Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester Afsnit for Kvindesygdomme Aarhus Universitetshospital

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Afsnit for Kvindesygdomme Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Afsnit for Kvindesygdomme er en del af Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital (AUH) i Region Midtjylland. Afsnittets speciale er gynækologi, hvilket betyder, at afsnittet udreder, behandler og plejer kvinder med sygdomme og lidelser relateret til kvindens underliv og kønsorganer. Afsnittet modtager patienter fra hele Region Midt, hvor begyndende udredning og efterbehandling ofte foregår på lokale hospitaler i regionen. Afsnittet har landsdelsfunktion for behandling af forskellige sygdomme og lidelser, hvorfor der også kommer patienter fra andre regioner. Afsnittet har integrerede ambulatoriefunktioner/klinik for Kvindesygdomme, hvor der foretages akutte undersøgelser, forundersøgelser, indlæggelsessamtaler samt kontrol af pleje- og behandlingsforløb. Endvidere er gynækologisk forskningsenhed en integreret del af afsnittet. Afsnit for Kvindesygdomme har 18 senge til indlagte patienter. Adresse: Aarhus Universitetshospital Afsnit for Kvindesygdomme Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Link til hjemmeside: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afsnit for Kvindesygdomme modtager patienter til planlagt indlæggelse og operation. Desuden indlægges nogle patienter akut via Klinik for Kvindesygdomme, Dagkirurgisk Afsnit og "åben indlæggelse". Patienterne er kvinder i alle aldersgrupper, med forskellig social status og baggrund, dansk såvel som anden etnisk baggrund. De hyppigst forekommende diagnoser er: Patienter med kræft i underlivet: Kræft i livmoderhalsen (cancer cervix uteri) Kræft i livmoderslimhinden (cancer endometrie) Kræft i ydre kønsorganer (cancer vulva) Kræft i æggestokkene (cancer ovarii) 2/6

3 Patienter med: Abdominale smerter Blødningsforstyrrelser (methrorrhagia) Ekstrauterin graviditet, missed abortion Endometriose Fibromer, cyster Infektioner i underlivet Urogynækologi, vulvodyni Trofoblastsygdomme Udtagning af ovarievæv For yderligere læsning henvises til hjemmeside: Kvindesygdomme og Fødsler Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Ud over præ- og postoperativ sygepleje, er der fokus på basal sygepleje og klinisk skøn, hvor den studerende får mulighed for at gøre erfaringer i relation til sygeplejerskens kernekompetencer i autentiske sygeplejesituationer. Der er mulighed for at træne færdigheder ud fra en helhedsorienteret sygepleje. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger er følgende: Patienter og pårørende som er udsat for krise, traume og tab. De er således truet på deres liv og sundhed. De har behov for støtte til at bevare sundhed og egenomsorg. Patienter med dårlig ernæringstilstand, præoperativ faste, tarmudtømning før undersøgelse og operation, postoperativ kvalme og opkastning, kirurgisk stressrespons, kroniske og akutte smerteproblematikker, immobilisation, problemstillinger indenfor vandladning, tarmparalyse, væskebalance, problemstillinger indenfor cirkulation, temperaturregulering og respiration. Typiske kliniske sygeplejehandlinger i relation til ovenstående: Sygepleje Støttende og lindrende tiltag i forhold til patientens livssituation og egenomsorg Støtte til personlig hygiejne, brusebad, nedre hygiejne m.m. Mundpleje Sengeredning Hygiejne, aseptik og antiseptik Mobilisering og ADL træning Måling af respiration og give iltterapi Måling af temperatur, puls og blodtryk Ernæringsscreening, plan og opfølgning Måling af væskeindtag Nedsat appetit hos patienten fx tiltag til aflastning af PONV (postoperativ kvalme og opkastning) Servering af mad, støtte til at spise og drikke Sondeernæring og -pleje 3/6

4 Kateteranlæggelse og seponering, kateterpleje, RIK og SIK Smertevurdering og lindring ud fra viden om fremmende og hæmmende faktorer m.m. Relevante ikke-farmakologiske smertelindrende tiltag Trykskadeforebyggelse Skift af forbindinger og sårpleje Drænpleje Pleje af intravaskulære katetre Medvirke i medicingivning til egne patienter Samarbejder Samarbejde med patient, plejepersonale og andre faggrupper om at planlægge, udføre og evaluere den daglige pleje Tværsektorielt samarbejde med primærsektor Tværfagligt samarbejde med læger, fysioterapeuter, serviceassistenter og portører i forhold til patientens helhedssituation Sundhedsfremme og forebyggelse Informere og vejlede patienter Deltage i sundhedsfremmende og rehabiliterende tiltag Egen ergonomi Kommunikator / underviser Samtale med patienter og pårørende i forhold til deres aktuelle livssituation, sygdom og fremtid Støtte og motivere patienter til egenomsorg Deltage i sygeplejekonferencer, stuegang og rapport Leder / administrator / organisator Dokumentation af egen sygepleje samt forholde sig til andres sygepleje ved brug af afsnittets dokumentationsredskaber Professionsfaglig / undersøgende Politikker, retningslinjer og instrukser i e-dok Ledsage patienter med fokus på patientforløb og overvære fx undersøgelser, operation, røntgen og scanning Metoder i klinisk praksis De hyppigst anvendte kliniske metoder er: Sygeplejeprocessen - klinisk beslutningstagen, planlægning, vurdering og evaluering med henblik på kvalitet, kontinuitet og patientsikkerhed Model for praktisk færdighedsudøvelse - et læringsredskab Kvantitative og kvalitative audits på fx håndhygiejne, kontaktkort Screeningsredskaber fx ernæring, trykskade, TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom) Smertevurdering, smerteanamnese Politikker, retningslinjer, instrukser i e-dok; Region Midtjyllands dokument håndteringsredskab Kliniske retningslinjer fra Nationalt Center for Kliniske Retningslinjer 4/6

5 Sygeplejekonferencer / refleksionskonferencer - faglige fora for klinisk beslutning, sparring og læring Følgeskab som metode - At gøre sammen, at være sammen og at fungere sammen Teknologier - fx elektronisk patientjournal (EPJ), nurse finder, dråbetæller, scanner, senge 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og UC underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende. Klinisk vejleder og UC underviser støtter efter behov Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og UC underviser, hvordan det skal foregå 5/6

6 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Pensum i Afsnit for Kvindesygdomme findes i e-dok. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan, som godkendes af den kliniske vejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlig sygeplejerske i Kvindesygdomme og Fødsler / Godkendt af klinisk vejleder og UC underviser / /6