Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Urinvejskirurgi Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted og dine læringsmuligheder og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Urinvejskirurgi ved Aarhus Universitetshospital (AUH) er en specialafdeling med landsdelsfunktion i relation til udvalgte dele af det urologiske speciale og modtager derfor patienter fra såvel Region Midtjylland som fra resten af Jylland. Afdelingen indgår sammen med syv andre afdelinger i Mave- Barn-Centret på AUH. Afdelingen omfatter et sengeafsnit med tilknyttet modtageafsnit og stomiambulatorie samt klinik med tilhørende sexologisk klinik samt Center for Vandladningsforstyrrelser. I afdelingen varetages forundersøgelser i forbindelse med udredning, pleje, behandling og kontrol af patienter med sygdomme relateret til urinvejene. Den største del af disse patienter har enten prostatacancer, nyrecancer eller blærecancer. Herudover varetages også pleje og behandling af patienter med blandt andet peniscancer, stensygdomme, misdannelser i urinvejene, urininkontinens, urinretention og erektil dysfunktion samt patienter i palliativt forløb. Lægespecialerne dækker desuden børneurologi og nyretransplantationer. Disse patienter er indlagt på de respektive afdelinger. Afdelingen ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Herudover har både sengeafsnit og klinik en afdelingssygeplejerske, der står for den daglige ledelse. Afdelingen er organiseret i tværfaglige teams bestående af fasttilknyttede læger, sekretærer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og med fokus på specifikke dele af det urologiske speciale. Disse teams er: Prostatateam, blæreteam, urologiteam og nyreteam. I stabsfunktion til afdelingsledelsen er ansat en klinisk sygeplejespecialist, en udviklingsansvarlig sygeplejerske og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Plejepersonalet har, foruden de ovenfor nævnte, et tæt samarbejde med fysioterapeuter og serviceassistenter tilknyttet de enkelte afsnit samt med øvrige afdelinger på AUH så som røntgenafdeling, operationsafsnit, dagkirurgisk afsnit, opvågning og intensiv. Herudover har særligt sengeafsnittet et hyppigt samarbejde med primær sektor. Plejeformen er i såvel sengeafsnit som klinik tildelt patientpleje ud fra ønsket om at sikre optimale og sammenhængende patientforløb. Der er blandt plejepersonalet en høj faglig standard, og der lægges vægt på at sikre kvalitet i patientforløbene. Pleje og behandling tilrettelægges således ud fra patienternes behov, forventninger og ressourcer samt med afsæt i plejepersonalets evidens- og erfaringsbaserede viden. Afdelingen er uddannelsessted for studerende på alle semestre af sygeplejerskeuddannelsen samt for social- og sundhedsassistentelever i den sidste praktik af deres uddannelsesforløb. 2/9

3 Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har, sammen med afdelingsledelsen, det overordnede ansvar for den kliniske undervisning i afdelingen. På de enkelte afsnit har de tilknyttede kliniske vejledere ansvar for den konkrete tilrettelæggelse af den kliniske undervisning samt for vejledning af hver enkelt studerende. Den kliniske undervisning varetages i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Læs mere om afdelingen på hjemmesiden: 3 Sygeplejefaglige forhold De sygeplejefaglige forhold er nedenfor beskrevet specifikt for Urinvejskirurgisk Sengeafsnit, da den kliniske undervisning på 2. semester forventes afviklet her Urinvejskirurgisk Sengeafsnit Patientkategorier Patienterne i sengeafsnittet er fra 16 år og opefter med størst andel af patienter mellem 60 og 75 år og med en overvægt af mandlige patienter. De fleste patienter i sengeafsnittet er indlagt til kirurgisk behandling og med forløb på få dage. Herudover indlægges også patienter på akut indikation som f.eks. urosepsis, hæmaturi, urinretention og urinvejsinfektion. Prostatateamet varetager primært behandling og pleje af patienter med prostatacancer i operations- eller palliative forløb. Operationspatienterne er oftest indlagt i få dage, mens de palliative forløb kan strække sig over længere tid. Urologiteamet varetager behandling og pleje af flere patientkategorier. Det er primært patienter med misdannelser i urinvejene, stensygdomme, sværere urininkontinens, erektil dysfunktion og urinvejsproblemer hos paraplegiske patienter, og det drejer sig oftest om kortere indlæggelsesforløb. Nyreteamet varetager behandling og pleje af patienter med nyrecancer. Disse patienter er oftest indlagt i få dage. Blæreteamet varetager behandling og pleje af patienter med blære- og peniscancer. Indlæggelsesforløbene varierer fra meget korte forløb, der ses ved transuretrale operationer, til længere forløb af op til to ugers varighed, der ses ved operativ fjernelse af blæren med etablering af urinafledning. Stomiambulatoriet er en del af blæreteamet og varetages af specialuddannede stomisygeplejersker. Her modtages patienter opereret for blærecancer til kontrol samt opfølgning på patientens oplevelse af det at have en stomi, selve stomien og plejen heraf samt de seksuelle problemstillinger, der ofte opstår på baggrund af selve operationen og som følge af det ændrede udseende. Modtagelsen tager i dagtimerne på hverdage imod patienter henvist af egen læge eller afdelingens vagthavende læge med akutte problemstillinger relateret til urinvejene. Disse problemstillinger kan 3/9

4 omhandle kateterproblemer, akut urinretention, urinvejsinfektion, urosepsis, akut hæmaturi m.fl. Udenfor åbningstid modtages patienter med akutte problemer af personalet i sengeafsnittet. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Da størstedelen af patienterne i sengeafsnittet indlægges til kirurgisk behandling, vil sygeplejen her primært rette sig mod præ- og postoperativ sygepleje. I sengeafsnittet tilrettelægges operationsforløbene i henhold til principperne for accelererede operationsforløb og indebærer både grundlæggende, kompleks og instrumentel sygepleje. Det faglige skøn har her stor betydning i forhold til at identificere afvigelser i det enkelte operationsforløb og sikre, at plejen tilrettelægges ud fra den enkelte patients behov på trods af standardiserede beskrivelser for operationsforløbet. Mange af sengeafsnittets patienter har brug for hjælp til at varetage grundlæggende behov og til forebyggelse af komplikationer. Behovet for hjælp kan her være meget varieret fra patient til patient, og der er herudover mange informations- og vejledningsopgaver, der skal tilpasses den enkelte patient, og som har sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og/eller forebyggende karakter. Desuden er koordinering og prioritering af dagens opgaver en stor del af det daglige arbejde, både i forhold til den konkrete patient og i forhold til samarbejde med tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere. Kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og opgaver knyttet til fysiologiske behov Ernæring og væske i relation til den småtspisende, palliative og/eller nyopererede patient, herunder: Observation og vurdering af patientens kost-, spise- og drikkevaner Observation og vurdering af patientens ernærings- og væsketilstand Tilrettelæggelse af spisemiljø og anretning af måltid Hjælp til patienten i spise- og drikkesituationer Information omkring sufficient ernæring og væske Observation og afhjælpning af kvalme og opkastning Håndtering af sondeernæring og intravenøs væske Udførelse af ernæringsscreening Anvendelse af kostregistreringsskema samt væskeskema Udregning af væskebalance og ernæringsbehov Kendskab til afdelingens rammeordination i forhold til Metoclopramid og Ondansetron, herunder virkning og bivirkning Udskillelse af urin i relation til den nyopererede patient og/eller patienten med kateter, urinafledning, hæmaturi, retention, inkontinens m.m., herunder: Observation og vurdering af patientens vandladningsmønster og urin Håndtering af kateter og urostomi Vurdering af hæmaturigrad Stix af urin samt afsendelse til dyrkning og resistens Hjælp til toiletbesøg Vejledning og hjælp i forbindelse med brug af hjælpemidler (f.eks. kolbe, kateter, ble) Anvendelse af væskeskema 4/9

5 Udskillelse af afføring i relation til den nyopererede patient og/eller patienten med obstipation, diarre m.m., herunder: Observation og vurdering af patientens defækationsmønster og afføring Hjælp til toiletbesøg Vejledning og hjælp i forbindelse med brug af hjælpemidler (f.eks. bækkenstol, ble) Anvendelse af Bristol-skalaen Kendskab til afdelingens rammeordination i forhold til osmotisk virkende, peristaltikfremmende og lokalt virkende laksantia, herunder virkning og bivirkning Aktivitet i relation til den nyopererede og/eller alment svækkede patient, herunder: Observation og vurdering af patientens aktivitetsniveau og mobiliseringsevne Forebyggelse af komplikationer knyttet til immobilisering samt nedsat aktivitets- og funktionsniveau Hjælp i forbindelse med mobilisering og lejring Vejledning og hjælp i forbindelse med anvendelse af hjælpemidler (f.eks. rollator, stok, kørestol, lift, seng) Information og vejledning i relation til mobilisering og lejring Brug af forskellige forflytningsteknikker og -hjælpemidler Smerter i relation til den nyoperede patient med akutte smerter og/eller patienten med kroniske cancersmerter, herunder: Observation og vurdering af patientens tegn på smerter Anvendelse af NRS Udøvelse af non-farmakologisk smertebehandling (f.eks. varmepude, vejrtrækning) Anvendelse af smerteananmnese Kendskab til afdelingens rammeordination i forhold til Paracetamol, herunder virkning og bivirkning Cirkulation i relation til den nyopererede patient og/eller patienten med hypotension, anæmi, febrilia m.m., herunder: Observation og vurdering af patientens cirkulatoriske tilstand, herunder huden Måling af blodtryk, puls og temperatur Håndtering af hypotension og febrilia Håndtering af TED-strømper Anvendelse af principper for forebyggelse af dyb venetrombose (DVT) Information og vejledning i relation til cirkulatoriske problemer Observation og vurdering af ødemer Respiration i relation til den nyoperede patient og/eller patienten med almene respiratoriske problemer, herunder: Observation og vurdering af patientens respiratoriske tilstand, herunder respirationsmønster Administration af tilført ilt via nasalt kateter eller maske Lejring af respiratorisk påvirket patient (Fowlers leje) Måling af respirationsfrekvens og saturation 5/9

6 Håndtering af PEP-fløjte Håndtering af Hudsonmaske Anvendelse af principper for forebyggelse af pneumoni Information og vejledning i relation til respiratoriske problemer Hud og slimhinder i relation til den nyopererede, sengeliggende, alment svækkede og/eller funktionshæmmede patient, herunder: Observation og vurdering af patientens hud Udøvelse af ukompliceret sårpleje Udøvelse af stomipleje Udøvelse af almen hudpleje Anvendelse af principper for trykskadeforebyggelse Udføre trykskadescreening Observation og håndtering af perifert og centralt venekateter Kropspleje i relation til den nyopererede patient, patienten med kateter og/eller den alment svækkede patient, herunder: Observation og vurdering af patientens egenomsorgskapacitet Hjælp i forbindelse med brusebad, sengebad, øvre og nedre toilette samt påklædning Hjælp til kateterpleje Hjælp i forbindelse med tandbørstning og håndtering af tandproteser samt øvrig mundpleje Hjælp i forbindelse med hud-, hår- og neglepleje, herunder barbering Sengeredning med og uden patient i sengen Søvn og hvile, herunder: Observation og vurdering af patientens døgnrytme, søvn og behov for hvile Hjælp til opretholdelse af normal døgnrytme Kommunikation i relation til patienten med nedsat syn, nedsat hørelse, svækket hukommelse, påvirket bevidsthed og/eller sproglige vanskeligheder, herunder: Observation og vurdering af patientens bevidsthedsniveau og kognitive tilstand Imødekommelse af kommunikative behov Hjælp i forbindelse med brug af hjælpemidler (f.eks. briller, høreapparat) Kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og opgaver knyttet til psykosociale behov Samarbejde og relationsdannelse med patient og pårørende Reaktioner i relation til det at få og skulle opereres for en cancerdiagnose Reaktioner i relation til det at skulle leve med et ændret udseende og/eller ændrede kropsfunktioner Reaktioner i relation til det at være i palliativt forløb 6/9

7 Øvrige kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og opgaver Hygiejniske principper relateret til håndhygiejne, aseptiske og antiseptiske arbejdsmetoder, almene hygiejniske principper og arbejdsgange, uniformshygiejne og generel smitteforebyggelse Dokumentation af den patientspecifikke sygepleje Samarbejde med mono- og tværfaglige teams i afsnittet Instrumentel sygepleje relateret til varetagelse af patientens grundlæggende behov Præoperativ information og klargøring Metoder i klinisk praksis Metoder til klinisk beslutningstagning Der arbejdes med sygeplejeprocessen som en naturlig del af det daglige arbejde i forhold til systematisk dataindsamling, analyse og identifikation af sygeplejeproblemer samt opstilling af mål og handlinger for sygeplejen. I sammenhæng med ovenstående arbejdes der i den kliniske undervisning også med Pædagogisk Refleksionsmodel som afsæt for refleksioner over den kliniske beslutningstagning. e-dok anvendes som et dagligt arbejdsredskab til opsøgning af viden samt opdatering af nyeste instrukser og retningslinjer og fungerer derved som understøttelse af den daglige praksis i relation til forberedelse, udførelse, evaluering og dokumentation af sygeplejen. Metoder til dokumentation EPJ (daglig dokumentation af patientrelevante data samt sygepleje relateret hertil) Væske- og kostregistreringsskema (dagligt på udvalgte patienter) Metoder til scoring og screening af patienten NRS (scoringsredskab til afdækning af smerter) Smerteanamnese (screenings- og scoringsredskab til vurdering af patientens smerter) TOKS (scoringsredskab ved modtagelse af akutte patienter samt dagligt ved indlagte patienter) Ernæringsscreening (i forbindelse med samt under indlæggelse i henhold til retningslinje) Trykskadescreening (i forbindelse med samt under indlæggelse i henhold til retningslinje) CAM (screeningsredskab til identifikation af delirøs tilstand) Stomiskalaen (pædagogisk scoringsredskab til vurdering af patientens formåen i forhold til varetagelse af stomipleje) EORTC (scoringsredskab til udredning af fysiske og psykosociale problemstillinger ved den palliative patient) Hæmaturiskala (scoringsredskab til vurdering af hæmaturigrader) Metoder til refleksion og vidensdeling Der afvikles dagligt sygeplejefaglige konferencer i de enkelte teams med fokus på faglig sparring omkring praksisrelaterede problemstillinger. Hver mandag afvikles morgenundervisning med fokus på forskellige praksisrelevante emner og med såvel interne som eksterne undervisere. 7/9

8 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Uddannelsesaktiviteter Den studerende tilknyttes en fast klinisk vejleder. Det tilstræbes, at den studerende én gang om ugen har følgeskab med sin kliniske vejleder, enten som halve eller hele dage. På disse dage vil der være bedre mulighed for refleksion og fordybelse i relation til det enkelte patientforløb med afsæt i såvel før-, under- og eftervejledning og med fokus på kobling mellem teori og praksis. Ugesamtalerne vil som udgangspunkt blive planlagt til at ligge på disse dage. De øvrige dage vil den studerende være tilknyttet en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, der fungerer som daglig vejleder. De daglige vejledere kan skifte fra dag til dag afhængigt af den studerendes læringsfokus. Den studerendes tilstedeværelse planlægges ud fra overvejelser om den enkelte studerendes niveau, kompetencer, læringsbehov og beskrevne fokusområder. Det prioriteres, at den studerende følger patientforløb fremfor en fast daglig vejleder for derigennem at skabe mulighed for fordybelse og kontinuitet i de sygeplejefaglige problemstillinger. Udover den obligatoriske studieaktivitet vil der i løbet af den kliniske undervisningsperiode være planlagt forskellige studieaktiviteter, der kan være både skriftlige, mundtlige og praktiske. Disse aktiviteter har forskellige foci og tager afsæt i at initiere læring indenfor forskellige områder. Der vil altid være opsamling af aktiviteterne sammen med en klinisk vejleder. Model for Praktisk Færdighedsudøvelse er en integreret del af den kliniske undervisning til kvalificering af den studerendes praktiske færdigheder i relation til såvel grundlæggende som instrumentel sygepleje. For studerende og elever afvikles hver torsdag en refleksionskonference med deltagelse af kliniske vejledere, hvor oplevede situationer, problemstillinger, dilemmaer osv. drøftes i fællesskab med henblik på læring og perspektivering af disse. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller den daglige vejleder om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje 8/9

9 Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende med støtte fra klinisk vejleder og UC underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og UC underviser, hvordan det skal foregå Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point svarende til sider. Det kliniske uddannelsessted opgiver 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semesterprøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 9/9