Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Øre-næse-halsafdeling H Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Øre-næse-halsafdeling H er placeret i Hoved-Hjerte-Centeret på Aarhus Universitetshospital. Afdeling H består af et sengeafsnit (H1) med et dagafsnit samt et ambulatorium (H-amb.). Afdelingen har 21 sengepladser, 8 dagkirurgiske senge samt 9 ambulatoriestuer. Ambulatoriet er placeret henholdsvis på første og tredje sal. Udover Øre-næse-halspatienter er der i sengeafsnittet indlagt Tand-Mund og Kæbekirurgiske patienter samt Øjenpatienter. Der er til afdelinger tilknyttet en audiologisk klinik, som er beliggende på Peter Sabroes Gade 6. Audiologisk klinik varetager udredning af høretab, høreapparatbehandling samt behandling med CI (Choclear Implant). Adressen er: Aarhus Universitetshospital Øre-Næse-Halsafdeling H Nørrebrogade Aarhus C Byg. 10, sal. Du kan læse mere om afdelingen via nedenstående link. Øre-næse-halsafdeling H Læsevejledning: På 6. semester tilbyder vi kliniske studiepladser både på første og anden del af 6. semester henholdsvis i sengeafsnittet og i ambulatoriet. Således vil du som studerende på 6. semester have den første del af det kliniske forløb i sengeafsnittet og efterfølgende den anden del i ambulatoriet eller omvendt. Den kliniske studieplan beskriver derfor læringsmulighederne for både sengeafsnittet og ambulatoriet. Flere elementer er naturligvis sammenfaldende, men hvor det giver mening er beskrivelserne opdelt i forhold til særligt for sengeafsnittet og særligt for ambulatoriet. Det er de samme patientkategorier der ses i hele afdelingen H, men fordelingen af patientkategorierne er forskelligt i de to afsnit. Der ses for eksempel langt flere kanylepatienter i ambulatoriet i forhold til hvor mange patienter, der er indlagt med en kanyle på sengeafsnittet. 2/10

3 3 Sygeplejefaglige forholde Patient-/borger kategorier Afdeling H modtager patienter til undersøgelse og behandling af kirurgiske og medicinske sygdomme i ører, næse, bihuler, mundhule, svælg, strube, luftveje og spiserør samt halsens bløddele herunder en række kirurgiske lidelser i skjoldbruskkirtlen. Afdelingen varetager pleje og behandling af patienter i alle aldersgrupper, dog indlægges børn under 15 år ikke i sengeafsnittet, men på Kirurgisk Børneafsnit. Kræftpatienter udgør ca. 75 % af de indlagte patienter. Kræft i hoved-halsregionen kan være forårsaget af et nuværende eller tidligere overforbrug af alkohol og/eller tobak. Afdelingen modtager akutte patienter, der kan blive indlagt på alle tider af døgnet. Akutte patienter kan bl.a. være patienter med svær næseblødning, patienter med en byld bag mandlerne eller respiratorisk dårlige patienter. Patienterne henvises til afdelingen via egen læge eller otolog. Forud for indlæggelsen på sengeafsnittet eller i dagsafsnittet ses patienterne i ambulatoriet af en læge og en sygeplejerske. De ambulante forløb varierer således mellem enkeltstående kontakter, forambulante kontakter, udredningsforløb, kontrolforløb og opfølgende besøg. I gennemsnit er patienterne indlagt 1,7 dage i afdelingen. Enkelte patienter kan være indlagt i op til 2 måneder. Elektive patienter møder oftest fastende på operationsdagen. Forud for indlæggelsen har patienten talt med narkoselægen. På operationsdagen forberedes patienten til den forestående operation ved samtale med sygeplejersken og kirurgen. Her informeres patienten om indlæggelsesforløbet, anlæggelse af evt. dræn eller sonde samt antibiotisk behandling mv. Særligt for sengeafsnittet På sengeafsnittet vil du møde patienter der sundhedsmæssigt vil være udfordret i varierende grad og indenfor forskellige områder: Nogle patienter kan have kommunikationsproblemer herunder eksempelvis nedsat hørelse eller tab af stemmen blandt andet som følge af kræft i mundhulen/struben Patienterne kan være i ernæringsmæssig risiko som følge af et vægttab eksempelvis pga. nedsat appetit, dysfagi, kvalme eller kræft i spiserøret/luftrøret Patienterne kan have psykosociale problemer herunder diverse misbrugsproblematikker. Patienterne kan være respirationsbesværet som følge af deres sygdom i svælget, struben eller luftvejene hvilket kan resulteret i en trakeotomi eller laryngektomi For de patienter som er opereret i mundhulen kan det være en udfordring at opretholde en korrekt mundhygiejne, derfor kræver det ofte hjælp og vejledning fra sygeplejersken Mange patientforløb kan være præget af akut krise samt identitetskrise såvel hos patienten som hos de pårørende 3/10

4 Mange patienter og/eller pårørende vil ligeledes være nervøse og usikre i forhold til den forestående operation og en evt. kræftdiagnose. Dette medføre psykiske og eksistentielle behov hos patient og de pårørende, hvilket stiller krav til sygeplejersken kommunikative, pædagogiske og omsorgsmæssige kompetencer Særligt for ambulatoriet I ambulatoriet på første sal vil du møde patienter der sundhedsmæssigt vil være udfordret i varierende grad og indenfor forskellige områder: Patienter med polypper og infektioner i ansigtets bihuler, hvilket giver patienten konstant flåd fra næsen samt hovedpine Patienter som har nedsat luftpassage gennem næsen pga. traume mod næsen Patienter med medfødte misdannelser i næsen, eksempelvis læbe-gangespalte eller nyfødte som ikke har luftpassage gennem næsen. Læbe-ganespalt giver patienterne kosmetiske gener og nyfødt kan ikke spise, hvis de ikke kan få luft gennem næsen Tilsynspatienter fra andre afdelinger til anlæggelse af nasogastrisk sonde Patienter med Cholesteatom i øret, hvilket er en sygdom der destruerer knogler, herunder øreknogler og kraniet. Disse patienter oplever talrige infektioner, flåd fra øret og i nogle tilfælde nedsat hørelse Patienter med hul på trommehinden eller med nedsat hørelse eksempelvis pga. forkalkninger i mellemøret. For nogle af disse patienter er hørelsen så nedsat, at de kan have svært ved at begå sig i større sociale sammenhænge, da de ikke kan høre hvad der bliver sagt Patienter med svimmelhed. Denne patientgruppe kan have svært ved at opnå et acceptabelt funktionsniveau En stor gruppe patienter udgøres af patienter med sygdomme i skjoldbruskkirtlen eller i biskjoldbruskkirtlerne. Disse lidelser giver problemer med stofskiftet samt vejrtrækningsproblemer pga. tryk mod trachea. Nogle patienter oplever kosmetiske gener. Patienter med polypper på stemmebåndene, hvilket bevirker at patienterne har en konstant hæs stemme En anden stor patientgruppe udgøres af patienter med trachealkanyle. Disse patienter kommer til kanyleskift i ambulatoriet hver 4-6 uge. Nogle af patienterne har sekret- og hudproblemer omkring trachealkanylen og de kan således være tilbageholdene med at deltage i sociale arrangementer pga. denne problematik Patienter med en abces bag tonsillerne. Dette giver patienten høj feber og stærke smerter og de forstørrede tonsiller bevirker, at patienten har svært ved at trække vejret og spise Patienter med traumer mod larynx, som derfor skal indlægges til observation i forhold til nedsat luftpassage i trachea. Dette kan være patienter som har fået et slag eller anden form for traume mod trachea, herunder patienter der har været udsat for et kvælningsforsøg. Disse patienter, som har svært ved at få luft, er ofte meget bange og opskræmte Patienter med ætsningsskader i oesophagus som følge af indtagelsen af diverse ætsende væsker. Patienter med fremmedelegemer i øre, næse, spise- eller luftrør. Denne gruppe af patienter er oftest børn. Patienterne der kommer på tredje sal er primært i et accelereret udrednings- og behandlingsforløb i forhold til deres kræft sygdom. Der er ansat to sygeplejersker som forløbskoordinatorer. De 4/10

5 modtager henvisninger fra praktiserende Otologer og andre hospitalsafdelinger og giver efterfølgende patienterne tid i ambulatoriet. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På 6. semester er det centrale indhold kategoriseret under patient- og sygeplejeperspektivet og sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Således er disse kategorier anvendt som disposition for den følgende beskrivelse af sygeplejefaglige opgaver og problemstillinger som du vil møde som studerende på 6. semester. Først beskrives de typiske kliniske sygeplejefaglige opgaver og problemstillinger for sengeafsnittet og efterfølgende for ambulatoriet. Særligt for sengeafsnittet Patient- og sygeplejeperspektivet Systematisk dataindsamling hos såvel indkaldte som akut indlagte patienter. Dataindsamlingen sker ved udfyldning af ankomststatus samt den daglige kontakt med patient og pårørende. Data dokumenteres i den elektroniske patient journal (EPJ) Sikre at patienten har fået den nødvendig information for at kunne drage omsorg for egne fysiologiske behov. Ligeledes sikre at de pårørende har den nødvendige viden for at kunne støtte patienten efter udskrivelse Udføre og evaluere mundpleje til patienter der er opereret i mundhule og svælg. Vejledning og oplæring af patienten i forhold til korrekt mundpleje ved mundbundsoperationer Vurdere den enkelte patients behov for hjælp til personlig hygiejne under indlæggelse og eventuelt ved udskrivelse. Drage omsorg for patienten og sikre at han får hjælp efter behov og under hensyntagen til patientens ressourcer og med respekt for patientens etniske baggrund Mobilisere patienter efter operation ud fra patientens ressourcer og eventuelle behandlingsmæssige restriktioner Foretage dataindsamling hos patienter med problemer i forbindelse med udskillelse, diarre, obstipation, vandladning, kvalme samt opkastning. Planlægge og evaluere den almene sygepleje i forhold til dette Kommunikere, støtte og drage omsorg for patienter og pårørende i krise. Anvende såvel aktiv lytning, non-verbal og verbal kommunikation i relationen til patienten Gøre patienten klar til operation, såvel fysisk som psykisk. Herunder individuel information og vejledning af patienten for at understøtte mestringsevnen i forbindelse med den forstående operationen og det postoperativt forløb samt livet efter udskrivelse I forbindelse med udførelsen af de sygeplejefaglige opgaver er der fokus på det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde. Mange af patientforløbene, hvor patienten er i et accelereret udredningsforløb, er komplekse og kræver høj grad af prioritering og koordinering. Prioritering og koordinering skal ske i forhold til egne sygeplejefaglige opgaver og i forhold til andre tværprofessionelle samarbejdspartners opgaver der ligeledes vedrørende patienten, således at de fælles mål for patientens pleje og behandling opfyldes. Du vil gradvist selvstændigt skulle varetage stuegang af egne patienter i samarbejde med den kliniske vejleder eller den daglige vejleder Der er stor fokus på de pårørende og deres behov. De pårørende kan såvel som patienten være i krise hvilket betyder at deres behov for omsorg og støtte også skal efterkommes. 5/10

6 Herunder høre refleksioner over de etiske dilemmaer som pårørende til blandt andet kræftsyge patienter kan befinde sig i Anvende klinisk beslutningstagen i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af plejen af tre til fire patienter, afhængig af kompleksiteten af sygeplejeproblemerne. Ligeledes anvende kliniske beslutningstagen ved identifikation af sygeplejeproblemer, som beskrives fremadrettet og dokumenteres i EPJ Sygeplejefaglige opgaver rettet mod patienter med et ernæringsmæssigt behov kunne være, at anrette og serverer maden for den småt spisende patient. Foretage dataindsamling og screening af patientens ernæringsrisiko. Foretage kost- og væskeregistrering, herunder vurdere kost- og væskeindtagelsen samt evt. revidere kostplanen Stillingtagen til om patienten har brug for hjælpemidler i forbindelse med spisning og endvidere inddrage viden om kultur og etnicitet i forbindelse med servering af patientens kost Administrerer sondeernæring hos patienter med behov herfor samt observere og vejlede patienten, kollegaer og medstuderende i brug af sonde (Nasogastrisk sonde og evt. PEGsonde) Hos patienter med blødningsrisiko fra næsen, mundhulen og svælget vil der være kostrestriktioner som patienten skal informeres om og inddrages i Foretage relevante observationer ved kirurgiske sår og varetage forbindingsskift af rene sår Fjerne dræn, tamponader og suturer under hensyntagen til de hygiejniske principper og patientens sikkerhed Lejre patienten med blødningsrisiko og respirationsinsufficiens, således at patientens behov for søvn og hvile bedst tilgodeses Næsepleje og instruere i næseskylning/indsnusning af isotont saltvand Forebygge infektion som under indlæggelse kan påføres patienten og i forbindelse med dette give patienten og de pårørende relevant vejledning Observere, måle, vurdere og registrere puls, BT, temperatur og respiration samt vurdere bevidsthedsniveau Pleje af patient med smerter og kvalme i det postoperative forløb. Herunder smertescorer patienten og sikre relevant smertebehandling Administrere medicin herunder tabletbehandling og subkutane injektioner hos tildelte patienter. Ligeledes administrere intravenøs indgift af antibiotika hos egne patienter Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Du vil i sengeafdelingen have mulighed for at varetage plejen af såvel planlagte som akut indlagte patienter I et tværsektorielt samarbejde med hjemmeplejen planlægge patientens udskrivelse samt forberedes patienten og dennes pårørende på udskrivelsen. Dette foregår i samarbejde med den kliniske vejleder eller den daglige vejleder. Graden af selvstændighed øges i takt med din tilstedeværelse i afdelingen Udarbejde sygeplejeepikrise til hjemmesygeplejerske eller hjemsygehus med særlig fokus på sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende og pallierende tiltag Kvalitetssikring og udvikling samt forskning Der er i afdelingen fokus på kvalitetssikring og i den forbindelse arbejdes der særligt i sengeafsnittet med konceptet patientansvarlig læge. Den patientansvarlige læge er generelt den 6/10

7 opererende læge. Det er den patientansvarlige læge der har ansvaret for patientens forløb under indlæggelsen og som studerende skal du samarbejde med de patientansvarlige læger omkring de enkelte patienter. Der evalueres løbende på projektet. I forbindelse med udarbejdelsen af patientforløbsbeskrivelser er der ligeledes fokus på kvalitetssikring, herunder den sygeplejefaglige kvalitet. En patientforløbsbeskrivelse beskriver den ideelle kliniske praksis for et patientforløb (en defineret gruppe af patienter), aktiviteter, kontakter og hændelser for den definerede gruppe af patienter. Som studerende har du ansvaret for at følge patientforløbsbeskrivelsen for de specifikke patientgrupper for herigennem at opnå sammenhæng og kvalitet i plejen af alle patienter. I forbindelse med den obligatorisk kliniske studieaktivitet udvikling af kliniske sygepleje vil der eventuelt være mulighed for at deltage i afdelingens igangværende undersøgelser eller udviklingsprojekter i samarbejde med den udviklingsansvarlige sygeplejerske. Der er ligeledes mulighed for vejleding i valg af metode med videre, ved den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Særligt for ambulatoriet: Patient- og sygeplejeperspektivet Sygeplejen i ambulatoriet er sygepleje i korte kontakter, hvilket stiller store krav til sygeplejersken kommunikative kompetencer såvel verbal, non-verbal som aktiv lytning og hendes evne til at anvende situationsbestemt kommunikation Modtagelse af forambulante patienter såvel patienter med benigne som med maligne sygdomme. Ved patientens første besøg i ambulatoriet planlægges det videre forløb. Der samarbejdes med personalet fra eksempelvis kræftafdelingen, røntgen, Plastik- og Brystkriurgisk afdeling og patologisk afdeling. Hos mange patienter er det nødvendigt med supplerende undersøgelser, prøver, biopsier og skanninger inden den endelige behandling kan fastlægges Assistere ved diverse undersøgelser af patienten og være medansvarlig for at det ambulante besøg forløber så hensigtsmæssigt for patienten som muligt Systematisk dataindsamling hos såvel forambulante patienter som akutte patienter. Dataindsamlingen sker i dialog med patienten og ud fra det på forhånd udfyldte spørgeskema og dokumenteres i den elektroniske patient journal (EPJ) Anvende klinisk beslutningstagen i forbindelse med identifikation af sygeplejeproblemer. Sygeplejeproblemerne beskrives fremadrettet og dokumenteres i EPJ Kræft i hoved-halsregionen kan besværliggøre spisning og ofte også vejrtrækningen. Derfor er patienterne i stor ernæringsmæssig risiko og har brug for vejledning omkring kost og ernæring. Dette er således en vigtig sygeplejefaglig opgave samtidig med vurdering af, om der er behov for forebyggende indsats som kontakt til diætist, henvisning til ergoterapeut ved spisemæssige vanskeligheder eller behov for supplerende kosttilskud Informere og vejlede om den forestående undersøgelse samt operation herunder fasteregler, præ- og postoperativt regi Inddrage og vejlede patienten og de pårørende angående sygdommen og de forholdsregler, som patienten skal til at efterleve 7/10

8 Koordinerende opgaver såsom at bestille blodprøver og booke ambulante tider Sygeplejerskerne i ambulatoriet varetager ugentligt en ambulatoriestue selvstændigt. De sygeplejefaglige opgaver kan bl.a. består af kanyleskift, telefonkonsultation i forbindelse med postoperativ opfølgning, kontrol og benign histologi svar, præoperative samtaler med patienterne forud for operation samt skift af f.eks. HT-meche Som 6. semester studerende på den 2. del af semesteret stræber vi efter, at du selvstændigt kan varetage opgaverne på sygeplejesporet og herigennem udvikle dit kliniske overblik og dine kompetencer indenfor klinisk lederskab. Som det fremgår af overstående beskrivelse er der mange opgaver forbundet med de enkelte patientgrupper. Som studerende på 6. semester skal du selvstændigt varetage det kliniske lederskabe af de enkelte patientforløb og sikre overblik, forståelse for forløbet og inddragelse af patienten og de pårørende. Dette er gældende for såvel patienter med benigne som maligne sygdomme De patienter som ses på tredje sal er ofte i eksistentiel krise som følge af deres nyopdagede kræftsygdom. De er ligeledes ledsaget af pårørende, som også kan være i krise. Der er derfor stort fokus på støtten og omsorgen til denne patientgruppe og deres pårørende. Det prioriteres, at der dagligt er en sygeplejerske som varetager information og vejledning af disse patienter. Sygeplejerske er ikke på en ambulatoriestue, da hendes tid er afsat til at imødekomme patientens og de pårørendes behov. Dette omhandler information og vejledning om den forestående behandling, men i lige så høj grad handler det om at have tid til at tage hånd om de for patienten væsentlige problematikker. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Som studerende i ambulatoriet vil du møde patienter der kommer i et planlagt forløb såvel som patienter der kommer akut. Graden af kompleksiteten hos patienter vil variere meget Der arbejdes internet tæt sammen med afdelingens læger, sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne på sengeafsnittet, sekretærer, audiologiassistenter og serviceassistenter Tværfagligt arbejder sygeplejerskerne sammen med personalet fra anæstesiologisk afdeling, onkologisk afdeling, patologisk afdeling og neurologisk afdeling. Der samarbejdes jævnligt med personalet på klinisk biokemisk afdeling, patienthotellet samt med hjemmesygeplejen Der vil være behov for forbyggende og sundhedsfremmende tiltag bl.a. i forhold til de patienter der kommer med diverse misbrugsproblematikker som f.eks. et stor alkoholforbrug eller rygning. Ligeledes kan der være behov for pædagogiske interventioner Hos specielt de kræftsyge patienter er der stort fokus på den rehabiliterende sygepleje Kvalitetssikring og udvikling samt forskning I ambulatoriet er der særligt fokus på kvalitetssikring af sygeplejen. Konkret er der i øjeblikket fokus på den overfor beskrevet skovfunktion. Den kliniske sygeplejespecialist har i samarbejde med den specialeansvarlige sygeplejerske udarbejdet et spørgeskema til patienterne, for herigennem at undersøge hvordan patienterne oplever denne funktion og ligeledes om de oplever at der er sammenhæng i deres forløb. 8/10

9 I forbindelse med udarbejdelsen af patientforløbsbeskrivelserne er der ligeledes fokus på kvalitetssikring, herunder den sygeplejefaglige kvalitet. En patientforløbsbeskrivelse beskriver den ideelle kliniske praksis for et patientforløb (en defineret gruppe af patienter), aktiviteter, kontakter og hændelser for den definerede gruppe af patienter. Som studerende har du ansvaret for at følge patientforløbsbeskrivelsen for de specifikke patientgrupper for herigennem at opnå sammenhæng og kvalitet i plejen af alle patienter. I forbindelse med den obligatorisk kliniske studieaktivitet udvikling af kliniske sygepleje vil der evt. være mulighed for at deltage i afdelingens igangværende undersøgelser eller udviklingsprojekter i samarbejde med den udviklingsansvarlige sygeplejerske. Der er ligeledes mulighed for vejleding i valg af metode med videre, ved den uddannelsesansvarlige sygeplejerske Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygeplejen Patienterne ernæringsscreenes således, at det er muligt at vurdere patientens ernæringstilstand samt behovet for ernæringsindsat og evt. kontakt til afdelingens diætist NRS-/VAS-skala til måling, vurdering og evaluering af patientens smerter og kvalme. Ligeledes anvendes tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS) for registrering af puls, blodtryk, temperatur, saturation, respirationsfrekvens samt bevidsthedsniveau hos alle patienter Model for praktisk færdighedsudøvelse Kliniske beslutningstagning anvendes i afdelingen Der anvendes væske- og kostregistreringsskema Der arbejdes ud fra de hygiejniske principper i E-dok for at beskytte såvel patienten som personalet mod sygehuserhvervede infektioner Der er fokus på patientsikkerheden og registrering af utilsigtede hændelser 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion 9/10

10 Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 10/10