Udstillingsteknikker Af: Henrik Mouritsen

Transkript

1 Udstillingsteknikker Af: Henrik Mouritsen Hvordan arbejder man mest effektivt med sit eksponat, således at man opnår det højst mulige antal points som ens materiale berettiger til? Det kan der selvfølgelig være mange forskellige meninger om, men her er mit bud. Jeg laver al opsætning på computer i Morten Lintrup s STAAP program. Hvis man har en smule forhåndskendskab til computere, er programmet et fremragende, billigt og hurtigt redskab. Den store fordel ved computergenererede sider er, at man lynhurtigt kan rette fejl, ændre formuleringer og tilføje ny viden. En anden, mere original metode, som jeg anvender, er, at jeg har reproduceret alle mine forsendelser som udklippede højkvalitets-farvekopier i præcis 1:1 størrelse. Farvekopierne sætter jeg så op med billige klare fotohjørner på plancher udskrevet på almindeligt hvidt printerpapir. Farvekopiernes kvalitet gør, at langt de fleste beskuere tror, at det er originalerne, der sidder i albummet, på trods af, at originalerne ALTID befinder sig i en bankboks udenfor hjemmet. Farvekopierne betyder, at jeg til enhver tid helt risikofrit kan nyde mit eksponat, medbringe min samling som sammenligningsgrundlag til auktioner og byttedage, samt at jeg kan prøve helt nye opsætnings- eller design ideer af uden at risikere at skade originalerne eller få dem stjålet. Hver gang, jeg finder en skrivefejl i eksponatet, eller hvis ny viden om en forsendelse bliver skaffet til veje, skriver jeg straks en ny planche ud med Morten s STAAP-program og ommonterer kopierne. Den konstante opdatering betyder, at forbedringer ikke bliver glemt, og at fejl bliver rettet effektivt. Desuden minimeres tidsforbruget før en rigtig udstilling: Jeg skriver ganske enkelt alle siderne ud på syrefrie cremefarvede plancher og monterer originalerne. Det tager under en halv dag. Parallelt med farvekopierne har jeg også alle mine forsendelser skannet ind i 300 dpi. Nye plancher uden breve monteret skannes ligeledes ind i 300 dpi. Herefter anvender jeg Adobe Photoshop til at indsætte brevene på plancherne, der så haves komplet i 300 dpi. Efter inspiration fra Lars Engelbrecht s genialt simple web-præsentation af sit helsags eksponat gemmer jeg også reducerede (fast bredde: 200 pixel) versioner af mine sider og anvender herefter Photoshop til at samle en hel ramme af 16 plancher på én enkelt A4-side. På den måde kreerer jeg en udskrift af hver enkelt ramme, som den vil se ud på en udstilling. Det giver mig mulighed for direkte at vurdere balancen af hele rammen. Oversigtsprintet sætter jeg ind i mit ringbind som forside til hver ramme, så den altid minder mig om, under hvilke emner jeg specielt mangler et brev for at skabe bedre balance i rammen. Når dette er sagt, så er jeg stadig stærk tilhænger af at prioritere den filatelistiske historie over opsætningen, så jeg bytter altså aldrig rundt på rækkefølgen af forsendelserne for at forbedre opsætningen, hvis rækkefølgen derved bliver ulogisk. Helt tilsvarende: Hvis et ekseptionel sjældent, smukt og spændende objekt har en forkert størrelse eller farve set fra et opsætningsmæssigt synspunkt, så må opsætningen revurderes, for objekternes kvalitet og sjældenhedsgrad samt eksponatets komplethed og struktur har for mig højere prioritet. Det er også grunden til, at det på internationalt topniveau ikke trækker fra i opsætning, at plancherne fremtræder noget overfyldte, hvis vel at mærke alle objekterne er i topklasse og nødvendige for at fortælle en komplet filatelistisk historie på den begrænsede plads (8 rammer). Behandling, komplethed og sjældenhedsgrad tæller altså langt flere points end de 5, der gives for opsætning. Med andre ord mener jeg, at man skal stræbe efter den bedst

2 mulige opsætning givet sin filatelistiske historie og det til rådighed stående materiale. Det er også en af grundene til, at struktureringen af planchernes tekst er meget vigtig ikke kun fra et æstetisk synspunkt, men også fra et kommunikationsevnesynspunkt. Mit største opsætningsmæssige problem er, at mit exponat præsenterer en meget stor mængde original forskning i diverse arkiver, hvilket gør det fristende og til tider nødvendigt at skive en relativ stor mængde tekst. Efter adskillige revurderinger og gennemgribende ændringer af hele eksponatet kom jeg frem til en systematisk tekststruktur, som giver mig mulighed for at kommunikere forskellige detaljeringsgrader til dommerne uden at begrave de vigtigste informationer i myriader af tekst under brevene. Hver side følger følgende ensartede grundstruktur: De allervigtigste informationer findes i fed skrift i henholdsvis øvre højre- og venstre hjørne af planchen. I det øvre venstre hjørne gives kapitelnummer og titel, samt den givne planches overskrift. Derved er det altid klart for dommerne, hvor de befinder sig i min konsekvente og nøje gennemtænkte struktur, samt hvilke aspekter af min filatelistiske historie, der dækkes af objekterne på den given planche. Eftersom mit eksponats titel er Danish Postal Rates , er taksterne, som forsendelserne repræsenterer, den vigtigste filatelistiske information og den primære grund til, at de findes i eksponatet. Derfor angives taksten og takstperioden, som planchens forsendelser repræsenterer, med fed skrift i øverste højre hjørne. Resten af siden er struktureret sådan, at den del af min filatelistiske historie, der illustreres af objekterne på den given side, beskrives i den øverste tekstboks lige under overskrifterne. Umiddelbart under den øverste tekstboks har jeg en linie, der identificerer frimærkerne på forsendelserne. Jeg gør det for at sikre mig maksimale point i viden, men det kan diskuteres om frimærkeoplysninger overhovedet hører hjemme i et posthistorisk eksponat. Tekstboksen direkte under hver forsendelse giver de allervigtigste oplysninger relateret til selve forsendelsen inklusive eventuelle sjældenhedsangivelser såsom en af to registrerede forsendelser visende denne takst. Hvis det er relevant, beskrives yderligere detaljer såsom påtegninger og interessante sidehistorier nederst på siden under titlen: Other stories told by these covers. Denne konsekvente strukturering af planchernes tekst skulle gerne reducere den tid en dommer skal bruge for at finde den type information, som han/hun søger. Specielt gør brugen af Other stories told by these covers nederst på siden det muligt for mig at demonstrere den dybtgående forskning, der ligger bag beskrivelserne af hver eneste forsendelse i mit eksponat uden derved at sløre de vigtigste budskaber i tekstboksene umiddelbart under de enkelte forsendelser. Ideen er, at dommerne på de fleste sider kun skimmer overskrifterne i de to øverste hjørner. Nogle objekter vil formentlig tiltrække dommernes opmærksomhed til tekstboksene under forsendelserne, og hvis en dommer ønsker at lave stikprøvetjeks for graden af dybdegående viden, så kan han/hun læse teksterne nederst på planchen i relation til nogle få udvalgte forsendelser. Som figur 1-3 vises eksempler på færdige plancher. Eneste lille undtagelse fra tekststrukturen forekommer på den første side i hvert nyt kapitel (i mit tilfælde for hver forsendelsestype). Her bruger jeg en dobbelt indrammet tekst til at introducere det følgende kapitels indhold, se figur 4. Endelig bruger jeg et lille "e" til at indikere at en forsendelse er med attest (expertised) og en tykkere rammelinie bruges til at tiltrække ekstra opmærksomhed til eksponatets ca. 20 mest spændende objekter. Alt dette fremgår selvfølgelig også af teksten på min titelside.

3 Jeg håber, at artiklen og de viste plancheeksempler kan virke som inspiration for andre udstillere. Jeg modtager meget gerne læsernes kommentarer (specielt de konstruktivt kritiske!) til, hvordan jeg kan forbedre designet af mine plancher. Send venligst kommentarerne til: Henrik Mouritsen, Institute of Biology, University of Oldenburg, D Oldenburg, Tyskland, eller per til: Til slut vil jeg benytte lejligheden til specielt at takke Karsten Jensen, Charles Verge, Dan Walker and Robert Odenweller. Deres yderst kompetente og konstruktive kritik af mine eksponater har i særlig grad forbedret mine udstillingsteknikker.

4

5

6