Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet"

Transkript

1 Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias 1

2 Hvad er Danmarks biodiversitet værd? Hvis forudsætning for menneskehedens eksistens: Uendelig! De spørgsmål vi stiller forvaltningsmæssigt er ofte lidt mere eller lidt mindre. Hvor meget er lidt mere eller lidt mindre? Over threshold - x arter reddes fra udryddelse - Et habitat, fx lyngheder, koralrev sikres (selv hvis det forsvinder, fortsætter andet liv nok) - X m3 mere drikkevand - X ha mere skov at gå tur i - en blanding af økosystemenheder og nytteenheder. Derfor værd at se på kategorier Dias 2

3 Biodiversitet som input til økosystemtjenester Økosystemer Forsynende tjenester Regulerende tjenester Kulturelle tjenester Fx næringsstofkredsløb Fokus på ydelse Fokus på værdi Direkte brugsværdier Indirekte brugsværdier Optionsværdier Ikke-brugsværdier Fx afgrødeafkast eksistensværdi Samlet økonomisk værdi Økosystemtjenesternes andel af økonomisk værdi Dias 3 Mod. efter Ravensbeck et al 2013

4 Eksempler på værdier af biodiversitet Økosystemtjenester Næringsstofkredsløb Nedbrydning Bestøvning Vand-næringskredsløb Genetiske ressourcer Værdier Kulstofbinding; eksistensværdi Eksistensværdi; øget vækst landbrug og havebrug Drikkevand; afledte værdier af vandløb Optionsværdier Og man kan sikkert finde mange flere værdier ved hver Husk marginal-betragtning Dias 4

5 Måling af værdierne Alternativomkostninger (rense drikkevandet) Priser på markedsførte goder (drikkevand, huspriser, rejseomkostninger) Men fanger ikke ikke-brugsværdierne. Mange danske og udenlandske studier viser at ikkebrugsværdier er meget store. -pligt, option, ikke nemt målbare økosystemtjenester Erklærede præferencemetoder er de eneste som kan måle dette Dias 5

6 Erklærede præferencemetoder Grundlæggende: Hvor meget vil du gi for at jeg kaster ringen? Men mere sofistikeret. Dias 6

7 Udfordringer ved at måle værdier af biodiversitet Værdier som de ses af befolkningen Forvaltningsmæssigt relevant Skal aggregeres på en relevant vis og i den rette kontekst Dias 7

8 Værdier i erklærede præferencemetoder En demokratisk tilgang: værdier eksisterer i det omfang folk har dem. Potentielt værdien af alle økosystemtjenester i det omfang almindelige danskere er klar over dem 35% siger at skovens stabilitet var årsag til at de værdisatte antal arter højt (Bakhtiari et al., 2013b). Kvalitative undersøgelser viser det samme (Bakhtiari et al 2013a). Pas på med at indregne værdier 2 gange! Dias 8

9 Enheder for biodiversitetsmål 1 kg biodiversitet Udfordring: Skal kunne forstås af lægmand Skal være forvaltningsmæssigt relevante Antal arter er meget brugt. Men dækker ikke nødvendigvis værdier knyttet hertil hvis de ikke nævnes eksplicit Hektar er også meget brugt. Men erfaring for at kun det relative forstås naturlighed og stabilitet beskrives af lægmand (Bakhtiari et al., 2013); men svært at omsætte til forvaltning Vigtigt at finde en balance! Dias 9

10 Aggregering Enheden der er spurgt til pas på med at gå udover dette Jacobsen et al (2011) værdisatte naturgenopretning i Store Åmose afhængig af om der var oprettet nationalparker først WTP(1) > WTP(1) Vi vil forvente værdien er lavest for den røde. -men forskelle var små => Det er svært at formidle - og forstå - en anden situation end vi kender Dias 10

11 Verden ændrer sig. Det er vigtigt at forstå værdierne i kontekst. Udfordringer ved Værdier som de ses af befolkningen At det skal være forvaltningsmæssigt relevant Aggregeres på et niveau som der er spurgt til Gør at værdien af biodiversitet kan ikke ses isoleret Dias 11

12 Værdien af naturen sjælden Afstand Viden Brug

13

14 Tak for jeres opmærksomhed Dias 14

15 Dias 15 Institut for fødevare- og ressourceøkonomi

16 Nogle størrelsesordener (kr/husstand/år) Hektar hede der bevares: 30 kr/10000 ha (Jacobsen et al., 2008) Naturlige dynamikker (nedbrydning især): kr (Campbell et al., 2013; Bakhtiari et al., 2013b) Truede arter: ofte i størrelsesordnen 10 kr/art (Jacobsen et al., 2008; Campbell et al., 2013) Arter som bliver almindelige: 7-10 kr/art (Bakhtiari et al., 2013b) Nok overvurderet, men ikke mere end en faktor 2-3. Dias 16

17 Referencer Bakhtiari, F., Strange, N,, Helles, F., Jacobsen, J.B. 2013a. Taking a step back in using discrete choice experiment for forest biodiversity valuation: learning from qualitative methods. In review for Environmental Management Bakhtiari, F., Lundhede, T.H.,Strange, N, Jacobsen, J.B., 2013b. Testing embedding or reversed embedding effects in valuation of forest biodiversity. Paper in prep. Campbell, D., Vedel, S.E.,Thorsen, B.J., Jacobsen, J.B., Heterogeneity in the demand for recreational access - distributional aspects. Accepted for publication in Journal of Environmental Planning and Management Jacobsen, J.B., Lundhede, T.H., Martinsen, L., Hasler, B., Thorsen, B.J., Embedding effects in choice experiment valuations of environmental preservation projects, Environmental and Resource Economics, 7, Jacobsen, J.B., Boiesen, J.H., Thorsen B.J., Strange, N., What s in a name? The use of quantitative measures versus Iconised species when valuing biodiversity. Environmental and Resource Economics, 39(3): Dias 17

Er vi kommet videre siden starten?

Er vi kommet videre siden starten? Department of Food and Resource Economics Er vi kommet videre siden starten? Statsoeconomen, der regner nøie bør optage et nyt Datum i sine kalkuler, Følelse for Naturskjønhed, og lade Regningen henligge

Læs mere

Er vi kommet videre siden starten?

Er vi kommet videre siden starten? Er vi kommet videre siden starten? Statsoeconomen, der regner nøie bør optage et nyt Datum i sine kalkuler, Følelse for Naturskjønhed, og lade Regningen henligge indtil han er vis paa, om denne Følelse

Læs mere

Fra kapitlet Miljøøkonomi i Dansk Økonomi, maj 1993

Fra kapitlet Miljøøkonomi i Dansk Økonomi, maj 1993 182 En hensigtsmæssig miljøindsats omfatter beslutninger både om omfanget af miljøforanstaltningerne og om reguleringsmetoderne. Normalt er det rimeligt at tillade en vis forurening, idet fordelene ved

Læs mere

Den rekreative værdi af skove og anden natur

Den rekreative værdi af skove og anden natur Kopi: d. 14.02.2012 MNK/TBB Dok. nr. Den rekreative værdi af skove og anden natur Dette notat indeholder en oversigt over danske undersøgelser, som belyser værdien af rekreation i skove eller anden natur.

Læs mere

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:

Læs mere

Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet

Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet Udvidet abstract: Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet Tove Christensen 2, Alex Dubgaard 2, Anders Fonnesbech-Wulff 1, Henriette Engel Hansen 1, Berit Hasler 1*, Mitesh Kataria 1, Louise

Læs mere

Københavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Invasive species in Denmark: Evaluation on perspectives, climate change and management

Invasive species in Denmark: Evaluation on perspectives, climate change and management Invasive species in Denmark: Evaluation on perspectives, climate change and management Rikke Juul Monberg & Maya Sepehri www.skovognatur.dk/natur/invasivearter/ Debat om invasive arter Kategorisering:

Læs mere

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History

Læs mere

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen?

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Oplæg ved CNNF-seminar: Friluftslivet i natur- og nationalparkerne Søren Præstholm, Geograf Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen Institut

Læs mere

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns Arrangør Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid 15. 16. april 2013 Sted Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns Universitet Ole Maaløes Vej 5 2200 København

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty

Læs mere

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

ØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING

ØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING ØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING BENEFITS OF THE ECOSYSTEM SERVICES PERSPECTIVE EVIDENCE-BASED PLANNING AND URBAN DESIGN COMMUNICATION TOOL FOR MULTIDISCIPLINARY WORK, STAKEHOLDER

Læs mere

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)

Læs mere

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige

Læs mere

Vurdering af ressourcekrav ved økonomisk værdisætning af miljøgevinster ved stop for gødskning og sprøjtning af 3-arealer Dubgaard, Alex

Vurdering af ressourcekrav ved økonomisk værdisætning af miljøgevinster ved stop for gødskning og sprøjtning af 3-arealer Dubgaard, Alex university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ressourcekrav ved økonomisk værdisætning af miljøgevinster ved stop for gødskning og sprøjtning af 3-arealer Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING

JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING AGENDA 1 Baggrund og definition af co-benefits 2 Værdisætning af co-benetits 1 1 HVORFOR? Det kan være relevant at værdisætte co-benefits,

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

ØKOSYSTEMTJENESTER - NYE TENDENSER I DANMARK NATUR & MILJØ

ØKOSYSTEMTJENESTER - NYE TENDENSER I DANMARK NATUR & MILJØ ØKOSYSTEMTJENESTER - NYE TENDENSER I DANMARK HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? OG HVAD ER DET IKKE? Økosystemtjenester er produkter eller services, der har værdi for mennesker LIDT HISTORIE 400 BC: Platon beskrev

Læs mere

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,

Læs mere

Værdi- og prissætningsmetoder. Notat til Institut for

Værdi- og prissætningsmetoder. Notat til Institut for Værdi- og prissætningsmetoder Notat til Institut for Miljøvurderings miljøøkonomiske værktøjskasse NOVEMBER 2004 Journal nr.: 2002-2109-001 ISBN.: 87-7992-030-6 Udarbejdet af : Maria Skotte Udgivet: November

Læs mere

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden?

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? "Sustainable development is a development that meets the needs of the present without compromising the

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI

Læs mere

NATURENS TJENESTEYDELSER: LØFTESTANG ELLER LIGKISTE FOR BIODIVERSITETEN?

NATURENS TJENESTEYDELSER: LØFTESTANG ELLER LIGKISTE FOR BIODIVERSITETEN? BIODIVERSITETSSYMPOSIET 1. FEBRUAR 2017 NATURENS TJENESTEYDELSER: LØFTESTANG ELLER LIGKISTE FOR BIODIVERSITETEN? Rasmus Ejrnæs (AU) & Hans Henrik Bruun (KU) Arter, nicher og funktioner Et økosystem med

Læs mere

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014 university of copenhagen University of Copenhagen Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks 2009-2012 Jacobsen, Lars Bo Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet Det store overblik Hundrede år med kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Noget om resultatstyring Eliminate management by numbers and goals. Instead, substitute

Læs mere

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE ENERGIBALANCEN FRA ET DANSK PERSPEKTIV A. K AT H A R I N A P. M E Y E R, P O S T D O C A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G I N S T I T U T F

Læs mere

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,

Læs mere

Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov

Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov Temadag 5 Marts 2016 Naturhistorisk Museum, Aarhus Brutale ændringer i landskabet Jacob Heilmann-Clausen Carsten Rahbek, Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Irina Goldberg,

Læs mere

Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade

Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade PLCN Danmission Peace Bridges Organisation Community Peacebuilding Network Web Essentials Københavns Universitet Institute of Food

Læs mere

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi

Læs mere

Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening

Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening Camilla Tang, PhD student Laure Lopato (HOFOR), Sally Nyberg Kornholt (HOFOR) & Hans-Jørgen Albrechtsen (DTU) Danish Water

Læs mere

1.1 Vandrammedirektivet og de økonomiske analyser 3 1.2 Disposition for notatet 4

1.1 Vandrammedirektivet og de økonomiske analyser 3 1.2 Disposition for notatet 4 $QYHQGHOVHQDIFRVW EHQHILWDQDO\VHUYHGLP SOHPHQWHULQJDI(8V YDQGUDPPHGLUHNWLY %HULW+DVOHU DWMD%LUU3HGHUVHQ /RXLVH0DUWLQVHQ -HVSHU66FKRX 'DQPDUNV0LOM XQGHUV JHOVHU $IGHOLQJIRUV\VWHPDQDO\VH 06.10.2006 'DQPDUNV0LOM

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER 30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets

Læs mere

KAPITEL II NATURFORVALTNING OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED. Dansk Økonomi efterår 2000. II.1 Indledning

KAPITEL II NATURFORVALTNING OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED. Dansk Økonomi efterår 2000. II.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 2000 KAPITEL II NATURFORVALTNING OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED II.1 Indledning Naturen er vigtig for mennesket Tilbagegang for naturen har ført til en aktiv naturforvaltningsindsats

Læs mere

Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011. Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1

Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011. Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1 Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011 Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance Dias 1 Presserende udfordringer knyttet til byers vandbalance Dansk agenda Global agenda Håndter et mere

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Økosystemtjenester og deres værdisætning i tilknytning til et landsdækkende grønt naturnetværk i Danmark Ravensbeck, Lars; Andersen, Peder; Thorsen, Bo

Læs mere

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Nationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI

Nationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI Nationale strategier og handlingsplaner Christian Prip FNI NBSAPs generelt NBSAPs en hovedhjørnesten for implementering af CBD. CBD, Artcicle 6: Each Contracting Party shall, in accordance with its particular

Læs mere

Friluftslivets samfundsværdi

Friluftslivets samfundsværdi Friluftslivets samfundsværdi Frank Søndergaard Jensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Vidste du, at 28 % af alle mænd i alderen 16-20 år har ikke været i skoven inden for det sidste år. Overordnet

Læs mere

STATUS FOR KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMER, ØKOSYSTEMTJENESTER OG DERES VÆRDIER I DANMARK

STATUS FOR KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMER, ØKOSYSTEMTJENESTER OG DERES VÆRDIER I DANMARK STATUS FOR KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMER, ØKOSYSTEMTJENESTER OG DERES VÆRDIER I DANMARK Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 147 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Kerteminde, 21. september Debatmøde i Landbrugsforum Frank Oudshoorn, SEGES Økologi BÆREDYGTIGHED I LANDBRUGETS KONTEKST OG RISE

Kerteminde, 21. september Debatmøde i Landbrugsforum Frank Oudshoorn, SEGES Økologi BÆREDYGTIGHED I LANDBRUGETS KONTEKST OG RISE Kerteminde, 21. september Debatmøde i Landbrugsforum Frank Oudshoorn, SEGES Økologi BÆREDYGTIGHED I LANDBRUGETS KONTEKST OG RISE Bæredygtig udvikling af landbrug, hvad er det? Landbrugspraksis der kan

Læs mere

Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku.

Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku. Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstillinger 1. Forskning og uddannelse er godt 2. Det

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Værdisætning af naturog kulturgoder

Værdisætning af naturog kulturgoder Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 695, 2008 Værdisætning af naturog kulturgoder Et metodestudie af betydningen for ændringer i skala og betalingsformat [Tom side]

Læs mere

Landbrugets gæld og finansieringssituation. Forsker Michael Friis Pedersen

Landbrugets gæld og finansieringssituation. Forsker Michael Friis Pedersen Landbrugets gæld og finansieringssituation Forsker Michael Friis Pedersen mfp@ifro.ku.dk Disposition: 1. Landbrugets samlede balance 2. Finanskrisen og risikotillæg 3. Ophør af afdragsfrihed 4. Investeringer

Læs mere

Findes den gennemsnitlige cyklist?

Findes den gennemsnitlige cyklist? Findes den gennemsnitlige cyklist? Hans Skov-Petersen hsp@life.ku.dk Geoscience and natural resources Henrik Meilby Jette Bredahl Jacobsen Suzanne Elisabeth Vedel Food and Resource Economics University

Læs mere

Vandforsyningens Water Footprint

Vandforsyningens Water Footprint Vandforsyningens Water Footprint En metode til at evaluere vandforsyningens ferskvandspåvirkning. Af: Martin Rygaard, Berit Godskesen, Anne-Marie Hybel og Ryle Nørskov Gejl Water Footprint Vandfodspor

Læs mere

Fremadrettet forvaltning af tobis i Nordsøen Partnere: Projektleder: Lotte Worsøe Clausen

Fremadrettet forvaltning af tobis i Nordsøen Partnere: Projektleder: Lotte Worsøe Clausen Fremadrettet forvaltning af tobis i Nordsøen Partnere: Projektleder: Lotte Worsøe Clausen Projekt søgt under EHFF ordningen i november 2015 Fremadrettet forvaltning af tobis Tobisen er vigtig for os og

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Værdisætning af økosystemtjenester i et nationalt naturnetværk i Danmark Vogdrup-Schmidt, Mathias; Strange, Niels; Olsen, Søren Bøye; Ravensbeck, Lars;

Læs mere

Definition af industriel bæredygtighed i landbrugs- og fødevaresektoren Bosselmann, Aske Skovmand

Definition af industriel bæredygtighed i landbrugs- og fødevaresektoren Bosselmann, Aske Skovmand university of copenhagen University of Copenhagen Definition af industriel bæredygtighed i landbrugs- og fødevaresektoren Bosselmann, Aske Skovmand Publication date: 2012 Document Version Peer-review version

Læs mere

- Den faglige baggrund for lavbundsordningen -

- Den faglige baggrund for lavbundsordningen - 7 th Int. Childhood Cancer Cohort Consortium Workshop, Lyon, France AARHUS UNIVERSITY DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY 8 juni 2017 - Den faglige baggrund for lavbundsordningen - UNI VERSITET

Læs mere

STATUS FOR DCE OG STRATEGISKE UDFORDRINGER FOR 2014

STATUS FOR DCE OG STRATEGISKE UDFORDRINGER FOR 2014 26. JUNI 2014 STATUS FOR DCE OG STRATEGISKE UDFORDRINGER FOR 2014 DIREKTØR DCE Siden sidst, organisatorisk Ny rammeaftale med Miljøministeriet er underskrevet Ny rammeaftale med Grønlands Selvstyre er

Læs mere

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 72 2003 Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter Jesper S. Schou, Anna Bodil Hald og Pernille Kaltoft Danmarks Miljøundersøgelser Christian

Læs mere

Anvendelse af BPT til manuel test

Anvendelse af BPT til manuel test DIAS 1 Konference HP Test brugergruppen Anvendelse af BPT til manuel test Agenda DIAS 2 _ Præsentation af mig selv _Manuel BPT _ Manuel BPT i KMD _Konklusion _ Diskussion og spørgsmål Præsentation DIAS

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Prioritering af indsatser i den danske natur

Prioritering af indsatser i den danske natur Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen,

Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet/Det Miljøøkonomiske Råds formandskab Præsentation ved Miljøøkonomisk Seminar, Økonomisk Institut, 8. Marts 2012

Læs mere

CBD COP13 - teknisk gennemgang

CBD COP13 - teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE?

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs mere

HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI

HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI Baggrund 40 % af energiforbruget i Europa sker i bygninger (opvarmning,

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

klimaudfordringen - hos 24 landmænd Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

NATUR, ØKONOMI & VELFÆRD. Rapport fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe vedrørende økonomi & velfærd

NATUR, ØKONOMI & VELFÆRD. Rapport fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe vedrørende økonomi & velfærd NATUR, ØKONOMI & VELFÆRD Rapport fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe vedrørende økonomi & velfærd 2 INDHOLD 0. Sammenfatning, konklusioner og anbefalinger.. 5 1. Indledning... 13 1.1. Prioritering og naturbeskyttelse

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Morten Gylling Seniorrådgiver Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad er Bioøkonomi Bioøkonomien går ud på at anvende restprodukter

Læs mere

ZA4735. Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4735. Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4735 Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark Flash Eurobarometer on biodiversity Flash 219 questionnaire Q1. Kender du til ordet biodiversitet? [KUN ET SVAR MULIGT]

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014 Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Resultater af analyser af vandprøver

Resultater af analyser af vandprøver Carsten Søborg Andersen Tranumvej 22 sted: 749 Drænudløb Jordtype: 80 % JB 2 20 % JB 4 Afgrøde 2012 / efterår 2012: 80 % Korn / Bar jord 20 % Roer 193 mm 1065 17 i dræn 8 cm 8,01 8,60 0,03 8 Januar 10

Læs mere

Sælg dine kompetencer og få job! by Anette M. Pierce CBS May 31, 2016

Sælg dine kompetencer og få job! by Anette M. Pierce CBS May 31, 2016 Sælg dine kompetencer og få job! by Anette M. Pierce CBS May 31, 2016 1 Dine kompetencer Formidling I CV og ansøgning Formidling i jobsamtaler Dine Guldhistorier KLIK FOR AT REDIGERE TYPOGRAFI I MASTEREN

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Alkohol. Spørgsmål 2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Menneskets evolution

Spørgsmål nr.1. Alkohol. Spørgsmål 2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Menneskets evolution Spørgsmål nr.1 Alkohol Med udgangspunkt i det vedlagte bilagsmateriale skal du holde et kort oplæg om hvordan alkohol påvirker nervesystemet. Analyser artiklerne og udvælg det biologisk relevante indhold,

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

Landbrugets globale *47 udvikling

Landbrugets globale *47 udvikling Landbrugets globale *47 udvikling Den globale udvikling for et bæredygtigt landbrug, der skal producere nok mad, energi og industriråvarer til en stadig markant stigende verdensbefolkning Henning Otte

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Aktører II: Eliter. Erik Gahner Larsen. Offentlig politik

Aktører II: Eliter. Erik Gahner Larsen. Offentlig politik Aktører II: Eliter Erik Gahner Larsen Offentlig politik 1 / 30 Eksamen Arbejder på ekstra vejledning Intet er fastlagt endnu Dato for reeksamen Mandag den 27. februar Aflevering, hjemmeopgave kl. 12.00

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?

Læs mere