Målsætningsrapport Bilag

Transkript

1 Målsætningsrapport Bilag

2 Bilag 1 Blå Kors Pensionats organisation Blå Kors Pensionat åbnede den 1. juli 1984 som en selvejende institution med sin egen bestyrelse og blev drevet i et samarbejde mellem Blå Kors Danmark og Københavns Amt. Ved årsskiftet 2006/07 afløstes samarbejdet af en driftsaftale mellem Høje Taastrup Kommune og Pensionatet, som fortsat er en del af Blå Kors Danmark. Bestyrelsen består af minimum fem personer. Tre af medlemmerne er udpeget af Blå Kors Danmark, hvoraf den ene er formand. Høje Taastrup Kommune udpeger to medlemmer. Bestyrelsen er Blå Kors Pensionats øverste myndighed, som udstikker de store linjer. Lederteamet (forstander og souschef) har det fulde ansvar for Pensionatets daglige ledelse med ansvar over for bestyrelsen, Blå Kors Danmark og Høje Taastrup Kommune. Ledelsen varetages i henhold til vedtægter, stillingsbeskrivelser, ansvarsfordeling mv. og i tæt samarbejde med personalet. Assistentgruppen er medarbejdere med primær beboerkontakt, dvs. kontaktpersoner, der dækker arbejdstiden fra morgen til aften. Hver kontaktperson har pædagogisk ansvar for sine beboere, dvs. ansvar for, at beboerne får en god oplevelse af opholdet, og at der arbejdes konstruktivt med de problemområder, den enkelte beboer ønsker. Assistentgruppen arbejder tværfagligt i forhold til deres forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og kompetencer og er desuden vejledere for pædagogpraktikanter. Stabsfunktionerne kontorassistent og køkkenansvarlig understøtter både ledelse og assistentgruppe. Hele personalegruppen arbejder sammen som en enhed. Husets grundholdning er, at ingen medarbejdere er uundværlige, men at samtlige arbejdsopgaver har betydning for arbejdet med beboerne. Praktikanterne er pædagogstuderende fra Pædagoguddannelsen i Storkøbenhavn og engang imellem en fra Diakonhøjskolen i Århus. Vi har næsten altid en praktikant.

3 Organisationsdiagram Bestyrelsen Assistentgruppen Tilsynsførende assistent Kontaktperson Assistentgruppen Tilsynsførende Assistent Kontaktperson Assistentgruppen Social- & sundheds Assistent Kontaktperson Praktikvejleder Assistentgruppen Pædagog Kontaktperson Praktikvejleder Assistentgruppen Pædagog Kontaktperson Praktikvejleder Assistentgruppen Pædagog Kontaktperson Praktikvejleder Assistentgruppen Social- & sundheds Assistent Kontaktperson Praktikvejleder Pædagog- studerende fra diverse seminarier Pædagog- studerende fra Diakonhøjskolen Pædagog- studerende fra diverse seminarier Pædagog- studerende, Merit Sekretariat Kontorassistent Køkken Køkkenansvarlig Lederteam Forstander Souschef Bilag 2

4 Bilag 3 Værdigrundlag Menneskesyn Vores menneskesyn tager udgangspunkt i det kristne, diakonale grundsyn ( diakoni er kristen næstekærlighed i praksis, dvs. ved handling). Her betragtes mennesket som en unik skabning med en fri vilje og dermed også et ansvar for egne handlinger. Alle mennesker er lige meget værd og skal behandles med respekt, uanset handlinger, religion, etnisk oprindelse, handicap, politisk standpunkt, alder og køn osv. Der findes ikke håbløse mennesker, men Pensionatet kan have begrænsninger, der betyder, at den enkelte ikke kan rummes her, men må hjælpes videre til et mere velegnet sted. Vi tager ikke afstand fra selve mennesket, men kan godt i en grundlæggende medmenneskelig og næstekærlig forståelse tage afstand fra de handlinger, et menneske har foretaget. Med Søren Kierkegaards ord: At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der hvor han er og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv i en indbildning når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han men dog vel først og fremmest forstå det han forstår. ( ) Men al sand hjælpen begynder med en ydmygelse; hjælperen må først ydmyge sig under den han vil hjælpe og herved forstå at det at hjælpe er ikke det at herske, men at tjene Vi betragter det menneskelige individ som et socialt væsen, der har behov for kontakt med andre mennesker for at kunne udvikle sig. Hvert individ har medfødte evner og muligheder for at opdyrke nye kompetencer. For os giver det mening at forvalte den gave, livet er, på en måde, hvor vi hjælper andre mennesker. I begyndelsen af opholdet kan medarbejderne påtage sig en stor del af ansvaret for en beboer, men målet er, at beboeren skal tage mere og mere ansvar for sig selv. Vi skal tage ansvar for, men ikke ansvar fra. Hvis vi tager ansvaret fra den enkelte, ødelægger vi også den pågældendes muligheder for at handle. Kontaktpersonen står i hjertet af denne proces, men beboeren kan også altid henvende sig til andre medarbejdere med sine problemer. Det får den enkelte at vide. Menneskesynet har også betydning for medarbejderne. Vi har et ansvar over for hinanden, også ved problemer eller reduceret arbejdsevne. Vores arbejdsplads skal være rummelig inden for de givne rammer; vi fokuserer på hinandens

5 ressourcer frem for svagheder, og vi er bevidste om, at vores sociale forståelse har sit udspring i den kristne næstekærlighed og vi tør sætte ord og handling på det i dagligdagen. Idégrundlag Vi betragter hjemløshed som et problem, der er sammensat af forskellige elementer med hver sin betydning, bl.a.: ensomhed og manglende netværk overforbrug/misbrug af alkohol og euforiserende midler dårlig fysik, dårligt helbred, sygdom, ustabil dagsrytme uheldige kostvaner uoverskuelig økonomi boligproblemer unuanceret selvopfattelse psykisk ustabilitet Listen er ikke udtømmende

6 Pædagogik Bilag 4 Det er Pensionatets opfattelse, at alle beboere ønsker at ændre deres liv, og at de er ansvarlige for deres eget liv. Men beboerne skal have hjælp til at erkende, at de selv kan skabe forandringerne, og hjælp til at gennemføre dem. Hver beboer tildeles en fast kontaktperson, som støtter beboeren hele vejen igennem, indtil beboeren ønsker at afslutte kontakten. (Bilag 4, Kontaktpersonordningen) Blå Kors Pensionat tilbyder målgruppen ophold i et beskyttet og rusfrit miljø. Vi ser Pensionatet som et fristed imellem systemet og den enkelte. Et sted hvor der fokuseres på det, der kom før hjemløseproblematikkerne. I begyndelsen af opholdet fungerer medarbejderen, der er kontaktperson for den nye beboer, som containere for de følelser og oplevelser, beboeren trænger til at få læsset af for at få lidt mere overblik. Det kan være tung viden om beboerens fortid og nutid og om uhensigtsmæssig adfærd, som kontaktpersonen først begynder at arbejde med, når hun/han vurderer, at beboeren er klar. Men når der er læsset af, er det kontaktpersonens vigtigste opgave at få den enkelte beboer til at tage mere og mere ansvar for sit eget liv og at støtte den enkelte i at hente følelser og oplevelser tilbage fra containeren, når beboeren er klar til at bearbejde dem på en måde, der gør dem mere håndterlige. For den enkelte medarbejder betyder containerfunktionen at kunne rumme og lytte til de problemer, beboeren har, og handle derefter og at mestre at lade være med at give igen af samme skuffe, men i stedet give beboeren plads til at udvikle sig i sit eget tempo. Det gælder i særdeleshed kontaktpersonen, der er beboerens nærmeste under opholdet på Pensionatet, i udslusningsfasen og i et eventuelt efterværn. Vi kalder processen for bevidst medleven i et andet menneskes liv med stor respekt for den enkeltes individuelle behov inden for de givne rammer. Vi ønsker at støtte op om den enkeltes kompetenceudvikling, så personen bliver i stand til at leve et selvstændigt liv i en egnet bolig ud fra den enkeltes ønsker og (nuværende) funktionsniveau. Det betyder, at vi under og efter opholdet vil stræbe efter at bibringe beboerne færdigheder, så de er i stand til at bo i en egnet bolig. Vi betragter misbrug af alkohol og euforiserende midler som et produkt af samspillet mellem psykiske processer og sociale forhold omkring den enkelte. Ved at arbejde med sin habitus skal beboeren lære at leve et liv uden et overlevelsesmønster, der indbefatter misbrug. Opholdet på Pensionatet skal give værktøjer til at handle anderledes i pressede situationer, så de gamle mønstre kan brydes. I praksis betyder det, at beboere med alkoholmisbrug får ordineret antabus, og at kontaktpersonerne taler meget med deres beboere om misbrugsmønstre generelt.

7 Behandling Bilag 5 Social behandling Pensionatet er i systemets sprog en omsorgsinstitution, men i vores egen fortolkning er vores ydelse social behandling, der består af to hoveddele: Selve behandlingen, hvor medarbejderne engagerer sig, står hos, yder omsorg, giver modstand, tør give kritik, fastholder deres synspunkter og desuden gør sig umage med at formidle til beboeren, hvordan vi ser og opfatter det, der sker i og omkring den pågældende. Den anden hoveddel er brobygning og ressourcefremskaffelse, hvor medarbejderne holder sig orienterede om relevant lovgivning og til mulighederne for at skaffe blandt andet bolig, arbejde og penge. Personalet støtter beboeren i at skaffe sig menneskelige resurser ved at genetablere kontakt til familie og venner eller ved at skabe nye relationer, jf. relationstræning (se næste afsnit). Relationstræning Generelt Pensionatets hovedydelse er en behandlingsform, vi kalder relationstræning. Her er kontaktpersonordningen igen den faste ramme. Relationstræningen har en begyndelse, en midte og en afslutning. Kontaktpersonen har ansvaret for de enkelte faser og skal sørge for at oprette, udvikle, fastholde og afslutte relationen konstruktivt. Det er som en rejse i en relation. Træningen foregår i et socialt fællesskab, hvor princippet for samværet er, at det skal være et forpligtende socialt fællesskab inden for beskyttende rammer. Som beboer på Pensionatet skal man deltage i fællesskabet, mens man bor her. En væsentlig del af opholdet består i at overholde dagligdagens struktur, der er bygget op omkring måltider, møder og praktisk arbejde. Beboerne tilbydes desuden fritidsaktiviteter, ture og fællesarrangementer. Beboerens deltagelse i fællesskabet er en uundværlig del af arbejdet, idet vi tager udgangspunkt i, at mennesket kun dårligt kan leve alene man må kunne indgå i det omkringliggende samfund såvel som i Pensionatets brugernetværk. Arbejdet er meget langsigtet. Mange brugere har behov for årelang kontakt med Pensionatet, mens andre har nok i at vide, at de kan henvende sig efter behov. Brugerne tager i reglen ganske små skridt i deres videre udvikling efter udskrivningen og har brug for Pensionatets netværk som støtte i deres proces, også ved gentagne tilbagefald. Pensionatets mange tilbud skal styrke brugernes fællesskab og genopbygge deres selvtillid både hvad angår de aktuelle beboere og Husets venner, dvs. tidligere beboere, som jævnligt kommer på pensionatet. Personalet deltager altid i aktiviteterne og har klare, definerede mål med dem.

8 Bilag 5 Begyndelsen Beboeren skal fra begyndelsen føle sig velkommen og tages godt imod. I dette øjemed viser beboerrådsformanden den pågældende rundt i huset. Det er vigtigt at skabe ro og tryghed omkring en ny beboer, dels ved at trykke hånd med menneskene i huset, dels ved at møde tydelighed, forudsigelighed og pålidelighed. Selvom medarbejderne oplever det som en naturlig sag at opbygge en relation, må vi være bevidste om, at en stor del af beboerne mangler kompetencer til at opbygge relationer. I denne begyndelsesfase af relationen har beboer og kontaktperson den identificerende samtale, hvor beboerens liv og hovedproblemer klarlægges, dvs. den samtale, hvor kontaktpersonen fungerer som container, men som også er udgangspunkt for en individuel opholdsplan, som kontaktpersonen udarbejder sammen med beboeren. Midten I midterfasen arbejdes der videre på de enkelte punkter i opholdsplanen, og andre aktører inddrages, f.eks. kommunens sagsbehandler. Allerede i denne fase arbejdes der med at finde en afklaring af, hvordan beboeren kommer videre. Og grundlaget for efterværnsarbejdet lægges også allerede her med en afdækning af beboerens behov for netværk og for at etablere kontakt med familie og venner. I denne midterste del af relationen kan beboeren bruge sin kontaktperson til at afprøve forskellige reaktioner og kontaktpersonen får mulighed for at give udtryk for, hvordan beboeren opleves i ord og handlinger. De to har samtaler mindst hver 14. dag; samtaler, hvor nogle af de ting, som beboeren i begyndelsen læssede i containeren, tages op og bearbejdes. Der er ikke er tale om psykoterapi, men om støttende, fremtidsorienterede og løsningsfokuserede samtaler. Afslutningen Afslutningen er lige så vigtig som begyndelsen, for en stor del af beboerne har mange uafsluttede relationer bag sig både med private og offentlige personer i deres liv. De fleste har skiftet sagsbehandlere mange gange uden at have fået sagt farvel til dem og mangler dette farvel ; mangler at håndtere dét ikke at skulle gense en, man har fået et forhold til. Der er forskel på at afbryde en relation og at afslutte en relation. En afbrydelse er uden afslutning. Mange beboere undgår begravelser en ceremoni, der hjælper os med at afslutte en relation fordi tabet er smertefuldt. Men selvom sorgen skræmmer, er den en nødvendig og vigtig del af afslutningen. Ved at være omhyggelige med at afslutte vores relationer kommer vi til at repræsentere noget andet end et nyt svigt. Relationstræningen kan fortsætte, efter beboeren er flyttet, hvis den

9 Bilag 5 pågældende ikke er klar til en afslutning. Alle beboere får ved flytningen tilbudt at forsætte med samtaler hver 14. dag. Efterværn Blå Kors Pensionat har en lang tradition for Efterværn, eller efterbehandling, som vi ofte kalder det. Ønsket om at kunne yde efterværn var Pensionatets begrundelse for at bede Blå Kors Danmark om at oprette to bofællesskaber i Taastrup til Pensionatets fraflyttede beboere. Sidst i 80 erne grundlagde Pensionatet en kultur omkring fraflyttede beboeres fortsatte færden i huset. I det daglige kalder vi det under et for Husets venner, og det indebærer, at tidligere beboere fortsat kan komme og spise, deltage i aktiviteter eller bare være med i det sociale samvær. Det betyder også, at alle beboere, der flytter fra Pensionatet, tilbydes efterbehandling af deres kontaktperson, som regel i seks måneder. Efterbehandlingen er uundværligt for de mange, der har et meget sparsomt netværk. Også efter fraflytning har de fleste brug for at være del af et fællesskab og have nogle at tale med. Kort før fraflytningen udarbejder beboer og kontaktperson en udskrivningshandleplan, der tydeliggør beboerens ønsker og behov samt Pensionatets muligheder for at opfylde dem. Her drøftes også muligheden for at inddrage beboerens opholdskommune i betalingen af efterværnsarbejde, hvis behovet er større end Pensionatets formåen. Det er kontaktpersonen, der fortsætter efterbehandlingen, fordi den relation, de to har opbygget under opholdet, hverken kan eller skal erstattes af en ny relation med en anden medarbejder. Vi ønsker at vise beboeren et alternativ til den hyppige erfaring, de fleste har for, at en relation, de har fået til en socialarbejder, afbrydes, fordi de er flyttet eller er kommet over i en anden afdeling. Det aftales i forbindelse med udskrivningshandleplanen, at beboeren kan forsætte sine samtaler hver 14. dag. eller sjældnere med kontaktpersonen efter fraflytning. En del af efterbehandlingen er, at den tidligere beboer kan deltage i arrangementer for beboere og Husets venner. Der føres regnskab over, hvor mange af Husets venner, der kommer på Pensionatet. Hvis omfanget af dette efterværnsarbejde er større, end Pensionatet kan leve op til, søger vi kommunen om resurser til personale og andet.

10 Pensionatets historie Bilag 6 Husets første ejer var kongelig kapelmester Ludvig Hegner, der boede og underviste i huset indtil Herefter overtog Københavns Indre Mission villaen, der blev omdannet til afvænningshjem for kvindelige alkoholikere. Huset blev udvidet i 1924, og i 1949 købte Blå Kors Danmark villaen for kr. og oprettede Behandlingshjemmet Taastrup Kurhjem. Huset blev kaldt Sikem. Det rummede ikke blot skiftende beboere. Forstanderparret Christensen og deres børn boede der også. I ferierne blev familien Christensen afløst af familien Hansen. Peter Hansen flyttede om sommeren med kone og børn fra København til Tåstrup for at forene det nyttige ved at overtage husets ledelse med det behagelige ved at komme på landet. Peter Hansen var generalsekretær for Blå Kors Danmark. Midt i 70ʹerne blev der bygget til igen. Overlægen, der var tilknyttet kurhjemmet, havde måttet bruge en af dagligstuerne som konsultationsværelse. Det var åbenbart, at der var behov for et egentligt behandlingssted. Nybygningen blev derfor denne gang et helt nyt hus, nemlig det nuværende Behandlingscenter. Få år senere opstod idéen til at etablere en boform for Behandlingshjemmets brugere. Københavns Amt og Blå Kors Danmark oprettede i fællesskab den selvejende institution Blå Kors Beskyttede Pensionat med følgende formål: Institutionens formål er, med baggrund i Blå Kors vedtægter, at tilbyde midlertidigt ophold til mænd og kvinder, der på grund af alkoholmisbrug befinder sig i en socialt truet situation, hvor det skønnes nødvendigt at de i en periode får en rimelig god bolig som ramme om en stabiliserings og resocialiseringsproces. Pensionatet åbnede den 1. juli Samarbejdet mellem de to parter, behandlingshjemmet og pensionatet, fungerer godt, og for brugerne har det den positive effekt, at de ubesværet kan bevæge sig imellem de to tilbud. Siden er Pensionatet blevet suppleret med bofællesskaberne Firkanten og Femkanten, to lejede lejligheder i Blåkildegård. De blev lukket igen pr. 31. december Kernen i arbejdet er stadig den samme, men i dag drives Blå Kors Pensionat efter servicelovens 110 med udgangspunkt i Blå Kors vedtægter og en fornyet driftsoverenskomst nu med Høje Taastrup Kommune som en direkte konsekvens af strukturreformen.

11 Akkreditering Danmark Bilag 7 Akkreditering Danmark er startet af LOS Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud. LOS begyndte at udvikle en kvalitetsmodel for sine medlemmer i Ambitionen var at finde en kvalitetsmodel for det sociale område med rod i praksis. Kvalitet, dokumentation og evaluering var nøgleområder for den model, som de første ansøgersteder prøvede at arbejde efter i Da akkrediteringsmodellen var afprøvet 50 forskellige steder, blev det hele evalueret. Målet var, oplyser Akkreditering Danmark, at få strømlinet kvalitetsmodellen, således at unødig dokumentation, samt irrelevant fokus og bureaukrati blev fjernet. Denne rationelle tankegang stemmer overens med de øvrige principper bag akkreditering Danmarks arbejde. Principperne er: at akkrediteringsstandarderne skal fokusere på det vigtige (de 10 %, der fortæller om de 90 %) at akkrediteringsstandarderne skal kunne bruges i hverdagen at akkrediteringsstandarderne skal imødekomme krav fra eksterne interessenter at akkrediteringsmodellen skal give intern kvalitetsudvikling med høj grad af medarbejderinddragelse at akkrediteringsmodellen skal være en professionel ordning med høj grad af ekstern validitet og troværdighed (Kilde: Akkreditering Danmark, Bag Akkreditering Danmark står en fond, som består af to afdelinger; CAKU, Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling og Kvalitetssekretariatet. Ud over at højne og kvalitetssikre arbejdet i specialskoletilbud og i de sociale tilbud ønskede Akkreditering Danmark også at skabe en bedre dialog og vidensudveksling mellem de forskellige interessenter og myndigheder på området. Samtidigt vil Akkreditering Danmark skabe resultater gennem sin akkrediteringsmodel. Resultaterne skal opnås ved at holde nøje øje med, hvad der foregår på det enkelte område, ved at synliggøre arbejdsprocesserne på de enkelte steder og ved at opretholde et kvalitetsnetværk på tværs af de enkelte steder, og endelig ved løbende at evaluere det samlede arbejde.

12 JTI projektet Bilag 8 Blå Kors Pensionat har gennem de sidste mange år arbejdet med at forbedre samarbejdet i personalegruppen. Det har bl.a. foregået via JTI projektet, som har været brugt siden JTI står for Jungiansk Type Indeks. Det er baseret på den schweiziske psykolog C. G. Jungs lære om psykologiske typer og er videreudviklet af to norske erhvervspsykologer Ringstad og Ødegård. JTI bruges bl.a. til at vise, hvordan vi kan være forskellige uden at kategorisere i gode eller mindre gode. En naturlig følge af arbejdet med JTI er at drøfte værdier og klare forventninger i et personalesamarbejde. BKP har valgt at opdele de forskellige dele af et samarbejde i forskellige overskrifter og har taget udgangspunkt i, at både ledelsen og medarbejderne har en antagelse om hinanden og nogle givne normer. Til sidst er der skitseret forventninger i korte og klare formuleringer: Ansvarlighed Antagelse Normer Forventninger Blå Kors Pensionats medarbejder ønsker at blive behandlet som selvstændige mennesker og at tage ansvar, når de får mulighed for det. Vi lægger vægt på at aftale mål og rammer, og mener, at medarbejderen selv bedst er i stand til at planlægge og gennemføre opgaverne Medarbejderen er villig til at påtage sig ansvaret for selv at planlægge og gennemføre sine arbejdsopgaver. Vi bruger mindst mulig tid på kontrol. Hvor det er muligt, bestemmer medarbejderne selv sine arbejdsopgaver Medarbejderen optræder ansvarsbevidst og tør selv tage beslutninger med risiko for at begå fejl. Vi accepterer, at der kan ske fejl, men vi forudsætter, at medarbejderen lærer af fejlen og sikrer sig mod gentagelse.

13 Bilag 8 Udvikling Antagelse Normer Forventninger Blå Kors Pensionats medarbejdere ønsker at udvikle sig i jobbet og få nye erfaringer inden for Blå Kors Pensionat. Spændende og udfordrende arbejdsopgave er vigtigere end formel status og titler. Vi giver medarbejderne mulighed for at påtage sig flere forskellige opgaver, hvis interessen og kompetencerne er til stede. Vi ønsker at undgå, at medarbejderen bindes af snævre faggrænser. Medarbejderen tager initiativ til at udnytte også de sider af sine kompetencer, som ligger ud over det fagområde, han eller hun er uddannet inden for. Medarbejderen accepterer en organisation i udvikling, og skaber sin egen karriere ved at dygtiggøre sig. Frihed Antagelse Normer Forventninger Blå Kors Pensionats medarbejdere ønsker at have størst mulig frihed, men accepterer samtidig nødvendigheden af klare rammer for arbejdet. Vi har kun regler, som er nødvendige, og vi lægger op til, at medarbejderen først og fremmest skal bruge sin sunde fornuft i det daglige arbejde. Medarbejderen overholder de få eksisterende regler, og indgående aftaler holdes. Medarbejderen forpligter sig til at gøre opmærksom på eksisterende regler, som ikke er formålstjenlige for Blå Kors Pensionat. Forståelse Antagelse Normer Forventninger Blå Kors Pensionats medarbejdere ønsker at forstå, hvordan deres egen arbejdsopgaver passer ind i den større sammenhæng, som udgør hele Blå Kors Pensionat/Blå Kors Danmark Vi skaber et åbent botilbud, hvor medarbejderen har adgang til mest mulig information. Vi lægger vægt på at informere alle om vores strategier og handlingsplaner. Vi er nødt til at respektere de fagretslige regler, som sætter grænser for åbenhed, når det gælder visse informationer. Medarbejderen søger selv den information, han eller hun har brug for, og interesserer sig aktivt for helheden, bl.a. for at få et indtryk af, hvordan eget arbejde passer ind. Medarbejderen behandler al intern information fortroligt, og er omhyggelig og forsigtig, når intern information videregives til andre.

14 Vækst Bilag 8 Antagelse Normer Forventninger Blå Kors Pensionats medarbejdere ønsker at være på et botilbud, der konstant udvikler sig. Vi bruger både tid og resurser på at forbedre vores måde at arbejde på. Vi er åbne over for at afprøve nye ideer og løsningsforslag. Medarbejderen er åben over for nytænkning og parat til forandringer. Medarbejderen gør sit bedste for at bidrage til Blå Kors Pensionats vækst og udvikling. Evaluering Medarbejderen deler sin viden med sine kollegaer. Antagelse Normer Forventninger Blå Kors Pensionats medarbejdere ønsker at få nuancerede og kvalificerede tilbagemeldinger på deres indsats og en tilsvarende aflønning inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed. Ledelsen giver ærlige og konstruktive tilbagemeldinger til medarbejderne både ris og ros. Alle medarbejdere deltager i en årlig MUS samtale med ledelsen. Vi har individuel lønregulering. Medarbejderen er åben over for en dialog om sit arbejde og er villig til at satse på personlig forbedring. Medarbejderen giver ærlige tilbagemeldinger til ledelsen og kollegaer. Tryghed Antagelse Normer Forventninger Blå Kors Pensionats medarbejdere ønsker tryghed i deres arbejdsliv Vi giver mulighed for løbende udvikling og dygtiggørelse. Det betyder bl.a., at medarbejdere vil have gode muligheder for at få nyt job et andet sted. Vi støtter relevant efteruddannelse økonomisk inden for budgettets råderum. Medarbejderen tager selv initiativ til at udvikle sig, og er villig til selv at gøre en indsats eventuelt ved at deltage i efteruddannelse i fritiden.

15 Antal opholdsdage Bilag 9 Grupperet i antal dage antal antal antal antal antal antal antal antal antal Total Antal indskrivningsdage antal 2004 antal 2005 antal 2006 antal 2007 antal 2008 antal 2009 antal 2010 antal 2011 antal Side 1 of 2

16 Antal opholdsdage Bilag 9 Grupperet i antal dage pct pct pct pct pct pct pct pct pct 0-5 2,86 2,41 2,56 7,14 3,90 0,00 2,22 4,17 5, ,86 20,48 29,49 25,00 17, , ,89 12,50 14, ,35 39,74 39,29 30,38 23,08 40,00 20,83 27, ,43 19,28 14,1 16,67 17,72 25,00 31,11 22,92 21, ,87 14,1 11,90 24,05 30,77 8,89 20,83 14, ,86 3,61 0 0,00 6,33 3,85 8,89 18,75 16,36 Total 100, ,99 100,00 100,10 100, ,00 100,00 100,00 Antal indskrivningsdage i procent 2003 pct pct 2005 pct 2006 pct 2007 pct 2008 pct 2009 pct 2010 pct 2011 pct Side 2 of 2

17 Henvist fra Bilag 10 Henvist fra i antal antal antal antal antal antal antal antal antal antal Anden 110 boform Andet Blå Kors Behandlingscenter Blå Kors Hjemmet, Espergærde Blå Kors Omsorgshjem, Jylland Blå Kors Pensionat Egen læge Kriminalforsorgen Selv henvendt sig Socialforvaltningen Sygehus, somatisk ell. Psyk Totaler: Henvist fra i antal Side 1 of 2

18 Henvist fra Bilag 10 Henvist fra i procent pct pct pct pct pct pct pct pct pct Anden 110 boform 8,70 7,58 0,00 6,06 1,82 0,00 6,67 5,56 5,00 Andet 7,25 7,58 0,00 0,00 0,00 0,00 6,67 5,56 0,00 Blå Kors Behandlingscenter 10,14 15,15 8,20 15,15 14,55 17,95 8,89 5,56 7,50 Blå Kors Hjemmet, Espergærde 0,00 1,52 0,00 1,52 1,82 0,00 0,00 0,00 2,50 Blå Kors Omsorgshjem, Jylland 0,00 0,00 4,92 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Blå Kors Pensionat 0,00 0,00 4,92 3,03 9,09 5,13 6,67 2,78 5,00 Egen læge 0,00 0,00 0,00 1,52 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Kriminalforsorgen 1,45 0,00 0,00 0,00 0,00 2,56 0,00 0,00 0,00 Selv henvendt sig 50,73 50,00 70,49 59,09 65,45 69,23 57,78 55,56 55,00 Socialforvaltningen 13,04 10,61 9,84 6,06 5,45 5,13 6,67 19,44 15,00 Sygehus, somatisk ell. Psyk 8,70 7,58 1,64 7,58 1,82 0,00 6,67 5,56 10,00 Totaler: 100,01 100,02 100,01 100,01 100,00 100,00 100,02 100,02 100,00 Henvist fra i procenter 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Side 2 of 2

19 Aldersfordeling Bilag 11 Aldersfordeling Samt fordeling af mænd og kvinder efter alder Alder antal antal antal antal antal antal antal antal antal Totaler: Aldersfordeling i antal Side 1 of 6

20 Aldersfordeling Bilag Alder pct pct pct pct pct pct pct pct pct ,00 1,20 0,00 0,00 0,00 2,00 4,44 0,00 0, ,14 4,82 3,85 7,14 1,27 0,00 4,44 8,33 10, ,29 24,10 21,79 29,76 29,11 28,00 22,22 19,44 20, ,71 45,78 47,44 38,10 45,57 40,00 31,11 33,33 30, ,86 19,28 23,08 22,62 20,25 28,00 33,33 30,56 37, ,00 2,41 3,85 1,19 3,80 2,00 4,44 5,56 2, ,00 2,41 0,00 1,19 0,00 0,00 0,00 2,78 0,00 100,00 100,00 100,01 100,00 100, , ,00 50,00 Aldersfordeling i procent 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0, pct 2004 pct 2005 pct 2006 pct 2007 pct 2008 pct 2009 pct 2010 pct 2011 pct Side 2 of 6

21 Aldersfordeling Bilag 11 Aldersfordeling for kvinder Alder antal antal antal antal antal antal antal antal antal Totaler: Aldersfordeling for kvinder Aldersfordeling for kvinder 2003 antal Aldersfordeling for kvinder 2004 antal Aldersfordeling for kvinder 2005 antal Aldersfordeling for kvinder 2006 antal Aldersfordeling for kvinder 2007 antal Aldersfordeling for kvinder 2008 antal Aldersfordeling for kvinder 2009 antal Aldersfordeling for kvinder 2010 antal Aldersfordeling for kvinder 2011 antal Side 3 of 6

22 Aldersfordeling Bilag 11 Aldersfordeling for kvinder pct pct pct pct pct pct pct pct pct ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 11,11 0,00 0,00 0, ,67 12,50 0,00 11,11 0,00 0,00 8,33 20,00 11, ,67 12,50 25,00 55,56 50,00 33,33 25,00 20,00 33, ,67 50,00 12,50 11,11 25,00 22,22 41,67 0,00 33, ,00 12,50 62,50 22,22 25,00 33,33 25,00 40,00 11, ,00 12,50 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 20,00 11, ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 100,01 100,00 100,00 100,00 100,00 99,99 100,00 100,00 100,00 Alderfordeling for kvinder i procent 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0, pct 2004 pct 2005 pct 2006 pct 2007 pct 2008 pct 2009 pct 2010 pct 2011 pct Side 4 of 6

23 Aldersfordeling Bilag 11 Aldersfordeling for mænd i antal antal antal antal antal antal antal antal antal antal Totaler: Alders fordeling for mænd i antal Aldersfordeling for mænd i antal 2003 antal Aldersfordeling for mænd i antal 2004 antal Aldersfordeling for mænd i antal 2005 antal Aldersfordeling for mænd i antal 2006 antal Aldersfordeling for mænd i antal 2007 antal Aldersfordeling for mænd i antal 2008 antal Aldersfordeling for mænd i antal 2009 antal Aldersfordeling for mænd i antal 2010 antal Aldersfordeling for mænd i antal 2011 antal Side 5 of 6

24 Aldersfordeling Bilag 11 Aldersfordeling for mænd i procent pct pct pct. pct pct pct pct pct pct ,00 1,33 0,00 0,00 0,00 0,00 6,90 0 0, ,90 5,33 4,29 6,67 1,41 0,00 3,45 6,45 9, ,21 28,00 21,43 28,00 26,76 26,83 20,69 19,35 16, ,66 46,67 51,43 44,00 47,89 43,90 27,59 38,71 29, ,24 16,00 20,00 18,67 19,72 26,83 34,48 29,03 45, ,00 1,33 2,86 1,33 4,23 2,44 6,90 3,23 0, ,00 1,33 0,00 1,33 0,00 0,00 0,00 3,23 0,00 Totaler: 100,01 99,99 100,01 100,00 100,01 100,00 100, ,00 Aldersfordeling for mænd i procent 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0, pct 2004 pct 2005 pct pct 2007 pct 2008 pct 2009 pct 2010 pct 2011 pct Side 6 of 6

25 Misbrugsproblemer ved indskrivning Bilag 12 Misbrugsproblemer ved indskrivning Opgjort i i antal antal antal antal antal antal antal antal antal antal Alkohol Alkolhol & hash Alkohol & piller Hash Ingen Stoffer Totaler: Misbrugsforhold ved indskrivning opgjort i antal antal 2003 antal 2004 antal antal 2006 antal 2007 antal 2008 antal antal 2011 antal 0 Alkohol Alkolhol & hash Alkohol & piller Hash Ingen Stoffer Side 1 of 2

26 Misbrugsproblemer ved indskrivning Bilag 12 Misbrugsproblemer ved indskrivning Opgjort i i procent procent procent procent procent procent procent procent procent procent Alkohol 85,71 87,88 77,05 72,73 78,18 70,00 64,44 61,11 55,00 Alkolhol & hash 0,00 0,00 14,75 15,15 10,91 20,00 20,00 13,89 10,00 Alkohol & piller 0, , ,64 0, ,64 2,50 2, , ,00 Hash 7,14 7,58 0,00 3,03 3,64 2,50 8,89 13,89 12,50 Ingen 7,14 3,03 6,56 9,09 3,64 5,00 4,44 5,56 17,50 Stoffer 0,00 1,52 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 5,56 5,00 Total: 99,99 100,01 100,00 100,00 100,01 100,00 99,99 100,01 100,00 Misbrugsforhold ved indskrivning i procent 100,00 90, ,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20, ,00 10, procent 2004 procent 2005 procent 2006 procent 2007 procent 2008 procent 2009 procent 2010 procent 2011 procent Side 2 of 2

27 Indskrevet fra Bilag 13 Indskrevet fra i antal Indskrevet fra antal antal antal antal antal antal antal antal antal Andet Blå Kors behandlingscenter Blå Kors Omsorgshjem Boet hos venner / familie Bofællesskaber Eget hjem Gaden Herberg/pensionat Sygehus, somatisk ell. Psyk Totaler: Indskrevet fra i antal Side 1 of 2

28 Indskrevet fra Bilag 13 Indskrevet fra i procent Indskrevet fra pct pct pct pct pct pct pct pct pct Andet 11,54 0,00 0,00 0,00 3,23 7,50 6,67 2,78 0,00 Blå Kors behandlingscenter 11,54 10,61 6,56 1,47 12,90 15,00 2,22 2,78 7,50 Blå Kors Omsorgshjem 0,00 0,00 3,28 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 2,50 Boet hos venner / familie 0,00 0,00 14,75 11,76 9,68 7,50 13,33 8,33 7,50 Bofællesskaber 0,00 1,52 3,28 0,00 8,06 7,50 4,44 8,33 5,00 Eget hjem 38,46 42,42 40,98 54,41 33,87 40,00 51,11 49,00 37,50 Gaden 28, ,82 22,95 11,76 12,90 15,00 15, ,22 10,00 00 Herberg/pensionat 9,62 9,09 4,92 13,24 19,35 7,50 6,67 5,56 22,50 Sygehus, somatisk ell. Psyk 9,62 4,55 3,28 7,35 0,00 0,00 0,00 0 7,50 Totaler: 100,01 100,01 100,00 99,99 99,99 100,00 100,00 99,00 100,00 Indskrevet fra opgjort i procenter 60,00 50, , , , ,00 0,00 Side 2 of 2

29 Udskrevet til Bilag 14 Udskrevet til Opgjort i antal antal antal antal antal antal antal antal antal antal Afgået ved døden Anden Behandlingsinstitution Anden 110 boform Anvist bolig Blå Kors behandlingscenter Bofællesskaber Flyttet hos ven/familie Flyttet tilbage til egen lejlighed Fængsel Militæret Pleje omsorgshjem & Sygehus, somatisk ell. Psyk * Uoplyst Totaler: Udskrevet til opgjort i antal antal 2004 antal 2005 antal 2006 antal 2007 antal 2008 antal 2009 antal 1 of 2

30 Udskrevet til Bilag 14 Udskrevet til Opgjort i procent procent procent procent procent procent procent procent procent procent Afgået ved døden 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 2,63 Anden Behandlingsinstitution 0,00 0,00 1,64 1,52 0,00 2,50 6,25 0,00 0,00 Anden 110 boform 577 5, , , , , , , , ,26 Anvist bolig 38,46 36,36 21,31 21,21 22,41 37,50 54,16 47,66 55,26 Blå Kors behandlingscenter 9,62 6,06 8,20 3,03 5,17 2,50 0,00 3,33 0,00 Bofællesskaber 0,00 9,09 8,20 4,55 10,34 12,50 0,00 3,33 0,00 Flyttet hos ven / familie 0,00 0,00 13,11 12,12 10,34 15,00 8,33 13,33 7,89 Flyttet tilbage til egen lejlighed 13,46 25,76 31,15 30,30 25,86 15,00 16,67 13,33 10,53 Fængsel 0,00 1,52 0,00 1,52 1,72 0,00 0,00 0,00 2,63 Militæret 0,00 0,00 1,64 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Pleje omsorgshjem & 107 9,62 1,52 4,92 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 2,63 Sygehus, somatisk ell. Psyk 0,00 1,52 3,28 3,03 1,72 2,50 0,00 6,67 0,00 Uoplyst 23,08 15,15 6,56 19,70 22,41 7,50 12,50 13,33 13,16 Totaler: 100, , , , , ,00 99,99 100,98 100,00 Udskrevet til opgjort i procent 2003 procent 60, procent 50, procent 40,00 30, procent 20, procent 10,00 0, procent 2009 procent 2010 procent 2011 procent 2 of 2

31 Udskrivningsmåde Bilag 15 Udskrivningsmåde Opgjort i antal antal antal antal antal antal antal antal antal antal Bortvist Afgået ved døden Efter udeblivelse Ikke planlagt Planlagt Totaler: Udskrivningsmåde i antal Bortvist Afgået ved døden Efter udeblivelse Ikke planlagt Planlagt Side 1 of 2

32 Udskrivningsmåde Bilag 15 Udskrivningsmåde Opgjort i procent procent procent procent procent procent procent procent procent procent Bortvist 5,77 0 1,64 4,55 3,45 9,76 0,00 0,00 0,00 Afgået ved døden 2,44 0,00 3,13 2,56 Efter udeblivelse 9,62 12,12 3,28 16,67 8,62 4,88 4,17 6,25 7,69 Ikke planlagt 17,31 12,12 8,2 3,03 15,52 12,20 20,83 18,75 15,38 Planlagt 67,31 75,76 86,89 75,76 72,41 70,73 75,00 71,88 74,36 Totaler: 100, ,01 100,01 100,00 100,01 100,00 100,01 100,00 Udskrivningsmåde opgjort i procent Bortvist Afgået ved døden Efter udeblivelse Ikke planlagt Planlagt Side 2 of 2

33 Forsørgelsesgrundlag ved indflytning Bilag 16 Opgjort i antal antal antal antal antal antal antal antal antal antal Anden offentlig ydelse Andet Arbejdsløshedsdagpenge Efterløn Folkepension Førtidspension Kontanthjælp Lønindkomst Syge/dagpenge Total Indtægtsforhold ved indflytning opgjort efter antal 2003 antal antal antal antal antal antal antal antal 2011 antal Side 1 of 2

34 Forsørgelsesgrundlag ved indflytning Bilag 16 Opgjort i procent pct pct pct pct pct pct pct pct pct Anden offentlig ydelse 000 0, , , , , , , , ,00 Andet 0,00 3,03 1,64 0,00 1,82 0,00 4,44 2,78 2,50 Arbejdsløshedsdagpenge 7,69 1,52 0,00 1,52 0,00 0,00 0,00 2,78 0,00 Efterløn 0,00 1,52 1,64 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Folkepension 0,00 3,03 0,00 1,52 0,00 2,44 2,22 5,56 2,50 Førtidspension i 769 7,69 16, ,48 15,15 32,73 17,07 24, ,89 20,00 00 Kontanthjælp 71,15 59,09 62,30 63,64 50,91 63,41 57,78 55,56 67,50 Lønindkomst 3,85 3,03 14,75 9,09 10,91 2,44 2,22 5,56 5,00 Syge/dagpenge 9,62 9,09 4,92 7,58 3,64 14,63 4,44 8,33 2,50 100,00 100,01 100,01 100,02 100,01 99,99 99,98 100,02 100,00 Indtægtsforhold ved indskrivning opgjort i procenter 80, pct 70, pct 60, pct 50, pct 40, pct 30, pct 20,00 10,00 0, pct 2010 pct 2011 pct Side 2 of 2

35 Forsørgelsesgrundlag ved udflytning Bilag 17 Ved udflytning opgjort i antal antal antal antal antal antal antal antal antal antal Anden offentlig ydelse Andet Arbejdsløshedsdagpenge Efterløn Folkepension Førtidspension Kontanthjælp Lønindkomst Revalidering Syge/dagpenge Total Forsørgelsesgrundlag ved udflytning opgjort i antal antal 2004 antal 2005 antal 2006 antal 2007 antal 2008 antal 2009 antal 2010 antal 2011 antal Side 1 of 2

36 Forsørgelsesgrundlag ved udflytning Bilag 17 Ved udflytning opgjort i procenter pct pct pct pct pct pct pct pct pct Anden offentlig ydelse 1,92 4,55 3,28 3,03 0,00 5,00 8,33 3,33 2,63 Andet 1,52 1,64 3,03 0,00 2,50 4,17 3,33 5,26 Arbejdsløshedsdagpenge 1,92 3,03 0,00 4,55 0,00 2,50 0 0,00 2,63 Efterløn 1,52 1,64 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 Folkepension 3,03 1,64 1,52 1,73 0,00 2,08 6,67 2,63 Førtidspension 9,62 12,12 13,11 15,15 24,14 22,50 22,92 10,00 26,32 Kontanthjælp 69,23 56,06 45,90 50,00 44,82 50,00 47,92 53,33 44,75 Lønindkomst 13,46 15,15 27,87 21,21 24,14 12,50 10,42 16,67 7,89 Revalidering 0,00 0,00 1,64 1,52 0,00 2,50 0 0,00 0,00 Syge/dagpenge 3,85 3,03 3,28 0,00 5,17 2,50 4,17 6,67 7,89 Total 100,00 100,01 100,00 100,01 100,00 100,00 100,01 100,00 100,00 Forsørgelsesgrundlag ved udflytning opgjort i procent 80,00 70, pct 2004 pct 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0, pct 2006 pct 2007 pct 2008 pct 2009 pct 2010 pct 2011 pct Side 2 of 2

37 Kommunalt tilhørsforhold Bilag 18 Kommunalt tilhørsforhold indskrevet indskrevet indskrevet indskrevet indskrevet indskrevet indskrevet indskrevet Albertslund ,82 4,44 8,33 5,00 Ballerup ,82 6,67 2,78 0,00 Brøndby ,45 0,00 0,00 2,50 Dragør ,82 0,00 0,00 0,00 Egedal ,82 0,00 0,00 0,00 Faxa ,00 0,00 0,00 2,50 Fredensborg ,00 0,00 0,00 2,50 Frederiksværk ,00 2,22 0,00 0,00 Furesø ,82 0,00 2,78 0,00 Gentofte ,00 0,00 0,00 0,00 Gladsaxe ,64 0,00 0,00 2,50 Glostrup ,64 0,00 0,00 0,00 Greve ,82 0,00 2,78 0,00 Gribskov ,00 2,22 0,00 0,00 Helsingør ,00 2,22 0,00 2,50 Herlev ,82 2,22 5,56 0,00 Herning , , , ,00 Holbæk ,82 0,00 0,00 0,00 Hvidovre ,82 0,00 2,78 2,50 Høje Taastup ,64 48,89 63,89 55,00 Ishøj ,00 4,44 2,78 2,50 Københavns ,18 11,11 8,33 10,00 Køge ,00 0,00 0,00 0,00 Lyngby-Taarbæk ,64 2,22 0,00 2,50 Næstved ,82 0,00 0,00 0,00 Randers ,00 0,00 0,00 2,50 Roskilde ,00 2,22 0,00 5,00 Rødovre ,00 4,44 0,00 0,00 Silkeborg ,82 0,00 0,00 0,00 Slagelse ,00 0,00 0,00 0,00 Solrød ,00 0,00 0,00 0,00 Side 1 of 4

38 Kommunalt tilhørsforhold Bilag 18 Svendborg ,00 2,22 0,00 0,00 Tårnby ,82 0,00 0,00 0,00 Vallensbæk ,00 4,44 0,00 0,00 Århus ,00 0,00 0,00 2,50 Totaler: ,03 99,97 100,01 100, Side 2 of 4

39 Kommunalt tilhørsforhold Bilag 18 Udskrevet til i antal Udskrevet til i procent udskrevet udskrevet udskrevet udskrevet udskrevet udskrevet udskrevet udskrevet Albertslund ,50 2,08 12,50 7,69 Ballerup ,50 6,25 0,00 5,13 Brøndby ,00 0,00 0,00 0,00 Dragør ,50 0,00 0,00 0,00 Egedal ,50 0,00 0,00 0,00 Faxe ,00 0,00 0,00 0,00 Fredensborg ,00 4,17 0,00 0,00 Frederiksværk ,00 2,08 0,00 0,00 Furesø ,00 4,17 0,00 0,00 Gentofte ,50 0,00 0,00 0,00 Gladsaxe ,00 0,00 0,00 2,56 Glostrup ,00 4,17 0,00 2,56 Greve ,50 0,00 3,13 0,00 Gribskov ,00 0,00 0,00 0,00 Helsingør ,00 2,08 0,00 0,00 Herlev ,50 4,17 0,00 2,56 Herning ,00 2,08 0,00 0,00 Holbæk , , , ,00 Hvidovre ,00 4,17 3,13 0,00 Høje Taastup ,50 37,50 56,25 38,46 Ishøj ,00 2,08 0,00 5,13 Københavns ,00 8,33 18,78 12,82 Køge ,00 0,00 0,00 5,13 Lyngby-Taarbæk ,00 6,25 0,00 2,56 Næstved ,50 0,00 0,00 0,00 Randers ,00 0,00 0,00 0,00 Roskilde ,00 2,08 0,00 7,69 Rødovre ,00 4,17 0,00 0,00 Silkeborg ,00 0,00 0,00 0,00 Slagelse ,00 0,00 3,13 0,00 Solrød ,00 0,00 0,00 5,13 Svendborg ,00 0,00 0,00 0,00 Side 3 of 4

40 Kommunalt tilhørsforhold Bilag 18 Tårnby ,00 0,00 0,00 0,00 Vallensbæk ,00 4,17 3,13 0,00 Århus ,00 0,00 0,00 2,56 Totaler: ,00 100,00 100,05 99, Side 4 of 4

41 Antal besøg af Husets venner Bilag 19 Grupperet i antal dage antal antal antal antal antal antal antal antal antal antal antal antal antal antal antal antal antal antal Side 1 of 2

42 Antal besøg af Husets venner Bilag 19 Samlet antal af besøg af Husets venner pr. måned i 2011 Fordelt på ca. 120 forskellige personer. Måned Antal Januar 229 Antal Februar 286 Marts 286 April 246 August 263 September 290 Oktober 257 November 271 December 348 I alt Maj 317 Juni Juli Antal Side 2 of 2

43 Arrangementer 2011 Bilag Fællesspisning Fodbold kampe Fodbold træning/spil Fitness Bowling/bordtennis Div. Fester BB HV TF BB HV TF BB HV TF BB HV TF BB HV TF BB HV TF Januar Februar Marts ,5 4 6 Påskefrokost April Maj Sommerfest Juni Skt. Hans Juli August September Oktober November December , Juleaften, frokost og nytår I alt Weekend ture m.m. Biograf/Teater/musik Billard Div. Arrangementer BB HV TF BB HV TF BB HV TF BB HV TF BB HV TF BB HV TF Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September 0 4 3, ,5 Oktober ,5 2 4 November December ,5 I alt Beboer = BB Beboere i alt: 344 Husets venner = HV Husets venner i alt: 281 Time forbrug = TF Timeforbrug i alt: 668 Side 1 of 1

44 Bilag 21 Mulighedernes Teater Et teater om, af og med udsatte Projektbeskrivelse Tese Mulighedernes Teater bygger på den idé, at også de allermest udsatte mennesker har vilje og potentiale til at skabe forandring for sig selv, og at et teaterprojekt kan være katalysator for den proces. Blå Kors Pensionat har erfaring for, at selv de allermest udsatte har vilje og mulighed for at skabe forandringer i deres liv, blot de får den nødvendige og tilstrækkelige støtte til det. Men det nødvendige og tilstrækkelige er blevet en stadigt vanskeligere opgave gennem årene i takt med, at udsatte borgeres misbrug og ubehandlede psykiske problemer er vokset. Opgaven er derfor at finde nye metoder til at hjælpe dem tilbage til en normal tilværelse. En sådan metode er Mulighedernes Tater. Teaterprojektet skal først og fremmest medvirke til, at deltagerne oplever egne forandringsmuligheder. Projektet tilbyder deltagerne at være med i noget meningsfuldt, som de har lyst til at medvirke til, og som de også har lyst til at blive ved med at være en del af, hvad enten det er ved at optræde eller med noget praktisk teaterarbejde. Sandsynligheden for, at deltagerne ikke falder tilbage i misbrug, bliver derved langt større. Målgruppen Målgruppen for Mulighedernes Teater er de udsatte borgere, som lever af kontanthjælp, som er hjemløse, og som i reglen har et stof eller alkoholmisbrug. De har et meget begrænset eller intet netværk uden for gaden og misbrugsmiljøet. Mange af dem har mere eller mindre veldiagnosticerede og behandlede psykiske problemer, og mange af dem har været i den situation længe. I projektperioden er det nuværende og tidligere beboere på Blå Kors Pensionat Taastrup, der deltager. Det er ikke forventningen, at alle beboere skal eller vil være med. Projektets mål Teaterprojektet skal først og fremmest medvirke til, at deltagerne oplever egne forandringsmuligheder. Teatret erstatter det, deltagerne havde før alkohol/piller med noget andet og mere befordrende. På kort sigt, dvs. mens projektet kører, er målet, at deltagerne ændrer adfærd inden for deres uhensigtsmæssige rammer og utilfredsstillende livssituation. Målet er også, at deltagerne får det bedre, fordi de opnår en ny kropsforståelse. Efter et år, dvs. i umiddelbar forlængelse af projektet, er målet, at deltagerne helt ændrer deres livssituation, fordi de bruger de nyopdagede muligheder for at for