Capricorn Greenland Exploration - 1 IKKE-TEKNISK RESUMÉ. Miljø Påvirknings Vurdering Efterforskningslicens Sigguk Grønlands Wells 3 & 4

Transkript

1 Capricorn Greenland Exploration - 1 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Miljø Påvirknings Vurdering Efterforskningslicens Sigguk Grønlands Wells 3 & 4 Version 1 30/06/ Delivering sustainable solutions in a more competitive world

2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ INTRODUKTION Dette er det Ikke Tekniske Resumé af en Miljøpåvirkningsvurdering (VVM) for et flerbrøndet efterforskningsboreprogram (projektet). Programmet vil blive udført indenfor Sigguk Eksklusive Licensen 2008/10 (Sigguk-licensen) ud for Grønlands vestkyst mellem juni og slutningen af september 2010, et 37 dages vindue til uforudsete tilfælde over oktober og december i tilfælde af, at en afhjælpende brøndboring skulle være nødvendig. VVM en er udarbejdet af Environmental Resources Management (ERM) på vegne af Capricorn Greenland Exploration -1 Ltd (Capricorn), et datterselskab af Cairn Energy PLC (Cairn). Denne VVM inkluderer detaljer, som angår hele boreprogrammet, da det er vigtigt, at de påvirkninger, der er forbundet med boring af individuelle brønde, ikke vurderes isoleret, men tages i betragtning som en del af dette bredere boreprogram. Målet for denne VVM er boringen af to brønde fra fire potentielle brøndsteder; T3, T4, T16 og T23. Detaljerede miljøundersøgelsesdata er medtaget for de foretrukne T3 og T4 boresteder. Miljøundersøgelsesdata for T16 og T23 vil udgøre et supplement til VVMrapporten, så snart de bliver tilgængelige. Stedet for de to sidste brønde vil blive valgt på basis af resultatet af boringen af de første brønde. VVM en er udarbejdet i henhold til gældende Grønlandsk lovgivning og standarder, internationale vejledninger og virksomhedspolitiker og forventninger til Cairn. VVM-standarder og -tilladelse De regulerende rammer for offshore olie- og gaaktiviteter i Grønland er for tiden under revision. Råstofdirektoratet er det vigtigste implementerende organ for love, der relaterer til efterforskning af kulbrinte og er blevet hørt løbende under hele denne VVM-proces. Omfang Så vel som VVM en er en separat Social konsekvensvurdering (VBS) blevet udført for projektet af ERM på vegne af Capricorn. Sociale, økonomiske og helbredsmæssige faktorer er derfor ekskluderet fra VVM en og er dækket af VBS en. I forberedelsen til denne VVM er en række eksisterende informationskilder og nye studier anvendt. En omfattende gennemgang af litteratur er blevet foretaget ved hjælp af rapporter udarbejdet af miljøorganisationer fra Grønland og Danmark, ligesom informationer erhvervet gennem internetsøgning og resultaterne af computermodellering og simuleringer. Feltundersøgelser er blevet udført for at undersøge det fysiske, kemiske og i

3 biologiske miljø, og der er foretaget studier af vejrmønstre, og strømme er blevet udført. Det geografiske omfang af VVM en inkluderer Sigguk-licensen (også refereret til som Sigguk-blokken eller Licensområdet) sammen med det bredere marine- og kystmiljø, hvor det er relevant for potentielle påvirkninger fra projektet. Fokussen for VVM en er på de fire mulige steder indenfor Sigguk-licensen, hvor de næste to efterforskningsbrøndene skal bores (se figur 1 nedenfor). Figur 1 Sigguk eksklusiv licens 2008/10 Forslagsstiller og VVM-specialist Capricorn Greenland Exploration-1 er et datterselskab af Cairn Energy PLC, der har hjemsted i Edinburgh, UK. Cairn er en uafhængig, offentlig olie- og gasundersøgelses- og produktionsvirksomhed, der er noteret på børsen i London. ii

4 ERM er en ledende global udbyder af miljømæssige, sund-- og sikkerhedsmæssige, risiko og sociale konsulent- servicer med 137 kontorer i 39 lande med omkring ansatte. ERM er et korporativ medlem af Institut for Miljøforvaltning og Vurdering (IEMA) og har global ekspertise indenfor miljø og social konsekvensanalyser for offshore olie- og gasprojekter, inklusive operationer i Arktiske Hav. VURDERINGSMETODOLOGI Overblik over påvirkningsvurderingsprocessen Denne VVM udføres efter en systematisk proces, der forudsiger og evaluerer de sandsynlige påvirkninger af projektet på aspekter af de fysiske og biologiske miljøer; den identificerer foranstaltninger, der kan minimere negative konsekvenser, og for at fremlægge fordele så vidt det er praktisk muligt. Den overordnede strategi er vist i figur 2. Screening og områdeafgrænsning for VVM en (og VBS) har været undervejs under hele projektplanlægningen og har involveret høringer med den grønlandske regering og nøgleaktører, gennemgang af lovgivning og internationale standarder og gennemgang af tidligere miljøstudier. Møder med myndigheder og nøgleorganisationer NGO er har fortsat gennem hele processen, ligesom interaktionen med projektholdet har. Figur 2 Overblik over MV Strategien Screening Interaction with project planning and design Baseline studies (existing data collection and new surveys) Scoping Assessment Predict magnitude of impacts Evaluate their significance Investigate options for mitigation Reassess residual impact (as required) Management Plans/ Mitigation Register Stakeholder engagement Reporting and Disclosure Baseline dataindsamling For at give en baseline mod hvilken de potentielle påvirkninger kan blive vurderet, giver VVM en en beskrivelse af de betingelser, der vil herske i mangel af projektet. Baseline inkluderer informationer om alle receptorer og iii

5 ressourcer som menes at have potentialet til at blive påvirket væsentligt af det foreslåede projekt. Baseline dataindsamling til denne VM foregik i flere etaper: Indsamling af tilgængeligt data fra eksisterende kilder inklusive: o Regeringsorganer o Forsknings og akademiske organisationer o Publicerede kilder o Eksterne interessenter og offentligheden o Tidligere indledende VVM er afholdt af klienten og ; o den tidligere VVM foretaget af ERM for de første to brønde (Alpha og T8) Miljømæssige og geofysiske undersøgelser af brøndens placering for at informere om fysiske og biologiske komponenter af baselinen, inklusive fysiske, kemiske og biologiske analyser af indsamlede prøver. Informationsindsamling i landet og interessent-interviews for at informere om oliespilds følsomhedskortlægning og socioøkonomisk baseline for VVM en Vurdering af påvirkningerne Vurderingen beskriver hvad der vil ske, ved at forudsige og kvantificere så vidt muligt størrelsesordenen af påvirkningerne. Begrebet størrelsesorden anvendes som forkortelse til at omfatte alle dimensioner af de forudsagte påvirkninger inklusive: Arten af ændringen (hvad er påvirket og hvordan); Dens størrelse, omfang eller intensitet; Dens geografiske omfang og distribution; Dens varighed, hyppighed, reversibilitet, osv.; og Hvor dette er relevant, sandsynligheden for at der sker en påvirkning. Størrelsesorden inkluderer også enhver usikkerhed om forekomsten eller forholdet af indvirkningen. En overordnet klassificering er fastsat for at bestemme, om en påvirkning er ubetydelig, lille, mellem eller af stor størrelsesorden. Den næste fase i vurderingsprocessen er at forklare, hvad størrelsesordenen af en påvirkning betyder med hensyn til dens betydning for mennesker og miljø. Denne betegnes som Evaluering af væsentlighed. Kriterier for at vurdere væsentligheden af påvirkningen er klart defineret og tager hensyn til om projektet vil: Medføre overskridelser af juridiske eller accepterede miljømæssige standarder eller medvirke væsentligt til sandsynligheden for, at en standard overskrides. iv

6 Skade beskyttede områder eller værdifulde ressourcer, fredede områder, sjældne eller beskyttede arter, beskyttede landskaber, historiske attraktioner. I konflikt med etableret regeringspolitik, f.eks. at reducere CO 2 -emissioner eller genbruge affald. Størrelsesorden og følsomhed betragtes i kombination for at evaluere, om en påvirkning er betydelig, og i bekræftende fald graden af betydning (se figur 3). Figur 3 Evaluering af betydning Not Significant Magnitude of Impact Small Medium Large Value/Sensitivity of Resource/Receptor High Medium Low Minor Moderate Major Minimering og resterende påvirkning Når vurderingen resulterer i væsentlige påvirkninger, vil metoder til praktisk og overkommelig minimering blive identificeret. Disse foranstaltninger er aftalt med projektets forslagsstiller og er integreret i projektets design. Følgende aftale om opnåelig afhjælpning, er indvirkninger revurderet under hensyntagen til de afhjælpende foranstaltninger, der nu er integreret i projektet. Hvor en påvirkning ikke helt kan undgås, er resterende påvirkning revurderet og muligheden for yderligere afhjælpning overvejet. v

7 MILJØMÆSSIG RAMME Fysisk miljø Klima Gennemsnittet af den månedlige lufttemperatur for indsamlingssteder nord og syd for blokken varierede fra et minimum på -21,96 C nord for Sigguk og et maksimum på 13,15 C syd for Sigguk. Gennemsnitsnedbør i de nærmeste byer, Aasiaat og Sisimiut, varierede fra 16 mm. i Aasiaat i januar og februar til 52 mm. i Sisimiut i august. Vindhastigheder ved Alpha brøndområdet varierede mellem et gennemsnit på 2,9 m/s i juli og 6,17 m/s i oktober (se figur 4). Figur 4 Komparative vindhastighedsrekvenser efter retning (juli til oktober) Source: C-Core, 2009 Dybdemåling Overgangen til kontinentalsoklen ud for Centralvestgrønland forekommer ved omkring 400 meters dybde. I nærheden Sigguk-blokken er kontinentalsoklen snittet af en bred dyb, lavrelief kanal, uformelt kaldet Uummannaq-kanalen. Sigguk-blokken varierer i dybden fra omkring 300 meter øst for blokken til meter nordvest for blokken. De to brønde, der skal bores, vil blive på vanddybder på omkring meter. Havbunden Havbunden og den lave geologi over hele Sigguk-blokken karakteriseres af et tyndt lag relativt finkornet, godt sorteret, dårligt konsoliderede sedimenter, der dækker området og akkumuleres i lavninger i havbunden. Undersøgelser af området har påvist, at havbundsområderne er blevet stærkt gennemstrejfet af isfjelde. Den dybdemåling, der blev foretage i maj og juni 2010, afslørede sedimenter hovedsageligt bestående af lettere sandholdigt mudder og ler med en lille, næsten ubetydelig fraktion af finere grus og grovere sedimenter. Over et stort område viser havbunden også små områder af større istransporterede klippesten i brostens- til kampestensstore størrelsesområder eller overfladeblotlægninger af hård underliggende moræneler. vi

8 Sediment prøveudtagning ved både T3/C3 og T4 viser moderat, højt organisk indhold af sedimenter, der strækker sig fra 0,69 til 1,46 % og 4 til 10 respektive. Oceanografi Overfladecirkulation viser, at det vestgrønlandske overfladehav, der flyder nord for soklen langs Grønlands vestkyst og det arktiske overfladehav fra den canadiske arktiske øgruppe flyder mod syd langs østkysten af Baffin Island. Under overfladen af disse flyder en gren af Irmingerstrømmen mod nord og danner Vestgrønlands mellemliggende hav over det meste af Vestgrønlands sokkelskråning, mens det Arktiske hav og overgangshav strømmer syd over den vestlige side af bassinet. Undersøgelsesområdet er beliggende nær overgangen mellem den nordgående sokkelhav mod øst og det sydgående hav over det meste af bassinet til vest. (se figur 5). Figur 5 Regionale strømme ud for Vestgrønland Kilde: Brian Petrie, Bedford Institute of Oceanography Generelt er strømmene i undersøgelsesområdet svage. De gennemsnitlige overfladestrømme i området ligger inden for området af 2-3 cm/s op til omtrent 50 m.. Bølgehøjder i den østlige del af Buffin Bay er små. Når større bølger opstår, er de som sædvanlig af kortere varighed. Den maksimale gennemsnitlige store bølgehøjde indenfor Sigguk-blokken foregår fra november til januar, som er sammenfaldende med månedlige vindhastighedstoppe. Havoverfladetemperaturer ud for Grønlands vestkyst er lavest i januar og februar og højest i august med temperaturer på omkring 6 0C til 8 0 C, selvom variationer i løbet af året er små. Overfladevandets saltholdighed i undersøgelsesområdet viser også meget lidt variation. vii

9 Isforhold I Sigguk-blokken er perioden mellem midt juni og midt november normalt isfri, men havis kan lejlighedsvis drive fra de centrale dele af den sydlige Baffin Bay og ind i området i løbet af sommeren. Når havis forekommer, har den en tendens til at være enorme flager af årets første tynde is. Dog kan isdækket være foranderligt og store åbentvandsområder er ikke sjældne. Istykkelsen i Davis Strædet er meget varierende. Is dannet i nyåbnede kanaler udvikler ofte en tykkelse på mere end 0,5 m i vintermånederne. Ældre is, der begynder at dannes i efteråret bliver ofte 1,2 m tykke. (se figur 6). Figur 6 Total koncentration af is omkring rojektområdet Juni til Oktober (2007 Data) Kilde C-Core, 2009 Flydemønsteret af havis ud for Vestgrønland er ikke vel forstået, med lokale drift, der til en vis grad kontrolleres af større overfladesystemer sammen med styrken og retningen af overfladevinde, specielt i de sydlige have. Næsten al isdriften i den vestlige del af Davis Strædet er i en sydgående retning, med typiske drivhastigheder observeret i den sydlige Baffin Bay løbet af vinteren og foråret på 10 cm/s stigende til cm/s i Davis Strædet. Isbjerge dannes når isen i mundingen af gletsjere i Grønlands vestkyst kælver. Isbjerge dannes over hele året i Grønlands vestkyst og drives af havstrømme, men også af vinden. Ummannaq Fjord og Diskobugten er vigtige kilder for isfjeldene omkring det vestlige Diskoområde. Disse områder kan producere isbjerge årligt. De isbjerge, der blev sporet for projektet, havde en gennemsnitlig drivhastighed på 0,21 m/s og varierede fra næsten stationær til et maksimum på 1,59 m/s (3.1 Kt.) under stormforhold. Isbjergene drev i alle retninger men overvejende mod øst med varierende driftretning forårsaget af de fremherskende strømme. viii

10 Sedimenter Miljøundersøgelserne ved de foreslåede boreområder undersøgte de fysiske, kemiske og biologiske karakteristika af havbunden. Sedimentprøver fra undersøgelserne viste, at det organisk indhold i sedimentet ved de foreslåede brøndsteder var moderat højt med kulbrinteniveauer overensstemmende med lave til moderate naturligt forekommende kulbrinteniveauer og ingen indikation af kulbrinteforurening. Biologisk miljø Primærprodution Primærproduktion (organisk materiale produceret ved fotosyntese såsom fytoplankton eller alge) ud for Vestgrønland er høj, selvom den vigtige forårsblomstring sædvanligvis starter sent i april og udvikles i løbet af maj, og derfor kommer før de planlagte operationer. Den meste primærproduktion forekommer tæt på kysten og inde i fjordene, med et højt niveau af primærproduktion også forekommende omkring marginale iszoner. Dyreplankton Forskellige typer af dyreplankton (f.eks. rejer, krebsdyr) er til stede ved havene ud for Vestgrønland og danner en vigtig fødekilde for mange andre arter i dette område f.eks. fisk, hvaler og søfugle. Mere end 85 % af dyreplanktonen består af krebsdyr. Den mest almindelige er Calanus Copepoder, som forekommer i et stort antal over fiskebankerne og dybere hav i Disko Bay. Hvirveldyr Bundlevende kolonier er vigtige økosystemkomponenter i den vestgrønlandske kontinentalsokkel i Baffin Bay, selvom deres relative betydning formindskes med stigende dybde og afstand fra kysten. De bundlevende kolonier fundet ved stederne T3 og T4 var % overensstemmende, siden de har tilsvarende havbundssubstrater (ismodifiserede muddersedimenter). De prøver, der blev taget, viste dog, at der er forskelle mellem de to brøndsteder. Betydelige grupper af arter inden for de to undersøgelsesområder, var almindelige i begge områder med 120 almindelige taksionomiske grupper rapporteret på begge steder og ni arter almindelige for de top 15 regnede arter i begge områder. Ingen beskyttede eller særligt følsomme levesteder blev lokaliseret (f.eks. koralrev). Detaljeret bundundersøgelsesresultater for stederne T16 og T23 er ved at blive udarbejdet og vil blive inkluderet som et bilag til IVV-rapporten, så snart de bliver tilgængelige. ix

11 Fisk Havene omkring Grønland indeholder ca. 250 forskellige fiskearter. Af disse er 17 arter af særlig betydning eller almindelige ud for Vestgrønland blevet beskrevet i VVM baselinen. Den tornede rokke og den atlantiske torsk er blevet vurderet til at være sårbare i IUCN s røde liste, grønlandshajen er blevet vurderet til at være næsten truet, og alle andre arter er af mindre betydning. De fleste fisk gyder inde ved kysten, væk fra efterforskningsområdet eller på andre tidspunkter, hvor boring ikke kommer til at finde sted. Den eneste art, der kan gyde i de lavvandede områder omkring blokken i juni er silde Søfugle I Grønland findes der 14 ynglende søfugle langs kysten i nærheden af licensområdet med havænder, der samles for at skifte fjer om sommeren, og andre arter kommer kun som trækfugle om foråret og efteråret. Grundet det barske klima overvintrer få arter i Grønland, selvom et antal søfugle overvintrer ud for kysten langs kanten af kystens faste is. Søfugle samles også i kolonier langs kystlinjen, og op til 84 % af alle kolonier i Grønland befinder sig på Vestkysten. Nogle søfuglearter skifter fjer, mens de er ude på havet og kan danne store flåder af fugle. Disse fugle inkluderer almindelig edderfugl, kongeedderfugl, lomvi og den lille alkefugl. I løbet af denne tid kan de ikke flyve, men kan stadig svømme med en vis hastighed. Havpattedyr Der er 19 arter havpattedyr, der regelmæssigt forekommer i havene og langs kysterne af Vestgrønland i nærheden af licensområdet: 13 hvalarter, 5 forskellige arter af sæl, hvalros og isbjørn. Data om antallet og bevægelserne af havpattedyr på vestkysten af Grønland er stadig sparsomme, selvom sporing og distributionsundersøgelser pågår, og sandsynlig forekomst af visse vigtige arter kan påvises f.eks. hvidhvalens overvintringsområder i figur 7. x

12 Figur 7 Hvidvals overvintringsområder Beskyttede områder og truede arter Fin og blåhval er listet som truede på IUCN s røde liste. Hvid- og narhval er listet som kritisk truede, og grønlandshvalen er listet som nær truede arter i Grønlands røde liste. Alle 5 sælarter er listet som af mindre betydning eller sårbare i IUCN s røde liste. Den spættede sæl er listet som kritisk truet i Grønlands røde liste. Hvalrossen er listet som truet i IUCN s røde liste og isbjørnene er sårbare både i UCN s og Grønlands røde liste. Den atlantiske torsk og tornede rokke fremstår som sårbare i IUCN s røde liste, med Grønlandshajen listet som nær truet. En del andre arter er anbragt i kategorien af mindre betydning inklusive den arktiske rokke, fjeldørred, og den almindelige skolæst. Ismågen er listet som nær truet i IUCN s liste, med andre arter listet som af mindre betydning. Dette afviger fra Grønlands røde liste, som betegner edderfuglen, den kortnæbede lomvie og ismågen som sårbare. Havternen, den atlantiske søpapegøje og sabinemågen er nær truede, og riden er betegnet som truede. xi

13 Grønland har 11 områder listet på Ramsar listen (Vådområder af international betydning), hvor 6 er lokaliseret langs vestkysten. Grønlands Ilulissat-isfjord er blevet designeret som UNESCO s verdensnaturarv, og en del andre områder er også designeret som naturreservater eller beskyttede fugleområder. De lovformeligt beskyttede områder i Vestgrønland er vist i figur 8 nedenfor. Figur 8 Beskyttede områder i Vestgrønland Vigtige fugleområder i Vestgrønland som identificeret af BirdLife International er vist i figur 9 nedenfor. xii

14 Figur 9 Vigtige fugleområder PROJEKTET Capricorn har en gældende interesse i alt otte efterforskningslicenser ud for syd- og vestkysten af Grønland, selvom det nuværende boreprogram og mandatet for denne VVM udelukkende vedrører den planlagte efterforskning i blok 1, Sigguk. Boreprogrammet er planlagt til at skulle finde sted over tre måneder, med et 37 dages vindue til uforudsete boringer i tilfælde af større uforudsete hændelser. (se tabel 1 nedenfor). Tabel 1 Oversigt over boreplan 2010 Maj Juni Juli August Sept Okt Nov Mobilisering Boring (4 brønde) Reservebrønd Sigguk-borefremstødet vil involvere boring af fire brønde i alt. Tilladelse til de første to brønde er modtaget, menstederne for de næste to brønde vil xiii

15 imidlertid blive afsluttet idet resultaterne af den første boring vil blive taget i betragtning, men vil blive valgt fra fire potentielle ster. Selve boreprogrammet vil anvende et udvalg af avanceret teknologi og driftsmæssige standarder for at klare udfordringerne af boringer i det offshore arktiske miljø. To mobile offshore boreenheder (MODU s) (figur 10) vil blive anvendt for at sørge for at yde en høj grad af drifts- og sikkerhedsmæssig beredskabsplan. En del fartøjer vil blive anvendt til at give støtte og nødhjælpsdækning for driften, inklusive forsyningsskibe, støtteskibe og isbrydere. Et vareskib vil blive anvendt som offshore depotskib og beredskabsindkvartering med helikoptere og fastvingede luftfartøjer, der anvendes til personaletransporter til feltområdet, støttefaciliteterne og den internationale lufthavn i Kangerlussuaq. Eksisterende onshore faciliteter i Nuuk, Aasiaat og Ilulissat vil blive udnyttet til materiel opstilling, helikopterbaser, håndtering af noget affald, forsyning af brændstof, vand og materialer. De to MODU er er Stena Forth, et moderne boreskib designet til at arbejde i dybe hav og barske forhold inklusive brækket is, og Stena Don, en dynamisk positioneret semidykkende boreenhed også designet til at arbejde under barske forhold. Da begge MODU er forbliver på samme position ved brug af styreenheder, vil der ikke være behov for at ankre under normale operationer. Figur 10 Stena Forth boreskib og Stena Don semidykkende borerig Source: Photo courtesy of Stena De planlagte boredybder er imellem og meter under havbunden. Boreprocessen anvender borebits af forskellige størrelser til at bore en række huller fra havbunden til planlagt brønddybde. Vandbaseret mudder vil blive anvendt som borevæske, der vil blive cirkuleret inden i borestrengen til borehovedet for at fjerne borespåner og opretholde stabilitet. Selvom hovedsageligt vand (omkring 75 %), for at mudderet kan virke effektivt, er tilsættes inerte substanser såsom baryt og ler. Forskellige andre kemikalier vil blive tilsat mudderet for at give de kvaliteter, der er påkrævede for sikker og effektiv boring. De kemikalier, der bliver anvendt, er vurderet mod xiv

16 internationale standarder og rangerende efter potentiel toksicitet. Boreprogrammet vil blive udført i fuld overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt af Råstofdirektoratet. Dette inkluderer OSPAR (HOCNF) og det danske produktregister PROBAS. Kun kemikalier, der er klassificeret som grønne (udviser lille eller ingen risiko såkaldte PLONOR-substanser) eller dem, der er klassificeret som gule (dvs. opfylder specifikke betingelser med hensyn til toksicitet, bioakkumulering og biodegradering ifølge bilag 1 i OSPAR-henstillingen 2000/4) vil blive anvendt, medmindre specielt godkendt efter forelæggelser af yderligere påvirknings- og toksicitetsinformation. Stenskæringerne fra boreprocessen vil blive cirkuleret tilbage til boreenheden, hvor mudderet vil blive separeret til genbrug, og de behandlede skæringer bliver kastet tilbage i havet. Mellem 500 og 740 m 3 skæringer forventes at blive produceret fra hver brønd. Modeller har vist, at størstedelen af skæringer vil blive aflejret indenfor m fra brøndstedet, med en bundaflejring større end 1 mm der vil strække sig mindre end 200 m fra hvert sted. Når hver sektion af hullet er blevet boret, vil borestrengen blive løftet ud, hvorefter en beklædning vil blive sænket ind til hullet og cementeret på plads. Ved slutningen af boreprogrammet vil den anvendte mudder blive udledt i havet. Hvis boreresultaterne indikerer tilstedeværelse af kulbrinte, kan brøndene blive testet. Testning anvendes for at etablere reservoir- og væskekarakteristika såsom tryk og strømningshastighed. Hvis det er påkrævet, vil der være en kontrolleret strøm af kulbrinte tilbage til boreenheden, hvor de vil blive testet og afbrændt. Sandsynligheden for gasafbrænding er anslået til at være mindre end 6 % pr. brønd. Hvis gasafbrænding foretages, vil den involvere en anslået strømtid på ca. 48 timer spredt over 5 dage, med den samlede mængde afbrændt volumen fra hver brønd anslået til omkring tønder olie, eller 80 million kubikfod gas. Enhver afbrænding kræver en godkendelse fra de grønlandske myndigheder og vil blive monitoreret for tegn på ufuldstændig gasafbrænding. Et olieindvindingsfartøj med fuld opløsningskapacitet vil være på standby under hele processen. Efter færdiggørelse vil brøndene blive stoppet til og indstillet. Hver brønd vil få et brøndhoved af industristandard ved overfladen med en beskyttende kappe for at forebygge skade på eller fra brøndhovedet på grund af blokering eller kollision. Når alle brøndene er boret, vil MODU erne og støttefartøjerne demobilisere og tage til deres næste opgave eller hjemmebase. SAMMENDRAG AF PÅVIRKNINGER OG SKADESMINIMERING Den foreslåede efterforskningaktivitet har potentialet for støjkilder og atmosfærisk emission, ligesom fysisk forstyrrelse og en variation af udledninger og affald. Disse kilder, der er identificeret i denne vurdering, er typiske for boreaktiviteter i have rundt omkring i verden. Der er ingen usædvanlige eller unikke emissioner, udledninger eller andre potentielle kilder til miljøpåvirkning. En detaljeret undersøgelse af potentielle xv

17 påvirkninger, følsomhed af receptorer, skademinimerende foranstaltninger er blevet udført og inkluderet indenfor VVM-rapporten. En oversigt over de vigtigste områder af påvirkning, relaterede operationer og skademinimerende foranstaltninger er vist i tabel 2 nedenfor. Tabel 2 Resumé over de vigtigste påvirkningsområder, operationer og afhjælpende foranstaltninger Potentiel påvirkning Forstyrrels e for andre havbrugere Havbundspåvirkning er Støj Luftkvalitet Påvirkningskilde / operationsområde Mobilisering, den 500 m eksklusionszone omkring boreoperationer og skibstrafik til og fra projektområder. Indtrængning af borehovedet og skæringer udledt fra boreprocessen. Undervandsstøj fra boring, bevægelserne og positionering af MODU er og fartøjer. Luftbåren støj fra maskiner og anlæg samt helikopter og flyoperationer. Forbrændingsemissioner fra anlæg og maskiner på MODU er og fartøjer. Emission fra flyvningerne. Emissioner til luften fra luftfartøjsbevægelser. Emissioner til luften fra potentielle brøndtestafbrænding. Afhjælpende foranstaltninger Tidlig og løbende samråd med de lokale samfund, myndigheder og andre centrale interessenter. Brug af støttefartøjer til at advare andre marinefartøjer om operationerne Ankring er undgået ved hjælp af DP-boreenheder. Havbunden er blevet undersøgt, og der er udtaget prøver til at etablere baseline- miljøet. Ingen bentiske habitatter eller arter blev identificeret, som har begrænset udbredelse eller anses for at være sjældne eller beskyttede. Skæringer vil blive renset, inden de udledes, og opløsning er blevet simuleret til at vise omfanget af havbundspåvirkning fra ophobning af skæringer Regelmæssig vedligeholdelsesprogram for anlæg og maskiner. Støjniveauet er ikke høje nok til at forvolde skade på marineliv, og eventuel adfærdsmæssig reaktion forventes at være midlertidig og kortsigtet. Enhver brug af en seismisk kilde til brøndtestning vil følge bedste industripraksis for at minimere forstyrrelser for havpattedyr. Helikopterrejser vil blive planlagt under hensyntagen til følsomme kystnære områder og perioder for at minimere forstyrrelser. Regelmæssig vedligeholdelsesprogram for anlæg og maskiner. Brug af arktisk kvalitet brændstof med lavt svovlindhold til at reducere emissioner. Sandsynligheden for gasafbrænding anslås til at være mindre end 10 % pr. brønd. Enhver gasafbrænding vil være for en begrænset periode (anslået til 48 timer over 5 dage) og vil blive nøje overvåget med spildfartøjer på standby. xvi

18 Potentiel påvirkning Havkvalite t Affald Olieudslip eller ikke planlagte hændelser Påvirkningskilde / operationsområde Udledninger af husholdnings -afløb og spildevand fra MODUS er og fartøjer. Udledning af organisk madaffald offshore. Udledning af skæringer under boring og frigivelse af boremudder ved slutningen af boring. Brug af kemiske tilsætningsstoffer i mudderet. Rutinemæssig boreoperationer vil producere en række farligt og ikke-farligt affald. Begrænset affald vil også blive produceret fra fartøjer og onshore som en del af støtteoperationerne. En større uforudset hændelse såsom et blow-out kan frigive store mængder råolie i miljøet. Hændelser under oplagring og påfyldning af brændstof kan også forårsage frigivelse af brændstof eller kemikalier i miljøet. Afhjælpende foranstaltninger Spildevand, gråt vand og køkkenaffald vil blive behandlet, håndteret og udledt i henhold til MARPOL-standarder. Bund- og drænvand vil blive behandlet efter MARPOL-standarder (<15ppm olie i vand). Der vil alene blive anvendt vandbaseret mudder ved boring. Alle kemikalier vil blive registreret i henhold til internationale standarder, og de mindst påvirkende kemikalier, som vil gøre arbejdet, vil blive udvalgt. Skæringer vil blive behandlet for at fjerne mudder til genbrug. Al olie på skæringer fra dannelsen vil blive adskilt på boreenheden. Ingen olie på skæring vil blive udledt over siden, hvis det vil resultere i en olieglans på overfladen Al fast affald vil blive overført til en registreret affaldshåndteringsentreprenør til bortskaffelse på hensigtsmæssige, godkendte faciliteter. Ingen affaldsmaterialer, bortset fra skæringer og madaffald, vil blive udledt i havet. Al affald vil blive forvaltet og bortskaffet i henhold til Waste Management Plan (affaldshåndteringsplanen), omsorgspligtent og relevant lovgivning. Olieaffald fra alle uforudsete hændelser vil blive bortskaffet i overensstemmelse med Oil Spill Plan (olieaffaldsplanen). Der bruges to rigge for at give kapabiliteter til hjælpebrøndboringer. Olieudslipsimulering er foretaget, og en detaljeret olieudslip beredskabsplan implementeret. Olieudslipnødforanstaltninger i en international sammenhæng er blevet diskuteret med grønlandske og canadiske myndigheder baseret på simuleringsresultater. I tilfælde af en brønd kontrol hændelse, vil brønden blive lukket ved Blow-Out forebyggelse. (BOP). Driftsprocedurer er på plads for brændstofs- og materialeoverførsler og ombordværende opbevaring af farlige materialer. En isforvaltningsplan vil blive indført for at bidrage til at minimere risikoen for sammenstød med isbjerge. Brændstofspåfyldningsoperationer vil blive foretaget i roligt vejr og blive overvåget nøje. De skademinimerende foranstaltninger, der er beskrevet i VVM en og den overordnede projektplan er resultatet af omfattende industrierfaring med offshore efterforskningsboring og er gennemprøvet og testet. Desuden er forvaltningssystemer, der er påkrævede for at gennemføre sådanne foranstaltninger, er vel beskrevet og kendt for at være effektive. Der er derfor en høj grad af tillid til, at potentielle virkninger vil blive reduceret til et niveau så lavt som praktisk muligt(alarp-slspm) gennem en vellykket xvii

19 implementering af de driftsforvaltnings-og skademinimerende foranstaltninger, der er beskrevet heri. xviii

20 ERM has 145 offices across the following countries worldwide Argentina Australia Belgium Brazil Canada Chile China Colombia France Germany Hong Kong Hungary India Indonesia Ireland Italy Japan Kazakhstan Korea Malaysia Mexico The Netherlands New Zealand Panama Peru Poland Portugal Puerto Rico Romania Russia Singapore South Africa Spain Sweden Taiwan Thailand United Arab Emirates UK US Venezuela Vietnam ERM s Oxford Office Eaton House Wallbrook Court North Hinskey Lane Oxford OX2 0QS T: +44(0) F: +44 (0) ERM consulting services worldwide