Det posthistoriske eksponat af Henrik Mouritsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det posthistoriske eksponat af Henrik Mouritsen"

Transkript

1 Det posthistoriske eksponat af Henrik Mouritsen Som lovet i min artikel om det traditionelle eksponat, hermed en kort artikel om, hvad der karakteriserer den posthistoriske klasse, og hvordan den bedømmes. Hvad kendetegner et posthistorisk eksponat? Den posthistoriske klasse kendetegnes ved, at den fokuserer på postbehandlingen af hele forsendelser med eller uden frimærker fra afsendelsen til ankomsten hos modtageren. Postbehandlingen kan være foretaget af det nationale postvæsen eller af private og/eller lokalposter. Posthistoriske eksponater lægger normalt vægt på et eller flere af følgende aspekter af den postale udvikling i et nærmere defineret geografisk område: posttakster, postruter, stempler, postale påtegninger, postregulativer, anvendte frankeringer og specielle postale serviceydelser såsom rekommandation, ekspres eller postopkrævning. Valg af samleområde Det er udstilleren, der har valgt sit samleområde. Når udstilleren har valgt et samleområde, er der automatisk et antal objekter, som man som dommer forventer at se i et rigtigt godt eksponat indenfor det annoncerede samleområde. Det skyldes, at det er dommerens opgave at vurdere, hvor godt udstilleren dokumenterer og dækker de vigtigste aspekter af det valgte områdes posthistorie, og når vi taler om guldmedaljer, også hvor godt det viste eksponat er i forhold til det ideelle eksponat af det givne område. Derfor skal man overveje sit valg af samleområde nøje, hvis man på længere sigt har ambitioner om at opnå de allerhøjeste bedømmelser for sit eksponat. Hvis man har store ambitioner for sit eksponat, men ens økonomi ikke er til at bruge millioner af kroner på sit eksponat, så bør man nok overveje en ekstra gang, før man giver sig i kast med et posthistorisk emne, der fokuserer på tiden omkring de første frimærkers udgivelse fra et givet land. De bedste forsendelser indenfor et sådant samleområde er næsten altid meget dyre. Til gengæld findes der mange semiklassiske og mere moderne områder, der kan have ret stor betydning for filatelien, og som man kan bygge meget spændende eksponater op omkring uden at bruge nær så mange penge, som er nødvendig for at få fat i de bedste objekter fra et klassisk samleområde. Løse frimærker i posthistoriske eksponater I FIP s posthistoriske regulativer står der ikke noget om frimærker, hvilket skyldes, at løse frimærker ikke hører hjemme i et posthistorisk eksponat! Eneste ofte forekommende undtagelse ser man i stempeleksponater, hvor sjældne stempler på løse mærker eller klip accepteres. Men vil man helt til tops med et stempeleksponat, så bør alle stempler, der kendes på hel forsendelse, vises på en sådan. I andre posthistoriske eksponater kan løse mærker kun inkluderes i et posthistorisk eksponat, hvis de for eksempel bærer et stempel eller en påtegning, der beviser, at de har betalt en helt speciel postal service, som ikke kendes anvendt på en hel forsendelse. Som eksempel kan jeg nævne, at jeg i mit posthistoriske eksponat har et 8 øres mærke blækannulleret Avis de Payement, hvilket indikerer, at mærket blev anvendt til at betale for gebyret på 8 øre for et udbetalingsbevis for en international postanvisning. Da der ikke kendes nogle hele danske postanvisninger fra min periode med udbetalingsbevis, bliver jeg nødt til at bruge enkeltmærket, hvis jeg vil bevise, at servicen har eksisteret og er blevet brugt (Se Figur 1). Men som tommelfingerregel hører enkeltmærker ikke hjemme i et posthistorisk eksponat. Dette gælder ALTID for ubrugte mærker, essays og prøvetryk. Faktisk er det sådan, at hvis der i et posthistorisk

2 eksponat befinder sig ét eneste ubrugt frimærke, så skal ekponatet i princippet flyttes over i den traditionelle klasse! Eksponatets struktur For det traditionelle eksponat er det relativt let et beskrive, hvad et typisk traditionelt eksponat skal indeholde, og hvordan det bør opbygges. Det er langt sværere at gøre for et posthistorisk eksponat, idet den posthistoriske klasse byder på næsten uendeligt mange mulige temaer og planer. Derfor er det også utroligt vigtigt, at man som posthistorisk udstiller grundigt overvejer, hvordan man bedst og mest logisk kan strukturere og præsentere sit eksponat. Et posthistorisk eksponat bør fortælle en historie om et eller flere aspekter af den postale udvikling indenfor det valgte emne. Generelt kan man sige, at jo flere posthistoriske aspekter et eksponat behandler, og jo større det geografiske område og den tidsmæssige periode er, des vigtigere er eksponatet - vel at bemærke, hvis ikke området er defineret så bredt, at det ikke kan dækkes ordentligt på den begrænsede plads (8 rammer). Det vil for eksempel sige, at et rent stempeleksponat normalt ikke vil få så høje points som et eksponat, der behandler flere aspekter af det samme områdes filateli. Som sagt fortæller et godt posthistorisk eksponat en historie. En god historie har en logisk indholdsfortegnelse og en appetitvækkende start, en indholdsrig midte, og en klar og god afslutning. Her kan posthistoriske udstillere lære meget af den tematiske klasse, der har udviklet en mængde redskaber til at fortælle en veltilrettelagt historie i et filatelistisk eksponat. For eksempel bør et posthistorisk eksponat på indledningsplanchen have en indholdsfortegnelse med nummererede kapitler, og det aktuelle kapitelnummer og eventuelt kapitlets titel bør findes øverst på hver planche i eksponatet, så dommeren hurtigt kan se, hvor i udstillerens historie han befinder sig. Titelsiden bør også beskrive planen: Hvorfor har udstilleren valgt at strukturere sit eksponat som han/hun har? En mulig strukturering af teksten på de enkelte plancher i et posthistorisk eksponat har jeg behandlet i en tidligere artikel her i DFT, hvorfor jeg ikke vil gentage dette her. I stedet henvises læseren til denne artikel (DFT 8/2003, side ). En rigtig god slutning på et posthistorisk eksponat er nogle gange let, andre gange svær at finde. I nogle tilfælde må man blot slutte efter behandlingen af den sidste forsendelsestype eller stempeltype, men nogen gange er det muligt for eksempel at finde et objekt sendt på den første dag med en ny møntfod, der afslutter ens posthistoriske periode, eller et brev med den gamle møntfod sat i efter porto på førstedagen efter dets ugyldiggørelse. Det kunne for eksempel være elegante afslutninger på et posthistorisk eksponat. Balancen i eksponatet En af de første ting en posthistorisk dommer forsøger at vurdere er, hvorvidt eksponatets titel stemmer overens med, hvad udstilleren viser. Er der balance i det, der vises? Er HELE den annoncerede periode dækket fyldestgørende. Her er den mest almindelige fejl fra udstillerens side, at han/hun annoncerer sit eksponat fra 1700 et eller andet til et stykke ind i frimærke tiden. Når man så ser eksponatet, så sidder der ofte f.eks. et enkelt brev fra 1729, ét fra 1813 og et fra 1850, hvorefter frimærke tiden starter. Et sådant eksponat vil nødvendigvis tabe mange points i behandlingen (og formentlig også i sjældenhedsgrad), da der er mange aspekter af postens udvikling fra , der ikke vises i et sådant eksponat. Hvis udstilleren går efter at opnå det højeste mulige antal point for sit eksponat, ville han/hun stå langt bedre ved at udelade de tre ældste breve fra eksponatet, hvorefter eksponatets titel og indhold fokuserer på den periode, som udstilleren kan dække ordentligt. For øvrigt er det sådan, at det, bortset fra nogle ganske få meget små lande, er umuligt at dække f.eks. en periode fyldestgørende indenfor kun 5 eller 8 rammer. Derfor fokuser dit eksponat på en

3 afgrænset tidsperiode, som du har materiale til at behandle optimalt, hvilket betyder, at du kan illustrere alle væsentlige posthistoriske aspekter så komplet som muligt. Undgå at inkludere områder i din titel, som du ikke dækker ordentligt. Når du overvejer, hvilke tids afgrænsninger du skal vælge for dit eksponat, vil det være bedst, hvis du vælger logiske start- og slutdatoer. Eksempler på gode starteller sluttidspunkter kunne være tidspunktet for indførsel af en ny postlov, et nyt pengesystem, nye stempeltyper eller politiske ændringer, der har stor indflydelse på et lands/områdes postbefordring (f.eks. krige eller uafhængighedstraktater). Unaturlige tids afgrænsninger, der kun har til formål at ekskludere en speciel dyr, men filatelistisk interessant periode, er ikke optimale - specielt ikke internationalt. Ligeledes er en afgrænsning såsom Danske tofarvede frimærker på forsendelse heller ikke optimal, da denne titel giver indtryk af et eksponat visende forsendelser, der er samlet sammen pga. frimærkerne (dvs. behandlet som i et traditionelt eksponat) i stedet for at fokusere på forsendelsernes posthistoriske relevans. Det er i dette tilfælde også svært at finde en god posthistorisk grund til at diskriminere imod forsendelser frankeret med våbentypemærker, der jo blev udgivet sideløbende med den tofarvede udgave og derfor er underlagt de samme posthistoriske betingelser. Kvalitet, duplikering og traditionel behandling Da et posthistorisk eksponat først og fremmest fokuserer på postbehandlingen af hele forsendelser, betyder det, at det kan accepteres, at eventuelle frimærker på forsendelsen ikke altid er i perfekt kvalitet, hvis der er tale om meget sjældne forsendelsestyper, blot brevets helhedsindtryk er pænt. Hvis man har et meget grimt og defekt brev, der viser en meget sjælden takst/påtegning/stempel, bør man tænke sig ekstra godt om, før man sætter det ind i sit eksponat. Repræsenterer brevet et så vigtigt aspekt af din postale historie, at gevinsten i form af øget komplethed og sjældenhedsgrad overstiger tabet i dommerens indtryk af den generelle kvalitet af eksponatets objekter? Nogen gange er svaret ja, men bestemt ikke altid. Breve frankeret med sjældne frimærker kan bruges som krydderi, men adskillige breve med dyre frimærker, der viser den samme takst, og som ikke bringer den posthistoriske historie videre på anden måde, hører ikke hjemme i et posthistorisk eksponat, og bør trække fra under bedømmelseskriteriet behandling (treatment). Det værste eksempel på dette, jeg har set, var et canadisk eksponat med titlen Canadian Postal Rates I eksponatet befandt sig over 30(!) breve med Canadas første 3d bæver frimærker, der alle betalte taksten for et første vægtklasse indenrigsbrev. På plancherne var mærkernes forskellige papirtyper og tryk beskrevet. Et andet sted i eksponatet befandt sig over 20 breve visende 6d brevtakten fra Canada til USA. Disse breve koster over kr stykket, og igen var forskellige papirtyper, tryk og frankeringer beskrevet. Dette har intet med posthistorisk behandling at gøre! I et eksponat, der omhandler posttakster, bør der normalt kun sidde ét - maximalt to - breve visende den samme takst. Hvordan bringer tre breve visende den samme takst din posthistoriske historie videre? Tryk og papirtyper er næsten altid irrelevante for det hovedaspekt af posthistorien, som brevene skal illustrere i et posthistorisk eksponat. Sådanne traditionelle aspekter kan eventuelt nævnes i en bisætning sidst i beskrivelsen i enkelte specielt sjældne tilfælde, men kan aldrig danne basis for strukturen i et godt posthistorisk eksponat. Beskrivelse og valg af forsendelser Når man skal behandle sine forsendelser i et posthistorisk eksponat, er det vigtigt at huske på, at det er de posthistoriske aspekter såsom takst, forsendelsesrute, påtegninger, stempler og relationerne til postale reglementer, der står i centrum.

4 Hvis for eksempel titlen på dit eksponat er Danske posttakster , så er taksten den vigtigste posthistoriske information og bør derfor beskrives først i teksten under en forsendelse i et sådant eksponat. Er titlen på dit eksponat i stedet Stempler fra Langeland , så er det/de langelandske stempler på forsendelsen det vigtigste posthistoriske aspekt og bør derfor beskrives først. Derefter beskrives andre posthistoriske aspekter. For eksempel bør takstperioden og afsendelsesdatoen (hvis denne kendes) altid være beskrevet i et posthistorisk eksponat. Først når disse fundamentale posthistoriske aspekter af en forsendelse er blevet redegjort for, kan man overveje at krydre enkelte beskrivelser med informationer om sjældne frimærker, der er anvendt på forsendelserne. Når man skal udvælge forsendelser til et posthistorisk eksponat, så bør man så vidt muligt forsøge kun at vise korrekte ikke-filatelistiske forsendelser, der mest tydeligt viser det vigtigste posthistoriske aspekt, som man ønsker at forsendelsen skal illustrere. Er der for eksempel tale om et stempeleksponat, så er det af primær vigtighed, at det relevante stempel fremtræder klart og tydeligt. Hvis man har valget mellem at købe et brev med et sjældent frimærke, der betaler en almindelig takst, eller et ligeså dyrt brev med almindelige frimærker, der betaler en sjælden takst, så er den sjældne takst selvfølgelig vigtigere for det posthistoriske eksponat. Ved relativt almindelige stempler/takster/ruter vil det være optimalt, hvis man forsøger at finde usædvanlige forsendelsestyper eller forsendelser til sjældne destinationer fremfor almindelige indlandsbreve, idet en sjælden destination for eksempel ofte giver udstilleren mulighed for at beskrive andre interessante posthistoriske aspekter ved forsendelsen såsom ruter, takster og transitstempler. Det er ofte disse små rafinementer, der adskiller de rigtigt gode eksponater fra de gode til middelmådige. Sjældenhedsgradsangivelser Sjældenhedsangivelser er et vigtigt redskab, som man som udstiller kan bruge til at vise dommeren (og beskueren), at man viser sjældne objekter, der bør tages med i dommerens overvejelser, når han/hun giver points. Hvis man vælger at anvende sjældenhedsangivelser, så er det vigtigt, at man på indledningsplanchen angiver på hvilket grundlag disse beror. Henviser de til, hvor mange forsendelser af den givne type/takst man selv kender? Findes der en fælles registrering bygget op af en større gruppe samlere over en længere årrække? Er registreringen offentlig tilgængelig? Hvor omfattende et kildemateriale bygger registreringen på? etc. I den forbindelse er danske samlere af klassiske områder i en usædvanlig god situation, idet Karsten Jensens fantastisk omfattende registrering af danske frimærkefrankerede forsendelser til udlandet er en af de bedste og mest omfangsrige registreringer af kendte forsendelser, der findes fra noget land set på verdensplan. Det betyder, at udstillere af dansk posthistorie (og traditionelle eksponater) fra denne periode har helt unikke muligheder for at angive usædvanlig velunderbyggede sjældenhedsangivelser og samtidig dokumentere, hvor komplet udstillerens eksponat er i forhold til det, der kendes. Ud over at angive kilden til sine sjældenhedsangivelser på sin indledningsplanche, er der én anden meget vigtig regel, som enhver udstiller bør følge. Betegnelsen eneste kendte fortæller ikke dommeren eller beskueren ret meget. Det kan jo være, at der er tale om eneste kendte brev fra Vester Hæsinge stemplet med brotype stempel type 79456y sendt til Asaa den 17. juli 1903 frankeret med kombinationen 2x5 øre våbentype takket 12 ¾ med vandmærke 2, eller der kan være tale om det eneste kendte pre-upu brev til Canada. Det er vel logisk for enhver, at det første er uden betydning, mens den sidste angivelse viser, at der er tale om en virkelig sjældenhed. Altså SKAL man skrive, hvad det er ved forsendelsen, der er eneste kendte eller to kendte etc.! Ellers kan dommeren i princippet ikke bruge udtalelsen til noget som helst. Specielt fordi man i et posthistorisk eksponat kan lave næsten hver eneste forsendelse til en

5 sjældenhed, hvis bare man tager tilstrækkeligt mange detaljer i betragtning. Derfor er der også en tommelfingerregel, der siger, at jo længere beskrivelsen af, hvad der gør forsendelsen til eneste kendte, bliver (hvis man er helt ærlig), desto mindre betyder udtalelsen. I forbindelse med brugen af Karstens registrering, så er der især mange, der skriver eneste kendte eller unik ved for eksempel et 30 øres over sø brev til Kina. Det kan godt være rigtigt, men kun hvis man tager frankeringen og den enkelte destination i betragtning, for der kendes p.t. over 200 breve med over sø frankaturen 30 øre til alle relevante oversøiske destinationer tilsammen (dvs. taksten er som sådan ikke nogen stor sjældenhed). Desuden kendes der over 15 breve frankeret med ialt 30 øre til lige nøjagtig Kina. Den korrekte beskrivelse ville i det tilfælde være: Eneste kendte brev visende 30 øres oversøtaksten sendt til Kina frankeret med 4x5 øre våbentype i kombination med 10 øre våbentype. En så lang eneste kendte beskrivelse kan man med fordel anvende i et eksponat på sølv-niveau, men i et guld-niveau eksponat hører en sådan beskrivelse ikke hjemme. Endelig skal man huske at bruge sin sunde fornuft, når man anvender Karstens eller andres registreringer. Meget almindelige forsendelser til halvalmindelige destinationer såsom næsten alle europæiske destinationer er underrepræsenterede i sådanne registreringer, fordi sådanne objekter ikke bliver solgt som enkeltobjekter på auktioner (hvilket Karsten også understreger i forordet til sin registrering). Derfor er det klogt ikke at anvende for firkantede sjældenhedsangivelser i sådanne tilfælde. Anvendelse af postulatet eneste kendte 5 øres tryksag til Belgien er rigtigt ifølge Karstens registrering, men farligt at anvende, for det kunne jo være, at dommeren lige havde været på byttedag i Belgien og har bragt 5 nye eksemplarer med sig hjem der findes garanteret over 50 sådanne forsendelser, hvis man gad kigge efter dem i Belgien. I mit eget eksponat skriver jeg kun sjældenhedsangivelser, hvis en takst (uden at tage hensyn til hvor den er sendt til) kendes i 5 eller færre eksemplarer. Denne grænse bør variere afhængigt af det medaljeniveau ens eksponat befinder sig på. Afslutning Jeg håber, det skrevne har bidraget til klarhed om, hvad der karakteriserer den posthistoriske klasse. Jeg håber også, at artiklen på længere sigt kan hjælpe til med til at forbedre læsernes eksponater, idet vores vigtigste opgave som filatelistiske dommere er at hjælpe andre udstillere med at forbedre jeres eksponater, så I kan få endnu mere glæde af at udstille i ind- og udland. Tak til Karsten Jensen og Lars Engelbrecht for kommentarer til manuskriptet. PS: Jeg har fået meget respons fra DFT s læsere på mine tidligere artikler om det at udstille, hvilket glæder mig meget. Jeg er meget villig til at hjælpe enhver, der mener at kunne gøre brug af mine råd og vejledning. Jeg beder jer dog acceptere, at jeg nogen gange har ekstremt travlt på mit arbejde, hvorfor der nogle gange kan gå ret lang tid, inden jeg svarer på henvendelserne. Hvis jeg ikke har svaret i løbet af nogle måneder, så er I meget velkomne til at sende en eventuel forespørgsel igen (

6 Figur 1. Eksempel på et meget sjældent tilfælde, hvor et løst frimærke kan anvendes i et posthistorisk eksponat. Hvis en hel forsendelse med Avis de Payment fandtes, ville jeg aldrig vise et løst frimærke, men ingen hele forsendelser kendes p.t. Figur 2. Posthistorisk tekst (i et eksponat, der fokuserer på takster): Pre-UPU brev frankeret med 28 øre sendt til Finland via Tyskland og Rusland den 27/Maj/1875. Da pre-upu brevtaksten til Finland (del af det russiske postområde) var 29 øre 01/Jan/ /Jun/1875, er brevet underfrankeret med 1 øre og derfor mærket Utilstrækkeligt frankeret. Utilstrækkeligt frankerede pre-upu breve til Rusland takseredes som ufrankerede minus værdien af frankeringen. Taksten for ankomne danske ufrankerede breve i Finland var 60 penni. Frankeringen 28 øre svarer til 39 finske penni (noteret i rødkridt). I Finland opkrævede man 24 penni, da efter portoen først skulle udregnes i kopek (60-39 penni = 5.25 kopek), dernæst rundes op til nærmeste hele kopek og så igen omsættes til penni (6 kopek = 24 penni). ENESTE KENDTE BREV VISENDE DEN UNDER- /UFRANKEREDE 60 PENNI TAKST. ET AF TRE KENDTE PRE-UPU ØREBREVE TIL FINLAND. Posthistorisk tekst (i eksponat der fokuserer på Københavnske stempler): Kassebrev ( K B i lapidar stemplet type IVb) sendt til Finland den 27/Maj/1875. Brevet er grundet sen ilægning (8-9A i stemplet = 8-9 aften) først blevet ekspederet videre dagen efter. Derfor er mærkerne afstemplet med det ovale såkaldte overnatningsstempel dateret 28/5. Et sådant ovalt overnatningsstempel kendes kun anvendt i København. Brevet er et pre-upu

7 ørebrev sendt til Finland. Da taksten var 29 øre 01/Jan/ /Jun/1875 er brevet underfrankeret med 1 øre og derfor stemplet Utilstrækkeligt frankeret. 24 penni efterporto opkrævet i Finland (ufrankeret takst 60 penni 39 penni [værdien af 28 øre] = 5,25 kopek afrundet til 6 kopek = 24 penni). ET AF TRE KENDTE PRE-UPU ØREBREVE TIL FINLAND. Traditionel tekst: Trestribe 4 øre tryk 2 position B68-B70 og 16 øre tryk 2 på underfrankeret pre-upu brev til Finland sendt 27/Maj/1875. Den forudfrankerede takst var 29 øre 01/Jan/ /Jun/ penni efterporto opkrævet i Finland (ufrankeret takst 60 penni - 39 penni [værdien af 28 øre] = 5,25 kopek afrundet til 6 kopek = 24 penni). ET AF TRE KENDTE PRE-UPU ØREBREVE TIL FINLAND. Figur 3. Posthistorisk tekst (i eksponat, der fokuserer på takster): Lokalt anbefalet postkort sendt den 01/Dec./1905 visende 3 øres taksten for lokale brevkort + 15 øre rekommandationsgebyr = 18 øre 01/Okt./ /Dec./1918. ET AF TRE KENDTE LOKALE ANBEFALEDE BREVKORT SENDT FØR Posthistorisk tekst (i eksponat der fokuserer på Københavnske stempler): Liniestempel Kassebrev Kjøbenhavns Brevpostkontor samt brotype stempler med K.K.B i bunden, der begge indikerer, at dette lokale anbefalede brevkort er blevet nedlagt i en postkasse, hvilket er usædvanligt for anbefalede forsendelser. Kortet er afsendt den 01/Dec./1905, men først udbragt med 4. ombæring dagen efter (se stempel længst til venstre). Taksten er korrekt: 3+15 = 18 øre 01/Okt./ /Dec./1918. ET AF TRE KENDTE LOKALE ANBEFALEDE BREVKORT SENDT FØR Traditionel tekst: 3x1 øre våbentype samt 15 øre våbentype på rekommanderet lokalt brevkort sendt den 01/Dec./1905. Eksempel på typisk anvendelse af 15 øren som betaling a rek.-gebyret. Takst: 3+15 = 18 øre 01/Okt./ /Dec./1918. ET AF TRE KENDTE LOKALE ANBEFALEDE BREVKORT SENDT FØR 1906.

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Grundet den positive respons jeg har fået fra andre samlere og udstillere i forbindelse med min artikel i DFT kaldet Vejen til Guld, synes der at være interesse

Læs mere

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER SREV - TRADITIONEL SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER Artikel 1: Konkurrenceudstillinger I henhold til art. 1.4 i F.I.P.'s generelle reglement for

Læs mere

Udstillingsteknikker Af: Henrik Mouritsen

Udstillingsteknikker Af: Henrik Mouritsen Udstillingsteknikker Af: Henrik Mouritsen Hvordan arbejder man mest effektivt med sit eksponat, således at man opnår det højst mulige antal points som ens materiale berettiger til? Det kan der selvfølgelig

Læs mere

Synopsis sider et nyt fænomen i Danmark der kan hjælpe udstillere og dommere. af Henrik Mouritsen

Synopsis sider et nyt fænomen i Danmark der kan hjælpe udstillere og dommere. af Henrik Mouritsen Synopsis sider et nyt fænomen i Danmark der kan hjælpe udstillere og dommere af Henrik Mouritsen På DFF s dommerkollegiums sidste møde blev det besluttet ikke blot officielt at tillade synopsis sider i

Læs mere

Vejen til Guld! Af Henrik Mouritsen

Vejen til Guld! Af Henrik Mouritsen Vejen til Guld! Af Henrik Mouritsen I løbet af de sidste fire år har jeg udviklet mig fra utilfreds udstiller til fæl dommer. I denne proces mener jeg at have høstet en del erfaringer, som jeg tror andre

Læs mere

Reglement for bedømmelse af helsager

Reglement for bedømmelse af helsager Reglement for bedømmelse af helsager 1. Udstillinger med konkurrenceklasse I overensstemmelse med artikel 1.4 i F.I.P s. generelle reglement for bedømmelse af eksponater i konkurrenceklassen på F.I.P.

Læs mere

Danmarks sjældneste helsag

Danmarks sjældneste helsag Danmarks sjældneste helsag Af Lars Engelbrecht Prædikatet Danmarks sjældneste helsag er ofte og yderst velfortjent givet en bestemt type af de tidlige, smalle konvolutter. Konvolutten har et blå værdistempel

Læs mere

Reglement for bedømmelse af tema klasse

Reglement for bedømmelse af tema klasse Reglement for bedømmelse af tema klasse Specialreglement for bedømmelse af tematiske eksponater på FIP-udstillinger. 1: Konkurrenceudstillinger I Henhold til art. 1.5 i FIP's generalreglement vedr. bedømmelse

Læs mere

DFT særnummer: Om at udstille

DFT særnummer: Om at udstille DFT særnummer: Om at udstille Dette hæfte giver en indføring i reglerne for frimærkeudstillinger, beskriver de vigtigste udstillings klasser og forklarer principperne for bedømmelse og præmiering. Hæftet

Læs mere

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908.

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Brev af 1 vægtklasse sendt fra Skærvad til Consul A. K. Carøe i Liverpool

Læs mere

Albert Vilhelm Riber Magius

Albert Vilhelm Riber Magius Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) M M M Helge Madsen Signatur: 1939-2012 Lærer Danmark 1854-1905 ubrugt guld 2005 Steffen Madsen 1978-

Læs mere

Ingvar (Christian) Larsen

Ingvar (Christian) Larsen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) L L L Christian Larsen Signatur: Ingeniør Varianternes vidunderlige verden 1971-73 sammen med Tom Plovst

Læs mere

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908.

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Brev af 1 vægtklasse sendt fra Skærvad til Consul A. K. Carøe i Liverpool

Læs mere

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der

Læs mere

De underlagte posthuse. Anholt

De underlagte posthuse. Anholt I tiden før 1815 blev posten til og fra afsendt ved skibslejlighed, dels via Helsingør, Aarhus og Grenaa. Dem der ønskede at sende brev enten til eller fra måtte altså selv sørge for skibslejlighed til

Læs mere

Danmarks tjenestefrimærker og tjenesteforsendelser 1871-1924. Foredrag på Den Filatelistiske Højskole i Mørke 2. marts 2013

Danmarks tjenestefrimærker og tjenesteforsendelser 1871-1924. Foredrag på Den Filatelistiske Højskole i Mørke 2. marts 2013 Danmarks tjenestefrimærker og tjenesteforsendelser 1871-1924 Foredrag på Den Filatelistiske Højskole i Mørke 2. marts 2013 KT før tjenestefrimærker KT før tjenestefrimærker Tekst Portofrihedens afskaffelse

Læs mere

Helsagssamleren. En artikelserie i DFT af Erik Hvidberg Hansen og Lars Engelbrecht. Artiklerne 1-13

Helsagssamleren. En artikelserie i DFT af Erik Hvidberg Hansen og Lars Engelbrecht. Artiklerne 1-13 Helsagssamleren En artikelserie i DFT af Erik Hvidberg Hansen og Lars Engelbrecht Artiklerne 1-13 Indhold: Artikel 1: Helsager: Hvad er det, og hvad er det ikke? Artikel 2: De forskellige former for helsager

Læs mere

René Kejlskov Jørgensen

René Kejlskov Jørgensen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) K K K Aage (Nicolai) Kabell Signatur: 1920-1981 Professor i nordisk sprog og litteratur Vitus Bering

Læs mere

Højskoleprogram 2012-2013

Højskoleprogram 2012-2013 Højskoleprogram 2012-2013 Kom til Mørke og se lyset! Djurslands Filatelistiske Højskole Djurslands Filatelistiske Højskole Djurslands Filatelistiske Højskole blev stiftet i 1987. Højskolen er en hel unik

Læs mere

Tofarvet seminar januar 2013 Antvorskov Kaserne, Slagelse

Tofarvet seminar januar 2013 Antvorskov Kaserne, Slagelse Tofarvet seminar 4. - 6. januar 2013 Antvorskov Kaserne, Slagelse Kære tofarvet samler! Hermed følger programmet for det tofarvede seminar 2013 Dato: 4. 6. januar 2013 Sted: Pris: Antvorskov Kaserne, Charlottedal

Læs mere

Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015

Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015 Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015 Postkort fra DVD én med Esbjerg Postkort I dette nummer omtale af hvad der er sket på klubmøder samt foredrag. Artikelserien om Legi onærudgaven 1919 fortsættes. 2

Læs mere

Leif W(illy) Rasmussen

Leif W(illy) Rasmussen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) R R R Claus Rafner Signatur: 1959 - Historiker, cand.mag. Handbook and Catalog of Danish Tobacco and

Læs mere

Danmarks Filatelist Forbund The Danish Philatelic Federation

Danmarks Filatelist Forbund The Danish Philatelic Federation Danmarks Filatelist Forbund The Danish Philatelic Federation Udstillingsreglement for danske udstillinger Kapitel 1 Formål mv. 1 Reglementet skal sikre en ensartet afvikling af frimærkeudstillinger i Danmark

Læs mere

Reglement for bedømmelse af filatelistisk litteratur

Reglement for bedømmelse af filatelistisk litteratur Reglement for bedømmelse af filatelistisk litteratur Specialreglement for evalueringen af filatelistiske litteratureksponater ved F.I.P.- udstillinger. 1: Eksponater i konkurrenceklassen I overensstemmelse

Læs mere

Bentzon Teglværk, Gjerrild

Bentzon Teglværk, Gjerrild Gjerrild Brevsamlingsstedet (BRS) i Gjerrild blev oprettet den 1/8 1880 og blev fra starte underlagt Grenaa. Efter Ryomgård Gjerrild banens åbning den 5/12 1911 blev det den 1/1 1912 ændret til JBS og

Læs mere

Ry og Omegns Frimærkeklub

Ry og Omegns Frimærkeklub Ry og Omegns Frimærkeklub Klubudstilling 1. og 2. september 2012 BULLETIN NR. 4. JANUAR 2012 Sidste nyt: DM i Hjemstavnsfilateli 1 Ry kalder alle udstillere! Så er det ved at være tid til at træffe beslutning

Læs mere

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Artikel 2: Værdistemplerne og typer i rammegruppe 2 Af: Lars Engelbrecht Dette er anden artikel om de første danske helsagsbrevkort i størrelse

Læs mere

Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Limit 1 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Sort? 100 2 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Blå?

Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Limit 1 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Sort? 100 2 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Blå? Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Limit 1 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Sort? 100 2 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Blå? 100 3 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider.

Læs mere

Bærepenge og uleveringsgebyr.

Bærepenge og uleveringsgebyr. Bærepenge og uleveringsgebyr. Udateret brev sendt til Frøken Augusta Bellmeyir paa Wedøe pr.. Brevet er sendt franco hvilket er påtegnet med Betalt i nederste venstre hjørne. Herefter er i med rødkridt

Læs mere

Kapitel 1 POST Greenlands virksomhed

Kapitel 1 POST Greenlands virksomhed 28. februar 2011 FM 2011/27 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af xx. xxxx 2011 om post Kapitel 1 POST Greenlands virksomhed 1. POST Greenland er en del af TELE Greenland A/S, der kan oprette et datterselskab

Læs mere

Bilag 2. Noter. Alternativ: Skriv pakkelabel i søgefeltet Klik på linket ved teksten øverst: pakke labels

Bilag 2. Noter. Alternativ: Skriv pakkelabel i søgefeltet Klik på linket ved teksten øverst: pakke labels Bilag 1 Bilag 2 Projekt 1 - usability test og marketing Gruppe: Senia, Agnete, Andreas, Ninette Website: postdanmark.dk Undersøgelsesområde: navigation og funktionalitet Tests: Brugertest (funktionalitet)

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 26. april Sag 9: Opfølgning på investeringsmodeller. Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på afskriften

Aarhus Byråd onsdag den 26. april Sag 9: Opfølgning på investeringsmodeller. Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på afskriften Sag 9: Opfølgning på investeringsmodeller Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på afskriften Så går vi videre til næste sag på dagsordenen, det er sag nummer 9, som er opfølgning på investeringsmodeller.

Læs mere

Benno Øjvind Raarup Nielsen 1913 Fængselsoverbetjent Formand for Danmarks Filatelist-Union 1971-1972

Benno Øjvind Raarup Nielsen 1913 Fængselsoverbetjent Formand for Danmarks Filatelist-Union 1971-1972 Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) N N N N(iels) S(ørensen) Nedergaard Signatur: 1859-1945 Frimærkehandler og katalogudgiver Udgiver af

Læs mere

De tofarvede 5 Øre tryk (update december 2014)

De tofarvede 5 Øre tryk (update december 2014) De tofarvede 5 Øre tryk (update december 2014) 5ø1 B54 5ø2 20.48 5ø1: Ovalen er ultramarin, nye klichéer med lys baggrundskravering. Rammen er karminrød i nuancer, lidt fyldigt og olieret tryk. Sommetider

Læs mere

Karsten Hagsten Rasmussen

Karsten Hagsten Rasmussen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) H H H Lars Haagen Signatur: 1941- - Elektriker Posten på Bornholm guld 2004 Jesper Haff 1924-2011 - Civilingeniør

Læs mere

Cape of Good Hope 1652 1853

Cape of Good Hope 1652 1853 Cape of Good Hope 1652 1853 1652: Den 6. april gik Jan van Riebeek i land på det sted, hvor Cape Town senere opstod 1853: Den 1. september udkom de første frimærker Lidt om mig Johnny Barth (66 år) Cand.

Læs mere

August (Nicolai) Petersen

August (Nicolai) Petersen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) P P P Jørgen Peetz Signatur: 1937- - Programmør Har skrevet en del artikler til Dansk Posthistorisk Leksikon.

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Nr. 7 2009. Ny Margrethe-type med baggrund i tidligere kongemærker. Side 14. Hvem opfandt julemærket? Side 35

Nr. 7 2009. Ny Margrethe-type med baggrund i tidligere kongemærker. Side 14. Hvem opfandt julemærket? Side 35 Nr. 7 2009 DECEMBER 70. ÅRGANG LØSSALG KR. 45,00 Hvem opfandt julemærket? Side 35 Reportager fra efterårets udstillinger Side 24 Alle tiders byttehandel Side 40 Ny Margrethe-type med baggrund i tidligere

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Udstillingsreglement for den bilaterale nationale udstilling Oldenburg 2017

Udstillingsreglement for den bilaterale nationale udstilling Oldenburg 2017 Udstillingsreglement for den bilaterale nationale udstilling Oldenburg 2017 1. Arrangører, sted og dato 1.1. Den bilaterale nationale frimærkeudstilling Oldenburg 2017 arrangeres af Bund Deutscher Philatelisten

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Fraktaler Mandelbrots Mængde

Fraktaler Mandelbrots Mængde Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 2 Komplekse tal 5 2.1 Definition.......................................

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Artikel 3: Arkstørrelse samt typer i rammegruppe 3 Af: Lars Engelbrecht Dette er tredie artikel om de første danske helsagsbrevkort i størrelse

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick Land: Canada Periode: Fra:September 2010 Til:December 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Nimtofte brevsamlingssteds dåbsattest

Nimtofte brevsamlingssteds dåbsattest Nimtofte Nimtofte brevsamlingssted (BRS) blev oprettet og underlagt Grenaa den 1/6 1852. Efter omlægningen af landevejen og åbningen af jernbanen Grenaa Randers, blev brevsamlingsstedet den 26/8 1876 nedlagt.

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

BYTTE- OG BØRSDAGEN. ** = postfrisk * = ubrugt O = stemplet = klip B = kort og breve. Realisation PNI

BYTTE- OG BØRSDAGEN. ** = postfrisk * = ubrugt O = stemplet = klip B = kort og breve. Realisation PNI BYTTE- OG BØRSDAGEN Anvisningssalg af frimærker og tilbehør, uden salær, i Borgerforeningens hus, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg, søndag den 17. april 2016, kl. 14.30, eftersyn fra ca. kl. 11.00. ** = postfrisk

Læs mere

Bærepenge og uleveringsgebyr.

Bærepenge og uleveringsgebyr. Bærepenge og uleveringsgebyr. Udateret brev sendt til Frøken Augusta Bellmeyir paa Wedøe pr.. Brevet er sendt franco hvilket er påtegnet med Betalt i nederste venstre hjørne. Herefter er i med rødkridt

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag.

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag. MÅRSLET FRIMÆRKE- OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 E-mail: maarfrim@gmail.com MÅRSLET FRIMÆRKE- OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 e-mail: maarfrim@gmail.com DECEMBER 2014 Adresser, mail adr. tlf.

Læs mere

Sådan skriver du artikler til Eksperten!

Sådan skriver du artikler til Eksperten! Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Sådan skriver du artikler til Eksperten! Når du skriver artikler handler det om at få den ud til de rigtige personer, og vise den frem så den er let forståelig.

Læs mere

Her er Jakob... men bare rolig. Jakob er i gang med at betale sine regninger

Her er Jakob... men bare rolig. Jakob er i gang med at betale sine regninger Her er Jakob... men bare rolig. Jakob er i gang med at betale sine regninger Her er Lars. Lars er regnskabschef på et forlag. Lige nu opkræver han abonnement fra 76.000 husstande Betalingsservice er det

Læs mere

Tips til at lave en ansøgning

Tips til at lave en ansøgning Tips til at lave en ansøgning Det er ikke nemt at skrive en god ansøgning. Det kræver forberedelse og tålmodighed, hvis du skal opnå et godt resultat. Virksomheden kender dig som udgangspunkt ikke og du

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Påtegnet K. T. m. Att med og uden attest nummer

Påtegnet K. T. m. Att med og uden attest nummer Tjenestepost / b Påtegnet K. T. m. Att med og uden attest nummer K.T. m. Att. sendt fra Nakskov Byfogedkontor til By og Herredsskrivercontoiret i 4/3 1859. Brevet der er en forespørgsel om en straffeattest,

Læs mere

Baden. Nr. 6 2010. De tyske stater del 2: Side 4. Tysk Postautomation Side 26. Spørgekassen: Nye takningsforskelligheder

Baden. Nr. 6 2010. De tyske stater del 2: Side 4. Tysk Postautomation Side 26. Spørgekassen: Nye takningsforskelligheder Nr. 6 2010 OKTOBER 71. ÅRGANG LØSSALG KR. 45,00 Tysk Postautomation Side 26 Spørgekassen: Nye takningsforskelligheder Side 42 De tyske stater del 2: Baden Side 4 Introduktion til DFFs biblioteker Side

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke I denne gennemgang lægger vi vægt på hjemmesidens opbygning. For at få det optimale udbytte af en hjemmeside skal mange elementer spille sammen.

Læs mere

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011 Omskrivningsregler Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Hvilke overvejelser bør materialeproducenten gøre om produktdata?

Hvilke overvejelser bør materialeproducenten gøre om produktdata? Data på BIM-objekter Data bliver en stadig vigtigere del af BIM-objekter. I dag har data lige så stor og i flere tilfælde større betydning end 3D-geometrien på BIM-objektet. Hvilke overvejelser bør materialeproducenten

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) J J J

Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) J J J Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) J J J Alfred Jacobsen Signatur: 1853-1924 - Litograf. Redaktør af Nordisk Filatelistisk Tidsskrift 1912.

Læs mere

Internetauktioner - en juridisk gråzone

Internetauktioner - en juridisk gråzone Internetauktioner - en juridisk gråzone Indledning og motivation Auktioner på Internettet får skyld for at operere i en juridisk gråzone, idet der er tvivl om, hvorvidt de handler som traditionelle auktionshuse

Læs mere

opløsning - det om DPI, PPI og LPI » DPI - PPI - LPI? » Hvad er opløsning for noget? » Opløsning - i praksis S I D E 1

opløsning - det om DPI, PPI og LPI » DPI - PPI - LPI? » Hvad er opløsning for noget? » Opløsning - i praksis S I D E 1 KNL DtP s ARTIKLER Opløsning - det om DPI, PPI og LPI opløsning - det om DPI, PPI og LPI I takt med at flere og flere køber digitalkameraer, og begynder at bruge computeren til at redigere deres billeder

Læs mere

Ekstra hastighed med array's i Excel-VBA

Ekstra hastighed med array's i Excel-VBA Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Ekstra hastighed med array's i Excel-VBA Brugen af arrays til indlæsning af og skrivning til celler i Excel kan give betragtelige hastighedsforøgelser

Læs mere

BYTTE- OG BØRSDAGEN. ** = postfrisk * = ubrugt O = stemplet = klip B = kort og breve. Realisation PNI

BYTTE- OG BØRSDAGEN. ** = postfrisk * = ubrugt O = stemplet = klip B = kort og breve. Realisation PNI BYTTE- OG BØRSDAGEN Anvisningssalg af frimærker og tilbehør, uden salær, i Borgerforeningens hus, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg, søndag den 8. november 2015, kl. 14.30, eftersyn fra ca. kl. 11.00. ** =

Læs mere

John Jack R(ogers) Sabin

John Jack R(ogers) Sabin Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) S S S John Jack R(ogers) Sabin Signatur: 1940 - Professor, amerikaner Frederik A. Brofors award 2008

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder Kontakthierarkier i digital post Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder i digital post. Version: 3.0 Udarbejdet: november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Banen er en af de 4 private baner, der havde udgangspunkt i Horsens

Banen er en af de 4 private baner, der havde udgangspunkt i Horsens Den private jernbane Horsens - Juelsminde og de landsbyer der på baggrund af jernbanens oprettelse fik posthuse. Banen er en af de 4 private baner, der havde udgangspunkt i Horsens Af Finn Skriver Laursen

Læs mere

OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET. Virksomhedens navn

OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET. Virksomhedens navn OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET Virksomhedens navn INDHOLD INDHOLD FORORD 1 SAMMENFATNING 2 INTRODUKTION Baggrund Hensigt og mål Udvælgelsen og indsamling

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

FORSLAG TIL MASSEAFSENDELSE

FORSLAG TIL MASSEAFSENDELSE FORSLAG TIL MASSEAFSENDELSE Digital Post og Fjernprint 2015-03-11 Dagsorden 1. Velkomst 2. Nuværende OIO-rest 3. Udfordringer 4. Afrunding Nuværende OIO-REST løsning Digital post De nuværende Digital Post

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Dansk Knivforenings regler for afholdelse af knivkonkurrencer

Dansk Knivforenings regler for afholdelse af knivkonkurrencer Dansk Knivforenings regler for afholdelse af knivkonkurrencer Indholdsfortegnelse: 1 - Organisation og ledelse. 2 - Tilmelding og betaling. 3 - Generelle konkurrencevilkår 4 - Ansvar. 5 - Klasseinddeling

Læs mere

Storauktion. Amagerbyt 2015

Storauktion. Amagerbyt 2015 Storauktion Amagerbyt 2015 Søndag den 1. marts 2015 på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65, 2770 Kastrup Åbningstid: kl. 10.00-16.00. Mødepræmier: kl. 11.00-12.00-13.00 Eftersyn: kl. 12.00-13.30 Auktion:

Læs mere

Hvordan søger du i LARM.fm?

Hvordan søger du i LARM.fm? Hvordan søger du i LARM.fm? Før vi beskriver, hvordan du søger og arbejder i LARM.fm, vil vi først introducere, hvordan LARM.fm brugerinterfacet ser ud. I øverste venstre hjørne findes søgefeltet og nedenunder

Læs mere

Jagten på det perfekte vinglas

Jagten på det perfekte vinglas Jagten på det perfekte vinglas vinkreutzer Den 22. november 2013 www.vinkreutzer.dk/ Jeg gider ikke latterlige gimmicks. Når jeg skal nyde min vin, så er der få ting jeg har godkendt igennem 20 år som

Læs mere

Undervisningsforløb søg lærepladsen

Undervisningsforløb søg lærepladsen Undervisningsforløb søg lærepladsen Sammenhæng: Forløbet er en beskrivelse af, hvad man kan undervise i, i forbindelse med erhvervsbesøg hos virksomheden Stiholt. Undervisningen retter sig især imod Ansøgningen

Læs mere

Lot xx/x/o Beskrivelse Værdi Limet 1 O DK - 16 s. album m. lidt Dk Høj 20 2 O DK - 16 s. album m. lidt Dk Høj 20 3 O Dk - 17 indstikskort A4 - breve

Lot xx/x/o Beskrivelse Værdi Limet 1 O DK - 16 s. album m. lidt Dk Høj 20 2 O DK - 16 s. album m. lidt Dk Høj 20 3 O Dk - 17 indstikskort A4 - breve 1 O DK - 16 s. album m. lidt Dk Høj 20 2 O DK - 16 s. album m. lidt Dk Høj 20 3 O Dk - 17 indstikskort A4 - breve + afklip m/div. Stempler - 30 4 O/** DK - 2 miniark DK + KM1 stemplet - 10 5 FDC DK - 24

Læs mere