DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (LUP) GRUNDFORLØB 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (LUP) GRUNDFORLØB 1"

Transkript

1 DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (LUP) GRUNDFORLØB 1 HANSENBERG Omsorg, Sundhed og Pædagogik: Fagretning Hår, Krop og Sundhed

2 Indholdsfortegnelse UDARBEJDELSE AF DE LOKALE UNDERVISNINGSPLANER... 5 DEN LOKALE UDDANNELSESPLAN (SEKTION 1)... 6 GENERELT FOR HANSENBERGS ERHVERVSUDDANNELSER... 6 Praktiske oplysninger... 6 Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser... 7 Overordnet bedømmelsesplan... 9 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer... 9 Eksamensregler DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (SEKTION 2) Fagretninger Praktiske oplysninger Didaktiske og metodiske overvejelser Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen i grundforløbets første del GF Bedømmelsesplan Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse af skolepraktik Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelse og skolepraktik med adgangsbegrænsning Skolepraktik (hovedforløb) Eksamensregler Samarbejde med virksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis Overgangsordninger Overgangsordninger for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før 1. august DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (SEKTION 3) Læringselementer (projekter/kurser) Visuel oversigt over skoleperiodens opbygning; herunder faglige mål, læringselementer (projekter/kurser) og bedømmelser Oversigt over skoleperiodens placering af fag og faglige mål for Grundforløb 1 Fagretning Hår, Krop og Sundhed Oversigt over skoleperiodens placering af læringselementer (projekter/kurser) Forløbsoversigt Oversigt over skoleperiodens bedømmelser Bedømmelsesoversigt - Grundforløb 1 Fagretning Hår, Krop og Sundhed Erhvervsfag 1 - Erhvervsintroduktion Elevrettet beskrivelse Varighed Elevens arbejdstid Elevforudsætninger Læringselementer

3 Læringsmiljø Undervisningsmaterialer Bedømmelser Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr Dansk, niveau E & C Elevrettet beskrivelse Varighed Elevens arbejdstid Elevforudsætninger Læringselementer Undervisningsmaterialer Bedømmelser Systematisk feedback Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr Projekt Sund, smuk og stærk Elevrettet beskrivelse Varighed Elevens arbejdstid Elevforudsætninger Læringselementer Læringsmiljø Undervisningsmaterialer Bedømmelser Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr Projekt Drømmejobbet Elevrettet beskrivelse Varighed Elevens arbejdstid Elevforudsætninger Læringselementer Læringsmiljø Undervisningsmaterialer Bedømmelser Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr Projekt Kunden i centrum Elevrettet beskrivelse Varighed Elevens arbejdstid Elevforudsætninger Læringselementer Læringsmiljø

4 Undervisningsmaterialer Bedømmelser Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr Valgfag Valgfag (bonusfag, støttefag, erhvervsfag 3 på niveau 2 og grundfag) Elevrettet beskrivelse Varighed Elevens arbejdstid Elevforudsætninger Læringsmiljø Undervisningsmaterialer Bedømmelser Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr Højere niveauer og talentspor

5 Udarbejdelse af de lokale undervisningsplaner Skolerne skal udarbejde lokale undervisningsplaner, jf. 45 og 46 kapitel 6 i hovedbekendtgørelsen. Planerne, der skal udarbejdes for henholdsvis grund- og hovedforløb, skal fastsættes i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Planerne er skolens og dermed også lærernes redskab til dokumentation af den undervisningspraksis, der finder sted. Det er centralt, at hver enkelt skole beskriver sin praksis ud fra de lokale forhold, der har betydning for undervisningens gennemførelse. Skabelonen er udarbejdet således, at den omfatter alle de stillede krav i hovedbekendtgørelsens 41, og den kan betragtes som et eksempel på en struktur, der kan anvendes direkte eller i tilpasset form. Det er den enkelte skole, der beslutter, hvorledes de lokale undervisningsplaner konkret beskrives, så længe reglerne herom er overholdt. Der findes tre niveauer i den udarbejdede skabelon: Et skoleniveau, hvor der beskrives forhold, der er ens for alle skolens uddannelser. Et indgangs- eller uddannelsesniveau, der er specifikt for de enkelte indgange eller uddannelser. Et niveau med beskrivelser af den konkrete undervisning udformet efter den skabelon, der foreligger i Elevplan. Strukturen i skabelonen er tilpasset det værktøj og den struktur, der er under udvikling i Elevplan til beskrivelse af lokale undervisningsplaner. Under hvert punkt i skabelonen er det angivet, hvilket bekendtgørelsesmæssigt krav punktet dækker, ligesom der er knyttet yderligere vejledende bemærkninger dertil. 5

6 Den lokale uddannelsesplan (sektion 1) Generelt for HANSENBERGS erhvervsuddannelser HANSENBERG er et moderne center for erhverv og uddannelse. Et kreativt fællesskab med masser af muligheder for den enkelte elev. På HANSENBERG handler uddannelse og karriere om personality. Om at turde følge sit hjerte. Om at dyrke det, man brænder for. Om at blive sig selv. Mission: At give lærelyst og erhvervskompetence Lærelyst og erhvervskompetence er udgangspunktet for de læringsforløb, vi udvikler for vores elever. De grundlæggende tanker og ideer er i detaljer beskrevet i den lokale undervisningsplan, som er udarbejdet i henhold til "Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, BEK nr af 22.september Vision: Vi frigør vores indre energi og kreativitet i et værdiskabende fællesskab med vores brugere Det som billedligt forbinder missionen og visionen, og som skal være drivkraften i vores arbejde, er et fælles værdigrundlag. Værdierne skal gennemsyre alt, hvad vi arbejder med og føre os hen imod vores vision. Værdiskabelse Generøsitet Lærelyst Passion Vi lægger vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence. Det har vi fastholdt i nogle overordnede mål for det pædagogiske arbejde på HANSENBERG. Praktiske oplysninger Skolens navn: HANSENBERG Institutionsnummer: HANSENBERG danner rammen om fem brancheskoler: Organia, Vitia, Teknia og Designia, der udbyder en lang række erhvervsuddannelser, samt HANSENBERG GYMNASIUM, hvor eleverne kan tage htx-uddannelsen inden for seks studieretninger. Hertil kommer omfattende kursusvirksom- 6

7 hed og efteruddannelse (AMU- og virksomhedstilpassede kurser). Skolen har dagligt over 1700 elever. HANSENBERG har 3 adresser. På Skovvangen 28 finder du brancheskolerne Vitia og HANSENBERG GYMNASIUM. På C.F. Tietgensvej 5, 9 og 11 har Designia, Teknia og X-House har til huse. Lidt uden for Kolding - nærmere bestemt i Vranderup - ligger brancheskolen Organia, der udbyder skolens uddannelser inden for Dyr og Jordbrug. På alle tre adresser har vi erstattet de traditionelle klasseværelser med åbne læringsrum, auditorier og fleksible mødelokaler. Pære-, Æble-, Kirsebær- og Blommegården er navnene på de fire bygninger, der tilsammen udgør erhvervskostskolen med 120 enkeltværelser og 40 dobbeltværelser. Erhvervskostskolen ligger i nær tilknytning til undervisningsbygningen på Skovvangen, hvor eleverne frem til klokken frit kan benytte sig af skolens forskellige faciliteter. Formålet med den lokale undervisningsplan er at give skolens elever, forældre og mestre viden og indsigt i uddannelsens opbygning samt undervisningens organisering og gennemførelse på vores skole. Denne lokale undervisningsplan er udarbejdet efter bestemmelserne i: Erhvervsuddannelsesloven (LOV nr. 634 af 16/06/2014), Bekendtgørelse nr af 22. september 2014 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr af 23. september 2014 om optagelse til skoleundervisningen i hovedforløbet i erhvervsuddannelser og om eux-forløb i visse erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr af 22. september 2014 om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) BEK nr af 16/12/2013 Bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser BKG nr. 539 af 19/06/1996. Den lokale undervisningsplan revideres løbende i forhold til evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisioner drøftes med de lokale uddannelsesudvalg og indarbejdes i Elevplan. Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder uddannelsen efter den 1. august For at den enkelte elev til enhver tid får den senest opdaterede uddannelse, er hovedreglen ved ændringer, at den nye uddannelsesplan er gældende. Hvis ændringen medfører, at eleven får ringere mulighed for at opnå den ønskede uddannelse, er den oprindelige plan gældende for eleven, indtil eleven er færdiguddannet. Den lokale undervisningsplans to første sektioner er tilgængelig på skolens hjemmeside. Sektion 3 (uddannelsesspecifikke) er tilgængelig i Elevplan. Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence. Det har vi fastholdt i nogle overordnede mål for det pædagogiske arbejde. 7

8 Pædagogiske mål: Eleverne kender og arbejder bevidst med egne styrker og talenter og får løbende vejledning af kompetente lærere, der vil den enkelte elev. Eleverne udfordres i et stimulerende læringsmiljø, som er kendetegnet ved faglig professionalisme, nysgerrighed og engagement. Eleverne bidrager til et godt læringsklima ved at tage ansvar for hinanden og for en god social omgangstone. Eleverne gennemfører undervisningsaktiviteter tilpasset individuelle læringsformer, fokus, behov og niveau. Eleverne oplever skole og praktik som en helhed, hvor den ene er den andens forudsætning og berettigelse. Eleverne opbygger en stærk faglighed gennem anerkendende og lærende feedback og skaber derved lærelyst og trivsel. Målene tager deres afsæt i HANSENBERGs Kodeks for god pædagogik. Samme kodeks sætter retning og indhold på centrale elementer i det pædagogiske arbejde på skolen. Kodeks for god pædagogik findes på skolens hjemmeside. For at de pædagogiske mål kan nyde fremme, står dialog og samtale om skoleforløb og læringsmål centralt i HANSENBERGs pædagogiske tænkning. Derudover har skolen udmøntet en række pædagogiske styringsværktøjer, som skal være omdrejningspunkt for ovennævnte samtaler. Styringsværktøjerne består af følgende : Elevplan Lokal undervisningsplan placeret i Elevplan Visuelle oversigter for skoleperiodernes opbygning Lektionsplaner Fælles undervisningsmaterialer for lærerteam Indholdet af ovennævnte samtaler om skoleforløb og læringsmål fastholdes i elevens personlige uddannelsesplan i Elevplan. Dette for at sikre kontinuitet og udvikling omkring elevens læring. En elev starter enten på Grundforløb 1 (GF1) eller Grundforløb 2 (GF2). På grundforløbene handler det primært om, at eleven får lejlighed til at afprøve egne evner og drømme i forhold til de faglige discipliner og uddannelsernes almene krav, således at eleven har et faktuelt grundlag at vælge hovedforløb ud fra. Læringselementerne på både GF1 og GF2 er tilrettelagt praksisorienteret og helhedsorienteret med stor grad af elevinvolvering i de enkelte aktiviteter. Læringselementer er alle bygget op omkring projekter med en vifte af faglige udfordringer på forskellige niveauer, for derigennem at sikre variationsmulighederne for eleverne i deres opgaveløsning og samtidig bevare helheden. Skolen anvender programmet Elevplan gennem hele elevens tid på skolen. Det er i Elevplan, at de første samtaler henholdsvis kompetenceafklarende og indslusning indskrives, og det er i Elevplan den afsluttende praktikerklæring fra virksomheden kan ses. Skolen lægger stor vægt på, at alle aktører omkring eleven anvender Elevplan, som det kommunikative redskab, der skaber helhed og retning for elevens læring og kompetenceudvikling. Elevplan rummer elevens egen Uddannelsesplan/-bog, hvor eleven lægger billeder, tegninger og egne refleksioner vedrørende opgaveløsning og målsætninger for fremtiden. 8

9 Overordnet bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen. Bedømmelsesplanen fungerer som kommunikationsredskab ved evaluering og bedømmelse. Bedømmelser der efterfølgende danner baggrund for samtaler mellem skole og virksomhed og mellem skole og elev. Bedømmelsesplanen er med til: at eleven får viden om eget niveau og egne potentialer gennem feedback samtaler og prøver at danne grundlag for præcisering af særlige indsatsfelter, herunder mål for arbejdet på træningsbanen at danne grundlag for kommunikation mellem elev, praktiksted og skole Bedømmelsesplanen er desuden kommunikations- og dokumentationsredskab ved eventuelt skoleskift og dokumentationsredskab ved eventuelle tvistigheder i relation til karaktergivning. Skolebedømmelsesplanen består af tre (3) dele, som er beskrevet på indgangsniveau eller uddannelsesniveau: Den løbende evaluering Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer) Eksamen Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer Ved begyndelsen af uddannelsesforløbet påbegynder skolen en personlig Uddannelsesplan/-bog for eleven. Til brug for udarbejdelsen af den individuelle Uddannelsesplan/-plan gennemføres en kompetencevurdering af eleven. Kompetencevurderingen foretages almindeligvis inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen og omfatter en vurdering af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse. I kompetencevurderingen indgår elevens: 9

10 Formelle og reelle kompetencer De formelle kompetencer er de kompetencer, eleven har papir på fra tidligere undervisning og uddannelse. De reelle kompetencer er kompetencer, eleven har opnået på anden vis, fx gennem arbejdserfaring, hobby, interesser mv. Vurderingen af formelle og reelle kompetencer anvendes fortrinsvis til fastsættelse af eventuel merit og afkortning af uddannelsesforløbet. Forudsætninger for gennemførelse Herunder vurderes, om eleven har de fornødne forudsætninger for gennemførelse af den ønskede uddannelse. Eventuelle særlige krav der er gældende for uddannelsen medtages i vurderingen. Gennem vurdering af forudsætninger for gennemførelse er målet at sikre, at valget af uddannelse er det rette for eleven. Vurdering af behov for særlige tiltag Herunder vurderes, om eleven har behov for særlig støtte eller supplerende undervisning. Se endvidere vejledningsflow og kompetenceafklaring for Grundforløb 1 https://hbinfo.hansenberg.dk/sites/paedagogik/vejledningscenter/sider/default.aspx Eksamensregler Skolens eksamensreglement Eksamenshåndbog https://hbinfo.hansenberg.dk/sites/paedagogik/paedagogiskestyringsredskaber/elevplan/sider/eksamensvejledning.aspx 10

11 Den lokale undervisningsplan (sektion 2) Fagretninger Nedenstående er en oversigt, der viser, hvilke uddannelser der introduceres i de udbudte fagretninger. Undervisningen inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport og dækker uddannelserne i brancheskolerne Designia og Teknia samt områdets 3 fagretninger. Fagretning Byggeri, Energi og Produktion Medier, Data og Kommunikation Teknik, Mekanik og Logistik Uddannelser Tømrer VVS El TD Smed Datatekniker, grafisk tekniker, mediegrafiker og web-integrator Personvognsmekaniker, lager - og terminaluddannelsen Undervisningen på brancheskolen Vitia omfatter 2 fagretninger og 2 hovedområder: 1. Omsorg, Sundhed og Pædagogik 2. Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser Fagretning Mad, Oplevelser og Mennesker Hår, Krop og Sundhed Uddannelser Gastronom Tjener Ernæringsassistent Frisør Fitnessinstruktør Tandklinikassistent Undervisningen inden for hovedområdet Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser, dækker uddannelserne på Brancheskolen Organia og områdets ene fagretning. Fagretning Dyr Uddannelser Landbrugsuddannelsen med specialet husdyr. Veterinærsygeplejerske med specialerne smådyr og heste. Dyrepasser med specialerne heste, Zoo dyr, forsøgsdyr og dyrehandel. Gartneruddannelsen med specialerne anlæg, produktion og væksthus. 11

12 Det overordnede formål for undervisningen er, at flere elever bliver i stand til at fuldføre deres uddannelse gennem et stimulerende læringsmiljø. Lærerne fokuserer på den enkelte elevs styrker og behov ved hjælp af lærende feedback i en gensidig, forpligtende og fastholdende dialog. Alle elever bliver, så dygtige de kan, ved at møde individuelt tilpassede læringsaktiviteter, hvor elever, lærere og praktiksted samarbejder om elevens læringsprogression. Eleverne bidrager til et godt læringsklima ved at tage ansvar for hinanden og for en god social omgangstone. Eleverne opbygger en stærk faglighed gennem anerkendende og lærende feedback og skaber derved lærelyst og trivsel. Praktiske oplysninger Den lokale undervisningsplan er udarbejdet af den pædagogiske chef, de pædagogiske ledere og faglærergruppen, som underviser på grundforløbet. Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Den bliver præsenteret og kommenteret af det lokale uddannelsesudvalg løbende dvs. når der foretages ændringer Undervisningsplanen er skolens dokumentation af undervisningen og skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Den lokale undervisningsplan beskriver de faktiske læringsaktiviteter og tilpasses løbende af faglærergruppen i Elevplan (https://www.elevplan.dk). Eleverne skal gøres bekendt med undervisningsplanen, og den skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Den lokale undervisningsplan revideres, i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, såfremt behovet opstår på baggrund af ændringer i relevant lovgivning, bekendtgørelser eller elevernes evalueringer. Den lokale undervisningsplan skal omfatte skolens eventuelle udbud af eux-forløb. Den lokale undervisningsplan beskriver uddannelsens formål og kravene til skoleundervisningen, som det fremgår af bekendtgørelse nr af 22. september I øvrigt henvises til Didaktiske og metodiske overvejelser På HANSENBERG er undervisning tilrettelagt med udgangspunkt i Kodeks for god pædagogik. https://sites.google.com/site/livoglaering/laeringsmiljoe/kodeks-for-god-paedagogik Vi lægger vægt på, at undervisningen er meningsfuld og udbytterig kort sagt giver lærelyst og erhvervskompetence. Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven bliver fagligt udfordret i emner knyttet til den valgte fagretning eller uddannelse. Gennem praktiske eksperimenter og undersøgelser lærer eleven at planlægge eget arbejde og samarbejde med andre. 12

13 HANSENBERGs Bon mot Der er altid noget du er god til. Du skal bare finde ud af hvad? Kort sagt er målet, at eleverne gennem deres uddannelse oplever: Forberedelse/tilrettelæggelse af undervisning Eleverne oplever lærerteams med dyb forståelse på tværs af faglige skel, hvor lærerne naturligt går ind over hinandens undervisning/område. Eleven har overblik over uddannelsens samlede undervisningsaktiviteter og kendskab til de opstillede mål. 13

14 Undervisningens praksis / Ledelse og organisering Eleverne oplever et stimulerende læringsmiljø, med stor faglig professionalisme, nysgerrighed og engagement, respekt for den enkelte og et godt psykisk arbejdsmiljø. Eleverne oplever krav om at tage ansvar for hinanden og for at skabe et godt læringsklima og en god social omgangstone. Undervisningens praksis /Læringsrummet Eleverne oplever altid at kunne lade sig inspirere/lære og få faglig viden. Eleverne har i og udenfor undervisning adgang til kernestof og andre fagligt inspirerende materialer via fagsites og fronter. HANSENBERGs rammer fordrer elever til ansvarlighed og ordentlighed samt fysisk aktivitet. Undervisningens praksis/medier og it Eleverne oplever høj grad af differentiering i forhold til såvel medietyper, undervisningstyper, organiseringsformer og faglig læring såvel på som uden for skolen. Trivsel og relationer Eleverne oplever lærere, som vil dem både i ord og handlinger, og som aktivt bidrager til at skabe lærelyst og trivsel. Eleverne oplever værdien i at tage ansvar for holdkammerater ved at fejre hinandens sejre og bidrage til løsning af spørgsmål og udfordringer. Eleven kender og arbejder bevidst med egne styrker og talent. Feedback Eleverne har kendskab til kriterierne, de bliver vurderet i forhold til og hvornår. Eleverne opnår gennem feedback overblik over egen progression, som de gennemgår, frem mod at indfri uddannelsens mål. Generelt Undervisningen gennemføres helhedsorienteret, tværfagligt og projektorganiseret, således at eleverne arbejder med praktiske arbejdsopgaver inden for det hovedområde, de har valgt. Traditionelle klasseværelser er suppleret med åbne læringsrum, auditorier og fleksible mødelokaler. 14

15 Organisering af undervisningen Undervisningen er primært praktisk og med et anvendelsesorienterende fokus. Det betyder, at værkstedsundervisning er omdrejningspunktet for elevens tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer. Fagets metodelære udgør fundamentet for tilrettelæggelse af den praktiske undervisning i de forskellige projekter. Samtale og dialog omkring elevens uddannelse skaber forståelse og indsigt omkring de krav og forventninger, der lovgivningsmæssigt er indlejret i erhvervsuddannelserne. Undervisningen skal tilrettelægges helhedsorienteret på GF 1 og GF 2, så eleverne kan se meningen med de forløb, de arbejder med. Derfor skal de almene fag og de fagfaglige fag bidrage med hver deres fokus i elevernes projektarbejder. Eleverne skal opleve, at teori og praksis er hinandens forudsætning, når en faglig problemstilling skal løses. Lærerstyret undervisning Lærerstyret undervisning betyder, at læreren tilrettelægger en undervisning, hvor læreren indgår aktivt. I erhvervsuddannelserne indgår læreren almindeligvis aktivt i følgende tre former for undervisningsaktiviteter: Formidling af fagligt stof, demonstration af en færdighed, vejledning og løbende evaluering i forbindelse med elevernes selvstændige opgave- eller problemløsning. Disse aktiviteter kan udføres for større eller mindre elevgrupper og for enkelte elever. Lærerstyret undervisning skal være skemalagt, elevens deltagelse er obligatorisk, og læreren er til stede eller umiddelbart tilgængelig. Der vil centralt blive fastlagt nærmere rammer for, hvad lærerstyret undervisning indeholder. Øget brug af undervisningsdifferentiering Aftalepartierne er enige om, at skolerne er forpligtet til at implementere og anvende metoder til undervisningsdifferentiering. En styrket undervisningsdifferentiering kan fx dreje sig om, at lærerne udvikler forskellige metoder til at formidle og forklare fagligt stof for eleverne, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på og deres faglige forudsætninger. For at kunne tilrettelægge en differentieret undervisning skal lærerne systematisk anvende deres viden om elevernes forudsætninger og interesser fx til at vurdere, hvilke elever, der bedst lærer gennem praktisk og/eller teoretisk opgaveløsning. Skolens mål for udvikling af metoder til undervisningsdifferentiering, samt implementeringen af dette arbejde, skal være et strategisk fokusområde og fremgå af den enkelte skoles didaktiske og pædagogiske grundlag, der indgår i de årlige handlingsplaner for øget gennemførelse. Elevindflydelse Lærerne sikrer elevens indflydelse på egen uddannelse ved, at det er den enkelte elevs opgave at udforme sin egen uddannelsesplan/-bog inden for de givne rammer og i tæt samarbejde med læreren. Herigennem sikres, at uddannelsen bliver så individuel, som eleven har behov for. Eleven har i de enkelte undervisningsaktiviteter mulighed for at vælge forskellige opgavetyper alt efter sine kompetencer. Eksempelvis kan der vælges mellem større projekter eller mere lærerstyrede opgaver. Det endelige valg tager udgangspunkt i elevens formåen og foretrukne læringsstrategi. Undervisningen på erhvervsuddannelserne gennemføres som fuldtidsundervisning inklusiv elevernes selvstændige opgaveløsning, hjemmearbejde, forberedelse, mv. Det vil sige, at elevens arbejde med uddannelsen samlet set skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget - 37 timer om ugen. Reformen ændrer ikke på dette krav. 15

16 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Kompetencer, som ønskes udviklet hos eleven, kan deles i tre hovedgrupper, de personlige kompetencer, de generelle faglige kompetencer og de specifikke faglige kompetencer. Udvikling af personlige kompetencer Eleven: lærer at tage ansvar for sig selv og sine holdkammerater lærer at samarbejde lærer at være studerende lærer at evaluere sit arbejde ved selvevaluering og ved selvkritik lærer at vurdere egne stærke og svage sider lærer at tage initiativ lærer at være innovative lærer at være ambitiøse lærer at være fleksibel lærer selvstændighed lærer at se nye muligheder Udvikling af generelle faglige kvalifikationer og kompetencer Eleven: lærer at beslutte og planlægge eget arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre lærer at organisere arbejdet selvstændigt og i samarbejde med andre lærer at tilrettelægge effektive arbejdsgange lærer gode arbejdsrutiner som også omfatter orden omkring arbejdet lærer at udføre arbejdet selvstændigt og i samarbejde med andre lærer at kontrollere og fejlrette eget arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre lærer at evaluere eget og andres arbejde lærer at anvende informationsteknologi lærer at være omstillingsparate Udvikling af specifikke faglige kompetencer Eleven tilegner sig de faglige mål i den pågældende uddannelsesbekendtgørelse. 16

17 De personlige kompetencer og de specifikke faglige kvalifikationer og kompetencer benævnes samlet som tilegnelseskompetencer, eller de værktøjer der sætter eleven i stand til at lære at lære. Det er lærerteamet, der definerer såvel undervisningsmålene som vægtningen af kvalifikationer og kompetencer i den enkelte undervisningsaktivitet. Informationsteknologi Informationsteknologi (It) anvendes alle steder i undervisningen, hvor den kan inddrages funktionelt og autentisk. Elevernes medbestemmelse Undervisningen vil gennem hele forløbet blive tilrettelagt i samarbejde med eleven, der gennem praktisk og teoretisk arbejde skal have mulighed for at opnå forståelse for betydningen af medansvar for egen læring. Personlig Uddannelsesplan Alle elever har en personlig Uddannelsesplan. Denne plan udarbejdes i Elevplan. Formålet med uddannelsesplanen er at sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser og evner og det faktiske uddannelsesforløb. Elevens personlige Uddannelsesplan/ er et redskab for eleven, læreren og senere praktikværten til at sikre, at elevens uddannelsesforløb imødekommer og understøtter elevens almene, faglige og personlige forudsætninger og mål. Ved det første møde mellem elev og lærer udarbejdes elevens personlige uddannelsesplan/-bog i fællesskab. Denne evalueres og revideres kontinuerligt gennem elevens skole- og praktikforløb, sådan at den til enhver tid dokumenterer elevens uddannelsesforløb. Personlig Uddannelsesbog Alle elever har en Uddannelsesbog. Uddannelsesbogen, der indeholder Uddannelsesplanen, skal sammen med skolevejledninger og opnået merit beskrive de kvalifikationer og kompetencer eleven opnår under skole og praktikophold. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb samt praktikuddannelsen. Ligeledes skal Uddannelsesbogen anvendes under eventuel skolepraktik samt under praktik i en virksomhed. Uddannelsesplanen og Uddannelsesbogen er omdrejningspunktet i elevens samarbejde med læreren og i elevens arbejde med personlige kvalifikationer. Undervisningen i grundforløbets første del GF 1 Undervisningen i Grundforløb 1 (GF1) er for de unge, der kommer direkte fra folkeskolen og undervisningen i Grundforløb 2 (GF2) er for de elever, der har gennemført grundforløb 1 og for de elever, der har begyndende erhvervskompetencer eller supplerende grunduddannelse. Undervisning i Grundforløb 1 og Grundforløb 2 er kendetegnet ved, at teori og praksis kombineres i anvendelsesorienteret, værkstedsbaseret undervisning i projekter, hvor undervisningen er differentieret, så den enkelte elev bliver udfordret på egne evner og interesser i udviklingen af relevante kompetencer. For at fremme læring og dannelse indgår Motion og Bevægelse som et naturlig del af hverdagen. Det centrale i tilrettelæggelse af undervisning er at stimulere elevens nysgerrighed og skabe rum til refleksion og fordybelse. 17

18 Grundforløb 1 Undervisningen i Grundforløb 1 varer 20 uger. Da målgruppen af elever i GF1 kommer direkte fra folkeskolen lægges der i organiseringen og tilrettelæggelsen vægt på at skabe et trygt og struktureret fællesskab. Eleverne er således tilknyttet til et hold/en klasse med et fast lærerteam. Det vægtes, at der skabes sociale fællesskaber, der tager udgangspunkt i behov og problemstillinger, som de unge er optaget af. Der indtænkes aktiviteter, der udvikler og udfordrer de unge i forhold til deres identitetsdannelse, deres holdning og ansvar i forhold til motion, sundhed, privatøkonomi og meget mere - alt i alt aktiviteter der har til formål at understøtte elevernes almene dannelse. Omdrejningspunktet i elevernes vejledning på Grundforløb1 er at gøre dem i stand til at træffe et kvalificeret erhvervsvalg. Undervisningen i Grundforløb 1 er organiseret omkring forskellige praksisnære projekter, hvor eleven lærer at anvende metodiske og processuelle discipliner i en praktisk og faglig kontekst. I det første projekt i Grundforløb 1, der har en varighed af 2 uger, foretages der en kompetencevurdering, der har til hensigt at afklare eleven om valg af fagretning for Grundforløbets 1. del. I den øvrige del af undervisningen i Grundforløb 1 opnår eleven generelle og erhvervsfaglige kompetencer. Eleverne opnår de samme kompetencemål for Grundforløbets 1. del uanset hvilket hovedområde og fagretning, de har valgt. Et centralt element i undervisningen er elevens arbejde med dokumentation af egen læringsprogression samt perspektivering af fremtidige læringsmål. Grundforløbet 1. del afsluttes med en grundfagseksamen. EUX Du kan få fag på gymnasieniveau og erhvervsuddannelse på én gang EUX giver dig mulighed for at kombinere din erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Dermed opnår du det, man kalder generel studiekompetence, og du har derfor de samme muligheder for at læse videre som dem, der har en gymnasial eksamen. Et EUX-forløb er en særlig tilrettelæggelse af en erhvervsuddannelse, og du vil derfor skulle have fag på gymnasialt niveau i forbindelse med din erhvervsuddannelse. Bagefter kan du enten arbejde som faglært eller læse videre og videreuddanne dig på samme vilkår som personer med gymnasial eksamen. Hvis du har evnerne, energien og modet, og er du klar til at gøre en ekstra indsats med lektier og hjemmeopgaver, så har HANSENBERG nu EUXlinjen på uddannelsen til dyrepasser, personvognsmekaniker, tømrer, datatekniker, elektriker, smed og VVS. På 4 år og 1 måned kan du tage både fag på gymnasieniveau og uddannelsen til dyrepasser, personvognsmekaniker, tømrer og??? - det giver dig helt nye muligheder. I skoleperioderne får du fagenes teoretiske del og fag på gymnasieniveau i praktikken lærer du håndværket. Bedømmelsesplan Bedømmelsesplan Alle uddannelser på HANSENBERG er omfattet af nedenstående principper for bedømmelser. Grundlag: 18

19 De fastlagte mål i bekendtgørelserne for de respektive uddannelser danner udgangspunktet for enhver bedømmelse. Formål: Formålet med bedømmelserne er at vejlede eleven gennem uddannelsen og øge elevens kendskab til kriterier og bedømmelsesgrundlag. Dette med henblik på at give eleven de bedst mulige betingelser for at optimere egen læring. Afsluttende prøver/svendeprøver skal sikre en individuel bedømmelse af eksaminandens opnåede faglige og almene kompetencer i overensstemmelse med den pågældende uddannelses mål. Bedømmelseskriterier/grundlag Der foretages bedømmelser af erhvervsfaglige og almene (inklusiv personlige og sociale) kompetencer, som eleven skal erhverve sig via uddannelsen: - Erhvervsfaglige kompetencer: bedømmes som beskrevet i den enkelte læringselementer i Elevplan, hvor det fremgår, hvad der bedømmes, og hvordan bedømmelsen foregår. - Almene kompetencer: bedømmes via elevens selvevaluering og lærergruppens løbende bedømmelse af eleven i undervisningen. Kompetencerne bedømmes via en faglig vurdering af, hvordan eleven optræder i professionsmæssig sammenhæng, samarbejder med kolleger samt udviser nødvendig ansvarlighed i relation til materiel og sikkerhed. Det er vigtigt at bemærke, at eleven i grundforløbet erhverver grundlæggende almene, faglige kompetencer og færdigheder og at bedømmelsen foretages i forhold til dette niveau. Summative standpunktskarakter for erhvervsfaglige kompetencer gives efter 7-trins-skalaen. Der gives en standpunktskarakter efter hver læringselement. Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse bedømmes med bestået eller ikke bestået. Klagemuligheder Skolens eksamensreglement Eksamenshåndbog https://hbinfo.hansenberg.dk/sites/paedagogik/paedagogiskestyringsredskaber/elevplan/sider/eksamensvejledning.aspx Bedømmelser Generelt skelnes der mellem løbende og afsluttende bedømmelser. Løbende bedømmelser Lærerteamet arbejder systematisk med feedback i forhold til både opgave/produkt, proces og elevernes selvregulering af egne læreprocesser. Bedømmelserne er et centralt element i alle afdelingers kvalitetssikring. Der gennemføres således formativ evaluering i forbindelse med: Første elevsamtale Anden elevsamtale 19

20 Afsluttende elevsamtale Elevtilfredshedsundersøgelser (ETU) foretages ved afslutning af hvert uddannelsesforløb. Lærerne drøfter resultater med elever og de nødvendige justeringer foretages for at optimere læring. Resultater sammenfattes og opdateres halvårligt på skolens hjemmeside og anvendes til benchlearning med andre erhvervsskoler. Afsluttende bedømmelser/svendeprøve Lærerteamet foretager afsluttende bedømmelser ud fra: Eksaminationsgrundlag Bedømmelsesgrundlag (se nærmere ovenfor) En uddannelse afsluttes med en summativ evaluering enten: som en del af sidste skoleperiode efter sidste skoleperiode som en svendeprøve afholdt af det faglige udvalg Prøver følger regler om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Skolens eksamensreglement Eksamenshåndbog https://hbinfo.hansenberg.dk/sites/paedagogik/paedagogiskestyringsredskaber/elevplan/sider/eksamensvejledning.aspx Kvalitetsopfølgning Opfølgning på resultater og proces i forhold til bedømmelser foretages to gange årligt via audit. Dette gennemføres på teamniveau og eventuelle uoverensstemmelser med opsatte mål giver anledning til vurdering af årsager, teamets indflydelse på resultat og afklaring af forbedringsindsatser. Teamets Aktivitetsplan fastholder og danner grundlag for opfølgning umiddelbart efter kritiske uoverensstemmelser og ved mindre uoverensstemmelser ved førstkommende audit. Antal bedømmelser (løbende og afsluttende): Der skelnes mellem løbende og afsluttende bedømmelser. Bedømmelseskriterier: Eksamen (den summative evaluering) og karakterskalaen/7-trins skala/karaktergivning klagermuligheder Skolens eksamensreglement Eksamenshåndbog https://hbinfo.hansenberg.dk/sites/paedagogik/paedagogiskestyringsredskaber/elevplan/sider/eksamensvejledning.aspx 20

DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (LUP) GRUNDFORLØB 2

DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (LUP) GRUNDFORLØB 2 DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (LUP) GRUNDFORLØB 2 HANSENBERG Omsorg, Sundhed og Pædagogik: Frisør GF2 Indholdsfortegnelse UDARBEJDELSE AF DE LOKALE UNDERVISNINGSPLANER... 5 DEN LOKALE UDDANNELSESPLAN (SEKTION

Læs mere

DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (LUP) GRUNDFORLØB 2

DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (LUP) GRUNDFORLØB 2 DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (LUP) GRUNDFORLØB 2 HANSENBERG Teknologi, Byggeri og Transport: Data- og kommunikationsuddannelsen Indholdsfortegnelse UDARBEJDELSE AF DE LOKALE UNDERVISNINGSPLANER... 5 DEN

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Elevplankonference marts 2015

Elevplankonference marts 2015 Elevplankonference marts 2015 Reform, IT og pædagogisk tilrettelæggelse v/ læringskonsulent Jeppe Egendal, UVM og elevplankonsulent Pia Kristofferen, STIL Side 1 IT i undervisningen på grundforløb 1 og

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Overgangsordning... 2 Undervisningen... 3 Undervisnings-

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB FAGRETNINGER GRUNDFORLØB I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE! Skal du måske starte på en erhvervsuddannelse? Eller en EUX? Begge uddannelser giver dig mulighed for at søge faglært arbejde, starte egen virksomhed

Læs mere

Undervisningsplan. Den generelle del. Grundforløbet Social- og sundhedsuddannelsen Den Pædagogiske assistentuddannelse

Undervisningsplan. Den generelle del. Grundforløbet Social- og sundhedsuddannelsen Den Pædagogiske assistentuddannelse Undervisningsplan Den generelle del Grundforløbet Social- og sundhedsuddannelsen Den Pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold med opstart efter 1. august 2015 Uddannelser på SOSU Sjælland 5 Grundforløb

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Diverse spørgsmål på merkantil - stillet af Uddannelsesnævnet. 12. maj 2015 Sags nr.: 014.66V.571

Diverse spørgsmål på merkantil - stillet af Uddannelsesnævnet. 12. maj 2015 Sags nr.: 014.66V.571 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Diverse spørgsmål på merkantil - stillet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Ny mesterlære - i EASY-A og

Ny mesterlære - i EASY-A og Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Uddannelsen til receptionist er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB FAGRETNINGER GRUNDFORLØB I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE! Skal du måske starte på en erhvervsuddannelse? Eller en EUX? Begge uddannelser giver dig mulighed for at søge faglært arbejde, starte egen virksomhed

Læs mere

FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ?

FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ? FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ? Erhvervsuddannelserne anno 2015, hvad er det og hvad betyder det for din uddannelse? En erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse, der giver dig direkte adgang

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Side 1 af 9 10/10/2013 infonyt Tømreruddannelsen Efterår 2013 På tømreruddannelsen vil vi gerne knytte tættere kontakt til branchen, derfor udsender vi et nyhedsbrev op til fire gange om året. Nyhedsbrevet

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Produktionsskoleforeningen

Produktionsskoleforeningen Temadag om optagelsesprøve og almenundervisning Produktionsskoleforeningen 18. juni 2015 Kontoret for erhvervsuddannelser STUK Styrelsen for Undervisning og Kvalitet v./claus Søe og Helga Bojesen Side

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Generel information om skolen

Generel information om skolen Generel information om skolen Generel information om skolen 1.3 Overordnet bedømmelsesplan Dalum Landbrugsskoles eksamensreglement og generelle eksamensregler for skriftlige eksaminer på Dalum Landbrugsskole

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for receptionist i henhold til bekendtgørelse nr. 432 af 13. april 2015 om uddannelsen til receptionist.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Sundhedsservicesekretær Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december

Læs mere

Forældremøde 9.kl. 2015

Forældremøde 9.kl. 2015 Forældremøde 9.kl. 2015 Program Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar) Almen information og nyttige links

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Havn og terminal

Uddannelsesordning for uddannelsen til Havn og terminal 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Havn og terminal Udstedt af det faglige udvalg for havne- og terminaluddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 363 af 27/03/2015

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbets anden del PA Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. august 2015 Indhold Generelt om skolen... 2 2.0 grundforløbets anden del...

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x]

Læs mere

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv.

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv. Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne og Danske SOSU-skoler

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 5 Overgangsordning... 5 Undervisningen... 5 Undervisnings-

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

lokal uddannelsesplan Industrioperatør.

lokal uddannelsesplan Industrioperatør. FORLØBIG UDGAVE AF 09.07.2010 Sussanne Løhde Mikkelsen lokal uddannelsesplan Industrioperatør. Indgangen: Produktion og Udvikling Overbygning Produktion som speciale 2.1 Opstartsterminer fysiske forhold

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser som det faglige udvalg for redderuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Side 1 af 8 11/28/2013 infonyt Hotel og Restaurant Gastronom- og tjeneruddannelserne November 2013 Euro-Toques og KF Danmarks elevkonkurrence 2013 Side 2 af 8 SUPERFLOTTE resultater træning lønner sig

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 15/07/2012 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 384 af 26/04/2012 om uddannelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til receptionist

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til receptionist BEK nr 432 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.37T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

NYT GRUND- FORLØB. Grundforløbets 1. og 2. del. Undervisningsministeriet

NYT GRUND- FORLØB. Grundforløbets 1. og 2. del. Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet NYT GRUND- FORLØB 7. maj 2014 Grundforløbets 1. og 2. del Fagtyper, erhvervsfag, fagretninger, overgangskrav, uddannelsesspecifikke fag og pædagogiske begreber. Nyt grundforløb

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Ikrafttrædelse August 2015 Udgave: Lokal undervisningsplan for Indholdsfortegnelse 1. Generelt for SOSU C... 3 1.1 Praktiske oplysninger... 3 1.2 SOSU C s pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Reformarbejdet. indspark. epuc. epuc.dk. Gennemgang af lovforslaget Version 1, april 2014. Side 1. EPUC - erhvervspædagogisk udviklingscenter

Reformarbejdet. indspark. epuc. epuc.dk. Gennemgang af lovforslaget Version 1, april 2014. Side 1. EPUC - erhvervspædagogisk udviklingscenter Reformarbejdet - version 1, april indspark 2014 #3 Reformarbejdet Gennemgang af lovforslaget Version 1, april 2014 Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc Erhvervspædagogisk udviklingscenter

Læs mere

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Erhvervsuddannelser for voksne - euv v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Indhold 1. Afsæt for euv 2. Forskelle og ligheder mellem eud for unge og voksne 3. De tre uddannelsesveje i euv

Læs mere

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedelsesdato: 16. april 2008 Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedt af det faglige udvalg for Pædagogisk Grunduddannelse og Social- og Sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Side 1 af 7 11/05/2013 InfoNyt Dyrepasseruddannelsen med specialet heste Efterår 2013 På dyrepasseruddannelsen ønsker vi at knytte en tæt kontakt til branchen, og derfor vil vi nu officielt udsende nyhedsbreve

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

InfoNyt. Efterår 2013. Uddannelserne til mediegrafiker og grafisk tekniker

InfoNyt. Efterår 2013. Uddannelserne til mediegrafiker og grafisk tekniker InfoNyt Efterår 2013 Uddannelserne til mediegrafiker og grafisk tekniker Jeres praktikpladskonsulent Skolen har praktikpladskonsulenter, der varetager kontakten og dialogen med virksomhederne. De bistår

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere