktører. En liste over regelmæssige skibstrafik til og fra havnen og bore skibet vil blive leveret til havneadministrationen anbefaler, at projektet overvejer alternativer til Sisimiut havn, hvor dette er relevant Tidlig og løbende samarbejde med de lokale myndigheder indenfor lufttrafikken og andre centrale aktører En tidsplan over regelmæssig ruteflyvning til og fra centrale lufthavne i Kangerlussuaq, Ilulissat og bore skibene vil blive leveret til lufttrafik myndigheder Olieforureningsudstyr vil blive gemt i Grønland for at give øjeblikkelig mobilisering til at reagere på et betydeligt spild offshore Vest Grønland. Nationale strukturer vil blive engageret i sundhed og sikkerhed, planlægning af projektet, herunder øvelser. xv

16 Potentiel Virkning Lokal kultur og samfund Kilde/Virkningens væsentlighed Interaktion med borebesætninger Forvaltnings foranstaltninger Kontakt mellem borebesætninger og grønlændere vil blive minimeret ved at bevare besætningerne i havet for hele varigheden af boreprogrammet. Besætningerne vil blive overført direkte mellem bore skibe og lufthavnen i Kangerlussuaq Forvaltnings foranstaltninger, der skitseres i SIA er udviklet ud fra omfattende industri erfaring med offshore efterforskningsboringer, og er gennemprøvet. Desuden er forvaltningssystemerne, der er nødvendige for at gennemføre de foranstaltninger, der er velbeskrevet og kendt for at være effektiv. Alle forsøg er blevet gjort for at sikre positive sociale virkninger for Grønland fra efterforsknings-programmet, og der er en høj grad af tillid til, at potentielle negative sociale konsekvenser kan minimeres ved gennemførelse af den i forvaltningen ovenfor skitserede foranstaltninger. xvi