Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13"

Transkript

1 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

2 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed har tydeliggjort, at vindmøller er et nødvendigt element i Danmarks fremtidige energiforsyning. Med EU-målsætningen om 30 procent vedvarende energi i Danmark i 2020 er der skabt en overordnet ramme for den langsigtede udbygning med vindenergi i de kommende år. Det betyder, at kommunerne står over for en vigtig planlægningsopgave. Maj 2009 Udgivet af: KL Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Vindmølleforening Vindmølleindustrien Design/tryk: Datagraf Staten, kommunerne, mølleejere, borgere og organisationer i lokalområdet har et fælles ansvar for at løfte denne opgave og bidrage til at opfylde de danske målsætninger for vedvarende energi (VE). På den baggrund ønsker Danmarks Naturfredningsforening, KL, Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien at bidrage til at skabe en smidig vindmølleplanlægning, der afbalancerer borgerinddragelse og miljø- og planlægningshensyn. På en workshop den 21. april 2009 satte vi derfor en række aktører i vindmølleplanlægningen stævne og bad dem komme med konkrete ideer og anbefalinger for vindmølleplanlægning i Danmark. De var enige om, at en samlet helhedsplanlægning for lokalområdet, tidlig borgerinddragelse og lokalt medejerskab er nogle af de vigtigste redskaber i en succesfuld vindmølleplanlægning. Vi håber, at denne publikation kan give inspiration og konkrete ideer til en god proces for den fremtidige vindmølleplanlægning i Danmark. København, maj 2009 Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident, Danmarks Naturfredningsforening Peter Gorm Hansen, direktør, KL Asbjørn Bjerre, direktør, Danmarks Vindmølleforening Jan Serup Hylleberg, direktør, Vindmølleindustrien 2 den gode proces den gode proces 3

3 Rammerne for den gode proces Med planloven har kommunerne fået ansvaret for planlægningen i det åbne land herunder planlægningen for vindmøller. Herudover er det de enkelte kommuner, der lokalt sætter rammerne for den gode planlægningsproces. Men en god proces med fokus på helhedsløsninger og borgerinddragelse kræver ikke mindst engagement, tid og ressourcer fra både statslige aktører, kommunerne, mølleejere, borgere og organisationer i lokal området. Politisk engagement og opbakning Alle berørte parter har et medansvar for at sikre en god proces omkring vindmølleplanlægningen. Men det politiske engagement og opbakning på alle niveauer er helt afgørende. Overordnede politiske beslutninger med klare mål og rammer for udbygningen frem mod 2020 er en grundlæggende forudsætning for kommunernes vindmølleplanlægning. Samtidig er faglig bistand til kommunernes arbejde vigtig. Ansvaret for planlægningen af vindmølleudbygningen på land ligger hos kommunerne. Det lokalpolitiske engagement og en konkret prioritering af vindkraft i den kommunale planlægning er derfor er et vigtigt skridt i en succesfuld vindmølleplanlægning Helhedsløsninger Med en samlet vindmølleplanlægning for hele kommunen, kan kommunen i højere grad sikre, at alle relevante hensyn bliver afvejet. Helhedsløsninger bidrager i høj grad til at sikre et solidt fagligt udgangspunkt for den fremtidige debat om konkrete vindmølleprojekter. Samtidig giver denne tilgang de bedste rammer for at udnytte potentielle vindmølleområder optimalt samt sikre æstetisk sammenhæng imellem eksisterende og nye grupper af vindmøller. Mindst lige så vigtigt er det, at lokale aktører i denne proces har god mulighed for at bidrage til den lokale planlægning og komme med input til drøftelserne af, hvordan vedvarende energi og vindkraft bedst kan forenes med hensyn til natur, landskab og naboer. Dialog, tidlig inddragelse og nærhed Både stat, kommune, mølleejer og borgere har et ansvar for at bidrage til en konstruktiv dialog. Staten har det overordnede ansvar for at fastsætte og informere om statslige målsætninger. Kommunen har ansvaret for at skabe dialog om behovet for den konkrete planlægning, mens mølleejeren har ansvaret for kommunikation omkring det aktuelle projekt, køb af andele mv. Borgerne kan bidrage med opbakning, engagement og lokal viden i processen. Erfaringerne peger på, at det har betydning for den lokale opbakning, at borgerne føler, at de har mulighed for at blive inddraget i såvel planprocesserne som i selve projekterne. Derfor skal dialogen mellem de involverede parter gerne starte tidligt, helst allerede i den indledende udpegning af de forskellige vindmølleområder og i den tidlige udformning af de konkrete vindmølleprojekter. På den måde får alle aktører mulighed for at blive hørt igennem beslutningsprocesserne. Det er meget vigtigt, at dialogen bygger på et fælles højt videngrundlag. Faktuelle informationer om det konkrete projekt, påvirkninger af området mv. skal på plads så hurtigt som muligt for at undgå misforståelser og myter. Blandt andet kan inddragelse af eksperter være et godt redskab. Der skal skabes rum for en konstruktiv dialog og aktiv deltagelse med plads til alle typer holdninger og ideer i forbindelse med projekterne. En konkret tilstedeværelse fra kommune og mølleejer i lokalområdet i form af møder med f.eks. borgere, miljøorganisationer, friluftsliv og landbrug kan være et godt sted at starte. Medejerskab og virkemidler Der findes en række virkemidler til at sikre politisk og lokalt medejerskab. Det er derfor vigtigt, at de tænkes ind i vindmølleplanlægningen allerede fra starten. Virkemidler til at sikre medejerskab < < Indtægter til borgere igennem medejerskab i møllerne og/eller møllelaug. < < Aktiv deltagelse i kommunens proces og i vindmølleprojekterne er med til at forankre dels kommunens visioner i lokalsamfundet og dels private ønsker om at opstille vindmøller. < < Alle kommuner der opstiller nye vindmøller kan søge penge i den grønne ordning til lokale natur- og kulturprojekter i kommunen. < < Kommuner kan få penge til andre energiforanstaltninger i kommunen ved at gå ind som ejer af vindmøller. < < Vindmølleprojekter kan bidrage positivt til kommunens klimamålsætninger herunder energi- og CO2-regnskab. 4 den gode proces den gode proces 5

4 Den gode proces Vindmølleplanlægning kan organiseres på forskellige måder, men alle planlægningsprocesser indeholder de samme elementer. Figuren illustrerer en overordnet planlægningsproces med de vigtigste elementer, men den konkrete proces er forskellig fra sag til sag. Den enkelte kommune har ansvaret for organiseringen af den konkrete planlægningsproces. De vigtigste elementer i borgerinddragelsen beskrives på side 8-9. IDEFASE Annoncering Indkaldelse af ideer og forslag UDARBEJDELSE AF PLANFORSLAG Borgerinddragelse Planforslag Miljøvurdering OFFENTLIGHEDS- FASE Annoncering Borgerinddragelse Partshøring UDARBEJDELSE AF PLAN Revidering Vedtagelse Klagemulighed PROJEKT OG VVM Anmeldelse af projekt Idéfase Offentlighedsfase VVM-redegørelse Kommuneplan tillæg Borgerinddragelse Tilladelse fra kommunen Klagemulighed LOKALPLAN Planforslag Offentlighedsfase Revidering Vedtagelse Klagemulighed OPFØRELSE NETTIL- SLUTNING VE-MÅL EGNEDE OMRÅDER TIDLIG PRIORITERING AF VINDMØLLER OFFENTLIG DEBAT PROJEKTFORSLAG FRA PRIVATE?? 6 den gode proces den gode proces 7

5 Indhold af den gode proces Før vindmølleplanlægningen Den gode proces starter allerede før vindmølleplanlægningen går i gang. Ideer til konkrete projekter, offentlig debat om kommunens prioritering af vedvarende energi, lokale ønsker om mere VE og vindmøller, indledende screening af egnede områder mv. er alle aktiviteter, som ligger forud for planlægningsprocessen. Derfor er det meget vigtigt at alle parter er opsøgende i denne fase og kontakter kommunen med input til kommunens vindmølleplanlægning. Idéfase I idéfasen præsenterer kommunen sit debatoplæg til fremtidens vindmølleplanlægning. Den kan have mange forskellige former alt efter hvilken strategi, kommunen vælger, men mest almindeligt er en temaplan med fokus på vindmøller eller et vindmølleafsnit i kommuneplanen. Ligegyldigt hvilken type plan der er tale om, så er det her, der især er plads til de gode ideer. Banen er åben og der er ikke fastlagt bestemte mølleprojekter endnu. Derfor er aktiv deltagelse fra borgere og potentielle mølleejere meget vigtig i denne fase. Det betyder, at kommunen kan arbejde videre med en solid og lokalt forankret vindmølleplanlægning. I denne fase kan kommunen også med fordel informere om mulighederne for lokalt medejerskab, lokale natur- og kulturprojekter via den grønne ordning samt værditabsordningen. Den aktive borgerinddragelse afhænger af engagement fra alle parter. Borgerinddragelse er meget mere end borgermøder. Det kan gøres på mange forskellige måder. Vigtigst af alt er det at skabe en form, hvor flest mulige borgere har mulighed for at komme med input til processen. Offentlighedsfase Efter idefasen bliver det konkrete planforslag udarbejdet i kommunens forvaltning. Det færdige planforslag bliver offentliggjort, og de lokale aktører har efterfølgende igen mulighed for at kommentere og komme med ændringsforslag. Efter offentlighedsfasen færdiggøres udkastet og bliver til det endelige planforslag som vedtages. VVM Kommuneplantillæg og lokalplan for de konkrete vindmølleprojekter udarbejdes på baggrund af en ansøgning fra den/de kommende vindmølleejere. Projekterne vurderes ud fra en række kriterier, hvoraf den vigtigste er VVM-redegørelsen. miljøpåvirkninger fra det kommende vindmølleprojekt bliver grundigt undersøgt og kendt for både politikere og borgere. VVM-redegørelsen fremlægges i en høringsfase typisk sammen med forslag til kommuneplantillæg og til lokalplan. Her er god information og aktiv borgerinddragelse fra kommunen og vindmølleejeren vigtig. Lokalplan Lokalplanen er planen for det konkrete projekt. Også her skal der informeres og være plads til lokal inddragelse fra kommunen og vindmølleejeren, men rammerne for projektet er i høj grad fastlagt. Derfor vil der her kun være mulighed for at ændre mindre ting ved projektet. Hvis lokalplanen ikke godkendes, bliver vindmølleprojektet stoppet, og der skal udarbejdes en ny ansøgning til et evt. nyt område. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet, og denne redegørelse skal sikre, at de mulige 8 den gode proces den gode proces 9

6 Borgere Værktøjskassen Værktøjer til borgere, kommuner og mølleejere der kan være med til at skabe en god proces for vindmølleplanlægningen. Kommuner Mølleejere Borgere Lokalsamfundets stemmer der er mange engagerede borgere i lokalsamfundene, som kan bidrage med viden om lokalområdet, ideer til konkrete projekter mv. Det er vigtigt, at de engagerer sig og tidligt bliver opmærksomme på muligheder for medejerskab og grønne projekter i forbindelse med opstilling af vindmøller. Snak med vindmølleejerne du kan altid kontakte vindmølleejerne for at stille spørgsmål, komme med ideer mv. Snak med kommunen du kan altid kontakte din kommune for at stille spørgsmål, komme med ideer mv. Kommuner Visionsplaner vindmøller kan med fordel indgå som en del af kommunens visioner for klima og energi. Brug gerne visionsmøder, fremtidsfestivaler mv. i forbindelse med borgerinddragelsen. Helhedsløsninger et samlet syn på energiforsyningen, planlægning af vindmøller eller planlægning af det åbne land kan være med til at skabe en mere fremadrettet debat med flere handlemuligheder og løsningsmodeller. F.eks. kan en kommunal klima- eller energiplan være et godt udgangspunkt for vindmølleplanlægning. Analyse af landskabet udarbejdelse af et fagligt grundlag for vindmølleplanlægningen med udgangspunkt i en screening af potentielle vindmølleområder samt en vurdering af brug af landskabet og forskellige interesser (f.eks. ved hjælp af landskabskaraktermetoden) sikrer, at møllerne placeres der, hvor de overordnet set passer bedst ind i landskabet. Tydeliggør fordele de lokale interesser i at udbygge med vindkraft skal være tydelige for borgerne, f.eks. mulige projekter i den grønne ordning (skovrejsning, naturstier m.v.) køb af andele, klimafordele for kommunen m.v. Mølleejere Synlighed i lokalområdet kommende vindmølleejere vil have stor fordel af at være til stede i lokalområdet og få kendskab til borgerne. Det skaber et godt udgangspunkt for dialogen omkring det konkrete vindmølleprojekt. En god ansøgning det er afgørende, at ansøgninger til et vindmølleprojekt beskriver alle relevante aspekter og har et højt fagligt niveau. Mølleejere og Kommunen God pressekontakt lokalpressen har en vigtig rolle i at informere borgerne om kommunens vindmølleplaner. Både vindmølleejere, kommune og borgere kan med fordel bruge lokalpressen aktivt til at fortælle den gode historie allerede tidligt i processen. Syn for sagen brug ekskursioner, visualiseringer, støjeksempler mv. Tag borgerne med ud og se vindmølleprojekter i nærheden, så de får syn for sagen. Det er meget lettere at forholde sig til end en masse skriftligt materiale. Formidling formidling af projektets indhold, baggrund for beslutningen og konsekvenserne af projektet er et meget vigtigt grundlag for at sikre en konstruktiv dialog på et fagligt grundlag. Alle målgrupper Dialog, dialog, dialog det er vigtigt at skabe en mødeform, der har fokus på dialog i øjenhøjde. Borgerne skal have mulighed for at komme i direkte dialog med mølleejere, planlæggere og politikere. Det kan f.eks. være ved at bruge mere utraditionelle mødeformer som caféborde med uformel snak, workshops, møder i felten ved kommende mølleområder mv. Brug eksperterne Danmark har mange eksperter i vindmølleplanlægning og mulige påvirkninger i lokalområdet. Både borgere, kommune og mølleejere kan med stor fordel bruge dem for at sikre et højt fagligt niveau for vindmølleplanlægning og debat. Brug dit netværk KL, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien har alle aktiviteter, der kan støtte op om en fornuftig vindmølleplanlægning. Alle er velkomne til at tage kontakt til organisationerne med spørgsmål og ideer. Spørg hvis du er i tvivl Gør brug af den faglige viden og assistance der er til rådighed. Vindmøllesekretariatet, under By- og Landskabsstyrelsen, der har til formål at hjælpe kommunerne med planlægningen, er et godt sted at starte. 10 den gode proces den gode proces 11

ÅRHUSMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE

ÅRHUSMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE ÅRHUSMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE Århus Kommune 2004 Indhold Forord... 3 Sammendrag af Århusmodel for borgerinddragelse... 4 Baggrund for Århusmodel for borgerinddragelse... 8 Karakter og formål for borgerinddragelsen...

Læs mere

Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007

Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007 Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007 Miljøministeriet Realdania Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne.

Læs mere

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og

Læs mere

Vindmøller i Danmark

Vindmøller i Danmark Vindmøller i Danmark INDHOLD Forord Side 3 Vindenergi en af løsningerne på de energipolitiske udfordringer Side 4 De energi- og klimapolitiske udfordringer De energipolitiske målsætninger EU s klima- og

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter!

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter! SUND FORNUFT VEDVARENDE ENERGI GOD SAMFUNDSØKONOMI UAFHÆNGIGHED FORSYNINGSSIKKERHED VINDMØLLER DANSKE ARBEJDSPLADSER SELVFORSYNING REN ENERGI LOKALT MEDEJER SKAB GRØN STRØM GODT NABOSKAB MEGET MERE END

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Det åbne land. Debat i efteråret 2007. Miljøministeriet Realdania

Det åbne land. Debat i efteråret 2007. Miljøministeriet Realdania Det åbne land Debat i efteråret 2007 Miljøministeriet Realdania Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne. Formålet

Læs mere

Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer

Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Juni 2006 1 INDLEDNING...3 DEL I...5 I. LOVENS MILJØBEGREB...6 II. LOVENS PLAN/PROGRAMBEGREB...8 III. SCREENING...12

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Planlægning er politik 5 anbefalinger

Planlægning er politik 5 anbefalinger til beslutningstagere i kommunerne Planlægning er politik 5 anbefalinger når politiske mål skal omsættes til planstrategi og kommuneplan Miljøministeriet Realdania planlægning er politik Planlægning er

Læs mere

FORNYELSE AF PLANLÆGNINGEN

FORNYELSE AF PLANLÆGNINGEN FORNYELSE AF PLANLÆGNINGEN Kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen Afsluttende Rapport juni 2006 Fornyelse af planlægningen - kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen Afsluttende Rapport juni 2006 Udgivet

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE FORORD Idékataloget er til dig, som sidder i en bestyrelse eller et råd eller arbejder med at inddrage

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord, side 2 1.0 Regler og rammer for kommuneplanlægningen, side 4 2.0 Kommende statslige initiativer, side 8 2.1 Læsevejledning,

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Vejledning

Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Vejledning Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner Vejledning Indhold Forord 3 DEL 1 DEL 2 DEL 3 Sådan gribes den nye opgave an! Aftale mellem regeringen og KL Planens indhold Proces og tidsplan Organisering og

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

workshops konferencer

workshops konferencer seminarer 6 spørgsmål der sikrer processen workshops konferencer en del af Lære- og dialogforum i Norden INDHOLD 04/ Hvad er målet med dit arrangement? 06/ Hvem inviterer du hvem kommer? 08/ Hvordan skaber

Læs mere

Som ringe i vandet. En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning

Som ringe i vandet. En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning Som ringe i vandet En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning Tine Curtis og Andreas Lindemann, november 2011 Indhold Forord... 3 Resumé... 4 Kapitel 1 Introduktion...

Læs mere

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Inspirationskatalog Redaktion: David Graff og Carsten Kjærgaard Fotos: Chili Foto Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 1 Vision for fremtidens kvalitetsarbejde på sundhedsområdet Det er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, at vores fælles sundhedsvæsen

Læs mere

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING GØR EN GØR FORSKEL EN FORSKEL MED DIT MED PROJEKT DIT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD PROJEKT STYRING 3 FORORD 4 INDLEDNING 6 DEL 1: KØBENHAVN KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK 8 DEL 2: FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN

Læs mere

Model over SKV procedure. Se figuren i en større version

Model over SKV procedure. Se figuren i en større version Sund By Sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade 10 2300 København S. post@sundbynetvaerket.dk Tlf. 3370 3335 Faser i SKV Når man vælger at gennemføre en SKV, er det vigtigt, at de ressourcer, der afsættes

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere