IKKE-TEKNISK REDEGØRELSE INTRODUKTION

Transkript

1 IKKE-TEKNISK REDEGØRELSE INTRODUKTION Dette er den Ikke Tekniske Redegørelse af en Miljø Påvirknings Vurdering (VVM) for en flerbrøndet undersøgelses boreprogram (projektet). Programmet vil blive udført indenfor Sigguk Eksklusive Licensen 2008/10 (Sigguk Licensen) ud for Grønlands vestkyst imellem juni og oktober 2010, med en 2 måneders vindue til uforudsete tilfælde over november og December I tilfælde af at en understøttende brøndboring skulle være nødvendig. VVM-en er udarbejdet af Environmental Resources Management (ERM) på vegne af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Capricorn), en underafdelinga f Cairn Energy PLC (Cairn). Denne VVM inkluderer enkeltheder som angår hele boreprogrammet da det er vigtigt, at påvirkninger der er forbundet med boring af individuelle brønde ikke er vurderet isoleret, men tages I betragtning som en del af et bredere boreprojekt. Detaljerede miljøundersøgelsesdata er alene medtaget for de første to brønde I dette projekt (Alpha og T8) og denne VVM er derfor kun påtænkt til at skulle følge ansøgningen til disse to brønde. Yderligere gennemsyn af VVM en der inkluderer miljøundersøgelses resultater af efterfølgende brønde vil derfor blive udført for anden boreansøgning udover de første to brønde. VVM en er udarbejdet i henhold til gældende Grønlandsk Lovgivning og standarder, internationale vejledning og virksomhedspolitiker og forventninger til Cairn. VVM Standarder og Tilladelse De regulerende rammebetingelser for havgående olie og gas aktiviteter i Grønlande er for tiden under revision. Råstofdirektoratet er den implimenterende organ for lov der er forbundet med kulbrinte udforskning og er blevet konsulteret over hele VVM processen. Virkefelt Så vel som VVM og en separat Social Konsekvens Vurdering (SIA) er blevet udført for Projektet af ERM på vegne af Capricorn. Sociale, økonomiske og helbreds faktorer er derfor ekskluderet fra VVM og er dækket af SIA en. I forberedelsen til denne SIA, er en række eksisterende informationskilder og nye studier anvendt. En omfattende gennemgang af litteratur er blevet udført af rapporter udarbejdet af miljøorganisationer fra Grønland og Danmark, ligesom informationer fra internet research og resultater af computermodeller og simulering. Felt undersøgelser er blevet udført for at undersøge fysiske, kemiske og biologiske miljøer og studier af vejrets adfærd og isens bevægelser og strøm. i

2 Den geografiske udstrækning af VVM en inkluderer Sigguk Licensen (også refereret som Sigguk Blokke eller Licens Området) sammen med den bredere marine og kystmiljø hvor den er relevant for mulig påvirkninger af projektet. Fokus for VVM en er på områder indenfor Sigguk Licensen hvor undersøgelsesbrøndene er planlagt til at blive boret (se Figur 1 nedenfor). Figur 1 Sigguk Eksklusiv Licens 2008/10 og Vanddybder af Vest Grønland Forslagsstiller og VVM Specialist Capricorn Grønland Undersøgelse-1 er en datterselskab til Cairn Energy PLC de har base i Edinburgh, UK. Cairn er en uafhængig, offentlig olie og gas undersøgelses og producerende firma noteret i London Stock Exchange. ERM er en ledende global udbyder af miljø, sundheds og sikkerheds, risiko og sociale konsulent opgaver med 137 kontorer i 39 lande med omkring ansatte. ERM er forenet medlem af Institut for Miljøforvaltning og Vurdering ii

3 (IEMA) og har global ekspertise indenfor miljø og social påvirknings vurderinger for havgående olie og gas projekter, inklusive operationer i Arktiske Hav. VURDERINGSMETODER Overblik over Påvirknings Vurderings Processen Denne VVM har undergået følgende systematiske proces der forudsiger og evaluerer de mulige påvirkninger af projektet på vinkler der tager udgangspunkt i fysiske og biologiske miljøer; den identificerer foranstaltninger der kan afbøde negative konsekvenser og for at udbyde fordele så vidt det er praktisk muligt. Den overordnede strategi er vist i Figur 2. Screening og områdeafgrænsning for VVM en (og SIA) har været undervejs under hele projektplanlægningen og har involveret konsultation af den Grønlandske Regering og nøglepersoner, gennemgang af lovgivning og internationale standarder og gennemgang af tidligere miljøundersøgelser. Forpligtelser over for myndigheder og nøgle NGO er har fortsat igennem hele processen, ligesom interaktionen med Projekt holdet. Figur 2 Overblik over MV Strategien Screening Interaction with project planning and design Baseline studies (existing data collection and new surveys) Scoping Assessment Predict magnitude of impacts Evaluate their significance Investigate options for mitigation Reassess residual impact (as required) Management Plans/ Mitigation Register Stakeholder engagement Reporting and Disclosure Baseline Data Samling For at tilvejebringe hvilke grundlæggende mulige påvirkninger der kan blive vurderet, sørger VVM en for en beskrivelse af de betingelser der vil tage overhånd i mangel af projektet. Grundlaget inkluderer informationer på alle receptorer og resurser som menes at have muligheden for at blive påvirket af betydning af den foreslåede Projekt. Grundlæggende dataindsamling for denne VM, foregik i forskellige niveauer: iii

4 Indsamling af tilgængeligt data fra eksisterende kilder inklusiv: o Regeringsorganer o Forsknings og akademiske organisationer o Publicerede kilder o Eksterne interessenter og offentligheden; og o Tidligere havgående undersøgelser indledende VVM er afholdt af klienten. Miljø og geofysiske undersøgelser af brøndens placering for at informere om fysiske og biologiske komponenter af baselinen, inklusive fysisk, kemisk og biologisk analyse af indsamlede prøver. Informationsindsamling i landet og interessent interviews for at informere om oliespilds følsomheds kortlægning og socio-økonomisk baseline for VVM en Vurdering af Påvirkningerne Vurderingen beskriver hvad der vil ske, ved at forudsige og kvantificere så vidt muligt omfanget af påvirkningerne. Begrebet omfang anvendes som forkortelse til at omfatte alle dimensioner af de forudsagte påvirkninger inklusive: Ændringernes omfang (hvad er påvirket g hvordan); Dens omfang, forhold eller styrke; Dens geografiske omfang og fordeling; Dens varighed, hyppighed, reversibilitet, osv.; og Hvor dette er relevant, sandsynligheden for at der vil ske en påvirkning. Omfang inkluderer også enhver usikkerhed om forekomst eller forholdet af påvirkningen. En overordnet klassificering er fastsat for at bestemme om påvirkningen er ubetydelig, lille, mellem eller af større omfang. Den næste fase i vurderingsprocessen er at forklare i hvilken omfang påvirkningen betyder i form af dens betydning for mennesker og miljø. Denne betegnes som Evaluering af Betydning. Kriteriet for at vurdere betydningen af påvirkningen er klart defineret og tager hensyn til om Projektet vil: Medføre juridisk eller accepteret miljømæssige standarder, der skal overskrides, eller yde et væsentligt bidrag til sandsynligheden for en standard, der overskrides. Ændrer beskyttede områder eller værdifulde ressourcer, beskyttede områder, sjældne eller beskyttede arter, beskyttede landskaber, historiske træk. Er i konflikt med etablerede regerings politiker, f.eks. reducere CO 2- emissioner eller genbruge affald. iv

5 Omfanget og følsomhed er undersøgt i kombination for at vurdere, om en effekt er betydelig, og i bekræftende fald graden af betydning (se Figur 3). Figur 3 Evaluering af Betydning Not Significant Magnitude of Impact Small Medium Large Value/Sensitivity of Resource/Receptor High Medium Low Minor Moderate Major Afbødning og Tilbagebleven Påvirkning Når vurderingen resulterer i væsentlige påvirkninger, metoder til praktisk og økonomisk overkommelig afbødende er identificeret. Disse foranstaltninger er aftalt med projektets fortaler ind i projektets design. Følgende aftale om mulig afhjælpning, er påvirkninger revurderet under hensyntagen til de afhjælpende foranstaltninger, der nu integreres i Projektet. Når en påvirkning ikke helt kunne undgås og efterfølgende påvirkning er revurderet og muligheden for yderligere afbødning overvejet. MILJØMÆSSIGE OMGIVELSER Fysisk Miljø Klima Gennemsnittet i den månedlige lufttemperatur for indsamlingssteder til nord og syd for blokken varierede imellem en minimum af C nord for Sigguk og en maksimum af C syd for Sigguk. Gennemsnitsnedbør i de nærmeste byer ved Aasiaat og Sisimiut varierede imellem 16 mm i Aasiaat i januar og februar til 52 mm i Sisimiut i august. Vindhastigheder ved Alpha brøndområdet varierede imellem en gennemsnit på 2.9 m/s i juli og 6.17 m/s i oktober (se Figur 4). v

6 Figur 4 Komparative Vind Hastigheds Frekvenser med retning (Juli til Oktober) Source: C-Core, 2009 Havdybder Overgangen til den kontinentale skråning ud for den Centrale Vest Grønland forekommer ved omkring 400 meters dybde. Omkring Sigguk blokken er den kontinentale skråning snittet af en bred dyb, lav-relief kanal, uformelt navngivet Uummannaq kanalen. Sigguk blokken varierer i dybden fra omkring 300 meter øst for blokken til meter nordvest for blokken. De første to brønde planlagt til at boret vil være på en vanddybde på omkring meter. Andre mulige boreområder indenfor licens området ligger på omkring meteres dybde. Havbunden Havbunden og den lave geologi over hele Sigguk blokken karakteriseret af et tyndt lag af relativt finkornet, godt sorteret, dårligt konsolideret sedimenter der dækker området og akkumuleres i lavninger i havbunden. Undersøgelser af området har påvist, at havbundsområderne er blevet stærkt gennemstrejfet af isbjerge. Sedimenterne på de første boringssteder er overvejende sandet silt med ler og en lille brøkdel af grus og grovere sedimenter og med lejlighedsvis større istransporterede sten af forskellige størrelser. Sediment prøveudtagning er udført på begge boresteder og viser en lav organisk indhold af sedimenter, der spænder fra <.0.05% til ca. 0.5%. Oceanografi Overflade cirkulationen viser, at den Vestgrønlandske overflade hav der flyder nord for fremspringet langs Grønlands Vestkyst og den Arktiske Overflade Hav fra den Canadiske Arktiske Skærgård flyder mod syd på langs af østkysten af Baffin Island. Under disse overfladehav flyder en udløber af Irminger Strømmen mod nord og danner Vest Grønlands mellemliggende hav over det meste af Vest Grønlands skrånings hældning, mens den Arktiske Hav og overgangsvand strømmer sydover den vestlige side af bassinet. Undersøgelsesområdet er beliggende nær overgangen mellem den nord vi

7 gående skrånings hav til øst og syd gående hav over hele bassinet til vest. (se Figur 5). Figur 5 Regionale Strømme ud for Vest Grønland Kilde: Brian Petrie, Bedford Institute of Oceanography Generelt er strømmene i undersøgelsesfeltet svage. De gennemsnitlige overfladestrømmes hastigheder omkring de to første brøndområder er i intervallet 2-3 cm/s op til en dybde af ca. 50 m. Bølgestørrelser i Baffinbugtsområdet er små. Når større bølger opstår, er de som sædvanlig af kortere varighed. Den maksimale væsentlige gennemsnitsbølgestørrelse indenfor Sigguk blokken foregår imellem november gennem januar som er sammenfaldende med månedlige vindhastighedstoppe. Havoverflade temperaturer ud for Grønlands Vestkyst er lavest i januar og februar og højest i august med temperatur omkring 6 til 8C, selvom variationer over året er små. Overfladevandets saltholdighed i undersøgelsesområdet viser en lille variation. Isforhold I Sigguk blokken, perioden imellem midt-juni og midt-november er normalt isfrit men lejlighedsvis havis kan drive fra den centrale del af sydlige Baffin Bugten omkring området i løbet af sommeren. Når havis forekommer, har det en tendens til at være enorme flager af tynd første års is. Dog kan isdækket være foranderligt og store åbenthavs områder er ikke sjældne. Istykkelsen i Davis Strædet er meget varierende. Is dannet i nyåbnet føre udvikler ofte kun en tykkelse på mere end 0,5 m i vintermånederne. Ældre is der formes i foråret dannes ofte til en tykkelse af 1,2 m. (se Figur 6). vii

8 Figur 6 Total Koncentration af Is omkring Projekt Området Juni til Oktober (2007 Data) Kilde C-Core, 2009 Det mønster den Vest Grønlandske havis følger er ikke forstået, med lokale drift der til en vis grad kontrolleres af større overflade systemer sammen med styrken og retningen af overflade vinden, specielt i de sydligere have. Næsten al isdriften i den vestlige del af Davis Strædet er i en sydgående retning, med typiske hastigheder observeret i sydlige Baffin Bugten i løbet af vinteren og forår på 10 cm/s stigende til cm/s i Davis Strædet. Isbjerge dannes når isen i mundingen af gletschere i Grønlands Vestkyst kælver. Isbjerge dannes over hele året i Grønlands vestkyst og drives rundt omkring af havstrømme, men også af vinden. Ummannaq Fjord og Disko Bugten er vigtige kilder til isbjergene omkring Disko Vest Regionen. Disse områder kan producere isbjerge årligt. Isbjerge sporet for projektet havde en gennemsnits drivhastighed på 0,21 m/s og varierede fra næsten stationær til en maksimum af 1,59 m/s (3.1 Kt.) under stormforhold. Isbjergene drev i alle retninger men overvejende mod øst med varierende drift retning som følge af den nuværende strømmønster. Sedimenter Miljøundersøgelser ved de foreslåede boreområder handlede om den fysiske, kemiske og biologiske karakteristika af havbunden. Sediment prøver fra brøndområderne og regionale prøver fra andre lokaliteter indenfor licens området viste en lav organisk indhold af sedimenterne, med kulbrinte niveauerne analogt med naturligt forekommende kulbrinte niveauer og ingen indikation af kulbrinte forurening. viii

9 Biologisk Miljø Primærprodution Primærproduktion (organisk materiale produceret ved fotosyntese såsom fytoplankton eller alge) ud for den Vestlige Grønland er høj, selvom den vigtige forårs opblomstring sædvanligvis starter sen april og udvikles over maj, og kommer derfor før de planlagte operationer. De meste af den primære produktion forekommer tæt på kysten og inde i fjordene, med et højt niveau af primærproduktion forekommende omkring marginale is zoner. Dyreplankton Varierende typer af dyreplankton (f.eks. rejer, krebsdyr) er til stede ved havene omkring den Vestlige Grønland og er en vigtig fødekilde for mange andre arter i dette område f.eks. fisk, hvaler og havfugle. Mere end 85 % af dyreplanktonen består af krebsdyr. Den mest almindelige er Calanus Copepoder som forekommer i stort antal over fiskebankerne og dybere hav over Disko Bugten. Vanddyr Bundlevende kolonier er vigtige økosystem komponenter i den vestgrønlandske kontinentalsokkel i Baffin Bugten, selvom den relative betydning formindskes som havdybden og distancen fra kysten øges. De bundlevende kolonier lokaliseret ved de to første boreområder var meget tilsvarende siden de har tilsvarende havbunds substrater (ismodifiseret siltede sedimenter). Inge beskyttede eller særligt følsomme levesteder blev lokaliseret (f.eks. koralrev). Arternes overflod var sammenlignelig eller højere end andre studier i den vestlige Baffin Bugt eller sydlige Davis Stræde, men var lavere for sammenlignelige dybdeniveauer og hvade en sammenlignelig overflod til studier der er udført i dybere hav. Mangfoldigheden af bundlevende dyr var altså lavere end sydlige Davis Stræde. Fisk Haven omkring Grønland indeholder ca. 250 forskellige fiskearter. Af disse er 18 arter a særlig betydning eller almindlige i den vestlige Grønland er blevet beskrevet i VVM grundlaget. Den tornede rokke og den atlantiske torsk er blevet vurderet til at være sårbare i IUCN s røde liste, Grønlandshajen er blevet vurderet til at være næsten truet og alle andre arter er af mindre betydning. De fleste fisk vil gyde ved kysten, væk fra undersøgelsesområdet, eller på andre tidspunkter hvor boring ikke finder sted. Den eneste art der kan gyde i de lavvandede områder omkring blokken i juni er silden. Havfugle Omkring Grønland findes 58 forskellige etablerede ynglende havfugle, med 17 andre arter der regelmæssigt kommer til Grønland om sommeren. Grundet den barske klima overvintrer få arter i Grønland, selvom nogle havfugle ix

10 overvintrer ud for kysten langs kanten af den faste kyst is. Havfugle samles også i kolonier langs kystlinjen og op til 84 % af alle kolonier i Grønland er på Vestkysten. Der er 14 arter af havfugle der vides at yngle i kolonier som er lokaliseret i nærheden af Sigguk Blokken. Nogle havfuglearter fælder deres fjer mens de er ude i havet g kan danne en stor flåde af fugle. Disse fugle inkluderer almindelig edderfugle, kongeedderfugl, lomvi og den lille søkonge. I løbet af denne tid kan de ikke flyve, men kan stadig svømme med en vis hastighed. Havdyr Der er 19 arter havdyr der regelmæssigt forekommer i havene og omkring kysterne af vest Grønland i nærheden af licensområdet: 13 forskellige hvalarter, 5 forskellige sælarter, hvalros og isbjørn. Data af massen og bevægelserne af havdyrene i vestkysten af Grønland er stadig sparsomme, selvom sporing og fordelingsundersøgelserne pågår og sandsynlig forekomst af visse vigtige arter kan påvises f.eks. Hvidhvalens overvintringsområder i Figur 7. Figur 7 Hvidvals Overvintringsområder x

11 Beskyttede Områder og Truede Arter Fin og Blåhval er listet som truede arter under IUCN rødliste. Hvid og Narhval er listet som kritisk truede og Grønlandshvalen er listet som næsten truede arter i Grønlands røde liste. Alle 5 sælarter er listet som ubetydelige eller sårbare i IUCN s røde liste. Den Spættede sæl er listet som kritisk truet i Grønlands røde liste. Hvalrossen er listet som truet i IUCN s røde liste g isbjørnen er sårbare i begge IUCN s og Grønlands røde liste. Den atlantiske torsk og tornede rokke fremstår som sårbare i IUCN s røde liste, med Grønlandshajen listed som næsten truet. En del andre artere er specificeret i kategorien af mindre betydning, inklusive den Arktiske Rokke, den trepiggede hundestejle, den Atlantiske Laks, Fjeldørred, og den almindelige skolæst. Ismågen er listet som næsten truet i IUCN s liste, med andre arter listet som af mindre betydning. Denne er anderledes end Grønlands røde liste, som lister edderfuglen, lomvien og ismågen er listet som sårbare; Havternen, Lunden og Sabine mågen er næsten truet; og Riden er listet som truet. Grønland har 11 områder listet på Ramsar listen (Vådområder af International betydning), hvor 6 er lokaliseret langs Vestkysten. Grønlands Ilulissat fjord er blevet listet som UNESCO s verdensnaturarv og en del andre områder er udpeget som nationalparker eller beskyttede fugleområder. De lovformeligt beskyttede områder i den vestlige Grønland er vist i Figur 8 nedenfor. Figur 8 Beskyttede Områder i Den Vestlige Grønland Vigtige Fugle områder i den vestlige Grønland identificeret af BirdLife International er vist i Figur 9 nedenfor. xi

12 Figur 9 Vigtige Fugle Områder PROJEKTET Capricorn har en arbejdsinteresse i totalt otte undersøgelses licenser ud for syd og vestkysten af Grønland, selvom det nuværende boringsprogram og mandatet for denne VVM vedrører udelukkende med den planlagte undersøgelse i blok 1, Sigguk. Boreprogrammet er planlagt til at skulle blive udført over 4 måneder, med en to måneders vindue til uforudsete tilfælde. (se Tabel 1 nedenfor). Tabel 1 Skitse af Borings Skema 2010 Maj Juni Juli August Sept Okt Nov Dec Mobiliering Boring (4 brønde) Reserve brønd Dette program vil involvere boring af fire brønde, med muligheden for at bore yderligere to ekstra brønde i den samme blok indenfor den eksisterende projekt skema skulle indledende boring foregå hurtigere end forventet og hvis det viser sig driftmæssigt forsvarligt. Boreprogrammet vil i sig selv kræve en vifte af avanceret teknologi og driftmæssige standarder for at klare udfordringer i boringer i et havgående arktisk miljø. To mobile havgående boreenheder (MODU s) (Figur 10) vil blive anvendt for at sørge for en høj grad af driftmæssig og sikkerhedsmæssig beredskabsplan. En del fartøjer vil blive anvendt for at give støtte og xii

13 nødhjælps dækning for driften, inklusive forsyningsskibe, støtteskibe og isbrydere. Et vareskib vil blive anvendt som havgående depotskib og beredskabsindkvartering, med helikoptere og fastvingede luftfartøjer anvend til at personaleoverførsler til feltområdet, støttefaciliteterne og den internationale lufthavn Kangerlussuaq. Eksisterende landsbaserede faciliteter i Nuuk, Aasiaat, Sisimiut og Ilulissat vil blive udnyttet som materiel opstilling, helikopterbaser, handling af affald, forsyning af brændstof, vand og materiale og begrænset landbaseret indkvartering for op til projekt personale. De to MODU ser er Stena Forth, en moderne boreskib designet til at arbejde i dybhav og barske forhold inklusive brækket is, og Stena Don, dynamisk positioneret semi-dykkende boreenhed også designet til at arbejde under barske forhold. Da begge MODU s forbliver på samme position ved brug af styreredskaber vil der ikke være behov for at ankre under normale omstændigheder. Figur 10 Stena Forth Boreskib og Stena Don Semi-Dykkende Bore Rig Source: Photo courtesy of Stena De planlagte boredybder er imellem og meter under havbunden. Boreprocessen anvender bore bits af forskellige størrelser til at bore en serie af huller fra havbunden til planlagt brønddybde. Vandbaseret mudder vil blive anvendt som borevæske der vil blive cirkuleret indenfor borestrengen til bit en for at fjerne skæringer og opretholde stabilitet. Selvom hovedsageligt vand (omkring 75 %), for mudderet for at virke effektivt, er inaktive substanser tilsat såsom baryt og ler. Forskellige andre kemikalier vil blive tilsat mudderet for at sikre den kvalitet der skal til for at sikre en sikker og effektiv boring. De kemikalier der bliver anvendt er vurderet imod internationale standarder og rangordnet efter toksicitet. Projektet planlægger at anvende substanser der alene er kategoriseret som dem der udgør en lille eller ingen risiko PLONOR for den marine miljø, eller som er rangordnet i den mindst potentielle harmfulde risiko zone (Guld eller E). Stenskæringerne fra boreprocessen vil blive cirkuleret tilbage til boreenheden, hvor mudderet bliver separeret for at blive genbrugt og de behandlede xiii

14 skæringer bliver kastet tilbage til havet. Imellem 500 og 740 m 3 skæringer er forventet til at blive produceret fra hver brønd. Simuleringer viser, at størstedelen af skæringer vil blive deponeret indenfor m fra brønd området, med en bunddeponering større end 1 mm der vil strække sig mindre end 200 m fra hvert område. Når hver sektion af hullerne er levet boret, vil borestrengen blive løftet ud hvorefter beklædningen vil blive sænket ind til hullet og sat plads med cement. Ved udgangen af bore-programmet vil den anvendte mudder blive udledt til havet. Hvis boreresultaterne indikerer tilstedeværelse af kulbrinte, vil børnden blive testet. Testen udføres for at fastslå reservoir og vædske karakteristika såsom tryk og strømningshastighed. Hvis det er påkrævet, der vil være en kontrolleret strøm af kulbrinte tilbage til boreenheden hvor de vil blive testet og afbrændt. Sandsynlgiheden for afbrænding der udføres anslået til at være mindre end 6 % pr. Brønd. Hvis afbrænding bliver udført, vil den involvere en anslået strømtid på ca. 48 timer spredt udover 5 dage, med den samlede mængde afbrændt far hver brønd anslået til omkring tønder olie, eller 80 million kubikfod gas. Enhver afbrænding kræver en godkendelse af de Grønlandske myndigheder og vil blive moniteret for enhver ufuldstændig afbrænding. En olieindvindingsfartøj med fuld dispergens kapacitet vil være på standby under hele processen. Ved en efterfølgende færdiggørelse, vil brøndene blive sluttet og opslæmmet. Hver brønd vil få en industristandard brødhoved ved overfladen, med en beskyttende kappe for at forebygge på eller fra brøndhovedet på grund af blokering eller kollision. Når alle brønde er boret, vil MODU serne og støttefartøjerne demobilisere og tage til deres næste opgave eller hjemmebase. SAMMENDRAG AF PÅVIRKNINGER OG AFBØDNING Den foreslåede undersøgelsesaktivitet har potentialet for støj og atmosfærisk emission, ligesom fysisk forstyrrelse og en vifte af udledninger og affald. Disse kilder identificeret ved vurdering er almindelige ved boreaktiviteter i hav rundt omkring i verden. Det er ikke usædvanlige eller unikke emissioner, udledninger eller andre potentielle kilder til miljøpåvirkning. En detaljeret undersøgelse af potentielle påvirkninger, følsomhed af receptorer, afhjælpende foranstaltning er blevet udført og inkluderet i indenfor VVM rapporten. En oversigt over de vigtigste områder af betydning, relaterede operationer og afhjælpende foranstaltninger er vist i Tabel 2 nedenfor. Tabel 2 Resúme over de Vigtigste Områder af Påvirkningsområder, Operations og Afhjælpende Foranstaltninger Potentiel Påvirkning Forstyrring af andre havbrugere Påvirkningskilde / Operationsområde Mobilisering, de 500m udelukkelses zoner omkring boring og skibstrafikken til og fra projektområdet. Afhjælpende foranstaltninger Tidlig og løbende samråd med de lokale samfund, myndigheder og andre centrale aktører. Brug af støtte fartøjer til at advare andre marine fartøjer af operationer xiv

15 Potentiel Påvirkning Havbunds virkninger Støj Luftens Kvalitet Hav kvalitet Affald Påvirkningskilde / Operationsområde Indtrængning af borehovedet og skæringer udledt af boreprocessen. Undervandsstøj fra boring og bevægelser og positionering af MODUs og fartøjer. Luftbåren støj fra maskiner og anlæg samt helikopter og fly operationer. Forbrændingsemissioner fra anlæg og maskiner på MODus og fartøjer, Emission fra flyvningerne. Emissioner fra potentielle brøndtest gasafbrændinger. Udledninger af husligt afløb og spildevand fra modus og fartøjer. Udledning af organisk madaffald offshore. Udledning af skæringer under boring og frigivelse af boremudder ved udgangen af boring. Brug af kemiske tilsætningsstoffer i mudderet. Rutinemæssig boring vil skabe en række farligt og ikke-farligt affald. Begrænset affald vil også blive produceret fra fartøjer og onshore som en del af støtte. Afhjælpende foranstaltninger Forankring er undgået ved hjælp af DP boreenheder. Havbunden er blevet undersøgt, og der er udtaget prøver til at etablere den hidtidige miljø. Ingen bentiske opholdssteder eller arter blev identificeret som har begrænset udbredelse eller anses for at være sjældne eller beskyttet. Skæringer skal renses, inden det udledes, og spredning er blevet inspireret til at vise omfanget af havbunds virkning fra ophobning af skæringer Regelmæssig vedligeholdelsesprogram for anlæg og maskiner. Støjniveauet er ikke høje nok til at forvolde skade på livet i havet og eventuel adfærdsmæssig reaktion forventes at være midlertidig og kortsigtet. Enhver brug af en seismisk kilde til såvel test vil følge bedste praksis i erhvervslivet for at minimere forstyrrelser i havpattedyr. Helikopter rejser vil blive planlagt under hensyntagen til følsomme kystnære områder og perioder for at minimere forstyrrelser. Regelmæssig vedligeholdelsesprogram for anlæg og maskiner. Brug af arktisk kvalitet brændstof med lavt svovlindhold til at reducere emissionerne. Sandsynligheden for afbrænding anslås til mindre end 10 % pr brønd. Enhver afbrænding vil være for en begrænset periode (anslået til 48 timer over 5 dage) og vil blive nøje overvåget med spildfartøjer på standby. Spildevand, gråt vand og køkken affald vil blive behandlet, håndteres og udledes i henhold til MARPOL-standarder. bund og drænvand vil blive behandlet til MARPOLstandarder (<15ppm olie i vand). Der vil alene blive anvendt vandbaseret mudder ved boring. Alle kemikalier vil blive registreret i henhold til internationale standarder og den mindst påvirkende kemikalier vil blive udvalgt og gøre arbejdet. Skæringer vil blive behandlet for at fjerne mudder til genbrug. Enhver olie på skæringer fra dannelsen vil være adskilt på boreenhed. Ingen olie på skæring vil blive udledt over side, hvis det vil resultere i en olie glans på overfladen Alle fast affald vil blive overført til et registreret affaldshåndtering entreprenør til bortskaffelse på passende godkendte faciliteter. Ingen affaldsmaterialer, bortset fra skæringer og madaffald, vil blive udledt i havet. Alt affald vil blive forvaltet og bortskaffes i henhold til Waste Management Plan, omsorgsprincippet og relevant lovgivning. Olieaffald fra alle uforudsete omstændigheder vil blive bortskaffet i overensstemmelse med Oil Spill Plan. xv

16 Potentiel Påvirkning Olieudslip eller uplanlagte begivenheder Påvirkningskilde / Operationsområde En større uforudset begivenhed såsom et blowout kan frigive store mængder, råolie i miljøet. Oplagring og påfyldning af brændstof hændelser kan også forårsage frigivelse af brændstof eller kemikalier i miljøet. Afhjælpende foranstaltninger To rigge bliver brugt for at give uforudsete muligheder for afløsnings brøndboring. Olieudslip simulering er foretaget, og en detaljeret olieudslip beredskabsplan iværksættes. I tilfælde af en brønd kontrol hændelse, vil brønden blive lukket ved Blow-Out forebyggelsen.(bop) Operating procedurer er på plads for brændstof og materielle overførsler og ombord opbevaring af farlige materialer. En is forvaltningsplan vil blive truffet for at bidrage til at minimere risikoen for sammenstød med isbjerge. Påfyldningsoperationer vil blive gennemført i roligt vejr og blive overvåget nøje. De afhjælpende foranstaltninger der er skitseret I VVM og overordnede Projekt Plan er resultaterne af omfattende brancheerfaring med havgående undersøgelsesboring, og er gennemprøvet og testet. Yderligere, er forvaltning, der er nødvendige for at gennemføre sådanne foranstaltninger velbeskrevet og kendt for at være effektiv. Der er derfor en høj grad af tillid til, at potentielle virkninger vil blive reduceret til et niveau, Så Lav Som Praktisk Muligt "(ALARP) gennem en vellykket gennemførelse af forvaltningen og afhjælpende foranstaltninger, der beskrives heri. xvi