Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Øre-næse-halsafdeling H Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Øre-næse-halsafdeling H er placeret i Hoved-Hjerte-Centeret på Aarhus Universitetshospital. Afdeling H består af et sengeafsnit (H1) med et dagsafsnit samt et ambulatorium (H-amb.). Afdelingen har 21 sengepladser, 8 dagskirurgiske senge samt 9 ambulatoriestuer. Ambulatoriet er placeret henholdsvis på første og tredje sal. Udover Øre-næse-halspatienter er der i sengeafsnittet indlagt tand-, mund og kæbekirurgiske patienter samt øjenpatienter. Der er til afdelinger tilknyttet en audiologisk klinik som er beliggende på Peter Sabroes Gade 6. Audiologisk klinik varetager udredning af høretab, høreapparatbehandling samt behandling med CI - Choclear Implant. Adressen er: Aarhus Universitetshospital Øre-Næse-Halsafdeling H Nørrebrogade Aarhus C Byg. 10, sal. Du kan læse mere om afdelingen via nedenstående link. Øre-næse-halsafdeling H Læsevejledning: På 3. semester tilbyder vi en klinisk studieplads i sengeafsnittet og en i ambulatoriet. Du vil som studerende på 3. semester således enten have et klinisk forløb i sengeafsnittet eller i ambulatoriet, med mulighed for studieophold i den modsatte afdeling. Den kliniske studieplan beskriver derfor læringsmulighederne for både sengeafsnittet og ambulatoriet. Flere elementer er naturligvis sammenfaldende, men hvor det giver mening er beskrivelserne opdelt i forhold til særligt for sengeafsnittet og særligt for ambulatoriet. Det er de samme patientkategorier der ses i hele afdelingen H, men fordelingen af patientkategorierne er forskelligt i de to afsnit. 2/9

3 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afdeling H modtager patienter til undersøgelse og behandling af kirurgiske og medicinske sygdomme i ører, næse, bihuler, mundhule, svælg, strube, luftveje og spiserør samt halsens bløddele herunder en række kirurgiske lidelser i skjoldbruskkirtlen. Afdelingen varetager pleje og behandling af patienter i alle aldersgrupper, dog indlægges børn under 15 år ikke i sengeafsnittet. Kræftpatienter udgør ca. 75 % af de indlagte patienter. Kræft i hoved-halsregionen kan være forårsaget af et nuværende eller tidligere overforbrug af alkohol og tobak. Afdelingen modtager akutte patienter, der kan blive indlagt på alle tider af døgnet. Akutte patienter kan bl.a. være patienter med svær næseblødning eller patienter med en byld bag mandlerne. Patienterne henvises til afdelingen via egen læge eller otolog. Forud for indlæggelsen på sengeafsnittet eller i dagsafsnittet ses patienterne i ambulatoriet af en læge og en sygeplejerske. De ambulante forløb varierer således mellem enkeltstående kontakter, forambulante kontakter, udredningsforløb, kontrolforløb og opfølgende besøg. I gennemsnit er patienterne indlagt 1,7 dage i afdelingen. Enkelte patienter kan være indlagt i op til 2 måneder. Elektive patienter møder oftest fastende på operationsdagen. Forud for indlæggelsen har patienten talt med narkoselægen. På operationsdagen forberedes patienten til den forestående operation ved samtale med sygeplejersken og kirurgen. Her informeres patienten om indlæggelsesforløbet, anlæggelse af evt. dræn eller sonde samt antibiotisk behandling mv. Særligt for sengeafsnittet På sengeafsnittet vil du møde patienter der sundhedsmæssigt vil være udfordret i varierende grad og indenfor forskellige områder. Nogle patienter kan have kommunikationsproblemer herunder eksempelvis nedsat hørelse eller tab af stemmen bl.a. son følge af kræft i munden. Patienterne kan være i ernæringsmæssig risiko som følge af et vægttab eksempelvis pga. nedsat appetit, dysfagi, kvalme eller kræft i spiserøret/luftrøret. Patienterne kan have psykosociale problemer herunder diverse misbrugsproblematikker. Patienterne kan være respirationsbesværet som følge af deres sygdom i svælget, struben eller luftvejene hvilket kan resulteret i en trakeotomi eller laryngektomi. For de patienter som er opereret i mundhulen kan det være en udfordring at opretholde en korrekt mundhygiejne, derfor kræver det ofte hjælp og vejledning fra sygeplejersken. Mange patientforløb kan være præget af akut krise samt identitetskrise såvel hos patienten som hos de pårørende. Mange patienter og/eller pårørende vil ligeledes være nervøse og usikre i forhold til den forestående operation og en evt. kræftdiagnose. Dette medføre psykiske og eksistentielle behov hos patient og de pårørende, hvilket stiller krav til sygeplejersken kommunikative, pædagogiske og omsorgsmæssige kompetencer. 3/9

4 Særligt for ambulatoriet I ambulatoriet på første sal vil du bl.a. møde patienter med polypper og infektioner i ansigtets bihuler hvilket giver patienten konstant flåd fra næsen samt hovedpine. Patienter som har nedsat luftpassage gennem næsen pga. traume mod næsen Du vil møde patienter med medfødte misdannelser i næsen, eksempelvis læbe-gangespalte eller nyfødte som ikke har luftpassage gennem næsen. Læbe-ganespalt giver patienterne kosmetiske gener og nyfødt kan ikke spise, hvis de ikke kan få luft gennem næsen. Der kommer tilsynspatienter fra andre afdelinger til anlæggelse af nasogastrisk sonde. Der ses patienter med Cholesteatom i øret, hvilket er en sygdom der destruerer knogler, herunder øreknogler og kraniet. Disse patienter oplever talrige infektioner, flåd fra øret og i nogle tilfælde nedsat hørelse. Der kommer patienter med hul på trommehinden eller med nedsat hørelse eksempelvis pga. forkalkninger i mellemøret. For nogle af disse patienter er hørelsen så nedsat, at de kan have svært ved at begå sig i større sociale sammenhænge, da de ikke kan høre hvad der bliver sagt. Du vil møde patienter med svimmelhed. Denne patientgruppe kan have svært ved at opnå et acceptabelt funktionsniveau. En stor gruppe patienter udgøres af patienter med sygdomme i skjoldbruskkirtlen eller i biskjoldbruskkirtlerne. Disse lidelser giver problemer med stofskiftet Der kommer patienter med polypper på stemmebåndene, hvilket bevirker at patienterne har en konstant hæs stemme. En anden stor patientgruppe udgøres af patienter med trachealkanyle. Disse patienter kommer til kanyleskift i ambulatoriet hver 4-6 uge. Nogle af patienterne har sekret- og hudproblemer omkring trachealkanylen og de kan således være tilbageholdene med at deltage i sociale arrangementer pga. denne problematik. Du vil møde patienter med en abces bag tonsillerne. Dette giver patienten høj feber og stærke smerter og de forstørrede tonsiller bevirker, at patienten har svært ved at trække vejret og spise. Der kommer patienter med traumer mod larynx som derfor skal indlægges til observation i forhold til nedsat luftpassage i trachea. Dette kan være patienter som har fået et slag, men de kan også have været udsat for er kvælningsforsøg. Disse patienter, som har svært ved at få luft, er ofte meget bange og opskræmte. Der ses patienter med ætsningsskader i oesophagus som følge af indtagelsen af diverse ætsende væsker. Og der kommer patienter med fremmedelegemer i øre, næse, spiserør eller luftrøre. Denne gruppe af patienter er oftest børn. Patienterne der kommer på tredje sal er primært i et accelereret udrednings- og behandlingsforløb i forhold til deres kræft sygdom. Der er ansat to sygeplejersker som forløbskoordinatorer. De modtager henvisninger fra praktiserende Otologer og andre hospitalsafdelinger og giver efterfølgende patienterne tid i ambulatoriet. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På 3. semester er det centrale indhold kategoriseret under patient- og sygeplejeperspektivet, klinisk lederskab, klinisk beslutningstagen, udvikling af sygepleje, samt tværprofessionalitet og tværsektorielt samarbejde. Således er disse kategorier anvendt som 4/9

5 disposition for den følgende beskrivelse af sygeplejefaglige opgaver og problemstillinger, som du vil møde som studerende på 3. semester. Først beskrives de typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger for sengeafsnittet og efterfølgende for ambulatoriet. Særligt for sengeafsnittet: Patient- og sygeplejeperspektivet Systematisk dataindsamling hos såvel indkaldte som akut indlagte patienter. Dataindsamlingen sker ved udfyldning af ankomststatus samt den daglige kontakt med patient og pårørende. Data dokumenteres i den elektroniske patient journal (EPJ). Sikre at patienten har fået den nødvendig information for at kunne drage omsorg for egne fysiologiske behov. Udføre og evaluere mundpleje til patienter der er opereret i mundhule og svælg. Vurdere den enkelte patients behov for hjælp til personlig hygiejne under indlæggelse og eventuelt ved udskrivelse. Drage omsorg for at patienten får hjælp efter behov og under hensyntagen til patientens ressourcer. Mobilisere patienter efter operation ud fra patientens ressourcer og eventuelle behandlingsmæssige restriktioner. Foretage dataindsamling hos patienter med problemer i forbindelse med udskillelse, diarre, obstipation, vandladning, kvalme samt opkastning. Planlægge og evaluere den almene sygepleje i forhold til dette. Kommunikere, støtte og drage omsorg for patienter og pårørende i krise. Gøre patienten klar til operation, såvel fysisk som psykisk. Give individuel information og vejledning for at understøtte patientens mestringsevne i forhold til operationen og det postoperativt forløb samt livet efter udskrivelse. Klinisk lederskab I forbindelse med udførelsen af de sygeplejefaglige opgaver er der fokus på koordinering og ledelse af plejen omkring patientforløbet. Mange af patientforløbene, hvor patienten er i et accelereret udredningsforløb, er komplekse og kræver høj grad af prioritering og koordinering. Prioritering og koordinering skal ske i forhold til egne sygeplejefaglige opgaver og i forhold til andre opgaver hos patienten, således at de fælles mål for patientens pleje og behandling opfyldes. I samarbejde med den kliniske vejleder eller den daglige vejleder vil du gradvist varetage stuegang af egne patienter selvstændigt. Klinisk beslutningstagen Anvende klinisk beslutningstagen i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af plejen af to til tre patienter samt ved identifikation af sygeplejeproblemer. Sygeplejeproblemerne beskrives fremadrettet og dokumenteres i EPJ. Sygeplejefaglige opgaver der retter sig mod patienter med et ernæringsmæssigt behov kunne være at anrette og serverer maden for den småt spisende patient. Foretage dataindsamling og screening af patientens ernæringsrisiko. Foretage kost- og væskeregistrering, herunder vurdere kost- og væskeindtagelsen samt evt. revidere kostplanen. Administrerer sondeernæring hos patienter med behov herfor samt observere og vejlede i brug af sonde (Nasogastrisk sonde og evt. PEG-sonde). 5/9

6 Hos patienter med blødningsrisiko fra næsen, mundhulen og svælget vil der være kostrestriktioner som patienten skal informeres om og inddrages i. Stillingtagen til om patienten har brug for hjælpemidler i forbindelse med spisning og endevidere inddrage viden om kultur og etnicitet i forbindelse med servering af patientens kost. Foretage relevante observationer ved kirurgiske sår. Varetage forbindingsskift af rene sår. Fjerne dræn, tamponader og suturer under hensyntagen til de hygiejniske principper. Lejre patienten med blødningsrisiko og respirationsinsufficiens, således at patientens behov for søvn og hvile bedst tilgodeses. Næsepleje og instruere i næseskylning/indsnusning af isotont saltvand. Forebygge infektion som under indlæggelse kan påføres patienten og i forbindelse med dette give patienten relevant vejledning. Observere, måle, vurdere og registrere puls, BT, temperatur og respiration samt vurdere bevidsthedsniveau. Pleje af patient med smerter og kvalme i det postoperative forløb. Administrere medicin herunder tabletbehandling og subkutane injektioner hos tildelte patienter. Udvikling af sygepleje I forhold til udviklingsaspektet i sygeplejen er der mulighed for, i nært samarbejde med afsnittets sygeplejersker og den udviklingsansvarlige sygeplejerske eller den kliniske sygeplejespecialist, at deltage i de udviklingsprojekter, som aktuelt finder sted i afsnittet. Det kan f.eks. være journalaudit, litteratursøgning, interviews og spørgeskemaer. Tværprofessionalitet og tværsektorielt samarbejde I et tværsektorielt samarbejde med hjemmeplejen planlægges patientens udskrivelse samt forberedes patienten og dennes pårørende på udskrivelsen. Dette foregår i et tæt samarbejde med patientens kontaktsygeplejerske og graden af selvstændighed øges i takt med den studerende ophold i afdelingen. Udarbejde sygeplejeepikrise til hjemmesygeplejerske eller hjemsygehus med særlig fokus på kontinuitet i patientforløbet ved patienternes overgang fra en sektor i sundhedsvæsenet til en anden. Særligt for ambulatoriet Patient- og sygeplejeperspektivet Systematisk dataindsamling hos såvel forambulante patienter som akutte patienter. Dataindsamlingen sker i dialog med patienten og ud fra det på forhånd udfyldte spørgeskema og dokumenteres i ankomststatus i den elektroniske patient journal (EPJ). Sygeplejen i ambulatoriet er sygepleje i korte kontakter, hvilket stiller store krav til sygeplejersken kommunikative kompetencer såvel verbal, non-verbal som aktiv lytning. Informere og vejlede om den forestående undersøgelse samt operation herunder fasteregler, præ- og postoperativt regi. Inddrage og vejlede patienten og de pårørende angående sygdommen og de forholdsregler, som patienten skal til at efterleve. 6/9

7 Modtagelse af forambulante patienter såvel patienter med benigne samt maligne sygdomme. Ved patientens første besøg i ambulatoriet planlægges det videre forløb med læger og sygeplejersker fra relevante afdelinger. Dette er eksempelvis kræftafdelingen, røntgen, Plastikog Brystkriurgisk af deling og patologisk afdeling. Hos mange patienter er det nødvendigt med supplerende undersøgelser, prøver, biopsier og skanninger inden den endelige behandling kan fastlægges. Klinisk lederskab Koordinerende opgaver såsom at bestille blodprøver og bookning af ambulante tider. Kræft i hoved-halsregionen kan besværliggøre spisning og ofte også vejrtrækningen. Derfor er patienterne i stor ernæringsmæssig risiko og har brug for vejledning omkring kost og ernæring. Dette er således en vigtig sygeplejefaglig opgave samtidig med vurdering af, om der er behov for yderlig indsats som kontakt til diætist eller supplerende kosttilskud. Assistere ved diverse undersøgelser af patienten og være medansvarlig for at det ambulante besøg forløber så hensigtsmæssigt for patienten som muligt. Klinisk beslutningstagen Anvende klinisk beslutningstagen i forbindelse med identifikation af sygeplejeproblemer. Sygeplejeproblemerne beskrives fremadrettet og dokumenteres i EPJ. Der vil være behov for forbyggende og sundhedsfremmende tiltag bl.a. i forhold til de patienter der kommer med diverse misbrugsproblematikker som f.eks. et stor alkoholforbrug eller rygning. De patienter som ses på tredje sal er ofte i eksistentiel krise som følge af deres nyopdagede kræftsygdom. De er ligeledes ledsaget af pårørende, som også er i krise. Der er derfor stort fokus på støtten og omsorgen til denne patientgruppe og de pårørende. Det prioriteres derfor, at der dagligt er en sygeplejerske som varetager information og vejledning af disse patienter. Denne sygeplejerske er ikke på en ambulatoriestue, da hendes tid er afsat til at imødekomme patientens og de pårørendes behov, herunder information og vejledning om den forestående behandling, men i lige så høj grad for at kunne tage hånd om de for patienten væsentlige problematikker. Udvikling af sygepleje I forhold til udviklingsaspektet i sygeplejen er der mulighed for, i nært samarbejde med afsnittets sygeplejersker og den udviklingsansvarlige sygeplejerske eller den kliniske sygeplejespecialist, at deltage i de udviklingsprojekter, som aktuelt finder sted i afsnittet. Det kan f.eks. være journalaudit, litteratursøgning, interviews og spørgeskemaer. Tværprofessionalitet og tværsektorielt samarbejde Der arbejdes internet tæt sammen med afdelingens læger, sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne på sengeafsnittet, sekretærer, audiologiassistenter og serviceassistenter. Tværfagligt arbejder sygeplejerskerne sammen med personalet fra anæstesiologisk afdeling, onkologisk afdeling, patologisk afdeling og neurologisk afdeling. Der samarbejdes jævnligt med personalet på klinisk biokemisk afdeling, patienthotellet samt med hjemmesygeplejen. 7/9

8 Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygeplejen. Patienterne ernæringsscreenes således, at det er muligt at vurdere patientens ernæringstilstand samt behovet for ernæringsindsat og evt. kontakt til afdelingens diætist. NRS-/VAS-skala til måling, vurdering og evaluering af patientens smerter og kvalme. Ligeledes anvendes tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS) for registrering af puls, blodtryk, temperatur, saturation, respirationsfrekvens samt bevidsthedsniveau hos alle patienter. Model for praktisk færdighedsudøvelse samt kliniske beslutningstagning anvendes i afdelingen. Der anvendes væske- og kostregistreringsskema. Der arbejdes ud fra de hygiejniske principper i E-dok for at beskytte såvel patienten som personalet mod sygehuserhvervede infektioner. Der er ligeledes fokus på patientsikkerheden og registrering af utilsigtede hændelser. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere 8/9

9 Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 9/9