Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 4. semester. Øre-næse-halsafdeling H Aarhus Universitetshospital

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Øre-næse-halsafdeling H Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Øre-næse-halsafdeling H er en del af Aarhus Universitetshospital, beliggende på Nørrebrogade. Afdeling H består af et sengeafsnit (H1) og et ambulatorium (H-amb.). Ambulatoriet er placeret henholdsvis på første og tredje sal. Afdelingen har 16 sengepladser samt 9 ambulatoriestuer. Der er til afdelinger tilknyttet en audiologisk klinik, som er beliggende på Peter Sabroes Gade 6. Audiologisk klinik varetager udredning af høretab, høreapparatbehandling samt behandling med CI - Choclear Implant. Adressen er: Aarhus Universitetshospital Øre-Næse-Halsafdeling H Nørrebrogade Aarhus C Byg. 10, sal. Du kan læse mere om afdelingen via nedenstående link. Øre-næse-halsafdeling H 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afdeling H modtager patienter til undersøgelse og behandling af kirurgiske og medicinske sygdomme i ører, næse, bihuler, mundhule, svælg, strube, luftveje og spiserør samt halsens bløddele herunder en række kirurgiske lidelser i skjoldbruskkirtlen. Afdelingen varetager pleje og behandling af patienter i alle aldersgrupper, dog indlægges børn under 15 år ikke på sengeafsnittet men på Børnekirurgisk afdeling. Kræftpatienter udgør ca. 75 % af de indlagte patienter. Kræft i hoved-halsregionen kan være forårsaget af et nuværende eller tidligere overforbrug af alkohol og tobak. 2/8

3 Afdelingen modtager akutte patienter, der kan blive indlagt på alle tider af døgnet. Akutte patienter kan blandt andet være patienter med svær næseblødning eller patienter med en byld bag mandlerne. Patienterne henvises til afdelingen via egen læge eller otolog. Forud for indlæggelsen på sengeafsnittet ses patienterne i ambulatoriet af en læge og en sygeplejerske. De ambulante forløb varierer således mellem enkeltstående kontakter, forambulante kontakter, udredningsforløb, kontrolforløb og opfølgende besøg. I gennemsnit er patienterne indlagt 1,7 dage i afdelingen. Enkelte patienter kan være indlagt i op til 2 måneder. Elektive patienter møder oftest fastende på operationsdagen. Nogle patienter, herunder kræftpatienterne har forud for indlæggelsen talt med narkoselægen, mens andre patienter blandt andet patienter med benigne sygedomme ses af en narkosesygeplejerske på operationsdagen. På operationsdagen forberedes patienten til den forestående operation ved samtale med sygeplejersken og kirurgen. Her informeres patienten blandt andet om indlæggelsesforløbet, anlæggelse af eventuel dræn eller sonde og antibiotisk behandling. I ambulatoriet vil du blandt andet møde: Patienter med polypper og infektioner i ansigtets bihuler hvilket giver patienten konstant flåd fra næsen samt hovedpine. Tilsynspatienter fra andre afdelinger til anlæggelse af nasogastrisk sonde. Patienter med svimmelhed. Denne patientgruppe kan have svært ved at opnå et acceptabelt funktionsniveau. Patienter med absces bag tonsillerne. Dette giver patienten høj feber og stærke smerter og de forstørrede tonsiller bevirker, at patienten har svært ved at trække vejret og spise. Patienter med traumer mod larynx som derfor skal indlægges til observation i forhold til nedsat luftpassage i trachea. Dette kan være patienter som har fået et slag, men de kan også have været udsat for er kvælningsforsøg. Disse patienter, som har svært ved at få luft, er ofte meget bange og opskræmte. Patienter med ætsningsskader i oesophagus som følge af indtagelsen af diverse ætsende væsker. Patienter med fremmedlegemer i øre, næse, spiserør eller luftrøre. Denne gruppe af patienter er oftest børn. Overstående er eksempler på patienter der oftest ses akut. Nedenstående gruppe af patienter er eksempler på patienter med sygdomme relateret til næsen: Patienter som har nedsat luftpassage gennem næsen pga. traume mod næsen. Patienter med medfødte misdannelser i næsen, eksempelvis læbe-gangespalte eller nyfødte som ikke har luftpassage gennem næsen. Læbe-ganespalt giver patienterne kosmetiske gener og nyfødt kan ikke spise, hvis de ikke kan få luft gennem næsen. Følgende er eksempler på patienter med sygdomme relateret til øret: 3/8

4 Patienter med Cholesteatom i øret, hvilket er en sygdom der destruerer knogler herunder øreknogler og kraniet. Disse patienter oplever talrige infektioner, flåd fra øret og i nogle tilfælde nedsat hørelse. Patienter med hul på trommehinden eller med nedsat hørelse eksempelvis på grund af forkalkninger i mellemøret. For nogle af disse patienter er hørelsen så nedsat, at de kan have svært ved at begå sig i større sociale sammenhænge, da de ikke kan høre hvad der bliver sagt. Den sidste gruppe af patienter har sygdomme relateret til halsregionen: En stor gruppe patienter udgøres af patienter med sygdomme i skjoldbruskkirtlen eller i biskjoldbruskkirtlerne. Disse lidelser giver problemer med stofskiftet. Patienter med polypper på stemmebåndene, hvilket bevirker at patienterne har en konstant hæs stemme. En anden stor patientgruppe udgøres af patienter med trachealkanyle. Disse patienter kommer til kanyleskift i ambulatoriet hver 4-6 uge. Nogle af patienterne har sekret- og hudproblemer omkring trachealkanylen og de kan således være tilbageholdene med at deltage i sociale arrangementer på grund af denne problematik. Patienterne der kommer på tredje sal er primært i et accelereret udrednings- og behandlingsforløb i forhold til deres kræft sygdom. Der er ansat en sygeplejersker som forløbskoordinatorer. Hun modtager henvisninger fra praktiserende otologer og andre hospitalsafdelinger og giver efterfølgende patienterne tid i ambulatoriet. Kræftsygdommen kan være relateret til hele hoved-hals-regionen. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På 4. semester er det centrale indhold kategoriseret under 'patient- og sygeplejeperspektivet', 'kommunikation, vejledning og undervisning', 'sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge', 'tværprofessionalitet og tværsektorielt samarbejde'. Således er disse kategorier anvendt som disposition for den følgende beskrivelse af sygeplejefaglige opgaver og problemstillinger, som du typisk vil møde som studerende på 4. semester. Patient- og sygeplejeperspektivet Der foretages systematisk dataindsamling hos såvel forambulante patienter som akutte patienter. Dataindsamlingen sker i dialog med patienten og ud fra det på forhånd udfyldte spørgeskema. Dataindsamling dokumenteres i ankomststatus /forambulante i den elektroniske patientjournal (EPJ). Der er assisterende opgaver ved diverse undersøgelser af patienten og være medansvarlig for at det ambulante besøg forløber så hensigtsmæssigt for patienten som muligt. Der er koordinerende opgaver såsom at bestille blodprøver og bookning af ambulante tider. Klinisk beslutningstagen anvendes i forbindelse med identifikation af sygeplejeproblemer. Sygeplejeproblemerne beskrives fremadrettet og dokumenteres i EPJ. Sygeplejersken modtager forambulante patienter såvel patienter med benigne samt maligne sygdomme. 4/8

5 Ved patientens første besøg i ambulatoriet planlægges det videre forløb med læger og sygeplejersker fra relevante afdelinger. Dette er eksempelvis kræftafdelingen, tand-mund- og kæbekirurgisk afd., røntgen, Plastik- og Brystkriurgisk afdeling og patologisk afdeling. Hos mange patienter er det nødvendigt med supplerende undersøgelser, prøver, biopsier og skanninger inden den endelige behandling kan fastlægges. De patienter som ses på tredje sal er ofte i eksistentiel krise som følge af deres nyopdagede kræftsygdom. Disse patienter kan være ledsaget af pårørende, som også kan være i krise. Der er derfor stort fokus på støtte og omsorg til denne patientgruppe og de pårørende. derfor bliver patient-sygeplejerske-relationen særlig vigtig. Det prioriteres, at der dagligt er en sygeplejerske som varetager information og vejledning af disse patienter. Denne sygeplejerske er ikke på en ambulatoriestue, da hendes tid er afsat til at imødekomme patientens og de pårørendes behov herunder information og vejledning om den forestående behandling. Sygeplejerskens opgave er i lige så høj grad at tage hånd om de for patienten væsentlige problematikker. Kommunikation, vejledning og undervisning Sygeplejen i ambulatoriet afvikles i korte kontakter, hvilket stiller store krav til sygeplejerskens kommunikative kompetencer såvel verbal, non-verbal som gennem aktiv lytning. Sygeplejersken informerer og vejleder om den forestående undersøgelse samt operation herunder fasteregler samt præ- og postoperative forholdsregler. Det er sygeplejerskens opgave at inddrage og vejlede patienten og de pårørende angående sygdommen og de forholdsregler, som patienten skal til at efterleve. Kræft i hoved-halsregionen kan besværliggøre spisning og ofte også vejrtrækningen. Derfor er patienterne i stor ernæringsmæssig risiko og har brug for vejledning omkring kost og ernæring. Dette er således en vigtig sygeplejefaglig opgave at vurdere om der er behov for yderlig indsats i form af kontakt til diætist eller rådgivning om kosttilskud. Sygeplejersken møder både mænd, kvinder og børn der skal opereres. Der er stor forskel på hvordan mænd og kvinder takler deres sygdom. Dette stiller krav til sygeplejersken i forhold til hendes tilgang til patienten afhængig af køn, alder og etnicitet. Patienter skal ofte mødes og forstås ud fra forskellige perspektiver. Når patienten er et barn skal der tages hensyn til såvel barnet som til forældrene, hvilket ligeledes kræver forskellige tilgange. Alt afhængig af forældrenes ressourcer er behovet for omsorg og støtte forskelligt. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge I ambulatoriet vil du møde flere forskellige eksempler på mental sundhed og social ulighed, der alle kræver forskellige former for opmærksomhed. Mental sundhed forstås som en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens udfordring og stress og på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet ( Set i dette perspektiv, vil et eksempel på nedsat mental sundhed være patienter, der af den ene eller anden grund ikke er i stand til at håndtere sygdommens udfordringer og derfor har særligt brug for støtte og omsorg. 5/8

6 En patientgruppe med nedsat mental sundhed er børn med øreproblematikker. Nedsat hørelse kan medføre senere udvikling af sprog og problemer i forhold til at følge med i skolen. Gentagende øreflåd og øreoperationer betyder begrænsninger i forhold til fysisk aktivitet. Du vil møde patienter, der lider af forskellige psykiske, diagnoser der således også er udfordret i forhold til den mentale sundhed. Et fælles vilkår for øre-næse-hals patienter er, at følgerne af deres kirurgiske behandling er synlige for andre. Dette kan for den hoved-hals opererede patient betyde, at de isolerer sig i frygt for andre menneskers reaktion på det ændrende udsendende. Særligt patienter, som er opereret i munden, oplever deres spisesituation væsentligt ændret. Dette er et eksempel på nedsat mental sundhed, da dagligdagens udfordringer bliver vanskelige at håndtere og kan føre til social isolation. Nogle patienter blandt andet som følge af kræft i munden kan have kommunikationsproblemer herunder eksempelvis nedsat hørelse eller tab af stemmen. Begrebet social ulighed i sundhed beskriver det faktum, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Det medføre, at jo dårligere patienten er stillet socialt, jo højere og sygelighed og dødelighed har de statistisk set ( Et eksempel på social ulighed i sundhed er patienter med diverse misbrugsproblemer herunder patienter med tidligere eller nuværende alkohol overforbrug. Konsekvensen for disse patienter kan være, at de har svært ved at passe et arbejde. Overforbruget af alkohol kan i nogle tilfælde medføre, at patientens netværk er begrænset, hvilket kan betyde mindre støtte og omsorg fra de pårørende. For patienter med et stor alkoholforbrug eller rygning vil der være behov for forbyggende og sundhedsfremmende tiltag. En anden gruppe hvor der kan være tale om social ulighed er patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Denne patientgruppe kan have svært ved at tale og forstå det danske sprog. Det kan eventuelt medføre, at patienterne ikke har den samme indsigt i det danske sundhedsvæsen som etniske danske patienter eller har vaskeligt ved at forstå konsekvenserne af deres sygdom. Tværprofessionalitet og tværsektorielt samarbejde Der arbejdes intern tæt sammen med afdelingens læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter (på sengeafsnittet), sekretærer, audiologiassistenter og serviceassistenter. Tværfagligt arbejder sygeplejerskerne sammen med personalet fra anæstesiologisk afdeling, onkologisk afdeling, patologisk afdeling og neurologisk afdeling. Der samarbejdes jævnligt med personalet på klinisk biokemisk afdeling, patienthotellet, børnekirurgisk afdeling samt med hjemmesygeplejen. Udvikling af sygepleje Hvis det skønnes relevant for opnåelse af semestrets læringsmål omkring udviklingsaspektet i sygeplejen, vil der eventuelt være mulighed for i samarbejde med afsnittets sygeplejersker, den udviklingsansvarlige sygeplejerske eller den kliniske sygeplejespecialist at deltage i de udviklingsprojekter, som aktuelt finder sted i afsnittet. Det kan f.eks. være journalaudit, litteratursøgning, interviews og spørgeskemaer. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen og den pædagogiske refleksionsmodel vil være de gennemgående metoder til vurdering, planlægning og evaluering af sygeplejen. 6/8

7 Patienterne ernæringsscreenes, således at det er muligt at vurdere patientens ernæringstilstand samt behovet for ernæringsindsat. Ved behov skabes der kontakt til afdelingens diætist. NRS-/VAS-skala anvendes til måling, vurdering og evaluering af patientens smerter og kvalme. TOKS anvendes hos alle patienter til tidlig opsporing af kritisk sygdom med registrering af puls, blodtryk, temperatur, saturation, respirationsfrekvens samt bevidsthedsniveau. Model for praktisk færdighedsudøvelse samt kliniske beslutningstagning anvendes i afdelingen. Der anvendes væske- og kostregistreringsskema. Der arbejdes ud fra de hygiejniske principper i E-dok for at beskytte såvel patienten som personalet mod sygehuserhvervede infektioner. Der er fokus på patientsikkerheden og registrering af utilsigtede hændelser. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. 7/8

8 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætnhingskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 8/8