DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (LUP)

Transkript

1 DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (LUP) HOVEDFORLØB HANSENBERG Teknisk Designer

2 Indholdsfortegnelse UDARBEJDELSE AF DE LOKALE UNDERVISNINGSPLANER... 4 DEN LOKALE UDDANNELSESPLAN (SEKTION 1)... 5 GENERELT FOR HANSENBERGS ERHVERVSUDDANNELSER... 5 Praktiske oplysninger... 6 Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser... 7 Overordnet bedømmelsesplan... 8 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer... 8 Eksamensregler... 9 DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (SEKTION 2) Grundforløb 2 og hovedforløb Praktiske oplysninger Didaktiske og metodiske overvejelser Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen på grundforløbets 2. del (GF 2) og hovedforløb Bedømmelsesplan Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse af skolepraktik Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelse og skolepraktik med adgangsbegrænsning Skolepraktik (hovedforløb) Eksamensregler Samarbejde med virksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis Overgangsordninger DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (SEKTION 3) Læringselementer (projekter/kurser) Visuel oversigt over skoleperiodens opbygning; herunder faglige mål, læringselementer (projekter/kurser) og bedømmelser EUD-oversigt over skoleperiodens placering af fag og faglige mål for Hovedforløb EUD-oversigt over skoleperiodens placering af fag og faglige mål for Hovedforløb EUD-forløbsoversigt over skoleperiodens placering af læringselementer (projekter/kurser) EUD-bedømmelsesoversigt over skoleperiodens bedømmelser Beskrivelsesrammen til grundfag, specialefag, valgfrit specialefag og valgfag Titel Elevrettet beskrivelse Varighed Elevens arbejdstid Elevforudsætninger

3 Læringselementer Læringsmiljø Undervisningsmaterialer Bedømmelser Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr Matematik D-niveau Elevrettet beskrivelse Varighed Elevens arbejdstid Elevforudsætninger Læringselementer Læringsmiljø Undervisningsmaterialer Bedømmelser Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr Grundfag - Engelsk Titel Elevrettet beskrivelse Varighed Elevens arbejdstid Elevforudsætninger Læringselementer Læringsmiljø Undervisningsmaterialer Bedømmelser Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr Højere niveauer og talentspor Påbygning

4 Udarbejdelse af de lokale undervisningsplaner Skolerne skal udarbejde lokale undervisningsplaner, jf. 45 og 46 kapitel 6 i hovedbekendtgørelsen BEK nr. 367 af 19. april Planerne, der skal udarbejdes for henholdsvis grund- og hovedforløb, skal fastsættes i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. Planerne er skolens og dermed også lærernes redskab til dokumentation af den undervisningspraksis, der finder sted. Det er centralt, at hver enkelt skole beskriver sin praksis ud fra de lokale forhold, der har betydning for undervisningens gennemførelse. Skabelonen er udarbejdet således, at den omfatter alle de stillede krav i hovedbekendtgørelsens 41, og den kan betragtes som et eksempel på en struktur, der kan anvendes direkte eller i tilpasset form. Det er den enkelte skole, der beslutter, hvordan de lokale undervisningsplaner konkret beskrives, så længe reglerne herom er overholdt. Der findes 3 niveauer i den udarbejdede skabelon: Et skoleniveau, hvor der beskrives forhold, der er ens for alle skolens uddannelser. Et hovedområde eller uddannelsesniveau, der er specifikt for de enkelte hovedområder eller uddannelser. Et niveau med beskrivelser af den konkrete undervisning udformet efter den skabelon, der foreligger i Elevplan. Strukturen i skabelonen er tilpasset det værktøj og den struktur, der er under udvikling i Elevplan til beskrivelse af lokale undervisningsplaner. Under hvert punkt i skabelonen er det angivet, hvilket bekendtgørelsesmæssigt krav punktet dækker, ligesom der er knyttet yderligere vejledende bemærkninger dertil. 4

5 Den lokale uddannelsesplan (sektion 1) Generelt for HANSENBERGs erhvervsuddannelser HANSENBERG er en moderne erhvervsskole med et kreativt fællesskab med masser af muligheder for den enkelte elev. På HANSENBERG handler uddannelse og karriere om at turde følge sit hjerte. Om at dyrke det, man brænder for. Om at blive sig selv. HANSENBERGs mission er at skabe lærelyst, studie- og erhvervskompetencer. På HANSENBERG er det vigtigt for os at give unge som ældre lyst til at lære. Det skal være sjovt at lære, også det som er svært og præget af udenadslære. Det er væsentligt, at man motiveres til at lære og finder glæde heri, at ens nysgerrighed hele tiden pirres. På den måde kan der skabes grobund for den livslange læring, som er og bliver et must. LÆRELYST Med ordet lærelyst signaleres, at læring skal være i lige så høj grad en indre nødvendighed, som en ydre påvirkning fra omgivelserne. Det betyder også, at vi konstant vil holde os den enkeltes forudsætninger og styrker for øje i stedet for mangler og svagheder. ERHVERVSKOMPETENCER De kompetencer, vi skal give, er kompetencer, som er brugbare i erhvervslivet og til fortsat uddannelse. Derfor må vi arbejde på altid at være i tæt kontakt med elever, kursister og virksomheder, og vi skal tage vores afsæt i deres krav og behov. HANSENBERGs vision: Vi frigør vores indre energi og kreativitet i et værdiskabende fællesskab med vores elever, kursister og virksomheder. Skolens værdigrundlag er: Værdiskabelse Generøsitet Lærelyst Passion Værdierne skal gennemsyre alt, hvad vi arbejder med, og føre os hen imod vores vision. 5

6 Praktiske oplysninger Skolens navn: HANSENBERG Institutionsnummer: HANSENBERG danner rammen om 5 brancheskoler: Organia, Vitia, Teknia og Designia, der udbyder en lang række erhvervsuddannelser, samt HANSENBERG Tekniske Gymnasium, hvor eleverne kan tage HTX-uddannelsen inden for de 6 udbudte studieretninger. Hertil kommer omfattende kursusvirksomhed og efteruddannelse (AMU- og virksomhedstilpassede kurser). Skolen har omkring 1400 elever. HANSENBERG har 3 adresser: På Skovvangen 28 ligger brancheskolerne Vitia og HANSENBERG Tekniske Gymnasium. På C.F. Tietgens Vej 5, 9 og 11 har Designia, Teknia og XHOUSE til huse. Lidt uden for Kolding nærmere bestemt i Vranderup ligger brancheskolen Organia, der udbyder skolens uddannelser inden for dyr og jordbrug. På alle 3 adresser har vi erstattet de traditionelle klasseværelser med åbne læringsrum, auditorier og fleksible mødelokaler. Pære-, Æble-, Kirsebær- og Blommegården er navnene på de 4 bygninger, der tilsammen udgør erhvervskostskolen med 120 enkeltværelser og 40 dobbeltværelser. Erhvervskostskolen ligger i nær tilknytning til undervisningsbygningen på Skovvangen, hvor eleverne frem til kl frit kan benytte sig af skolens forskellige faciliteter. Formålet med den lokale undervisningsplan er at give skolens elever, forældre og mestre viden og indsigt i uddannelsens opbygning samt undervisningens organisering og gennemførelse på vores skole. Denne lokale undervisningsplan er udarbejdet efter bestemmelserne i: Erhvervsuddannelsesloven LBK nr. 271 af 24. marts Bekendtgørelse nr. 367 af 19. april Bekendtgørelse nr. 683 af 25. maj 2015 om optagelse til skoleundervisningen i hovedforløbet i erhvervsuddannelser og om EUX-forløb i visse erhvervsuddannelser. Bekendtgørelse nr. 638 af 8. juni 2016 om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) BEK nr. 41 af 16. januar Den lokale undervisningsplan revideres løbende i forhold til evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisioner drøftes med de lokale uddannelsesudvalg og indarbejdes i Elevplan. Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder uddannelsen efter den 1. august For at den enkelte elev til enhver tid får den senest opdaterede uddannelse, er hovedreglen ved ændringer, at den nye uddannelsesplan er gældende. Hvis ændringen medfører, at eleven får ringere mulighed for at opnå den ønskede uddannelse, er den oprindelige plan gældende for eleven, indtil eleven er færdiguddannet. De lokale undervisningsplaner ligger tilgængelige på skolens hjemmeside. 6

7 Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst samt studie- og erhvervskompetence. Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven bliver fagligt udfordret i emner knyttet til den valgte fagretning eller uddannelse. Gennem praktiske eksperimenter og undersøgelser lærer eleven at planlægge eget arbejde og samarbejde med andre. Det har vi fastholdt i nogle overordnede mål for det pædagogiske arbejde. Pædagogiske mål: Eleverne kender og arbejder bevidst med egne styrker og talenter og får løbende vejledning af kompetente lærere, der vil den enkelte elev. Eleverne udfordres i et stimulerende læringsmiljø, som er kendetegnet ved faglig professionalisme, nysgerrighed og engagement. Eleverne bidrager til et godt læringsklima ved at tage ansvar for hinanden og for en god social omgangstone. Eleverne gennemfører undervisningsaktiviteter tilpasset individuelle læringsformer, fokus, behov og niveau. Eleverne oplever skole og praktik som en helhed, hvor den ene er den andens forudsætning og berettigelse. Eleverne opbygger en stærk faglighed gennem anerkendende og lærende feedback og skaber derved lærelyst og trivsel. Målene tager deres afsæt i HANSENBERGs Kodeks for god pædagogik. Samme kodeks sætter retning og indhold på centrale elementer i det didaktiske og pædagogiske arbejde på skolen. Kodeks for god pædagogik findes på skolens hjemmeside. For at de pædagogiske mål kan nyde fremme, står dialog og samtale om skoleforløb og læringsmål centralt i HANSENBERGs pædagogiske tænkning. Kodeks for god pædagogik i praksis og hertil hørende Konkrete værktøjer og modeller tager sit afsæt i den oprindelige folder Kodeks for god pædagogik og operationaliserer denne. Findes på skolens hjemmeside. Overordnede fokuspunkter, der får betydning for det pædagogiske og didaktiske arbejde: Digitalisering og nytænkning af undervisningsmiljø Bæredygtighed Internationalisering XHOUSE strategi herunder innovation. Ovenstående er et uddrag af skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Den fulde version ses her: 7

8 Overordnet bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen. Bedømmelsesplanen fungerer som kommunikationsredskab ved evaluering og bedømmelse. Bedømmelser, der efterfølgende danner baggrund for samtaler mellem skole og virksomhed og mellem skole og elev. Bedømmelsesplanen er med til: at eleven får viden om eget niveau og egne potentialer gennem feedback samtaler og prøver at danne grundlag for præcisering af særlige indsatsfelter, herunder mål for arbejdet på træningsbanen at danne grundlag for kommunikation mellem elev, praktiksted og skole. Bedømmelsesplanen er desuden kommunikations- og dokumentationsredskab ved eventuelt skoleskift og dokumentationsredskab ved eventuelle tvistigheder i relation til karaktergivning. Skolebedømmelsesplanen består af 3 dele, som er beskrevet på hovedområde eller uddannelsesniveau: Den løbende evaluering Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer) Eksamen. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer Ved begyndelsen af uddannelsesforløbet påbegynder skolen en personlig uddannelsesplan/-bog for eleven. Til brug for udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan/-bog gennemføres en kompetencevurdering af eleven. Kompetencevurderingen foretages almindeligvis inden 2 r fra påbegyndelse af undervisningen og omfatter en vurdering af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse. I kompetencevurderingen indgår elevens: Formelle og reelle kompetencer De formelle kompetencer er de kompetencer, eleven har papir på fra tidligere undervisning og uddannelse. De reelle kompetencer er kompetencer, eleven har opnået på anden vis, fx gennem arbejdserfaring, hobby, interesser mv. 8

9 Vurderingen af formelle og reelle kompetencer anvendes fortrinsvis til fastsættelse af eventuel merit og afkortning af uddannelsesforløbet. Forudsætninger for gennemførelse Herunder vurderes, om eleven har de fornødne forudsætninger for gennemførelse af den ønskede uddannelse. Eventuelle særlige krav, der er gældende for uddannelsen, medtages i vurderingen. Gennem vurdering af forudsætninger for gennemførelse er målet at sikre, at valget af uddannelse er det rette for eleven. Vurdering af behov for særlige tiltag Herunder vurderes, om eleven har behov for særlig støtte eller supplerende undervisning. Eksamensregler Skolens eksamensreglement Eksamenshåndbog 9

10 Den lokale undervisningsplan (sektion 2) Grundforløb 2 og hovedforløb Nedenstående oversigt viser, hvilke uddannelser der er på HANSENBERG. Undervisningen inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport dækker uddannelserne på brancheskolerne Designia og Teknia. Uddannelser (Grundforløb 2) Mediegrafiker Web-integrator Data- og kommunikationsuddannelsen Automatik- og procesuddannelsen Elektriker Træfagenes byggeuddannelse VVS-energiuddannelsen Smed Teknisk designer Beslagsmed Personvognsmekaniker Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Karosseriuddannelsen Lastvognsmekaniker Lager- og terminaluddannelsen Vejgodstransportuddannelsen Uddannelser (hovedforløb) Mediegrafiker Tømrer VVS-energiuddannelsen Smed Teknisk designer Personvognsmekaniker Beslagsmed Undervisningen på brancheskolen Vitia omfatter 2 hovedområder: 1. Omsorg, sundhed og pædagogik 2. Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser (Grundforløb 2) Gastronom Tjener Frisør Fitnessinstruktør Tandklinikassistent Uddannelser (hovedforløb) Gastronom Tjener Frisør Fitnessinstruktør Tandklinikassistent Serviceassistent 10

11 Undervisningen inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser dækker uddannelserne på brancheskolen Organia. Uddannelser (Grundforløb 2) Dyrepasser Landbrugsuddannelsen Veterinærsygeplejerske Anlægsgartner og greenkeeper Uddannelser (hovedforløb) Dyrepasser Landbrugsuddannelsen Veterinærsygeplejerske Det overordnede formål for undervisningen er, at flere elever bliver i stand til at fuldføre deres uddannelse i et fleksibelt læringsmiljø. Lærerne fokuserer på den enkelte elevs styrker og behov ved hjælp af lærende feedback i en gensidig, forpligtende og fastholdende dialog. Alle elever bliver så dygtige, de kan ved at møde individuelt tilpassede læringsaktiviteter, hvor elever, lærere og praktiksted samarbejder om elevens læringsprogression. Eleverne bidrager til et godt læringsmiljø ved at tage ansvar for hinanden og for en god social omgangstone. Eleverne opbygger en stærk faglighed gennem anerkendende og lærende feedback og skaber derved lærelyst og trivsel. Praktiske oplysninger Den lokale undervisningsplan er udarbejdet af skolens pædagogiske ledelse og faglærergruppen, som underviser på grund- og hovedforløb. Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med Det lokale Uddannelsesudvalg. Den er præsenteret og kommenteret af Det lokale Uddannelsesudvalg for xx uddannelsen den xx.xx.20xx. Undervisningsplanen er skolens dokumentation af undervisningen og skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Den lokale undervisningsplan beskriver de faktiske læringsaktiviteter og tilpasses løbende af faglærergruppen i Elevplan ( Eleverne gøres bekendt med undervisningsplanen, og den er tilgængelig på skolens hjemmeside. Den lokale undervisningsplan revideres i samarbejde med Det lokale Uddannelsesudvalg, såfremt behovet opstår på baggrund af ændringer i relevant lovgivning, bekendtgørelser eller elevernes evalueringer. Den lokale undervisningsplan omfatter skolens udbud af EUX-forløb. Den lokale undervisningsplan beskriver uddannelsens formål og kravene til skoleundervisningen, som det fremgår af bekendtgørelse nr. 367 af 19. april I øvrigt henvises til Didaktiske og metodiske overvejelser På HANSENBERG er undervisning tilrettelagt med udgangspunkt i Kodeks for god pædagogik. 11

12 Vi lægger vægt på, at undervisningen er meningsfuld og udbytterig kort sagt giver lærelyst, studie- og erhvervskompetence. Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven bliver fagligt udfordret i emner knyttet til den valgte fagretning eller uddannelse. Gennem praktiske eksperimenter og undersøgelser lærer eleven at planlægge eget arbejde og samarbejde med andre. Uddannelsesniveau Helhed på tværs af grund- og hovedforløb kræver udvikling og planlægning. Undervisningen gennemføres helhedsorienteret, tværfagligt og projektorganiseret, således at eleverne arbejder med praktiske arbejdsopgaver inden for det hovedområde, de har valgt. Undervisningen skal være tydelig praksisnær, så eleverne møder et konkret fagligt indhold, der giver mening for eleven og retning for uddannelsen. Udgangspunktet for uddannelserne er kompetencemål, som bestræbes oversat til konkret undervisning i de lokale undervisningsplaner. Lærerne sikrer elevens indflydelse på egen uddannelse ved, at det er den enkelte elevs opgave at udforme sin egen uddannelsesplan/-bog inden for de givne rammer og i tæt samarbejde med læreren. Herigennem sikres, at uddannelsen bliver så individuel, som eleven har behov for. Eleven har i de enkelte undervisningsaktiviteter mulighed for at vælge forskellige opgavetyper alt efter sine kompetencer. Eksempelvis kan der vælges mellem større projekter eller mere lærerstyrede opgaver. Det endelige valg i de enkelte opgaver tager udgangspunkt i elevens formåen og foretrukne læringsstrategi. Professionelle læringsfællesskaber Professionelle læringsfællesskaber handler om, at teamet skaber fælles værdier og forståelse og forstår, at det har et kollektivt ansvar for elevernes læring og trivsel. Læringsfællesskabet lægger vægt på fælles kompetenceudvikling og understøtter fælles undervisningsforløb og kollegasupervision. Undervisningsniveau De lokale undervisningsplaner skal sikre effektive metoder og aktiviteter til læring. Underviserne skal i et tæt samarbejde udvikle og planlægge læringsaktiviteter, så praksisnærhed gennemsyrer undervisningen. Den enkelte underviser er ansvarlig for at udvikle forløbs- og lektionsplaner samt elevopgaver. Læringsmiljøer skal tænkes differentieret og fleksibelt til forskellige elev- og holdtyper, så vi sikrer høj faglighed, faglige fællesskaber, høj elevtilfredshed og kvalitet i undervisningen. Elevernes læringsudbytte sikres ved feedup, feedback og feedforward samt undervisningsdifferentiering, det vil sige en pædagogisk praksis, der fx er forankret om større cases og projekter, der giver mulighed for differentiering i opgaveløsningen. I de lokale undervisningsplaner (sektion 3) beskrives, hvordan der arbejdes konkret med skolens FPDG i de enkelte undervisningsforløb med fokus på nedenstående områder: Undervisningens praksis Aktualitet 12

13 Høj faglig standard Praksisnærhed, tværfaglighed og helhedsforståelse Trivsel og relationer Fokus på elevernes erhvervsrettede, almene og personlige udvikling. Evaluering og feedback Medansvar for egen læring øges progressivt under uddannelsen. Kodeks for god pædagogik i praksis og hertil hørende Konkrete værktøjer og modeller sætter retning og indhold på centrale elementer i det didaktiske og pædagogiske arbejde på skolen. 13

14 Kvalitetsarbejdet Fremadrettet sammentænkes kvalitetsarbejdet på det pædagogiske område med den pædagogiske praksis. Målet er, at teamene får mulighed for at arbejde fokuseret med få indsatser, og at den pædagogiske kvalitet opleves som en integreret del af hverdagen. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem det, der måles på, og den indsats, der er i undervisningen, det vil sige tydelig sammenhæng mellem mål, indsats og effekt. Teamenes aktivitetsplaner fastholder og danner grundlag for opfølgningen. For mere info om kvalitetsarbejde se Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Optagelse af elever på skolen fremgår af BEK 367 af 19. april 2016 kap. 8, Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet fremgår af den pågældende uddannelsesbekendtgørelse for den enkelte uddannelse. Udvikling af specifikke faglige kompetencer Eleven tilegner sig de faglige mål i den pågældende uddannelsesbekendtgørelse for den enkelte uddannelse. De personlige kompetencer og de specifikke faglige kvalifikationer og kompetencer benævnes samlet som tilegnelseskompetencer eller de værktøjer, der sætter eleven i stand til at lære at lære. Det er lærerteamet, der definerer såvel undervisningsmålene som vægtningen af kvalifikationer og kompetencer i den enkelte undervisningsaktivitet. Digitalisering og nytænkning af undervisningsmiljø Digitale teknologier anvendes alle steder i undervisningen, hvor det understøtter den enkelte elevs læreprocesser og læringsmiljø, og medvirker til at styrke elevernes almene digitale dannelse. Bæredygtighed er essentielt på HANSENBERG. Tankegangen bag begrebet er, at bæredygtighed er det, der skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov". Med baggrund i denne tankegang arbejdes der bevidst og kontinuerligt med at udvikle et bæredygtigheds-mindset hos de unge, der er under uddannelse på HANSENBERG. Internationalisering HANSENBERGs internationale strategi tager afsæt i HANSENBERGs mission om at skabe lærelyst og erhvervskompetence samt EUD-lovgivningens målsætning om, at eleverne skal bibringes viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet. via vores uddannelsesmiljø på at give vores elever, kursister og medarbejdere et internationalt udsyn med internationale kompetencer, der kvalificerer til fremtidens arbejdsmarked. 14

15 Elevernes medbestemmelse Undervisningen vil gennem hele forløbet blive tilrettelagt i samarbejde med eleven, der gennem praktisk og teoretisk arbejde skal have mulighed for at opnå forståelse for betydningen af medansvar for egen læring. Personlig uddannelsesplan Alle elever har en personlig uddannelsesplan. Denne plan udarbejdes i Elevplan. Formålet med uddannelsesplanen er at sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser og evner og det faktiske uddannelsesforløb. Elevens personlige uddannelsesplan er et redskab for eleven, læreren og senere praktikværten til at sikre, at elevens uddannelsesforløb imødekommer og understøtter elevens almene, faglige og personlige forudsætninger og mål. Ved det første møde mellem elev og lærer udarbejdes elevens personlige uddannelsesplan/-bog i fællesskab. Denne evalueres og revideres kontinuerligt gennem elevens skole- og praktikforløb, sådan at den til enhver tid dokumenterer elevens uddannelsesforløb. Personlig uddannelsesbog Alle elever har en uddannelsesbog. Uddannelsesbogen, der indeholder uddannelsesplanen, skal sammen med skolevejledninger og opnået merit beskrive de kvalifikationer og kompetencer, eleven opnår under skole- og praktikophold. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb samt praktikuddannelsen. Ligeledes anvendes uddannelsesbogen under eventuel skolepraktik samt under praktik i en virksomhed eller i udlandet. Uddannelsesplanen og uddannelsesbogen er omdrejningspunktet i elevens samarbejde med læreren og i elevens arbejde med personlige kvalifikationer. Undervisningen på grundforløbets 2. del (GF 2) og hovedforløb Undervisningen på Grundforløb 1 (GF 1) er for de unge, der kommer direkte fra folkeskolen, og undervisningen på Grundforløb 2 (GF 2) er for de elever, der har gennemført Grundforløb 1, og for de elever, der har begyndende erhvervskompetencer eller supplerende grunduddannelse. Undervisningen på Grundforløb 1 og Grundforløb 2 er kendetegnet ved, at teori og praksis kombineres i anvendelsesorienteret, værkstedsbaseret undervisning i projekter, hvor undervisningen er differentieret, så den enkelte elev bliver udfordret på egne evner og interesser i udviklingen af relevante kompetencer. For at fremme læring og dannelse indgår motion og bevægelse som et naturlig del af hverdagen. Det centrale i tilrettelæggelsen af undervisningen er at stimulere elevens nysgerrighed og skabe rum til refleksion og fordybelse. Grundforløb 2 Undervisningen på Grundforløb 2 består af 20 rs fagspecifik undervisning kombineret med en række obligatoriske grundfag, som er målrettet en konkret uddannelse. Undervisningen er organiseret omkring forskellige praksisnære og anvendelsesorienterede projekter, hvor eleverne lærer at anvende metodiske og processuelle discipliner i en praktisk, faglig kontekst. Der etableres et fagfagligt fællesskab med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Det overordnede mål med Grundforløb 2 er at gøre eleverne kvalificerede, motiverede og afklarede til at fortsætte på et hovedforløb og dermed gennemføre en erhvervsuddannelse. 15

16 Undervisningen på Grundforløb 2 tager udgangspunkt i uddannelsens generelle kompetencekrav, herunder en række almenkompetencer, hvor en række krav skal opnås, for at eleven kan påbegynde undervisningen på et hovedforløb. Grundforløbets 2. del afsluttes med grundforløbsprøven samt grundfagseksamen. Alle grundforløb starter med en afdækning af elevens forventninger til og mål med det kommende grundforløb. Det er også i indslusningssamtalen, der sker en afstemning af forventningerne omkring fremmøde, arbejdsindsats, medindflydelse og sidst men ikke mindst forholdet mellem teori og praksis. For ganske mange elever vil der være en del alment stof, der skal arbejdes med under grundforløbet. Alment stof, som er nødvendigt for at kunne klare sig på hovedforløbet. Samtalens indhold fastholdes i elevens uddannelsesplan/-bog. GF 2 slutter med grundforløbsprøven, som skal bestås for at komme ind på hovedforløbet. Skoleundervisningen på hovedforløbet For at begynde på skoleundervisningen på et hovedforløb skal eleverne have bestået grundforløbsprøven samt eksamen i et eller flere grundfag. Skoleundervisningen på hovedforløbet består af bundne og valgfri specialefag, grundfag, områdefag samt valgfag. Der er til praktikperioderne en række praktikmål, som ligeledes skal opnås. Fagenes mål, niveau og varighed fremgår af efterfølgende sektion 3. Alle skoleophold starter med en afdækning af elevens faglige udvikling gennem den seneste praktikperiode. Det danner rammen for en individuel samtale med den enkelte, hvor skoleperiodens mål holdes op mod elevens faglige standpunkt. Undervisningen på skolen er tilrettelagt med en række undervisningsaktiviteter, der giver mulighed for forskellige veje til at indfri de faglige mål. Den enkelte elev har løbende feedbacksamtaler. Under samtalen tager eleven notater, som efterfølgende skrives ind i elevens uddannelsesbog. Fokusfelterne fra feedbacksamtaler er væsentlige bidrag til indholdet i skoleerklæringen, som lærerteamet har ansvaret for at udfylde. I løbet af elevens skoleperioder afholdes der trepartssamtaler, hvor eleven, virksomheden og faglæreren drøfter elevens uddannelsesforløb. Et naturligt element i en trepartssamtale er en drøftelse af de muligheder, som skolens talentprogram, talentspor og fag på højere niveau giver. Talentakademiet På HANSENBERG tror vi på den enkelte elevs potentialer, og derfor er der udviklet et program for talentfulde elever. Elever, som vil det ekstra, kan i løbet af deres uddannelse blive udfordret fagligt på Talentakademiet. For mere info se her: EUX EUX giver eleverne mulighed for at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Dermed opnås en generel studiekompetence, som giver adgang til videregående uddannelser. Et EUX-forløb er en særlig tilrettelæggelse af en erhvervsuddannelse med fag på gymnasialt niveau. For mere info se her: Bedømmelsesplan Alle uddannelser på HANSENBERG er omfattet af nedenstående principper for bedømmelser jf. BEK 367 af 19. april 2016 kap. 13,

17 Formål Formålet med bedømmelserne er at vejlede eleven gennem uddannelsen og øge elevens kendskab til kriterier og bedømmelsesgrundlag. Dette med henblik på at give eleven de bedst mulige betingelser for at optimere egen læring. Afsluttende prøver/svendeprøver skal sikre en individuel bedømmelse af eksaminandens opnåede faglige og almene kompetencer i overensstemmelse med den pågældende uddannelses mål. Bedømmelses- og eksaminationsgrundlag De fastlagte mål i bekendtgørelserne for de respektive uddannelser danner udgangspunktet for enhver bedømmelse. Eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlag ved prøver, samt hvordan og hvornår den løbende og afsluttende bedømmelse foregår, fremgår af de visuelle oversigter i den lokale undervisningsplan for de enkelte uddannelser og læringsaktiviteter (sektion 3). Klagemuligheder Skolens eksamensreglement Eksamenshåndbog Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse af skolepraktik Elever, der har bestået grundforløbet: har ansøgt om en skoleaftale har deltaget i det lovpligtige informationsmøde (info 2) kan indkaldes skriftligt til EMMA-samtale. EMMA-samtalen gennemføres inden for den første måned fra datoen for det afsluttede grundforløb. EMMA-vurderingen ligger til grund for optagelsen i Praktikcentret og skal derfor gennemføres inden startdatoen. Det er instruktøren, der gennemfører samtalen, dog i dialog med faglærerne på grundforløbet. For elever på fordelsuddannelser, som afslutter grundforløbet i løbet af 2017, er det dog muligt at udskyde opstart i skolepraktik i op til 3 måneder efter afsluttet grundforløb. EMMA-vurderingen EMMA-kriterierne er Praktikcentrets kvalitetsvurdering af, om en elev har opnået de nødvendige faglige (grundforløbsbeviset), almene og personlige forudsætninger for at kunne fortsætte på et hovedforløb. Eleven skal ved EMMA-samtalen dokumentere skriftligt, hvor vedkommende har søgt praktikplads gerne med dokumentation fra arbejdsgiveren, hvor eleven har søgt. I den måned, der ligger fra grundforløbets afslutning til opstart i Praktikcentret, skal eleven være aktivt søgende og synlig på praktikpladsen.dk. Det er elevens eget ansvar at dokumentere at være aktivt søgende og synlig på praktikpladsen.dk. Eleven skal ligeledes fra grundforløbets påbegyndelse have angivet 3 uddannelsesønsker i den personlige uddannelsesplan. 17

18 Uddannelsesplan Vurderes eleven egnet og optages i Praktikcentret, skal instruktøren sammen med eleven: indgå en skoleaftale udarbejde en samlet uddannelsesplan udarbejde en personlig profil på eleven registrere dokumenter i Elevplan. Elevplan er elevens portfolio, derfor skal alle dokumenter uploades, efter aftale med eleven. Elever, der vurderes egnet og optages, skal begynde i Praktikcentret en måned efter grundforløbets afslutning, medmindre eleven forinden har indgået en uddannelsesaftale. Eleven informeres skriftligt om optagelsen i Praktikcentret. Når eleven starter i Praktikcentret, skal instruktøren løbende vurdere, om eleven opfylder EMMA-kriterierne. Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelse og skolepraktik med adgangsbegrænsning På uddannelsen til frisør, veterinærsygeplejerske, fitnessinstruktør, mediegrafiker og web-integrator er der adgangsbegrænsning i forhold til Grundforløb 2. For at kunne påbegynde Grundforløb 2 kræves det, at eleven har en praktikaftale med en virksomhed, eller at eleven bliver optaget som kvoteelev. Skolen får på baggrund af tidligere års antal indgåede uddannelsesaftaler tildelt et vist antal kvotepladser. Alle elever kan søge om optagelse som kvoteelev. Ved udvælgelse af kvoteelever vil der blive lagt vægt på elevens studieegnethed, modenhed, samarbejdsevner, personlige fremtræden og sidst men ikke mindst, hvor afklaret og motiveret eleven er i forhold til det pågældende fag. Lærerteamet udvælger derefter de elever, de finder mest egnet til faget. Tidsfrister og procedure for ansøgning om optagelse som kvoteelev fremgår af skolens hjemmeside under de berørte uddannelser. Skolepraktik (hovedforløb) Idet HANSENBERG er godkendt som praktikcenter er målet at sikre, at de elever, som ikke har en uddannelsesaftale efter gennemført grundforløb, men opfylder EMMA-kriterierne, kan gennemføre hele uddannelsen. Målet er endvidere at sikre, at eleven opnår de praktikmål, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen for den enkelte uddannelse. Praktikcentret har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af et samlet uddannelsesforløb for eleverne. Dette gøres dels ved brug af skolens værkstedsfaciliteter, dels ved anvendelse af forskellige aftaleformer og i begrænset omfang virksomhedsforlagt undervisning (VFU). Følgende uddannelser indgår i Praktikcentret: personvognsmekaniker, smed, VVS-energitekniker, mediegrafiker, Træfagenes byggeuddannelser, tek- 18

19 nisk designer, gastronom og frisør. Praktikcentret varetager information og vejledningsopgaver i samarbejde med andre skoler på følgende uddannelser: Elektriker, data- og kommunikationsuddannelsen (SDE, EUC SYD) Anlægsgartner (Jordbrts Uddannelsescenter Aarhus) Klinikassistentuddannelsen (SKT). I målet om at opnå en hensigtsmæssig lokal, regional og landsdækkende arbejdsdeling baseret på hensynene til kvalitet, efterspørgsel og behov samarbejder HANSENBERG med andre skoler, hvor det er relevant. Samarbejdet skal medvirke til at sikre: Fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer Et geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov Flest mulige praktikpladser i virksomheder. Praktikpladskonsulenterne er en integreret del af alle skolens uddannelsesaktiviteter og har fokus på elever i grundforløbet såvel som elever i skolepraktik, korte aftaler og elever, der uforskyldt mister deres uddannelsesaftale. Praktikcentret opretholder faglige og pædagogisk bæredygtige uddannelsesmiljøer ved at sikre så autentiske arbejdsforhold som muligt. Dette gøres gennem relevante opgaver, der registreres og styres via skolens interne ordrestyringssystem. Instruktørerne vurderer opgavens kvalitet og niveau i forhold til elevernes progression jf. praktikmålene. Opgavernes kvalitet sikres gennem samarbejdet med praktikcenterudvalget, virksomheder, frivillige organisationer, kommuner og mindre kunder, hvor opgaven vurderes ikke at være konkurrenceforvridende. Praktikcentret tilbyder, at praktikmålene tilegnes under værkstedslignende forhold. Til opgaver, hvor der stilles særlige fysiske krav, vil skolen indgå samarbejdsaftaler med virksomhederne om at benytte deres lokaliteter og dermed flytte skolepraktikken i en periode. Ved optagelse i Praktikcentret indgår eleven hvis EMMA-kriterierne er opfyldt en skoleaftale om den fortsatte uddannelse. Skoleaftalen indgås efter grundforløbets afslutning. I den forbindelse udarbejdes også en plan, der kan understøtte elevens praktikpladssøgning. Eksamensregler Skolens eksamensreglement Eksamenshåndbog 19

20 Samarbejde med virksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis Det faglige Udvalg har til opgave at medvirke ved kvalitetssikring af uddannelsen, jf. BEK 367 af 19. april For skoleundervisningens del foregår det i et samarbejde mellem fagets repræsentanter, skolen og Det lokale Uddannelsesudvalg. Mesterlære Den grundlæggende praktiske oplæring erstatter uddannelsens grundforløb. Denne foregår i virksomheden og varer normalt 1 år. Elevens uddannelsesplan kan tilrettelægges, så der i løbet af den praktiske oplæring også indgår undervisning på skolen. Undervisningen fra grundforløbet kan flyttes til hovedforløbet. Ved afslutningen af den praktiske oplæring skal eleven løse en praktisk opgave, som udarbejdes af skolen og virksomheden i fællesskab. Opgaven tager udgangspunkt i elevens oplæring i virksomheden. Opgaven løses i virksomheden og indgår i en vurdering af elevens kompetencer. Herved sikres det, at eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne starte på uddannelsens hovedforløb. Ved skoleperiodens afslutning udstedes et bevis på gennemført grundforløb eller praktisk oplæring. Beviset udstedes efter en samlet vurdering af, om eleven har opnået de nødvendige faglige, almene og personlige kompetencer for at kunne begynde på uddannelsens hovedforløb. Der udstedes endvidere bevis for førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Udstedelse af bevis for praktisk oplæring sker på baggrund af samarbejde med elevens praktikvirksomhed. Overgangsordninger De nye regler om de nye uddannelser Følgende regler om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser er standard i de nye uddannelsesbekendtgørelser om de nye erhvervsuddannelser: 8. (I nogle bekendtgørelser 7) Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. Elever, der påbegynder eller er påbegyndt den tilsvarende hidtidige erhvervsuddannelse før den 1. august 2015, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse. Stk. 3. Elever, der på tidspunktet for påbegyndelsen af den tilsvarende hidtidige erhvervsuddannelse var fyldt 25 år, skal ved overgang til uddannelsen efter stk. 2 gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv). Bestemmelsen i stk. 1 om at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2015 betyder, at reglerne i bekendtgørelsen gælder for den pågældende uddannelse og undervisning fra denne dato. 20

21 Som det fremgår ovenfor, er reglerne ikke umiddelbart for elever, som er begyndt på den hidtidige tilsvarende erhvervsuddannelse før den 1. august 2015, og som fortsat er i gang med uddannelsen efter denne dato. Derfor er det i stk. 2 fastsat, at sådanne elever kan overgå til den nye uddannelse efter overgangsordninger, som skolen fastsætter. Hvis en igangværende elev og dennes eventuelle praktikvirksomhed ønsker det, kan eleven overgå til de nye grund- og henholdsvis hovedforløb, hvis eleven ellers opfylder de nye adgangskrav til henholdsvis grund- og hovedforløbet. Skolen skal fastsættes overgangsordninger herfor. Dette følger af bestemmelsen i stk. 2. En overgangsordning for en elev, som var fyldt 25 år ved uddannelsens begyndelse, skal respektere reglen i stk. 3 om, at eleven så skal følge reglerne om EUV. Overgangsordninger fastsat af skolen For elever, der ønsker at overgå til uddannelsen efter den nye uddannelsesbekendtgørelse, der træder i kraft den 1. august 2015, foretages en individuel kompetencevurdering af, om eleven opfylder de nye adgangskrav til henholdsvis grund- og hovedforløbet. Vurderingen foretages i et samarbejde mellem det enkelte team, den pædagogiske uddannelsesleder og skolens vejledningscenter. Elever, der følger de gamle regler, og som lever op til de nye overgangskrav, kan frem til påbegyndelse af 1. hovedforløb blive overflyttet til nye regler ved anmodning til skolen. Har eleven en uddannelsesaftale, skal der også komme en anmodning fra virksomheden. 21

22 Den lokale undervisningsplan (sektion 3) Læringselementer (projekter/kurser) Afsnittet henfører til hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 2, 3, 5, 6 og 7. Beskrivelsen af læringselementerne (projekter/kurser) er det centrale i den lokale undervisningsplan, da det er her, den lokale praksis beskrives. Beskrivelsen af læringselementerne (projekter/kurser) omfatter følgende punkter: Visuelle EUD-oversigter over skoleperiodens opbygning; herunder faglige mål, læringselementer (projekter/kurser) og bedømmelser. (modellen er tredelt) Beskrivelsesrammen til grundfag, valgfag og bonusfag Højere niveauer og talentspor Påbygning

23 Visuel oversigt over skoleperiodens opbygning; herunder faglige mål, læringselementer (projekter/kurser) og bedømmelser EUD-oversigt over skoleperiodens placering af fag og faglige mål for Hovedforløb Fag Grundfag, specialefag, valgfrit specialefag og valgfag Grundfag Fælles Placering i læringselementer Matematik Engelsk Faglige mål / Kompetencemål / Målpinde 1 Eleven kan anvende matematisk modellering til løsning af opgaver og undersøgelse af spørgsmål fra erhverv, hverdag eller samfund, herunder opstilling, afgrænsning og løsning af opgaven samt fortolkning af det fremkomne resultat (modellerings og ræsonnementskompetence). 2 Eleven kan anvende tal og ukendte symboler samt opstille og anvende kendte formeludtryk (symbolkompetence). 3 Eleven kan forstå, anvende og gøre rede for matematiske definitioner, begreber, og tankegang og metoder (tankegangs- og repræsentationskompetence). 4 Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt om matematikken og dens anvendelse, herunder veksle mellem hverdagssproget og det matematiske symbolsprog (kommunikationskompetence). 5 Eleven kan anvende relevante hjælpemidler (hjælpemiddelkompetence). 1 Kommunikation: 2 Eleven kan forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte emner 3 Eleven kan forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte emner. 4 Eleven kan udtrykke sig mundtligt med præcision i et sammenhængende sprog med afgrænset ordforråd inden for udvalgte afgrænsede emner. 5 Eleven kan redegøre mundtligt for indholdet af de væsentlige informationer i udvalgte teksttyper inden for erhverv. 6 Eleven kan redegøre for et forberedt stofområde. 7 Eleven kan deltage i samtaler og diskutere udvalgte emner. 8 Eleven kan udtrykke sig skriftligt med præcision og i et sammenhængende sprog tilpasset emner og kontekster. 9 Eleven kan anvende og bearbejde viden og informationer skriftligt inden for udvalgte emner, tekster og situationer. 10 Eleven kan anvende multimodale medier, dvs. ord, billeder, film, animation og lyd til at kommunikere mundtligt og skriftligt. Niveau /Præstation sstandarder Niveau D Niveau E Formativ evaluering / Lærende feedback Med eksamen. Med eksamen. Summativ Evaluering / Karakter 23

24 11 Kommunikationsstrategier 12 Eleven kan afprøve og anvende enkle lytte- og læsestrategier hensigtsmæssigt i forhold til teksttype, situation og formål. 13 Eleven kan afprøve hensigtsmæssige kommunikationsstrategier, herunder br omskrivninger, overbegreber og synonymer. 14 Eleven kan afprøve skrivestrategier efter skriveformål, herunder anvende viden om skriveprocessens faser. 15 Eleven kan opsøge og anvende fagets hjælpemidler, hensigtsmæssigt til oversættelse, stavning, ordforråd, grammatik, stavekontrol, ordbogsopslag, kildesøgning, tekstproduktion. 16 Eleven kan anvende informationer og kilder, selvstændigt og kritisk. 17 Sprogbrug Sprogtilegnelse 18 Eleven kan anvende præcist og afgrænset ordforråd inden for udvalgte emner. 19 Eleven kan udtale fremmedsproget klart, tydeligt og præcist med et afgrænset og veldefineret ordforråd inden for udvalgte emner og i udvalgte situationer. 20 Eleven kan tale og skrive fremmedsproget, så centrale grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges. 21 Eleven kan anvende væsentlige og grundlæggende regler for opbygning af tekster med sans for struktur og sammenhæng inden for relevante genrer, tekster og medie i erhverv, uddannelse og samfund samt personlige og almene forhold. 22 Kultur- og samfundsforhold: 23 Eleven kan opnå og anvende viden om adfærd, normer og værdier hos brre af fremmedsproget i erhverv, samfund og i personlige og almene sammenhænge. 24 Eleven kan drage sammenligninger og genkende forskelle mellem egen kultur og andres kultur. 25 Eleven kan anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der brr fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Beregning og konstruktion 1 Eleven kan selvstændigt løse og gennemføre udarbejdelsen af en brugbar skitse på baggrund af en opmåling af en given konstruktion eller et givet rum i hvilket en konstruktion skal indsættes, under hensyn til funktionsbestemte grænse flader. 2 Eleven kan vurdere, planlægge, og gennemføre en optimering af et element, der er påvirket til bøjning gennem enoverslagsmæssig styrkeberegning og formidle hvilke variabler der er ændret for at opnå et optimalt resultat. 3 Eleven kan vurdere, planlægge, og gennemføre en optimering af et element, der er udsat for forskydningskræfter gennem en overslagsmæssig styrkeberegning og formidle hvilke variabler der er ændret for at opnå et optimalt resultat. 4 Eleven kan vurdere, pl anlægge, og gennemføre en optimering af et element, der er Avanceret 24

25 Teknisk dokumentation udsat for træk- og/eller trykkræfter gennem en overslagsmæssig styrkeberegning og formidle hvilke variabler der er ændret for at opnå et optimalt resultat. 5 Eleven kan med udgangspunkt i en skitse eller tegning påsat kræfter, selvstændigt udarbejde en beregningsmodel, og bestemme de resulterende kræfter på kraftsystemet under hensyntagen til ligevægtsbetin-gelserne. 6 Eleven kan selvstændigt finde tyngdepunktet i et vilkårligt tværsnit i en given konstruktion, til brug for dels afbalancering af en større konstruktion, dels til korrekt påsætning af kræfter i forbindelse med statik såvel som styrkeberegninger. 1 Eleven kan under anvendelse af tidssvarende normer og standarder udarbejde en fyldestgørende teknisk dokumentation til en given opgave, herunder fremstille, administrere og formidle teknisk dokumentation inden for industriel produktion eller byggeri og anlæg. 2 Eleven kan fremstille en teknisk tegning under anvendelse af retvinklet projektion herunder anvende stregarter iflg. DS/ISO 128 og mål-sætning efter DS/ISO Eleven kan ved fremstilling af en teknisk tegning vælge den mest hensigtsmæssige afbildningsform herunder anvende relevante snit iflg. DS/ISO Eleven kan fremstille og udskrive tekniske tegninger i overensstemmelse med gældende standard, herunder indlægge snit og detaljetegninger, indsætte og redigere målsætning og andre påtegninger, samt oprette og indsætte tegningshoveder med relevante informationer. 5 Eleven kan indsætte foldemærker og folde tegninger efter de foreskrevne standarder. 6 Eleven kan med udgangspunkt i 3D CAD modeller fremstille tekniske visualiseringer, herunder indsætte lys og påføre materialer. 7 Eleven kan indsætte kamera i scenen, og justere grundlæggende kameraegenskaber. 8 Eleven kan rendere billeder til egnede grafiske filformater. 9 Eleven kan fremstille animerede billedsekvenser som fx walkthrough gennem bygninger og anlæg, bevægelige industrielle konstruktioner, samlingsvejledninger etc. 10 Eleven kan rendere en billedsekvens til en samlet fil i et egnet videoformat. 11 Eleven kan udvælge eksisterende materialer fra et materialebibliotek. 12 Eleven kan definere nye materialer. 13 Eleven kan påføre fotorealistiske overflader på 3D-CAD modeller. 14 Eleven kan udarbejde teknisk præsentationsmateriale, herunder 3D visualiseringer med baggrundsbilleder i form af bygninger, anlæg, industrielle emner og landskaber. 15 Eleven kan med udgangspunkt i CAD-tegninger, egne skitser og digitale billeder udføre en digital redigering af udgangsmaterialet til anvendelse i teknisk dokumentation. 16 Eleven kan tilpasse filstørrelse og opløsning til den konkrete anvendelse. 17 Eleven kan ud fra 3D CAD modeller og anden teknisk dokumentation udarbejde en brrvejledning i PDF format for et givent produkt. Rutineret 25

26 18 Eleven kan på baggrund af teknisk dokumentation inden for bygge- og anlæg eller industriel produktion fremstille en teknisk præsentation i et præsentationsprogram. 19 Eleven kan indsætte billedfiler og videofiler i egnede formater i præsentationen. 20 Eleven kan indsætte en bearbejdet tekst herunder stikord. Udformning og opfølgning på planlægning 1 Eleven kan ud fra en konkret opgave planlægge eget arbejde og fastholde og kommunikere dette ved anvendelse af en Gantt-plan herunder formidle projektstatus via planen og oplyse om ressourceanvendelsen. 2 Eleven kan udarbejde og udsende en mødeindkaldelse herunder udforme en relevant dagsorden. 3 Eleven kan på baggrund af et afholdt møde skrive et beslutningsreferat herunder udarbejde en mødereferatskabelon i et tekstbehandlingssoftware. 4 Eleven kan anvende informationsteknologiske værktøjer til selvstændigt at udforme en netværksplan med udgangspunkt i en given opgave underlagt fastsatte tidsrammer og udarbejde en Gantt-plan ud fra netværksplanen samt udlede enkeltpersoners arbejde af det samlede plankompleks. Rutineret Specialefag (Bygge- og anlæg) Anlægsteknik B&A 1 Eleven kan selvstændigt foretage kurveafsætning og nivellering samt behandle indsamlede data. 2 Eleven kan vurdere og behandle løsningsforslag i forbindelse med jordarbejde under hensyntagen til miljø og sikkerhedsproblemer. 3 Eleven kan betjene nivelleringsinstrumenter og teodolit. 4 Eleven kan opmåle arealer 5 Eleven kan udføre nivellement af arealet og afsætte kurver ved hjælp af teodolit. 6 Eleven kan udføre jordberegning for afgravning/påfyldning ud fra nivellementet. 7 Eleven har indsigt i miljømæssige forhold herunder bortskaffelse af forurenet jord og sikkerhed på byggepladsen samt ved udgravninger. 8 Eleven har kendskab til geografiske informationssystemer (GIS), herunder opbygning, terminologi, geodatabaser og registreringsdatabaser. Rutineret 26

27 Kvalitetsstyring B&A 1 Eleven kan anvende kvalitetsbegreber og kan formidle kvalitetens betydning for alle aktiviteter. 2 Eleven har et indgående kendskab til DS/ISO Eleven kan anvende de gængse kvalitetsstandarder og certificerings-systemer samt mærkninger. 4 Eleven har viden om sammenhængen mellem produktstyring, kvalitet, målsætning og omkostninger. 5 Eleven kan deltage i bygge- og anlægsvirksomheders forebyggende aktiviteter vedrørende kvalitetssikring, herunder uddannelse, træning, metodeudvikling og kontrol. 6 Eleven kan udarbejde dokumentation i forbindelse med bygge- og anlægsvirksomheders kvalitetskontrol og kvalitetssikring. 7 Eleven kan udføre og udarbejde kvalitetsplaner for modtagelse, udførelse og slutkontrol inden for bygge branchen, herunder 1 års og 5 års eftersyn. Avanceret Fremstilling af tekniske tegninger. 1 Eleven kan selvstændigt fremstille en plantegning af bygningsdele herunder iflg. DS håndbog 113 anvende stregarter, målsætning, indsætte foldemærker og folde tegninger efter foldemærker. 2 Eleven kan anvende et alsidigt sæt af færdigheder til, at fremstille tekniske tegninger med snit og facader herunder iflg. DS håndbog 113 oprette facader og relevante snit samt anvende relevante snitflader iflg. DS håndbog Eleven kan med henblik på en standardisering af udgivet tegningsdokumentation, udarbejde en template til anvendelse indenfor bygge/anlægs branchen herunder opsætte templaten efter gældende DS/ISO standard for teknisk tegning (CAD). 4 Eleven kan fremstille bygningstegninger i 2D og 3D herunder oprette 3D tegninger ud fra givne længde- bredde- og højdemål samt anvende elevationer og eksterne referencer. 5 Eleven kan selvstændigt vurdere og identificere et problem herunder fremstille og anvende BIM og BIM objekter samt påføre og kunne udtrække informationer heraf. Avanceret Beregning og prisoverslag. 1 Eleven kan beregne mængder af medgået materiale til produktion af bygningsdele. 2 Eleven kan beregne materialevægt, rumfang og areal af bygningsdele ud fra en mængdeudtagning. 3 Eleven kan beregne materialespild. 4 Eleven kan beregne en bygningsdels kostpris ud fra materiale- og tidsforbrug. 5 Eleven kan beregne prisen af medgået materiale til produktion af en bygningsdel. 6 Eleven kan beregne de variable omkostninger ved produktionen af bygningsdelen, herunder løn og sociale omkostninger i forbindelse med produktionen. 7 Eleven kan beregne en bygnings salgspris ud fra kostpris. 8 Eleven kan beregne fortjeneste og dækningsbidrag for en bygning. Rutineret 27