Et godt liv i en ressourcebegrænset

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et godt liv i en ressourcebegrænset"

Transkript

1 isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen af 1970 erne. Aktuelt gennemføres det syvende i rækken, og EU s 7. Miljøhandlingsprogram blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union i november 2013 og dækker perioden frem til Miljøhandlingsprogrammet (MHP) har til formål at styrke EU s indsats for at overgå til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi med fokus på vækst og innovation, hvor naturkapitalen beskyttes og forøges, og hvor borgernes sundhed og trivsel er sikret - med respekt for klodens begrænsede naturressourcer. Det er en fælles strategi, der danner en overordnet ramme for fremtidige handlingsplaner, og ansvaret for gennemførelsen og for at indfri de prioriterede mål deles af EU og medlemsstaterne. Programmet tager udgangspunkt i en langsigtet vision: I år 2050 lever vi et godt liv, inden for Jordens økologiske grænser. Vores velfærd og vores sunde omgivelser skyldes en innovativ, cirkulær økonomi, hvor intet spildes, hvor naturressourcerne forvaltes på bæredygtig vis, og hvor biodiversiteten beskyttes, værdsættes og genoprettes på en måde, der øger samfundets modstandsdygtighed. Væksten i vores lavemissionsøkonomi har længe været afkoblet fra ressourceforbruget og sætter tempoet for et sikkert og bæredygtigt globalt samfund. Miljø

2 Programmet fastlægger ni prioriterede mål og beskriver den indsats, som EU skal gennemføre for at indfri målene frem til De ni prioriterede mål er: 1. at beskytte, bevare og forbedre Unionens naturkapital 2. at omstille Unionen til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi 3. at beskytte Unionens borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel 4. at maksimere gavnligheden af Unionens miljølovgivning gennem forbedring af gennemførelsen 5. at forbedre videns- og evidensgrundlaget for Unionens miljøpolitik 6. at sikre investeringer til miljø- og klimapolitikken og håndtere miljøeksternaliteter 7. at forbedre integrationen af miljøhensyn og den indbyrdes sammenhæng mellem politikker 8. at forbedre bæredygtigheden for Unionens byer 9. at øge Unionens effektivitet ved at løse internationale miljømæssige og klimarelaterede problemer. Tematiske mål Programmet fastlægger tre prioriterede områder, hvor der er brug for en styrket indsats. Det overordnede formål er at beskytte naturen og styrke den økologiske modstandsdygtighed, fremme ressourceeffektiv, lavemissionsvækst og reducere trusler mod menneskers sundhed og trivsel, og de tre områder er forurening, kemikalier og klimaændringernes effekt. 1. Det første indsatsområde omhandler naturkapital fra frugtbar jord og produktive jord- og havområder til ferskvand og ren luft - samt den understøttende biodiversitet. Naturkapitalen omfatter livsvigtige funktioner såsom bestøvning af planter, naturlig beskyttelse mod oversvømmelser og klimaregulering. EU har forpligtet sig til at bremse tabet af biodiversitet og til at beskytte Europas vand- og havmiljøer. Der er vedtaget bindende foranstaltninger på de nævnte områder i form af vandrammedirektivet, luftkvalitetsdirektivet, habitatdirektivet og fugledirektivet samt den nødvendige finansielle og tekniske støtte. Alligevel belastes miljøet i betydeligt omfang. Der opleves stadig tab af biodiversitet i EU, og mange økosystemer er under alvorligt pres, og derfor er en øget indsats nødvendig. For at nå målene forpligter miljøhandlingsprogrammet både EU, de nationale myndigheder og interessenter på området til at øge indsatsen for at indfri de mål, der er fastlagt i EU s biodiversitetsstrategi for 2020 og En plan for at beskytte Europas vandressourcer. Også andre områder kræver en øget indsats på EU- og nationalt plan, blandt andet beskyttelse af jorden og bæredygtig areal- og skovforvaltning. Programmet fastslår, at der er behov for en intensivering af indsatsen for at beskytte have og vandområder, bevare fiskebestande og reducere mængden af affald i havene. 2. Det andet indsatsområde fokuserer på at skabe de nødvendige forudsætninger for at kunne omstille EU til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi. Det kræver: en fuldstændig gennemførelse af Unionens klima- og energipakke for at nå målene samt en aftale om den næste fase af klimapolitikken efter 2020 signifikante forbedringer af produkters miljøpåvirkning i hele produktlivscyklussen en nedbringelse af forbrugets miljøpåvirkning, herunder mindre madspild og bæredygtig udnyttelse af biomasse Der er særligt fokus på at gøre affald til en ressource, både ved at nedbringe affaldsmængden og øge genbrug og genanvendelse samt udfasning af ineffektiv og skadelig praksis såsom deponering af genanvendeligt affald. Tørke og vandmangel påvirker stadig flere dele af Europa ikke mindst på grund af klimaændringerne og behovet for en fortsat indsats for en mere effektiv udnyttelse af vandressourcerne understreges. På grund af stigende priser på naturressourcer, knaphed og afhængighed af import vil EU s konkurrenceevne og kapacitet til at skabe bæredygtig vækst afhænge af en forbedring af ressourceeffektiviteten på alle områder af EU s økonomi. Miljøhandlingsprogrammet opfordrer til, at der fastlægges målings- og benchmarkingmetoder for ressourceeffektiviteten til brug for offentlige og private beslutningstagere. Fordelene ved en ressourceeffektiv økonomi vil kunne mærkes i mange sektorer. Miljøteknologi- og servicesektoren er en reel succeshistorie, hvor beskæftigelsen er vokset med 3 % om året. Det globale marked for miljøindustrier skønnes at have en værdi på mindst en billion EUR og forventes næsten at fordobles over de næste 10 år. Det er særdeles positivt for de europæiske virksomheder, der allerede er globale markedsledere inden for genbrug og energieffektivitet. Hemera 3. Det tredje prioriterede indsatsområde omhandler trusler mod EU-borgernes sundhed og trivsel, herunder luft- og vandforurening, støjforurening og giftige kemikalier.

3 Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO kan op til 20 % af for tidlige dødsfald i Europa skyldes miljøfaktorer. Europa har allerede høje standarder for luftkvalitet, men i mange byer er forureningen stadig over de acceptable niveauer. Miljøhandlingsprogrammet formulerer en række forpligtelser, der skal styrke gennemførelsen af den eksisterende lovgivning og sikre en yderligere reduktion af luft- og støjforurening. Miljøhandlingsprogrammet fastlægger ligeledes en langsigtet vision for et ikke-giftigt miljø og foreslår en særlig indsats mod risici i forbindelse med kemikalier i produkter og kemikalieblandinger. Samtidig skal mere forudsigelige handlingsrammer kombineret med øgede investeringer i viden fremme innovation og udvikling af mere bæredygtige løsninger. Et solidt grundlag Det nye program omfatter en «gunstig ramme», hvor de næste fire prioriterede mål skal hjælpe EU med at indfri målene: forbedret gennemførelse af lovgivningen, forbedret oplysning ved at forbedre vidensgrundlaget, flere og klogere investeringer på miljøområdet og fuld integration af miljøkrav og miljøhensyn i andre politikker. 4. Forbedret gennemførelse af den eksisterende lovgivning medfører talrige fordele. En undersøgelse udarbejdet for Kommissionen i 2012 anslår, at en fuldstændig gennemførelse af EU s affaldslovgivning kunne spare 72 mia. EUR om året, øge den årlige omsætning i affaldshåndterings- og genindvindingssektoren i EU med 42 mia. EUR og skabe over arbejdspladser frem til En faktisk gennemførelse af EU s miljølovgivning skaber desuden lige vilkår og muligheder for aktørerne på EU s indre marked for bæredygtige investeringer foruden de miljømæssige gevinster. Miljøhandlingsprogrammet fremhæver vigtigheden af en stærkt forbedret offentlig adgang til information for derigennem at forbedre den generelle viden om miljøspørgsmål og bidrage til, at den enkelte borger kan gennemføre forbedringer i sit eget miljø. Programmet fremhæver endvidere et behov for et forbedret kontrol- og overvågningssystem samt bedre adgang til klage og domstolsprøvelse i miljøsager. 5. Videnskabelig forskning, overvågning og rapportering vedrørende miljøudvikling sikrer, at vores viden om miljøet løbende udbygges. Den eksisterende vidensbase skal gøres lettere tilgængelig for borgerne og de politiske beslutningstagere for at sikre, at EU s politik fortsat udarbejdes på grundlag af en kvalificeret viden om miljøet. Samtidig vil forsigtighedsprincippet fortsat 1 blive lagt til grund for udarbejdelsen af EU s miljøpolitik. På baggrund af vores aktuelle viden er der behov for en øjeblikkelig indsats på områder som klimaændringer, artstab, miljøtærskelværdier og økologiske tippepunkter, men vi har behov for en bedre forståelse af de komplekse sammenhænge for at kunne udvikle med mest effektive modelværktøjer. Miljøhandlingsprogrammet foreslår at løse udfordringerne ved at forbedre metoderne til indsamling, administration og udnyttelse af data og andre oplysninger i hele EU, investere i forskning, der kan udfylde huller i viden og data og udvikle en mere systematisk metode til håndtering af nye og fremtidige risici. 6. Tilstrækkelige investeringer i og innovation inden for produkter, serviceydelser og offentlig politik kræves fra både offentlige og private kilder for at kunne indfri programmets målsætninger. Det vil kun være muligt, hvis der tages tilstrækkeligt højde for miljøpåvirkninger, og hvis markedssignalerne afspejler de reelle miljøomkostninger. Det indebærer en mere systematisk anvendelse af princippet om at forureneren betaler, udfasning af miljøskadelige støtteordninger, omlægning af beskatningen fra arbejde til forurening og en udbygning af markederne for miljøprodukter og -tjenester. Som et konkret eksempel foreslår miljøhandlingsprogrammet, at mindst 20 % af EU s budget for perioden afsættes til afhjælpning af klimaændringer og til klimatilpasning. Virksomhederne oplever i stigende grad fordele ved at satse på miljøinnovation og indføre nye teknologier, ved at måle de miljømæssige omkostninger ved deres virksomhed og ved at offentliggøre miljøoplysninger som en del af deres årlige indberetninger. Miljøhandlingsprogrammet beskriver yderligere tiltag til udvikling af området. isstock 7. Det fjerde gunstige vilkår, der beskrives i programmet, er en forbedret integration af miljøhensyn og den indbyrdes sammenhæng til andre områder såsom regionalpolitik, landbrugspolitik, fiskeripolitik, energipolitik og transportpolitik. En systematisk evaluering af de politiske initiativers miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske indvirkning samt en fuldstændig gennemførelse af EU-lovgivningen om vurdering af virkningerne på miljøet kan sikre en mere velunderbygget beslutningstagning og mere sammenhængende politiske tilgange, der skaber fordele på flere områder. isstock\wavebreakmedia Ltd 1 Forsigtighedsprincippet omhandles i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), og det skal sikre et forhøjet niveau med hensyn til miljøbeskyttelse i kraft af præventive beslutninger i tilfælde af risici:

4 KH DA-C Lokale, regionale og globale udfordringer Sluttelig omfatter programmet to yderligere prioriterede målsætninger. 8. Det første mål er at hjælpe Unionens byer til at blive mere bæredygtige. EU er tæt befolket, og i 2020 forventes 80 % af EU s befolkning at bo i byer eller bynære områder. Samarbejde og koordinering er nødvendigt for at løfte udfordringerne. Derfor foreslår miljøhandlingsprogrammet at fremme og udbygge initiativer, der understøtter innovation og bedste praksis for byer. Målet er at sikre, at de fleste byer i EU gennemfører en politik for bæredygtig byplanlægning og design frem til 2020, og at de udnytter den EU-støtte, der afsættes til området. 9. Det sidste og niende prioriterede mål vedrører de bredere globale udfordringer. Mange af miljøhandlingsprogrammet prioriterede mål kan kun nås i samarbejde med partnerlande eller som en del af en global indsats. EU og medlemslandene forpligter sig til at øge og effektivisere indsatsen i det internationale samarbejde frem mod vedtagelsen af bæredygtige udviklingsmål som opfølgning på Rio+20 konferencen. Miljøhandlingsprogrammet foreslår ligeledes, at man undersøger yderligere tiltag til at reducere miljøpåvirkningen ud over EU s grænser. «Et godt liv i en ressourcebegrænset verden» er et globalt mål. isstock Link Læs mere om EU s 7. Miljøhandlingsprogram frem til 2020 her: Yderligere oplysninger om miljøpolitik og handlingsplaner findes på netstedet for GD Miljø: istock doi: /55835

vi arbejder for miljøet miljøstyrelsen stiller skarpt

vi arbejder for miljøet miljøstyrelsen stiller skarpt vi arbejder for miljøet miljøstyrelsen stiller skarpt indhold forord 3 miljøstyrelsens opgaver 4 en organisation i udvikling 6 pejlemærker for fremtiden 8 erhvervsudvikling 10 miljøteknologi 12 kemikalier

Læs mere

INDBLIK I EU-POLITIK. Klima. En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide. En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job

INDBLIK I EU-POLITIK. Klima. En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide. En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job INDBLIK I EU-POLITIK Klima En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job INDHOLD Hvorfor vi behøver en europæisk politik for klimaindsats...

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 2 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende globale efterspørgsel efter energi presser priserne på de fossile brændsler

Læs mere

Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger

Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger Marts 2013 Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger Marts 2013 Indhold Sammenfatning. 7 Potentialer og udfordringer for vand,

Læs mere

NYE GLOBALE MÅL FOR UDVIKLING OG BÆREDYGTIGHED

NYE GLOBALE MÅL FOR UDVIKLING OG BÆREDYGTIGHED POSITIONSPAPIR FRA DE DANSKE CIVILSAMFUNDSORGANISATION- ER I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSEN AF DE NYE GLOBALE UD- VIKLINGS- OG BÆREDYGTIGHEDSMÅL (POST-2015 DAGSORDENEN). RESUMÉ Med vedtagelsen af FN s Millennium

Læs mere

EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND

EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND Velfærd Bæredygtighed Naturpleje Kyst og klit Vandløb og eng Hav Økonomi Landbrug og Skovbrug Naturbeskyttelse Naturovervågning Nationale naturområder Biologisk mangfoldighed EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald 5 Indhold Forord... 7 Danmark uden affald... 9 Danmark

Læs mere

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Marts 2012 2 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders

Læs mere

En styrkelse af den økonomiske fremgang og beskæftigelsen i byerne forudsætter bl.a.:

En styrkelse af den økonomiske fremgang og beskæftigelsen i byerne forudsætter bl.a.: BILAG: UDFORDRINGER FOR DE EUROPÆISKE BYER Der er stor forskel på Europas byer. Ca. 20% af EU s befolkning bor i storbyer med over 250.000 indbyggere, yderligere 20% i mellemstore byer med 50-250.000 indbyggere,

Læs mere

kebmin.dk Regeringen klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser

kebmin.dk Regeringen klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser kebmin.dk Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser August 213 Regeringen Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser 4 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 7 1. Danmarks

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Sådan håndterer vi skybrud og regnvand. Handlingsplan for klimasikring af Danmark

Sådan håndterer vi skybrud og regnvand. Handlingsplan for klimasikring af Danmark Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark December 2012 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark Sådan håndterer vi skybrud

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Miljø Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF April 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...7 1.1. ARTIKLEN SET I RELATION

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb. En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb

Sociale hensyn ved indkøb. En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb Sociale hensyn ved indkøb En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb Denne publikation støttes under EU-programmet for beskæftigelse og social solidaritet (2007-2013)

Læs mere

EU i hverdagen. Hvad gør EU for mig?

EU i hverdagen. Hvad gør EU for mig? EU i hverdagen Hvad gør EU for mig? EU-formandskabet varetages på skift af EU s lande. Fra januar til juli 2012 er det Danmark, der som formandsland skal tilrettelægge og lede arbejdet i EU s Ministerråd.

Læs mere

DEN ØKOLOGISKE VEJ MOD 2020. Juni 2014. Juni 2014 Evaluering og udvikling af den danske økologiindsats OPERATE A/S 1

DEN ØKOLOGISKE VEJ MOD 2020. Juni 2014. Juni 2014 Evaluering og udvikling af den danske økologiindsats OPERATE A/S 1 Evaluering Evaluering og udvikling og udvikling af den danske af den danske økologiindsats økologiindsats DEN DEN ØKOLOGISKE ØKOLOGISKE VEJ VEJ MOD MOD 2020 2020 DEL 1 & Del Del 1 & 2 2 Juni 2014 Evaluering

Læs mere

Danmark helt ud af krisen. Virksomheder i vækst

Danmark helt ud af krisen. Virksomheder i vækst Danmark helt ud af krisen Virksomheder i vækst Maj 2014 Danmark helt ud af krisen Virksomheder i vækst Maj 2014 Kapitel 1 1. Danmark helt ud af krisen... 5 2. Nye vækstinitiativer... 13 Indsatsområde

Læs mere

GNBO Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling. 100.000 jobs med bæredygtig omstilling. 100år. 100år. små enheder

GNBO Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling. 100.000 jobs med bæredygtig omstilling. 100år. 100år. små enheder KRONER KRONER forskellig hastighed forskellig hastighed fælles faciliteter fælles faciliteter kollektiv transport kollektiv transport bedre kvalitet bedre kvalitet omprioritering omprioritering retfærdig

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Det indre marked. Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand INDBLIK I EU-POLITIK

Det indre marked. Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand INDBLIK I EU-POLITIK INDBLIK I EU-POLITIK Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand Det indre marked»et bedre fungerende indre marked er afgørende for europæisk vækst.«michel Barnier, kommissær for

Læs mere

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 1 Vision for fremtidens kvalitetsarbejde på sundhedsområdet Det er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, at vores fælles sundhedsvæsen

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi November 2014 Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark

Læs mere

Danmark, Grønland & Færøerne: Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011 2020

Danmark, Grønland & Færøerne: Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011 2020 Danmark, Grønland & Færøerne: Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011 2020 Foto: Per Arnesen Danmark, Grønland & Færøerne: Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011 2020 Kongeriet Danmarks Strategi

Læs mere

INSPIRE hvorfor er det en god ide?

INSPIRE hvorfor er det en god ide? INSPIRE hvorfor er det en god ide? Ulla Kronborg Mazzoli Geodatastyrelsen Vi kender alle billederne fra de store oversvømmelser i Centraleuropa. Kæmpe store arealer sat under vand, mennesker og dyr truet

Læs mere

Mod nye mål Danmark 2015

Mod nye mål Danmark 2015 Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst August 27 Regeringen Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

Danmark Det mest digitale land i verden. Visioner til den nye regering fra erhvervslivet

Danmark Det mest digitale land i verden. Visioner til den nye regering fra erhvervslivet Danmark Det mest digitale land i verden Visioner til den nye regering fra erhvervslivet Juni 2015 1 Indholdsfortegnelse visionsoplæg Indledning 4 Resumé 6 1. Verdens bedste digitale infrastruktur 10 1.1.

Læs mere