forum Kanonflotte kunstværker for handicap Handicappede er ikke ludobrikker Guds kærlighed kan og rumme smerten tro KH bladet

Transkript

1 forum Kanonflotte kunstværker for handicap Handicappede er ikke ludobrikker Guds kærlighed kan og rumme smerten tro 2 KH bladet

2 Næste nummer Svend Løbner, udkommer:, mens 14. Rikke september Thomassen 2010 er på barselsorlov. Deadline: 16. august 2010 forum Medlemsblad for: Kristelig Handicapforening Forside: Maleri af Sine Andersen Motiv: Sine Andersens barnedåb. Layout: grahiccare.dk Tryk: Øko-Tryk Oplag: 1100 stk. Ansvarshavende redaktør: Ellen Hessellund Mikkelsen Redaktør: Rikke Thomassen handicap og tro Næste nummer udkommer: September 2011 Deadline: 8. august 2011 Stof til bladet sendes til landskontoret. INDHOLD: 3 Man kan ikke flytte mennesker som ludobrikker 4 Frivillig med glæde 6 Tid med Gud - personlig andagt 8 Kanonflotte kunstværker 10 Spørgsmål til Svarpanelet 12 Invitation til Frøfestival Arbejde med udviklingshæmmede i Dar es Salaam 16 Guds kærlighed kan rumme smerten 19 Nybyggeri og ombygning på Skærvebo 20 Første spadestik til bofællesskabet TreHusE 21 Sommerrejse til Stockholm 22 Nyt fra foreningen 23 Bofællesskaber 24 Andagt for KH bladet KRISTELIG HANDICAPFORENING Landskontor Vejlby Centervej Risskov tlf.: landskontor@k-h.dk web: Formål: Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund: at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende. at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser. at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier. bestyrelsen: Formand: Peder Andreasen Droshoved Vejle Ø Kasserer: Peter Green-Møller Vintoften 12 Sengeløse 2630 Tåstrup Erik Hviid Larsen Veras Allé 22, st Vanløse Ruth P. L. Larsen Annavej Fredericia Karl Lund Ansager Præstegård Præstegårdsvej Ansager Mogens Stig Nielsen Industrivej 19c 6870 Ølgod Merry Vang Elmsager Risskov Kommunikationsmedarbejder: Rikke Thomassen Tlf.: peder.andreasen@tdcadsl.dk Tlf.: peter@green-moeller.dk Tlf.: hviidlarsen@tiscali.dk Tlf.: jsl.ruth@teliamail.dk Tlf.: klu@km.dk Tlf.: tlf mogens@ostbaekhjemmet.dk Tlf.: mcvang@vip.cybercity.dk Landssekretær: Ellen Hessellund Mikkelsen Send en gave til KH KH drives hovedsageligt ved indsamlede midler. Vil du være med til at støtte denne vigtige sag, så kan du benytte gironr.: eller bankkonto: Bliv medlem Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret. Kontingent: 200,-kr. for enkeltpersoner 300,-kr. for par. Husk at melde flytning til landskontoret Ekstern kasserer Tage Lauridsen Løvsangervej Skjern Tlf.: tagevejlgaard@privat.dk Se til, at ingen går glip af Guds nåde. (Hebr 12,15)

3 Af Rikke Thomassen Man kan ikke flytte mennesker som ludobrikker Kristelig Handicapforening vil arbejde for at forsvare det frie valg, når handicappede skal vælge deres bolig. På en høring om Friplejeboligloven på Christiansborg var der enighed om, at vi i vores alderdom selv skal have mulighed for at vælge, hvor vi gerne vil bo, hvem der skal passe og pleje os, og hvilket miljø vi ønsker omkring os. Det er vigtigt for os alle selv at kunne vælge, hvordan vi vil bo i vores sidste bolig. I friplejeboligloven er der mulighed for dette. Men friplejeboligloven handler ikke kun om ældre mennesker, den er også for handicappede, og det ønsker landssekretær i Kristelig Handicapforening, Ellen Hessellund Mikkelsen, at tydeliggøre. Når det er vigtigt for os, at vi selv kan bestemme vores sidste bolig, så burde det være nemt at forstå, hvorfor det er så vigtigt for den unge handicappede selv at kunne vælge. For her handler det om en bolig i den største del af livet og ikke kun i den sidste del, siger hun. Også handicappede har frit valg Nogen kommuner tillader sig at flytte rundt med handicappede, som om de var ludo-brikker. Kommunerne vil bestemme, hvor de handicappede skal bo. Det kan jo ikke passe, at mennesker er stavnsbundet i en kommune eller kan tvangsflyttes til en kommune. Det vil vi ikke finde os i, når det er vores alderdomsbolig og slet ikke, når det er vores vedvarende og måske livslange bolig, siger Ellen Hessellund Mikkelsen. KH vil være med til at fastholde, at handicappede skal have samme rettigheder og muligheder som andre i vores samfund. Derfor vil vi arbejde for, at forsvare det frie valg, når handicappede skal vælge deres bolig. De skal have indflydelse på de rammer, der er, og miljøet omkring dem. Det er der faktisk mulighed for i friplejeboligloven, hvis vi kan få lov til at bruge den. Loven nævner det frie valg. Og den eneste betingelse for at anvende det frie valg er, at der vælges en såkaldt friplejebolig-leverandør, der kan give den hjælp, den handicappede har brug for, siger Ellen Hessellund Mikkelsen. Men det frie valg møder modstand, og vi oplever, at kommuner handler ud fra økonomiske overvejelser, og det er det, der alene kommer til at styre. Hvis kommunerne går ind og bruger økonomien som eneste parameter, så er det oppe imod lovteksten i Friplejeboligloven. Når der er noget, der hedder frit valg, så har vi også lov til at bruge det. Den 22. marts var der høring om Friplejeboligloven på Christiansborg. Det var OSI (Organisationen af Selvejende Institutioner), der havde arrangeret høringen. Kristelig Handicapforenings landssekretær, Ellen Hessellund Mikkelsen deltog sammen med politikere, repræsentanter for Kommunernes Landsforening, og repræsentanter fra foreninger og selvejende institutioner. Formålet med høringen var at få frem, hvad der skal lægges vægt på, når Friplejeboligloven skal evalueres. Kristelig Handicapforening vil følge evalueringen af loven tæt. De tre nye KH-bofællesskaber bliver bygget efter friplejeboligloven, og Ellen Hessellund Mikkelsen vil også følge de kommende visitationer til disse tre bofællesskaber. 3

4 Af Rikke Thomassen Frivillig med glæde Vind SKRAB! Og se straks om du har vundet! Vind SKRAB! Og se straks om du har vundet! EN MASSE GODE PRÆMIER SKRAB! EN MASSE GODE PRÆMIER Der er mere glæde ved arbejdet, hvis man kan holde pengene ude af det, mener Ingvard Sørensen, der nu må takke af efter at have solgt lodsedler i 17 år. Han havde styr på tingene, fortæller John Møller Jepsen fra Spangsbjergklubben i Esbjerg. Og se straks om du har vundet! SKRAB! Og se straks om du har vundet! 25 kr. 25 kr. Lotteri 2011 I 17 år har Ingvard Sørensen fra Esbjerg været i gang med at sælge lodsedler for KH. Han har haft ansvar for en stor del af Sydjylland, og gennem flere år har han stået for mellem 15 og 25 procent af alle de lodsedler, der hvert år er blevet solgt i hele landet. Det er en meget stor procentdel. Men i år er han i en alder af 82 år blevet nødt til at slippe arbejdet med lodsedler, da helbredet ikke er for godt længere. Det er ikke nemt at slippe noget, man har arbejdet med i så mange år, og han har også bekymret sig om, hvordan det nu skal gå. Jeg hører ikke med til dem, der render af pladsen i utide. Og det havde jeg heller ikke gjort med lodsedlerne i år, hvis jeg kunne være blevet ved lidt. Men det kan jeg ikke. Lige nu har jeg nok at gøre med mig selv, fortæller Ingvard Sørensen. Ringede fra morgen til aften Han mener ikke selv, at han har salgstalent, så bag de gode salgstal ligger der meget tid og arbejde. Og system. Det er nødvendigt at have det lidt i system, ellers går man sådan og jogger oven i hinanden. Det jeg har med at gøre, skal der være styr på. Der skal være system i det, så går jeg ind for det, og så er den ikke længere. Og de gode salgstal har Ingvard Sørensen efter eget udsagn været nogenlunde tilfreds med. Men det har været bøvlet, fordi nogen træffes om formiddagen, og andre midt eftermiddag og andre om aftenen. Indimellem skulle man simpelthen ringe op mange gange for at træffe dem, man skulle have fat i. Det har da hvert år været tre måneder fra morgen til aften. Men det skal ikke lyde som om, jeg beklager mig, for jeg kunne jo bare have ladet være. Han har dog ikke kun ringet, men har også brugt tid på at tage ud og aflevere lodsedlerne personligt. I det hele taget har han holdt det, man kan kalde et utrolig højt service-niveau til stor glæde for sælgerne i området. Altid styr på tingene Lederen af Spangsbjergklubben i Esbjerg, John Møller Jepsen, har mange rosende ord om Ingvard Sørensen og hans indsats for lodsedlerne. Jeg kan ikke med nok positive ord beskrive Ingvard Sørensen. Han er jo en ildsjæl. Og man kan mærke, at hans hjerte, det banker for sagen. I Ingvard Sørensens område har der været rigtig mange sælgere, som hver har gjort en stor indsats for at få solgt lodsedler. Spangsbjergklubben har i over 10 år solgt lodsedler for Kristelig Handicapforening, og de har været nogen af supersælgerne i området. John Møller Jepsen fortæller, at når Ingvard Sørensen kom på besøg i Spangsbjergklubben, så havde han god tid og blev som regel budt på en kop kaffe. Ingvard havde også altid ringet i forvejen, for han vidste jo, at vi er en insti Lotteri 2011 tution, som også har gang i mange andre ting. Og han ville ikke være til ulejlighed. Men vi fik de lodsedler, vi skulle have, og Ingvard havde altid styr på tingene. For John Møller Jepsen har det også været godt at vide, at der ikke var noget bøvl med det. Somme tider, når man siger nej til en ting, så er det fordi man tror, at det kan være noget, der tager tid, eller der bliver bøvl med det. Men det vidste vi bare med det her, at det var der ikke. For Ingvard, han havde bare styr på det. Mere glæde uden penge Hvis nogen havde spurgt Ingvard Sørensen, om han ville have løn for sit arbejde, er der ingen tvivl om svaret. Nej. Så længe man kan holde pengene ude af det, så er der ligesom mere glæde ved det. Jeg synes, penge har for stor en plads i dag. Hele vejen igennem. Hvad får jeg for det? Jeg synes, det er en skandale, at man har den indstilling. I de skarpe kommentarer ligger der også det, at han gennem et langt liv har erfaret at få det, han har behov for. Det har han også en helt særlig oplevelse med, fra dengang de havde gården og blev nødt til at sætte den til salg, fordi hans ryg og hofter ikke kunne holde til arbejdet. Gården blev ikke solgt lige med det samme, og det var naturligvis bekymrende. Jeg kan huske, at jeg stod ude i stal- 4

5 den og bad for, hvad vi skulle gøre ved det med gården. Hvor længe jeg stod, det ved jeg ikke. Men så var der en, der lagde en hånd på min skulder. Du skal nok få den hjælp, du har brug for. Men derfor skal du alligevel passe på dig selv. Og gården, den var solgt inden for en lille måned. Jeg har fornemmelsen endnu. Du skal nok få den hjælp, du har brug for. Derfor engagerede Ingvard sig i KH Karen Inger og Ingvard Sørensens datter, Susanne, blev alvorligt hjerneskadet som 17-årig efter en bilulykke. Efter nogle år med forskellige bosteder flyttede Susanne ind på Østbækhjemmet, og det blev startskuddet til, at Ingvard Sørensen besluttede sig for at bruge tid og kræfter på KHs lodseddelsalg. Karen Inger og Ingvard Sørensen oplevede, at Gud var med dem, da de kom ud for den store tragedie, at deres datter, Susanne, som 17-årig kørte galt i en bil sammen med en ven. Ingvard Sørensen fortæller, at det var en mærkelig ulykke. For bilen, den så ikke godt ud. De blev smidt ud af bilen begge to. Da hendes ven kom til sig selv, lå han med den ene fod lidt inde under bilen, men ikke mere, end at han kunne trække sig fri. Og han fejlede ikke noget. Han fik ikke engang et plaster på. Susanne behøvede det sådan set heller ikke. Men hun havde slået hovedet, og der var kraniebrud. Jeg har altid bedt om: Hjælp du os igennem. Jeg spørger ikke: Hvorfor skulle det ske? Det er jo noget, der er sket, og så må man jo bare videre. Det er en form for tillid. Susanne Sørensen blev ved ulykken så hjerneskadet, at lægerne ikke mente, at hun ville komme ud af sin seng igen. Men Susanne snød dem, siger Karen Inger Sørensen med et smil, der tydeligt viser, at de godt ved, hvem der fik Susanne ud af sengen. Og lægen kaldte det også et mirakel. Derefter fulgte nogle år med mange forskellige bosteder for Susanne Sørensen, og i 1993, da Østbækhjemmet holdt 10 års jubilæum, flyttede hun ind på hjemmet. Og det var tydeligvis en stor glæde for Karen Inger og Ingvard Sørensen. For 18 år siden flyttede Karen Inger og Ingvard Sørensens datter, Susanne, ind på Østbækhjemmet. Det blev begyndelsen til et årelangt engagement i Kristelig Handicapforening. Vi har været utroligt glade for, at hun er kommet på Østbækhjemmet. Hun kan ikke få det bedre andre steder. Det er helt sikkert. Og når vores børn har det godt, så har vi andre det jo også godt, siger Karen Inger Sørensen. Stor indsats gennem mange år Susanne Sørensen er nu fyldt 56 år, og Karen Inger og Ingvard Sørensen har rundet henholdsvis 81 og 82 år. På Østbækhjemmet har Karen Inger Sørensen fortsat den vigtige opgave at sørge for, at kagedåser og marmeladeglas ikke bliver tomme. Og Ingvard Sørensen har holdt fast i lodseddel-arbejdet, som han blev spurgt om i forbindelse med, at Susanne flyttede ind på Østbækhjemmet. Et arbejde, han nu har været nødt til at slippe efter at have gjort en stor indsats gennem mange år. 5

6 Af Rikke Thomassen Tid med Gud er den personlige andagt Erling Jensen og Karen Marie Andersen har begge en fast rutine, de følger, når de bruger andagtprogrammet Tid med GUD. Alle skal have mulighed for at holde en personlig andagt. Det er udgangspunktet for andagtsprogrammet Tid med GUD. Men hvordan fungerer programmet i praksis? KHbladet har fået lov til at kigge med, når Erling Jensen og Karen Marie Andersen bruger andagtsprogrammet Tid med GUD. Nemt at komme i gang med Erling begynder med at tænde den bærbare computer, som står på hans værelse. Han finder CD en i skuffen og venter lidt på, at computeren starter op. Så lægger han CD en i computerens drev, klikker på Tid med GUD-ikonet, der kommer frem, og så er han hurtigt i gang med at vise mig, hvordan han plejer at gøre. Karen Marie tænder også computeren, sætter CD en i og starter programmet. Hun har en helt særlig computermus, der ligner et joystick. Den er hun rigtig glad for, fortæller hun, for det kan være svært at styre en almindelig mus. Har begge en fast rutine Både Karen Marie og Erling har en fast rutine, de følger. For Erling er det Bibel, billede, bøn, velsignelse, salme og afslutning. Men først tænder han stearinlyset på skærmen. Så trykker jeg her, forklarer han, da han klikker på bibel-symbolet. Først klikker han på højtaleren til højre, hvor det læses op i almindeligt tempo, og derefter hører han det samme stykke igen ved at klikke til venstre, hvor det læses op lidt langsommere. Hele tiden følger hans øjne teksten på skærmen. Karen Marie begynder med billedet, og går videre til Bibel, bøn og salme. Jeg synes, det hører sammen alt sammen, forklarer hun. Jeg synes ikke, man kan hoppe over noget. Eller jeg kan ikke hoppe over noget. Det hører sammen det hele. 6

7 Tekster læses op Ligesom Erling følger hun teksterne på skærmen. Hun fortæller, at hendes kontaktperson synes, det går lidt for hurtigt, når der læses op. Men jeg synes ikke, det går for hurtigt. Jeg synes, det er lige tilpas, siger hun, og med et smil fortæller hun, at hvis det går for langsomt, så sidder man måske og falder i søvn. Når man klikker på bønne-symbolet kommer der et nyt skærmbillede frem. Først står der en kort bøn, som læses op, og bagefter står Fadervor. Her klikker Erling for at få læst teksten op, og med Tid med Gud det samme oplæsningen går i gang, folder han hænderne, og det er tydeligt, at det ikke kun er noget, der foregår inde i computeren. Det, der foregår, har betydning for ham. Så kan vi høre, hvad præsten siger, forklarer Erling bagefter, da han klikker på velsignelsen. Herefter fortsætter han videre til salmen, følger med i teksten på skærmen og synger lidt med til at begynde med. Men det er alligevel lidt for svært at gøre, som han plejer, når der er besøg. For Erling er jo en ung teenager med masser af krudt og løjer i, og jeg skal også lige se nogen giver alle mulighed for at holde en personlig andagt er et andagtprogram for mennesker med særlige behov for hjælp til den personlige andagt. indeholder cirka 60 forskellige andagter. Hver andagt bygges op af 5 forskellige elementer, som kan sættes sammen, som man ønsker. kræver internetadgang. kan bestilles på af de ting, han har hængende ved skrivebordet. Og skrivebords-lampen skal forresten også lige tændes. Ny andagt hver uge Karen Marie slutter af ved at slukke stearinlyset på skærmen, og hun fortæller lidt mere om andagtsprogrammet. Det er dejligt, at jeg kan høre det. Jeg bruger også flere andagter, men ikke hver dag, for dem skal jeg læse. Jeg kan ikke nå dem, forklarer hun. Hun synes, det er rart ved dette andagtprogram, at hun ikke selv skal læse det. Erling slutter også andagten af med at slukke stearinlyset. Derefter går det hurtigt med at klikke videre ind til de tidligere andagter, og han forklarer, at alle tidligere andagter er der. Én andagt for hver uge. Han klikker på en af andagterne. Tænder stearinlyset, kigger på billeder, lytter til bibelverset, bønnen, folder igen hænderne til Fadervor, hører velsignelsen, lytter til salmen og slutter af med at slukke stearinlyset. En fast rutine, som er hans helt egen. Og et andagtsprogram som gør andagten til hans helt egen. KH bladet

8 ... Tekst: Ellen Hessellund Mikkelsen. Foto: Mikael Mikkelsen KH bladet Den 19. marts var der male-kursus for beboere og andre i Stjernen. Emnet for kurset var Mig og min familie, og hver deltager medbragte et foto af sig selv og sin familie eller med relation til sig selv. Ud fra den enkeltes foto blev der udarbejdet skitser og senere malet flotte malerier. Der blev arbejdet koncentreret med malerierne med farvelære og komposition og som afslutning på dagen blev der holdt en fernisering, hvor hver deltager fortalte om sit billede.

9 Kanonflotte kunstværker! Der var plads til 11 deltagere, og alle pladser var fyldt op. Undervisere var Janne Andreasen og Geske Marie Skot-Hansen, der til dagligt arbejder i atelieret Kunstnerhuset Karavana. Maleriet på forsiden af KHbladet er malet af Sine Andersen og er malet ud fra et foto af hendes egen barnedåb. Det er planen, at alle malerierne udgives som postkort. 9

10 Svarpanelet??? Stil spørgsmål til KH har sammensat et svarpanel, som består af en bred gruppe af mennesker med forskellige personlige erfaringer og faglig viden. Du har mulighed for at stille spørgsmål til svarpanelet ved at skrive til landskontoret enten via brev eller mail. Dit spørgsmål til panelet kan fx handle om: Regler og love At være handicapfamilie Religiøsitet Sjælesorg Seksualitet og handicap At bo i bofællesskab Pædagogik Sagsbehandling Visitation På hjemmesiden og i bladet Når du sender et spørgsmål til os, vil vi vurdere, hvilken person der bedst vil kunne besvare dit spørgsmål. Herefter sender vi spørgsmålet videre til denne person. Du vil som regel få svar på dit spørgsmål inden for en måned, og svaret vil blive sendt til dig direkte. Samtidig vil vi lægge spørgsmål og svar ud på vores hjemmeside og udvalgte svar vil løbende blive bragt i KHbladet. Hvis du ikke ønsker at få dit navn frem på hjemmesiden og i bladet, kan du skrive, at du ønsker at være anonym. Vores svarpanel svarer på enkeltstående spørgsmål, og vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde dialog med svarpanelet. Randi Rom Boye er socialpædagog og seksualvejleder. Hun svarer på spørgsmål om seksualitet og handicap. Catharina Kirk bor i bofællesskabet Annekset og har et kognitivt handicap. Hun svarer på spørgsmål om at bo i bofællesskab og at leve med et usynligt handicap. Mathilde & Jens Kirkegaard er forældre til et barn med Downs Syndrom. De svarer på spørgsmål om at være forældre til et barn med handicap. Christa Nielsen har en hjerneskade og er spastiker. Hun svarer på spørgsmål om at leve med et handicap. Foto mangler Ellen Hessellund Mikkelsen er teolog og landssekretær i KH. Hun svarer på spørgsmål om religiøsitet og sjælesorg. Helle Larsen er lektor i socialfag, bachelor i jura og bostedsleder i København. Hun svarer på spørgsmål om regler og love. Hanne Jul Jacobsen er mor til en hjerneskadet dreng. Hun svarer på spørgsmål om at blive og være forælder til et barn med handicap. Foto: Malene Korsgaard Steen Kruse er uddannet socialpædagog og psykoterapeut. Han svarer på spørgsmål om at være handicapfamilie. 10

11 Hvordan skal vi holde ferie? Forældre til handicappede børn kan ofte stå i svære overvejelser om, hvordan deres familieferie skal planlægges og være. Hvor meget skal der tages hensyn til det handicappede barn i forhold til de øvrige søskende? Og hvordan kan man med god samvittighed holde ferie både med og uden det handicappede barn? Svar fra Steen Kruse Sommeren står for døren, og det er nu, de fleste er i gang med at planlægge ferien. Når man har børn, skal det drøftes, hvad der netop i år passer bedst til os i netop vores situation. I alle familier er der forskellige behov alt afhængig af børnenes alder og interesser. I familier med et handicappet barn er der helt særlige vilkår, der skal tages højde for. Jeg hørte engang en far til et handicappet barn bruge ordsproget Når krybben er tom bides hestene. I denne sammenhæng skal det forstås sådan, at når energien er brugt, så strides man, så kommer man meget lettere op at skændes. I nutidens familier er tiden ofte knap. Vi har mange gøremål og ideer, om hvad vi skal nå. I familier med et handicappet barn er denne tid om end endnu mere knap. Her er der ud over de vante gøremål også et barn med særlige behov, det kan give særlige udfordringer. Hvis vores energi hele tiden er udfordret af enten meget forskellige behov eller særligt store behov hos et enkelt barn, så bliver man som forældre nødt til at økonomisere med energien. Tag hensyn til alle børn Måske kan nogen tænke, at alle skal være med og alle skal være sammen i ferien. Jeg vil råde til, at man i højere grad opdeler familiens ferie at man ikke som udgangspunkt tænker, at alle skal være sammen hele tiden. Hvis man har en god aflastningsordning, eller nogle gode bedsteforældre, kan det være rigtig godt for den resterende børnegruppe, at man planlægger noget uden barnet med handicap. Børn med handicap vil jo alt andet lige tage ekstra tid og kræve ekstra opmærksomhed i ferien. Måske det kan være godt at give de andre børn noget ekstra opmærksomhed eller en oplevelse, som måske aldrig vil være mulig, hvis hele familien skal med. Det kan også være, at man for hvert af børnene i familien kan udtænke en særlig oplevelse, som for dem hver især kan tilgodese deres behov. Jeg synes i hvert fald, det er nødvendigt at gøre op med den tanke, at alle skal være sammen. Det kan også være, man skal sætte forventningerne ned til den fælles ferie. Nogen gange kan det blive mere anstrengende at tage ud og væk og gøre noget, som i virkeligheden kommer til at kræve for meget af barnet med handicap. En del børn med vanskeligheder har det bedst i kendte rammer, hvor de kender form og indhold. At tage væk til ukendte omgivelser i et ukendt sommerhus kan betyde unødig uro hos barnet med handicap. Så hvis alle skal være sammen, bliver det måske bedst, hvis man ikke har for høje forventninger og gør noget af det, der sikrer mest mulig ro og genkendelighed. KH bladet

12 Praktiske Oplysninger Tid: september Sted: Frøstruphave Efterskole Frøstrupvej 140, Frøstrup 6830 Nr.Nebel Tilmelding foregår på KHs hjemmeside: Har man ikke adgang til internettet kan man anvende nedenstående kupon, som sendes til: KHs landskontor, Vejlby Centervej 46, 8240 Risskov Tilmeldingsfristen er 20. august. Ved for sen tilmelding pålægges gebyr på 50 kr. pr person. Overnatning: Der er mulighed for at campere med eget telt eller campingvogn. Derudover er der mulighed for at overnatte på elev-værelser med 3 4 sovepladser (inkl. madrasser på gulv). Enkeltværelse kun muligt i helt særlige tilfælde og imod ekstratillæg på kr Besøg Frøfestival 2011 Man er velkommen til at besøge Frøfestival Enkeltmåltider kan købes i begrænset omfang. Bestil gerne på forhånd. For besøgende er der entré på 75,- kr. til arrangementerne fredag og lørdag aften. Denne pris inkluderer også kaffe og kage samt natmad lørdag. Tilmeldingsfrist til Talentshow 2011: 20. august. Priser: Hele weekenden (overnatning på skolen) alt inkl.: Voksne: 700 kr. Børn 6-16 år: Halv pris Hele weekenden (camping) alt inkl.: Voksne 650 kr. Børn 6-16 år: Halv pris Hele lørdag: Voksne 325 kr. Børn 6-16 år: Halv pris Entre fredag aften inkl. kaffe: 75 kr. Entre lørdag aften inkl. kaffe og natmad: 75 kr. Enkeltmåltider (aftensmad fredag eller lørdag): 50 kr. Indbetaling på festivalens konto: Reg. nr kontonr program Fredag d. 16. september Fra kl Arrangører: Indkvartering Madtorvet åbent Stur stur nummer frøfestival 2011 skydes i gang Elvis- show Torvet åbent Cirkus-folkedans Aftensang Lørdag d. 17. september Morgenmad 9.30 Morgensamling Kreaværksted eller Lovsang Madtorvet åbent Eftermiddagsaktiviteter Vaffelbageri Talent-show Madtorvet åbent Torvet åbent Lovsang Natmad Søndag d. 18. september Morgenmad Cirkusforestilling i Cirkus Krone, som besøger Frøfestival Gudstjeneste for alle Præst: Kristian Bork Sørensen Ca Afrunding Madtorvet åbent Der vil blive sendt en kvittering samt armbånd, som medbringes som indgangstegn på Frøfestivalen. 12 Frøstruphave Efterskole

13 Så inviterer KH til den 8. frøfestival i samarbejde med Frøstruphave Efterskole. Årets tema er cirkus, så det bliver en festival med klovner, cirkusprinsesser og besøg af et ægte cirkus. Alle er velkomne til at deltage i festivalen. Det er også muligt kun at deltage om lørdagen. Husk at tilmelding er nødvendig. NYT! NYT!: Talentshow HAR DU ET CIRKUSTALENT? Kan du trylle, klovne eller gå på line? Måske kan du lave et nummer med balloner eller du har et talent for koldbøtter? Måske kan du noget med bolde eller hulahopringe? Eller du og dit kæledyr kan noget sammen? Måske har du et helt andet talent, du gerne vil vise? Slip fantasien løs og vær med til at lave et fantastisk cirkustalentshow. Tilmelding nødvendig. Du tilmelder dig Talentshow på Tlmeldingsfrist: 20. august Tilmelding Frøfestival 2011 Cirkusfest Samtlige navne + evt. børns alder Adresse Tlf Overnatter (sæt kryds!): På skolen I egen campingvogn I eget telt Skriv her, hvis du har særlige behov (f.eks. ikke kan klare trapper) Tilmelding til Talentshow 2011 Artist/Artister: Indslag: Varighed (max ca. 5 min): Kontaktperson, navn og telefon 13 Medbringer selv musik? (sæt kryds) Ja nej

14 Af Eva-Lene Sode Nielsen, Dar es Salaam, Tanzania Forældrene skal lære at træne med børnene Udviklingshæmmede skal kunne klare egne daglige behov for at blive optaget på specialskole i Dar es Salaam, Tanzania. Nogen udviklingshæmmede kan for eksempel ikke selv tage tøj på, fordi forældrene ikke ved, at de kan lære det ved at træne dagligt. Nogen udviklingshæmmede bliver klar til skolen efter kun få måneders træning. Den lutherske kirke i Dar es Salaam har i mange år drevet en specialkostskole for 60 udviklingshæmmede børn. Det er den eneste skole i Tanzania af den art, hvor kirken samarbejder med regeringen. Det er lærere, ansat af regeringen, der underviser børnene, mens kirken driver kostafdelingen. På kostskolen findes også et visitations-kontor, hvor børnenes færdigheder bliver vurderet, og de bliver tilmeldt enten kostskolen eller specialklasser rundt i byen. Kravene for at blive optaget i en form for specialskole er, at børnene kan klare egne daglige behov. Det er her, det projekt jeg arbejder i, kommer ind i billedet. Udviklingshæmmede bliver gemt væk Synet på handicappede og udviklingshæmmede mennesker har været meget negativt og er det til dels stadig. Børnene bliver ofte gemt væk, enten fordi man ikke vil være ved, at man har et problem eller simpelthen af nød. På vores hjemmebesøg ser vi mødre, som er blevet alene med et handicappet barn og ikke har noget netværk at trække på. Mødrene står ofte med et uroligt og utilregneligt barn, som de ikke kan have med, når de går på markedet for at sælge grønt, så de kan skaffe lidt penge til dem selv og barnet, eller købe ind og hente vand. Så har mødrene kun én mulighed, og det er at efterlade barnet hjemme. Og som en mor fortalte os, så var hun nødt til at binde barnet til sengen inde i rummet, for ellers lavede han ulykker og naboerne blev vrede på hende. Nødvendigt med daglig træning De fleste børn, vi møder, har gode hjem, enten med både en mor og far, eller de bor hos en bedstemor, som vil dem det bedste, men nogle af dem kan også have svært ved at forsørge barnet. Vi ser også, at det kan være et problem for dem, der har ansvaret for barnet, at se, at det er deres opgave at lære barnet de daglige færdigheder i hverdagen. Nogle tror, at når der kommer en field worker en gang om ugen, så er det ikke hjemmets ansvar at træne med barnet, og de forstår ikke, at der ikke rigtig sker nogen fremskridt. Det er jo også meget hurtigere at gøre alt for barnet. Vi spørger somme tider, om de har tænkt sig også at gøre det om 20 år. Somme tider hjælper det til, at de forstår nødvendigheden af at træne. Field worker er forbillede Det er ikke almindeligt at voksne leger med børn her i Tanzania, og børn har som regel ikke andet legetøj end det, de selv 14

15 For 8 år siden begyndte en dansk missionær fra Luthersk Mission et opsøgende arbejde i Dar es Salaam, for at skabe kontakt til udviklingshæmmede børn i deres hjem, med henblik på at gøre dem egnede til at gå i skole. Nu er der ansat 4 field worker (projekt-medarbejdere) og en koordinator med mange års erfaring i at arbejde med udviklingshæmmede børn. Senere på året bliver der ansat en ergoterapeut, som er under uddannelse nu. Eva-Lene Sode Nielsen har arbejdet som rådgiver i projektet de seneste 2 år. finder og skaber. I de almindelige skoler er der 50 til 60 børn i klasserne og kun 1 lærer, så det er tavle undervisning, trusler og smæk. De field worker, der arbejder i projektet, har en anden opfattelse, og de er rigtig gode forbilleder for forældrene og i samfundet. De viser, at man godt kan lære børn noget med omsorg og vejledning. Jeg har besøgt et hjem, som har to multihandicappede børn. Det er rigtig hårdt for forældrene. Moderen er hjemmegående, og faderen har et godt job, så de har ikke økonomiske problemer. Da vi var på besøg, satte moderen sig på gulvet på en måtte med begge børn for at lege med puslebrikker. Jeg tror ikke kun, det var for vores skyld, det så ud til at være en vane. Det var helt tydeligt, at de børn var elsket. Skoleklar efter få måneders træning Vi har også oplevet børn, som har fået hjælp med alt, indtil vi kommer ind i billedet, men efter nogle få måneders træning, er de klar til skole, fordi forældrene har forstået, hvor vigtigt det er at gøre en indsats. Det er næsten lønnen i sig selv. Andre steder ansætter man en barnepige til at passe barnet, mens forældrene er på arbejde. Det er tit unge piger, som ikke har forståelse for at træne med barnet, men bare hjælper det med alt. Det er der jo ikke så meget udvikling i. Her gør vores field worker også en stor indsats med at vejlede barnepigen. Projektkoordinatoren er fantastisk til at snakke med forældrene om, hvor vigtig der er at træne med børnene og vise dem kærlighed. Hun viser, hvordan forældre skal gribe træningen an med barnet og vejleder field worker. Respekt i stedet for afsky Der er ved at ske noget på uddannelsesfronten her i byen. På kostskolen talte jeg med en nyuddannet specialskolelærer. Hun fortalte, at der er mange ændringer i positiv retning med at vise handicappede respekt i stedet for afsky. Der er også kampagner og slogan bag på biler for generelt at vise børn kærlighed og respekt. Men så længe det kun er en meget lille del af landets befolkning, der har gode økonomiske vilkår, så er der ikke meget overskud til de bløde værdier. Det er desværre også her, som i Danmark, at der ikke er så meget prestige i at støtte de bløde værdier, så det har ikke den store prioritering. Jeg ved kun, hvad der sker her i storbyen, men jeg håber da, at de gode ringe breder sig ud i landet. Det er en langsom proces og et kæmpe arbejde, hvor der er behov for rigtig mange ressourcer. 15

16 Af Inger Margrethe Kofod-Svendsen Denne artikel er et uddrag af det foredrag Inger Margrethe Kofod-Svendsen holdt på Kristelig Handicapforenings årsmøde 26. marts Guds kærlighed kan rumme smerten Inger Margrethe Kofod-Svendsen oplevede en periode i sit liv, hvor det nærmest virkede bespotteligt at sige, at Gud har al magt. Troen anfægtes, når vi kommer ud i en personlig krise. Men det rigtige fokus og gudsbillede kan bringe os igennem en livskrise. Udgangspunktet for, at jeg er blevet spurgt om at holde et foredrag med titlen At tro på Gud i glæde og sorg er den situation, at jeg mistede min søn, svigerdatter og to små børnebørn, da Tsunamien i december 2004 skyllede ind over flere lande i det Indiske Ocean. Når krisen eller katastrofen kommer, oplever vi en tid i frit fald, uden lys, håb og fremtidstro. Uden glæde og tillid til mennesker og til Gud. Vi siger som Job: Jeg håbede på lykke, men der kom ulykke, jeg ventede på lys, men der kom mørke (30.26). Og vi spørger: Hvorfor? Undertiden er der et svar. Undertiden ikke. Nogle gange er det hele bare kompliceret. Når Gud er anderledes end forventet Når man som kristen bliver ramt af sådan en smerte i livet, kan det være svært at se, hvor Gud er i det. Hvorfor var han der ikke, da ulykken skete? Man anfægtes, når man tror på Gud, og han så viser sig anderledes end troet og forventet. Når det opleves, som om Gud ikke hører bøn og Gud føles fjern. Når Gud tillader ting, der tilsyneladende strider direkte mod klare bibelske løfter. Når modgang og lidelse virker meningsløs. Når det rammer uskyldige små. Og når kristne tilsyneladende rammes lige så hårdt som Gudsfornægtere. Anfægtelsen er barsk Anfægtelsen er barsk men den er den kristnes liv. Ligesom lidelsen er. Men vi er ikke alene. Bibelen er fuld af vidnesbyrd om anfægtede troende. Jeg har haft en tid i mit liv, hvor jeg syntes, at det eneste, der passede på mig i min verden, det var: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Og så læste jeg det med gråd og opdagede, at jeg ikke var alene. Det var jo det, Jesus bad på korset. Og jeg fandt ud af, at der ude, hvor der var allermest mørkt, der var Det, jeg tænker, vi skal gøre i anfægtelsen, er det, jeg læser i salmernes bog: Vi skal sige det til Gud. Salmisterne råber det ud. Og vi kan også dele det råb med andre. Jesus. Og han kunne tage mig i hånden dér. Vi kan ikke komme så langt ud, at Jesus ikke har været der. Det, jeg tænker, vi skal gøre i anfægtelsen, er det, jeg læser i salmernes bog: Vi skal sige det til Gud. Salmisterne råber det ud. Og vi kan også dele det råb med andre. Det kan vi gøre ved at tale med kristne eller ved at bede sammen med nogen, men også ved at synge. Nogen af vores salmer udtrykker den anfægtedes råb, som vi kan dele med hinanden i menigheden. Og dermed være fælles i den personlige smerte. Vi har brug for nogen, som vi kan fortælle, hvor ondt det gør. Og nogen som så kan fortælle os, hvad Jesus har sagt. Hvad Jesus sagde til sine fortvivlede rådvilde disciple: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Det er det, Gud vil, og det er det, Jesus kom til jorden for at sige til os: Jeg vil, at I skal være hos mig. Det har jeg klynget mig til i smertens stund. Gud vil det bedste. Gud vil give os det bedste, han har. Nemlig fællesskabet med sig selv. Han vil tage os KH bladet

17 Inger Margrethe Kofod-Svendsen fortæller blandt andet, at man anfægtes, når man tror på Gud, og han så viser sig anderledes end troet og forventet. Foto: Poul Erik Jensen hjem til sig. Nogen får lov at komme hjem til ham, komme ind i herligheden, når de er tre år, og andre skal blive 92. Når jeg tænker sådan, kan jeg holde det ud. Ellers kan jeg ikke holde ud, at der er nogen, der ikke skulle få lov til at blive mere end tre år. Flyt fokus Når vi rammes, kommer vores egen smerte, sorg og fortvivlelse let til at fylde hele horisonten, al tiden, hele vores hverdag og hele livet. Sådan må det være en tid! Det er der ikke noget forkert i. Men hvis vi ikke får flyttet fokus væk fra den situation, at det gør så ondt på os, så får vi lukket øjnene for virkeligheden, som den er. Det fører os ind i et forkert gudsbillede. Livet er større, Gud er større, virkeligheden er større. Derfor er det vigtigt at flytte fokus fra, hvor ondt det gør på mig til at se, hvem Gud er. Da er det vigtigt at læse, høre og lade sig påminde om, hvordan Gud er, og dermed hvordan virkeligheden er. Vi kan ikke tage det af os selv i sådan en situation, at Gud er den almægtige. Jeg syntes nærmest det var bespotteligt i den Vi kan næsten fristes til at sige, at det må betyde, at der alligevel er noget godt ved det onde. Det passer ikke. tid at sige, at Gud har al magt. Det syntes jeg godt nok ikke, han lige havde vist os. Vi har brug for, at nogen siger det og påminder os om, hvordan gudsbilledet i virkeligheden er. Gud er ikke vores tjener Gud er ingen supermand, som kommer sine troende til hjælp i vores magtesløshed. Det er ikke sådan, at når noget gør rigtig ondt, så beder vi til gud, og så kommer han som en supermand og klarer ærterne. Han er ingen automat, som gør, at det ikke gør ondt i troende menneskers liv. Gud er ikke vores tjener, som gør, hvad vi ønsker. Gud er ikke den, der går ind i vores billede og siger det, du synes, er godt, det er godt. Gud er ikke en ekstra forsikrings-dimension i kristne menneskers liv. Det er ikke sådan, at vi lige har Gud, som kaster lidt mere solskin ind over det hele. Sådan er Gud ikke. Det er vigtigt, at vi holder det for øje, ikke mindst når der er noget, som gør ondt. Gud skylder os ikke noget Gud er den almægtige, som ikke skylder os noget. Det lyder barskt, men sådan er det! Gud er kærlighed. Det er ham, der alene er al kærligheds kilde. Men Guds kærlighed er anderledes end vores. Det gik op for mig den første påske, hvor jeg sad i kirken langfredag. Guds kærlighed kan rumme både en langfredag og påskedag. Guds kærlighed kan rumme smerten. Gud lader sig ikke skræmme væk af smerten. Han favner den. Og den smerte, der rammer ind i vores liv, den skræmmer heller ikke Gud væk. I Romerbrevet står der, at alting sammenvirker til gode for dem, som elsker Gud. Vi kan næsten fristes til at sige, at det må betyde, at der alligevel er noget godt ved det onde. Det passer ikke. Det onde er ondt, og det onde gør ondt, og vi skal ikke sige, at det alligevel er godt. Men uanset hvor ondt det er, så hindrer KH bladet

18 det ikke Gud i at være god. Det hindrer ikke Gud i at tage situationen i sin hånd og tage os derhen, hvor han vil, så han kan give os det, der er bedst. Guds kærlighed kan rumme ulykke og smerte. Tag imod det evige liv Det mest fantastiske ved Bibelens gudsbillede er, at Gud elsker os og vil give os det allerbedste livsfællesskab med sig i Jesus Kristus, nu og i evighed. Gud vil tage os ind i den kærlighed, som intet kan skille os fra. Intet af det, som vi oplever som ondt, ændrer ved, at Gud elsker os. Jesus har ikke lovet os et langt, sorgfrit liv på denne jord uden tab og smerte. Ikke en fredfyldt følelse af at komme over en smerte eller sorg. Gud har ikke lovet os syner eller åbenbaringer, der forklarer os, hvorfor det skete, eller hvad det hele tjener til. Han har lovet os noget, der er meget højere. Gud har lovet os syndernes forladelse, evigt fællesskab, al himlens åndelige velsignelse, og at vi engang skal se ham, som han er. Altså noget som ligger Kernehusets beboere og personale stod for en et musikalsk indslag med lovsange og på smuk vis dramatiserede de Fadervor. Foto: Poul Erik Jensen langt over det, vi kunne finde på at bede ham om. Vi vil have svar på det, der gør ondt lige nu, men Gud siger: Kom hjem til mig, så skal du få lov at se mig, som jeg er. Gud vil tage os ind i himlen, hvor al sygdom, død, frygt og smerte ikke skal være mere. Han vil selv tørre tårerne af vores øjne. Men indtil da, så er tiden og muligheden og ansvaret for hver enkelt af os til at tage imod den gave, som livet er. Tage imod det evige liv, der ikke kan knuses af flodbølger eller andre dødskræfter. Og lade dét evige liv kaste lys, håb og glæde ind i den hverdag, som er Guds gave til os. Vi skal favne alle familier På Kristelig Handicapforenings generalforsamling blev Merry Vang valgt ind i bestyrelsen. Merry Vang er 57 år, socialrådgiver i en kommunal familieafdeling og har i flere år arbejdet med børn med handicap. Hun bor i Århus sammen med sin mand, Carsten Vang, og de har to piger på 26 og 30 år og to børnebørn. Jeg synes, det er svært at sige, hvordan jeg har lært Kristelig Handicapforening at kende. Jeg oplever, at jeg har kendt til KH altid, fordi jeg har venner, som har haft glæde af KHs eksistens, og fordi børn med handicap har været en del af mit liv både gennem arbejde og venner, siger Merry Vang. Noget af det, hun især synes er spændende i foreningen, er, at KH skal være noget både for de bofællesskaber, som allerede eksisterer, for de nye bofællesskaber, og for de handicappede, som bor hjemme, i egen lejlighed eller i andre bofællesskaber eller institutioner. For mig er det vigtigt, at vi som forening også kan favne de familier, som ikke har deres børn i KH-bofællesskaber, og at vi kan være et talerør for dem, hvis der er brug for det. At vi kan være interesseorganisation for alle de familier, der har et handicappet barn, uanset hvor barnet bor, siger Merry Vang. Hun glæder sig til at være en del af KHs bestyrelse og håber, at hun kan bidrage med noget ind i foreningen, ikke mindst i kraft af at hun som fagperson har en værktøjskasse og bred erfaring. KH byder Merry Vang velkommen i bestyrelsen. -rth 18

19 På Skærvebo og Annekset er der blevet bygget om og til. I den ene ende af den tidligere lederbolig er der lavet mødelokale og terapirum og en ny stue binder Skærvebo sammen med den tidligere lederbolig. Den tidligere lederbolig rummer nu også to Anneks-lejligheder, hvor Preben Christensen og Christa Holmgaard Nielsen er flyttet ind. I de gamle Anneksbygninger er der bygget til, så fællesrummet nu har fået dobbelt størrelse. Der er dækket op til familiefest i Anneksets fællesrum. Nybyggeri på Skærvebo og ombygning Christa Holmgaard Nielsens køkken og stue. Birgitte Kamstrup og Catharina Kirk nyder, at der er god plads i Anneksets nye stue så ny at de endnu ikke har noget på væggene. Preben Christensen i sit nye køkken. Preben Christensen bor i A og Christa Holmgaard Nielsen bor i B der er heldigvis plads til Preben Christensens bil. 19

20 RÅDGIVENDE INGENIØRER Skitseforslag TORVET 7, 8700 HORSENS, Tlf , Fax Første spadestik til bofællesskabet TreHusE BOFÆLLESSKABET HK-STKBH Kristelig Handicapforening Lørdag den 9. april blev der i smukt solskin foretaget de første spadestik til det nye KH-bofællesskab TreHusE i Høje Taastrup. Omkring 80 personer var mødt frem for at være med til at markere de første tre spadestik. Det første spadestik blev taget af Frederik A. Hansen, formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Høje-Taastrup Kommune. Peter Green-Møller, bestyrelsesmedlem i TreHusEs bestyrelse tog det andet spadestik, og det tredje spadestik blev foretaget af Lasse Helmich som repræsentant for de kommende beboere. Det forventes, at de første beboere kan flytte ind i begyndelsen af FACADE MOD SYD FACADE MOD ØST HOVEDINDGANG KH/KBH OLUF JØRGENSEN ARKVH ARKITEKTFIRMAET VALLENTIN HAUGLAND Maiken Andersen er en af dem, der håber at kunne flytte ind i bofællesskabet. Hun har sammen med sin mor, Eleonora Andersen, skrevet lidt om dagen: Hej, jeg er én af dem, der kommer til at bo derude, og jeg synes, det var fedt at være der i dag. Hurra, solen skinnede. Glæder mig til at flytte derud, håber jeg. Maiken, 21 år. Projektleder Nete Gabel: Selvfølgelig kan vi holde tidsplanen. Jeg glæder mig til at komme i gang og få bygget noget ordentligt til jer. Vi spurgte flere forældre om deres indtryk: Her er Lasse Hemlich i gang med at grave det tage spadestik. Tine og Anker: Dejligt det endeligt er blevet til, stor tak til dem, der har trukket læsset. Lillebror Lukas sagde om dagen: Tak for mad, slikket var bedst, ikke flere kommentarer. Og storebror Markus, måske en af de kommende beboere: Det lyder hyggeligt og godt med 2 værelser og eget tv. Mens vi spiste lækkert hjemmebag, snacks og drak cola og vin, blev der udvekslet mange tanker om nutid og fremtid, om samarbejde med kommunerne, netværk, visitering og sparerunder. På vejen hjem blev vi overrasket over den korte afstand til Høje- Taastrup Station, på samme tid ude på landet og helt tæt på byen. Og i bilen filosoferede vi over ordet handicap: At man er mere og kan mere end bare at være handicappet. Maiken og Eleonora Andersen KH bladet

21 For 19. år i træk arrangerer Kristelig Handicapforening en sommerrejse med Felix Rejser som teknisk arrangør. I år går turen til Sveriges hovedstad, Stockholm. I ugens løb skal vi på spændende udflugter rundt i byen og opleve nogle af de mange seværdigheder juli 2011 Sommerrejse til Stockholm Vi skal bo på Quality Hotel Globe ( der er et dejligt hotel med gode værelser, en god restaurant og fine mødelokaler. Hotellet ligger på Sveriges mest kendte adresse, nemlig ved Ericsson Globe Arena, hvor mange store sportsarrangementer og koncerter finder sted. I området omkring hotellet ligger Globen City Shopping med 50 butikker, restauranter, cafeer mm. På hotellet kan man frit benytte boblebad, sauna og fitnessrum. Rejseplan Tirsdag d. 19.7: Udrejse. Onsdag d til lørdag d. 23.7: De fleste dage køres der hel- eller halvdagsture. Det endelige dagsprogram udsendes ca. 1 måned før afrejse. Stockholm er en charmerende og smuk by placeret på 11 øer. Byen har utrolig mange seværdigheder og aktiviteter at byde på. Her kan nævnes Kongeslottet, Vasa-skibet, Junibacken med Astrid Lindgrens kendte figurer, Stockholms Tivoli Gröna Lund, Stockholms skærgård med bådture, Skansen med zoologisk have, Sky View på Globen 130 meter over havet mm. Søndag d. 24.7: Hjemrejse. Pris fra 60 deltagere: Kr ,- Enkeltværelsestillæg: Kr ,- Rejsen gennemføres efter Felix Rejsers normale betingelser for selskabsrejser. Forbehold for programændringer og kursændringer. Prisen inkluderer: Ophold i dobbeltværelse med bad/ toilet i 5 nætter Helpension fra aftensmad 1. dag til morgenmad 6. dag (madpakker til frokost). (En dag med natmad i stedet for frokost) Rejseledelse Alle udflugter, dog ingen entreer En liftbus i 6 dage Bustransport Solglimt/Østbækhjemmet/Kastrup Lufthavn t/r Fly Kastrup/Stockholm t/r for Solglimt og Østbækhjemmet Bidrag til garantifond, moms og vejafgifter Broafgifter over Storebælt og Øresundsbroen Fly Rønne/Kastrup og færge Ystad/Rønne for Valmuen Prisen inkluderer ikke: Personlige udgifter Drikkevarer Entreer Udgifter på udflugterne Afbestillingsforsikring kr. 300,- Tilmelding senest den 1. juni (derefter på forespørgsel) til Felix Rejser, Korskærvej 25, 7000 Fredericia, tlf , fxr@felixrejser.dk eller via hjemmesiden med angivelse af tilslutningssted, evt. enkeltværelse og afbestillingsforsikring samt evt. ønsker med hensyn til kost og lignende. Herefter får du tilsendt opkrævning på depositum kr ,- fra Felix Rejser. Ca. 4 uger før afrejse sender vi slutregning, navneliste, dagsprogram m.m. fra Felix Rejser. 21

22 Nyt fra foreningen Kursus for ansatte: Professionel omsorg Tid: 4. oktober 2011 fra kl Sted: Stjernen, Vejlby Centervej 46, 8240 Risskov. Undervisere: Psykologerne Trine Knudsen og Eva Kirketerp, Center for Oligofrenipsykiatri, Århus Pris: 700 kr. Tilmeldingsfrist: 1. september 2011 Kurset omhandler nogen af de dilemmaer og udfordringer, der knytter sig til arbejdet med udviklingshæmmede, når man både arbejder med dem i sit professionelle liv og møder dem i fritiden og nærmiljøet. Hvordan kan man som personale finde balancen mellem det professionelle liv og privatlivet? Hvordan kan man give professionel omsorg eller professionel kærlighed samtidig med at man også passer på sig selv og sit eget privatliv? Kursusdagen vil bestå af en blanding af oplæg om temaerne og mulighed for debat. Søskendekurser: Min søster/bror er handicappet Der afholdes et kursus i Aarhus den 1. oktober 2011 og et lignende kursus i København den 12. november Hvis der ikke er tilstrækkelig med tilmeldinger Til kalenderen 2011 Uge 29: Sommerrejse Uge 29: Sommerlejr september: FrøFestival 1. oktober: Søskendekursus i Århus 4. oktober: Kursus for ansatte: Professionel omsorg 12. november: Søskendekursus i København til begge kurser, afholdes kun det ene. Tilmelding til KHs landskontor senest 15. august 2011: landskontor@k-h.dk. Prisen for kurset er 200 kr. pr. person. KH har fået ny hjemmeside KHs hjemmeside er blevet fornyet og forandret. Tag et kig forbi Forældrekursus i glimt Lørdag den 2. april afholdt KH kursus for forældre til kommende beboere. Om formiddagen var der undervisning ved psykolog Tove Svendsen med temaet At give slip. Eftermiddagen bød på en mosaik med forskellige informationer og erfaringer. Landssekretær Ellen Hessellund Mikkelsen fortalte om visitation og information om relevant lovgivning. Hanne Jacobsen fortalte om sine erfaringer fra da hendes søn flyttede hjemmefra, og Kernehusets lederpar, Kirsten Thorbjørn og Torben Nord Hansen, fortalte om, hvordan det er at være bofællesskab: At være mange hjem og ét fællesskab. Uddrag af Hanne Jacobsens indlæg vil blive bragt i en senere udgave af KHbladet. Kirsten Thorbjørn Hansen (tv.), Torben Nord Hansen, Tove Svendsen (th.) og Hanne Jacobsen (n.th.) > KH bladet