Biodiversitet og grønne byer eksempler på tiltag i danske kommuner og internationalt

Transkript

1 Biodiversitet og grønne byer eksempler på tiltag i danske kommuner og internationalt Hans Peter Ravn, Ole Hjorth Caspersen og Kristoffer Nielsen

2 Biodiversitet i byen hvad, hvorfor og hvordan? Hvad er biodiversitet? UN Envir. Programme 1992 Dias 2

3 Hvorfor biodiversitet? Vi har forpligtet os [Rio 1992, Johannesburg 2004, Nagyoa 2010 og EU s biodiversitetsstrategi ] Økonomiske fordele The befits that human population derive, directly or indirectly, from ecosystem functions (Bolund and Hunhammer 1999) Provisioning services fx føde og ferskvand Regulating services fx lokal klima, luftkvalitet, kulstofbinding, regnvandstilbageholdelse og bestøvning Habitat or supporting services fx levesteder for planter og dyr Cultural services fx rekreation, mental helse, æstetiske oplevelser (The Economics of Ecosystems and Biodiversity, 2011) Dias 3

4 Biodiversitetshensyn i byplanlægningen giver god mening: Størstedelen af befolkningen tilbringer det meste af deres tid i byen Bymiljøet danner rammen for de fleste menneskers naturoplevelser En rig og varieret natur i nærheden af boligen værdsættes det afspejles i boligpriserne og i sundhedsstatistikken Dias 4

5 Dias 5 Skov, Natur og Biomasse

6 Den overordnede struktur - anbefalinger At man udvikler en overordnet strategi for forbedring af biodiversitet At der gennemføres en screening af biodiversiteten i byen/kommunen og at autentiske elementer prioriteres højt At der efterfølgende opstilles konkrete mål for forbedringerne og at der følges op efter en fast plan At disse mål indtænkes i andre miljøforbedrende tiltag, f.eks. klimatilpasning, og rekreativ udvikling Dias 6

7 Dias 7 Skov, Natur og Biomasse

8 Sammenhæng med det omgivende land At koblingen mellem by og bynære områder indtænkes At man også sættes fokus på udviklingen af biodiversitet i erhvervs- og industriområder Udviklingen af byernes grønne struktur At man tilstræber en multifunktionel udvikling af de enkelte områder At man nytænker brugen af uanvendte flader i byerne, f.eks. gavle og tage, da de kan medvirke til at skabe lokale grønne forbindelser At biodiversitet prioriteres ved nyanlæg og renovering, sådan at der udvikles egnede habitater både med hensyn til udformning og artsvalg Dias 8

9 Brug af hjemmehørende arter At man i langt højere grad bruger hjemmehørende arter i forbindelse med nyanlæg At hvis hensynet alene er diversitet, bør man alene anvende hjemmehørende arter Bellinge fælled Dias 9

10 Nye arealtyper og driftsformer At driftsformen tilpasses, så den begunstiger en forøgelse af biodiversiteten At man udvikler nye områdetyper som kan fremme biodiversiteten i de befæstede områder f.eks. lommeparker og frugthaver At vand i højere grad tænkes ind i bymiljøet, da adgang og nærhed til vand spiller en stor rolle for udvikling af biodiversiten Dias 10

11 Plansynergi og deling af viden At man er opmærksom på at indtænke koblingen mellem grønne områder og sociale og sundhedsmæssige forhold At man ud over at fokusere på den enkelte art, også forholder sig til det økosystem, den enkelte art kræver. Med andre ord skal man inddrage habitatet og de dertil knyttede arter. At sociale funktioner som udelæring og formidling indtænkes i forbindelse med udviklingen af biotopsfremmende foranstaltninger At formidlingen omkring de biotopsfremmende foranstaltninger udvikles parallelt med de enkelte projekter Dias 11

12 Borgerinddragelse og grønne partnerskaber At man skaber en planramme for projektet, som sikrer, at berørte borgere kan involveres med henblik på en lokal forankring At berørte borgere inddrages/orienteres om udviklingsplanerne på et forholdsvis tidligt tidspunkt i processen At der udvikles grønne partnerskaber med virksomheder i lokalområderne At der udvikles nye samarbejdsformer i form af grønne partnerskaber mellem borgere/organisationer og den kommunale forvaltning med henblik på at borgergrupper/organisationer kan indgå i et driftsfælleskab Indledende screening Borgerråd i fem nye skovrejsningsområder Grønne partnerskaber Dias 12

13 Screening, måling og opfølgning At biodiversitetsfremmende foranstaltninger i den enkelte by og eller kommune indledes med at skabe et overblik over biodiversiteten og evt. autentiske naturelementer i det pågældende område At man i forbindelse med nyanlæg og forbedringer af eksisterende anlæg indtænker metoder til effektvurdering At indflydelsen fra nye grønne anlæg effektvurderes i forhold til, hvor meget de påvirker biodiversiteten ved hjælp af biodiversitetsindeks At man prioriterer at foretage en efterfølgende effektvurdering af iværksatte tiltag

14 Overskrift Bør klimatilpasningen designes til også at skabe bedre naturkvalitet i byerne? Hvilken rolle spiller byerne i bevarelsen af den danske natur? Hvad er borgernes rolle i biodiversiteten? Dias 14

15 Dias 15 Skov, Natur og Biomasse