Naturen i Fanø Kommune

Transkript

1 Naturen i Fanø Kommune Bilagsrapport til Naturkvalitetsplan for Ribe Amt Oktober 2006

2 Udgiver: Udarbejdet af: Print: Forsidefoto: Ribe Amt, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. Anne-Vibe Jensen i samarbejde med Inge Nagstrup, Jens Vahl og John Frikke (fugle). Trykkeriet, Ribe Amt. Motiv fra Fanø Strand af Anne-Vibe Jensen. Øvrige fotos: Anne-Vibe Jensen; temaboks (Klokke-ensian), fi gur 2, 8 11, 13, 14, 19, 20, 23. John Frikke; fi gur 1. Jan Ryttergaard/Øivin Jensen; fi gur 21. Reno Lindberg; fi gur 10. Signe Nordmand Poulsen; figur 16, 18. Kim Aaen/Nature Eyes; temaboks (Ensian blåfugl). Oplag: 25 stk. Rapporten samt kortbilag kan desuden downloades fra amtets hjemmeside ( Udgivet: Oktober Kortbilag: Kortene er udarbejdet af Ribe Amt. Grundkort: Kort- og Matrikelstyrelsen.

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Naturkvalitetsplanens baggrund og fremtidige anvendelse Naturen i Fanø Kommune Landskabet Naturarealerne Værdisætning Målsætning Hovedindsatsområder Beskrivelse af værdifulde naturområder i Fanø Kommune Nordfanø Halen Albuebugten og Sønderho Hede Sydfanø og Havside bjerge Paradisdalen, Gåsehullerne og sommerhusområdet Ordliste Anvendt litteratur og henvisning til nyttige hjemmesider Litteratur Nyttige hjemmesider 43 Kortbilag 1: Kort med alle 3-lokaliteter i Fanø Kommune. Kortbilag 2: Kort med målsætning af 3-lokaliteter i Fanø Kommune.

4 1.0 Indledning Naturkvalitetsplanens formål Naturkvalitetsplanen er en del af amtets regionplanlægning. Amtet besluttede i efteråret 1998, inspireret af flere andre amter, at udarbejde en naturkvalitetsplan for Ribe Amt. Planlægningsarbejdet er blevet særligt aktuelt, idet Wilhjelmudvalgets rapport fra august 2001 anbefaler, at der i forbindelse med regionplanrevision 2005 gennemføres naturkvalitetsplanlægning i alle landets amter. I 2002 har staten givet samme anbefaling og i 2003 har Miljøministeriet udgivet et idékatalog for naturplanlægning, som bygger på de hidtidige erfaringer bl.a. fra en række amter. Planlægningsarbejdet er primært tænkt som et redskab for amtets egen indsats på naturforvaltningsområdet. Derudover er det tanken, at amtets kommuner, interesseorganisationer og borgerne generelt her kan finde viden om amtets spændende naturområder samt hente inspiration til selv at arbejde videre med større og mindre tiltag, der kan forbedre amtets naturværdier. Naturkvalitetsplanens indhold Naturkvalitetsplanens afgrænsning Ribe Amts naturkvalitetsplan indeholder dels en statusbeskrivelse af amtets naturområder og dels en planlægning af den fremtidige indsats for at bevare og forbedre naturområderne. Naturkvalitetsplanlægningen er bygget op over de principper, der siden begyndelsen af 1980 erne er brugt på vandløbsområdet med en overordnet målsætning for de enkelte naturområders fremtidige naturkvalitet, og en vurdering af hvorvidt målsætningen er opfyldt. Eftersom det kun er de biologiske forhold, der er inkluderet i statusbeskrivelsen, indgår der ikke en vægtning af naturområdernes rekreative og kulturhistoriske værdi i amtets naturkvalitetsplan. Rekreative og kulturhistoriske forhold er behandlet i andre dele af amtets regionplanlægning. Rapportens anbefalinger er derfor anført ud fra en ren biologisk synsvinkel, og anbefalingerne vil i en række tilfælde skulle afvejes med andre interesser. Naturkvalitetsplanen består af følgende dele: 1. En sammenfattende redegørelse med administrative retningslinier, der er indarbejdet i regionplanen. 2. En naturtype-rapport med en nærmere gennemgang af de forskellige naturtyper og deres naturindhold og udbredelse i amtet. 3. Fjorten rapporter med beskrivelse af kommunernes naturværdier. Denne rapport beskriver naturen i Fanø Kommune og indeholder en generel beskrivelse af kommunens naturforhold, herunder værdi- og målsætninger af naturområderne. Derudover findes en vurdering af de landskabsbiologiske sammenhænge og af de hovedindsatsområder, hvor en øget indsats for naturforbedring har første prioritet. Rapporten indeholder endvidere en gennemgang af kommunens vigtigste naturområder, samt et kort, der viser målsætningen for den enkelte naturlokalitet, med angivelse af om målsætningen er opfyldt. Sidst i rapporten er der en ordliste med forklaring på fagord anvendt i rapporten og en litteraturliste inklusiv liste over relevante hjemmesider. 2

5 Amtets viden og administration Principper for værdi- og målsætning Søerne Luftfototolkning og feltbesigtigelse 2.0 Naturkvalitetsplanens baggrund og fremtidige anvendelse Naturkvalitetsplanen er primært baseret på de områder, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft d. 1. juli 1992, og ifølge lovens 3 er flg. naturtyper beskyttet mod tilstandsændringer: heder, moser, enge, overdrev og strandenge der enkeltvis eller tilsammen er større end 2500 m 2, og søer større end 100 m 2. I forbindelse med planens forundersøgelser har det været højt prioriteret at få udarbejdet en god beskrivelse af så mange 3-lokaliteter som muligt. Amtets viden om 3-lokaliteterne har hidtil, i grove træk, været begrænset til en kortlægning af den geografiske udbredelse af de arealer, hvor forbudsbestemmelserne i naturbeskyttelsesloven gælder. Hovedformålene med planen er at få beskrevet det nuværende naturindhold og det naturmæssige potentiale i disse arealer. Det er amtets intention at vende forvaltningen af 3-arealerne fra en passiv administration af beskyttelsesbestemmelserne til en aktiv og fremadrettet udpegning af indsatsområder og en målrettet anvendelse af midler til naturpleje, naturgenopretning og naturvenlig landbrugsdrift. I rapporten Naturtyper i Ribe Amt er de enkelte naturtyper nærmere beskrevet med hensyn til naturindhold og udbredelse i amtet, og her kan man også finde mere om principperne for planens værdisætninger og målsætninger af 3-lokaliteterne. De fleste søer og vandhuller er af ressourcemæssige årsager endnu ikke nærmere beskrevet. Loven omfatter søer og vandhuller, der er større end 100 m 2, og af disse er der registreret ca i Ribe Amt, heraf 227 i Fanø kommune. Søer, der er større end 0,75 ha, er uddybende beskrevet i rapporten Registrering af søer i Ribe Amt fra Resten af søerne er indtil videre forsynet med en generel målsætning. De øvrige 3-lokaliteter er alle gennemgået i forbindelse med planens forundersøgelser. I Fanø kommune drejer det sig om 327 lokaliteter. Ca. halvdelen er kort beskrevet og værdisat på baggrund af tolkning af farveluftfotos fra 1995 med et såkaldt spejlstereoskop og digitale luftfotos fra Det drejer sig primært om de mest kulturprægede og dermed naturmæssigt fattigste lokaliteter som f.eks. kulturenge, der omlægges med jævne mellemrum. De resterende lokaliteter er alle beskrevet og vurderet ved besøg i felten. Her er som et minimum indsamlet oplysninger om plantesamfund og dominerende plantearter og om områdets generelle tilstand. På de mere spændende lokaliteter og på lokaliteter med mulighed for naturforbedring er der udarbejdet mere omfattende plantelister og medtaget oplysninger om en lang række forhold som f.eks. udnyttelse, driftsforhold, fugtighedsforhold, påvirkninger og behov/mulighed for naturpleje eller naturgenopretning. Det er primært lokalitetens plantevækst, der er nærmere beskrevet i forbindelse med naturkvalitetsplanen, da fordelingen af almindelige og sjældne plantearter er en god indikation af lokalitetens tilstand og naturforbedringspotentiale. Ved udarbejdelsen af lokalitetsbeskrivelserne har amtet desuden benyttet data, der er indsamlet i forbindelse med Atlas Flora Danica-projektet (se ordlisten). Oplysninger om dyrelivet er vanskeligere at registrere ved en undersøgelse af denne type, men det er medtaget, hvor det har været muligt; der 3

6 er især medtaget en del oplysninger om forekomst af padder. Artsnavne vil i rapporten være angivet med fed skrifttype, mens slægtsnavne er angivet med almindelig skrifttype. Database GIS Databasens anvendelse Amtet videregiver oplysninger Amtet modtager oplysninger Alle oplysningerne fra luftfotogennemgangen og feltarbejdet er indtastet i en database. Det er således muligt at søge oplysninger om naturforholdene på en bestemt lokalitet eller i et bestemt område. Det er også muligt at søge efter hvor en bestemt planteart er fundet, hvor der er fundet moser med overgangsrigkær, eller hvor der er fundet lokaliteter med sjældne planter eller dyr osv. Databasen er desuden koblet sammen med amtets GIS (Geografisk Informations System). Det gør det muligt at producere kort med de søgte, arealrelaterede oplysninger; f.eks. et kort med udbredelsen af planten klokke-ensian i Fanø Kommune (se Temaboks på side 11). Databasens oplysninger vil sammen med selve naturkvalitetsplanen fremover være et vigtigt arbejdsredskab for amtet; f.eks. ved behandling af de mange dispensationsansøgninger fra borgere og myndigheder, men også ved planlægning af større tekniske anlæg så som veje, kabelføringer og lignende. Oplysningerne fra naturkvalitetsdatabasen vil desuden blive anvendt i amtets prioritering af pleje- og naturgenopretningsopgaver og ved forvaltningen af de forskellige tilskudsmidler til private lodsejere. Det vil dermed blive muligt at sikre, at de begrænsede midler, der er til rådighed, anvendes der, hvor der er mest brug for dem, og der hvor man kan få mest natur for pengene. Det er imidlertid også meningen, at oplysninger fra databasen kan videregives til kommunerne og andre myndigheder samt til lodsejere, foreninger, studerende og andre, der er interesserede i naturforholdene i Ribe Amt. Det forventes specielt, at oplysningerne fra databasen bliver et værdifuldt arbejdsredskab for de nye storkommuner efter kommunalreformen i Databasens oplysninger bør løbende ajourføres og suppleres. Amtets Natur- og Landskabskontor modtager i den forbindelse meget gerne oplysninger om særlige naturforhold. Det kan f.eks. være oplysninger om følgende: Forekomst af sjældne plante- og dyrearter fra den nationale rød- og gulliste. Forekomst af arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivet. Særligt store forekomster af halvsjældne eller egnskarakteristiske arter. Forekomst af lokaliteter med specielle eller sjældne vegetationstyper, hvor vegetationen er særlig karakteristisk for den pågældende vegetationstype. 4

7 3.0 Naturen i Fanø Kommune 3.1 Landskabet Fanø en ø i Vadehavet En ø i forandring Fanø er den nordligste af de tre store øer i det danske vadehav, og er ca. 17 km lang og indtil 5 km bred med et areal på 56 km 2. Den er dannet som en barriereø, hvor der med tiden er udviklet klitter af det aflejrede sand. Den centrale del af øen domineres således af et klitlandskab med klitrækker, en flad sandslette samt en afblæsningsflade i sydøst med flere parabelklitter. Langs øst- og nordkysten af øen findes marskdannelser af varierende bredde. Langs hele vestkysten er der en bred sandstrand. Fanø er under stadig forandring, idet nord- og vestkysten er stærkt eksponeret for vind og strøm. På øens nordlige del sker der til stadighed en aflejring af sand fra Skallingen, der medfører at den store sandbanke Søren Jessens Sand vokser. Sandbanken er tør ved normal vandstand og er i stadig forandring. Den er gennem de seneste år vokset betragteligt og er nu landfast med Fanøs nordkyst. Stranden bliver bredere og en ny strandeng er ved at blive dannet på stranden fra Pælebjerg og sydpå til opkørslen ved Sønderho. Sydspidsen af Fanø har siden 1960 erne oplevet en omfattende nedbrydning, særligt kraftigt i forbindelse med stormfloderne i 1976, 1981 og Senest har stormen i januar 2005 medført at klitrækken ved stranden syd for Sønderho er blevet gennembrudt. Til gengæld aflejres nyt sand på Hønens sydøstligste spids. Øst for Sønderho sker der en udvidelse af marskdannelsen på sandbankerne Fuglsand, Trinden og på Keldsand. På længere sigt er det begyndelsen til dannelse af nye småøer. Figur 1. Den sydlige del af Fanø set fra luften. 5

8 Offentlig ejet og plejet natur Skovene Plantager Klitter EF-habitatområde 3.2 Naturarealerne Størstedelen af naturområderne på Fanø er ejet af staten, ved Oxbøl Statsskovdistrikt. De statsejede arealer er plantagerne og de store hedeområder på den sydlige del af Fanø. Statens naturplejeindsats på Fanø er nu koncentreret om de arealer Oxbøl Statsskovdistrikt plejer i forbindelse med det store klithedeprojekt (se senere). Fanø Kommune ejer mindre hedeområder. Ribe Amt har i samarbejde med Fanø Kommune for år tilbage deltaget i et plejeprojekt omkring førstegangspleje af lynghede på nogle arealer syd for Fanø Klitplantage. Fanø Kommune har nu overtaget plejeopgaven. Der er i øjeblikket planer om at lave et mindre hedeplejeprojekt på Sønderho Hede, hvor skolebørn fra Nordby skole, i samarbejde med naturvejlederen, vil fjerne træopvækst på heden. Derudover er en del arealer drevet ekstensivt med græsning og høslet, med støtte fra forskellige MVJ-ordninger. Hertil kommer nogle små private plejeprojekter. Skovene er ikke i sig selv omfattet af Naturkvalitetsplanen, men de udgør en væsentlig del af kommunens natur og er et vigtigt levested for en lang række plante- og dyrearter. Skovene indgår som et naturligt element i forbindelse med planens vurderinger af landskabsbiologiske sammenhænge, men der er ikke udarbejdet beskrivelser af naturindholdet i de enkelte skove. Skovområderne på Fanø er beliggende midt på øen og på Halen. Skovene består primært af plantager med bjergfyr, der er anlagt i slutningen af 1800 tallet med det formål af forhindre sandflugt. Fyrreplantagerne er statsejede og drives af Oxbøl Statsskovdistrikt. Plantagen består af ret åben beplantning på kuperet klitterræn med undervegetation af karakteristiske hedeplanter som hedelyng, revling, mosser og laver. På de mere lavtliggende arealer ses en del opvækst af birk, bævreasp og glansbladet hæg. Skovene bruges rekreativt, og omkring Pælebjerg, der er Fanø højeste punkt, findes et meget benyttet stisystem og en populær skovlegeplads. Langs Fanøs vestkyst findes en markant række af kystklitter. De yderste klitter (hvid og grøn klit) er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og dermed heller ikke af naturkvalitets planlægningen. Klitter der har hedevegetation med dværgbuske (grå klit og klithede) eller afgræssede klitter er omfattet af loven som hede og overdrev, og vil blive nærmere beskrevet senere i rapporten. Den hvide klit, der ligger yderst mod stranden, er delvis vegetationsløs og delvist bevokset med sand-hjælme og marehalm. Indenfor den ydre klitrække findes den grønne klit, hvor vegetationen er mere sammenhængende. Selvom sand-hjælme stadig er almindelig, findes her en række andre urter og græsser, da den grønne klit er den mest artsrige klittype. I sommerperioden kan den grønne klit være meget farverig og dækket af blomstrende urter som smalbladet timian, gul snerre, klit-stedmoderblomst, bakke-nellike og klit-limurt. Klitterne langs Vesterhavet er som naturtype noget særligt. De store klitstrækninger er enestående nationalt set, men også i europæisk sammenhæng, og vi har dermed en særlig forpligtelse til at bevare klitterne. Klitterne indgår i EF-habitatområde Vadehavet som er udpeget på grundlag af en række naturtyper som f.eks. stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), fugtige klitlavninger, tørre dværgbusksamfund (heder) og hvide klitter og vandremiler. 6

9 Figur 2. Klit-limurt vokser i den grønne klit. Procentvis fordeling af arealer i Fanø Kommune Skov 13,9% Landbrugsarealer 17,6% Øvrige arealer 13% (byer, veje mm.) 3-arealer 55,5% Figur 3. Fanø kommunes arealfordeling på landbrugsarealer, skov, 3- arealer (natur) og by, vej m.m. 3-arealerne Naturkvalitetsplanen er primært koncentreret omkring de naturområder, der er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3. Disse 3-arealer udgør ca. 55,5% af kommunens areal i alt ca ha fordelt på 559 lokaliteter. De 227 søer udgør antalsmæssigt 40% af 3-arealerne, og de er som tidligere nævnt endnu ikke nærmere beskrevet og har foreløbigt fået en generel værdi- og målsætning. Beliggenheden af 3-arealerne er vist på kortbilag 1, og fordelingen på naturtyperne hede, overdrev, mose, fersk eng, strandeng og sø/vandhul fremgår af figur 4. Fanø Kommune har med sine 55,5% beskyttet natur den største andel af 3-arealer i Ribe Amt. 7

10 Fordelingen på naturtyperne i forhold til amtsgennemsnittet viser, at der er en større andel af heder og strandenge samt en mindre andel af ferske enge end på amtsplan. Procentvis fordeling af 3-områdernes areal i Fanø Kommune Fersk eng 1,4% Sø 1,0% Strandeng 25,9% Hede 47,9% Overdrev 8,1% Mose 15,7% Figur 4. 3-arealernes fordeling på naturtyperne Værdiklasserne 3.3 Værdisætning I forbindelse med ovennævnte beskrivelser af de beskyttede områder har de enkelte lokaliteter fået karakter for naturværdien. Værdisætningen er foretaget efter en række kriterier, som er kort beskrevet i skemaet på side 8. Følgende værdiklasser er anvendt: A B C Lokaliteter med særlig høj naturværdi Lokaliteter med middelhøj naturværdi Lokaliteter med begrænset naturværdi Der er i alt 106 A-lokaliteter, 102 B-lokaliteter og 124 C-lokaliteter. Fanø kommune adskiller sig fra de fleste andre kommuner i amtet ved at have en forholdsvis stor andel af A-værdisatte lokaliteter og en mindre andel af C-værdisatte lokaliteter. Man skal være opmærksom på, at når der kun anvendes tre værdiklasser, dækker hver klasse over et meget bredt spænd af naturkvaliteter. 8

11 Værdisætning af naturtyper i Ribe Amt Naturgrundlag Naturindhold Værdiklasse A Kulturpåvirkning Landskab Flora Fauna Jordbunden aldrig (eller meget sjældent) forstyrret. Meget lang og stabil ekstensiv driftsperiode eller ingen drift. Ingen gødskning, sprøjtning eller dræning. Ingen alternativ udnyttelse. Specielt værdifuldt landskab. Lokaliteten er beliggende indenfor regionplanens naturområde i større landskabelig sammenhæng med andre lokaliteter, skove eller vandløb. Lokaliteten har særlig betydning som f.eks. spredningskorridor eller trædesten. Flora særlig karakteristisk for naturtypen. Meget artsrig vegetation. Forekomst af arter fra den regionale ansvarseller rødliste, arter fra den nationale rød- eller gulliste eller A-arter fra taxonlisten. Ofte særlig typisk eller artsrig fauna for lokaliteten. Stor forekomst af truede eller sjældne arter. Rødliste-arter. B Uregelmæssig eller ændret drift. Ingen eller kun lille påvirkning af gødskning, sprøjtning eller dræning. Nogen påvirkning af rekreativ eller alternativ udnyttelse. Typisk landskab. Lokaliteten er beliggende indenfor regionplanens naturområde eller i landskabelig sammenhæng udenfor naturområdet. Lokaliteten indgår i spredningskorridorer eller har betydning som trædesten eller lignende. Flora karakteristisk for naturtypen. Forekomst af B-arter fra taxonlisten. Fauna karakteristisk for naturtypen. Forekomst af truede eller sjældne arter. Gulliste-arter. C Ustabil drift eller ændret drift i seneste årti. Meget tilgroede, næringsstofbelastede eller dræningspåvirkede samfund. Præget af rekreative aktiviteter eller alternativ udnyttelse. Lille landskabeligt isoleret lokalitet. Enkelt mindre lokalitet i landbrugsområde. Flora mindre karakteristisk. Artsfattigt tilgroningssamfund. Forekomst af mange gødskningstolerante arter. Fauna mindre karakteristisk og veludviklet. Figur 5. Skema der viser kriterierne for værdisætning af naturtyper i Ribe Amt. 9

12 Fordeling af naturtyper Mange heder og moser er truet Næringsfattige moser og heder har høj naturværdi Områdebeskrivelser Fordelingen af de tre værdisætningsklasser på de forskellige 3-beskyttede naturtyper fremgår af figur 6. Det ses blandt andet, at de fleste ferske enge er lavt værdisat, hvilket skyldes at mange enge er kulturenge der af og til omlægges og gødskes. Til gengæld har alle strandenge en middel eller høj værdi, da de fleste strandenge drives ekstensivt med afgræsning eller er uden drift. Heder, moser og overdrev fordeler sig mere jævnt i de tre værdiklasser. Forklaringen er, at der på Fanø findes mange A-værdisatte moser og heder i de store uberørte naturområder på Halen og på den sydlige del af øen, og der findes A-værdisatte overdrev (afgræssede klitter) på den nordlige del af øen. På mere kulturpåvirkede arealer i sommerhusområderne, og i tilknytning til byområderne findes mange moser og heder med B- og C-værdi. På Fanø er der i de store uberørte naturområder en del moser og heder, der er truet af tilgroning. Selvom tilførslen af luftbåren kvælstof er mindre end i andre dele af landet, udgør den stadig en trussel mod de særlige næringsfattige naturtyper, der er karakteristiske på Fanø. I sommerhusområderne er naturværdierne primært truet af tilførsel af næringsstoffer fra de ukloakerede sommerhusbebyggelser og tilgroning med plantede bjergfyr, rød-el, pil, og rynket rose. I forbindelse med undersøgelsens feltarbejde er der foretaget en underopdeling af de 3-beskyttede naturtyper i forskellige vegetationstyper. Ved en analyse af dette materiale ses, at 88 af de 106 mest værdifulde lokaliteter i Fanø Kommune (A-lokaliteterne) er næringsfattige mose- og hedelokaliteter. Disse vegetationstyper benævnes i fagsproget ekstremfattigkær, hedemose, lavhede, og dværgbuskhede. Overvægten af næringsfattige vegetationstyper blandt A-lokaliteterne skyldes, at det er den oprindelige vegetationstype i det udvaskede klitlandskab på Fanø. I temaboksen side 11 findes en beskrivelse og et udbredelseskort over planten klokke-ensian på Fanø. Klokke-ensian er en karakterplante for vegetationstyperne ekstremfattigkær og hedemose. I rapportens kapitel 4 findes en gennemgang og beskrivelse af kommunens særligt værdifulde områder og lokaliteter. 10

13 De 106 A-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper Moser og kær Fersk eng Overdrev Strandeng Heder De 102 B-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper Moser og kær Fersk eng Overdrev Strandeng Heder De 124 C-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper Mose (og kær) 28 Fersk eng Overdrev Hede Figur 6. Fordelingen af værdisætninger på naturtyper. Tallene angiver antal lokaliteter. 11

14 Temaboks: Klokke-ensian i Fanø Kommune Ensian-blåfugl. Klokke-ensian med æg af ensian-blåfugl. Udbredelse af klokke-ensian i Fanø Kommune. De blå prikker angiver centrum af de 27 lokaliteter hvor der er registreret en eller flere bestande af klokke-ensian. Ensian-blåfuglen; sjælden i Danmark Den smukke klokke-ensian er en karakterplante for den næringsfattige hedemose, (ekstremfattigkær), og den findes stadig ret almindeligt udbredt på Fanø, men er sjælden i store dele af landet. Det første danske fund af den sjældne dagsommerfugl ensian-blåfugl blev gjort på Fanø i Sommerfuglen suger nektar af klokkelyng, der ofte vokser sammen med klokke-ensian, og den lægger sine æg på ensianplanten. Larven lever de første 2-3 uger i ensianknoppen, hvorefter den lader sig falde ned på jorden, hvor den bliver adopteret af en bestemt myreart. Myrerne bringer larven ned i myretuen, hvor de fodrer den hele vinteren. Til gengæld udskiller larven et sødt sekret, som myrerne spiser. Ensian-blåfuglen er helt afhængig af områder med store bestande af klokkelyng og klokke-ensian for at bevare en levedygtig bestand. Fanø Kommune har stadig en stor bestand af klokke-ensian, og ensian-blåfugl findes på en del lokaliteter. Skal vi opfylde ønsket om at bevare den danske natur så alsidig som muligt, så har vi en særlig forpligtigelse til at passe på de fugtige klitlavninger og hedemoser, så deres enestående plante- og dyreliv kan bevares. 12

15 Principper Regionplanen Målsætningsklasser 3.4 Målsætning De enkelte lokaliteter er blevet målsat efter principper, som er beskrevet i regionplanen og i rapporten Naturtyper i Ribe Amt. Målsætningerne er optaget i regionplanen, som også indeholder administrative retningslinier for de enkelte målsætningsklasser. Målsætningerne er dermed bindende for Ribe Amts og andre myndigheders administration og planlægning. Samtidig er målsætningerne et udtryk for, i hvor høj grad amtet vil søge at kanalisere midler til bevaring eller forbedring af naturindholdet på lokaliteten. A-målsætning er givet til alle A-værdisatte lokaliteter samt typisk til de B-værdisatte lokaliteter, hvor der vurderes at være oplagte muligheder for naturforbedring, eller hvor landskabsbiologiske sammenhænge og/eller særlige artsforekomster betinger, at der bør gøres en indsats. B-målsætning er givet til resten af de B-værdisatte lokaliteter samt typisk til de C-værdisatte lokaliteter, der indgår i væsentlige landskabsbiologiske sammenhænge. C-målsætning er typisk givet til landskabeligt isolerede, C-værdisatte lokaliteter, hvor naturforbedring ikke vurderes at være realistisk. Målsætning i Fanø Kommune På kortet bagest i rapporten er indtegnet målsætningerne for Fanø Kommunes 3-arealer. Her er også angivet, om målsætningen er opfyldt for den enkelte lokalitet. Målsætningen af lokaliteter i Fanø Kommune afspejler det generelle billede, at B- og C-værdisatte lokaliteter der er beliggende i større biologisk sammenhængende- eller relativt uspolerede naturområder får en målsætning, der ligger højere end værdisætningen. Det er et udtryk for, at disse lokaliteter har et større potentiale for en forbedret naturværdi end mere isolerede lokaliteter. Dels er det i disse områder, vi finder de mest værdifulde lokaliteter, og dels er der landskabelige sammenhænge, der gør det muligt for planter og dyr at spredes til nye lokaliteter. En prioritering af indsatsen til naturforbedrende aktiviteter vil i disse områder kunne bevare de mest værdifulde lokaliteter og på længere sigt medvirke til, at de øvrige lokaliteter kan opfylde den høje målsætning. På figur 7 er vist et diagram over antallet af A- B- og C-målsætninger med angivelse af hvor mange lokaliteter, der opfylder målsætningen. Det ses af søjlerne i figur 7 at ca. 1 /3 af de A målsatte og knap halvdelen af de B målsatte lokaliteter ikke opfylder målsætningen. Disse lokaliteter har gode muligheder for at udvikle sig til mere artsrige og mere værdifulde naturområder, men mange af lokaliteterne er afhængige af en eller anden form for pleje, driftsændring eller lignende, for at målsætningen kan opfyldes. De i alt 81 lokaliteter, der er C-målsatte, er primært lokaliteter, der er beliggende i sommerhusområder eller byområder, og hvor det skønnes, at lokaliteten er så kulturpåvirket eller isoleret, at det vil være vanskeligt eller urealistisk at forbedre naturværdien væsentligt. 13

16 Lokaliteter fordelt på målsætning Målsætning ikke-opfyldt Målsætning opfyldt Antal A-målsætning B-målsætning C-målsætning Figur 7. Søjlediagram over antallet af A- B- og C- målsatte lokaliteter med angivelse af antallet af lokaliteter, der opfylder målsætningen. A-målsatte lokaliteter B-målsatte lokaliteter C-målsatte lokaliteter De A-målsatte lokaliteter ligger primært i 5 større naturområder: 1) Nordfanø, 2) Halen, 3) Albuebugten og Sønderho Hede, 4) Sydfanø og 5) Paradisdalen og Gåsehullerne. De B-målsatte lokaliteter er primært hederne i sommerhusområderne, strandrørsumpene langs vestkysten og en række engområder, der ligger i internationale beskyttelsesområder. Derudover har en række mindre lokaliteter i plantagerne og lokaliteter i tilknytning til A-målsatte områder fået en B-målsætning. De C-målsatte lokaliteter er overvejende mose- og englokaliteter i sommerhusområderne, og små og isolerede lokaliteter spredt rundt i kommunen. 14

17 Natura 2000-nettet Den biologiske hovedstruktur 3.5 Hovedindsatsområder Danmark har forpligtet sig til at medvirke til at styrke spredningsmulighederne og dermed sikre stabile bestande af de vilde plante- og dyrearter. Dette skal ske på tværs af Europas landegrænser ved etablering og forbedring af et netværk af økologiske forbindelser og levesteder det såkaldte Natura 2000-net, der består af de internationale naturbeskyttelsesområder (Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder). Netværket udgør sammen med regionplanens naturområdeudpegning den samlede ramme for de økologiske forbindelseslinier i amtet. Et af de væsentlige formål med amtets Naturkvalitetsplan er at udpege hovedstrukturen i det samlede netværk af naturområder, så der kvalificeret kan peges på, hvilke naturbevarings-, naturforbedrings- og naturgenopretningsindsatser, der vil gøre mest gavn. I de fleste andre kommuner i amtet udgør naturområderne et mere eller mindre sammenhængende netværk primært beliggende i ådalene. Her har det været relevant/aktuelt at udpege hovedindsatsområder naturområder af højeste prioritet. I Fanø Kommune er hovedstrukturen meget kompakt og dækker en meget stor andel af kommunens areal. Derfor vil en sådan udpegning omfatte omkring halvdelen af kommunens areal. Det vil ikke give mening, da der således ikke vil være tale om en prioritering mellem kommunens naturområder, men nærmere en udpegning af kommunens samlede natur. I denne rapport er det i stedet valgt at beskrive og belyse den store variation af natur, der findes indenfor kommunen ved at fremhæve de mest værdifulde og egnskarakteristiske naturområder i kommunen. Det drejer sig om de 5 områder, som er nævnt i afsnit 3.4: 1) Nordfanø, 2) Halen, 3) Albuebugten og Sønderho Hede, 4) Sydfanø og 5) Paradisdalen, Gåsehullerne og sommerhusområdet. Figur 8. Grå klitter med vindbrud i Havside bjerge. 15

18 Mål for hovedindsatsområderne Lokalitetsbeskrivelserne i kapitel 4 angiver for nogle af lokaliteterne en række konkrete mål vedrørende arealernes drift og pleje. Generelt kan det siges, at følgende mål er højt prioriterede indenfor amtets biologiske hovedstruktur: At skabe sammenhæng i naturområderne. Målet er ofte at holde ådalene udenfor omdrift, hvilket også er til gavn for vandløbene. At fastholde nuværende ekstensiv landbrugsdrift. At ekstensivere driften på indsatsområdets intensivt drevne kulturenge evt. i forbindelse med vandstandshævning. At genindføre græsning eller høslæt på lokaliteter, der er truet af tilgroning. At omgive højt målsatte lokaliteter med en bufferzone (stødpude), der øger naturarealet og mindsker kulturpåvirkningen fra de dyrkede arealer. At skabe korridorer, der giver planter og dyr mulighed for at sprede sig imellem naturområderne. At øge den biologiske variation ved etablering af småbiotoper i landbrugsområder, i særdeleshed hvor der er kendskab til særlige artsforekomster. På Fanø er forudsætningerne for at iværksætte aktiviteter med naturforbedrende sigte gode. Alle arealer med mulighed for landbrugsdrift er udpeget til SFL-område, hvilket giver mulighed for at søge støtte til ekstensivering af driften. Hertil kommer, at store dele af naturarealerne er offentligt ejet, og her har det offentlige ifølge loven en plejeforpligtelse. Der er i øjeblikket igangsat et større klithedeprojekt, der har medfinaciering fra EU (se senere). På Fanø er korridornettet som beskrevet meget kompakt og sammenhængende, og de vigtigste mål for indsatsen med naturforbedring i de højt målsatte områder er: At ekstensivere driften på de intensivt dyrkede kulturenge, der ligger i naturområde og indenfor de internationale beskyttelsesområder. At stoppe grøftning og afvanding af værdifulde moser i plantageområderne. At forhindre tilgroning af heder og moser ved rydning, afbrænding og afgræsning af arealerne. 16

19 4.0 Værdifulde naturområder i Fanø Kommune Beskrivelser af særligt værdifulde områder Naturområder eller -lokaliteter, der er særligt værdifulde, bliver her beskrevet nøjere. Naturområderne er grundigt beskrevet med oversigtskort og forslag til fremtidig handling. Strandenge, klitter og overdrev 4.1 Nordfanø Den nordlige del af Fanø Kommune er præget af sin fortid som stort fælles græsningsområde for Nordby. De store strandengsområder og nogle klitområder afgræsses også i dag med kvæg og får. De afgræssede klitter har karakter af græshede og overdrev. Figur 9. Kort over Nordfanø. Klitområde fredet Kendelsesfredning Et mindre klitområde nord for Fanø Vesterhavsbad blev fredet i 1925 med det formål at friholde området for bebyggelse og tilplantning og bevare klitterne i deres naturlige tilstand. Internationalt beskyttelsesområde Hele strandengs- og klitområdet indgår i EF-habitatområde (Vadehavet med Ribe Å, Tved Å, og Varde Å vest for Varde) og EF-fuglebeskyttelsesområde (Fanø) og er endvidere udpeget som Ramsarområde (Vadehavet). Udpegningsgrundlaget er en lang række fisk, pattedyr og fugle samt en række naturtyper bl.a. forskellige typer af strandenge og klitter. 17

20 Uinddiget marsklandskab Fælles græsningsareal Vindmøller Artsrig strandeng Strandtudse Geologi Strandengen består af uinddiget sandet marsk med nogle enkelte naturlige loer. Strandengen grænser mod syd op til et klitlandskab af grovkornet sand, der består af fire nord-sydgående parallelle klitrækker, hvor det højeste punkt er det 17 m høje Kikkebjerg vest for Nordby. Historie Grønningen fungerede indtil 1950 som fælles græsningsareal for landbrugene i Nordby. Drivvejen, blandt andet Æ Hjøwervej, ud til området findes stadig. Umiddelbart nord for Nordby ses desuden spor af små marker nedgravet i sandet. Udsigtspunktet Kikkebjerg blev i sejlskibstiden benyttet til at holde øje med indkommende og udgående skibe. På den nordlige del af Fanø findes også kulturspor fra Anden Verdenskrig. Vest for vindmøllerne findes et bevaringsværdigt marineskyts batteri og et marineflakbatteri, og nord for Søfartsskolen findes et bunkers- og skyttegravsanlæg. Nord for Nordby ses et ca. 1-3 m højt stormflodsdige, der er opført i 1981, og ved Grønningen er der et sommerdige dateret før På et mindre område blev der i midten af 1980 erne opstillet 13 mindre vindmøller. Disse vindmøller blev i 2002 erstattet af 3 store møller, der fremtræder markante i det ellers åbne landskab. Naturindhold Det store strandengsområde på Grønningen er en artsrig naturlig strandeng, der er gennemskåret af loer og med mange små vandpytter og saltpander. På strandengen findes også den gule engmyres karakteristiske tuer. Floraen på engmyretuerne adskiller sig fra vegetationen på den øvrige strandeng, idet rød svingel, strand-engelskgræs, strand-tusindgylden og fliget vejbred især findes på myretuerne. Strandengen viser flot zonering helt fra sandstrand/vade over jordbærkløvereng til strandoverdrev. Denne zonering medvirker til en høj artsdiversitet, og der vokser en lang række forholdsvis sjældne eller karakteristiske strandengsplanter bl.a. stilkløs kilebæger, strand-krageklo, tætblomstret hindebæger, smalbladet kællingetand, strand- og liden tusindgylden, jordbær-kløver, vingefrøet hindeknæ og baltisk ensian. Den yderste del af strandengen er den næsten vegetationsløse vade, der er sandet med små totter af strand-annelgræs, almindelig salturt, og almindelig vadegræs. På de højere liggende strandoverdrev findes sjældnere arter som bakke-nellike, flerårig knavel og knude-firling. Strandtudsen yngler i mange af de små vandhuller, der findes spredt på strandengen på Nordfanø. Strandtudsen er særligt tilpasset livet på strandengen, da den til forskel fra de fleste andre paddearter kan tåle at opholde sig i saltvand/brakvand. De voksne strandtudser er de mest hårdføre og de tåler en saltholdighed på ca. 16 promille (Vesterhavet har en promille på 35 promille) Strandtudsen klarer sig dårligt i konkurrence med fisk, og yngler derfor gerne i strandsøer, der er fri for fisk. 18

21 Figur 10. Strandeng på Grønningen med strand-krageklo. Afgræssede klitter med overdrev Overdrevsområdene består primært af nogle store græsdominerede klitområder, hvor nogle dele afgræsses af kvæg, en lille del mod nordøst har været fåregræsset, og nogle dele ikke har været græsset de senere år. Klitområdet domineres af diverse græsser i forskellig sammensætning og dominans forhold. Den nordligste og vestligste del domineres af sandhjælme, og bølget bunke. Andre dele domineres af sandstar, bølget bunke, fåresvingel, vellugtende gulaks og almindelig hvene. På klitternes nordskråninger og i klitlavningerne forekommer hedelyng og revling almindeligt og enkelte steder findes engelsk visse. På mange af klitterne findes flotte sandskæg-, lav- og mossamfund med almindelig forekomst af blåmunke, rødknæ og kongepen. I det store klitområde findes en række karakteristiske tørbundsarter som almindelig kællingetand, harekløver, liden skjaller, gul snerre, håret høgeurt og smalbladet timian. Der findes også en række mere sjældne arter som tusindfrø, klit-stedmoderblomst, mark-tusindgylden, sand-siv, knude-firling, bakke-nellike, flerårig knavel og klit-limurt. Lavninger med ekstremfattigkær Fuglelivet I klitområdet findes en række fugtige lavninger. Disse har karakter af ekstremfattigkær og en del domineres af gråris, med varierende indslag af klokkelyng, blåtop, almindelig star, hunde-hvene, lav ranunkel, kragefod, vandnavle og smalbladet kæruld. Den relativt sjældne sand-siv vokser i fine bestande i nogle af disse lavninger og enkelte steder findes klokke-ensian. Orkidéen sump-hullæbe har tidligere vokset i området, men den er dog ikke genfundet i de senere år. I et større moseområde i den sydlige del af området findes et fint ekstremfattigkær med bl.a. dværg-star, klokkelyng, engelsk visse, festgræs, eng-troldurt og klokke-ensian m.fl. Det nordlige Fanø er med klitterne, Grønningens vidtstrakte strandenge, sandbanken Søren Jessens Sand og tilgrænsende tidevandsflader én af Vadehavets vigtigste fuglelokaliteter. Dette gælder både for ynglefugle og for trækfugle. Ynglefuglene tæller mange arter og i flere tilfælde betydelige bestande af 19

22 meget fåtallige danske ynglefugle. Ud over de mest almindelige kystfugle yngler regelmæssigt arter som krikand, spidsand, ederfugl, klyde, hvidbrystet præstekrave, almindelig ryle, stor regnspove, fjordterne, havterne og dværgterne. Mere sjældent yngler også brushanen, der tidligere havde en fast danse- og yngleplads inderst på Grønningen. Bestandene af de truede og sårbare arter som hvidbrystet præstekrave, almindelig ryle og dværgterne gør Fanøs nordspids til en meget vigtig ynglelokalitet for kystfugle. For trækfuglenes vedkommende fungerer området både som et uhyre vigtigt fødesøgningsomåde og som én af de allerstørste højvandsrastepladser for en lang række gæs, andefugle, vadefugle, måger og terner. De mest talrige trækfuglearter på Fanøs nordspids omfatter arter som knortegås, gravand, pibeand, strandskade, stor præstekrave, hjejle, strandhjejle, vibe, islandsk ryle, sandløber, almindelig ryle, lille kobbersneppe, stor regnspove og rødben, hvoraf flere forekommer i antal af international betydning. Figur 11. Overdrevsområde på Nordfanø. Værdifuldt landskab og naturområde Værdi- og målsætning Samlet vurdering Den nordlige del af Fanø er et stort sammenhængende naturområde, der rummer mange forskellige naturtyper og plantesamfund. Området er stort set friholdt for bebyggelse og store dele af området har gennem en lang årrække været drevet med ekstensiv afgræsning. Området afgrænses mod sydøst af Nordby, og mod sydvest af golfbanen samt den nordlige del af sommerhusområdet ved Fanø Bad. De fleste lokaliteter på Nordfanø har en varieret og naturlig vegetation der er karakteristisk for de naturtyper, der findes i området. De fleste lokaliteter lever derfor op til den højeste målsætning. Umiddelbart nord for Nordby findes nogle hede- og engområder, der er påvirket af landbrugsdrift og rekreativ færdsel, og derfor kun har en lille eller middel værdi. I tilknytning til golfbanen og sommerhusområdet ved Fanø Bad findes ligeledes hedeområder med en middel værdisætning. 20

23 Behov for pleje og ekstensivering Ændring af afvandingsforholdene således at den afvandingsgrøft, der løber gennem flere mose- og strandengsområder på Grønningen, ikke påvirker fugtighedsforholdene i naturområderne negativt. Fortsættelse af den ekstensive afgræsning af strandenge og overdrev. Ekstensivering af driften på de intensivt dyrkede kulturenge indenfor de internationale beskyttelsesområder. Behov for overvågning Sump-hullæbe bør eftersøges på sit tidligere voksested. Fuglelivet overvåges løbende i forbindelse med overvågningen af Vadehavet. 4.2 Halen Store heder, moser og strandenge Halen er karakteriseret ved de store åbne hedeområder med fugtige moselavninger og langs kysten findes strandeng og strandrørsump. Vigen Figur 12. Kort over Halen. Landskabsfredning Kendelsesfredninger På den nordligste spids af Halen er et område på ca. 26 ha fredet. Fredningen blev gennemført i 1949 og har til formål at friholde området for bebyggelse og beplantning samt fastholde de eksisterende naturværdier. Den sydlige del af Halen med Sandflod Hede er omfattet af den store Fanø-syd fredning fra

24 Internationalt beskyttelsesområde Hele strandengs- og hedeområdet indgår i EF-habitatområde (Vadehavet med Ribe Å, Tved Å, og Varde Å vest for Varde) og EF-fuglebeskyttelsesområde (Fanø) og er endvidere udpeget som Ramsarområde (Vadehavet). Udpegningsgrundlaget er en lang række arter af fisk, pattedyr og fugle samt en række naturtyper bl.a. forskellige typer af strandenge og klitter. Let kuperet klitlandskab Fælles græsningsareal Mindre sommerhusbebyggelse Værdifulde strandenge Geologi Halen består primært af et let kuperet klitlandskab med en række fugtige lavninger. Mod kysten findes marskområder, der er uinddigede og naturligt dannet. Mod syd afgrænses Halens hedeområder af Fanø Klitplantage, hvor der findes flere vandreklitter, der nu er skovklædte. Historie Dele af Halen har været fælles græsningsareal for gårdene på Rindbysletten. Strandengene har været brugt til skrælning af mønningstørv til de karakteristiske fanøhuse. Mellem Rindby og Halen findes et par mindre gårde og på Halen findes en lille gruppe på ældre sommerhuse og jagthytter. Ellers er området ikke bebygget. Naturindhold I området omkring Halen findes flere større strandengsområder. Mod vest findes Skideneng, der ligger langs kysten fra Nordby Lystbådehavn til Halen. De yderste og nordligste dele af strandengen er slikrig vade med store bevoksninger af vadegræs, hvor der også vokser den sjældne dværg-ålegræs. Den egentlige strandeng er meget saltpåvirket med typiske arter for den mest salte zone bl.a. tætblomstret hindebæger, stilkløs kilebæger, strand-malurt, almindelig salturt, strand-annelgræs, strandasters og strand-krageklo. På engmyretuer vokser ensidig hønsetarm. De inderste dele af strandengen er kun sparsomt saltpåvirket og mere kulturpåvirket med en række arter fra ferske enge og kulturenge. Omkring Halens nordspids bliver strandengsbræmmen smallere, og her findes strandoverdrev med bl.a. en pæn bestand af den sjældne klit-limurt. Langs Halens østkyst findes ligeledes store strandengsområder. Den nordlige del afgræsses og er artsrig og varieret. Her findes arter som gåse-potentil, smalbladet kællingetand, sandkryb, mark-rødtop, strand-trehage, og enkelte strand-krageklo. Den sydlige og centrale del af strandengen (Fogedens eng) er på de inderste dele ret kulturpåvirket og domineret af få arter som kryb-hvene og rød svingel. Generelt er det de yderste dele af strandengen, der har den mest karakteristiske vegetation med en række salttålende arter. Her findes en fin mosaikstruktur af vadegræs, strand-asters, strand-annelgræs, kødet- og vinget hindeknæ, tætblomstret hindebæger, og stilkløs kilebæger. Strandtudse I enkelte mose- og strandengsområder på Halen findes den relativt sjældne strandtudse. 22

25 Stort hedeområde Klitlavninger med sjældne arter Flot lynghede Spændende afskrabningsflader Den nordlige del af Halen er ét stort naturområde, der fremstår som et åbent klitlandskab med lave klitter, der dels er er bevoksede med dværg-buskhede, og dels af områder med græshede. Dværgbuskområdet domineres af hedelyng og revling med varierende indslag af en del forskellige karakteristiske arter som sand-hjælme, bølget bunke, klokkelyng, grå-ris, engelsk visse, og knude-firling. Der er enkelte gamle vindbrudsflader med sandskæg, flere arter af laver og desværre nogle med større indslag af den invasive mos stjerne-bredribbe. På de græsdominerede dele vokser primært fløjlsgræs og klit-svingel. Sand-hjælme dominerer på klitryggene. Desuden er der almindeligt indslag af strand-vejbred, muse-vikke, gul snerre, strandengelskgræs, høst-borst, stor skjaller, og enkelte steder findes klit-limurt. Der er mod vest en glidende overgang til strandengsarealerne. Spredt i hele hedeområdet findes mange større og mindre fugtige lavninger og moseområder. En del af områderne domineres af tagrør, kryb-hvene og gåse-potentil eller af blåtop. Der er også en lang række sjældne og spændende arter bl.a. sand-siv, klit-kællingetand, liden- og rundbladet soldug, tusindfrø og dværg-star. Klokke-ensian vokser i en del lavninger og ensian-blåfuglen lever også i området. Enkelte steder vokser der strandkrageklo, benbræk, brun næbfrø, mose-troldurt og mangestænglet sumpstrå. I et enkelt moseområde er der fundet nogle få eksemplarer af den meget sjældne orkidé hjertelæbe, og en stor bestand af plettet gøgeurt. Syd for Halevejen findes et meget stort hedeområde med nogle mindre moseområder. Heden er generelt let kuperet og åben med primært lynghede. Vegetationen er meget varieret og domineret af hedelyng med en del revling. Lavninger er domineret af mose-bølle eller af benbræk, klokkelyng og blåtop, og enkelte afskrabningsflader domineres af liden soldug og med forekomst af klokke-ensian. Den østlige del er mere kuperet med større andel af lavhede, og åbne vindbrud med arter som rensdyrlav, bølget bunke, blåmunke, almindelig kongepen og sandskæg. Den østlige og sydlige del er under begyndende tilgroning med bjerg-fyr, der breder sig fra de tilstødende plantageområder. Centralt på heden findes et meget fint lille moseområde. Her er der flere afskrabningsflader hvor spændende arter som rundbladet soldug, brun næbfrø og mangestænglet sumpstrå dominerer. En enkelt flade domineres af liden soldug og liden ulvefod. På kanten af de lavere liggende afskrabningsflader vokser store bestande af benbræk sammen med mose-bølle og klokkelyng. En del af mosen er primært domineret af blåtop og kunne trænge til afskrabning. 23

26 Figur 13. Rundbladet soldug og liden ulvefod er arter, der ofte vokser sammen. Klit-star i klitlavninger Fuglelivet I plantagen på den sydlige del af Halen findes en række meget spændende moseområder, der rummer bestande af en række sjældne arter som brun næbfrø, liden ulvefod, sand-siv, mangestænglet sumpstrå, liden soldug og klokke-ensian. På mange klokke-ensian planter er der fundet æg af ensian-blåfugl. Desuden findes flere bestande af den meget sjældne klitstar, der vokser en del steder på Fanø men ellers kun findes på få lokaliteter langs den jyske vestkyst. Fuglene på Halen er ikke undersøgt grundigt i nyere tid, men området er dog kendt for at huse et rigt og varieret fugleliv. De afgræssede strandenge, klitterne og klithederne er yngleområde for arter som krikand, ederfugl, strandskade, stor præstekrave, vibe, dobbeltbekkasin, stor regnspove, rødben og hættemåge. Tidligere ynglede af og til også hedehøg og sandterne, og en enkelt gang muligvis også den meget sjældne blå kærhøg. For trækfuglenes vedkommende er området ved Vigen særligt vigtigt som fødesøgnings- og rasteområde for planteædende arter som knortegås (både den talrige mørkbugede race og den sjældne lysbugede race) og pibeand, men også gravand, krikand, gråand, strandskade, hjejle, strandhjejle, almindelig ryle og stor regnspove optræder i store antal. I klit- og klithedeområderne ses desuden ofte rastende blå kærhøg, fjeld-våge, dværgfalk, mosehornugle, stor tornskade samt store flokke af stære. Samlet vurdering Halen er et unikt naturområde, der generelt kun er lidt påvirket af menneskelig aktivitet. Her findes store hede- og moseområder, der rummer et værdifuldt dyre- og planteliv. Store dele af Halen har tidligere været afgræsset, men der er i dag kun afgræsning på mindre delarealer. Værdi- og målsætning De fleste lokaliteter på Halen lever op til den højeste målsætning, dog har enkelte moselokaliteter kun fået en middel værdisætning, da de er truet af tilgroning primært med tagrør. 24

27 Behov for pleje og ekstensivering Det vil gavne de store moselokaliteter, hvis der genindføres meget ekstensiv græsning på større dele af Halen. Afskrabning af blåtop-flader vil give sjældne arter som bl.a. liden ulvefod og arter af soldug mulighed for at brede sig. Behov for overvågning Den lille bestand af hjertelæbe, og den store bestand af plettet gøgeurt bør overvåges. Klit-star bør overvåges i området. Fuglelivet bør undersøges nærmere. Figur 14. Fugtige lavninger på heden. 25

28 Artsrig hede 4.3 Albuebugten og Sønderho Hede Det store hedeområde er landskabeligt smukt og har en har en meget karakteristisk og værdifuld flora. Fuglekøjerne har en spændende historie og har rekreativ og kulturhistorisk værdi. Albue Fuglekøje Sønderho Hede Sønderho gl. Fuglekøje Sønderho Fuglekøje Figur 15. Kort over Albuebugten og Sønderho Hede. Landskabsfredning Kendelsesfredninger Hele området med hede, strandeng og fuglekøjer blev fredet i 1964, med det formål at friholde området for bebyggelse og tilplantning og bevare det åbne hedelandskab. Internationalt beskyttelsesområde Hele strandengs- og hedeområdet indgår i Habitatområde (Vadehavet med Ribe Å, Tved Å, og Varde Å vest for Varde) og EF-fuglebeskyttelsesområde (Fanø) og er endvidere udpeget som Ramsarområde (Vadehavet). Udpegningsgrundlaget er en lang række fisk, pattedyr og fugle samt en række naturtyper bl.a. forskellige typer af strandenge og klitter. Flyvesand og marsk Geologi Heden ligger i et flyvesandsområde med klitter af varierende størrelse. Dele af området ligger på en afblæsningsflade af flyvesand med relativt fladt terræn. Mod nordøst og sydøst findes nogle større klitpartier (Hvidbjerg 14 m og Knudtoft Bjerg 19 m) Mod øst findes marskdannelse af varierende bredde. 26

29 Fuglefangst og ringmærkning Historie På kanten mellem hede og strandeng findes fire gamle fuglekøjer fra Fuglekøjerne er blevet brugt til fangst af ænder og består af en kunstig dam med 4-8 krumme kanaler, som snævrer gradvist ind. Ænder blev enten lokket ind i kanalerne af tamme lokkeænder, eller skræmt ind i kanalerne af en trænet hund. I en enkelt fuglekøje kunne man fange omkring 5000 ænder årligt. Brugen af fuglekøjerne blev forbudt i Sønderho gl. Fuglekøje er i en periode blevet brugt til indfangning af fugle til ringmærkning. I den sydligste fuglekøje (Sønderho Fuglekøje) findes en udstilling om fuglekøjernes historie. Sønderho Fuglekøje og Albue Fuglekøje ejes og drives nu af de lokale jagtforeninger. Naturindhold Hedeområdet er et stort flot område domineret af hedelyng og revling. Store dele af heden er svagt kuperet, men mod nord og sydvest er klitterne større, nogle med åbne vindbrud. Vegetationen på de højere klitter er domineret af sand-hjælme og bølget bunke samt sandskæg, forskellige arter af laver, fåre-svingel og mossen stjerne-bredribbe, der især dominerer på ældre vindbrudsflader. Klokke-ensian og ensian-blåfugl Heden er i mosaik med flere fine hedemose partier. Disse domineres primært af klokkelyng, blåtop og mose-bølle. De fugtige moselavninger varierer i størrelse og artsammensætning. Der findes i området meget store bestande af benbræk og mindre bestande af klokke-ensian. Der er også fundet æg fra ensian-blåfugl. I lavningerne vokser der en lang række sjældne og halvsjældne arter som børste-siv, nordsø-kogleaks, hoved-frytle, rundbladet soldug, liden soldug, tråd-siv og en lille bestand af klit-star. På et mindre område i det sydvestlige hjørne har forskellige dele af heden været afbrændt gennem de seneste år. Heden er ellers uden drift og er truet af en meget kraftig opvækst af især små birketræer. Strandrørsump og fuglekøjer Fuglelivet Langs Albuebugten findes et bælte af strandrørsump, domineret af tagrør, og med kun få strandengsarter. Mellem strandengen og hedeområdet ligger fuglekøjerne, der er små kunstige søer omgivet af tæt krat af birk, el, ahorn, brombær og mangeløv sp. Botanisk set har fuglekøjerne lav værdi, da krattet domineres af få arter, der ikke er naturligt hjemmehørende på Fanø. Fuglelivet i disse flotte strandengs-, hede og klitlandskaber er ikke undersøgt grundigt i nyere tid, men de fungerer som yngleområde for bl.a. krikand, atlingand, ederfugl, vandrikse, klyde, dobbeltbekkasin, stor regnspove og sortstrubet bynkefugl. Desuden er området et vigtigt fødesøgningsområde for de få par af sandterne, som lejlighedsvist yngler på det sydlige Fanø. Som trækfuglelokalitet er især Albuebugten med tilstødende tidevandflader kendt som et uhyre vigtigt raste- og fødesøgningsområde. Især i efterårs- og forårsmånederne optræder en lang række vandfugle i store antal, og det gælder bl.a. knortegås, gravand, gråand, pibeand, krikand, ederfugl, strandskade, strandhjejle, almindelig ryle, lille kobbersneppe, stor regnspove og rødben. Hertil kommer en lang række mere fåtallige arter af ænder og vadefugle. I hede- og klitområderne ses ofte 27

30 arter som blå kærhøg, fjeldvåge, dværgfalk, hjejle, mosehornugle og stor tornskade. Værdi- og målsætning Samlet vurdering Heden har en biologisk værdi, der lever op til den højeste målsætning. Strandengen har fået en middel værdi, da den er relativ artsfattig og domineret af tagrør. Fuglekøjerne har fået en lav værdisætning og målsætning da naturkvalitetsplanens værdisætninger ikke omfatter kulturhistoriske og rekreative interesser. Behov for pleje og ekstensivering Det er en forudsætning for at bevare heden, at der hurtigst muligt bliver foretaget pleje i form af fjernelse af opvækst af birk og bjerg-fyr. Strandengen bør afgræsses og der kan evt. suppleres med rørskær. Behov for overvågning Ensian-blåfugl bør overvåges i området. Klit-star bør overvåges. Fuglelivet bør undersøges nærmere. Figur 16. Hedeområde med klokkelyng og benbræk og med opvækst af birk. 28

31 Imponerende klitlandskab 4.4 Sydfanø og Havside bjerge Den sydlige del af Fanø er præget af meget store plantage-, hede-, klitog strandengsområder, hvor store delområder er helt friholdt for bebyggelse. Meget store dele af området er ejet af staten, Fanø- og Esbjerg kommuner og kun en mindre del af naturarealerne er privatejet. Sønderho Hede Trinden Fuglsand Keldsand Figur 17. Kort over den sydlige del af Fanø. Fanø syd fredningen Kendelsesfredninger Store dele af Sydfanø blev fredet i 1985 med det formål at fastholde et samlet naturområde af national betydning med det dertil knyttede dyre- og planteliv. Internationalt beskyttelsesområde Hele strandengs- og hedeområdet indgår i EF-habitatområde (Vadehavet med Ribe Å, Tved Å, og Varde Å vest for Varde) og EF-fuglebeskyttelsesområde (Fanø) og er endvidere udpeget som Ramsarområde (Vadehavet). Udpegningsgrundlaget er en lang række fisk, pattedyr og fugle samt en række naturtyper bl.a. forskellige typer af strandenge og klitter. 29

32 Fanøs højeste punkt Græsningsområde og plantage Geologi Landskabet er et varieret klitlandskab, der primært består af flyvesand, som danner klitter på op til 21 m s højde. I den vestlige del af området ligger en høj langstrakt klitrække (Havside Bjerge) af ca. 5 km s længde som en rygrad. Vest herfor findes en samling af mindre klitrygge (Skifterne), hvorimellem der findes mange sumpe og småsøer. I den vestlige del af plantagen findes Pælebjerg, der med sine 21 m er er Fanøs højeste punkt. Historie Fanø Klitplantage er anlagt i slutningen af 1800-tallet for at forhindre sandflugt. Før plantagen blev anlagt var den centrale del af Fanø et åbent klitlandskab, som det man kan se længere mod syd. Store dele af hedeområdet vest for Sønderho (Havside bjerge og Skifterne) har tidligere været græsningsområde for landbrugene i Sønderho. Flere af de store moseområder, nordvest for Sønderho, har tidligere været udnyttet landbrugsmæssigt primært til høslet. Naturindhold De store hede-, mose- og strandengsområder syd for plantagen udgør et enestående naturområde med en meget spændende mosaik af forskellige plantesamfund med mange sjældne arter. Gråklit og lavhede Klithede Klitlavninger Den vegetationstype, der kaldes grå klit, findes på de høje klitter i Havside bjerge og Skifterne, samt i et stort område syd for vejen mellem Sønderho og stranden. På de højeste klittoppe er der åbne vindbrud og stor naturlig dynamik, idet der til stadighed sker en vis sandflugt og omlejring af flyvesand. Vegetationen er sparsom og domineret af sand-hjælme eller sandskæg og mange arter af laver og mosser. Hertil kommer flere forskellige urter, som er særligt tilpasset de tørre og næringsfattige forhold i klitten. Det er bl.a. arter som fåre-svingel, bølget bunke, sand-star, blåmunke, klit-stedmoderblomst og almindelig kongepen. Bakke-nellike og den sjældne klit-limurt findes hist og her i klitterne. I området findes mange flade eller let kuperede områder, der har karakter af klithede, med en vegetation, der er domineret af dværgbuske; primært hedelyng og revling. Der er varierende indslag af arter som engelsk visse, bølget bunke, sand-star og sand-hjælme. På lidt lavere partier og på kanten af de fugtigste lavninger findes større partier med klokkelyng, mose-bølle og gråris. Nogle af klithedearealerne i den sydlige del af plantageområdet er blevet ryddet for bjerg-fyr og anden træopvækst som et led i det omfattende EU-Life-projekt om klitheden (se nedenfor). I det store område på Sydfanø findes utallige fugtige lavninger, der rummer en række sjældne arter. Nogle lavninger har et fint bunddække af tørvemosser med arter som tranebær, mangestænglet sumpstrå, liden siv, sand-siv, liden ulvefod samt liden- og rundbladet soldug. Arter som benbræk og klokke-ensian findes flere steder i store bestande, og i området er der flere steder observeret æg af ensian-blåfugl. Enkelte steder vokser klit-star og orkidéerne plettet gøgeurt og den sjældne hjertelæbe. Der er i området fundet en lille bestand af den sjældne kongebregne. I mange lavninger er der opvækst af tagrør, blåtop og gråris, der på længere sigt kan blive en trussel mod de fine kærsamfund. Den græsning, der har fundet sted i området for år tilbage, kan have medvirket til at holde bl.a. tagrørene nede, og det er 30

33 muligt, at der skal en form for plejetiltag til for at fastholde naturværdierne. Tilførsel af luftbåren kvælstof er forholdsvis lav på Fanø, men alligevel over tålegrænsen for de meget næringssfattige kærsamfund. Luftbåren kvælstof kan derfor være en medvirkende årsag til den voksende tilgroning af kærområderne. Figur 18. Klitlavning domineret af klokkelyng. Græsset og ugræsset mose Sumphullæbe og leverurt Nye strandenge Langs kysten nord for opkørslen til Sønderho ligger et større moseområde, hvor store dele af området har karakter af rørsump med dominans af tagrør og gråris. Derudover forekommer almindelige arter som fløjlsgræs og muse-vikke. Spredt findes rester af en overgangsfattigkærsvegetation, med trævlekrone, almindelig star, kær-snerre, gul fladbælg, gul iris m.fl. I den sydøstlige del af området er mosen afgræsset, hvilket betyder, at kærområdet her er meget flot og artsrigt. Her findes en blanding af overgangsfattigkær og overgangsrigkær. Gul frøstjerne og eng-troldurt er almindelige sammen med klit-kællingetand. Her vokser enkelte kødfarvet gøgeurt, men betingelserne er tilstede for en større bestand. Hist og her findes sandog klit-siv. I området er der endvidere et fint ekstremfattigkær med tørvemosser, smalbladet kæruld, hedelyng, revling og mose-bølle. I den vestlige del af mosen findes et område, hvor der gennem årene er aflejret store mængder muslingeskaller. Muslingeskallerne tilfører jordbunden kalk, og det giver mulighed for, at nogle særlige plantearter kan vokse i området. Her findes et lille ekstremrigkær med bestande af de i Ribe Amt meget sjældne arter sump-hullæbe, leverurt og klit-vintergrøn. På privat initiativ plejes området nu med høslet af et lille høslet-laug. På den sydlige del af Fanø findes flere store strandengsområder både langs østkysten og vestkysten. Der sker stadig ændringer i strandengenes udbredelse, da der sker en aflejring af materiale fra havet og efterfølgende kolonisering med forskellige strandengsplanter. På Keldsand, Fuglsand og Trinden øst for Sønderho har der i løbet af de senere år udviklet sig flere strandengsområder. De nye strandenge koloniseres først af pionerarter som almindelig salturt og almindelig vadegræs. På de lidt ældre strandengsområder vokser stilkløs kilebæger, strand-asters og 31

34 strand-annelgræs almindeligt. Den ældste strandengsdannelse på Keldsand umiddelbart øst for Sønderho domineres på de højereliggende dele af almindelig kvik og derudover findes tætblomstret hindebæger og knude-firling. Der er også en ny strandeng under udvikling på stranden mellem Pælebjerg og opkørslen ved Sønderho. Denne strandeng adskiller sig fra strandengsdannelserne på østkysten ved ikke at være gennemskåret af priler, og ved at her ikke sker en aflejring af næringsrig slik. Strandengen domineres af strand-annelgræs med indslag af kryb-hvene, mark-rødtop, strand-sennep, salturt og sandkryb. Den nye strandeng er formentlig et forstadie til dannelsen af en ny klitrække. Høneengen Syd for Sønderho ligger et fint gammelt strandengsområde, hvor størstedelen gennem en årrække er blevet afgræsset af højlandskvæg. Der er en tydelig forskel i vegetationen på de græssede og ugræssede dele. Det ugræssede område er helt domineret af tagrør, mens det græssede område har en mere varieret flora. I 2005 er det indhegnede område udvidet så en del af rørsumpen nu er inddraget i græsningsområdet. På de nedre dele af den græssede strandeng dominerer tætblomstret hindebæger, strand-malurt, stilkløs kilebæger og rød svingel. På de øvre dele findes harril og sandkryb almindeligt udbredt. Figur 19. Tætblomstret hindebæger på Høneengen. Strandtudse Fuglelivet I strandrørsumpen mod vest findes en stor bestand af strandtudse, der er hørt kvække på op til 20 lokaliteter i rørsumpen. Strandtudse er også fundet på Høneengen og et enkelt sted ved stranden syd for Sønderho. Fanøs sydspids med tilstødende strandenge, tidevandsområder og højsander er et usædvanligt godt fugleområde. Her yngler forholdsvis store bestande af en lang række af vore kystfugle, ligesom området er meget vigtigt for rastende ande- og vadefugle. Det er primært de helt kystnære eller havbaserede naturtyper, der spiller denne betydelige rolle for fuglelivet, mens de tørre naturtyper huser et noget mere arts- og individbegrænset fugleliv. Blandt ynglefuglene kan nævnes fåtallige danske arter som ederfugl, klyde, hvidbrystet præstekrave, sandterne og dværgterne. Hede- og klitområder- 32

35 ne er især vigtige for arter som stor regnspove og rødrygget tornskade, og tidligere ynglede også hedehøgen her. Som trækfuglelokalitet er området i særklasse, og arter som knortegås, gravand, pibeand, spidsand, krikand, ederfugl, strandskade, strandhjejle, islandsk ryle, almindelig ryle, lille kobbersneppe, stor regnspove, rødben, hættemåge, stormmåge og sølvmåge optræder i tusindvis i forårs- og efterårsmånederne. Lokaliteten er af international betydning for en række af arterne. Samlet vurdering Sydfanø rummer helt særlige naturområder og landskaber, der stadig er friholdt fra væsentlig påvirkning af menneskelig aktivitet. Som et af de få steder i Ribe Amt er det her muligt at få en oplevelse af et naturligt og på mange måder oprindeligt landskab. Værdi- og målsætning De fleste lokaliteter på Sydfanø har et naturindhold, der lever op til den højeste målsætning. Nord og vest for Sønderho findes en række kulturenge og sommerhusområder, der er så påvirket af menneskelige aktiviteter at de har en middel eller begrænset naturværdi. På nogle strandenge og i nogle moseområder er naturværdierne truet af tilgroning med specielt tagrør og gråris. Behov for pleje og ekstensivering Flere strandenge og moser har behov for græsning eller slåning for at naturværdierne kan bevares. Dannelse af private græsnings- eller høsletlaug kan betyde en styrkelse af plejeinsatsen. Hedearealer der er under tilgroning med bjerg-fyr skal plejes med rydning og evt. græsning. De nye strandengsdannelser skal friholdes for indgreb hvis den naturlige udvikling skal fortsætte. Indsats for at forbedre klitheden Klithedeprojekt Langs den jyske vestkyst strækker sig et storslået klitlandskab. Klitheden er her hjemsted for en lang række dyr og planter der er helt afhængige af denne naturtype. Mange steder er klitheden i dag på tilbagetog, eftersom den gror til i skov og græs, og sumpede lavninger er i tidens løb blevet drænet. Skov- og Naturstyrelsens skovdistrikter samt Nordjyllands-, Viborg -, Ribe og Sønderjyllands amter og Forsvaret er gået sammen i en fælles indsats for at forbedre forholdene for klitheden. Plejeindsatsen omfatter: mosaikafbrænding, rydning af massiv opvækst, genskabelse af naturlig afvanding, genskabelse af paddelokaliteter, etablering af græsning og slåning. I Danmark omfatter klitheden knap ha, hvilket svarer til ca. 1% af landets areal. Med projektet plejes godt 10% af den samlede klithede. I Ribe Amt er Filsø Hede, Lyngbo Hede, Kallesmærsk Hede og hederne på Fanø en del af det samlede projektområde. EU støtter klithedeprojektet gennem LIFE-ordningen, da klitheden er sjælden på europæisk plan. Projektet startede 1. november 2001 og løber over 5 år. Overvågning og behov for overvågning I Havside Bjerge er der, som led i NOVANA, udlagt et prøvefelt for årligt at følge vegetationsudviklingen i den grønne/grå klit. 33

36 I området findes bestande af orkidéerne hjertelæbe, plettet gøgeurt, og sump-hullæbe, der bør overvåges. Udvalgte områder med klokke-ensian og ensian-blåfugl bør overvåges. Udviklingen af nye strandenge bør følges nærmere Klit-star bør overvåges på udvalgte voksesteder. Strandtudsen bør overvåges i området. Fuglelivet i området bør undersøges nærmere. Figur 20. Grå klit og klitlavninger i Havside Bjerge. 34

37 4.5 Paradisdalen, Gåsehullerne og sommerhusområdet Velbevaret klithede Sommerhusbebyggelsen, der ligger langs kysten fra Fanø Bad til og med Rindby Strand har ændret områdets karakter fra naturområde til rekreativt område. Der findes stadig hedeområder med en naturlig og karakteristisk vegetation, mens moseområderne er under tilgroning. Syd for sommerhusområdet ved Rindby Strand findes Paradisdalen og Gåsehullerne, der er et større hede,- mose- og søområde med en varieret og værdifuld natur. Paradisdalen Gåsehullerne Figur 21. Kort over Paradisdalen, Gåsehullerne og sommerhusområdet. Del af Fanø syd fredningen Kendelsesfredninger Paradisdalen og området omkring Gåsehullerne er omfattet af Fanø sydfredningen. Fredningens formål er fastholde et samlet naturområde af national betydning, med det dertil knyttede dyre og planteliv. Internationalt beskyttelsesområde Paradisdalen og Gåsehullerne indgår i EF-habitatområde (Vadehavet med Ribe Å, Tved Å, og Varde Å vest for Varde) og EF-fuglebeskyttelsesom- 35

38 råde (Fanø) og er endvidere udpeget som Ramsarområde (Vadehavet). Udpegningsgrundlaget er en lang række fisk, pattedyr og fugle samt en række naturtyper bl.a. forskellige typer af strandenge og klitter. Flyvesand og klitlavninger Kursted og badevogne Moderne sommerhusturisme Grå klit og klitlavninger Klitter i sommerhusområdet Plantede kulturarter Geologi Som store dele af Fanø er også klitterne i dette område dannet af flyvesand. Området er karakteriseret af flere parallelle nordsydgående klitrækker med fugtige lavninger imellem. Mod syd ligger Paradisdalen afgrænset af to klitrækker, der mødes syd for området. Gåsehullerne ligger som en lavning mellem kystklitterne og den vestligste af de to klitrækker, der er nævnt ovenfor. Historie Ved Fanø Bad blev der i sidste halvdel af 1800-tallet bygget enkelte kurhoteller og sommervillaer. Her kunne rige borgere tage på kurophold, nyde den sunde havluft og bade i havet. Fanø Bad var Jyllands første rigtige kurbad og i en årrække det eneste badested, der fandtes på Fanø. Fra 1879 og frem til slutningen af 1940erne kunne man ved Fanø Bad leje små badevogne, der med heste blev trukket ud i vandet og hvor man ugenert kunne skifte til badetøj før svømmeturen. I dag er området ved Fanø Bad et moderne feriecenter med nyere hoteller, vandland, butikker, sommerhuse, tennisbaner m.m. En af Danmarks ældste golfbaner (anlagt i 1902) ligger nord for Fanø Bad. I 1930erne blev de første små sommerhuse bygget i klitterne mellem Fanø Bad og Rindby strand. De første sommerhuse var små sorte træhuse der kun måtte være op til 50 m 2 store. I slutningen af 1950erne kom der for alvor gang i sommerhusbyggeriet og i løbet af 1960erne og 1970erne blev de sumpede områder syd for Rindby Strand udstykket til sommerhusområde. For at gøre grundene bebyggelige blev der i en årrække på privat initiativ pumpet vand ud af området fra en pumpestation, der var beliggende for enden af Paradisvej, umiddelbart syd for sommerhusområdet. En del sommerhuse i området er bygget på opfyldninger i vådområderne, og i begyndelsen af 1990 erne blev det nødvendigt at lave en ny vandstandssænkning i området for at forhindre at veje og de lavest liggende sommerhuse kom til at stå under vand i vinterhalvåret. I løbet af de seneste år er mange af de små sommerhuse erstattet af nye større huse, og feriesæsonen er udvidet til nu at strække sig over næsten hele året. Naturindhold Som de fleste steder på Fanø veksler landskabet mellem forskellige klitog hedetyper og mere fugtige lavninger. Klit- og hedeområdet er meget stort og med meget varierende kulturpåvirkning. Kulturpåvirkningen er nogle steder er ret markant, mens andre små delområder er relativt upåvirkede med en vegetation af naturlige klitog hedearter. I området findes flere rækker høje klitter, der har en vegetation af lavhede/sandskæghede. Den invasive mos stjerne-bredribbe truer flere steder den naturlige flora. På de lidt lavere liggende og mindre kuperede hedeområder dominerer hedelyng og revling med indslag af sand-hjælme, bølget bunke og enkelte engelsk visse. Sommerhusområderne bærer præg af dels sommerhusbebyggelsen og dels tilgroning med en række plantede buske og træer. De mest almindelige plantede arter er bjerg-fyr, rynket rose, rød-el og forskellige arter af pil 36

39 og birk. I de senere år er der flere steder i området sat løg af påskeliljer og andre løgplanter. Derudover er der nogle steder tegn på tilførsel af næringsstoffer, der gør vegetationen mere domineret af græsser. F.eks. er bølget bunke blevet mere udbredt i området i løbet af de seneste år. Fra hedemose til pilekrat De fugtige klitlavninger i sommerhusområdet er i særlig grad påvirket af, at området er udbygget med sommerhuse. De naturlige terrænforhold og den naturlige hydrologi i området er påvirket af opfyldninger, vejanlæg, drængrøfter m.v. Derudover er hele området ukloakeret hvilket har medført, at der i årenes løb er sket en kraftig udsivning af næringsstoffer fra sommerhusenes sivedræn. De ændrede afvandingsforhold har sammen med tilførslen af næringsstoffer medført en meget kraftig tilgroning af områdets vådområder. Tilgroningen er især tiltaget fra begyndelsen af 1990 erne, efter den seneste afvanding af området. I dag er moseområderne helt domineret af gråris, grå-pil og forskellige arter af plantede pilebuske og rød-el. Der er enkelte steder rester af de tidligere kærsamfund og her findes arter som kragefod, vand-pileurt, tråd-siv, klit-kællingtand, sand-siv og mangestænglet sumpstrå. Der er ingen naturlige åbne vandflader tilbage, men der er en del kunstigt gravede søer i området. Figur 21. Samme motiv fra sommerhusområdet 1967 og

40 Paradisdalen Gåsehullerne Fugleliv Paradisdalen er en stor klitlavning, der ligger syd for sommerhusområdet ved Rindby Strand. Lavningen er et godt eksempel på hvordan områdets vådområder så ud før tilgroningen tog fart i løbet af 1990`erne. I Paradisdalen vokser stadig en lang række arter, der er karakteristiske for de næringsfattige hedemoser. Her findes bl.a. flere mindre bestande af klit-star, sand-siv, mose-troldurt, rundbladet soldug og liden soldug. I den nordlige del er et flot område med store flader domineret af mangestænglet sumpstrå og store bestande af den sjældne græsart fin bunke. Desuden findes her flere store bestande af klokke-ensian, og ensian-blåfuglen er almindelig i området. Hjertelæbe vokser stadig i området, men bestanden er lille og truet af tilgroning. Helt sydligt er der fine partier med tørvemosser og tranebær. Paradisdalen er dog ikke helt upåvirket af den tiltagende eutrofiering i området, da blåtop, grå-ris og tagrør er blevet mere dominerende og på længere sigt kan true det værdifulde kærområde. Gåsehullerne er et sø- og rørskovsområde, der ligger umiddelbart syd for sommerhusområdet ved Rindby Strand. Området består af en række mindre lavvandede og brunvandede søer, der er under kraftig tilgroning med tagrør. Søerne kan være opstået som følge af tørvegravning i den fugtige klitlavning. Rørsumpen domineres af tagrør, gul iris og dynd-padderok. I søerne vokser flere arter af undervandsplanter bl.a. de mere sjældne arter svømmende sumpskærm og flydende kogleaks. I klitlavningerne omkring Gåsehullerne findes flere mindre bestande af klit-star og i et moseområde mod nordvest findes enkelte klit-vintergrøn. Området har et tilløb i form af en åben grøft i den nordlige ende. Her tilføres søen næringsbelastet overfladevand fra sommerhusområdet. Søens afløb i den sydlige ende har forbindelse ud til havet. Gåsehullerne er kendt for at have en artsrig bestand af ynglefugle. I 1990erne fandtes således en lang række fåtallige ynglefugle som lille lappedykker, rørdrum, atlingand, krikand, skeand, rørhøg, hedehøg, vandrikse, dobbelt bekkasin, stor regnspove, tinksmed og en hættemågekoloni med op til 100 par. I begyndelsen af 1990erne blev der gennemført vandstandsænkninger i sommerhusområdet nord for søen, og lav og svingende vandstand samt kraftig tilgroning af området har medført at en del ynglefugle er forsvun-det. Svømmeænderne, hedehøg og tinksmed er stort set forsvundet, og rørdrum yngler kun i enkelte år. Til gengæld er nye arter som gråstrubet lappedykker, grågås, knopsvane, skægmejse og græshoppesanger kommet til. Samlet vurdering Naturen i sommerhusområdet er naturligt nok meget påvirket af sommerhusbebyggelsen og funktionen som rekreativt område. Paradisdalen er endnu et meget artsrigt og spændende naturområde, og Gåsehullerne er en vigtig fuglelokalitet. Værdi- og målsætning I Paradisdalen og omkring Gåsehullerne er der en lang række lokaliteter, der lever op til den højeste målsætning De fleste klit- og hedelokaliteter i sommerhusområdet har en middel værdi, mens moserne har begrænset værdi. Det vurderes ikke som realistisk at genskabe de tidligere naturværdier i sommerhusområdet, hvorfor naturområderne her ikke har fået en målsætning, der er højere end værdisætningen. 38

41 Behov for pleje og ekstensivering For at forhindre en yderligere forringelse af områdets naturværdier er det vigtigt at: Undgå yderligere afvanding af sommerhusområdet, Paradisdalen og Gåsehullerne. Stoppe tilførsel af næringsstoffer fra sommerhusområdet til Gåsehullerne. Evt. afskrabe mindre flader med blåtop i Paradisdalen. Overvågning og behov for overvågning I Paradisdalen er der, som led i NOVANA, udlagt et prøvefelt for årligt at følge vegetationsudviklingen i klitlavningen. Overvågning af fuglelivet i Gåsehullerne. Overvågning af ensian-blåfugl. Overvågning af klit-star. Figur 23. De fine klitlavninger i Paradisdalen. 39