Bilag. Målsætningsrapport TAASTRUP

Transkript

1 Bilag Målsætningsrapport BLÅ KORS PENSIONAT TAASTRUP

2 Bilag 1 Blå Kors Pensionats organisation Blå Kors Pensionat åbnede den 1. juli 1984 som en selvejende institution med sin egen be styrelse og blev drevet i et samarbejde mellem Blå Kors Danmark og Københavns Amt. Ved årsskiftet 2006/07 afløstes samarbejdet af en driftsaftale mellem Høje-Taastrup Kom mune og Pensionatet, som fortsat er en del af Blå Kors Danmark. Bestyrelsen består af minimum fem personer. Tre af medlemmerne er udpeget af Blå Kors Danmark, hvoraf den ene er formand. Høje Taastrup Kommune udpeger to medlem mer. Bestyrelsen er Blå Kors Pensionats øverste myndighed, som udstikker de store linjer. Lederteamet (forstander og souschef) har det fulde ansvar for Pensionatets dag lige ledelse med ansvar over for bestyrelsen, Blå Kors Danmark og Høje Taa strup Kommune. Ledel sen varetages i henhold til vedtægter, stillingsbeskrivelser, ansvarsfordeling mv. og i tæt samarbejde med personalet. Assistentgruppen er medarbejdere med primær beboerkontakt, dvs. kontaktper soner, der dækker arbejdstiden fra morgen til aften. Hver kontaktperson har pædagogisk an svar for sine beboere, dvs. ansvar for, at beboerne får en god oplevelse af opholdet, og at der ar bejdes konstruktivt med de problemområder, den enkelte beboer ønsker. Assistentgrup pen arbejder tværfagligt i forhold til deres forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og kompetencer og er desuden vejledere for pædagogpraktikanter. Stabsfunktionerne kontorassistent og køkkenansvarlig understøtter både ledelse og assi stentgruppe. Hele personalegruppen arbejder sammen som en enhed. Husets grundholdning er, at ingen medarbejdere er uundværlige, men at samtlige arbejdsopgaver har betydning for arbejdet med beboerne. Praktikanterne er pædagogstuderende fra Pædagoguddannelsen i Storkøbenhavn og engang imellem en fra Diakonhøjskolen i Århus. Vi har næsten altid en prakti kant. 2

3 3 Bestyrelsen Assistentgruppen Tilsynsførende assistent Kontaktperson Assistentgruppen Tilsynsførende Assistent Kontaktperson Assistentgruppen Social- & sundheds Assistent Kontaktperson Praktikvejleder Assistentgruppen Socialrådgiver Kontaktperson Praktikvejleder Assistentgruppen Pædagog Kontaktperson Praktikvejleder Assistentgruppen Pædagog Kontaktperson Praktikvejleder Assistentgruppen Social- & sundheds Assistent Kontaktperson Praktikvejleder Pædagog- studerende fra diverse seminarier Pædagog- studerende fra Diakonhøjskolen Pædagog- studerende fra diverse seminarier Pædagog- studerende, Merit Sekretariat Kontorassistent Køkken Køkkenansvarlig Lederteam Forstander Souschef Bilag 2 Organisationsdiagram

4 Bilag 3 Værdigrundlag Vores menneskesyn tager udgangspunkt i det kristne, diakonale grundsyn ( dia koni er kristen næstekærlighed i praksis, dvs. ved handling). Her betragtes men nesket som en unik skabning med en fri vilje og dermed også et ansvar for egne handlinger. Alle menne sker er lige meget værd og skal behandles med respekt, uanset handlinger, religion, etnisk oprindelse, handicap, politisk standpunkt, alder og køn osv. Der findes ikke håbløse men ne sker, men Pensionatet kan have begrænsninger, der betyder, at den enkelte ikke kan rummes her, men må hjælpes videre til et mere velegnet sted. Vi tager ikke afstand fra selve mennesket, men kan godt i en grundlæggende med men neskelig og næstekærlig forståelse tage afstand fra de handlinger, et menneske har fore taget. Med Søren Kierkegaards ord: At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der hvor han er og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv i en indbildning når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han men dog vel først og fremmest forstå det han forstår. ( ) Men al sand hjælpen begynder med en ydmygelse; hjælperen må først ydmyge sig under den han vil hjælpe og herved forstå at det at hjælpe er ikke det at herske, men at tjene Vi betragter det menneskelige individ som et socialt væsen, der har behov for kontakt med andre mennesker for at kunne udvikle sig. Hvert individ har medfødte evner og mulighe der for at opdyrke nye kompetencer. For os giver det mening at forvalte den gave, livet er, på en måde, hvor vi hjælper andre mennesker. I begyndelsen af opholdet kan medarbejderne påtage sig en stor del af ansvaret for en beboer, men målet er, at beboeren skal tage mere og mere ansvar for sig selv. Vi skal tage ansvar for, men ikke ansvar fra. Hvis vi tager ansvaret fra den enkelte, ødelægger vi også den pågældendes muligheder for at handle. Kontaktpersonen står i hjertet af denne pro ces, men beboeren kan også altid hen- Menneskesyn 4

5 vende sig til andre medarbejdere med sine proble mer. Det får den enkelte at vide. Menneskesynet har også betydning for medarbejderne. Vi har et ansvar over for hinanden, også ved problemer eller reduceret arbejdsevne. Vores arbejdsplads skal være rummelig inden for de givne rammer; vi fokuserer på hinandens ressourcer frem for svagheder, og vi er bevidste om, at vores sociale forståelse har sit udspring i den kristne næste kærlighed og vi tør sætte ord og handling på det i dagligdagen. Vi be tragter hjemløshed som et problem, der er sammensat af forskellige elementer med hver sin betydning, bl.a.: ensomhed og manglende netværk overforbrug/misbrug af alkohol og euforiserende midler dårlig fysik, dårligt helbred, sygdom, ustabil dagsrytme uheldige kostvaner uoverskuelig økonomi boligproblemer unuanceret selvopfattelse psykisk ustabilitet Idégrundlag Listen er ikke udtømmende 5

6 Bilag 4 Pædagogik Det er Pensionatets opfattelse, at alle beboere ønsker at ændre deres liv, og at de er ansvar lige for deres eget liv. Men beboerne skal have hjælp til at erkende, at de selv kan skabe for an dringerne, og hjælp til at gennemføre dem. Hver beboer tildeles en fast kontaktper son, som støtter beboeren hele vejen igennem, indtil beboeren ønsker at afslutte kontakten. (Bilag 4, Kontaktpersonordningen) Blå Kors Pensionat tilbyder målgruppen ophold i et beskyttet og rusfrit miljø. Vi ser Pen sionatet som et fristed imellem systemet og den enkelte. Et sted hvor der fokuseres på det, der kom før hjemløseproblematikkerne. I begyn del sen af opholdet fungerer medarbejderen, der er kontaktperson for den nye be boer, som containere for de følelser og oplevelser, be boeren trænger til at få læsset af for at få lidt mere overblik. Det kan være tung viden om beboerens fortid og nutid og om u hen sigtsmæssig adfærd, som kon takt personen først begynder at arbejde med, når hun/han vurderer, at beboeren er klar. Men når der er læsset af, er det kontaktpersonens vigtigste op ga ve at få den enkelte beboer til at tage mere og mere ansvar for sit eget liv og at støtte den enkelte i at hente følelser og oplevelser tilbage fra containeren, når beboeren er klar til at bearbejde dem på en måde, der gør dem mere håndterlige. For den enkelte medarbejder betyder containerfunktionen at kunne rumme og lytte til de problemer, beboeren har, og handle derefter og at mestre at lade være med at give igen af samme skuffe, men i stedet give beboeren plads til at udvikle sig i sit eget tempo. Det gælder i særdeleshed kontaktpersonen, der er beboerens nærmeste under opholdet på Pensionatet, i udslusningsfasen og i et eventuelt efter værn. Vi kalder processen for bevidst medleven i et andet menneskes liv med stor respekt for den enkeltes individuelle behov inden for de givne rammer. Vi ønsker at støtte op om den enkeltes kompetenceudvikling, så personen bliver i stand til at leve et selvstændigt liv i en egnet bolig ud fra den enkeltes ønsker og (nuværende) funktionsniveau. Det betyder, at vi under og efter opholdet vil stræbe efter at bibringe beboerne færdigheder, så de er i stand til at bo i en egnet bolig. 6

7 Vi betragter misbrug af alkohol og euforiserende midler som et produkt af samspillet mel lem psykiske processer og sociale forhold omkring den enkelte. Ved at arbejde med sin habitus skal beboeren lære at leve et liv uden et overlevelsesmønster, der indbefatter misbrug. Opholdet på Pensionatet skal give værktøjer til at handle anderledes i pressede situ a tioner, så de gamle mønstre kan brydes. I praksis betyder det, at beboere med alkohol mis brug får ordineret antabus, og at kontaktpersonerne taler meget med deres beboere om misbrugsmønstre generelt. 7

8 Bilag 5 Behandling Pensionatet er i systemets sprog en omsorgsinstitution, men i vores egen for tolkning er vores ydelse social behandling, der består af to hoveddele: Selve behandlingen, hvor medarbejderne engagerer sig, står hos, yder omsorg, giver mod stand, tør give kritik, fastholder deres synspunkter og desuden gør sig umage med at for midle til beboeren, hvordan vi ser og opfatter det, der sker i og omkring den pågældende. Den anden hoveddel er brobygning og ressourcefremskaffelse, hvor medarbej derne hol der sig orienterede om relevant lovgivning og til mulighederne for at skaffe blandt andet bolig, arbejde og penge. Personalet støtter beboeren i at skaffe sig menneskelige resurser ved at genetablere kontakt til familie og venner eller ved at skabe nye relationer, jf. rela tions træning (se næste afsnit). Social behandling Pensionatets hovedydelse er en behandlingsform, vi kalder relationstræning. Her er kon taktpersonordningen igen den faste ramme. Relationstræningen har en begyndelse, en midte og en afslutning. Kontaktpersonen har ansvaret for de enkelte faser og skal sørge for at oprette, udvikle, fastholde og afslutte relationen konstruktivt. Det er som en rejse i en relation. Træningen foregår i et socialt fællesskab, hvor princippet for samværet er, at det skal være et forpligtende socialt fællesskab inden for beskyttende rammer. Som beboer på Pensiona tet skal man deltage i fællesskabet, mens man bor her. En væsentlig del af opholdet består i at overholde dagligdagens struktur, der er bygget op omkring måltider, møder og praktisk arbejde. Beboerne tilbydes des uden fritidsaktiviteter, ture og fællesarrangementer. Beboerens deltagelse i fæl lesskabet er en uundværlig del af arbejdet, idet vi tager udgangspunkt i, at men nesket kun dårligt kan leve alene man må kunne indgå i det omkringliggende samfund såvel som i Pensionatets brugernetværk. Arbejdet er meget langsigtet. Mange brugere har behov for årelang kontakt med Pen sio na tet, mens andre har nok i at vide, at de kan henvende sig efter behov. Brugerne tager i reg len ganske små skridt i deres videre udvik- Relationstræning Generelt 8

9 ling efter udskriv ningen og har brug for Pensio na tets netværk som støtte i deres proces, også ved gentagne tilbagefald. Pensionatets mange tilbud skal styrke brugernes fællesskab og genopbygge deres selvtillid både hvad angår de aktuelle beboere og Husets venner, dvs. tidligere beboere, som jævn ligt kom mer på pensionatet. Personalet deltager altid i aktivi teterne og har klare, defi nerede mål med dem. Beboeren skal fra begyndelsen føle sig velkommen og tages godt imod. I dette øjemed vi ser beboerrådsformanden den pågældende rundt i huset. Det er vigtigt at skabe ro og tryg hed omkring en ny beboer, dels ved at trykke hånd med men neskene i huset, dels ved at møde tydelighed, forudsigelighed og pålide lighed. Selvom medarbejderne oplever det som en naturlig sag at opbygge en relation, må vi være bevidste om, at en stor del af bebo erne mangler kompetencer til at opbyg ge relationer. I denne begyndelsesfase af relationen har beboer og kontaktperson den identifice rende samtale, hvor beboerens liv og hovedproblemer klarlægges, dvs. den sam tale, hvor kon taktpersonen fungerer som container, men som også er udgangs punkt for en individuel opholdsplan, som kontaktpersonen udarbejder sammen med beboeren. I midterfasen arbejdes der videre på de enkelte punkter i opholdsplanen, og andre aktører inddrages, f.eks. kommunens sagsbehandler. Allerede i denne fase arbejdes der med at finde en afklaring af, hvordan beboeren kommer videre. Og grundlaget for efter værns ar bejdet lægges også allerede her med en afdækning af beboerens behov for netværk og for at etablere kontakt med familie og venner. I denne midterste del af relationen kan beboeren bruge sin kontaktperson til at afprøve forskellige reaktioner og kontaktpersonen får mulighed for at give udtryk for, hvordan beboeren opleves i ord og handlinger. De to har samtaler mindst hver 14. dag; samtaler, hvor nogle af de ting, som beboeren i begyndelsen læssede i containeren, tages op og bearbejdes. Der er ikke er tale om psyko terapi, men om støttende, fremtidsorienterede og løsningsfokuserede samtaler. Afslutningen er lige så vigtig som begyndelsen, for en stor del af beboerne har mange uafsluttede relationer bag sig både med private og offentlige personer i deres liv. De fleste har skiftet sagsbehandlere mange gange uden at have fået sagt farvel til dem og mangler dette farvel ; mangler at håndtere dét ikke at skulle gense en, man har fået et forhold til. Der er forskel på at afbryde en relation og at afslutte en relation. En afbrydelse er uden af slutning. Mange beboere undgår begravelser en ceremoni, der hjælper os med at afslutte en relation fordi tabet er smertefuldt. Men selvom sorgen skræm mer, er den en nødven dig og vigtig del af afslutningen. Ved at være omhyggelige med at afslutte vores relationer kommer vi til at repræsentere noget andet end et nyt svigt. Relationstræningen kan fort sætte, efter bebo- Begyndelsen Midten Afslutningen 9

10 eren er flyttet, hvis den pågældende ikke er klar til en afslutning. Alle beboere får ved flytningen tilbudt at forsætte med samtaler hver 14. dag. Blå Kors Pensionat har en lang tradition for Efterværn, eller efterbehandling, som vi ofte kalder det. Ønsket om at kunne yde efterværn var Pensionatets begrun delse for at bede Blå Kors Danmark om at oprette to bofællesskaber i Taastrup til Pensionatets fraflyttede beboere. Sidst i 80 erne grundlagde Pensionatet en kultur omkring fraflyttede beboeres fortsatte færden i huset. I det daglige kalder vi det under et for Husets venner, og det indebærer, at tidligere beboere fortsat kan komme og spise, deltage i aktivi teter eller bare være med i det sociale samvær. Det betyder også, at alle beboere, der flytter fra Pensionatet, tilbydes efterbehandling af deres kontaktperson, som regel i seks måneder. Efterbehandlingen er uundværligt for de mange, der har et meget sparsomt net værk. Også efter fraflytning har de fleste brug for at være del af et fællesskab og have nogle at tale med. Kort før fraflytningen udarbejder beboer og kontaktperson en udskriv nings handle plan, der tydeliggør beboerens ønsker og behov samt Pensionatets muligheder for at op fylde dem. Her drøftes også muligheden for at inddrage beboerens opholds kom mu ne i betalingen af efterværnsarbejde, hvis behovet er større end Pensionatets formåen. Det er kontaktpersonen, der fortsætter efterbehandlingen, fordi den relation, de to har op bygget under opholdet, hverken kan eller skal erstattes af en ny relation med en anden medarbejder. Vi ønsker at vise beboeren et alternativ til den hyppige erfaring, de fleste har for, at en relation, de har fået til en socialarbejder, afbrydes, fordi de er flyttet eller er kom met over i en anden afdeling. Det aftales i forbindelse med udskrivningshandleplanen, at beboeren kan forsætte sine samtaler hver 14. dag. eller sjældnere med kontaktpersonen efter fraflytning. En del af efterbehandlingen er, at den tidligere beboer kan deltage i arrangementer for beboere og Husets venner. Der føres regnskab over, hvor mange af Husets venner, der kommer på Pensionatet. Hvis omfanget af dette efterværnsarbejde er større, end Pen sionatet kan leve op til, søger vi kommunen om resurser til personale og andet. Efterværn 10

11 Bilag 6 Pensionatets historie Husets første ejer var kongelig kapelmester Ludvig Hegner, der boede og underviste i huset indtil Herefter overtog Københavns Indre Mission villaen, der blev omdannet til afvænningshjem for kvindelige alkoholikere. Huset blev udvidet i 1924, og i 1949 købte Blå Kors Danmark villaen for kr. og oprettede Behandlingshjemmet Taastrup Kur hjem. Huset blev kaldt Sikem. Det rummede ikke blot skiftende beboere. Forstanderparret Christensen og deres børn boede der også. I ferierne blev familien Christensen afløst af familien Hansen. Peter Hansen flyttede om sommeren med kone og børn fra København til Tåstrup for at forene det nyttige - ved at overtage husets ledelse - med det behagelige - ved at komme på landet. Peter Hansen var generalsekretær for Blå Kors Danmark. Midt i 70 erne blev der bygget til igen. Overlægen, der var tilknyttet kurhjemmet, havde måttet bruge en af dagligstuerne som konsultationsværelse. Det var åbenbart, at der var behov for et egentligt behandlingssted. Nybygningen blev derfor denne gang et helt nyt hus, nemlig det nuværende Behandlings center. Få år senere opstod idéen til at etablere en boform for Behandlingshjemmets bru gere. Københavns Amt og Blå Kors Danmark oprettede i fællesskab den selvejende insti tu tion Blå Kors Beskyttede Pensionat med følgende formål: Institutionens formål er, med baggrund i Blå Kors vedtægter, at tilbyde midlertidigt op hold til mænd og kvinder, der på grund af alkoholmisbrug befinder sig i en socialt truet situation, hvor det skønnes nødvendigt at de i en periode får en rimelig god bolig som ram me om en stabiliserings- og resocialiseringsproces. Pensionatet åbnede den 1. juli Samarbejdet mellem de to 11

12 parter, behandlings hjem met og pensionatet, fungerer godt, og for brugerne har det den positive effekt, at de ube sværet kan bevæge sig imellem de to tilbud. Siden er Pensionatet blevet suppleret med bofællesskaberne Firkanten og Femkanten, to lejede lejligheder i Blåkildegård. De blev lukket igen pr. 31. december Kernen i arbejdet er stadig den samme, men i dag drives Blå Kors Pensionat efter service lovens 110 med udgangspunkt i Blå Kors vedtægter og en fornyet drifts overenskomst nu med Høje-Taastrup Kommune som en direkte konsekvens af strukturreformen. 12

13 Akkreditering Danmark er startet af LOS Landsfor e ningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud. LOS begyndte at udvikle en kvalitetsmodel for sine medlem mer i Ambitionen var at finde en kvalitetsmodel for det sociale område med rod i praksis. Kvalitet, dokumentation og evaluering var nøgleområder for den model, som de første ansøgersteder prøvede at arbejde efter i Da akkrediteringsmodellen var afprøvet 50 forskellige steder, blev det hele evalueret. Målet var, oplyser Akkreditering Danmark, at få strømlinet kvalitetsmodellen, således at unødig dokumentation, samt irrelevant fokus og bureaukrati blev fjernet. Denne rationelle tankegang stemmer overens med de øvrige principper bag akkreditering Danmarks arbej de. Principperne er: at akkrediteringsstandarderne skal fokusere på det vigtige (de 10 %, der fortæller om de 90 %) at akkrediteringsstandarderne skal kunne bruges i hverdagen at akkrediteringsstandarderne skal imødekomme krav fra eksterne interessenter at akkrediteringsmodellen skal give intern kvalitetsudvikling med høj grad af medarbejderinddragelse at akkrediteringsmodellen skal være en professionel ordning med høj grad af ekstern validitet og troværdighed (Kilde: Akkreditering Danmark, Bilag 7 Akkreditering Danmark Bag Akkreditering Danmark står en fond, som består af to afdelinger; CAKU, Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling og Kvalitetssekretariatet. Ud over at højne og kvali tetssikre arbejdet i specialskoletilbud og i de sociale tilbud ønskede Akkreditering Dan mark også at skabe en bedre dialog og vidensudveksling mellem de forskellige interes senter og myndigheder på området. 13

14 Samtidigt vil Akkreditering Danmark skabe resultater gennem sin akkrediterings model. Resultaterne skal opnås ved at holde nøje øje med, hvad der foregår på det enkelte om råde, ved at synliggøre arbejdsprocesserne på de enkelte steder og ved at opretholde et kvali tets netværk på tværs af de enkelte steder, og endelig ved løbende at evaluere det samlede arbejde. 14

15 Blå Kors Pensionat har gennem de sidste mange år arbejdet med at forbedre samarbejdet i personalegruppen. Det har bl.a. foregået via JTI-projektet, som har været brugt siden JTI står for Jungiansk Type Indeks. Det er baseret på den schweiziske psykolog C. G. Jungs lære om psykologiske typer og er videreudviklet af to norske erhvervspsykologer Ringstad og Ødegård. JTI bruges bl.a. til at vise, hvordan vi kan være forskellige uden at kategorisere i gode eller mindre gode. En naturlig følge af arbejdet med JTI er at drøfte værdier og klare forventninger i et perso na lesamarbejde. BKP har valgt at opdele de forskellige dele af et samarbejde i forskellige overskrifter og har taget udgangspunkt i, at både ledelsen og medarbejderne har en antagelse om hinanden og nogle givne normer. Til sidst er der skitseret forventninger i korte og klare formuleringer: Bilag 8 JTI-projektet Ansvarlighed Antagelse Normer Forventninger Blå Kors Pensionats medarbejder ønsker at blive behandlet Vi lægger vægt på at aftale mål og rammer, og mener, at som selvstændige medarbejderen selv bedst er i mennesker og at tage ansvar, stand til at planlægge og gennemføre når de får mulighed for det. opgaverne Vi bruger mindst mulig tid på kontrol. Hvor det er muligt, bestemmer medarbejderne selv sine arbejdsopgaver. Medarbejderen er villig til at påtage sig ansvaret for selv at planlægge og gennemføre sine arbejdsopgaver. Medarbejderen optræder ansvarsbevidst og tør selv tage beslutninger med risiko for at begå fejl. Vi accepterer, at der kan ske fejl, men vi forudsætter, at medarbejderen lærer af fejlen og sikrer sig mod gentagelse. 15

16 Udvikling Antagelse Normer Forventninger Blå Kors Pensionats medarbejdere ønsker at udvikle sig lighed for at påtage sig flere Vi giver medarbejderne mu- i jobbet og få nye erfaringer forskellige opgaver, hvis interessen og kompetencerne inden for Blå Kors Pensionat. Spændende og udfordrende er til stede. arbejdsopgave er vigtigere end formel status og titler. Vi ønsker at undgå, at medarbejderen bindes af snævre faggrænser. Medarbejderen tager initiativ til at udnytte også de sider af sine kompetencer, som ligger ud over det fagområde, han eller hun er uddannet inden for. Medarbejderen accepterer en organisation i udvikling, og skaber sin egen karriere ved at dygtiggøre sig. Frihed Antagelse Normer Forventninger Blå Kors Pensionats medarbejdere ønsker at have størst nødvendige, og vi lægger op Vi har kun regler, som er Medarbejderen mulig frihed, men accepterer til, at medarbejderen først samtidig nødvendigheden af og fremmest skal bruge sin klare rammer for arbejdet. sunde fornuft i det daglige arbejde. overholder de få eksisterende regler, og indgående aftaler holdes. Medarbejderen forpligter sig til at gøre opmærksom på eksisterende regler, som ikke er formålstjenlige for Blå Kors Pensionat. Forståelse Antagelse Normer Forventninger Blå Kors Pensionats medarbejdere Vi skaber et åbent botilbud, ønsker at forstå, hvor medarbejderen har ad- hvordan deres egen arbejdsopgaver passer ind i den større gang til mest mulig information. sammenhæng, som udgør Vi lægger vægt på at informere alle om vores strategier og hele Blå Kors Pensionat/Blå Kors Danmark handlingsplaner. Vi er nødt til at respektere de fagretslige regler, som sætter grænser for åbenhed, når det gælder visse informationer. Medarbejderen søger selv den information, han eller hun har brug for, og interesserer sig aktivt for helheden, bl.a. for at få et indtryk af, hvordan eget arbejde passer ind. Medarbejderen behandler al intern information fortroligt, og er omhyggelig og forsigtig, når intern information videregives til andre. 16

17 Vækst Antagelse Normer Forventninger Blå Kors Pensionats medarbejdere Vi bruger både tid og resur- ønsker at være på et ser på at forbedre vores måde botilbud, der konstant udvikler sig. at arbejde på. Vi er åbne over for at afprøve nye ideer og løsningsforslag. Medarbejderen er åben over for nytænkning og parat til forandringer. Medarbejderen gør sit bedste for at bidrage til Blå Kors Pensionats vækst og udvikling. Medarbejderen deler sin viden med sine kollegaer. Evaluering Antagelse Normer Forventninger Blå Kors Pensionats medarbejdere ønsker at få nuancerede og kvalificerede tilbagemeldinger Ledelsen giver ærlige og konstruktive tilbagemeldinger til medarbejderne både ris og på deres indsats ros. Alle medarbejdere del- og en tilsvarende aflønning tager i en årlig MUS-samtale inden for de økonomiske med ledelsen. rammer, der er til rådighed. Vi har individuel lønregulering. Medarbejderen er åben over for en dialog om sit arbejde og er villig til at satse på personlig forbedring. Medarbejderen giver ærlige tilbagemeldinger til ledelsen og kollegaer. Tryghed Antagelse Normer Forventninger Blå Kors Pensionats medarbejdere ønsker tryghed i deres arbejdsliv. Vi giver mulighed for løbende udvikling og dygtiggørelse. Det betyder bl.a., at medarbejdere vil have gode muligheder for at få nyt job et andet sted. Vi støtter relevant efteruddannelse økonomisk inden for budgettets råderum. Medarbejderen tager selv initiativ til at udvikle sig, og er villig til selv at gøre en indsats eventuelt ved at deltage i efteruddannelse i fritiden. 17

18 Bilag 9 Antal opholdsdage Statistik findes på næste side. 18

19 Antal opholdsdage Grupperet i antal dage antal antal antal antal antal antal antal antal Total Antal indskrivningsdage antal 2004 antal 2005 antal 2006 antal 2007 antal 2008 antal 2009 antal 2010 antal Grupperet i antal dage pct pct pct pct pct pct pct pct 0-5 2,86 2,41 2,56 7,14 3,90 0,00 2,22 4, ,86 20,48 29,49 25,00 17,72 17,31 8,89 12, ,35 39,74 39,29 30,38 23,08 40,00 20, ,43 19,28 14,1 16,67 17,72 25,00 31,11 22, ,87 14,1 11,90 24,05 30,77 8,89 20, ,86 3,61 0 0,00 6,33 3,85 8,89 18,75 Total 100, ,99 100,00 100,10 100, ,00 100,00 Antal indskrivningsdage i procent 2003 pct pct 2005 pct 2006 pct 2007 pct 2008 pct 2009 pct 19

20 Bilag 10 Henvist fra Statistik findes på næste side. 20

21 Henvist fra i antal antal antal antal antal antal antal antal antal Anden 110 boform Andet Blå Kors Behandlingscenter Blå Kors Hjemmet, Espergærde Blå Kors Omsorgshjem, Jylland Blå Kors Pensionat Egen læge Kriminalforsorgen Selv henvendt sig Socialforvaltningen Sygehus, somatisk ell. Psyk Totaler: Henvist fra i antal

22 Henvist fra i procent pct pct pct pct pct pct pct pct Anden 110 boform 8,70 7,58 0,00 6,06 1,82 0,00 6,67 5,56 Andet 7,25 7,58 0,00 0,00 0,00 0,00 6,67 5,56 Blå Kors Behandlingscenter 10, ,15 8,20 15,15 14,55 17,95 8,8989 5,5656 Blå Kors Hjemmet, Espergærde 0,00 1,52 0,00 1,52 1,82 0,00 0,00 0,00 Blå Kors Omsorgshjem, Jylland 0,00 0,00 4,92 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Blå Kors Pensionat 0,00 0,00 4,92 3,03 9,09 5,13 6,67 2,78 Egen læge 0,00 0,00 0,00 1,52 0,00 0,00 0,00 0,00 Kriminalforsorgen 1,45 0,00 0,00 0,00 0,00 2,56 0,00 0,00 Selv henvendt sig 50,73 50,00 70,49 59,09 65,45 69,23 57,78 55,56 Socialforvaltningen 13,04 10,61 9,84 6,06 5,45 5,13 6, ,44 Sygehus, somatisk ell. Psyk 8,70 7,58 1,64 7,58 1,82 0,00 6,67 5,56 Totaler: 100,01 100,02 100,01 100,01 100,00 100,00 100,02 100,02 Henvist fra i procenter 80,00 70,00 60,00 50,00 40, ,00 20,00 10,00 0,00 22

23 Bilag 11 Aldersfordeling Statistik findes på næste side. 23

24 Aldersfordeling Samt fordeling af mænd og kvinder efter alder Alder antal antal antal antal antal antal antal antal Totaler: Aldersfordeling i antal

25 Alder pct pct pct pct pct pct pct pct ,00 1,20 0,00 0,00 0,00 2,00 4,44 0, ,14 4,82 3,85 7,14 1,27 0,00 4,44 8, ,29 24,10 21,79 29,76 29,11 28,00 22,22 19, ,71 45,78 47,44 38,10 45,57 40,00 31,11 33, ,86 19,28 23,08 22,62 20,25 28,00 33,33 30, ,0000 2,41 3,85 1,1919 3,80 2,00 4,4444 5, ,00 2,41 0,00 1,19 0,00 0,00 0,00 2,78 100,00 100,00 100,01 100,00 100, , ,00 Aldersfordeling i procent 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,0000 5, pct 2004 pct 2005 pct 2006 pct 2007 pct 2008 pct 0,00 25

26 Aldersfordeling for kvinder Alder antal antal antal antal antal antal antal antal Totaler: Aldersfordeling for kvinder Aldersfordeling for kvinder 2003 antal Aldersfordeling for kvinder 2004 antal Aldersfordeling for kvinder 2005 antal Aldersfordeling for kvinder 2006 antal Aldersfordeling for kvinder 2007 antal Aldersfordeling for kvinder 2008 antal Aldersfordeling for kvinder 2009 antal Aldersfordeling for kvinder 2010 antal 26

27 Aldersfordeling for kvinder pct pct pct pct pct pct pct pct ,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0, ,11 0,0000 0, ,67 12,50 0,00 11,11 0,00 0,00 8,33 20, ,67 12,50 25,00 55,56 50,00 33,33 25,00 20, ,67 50,00 12,50 11,11 25,00 22,22 41,67 0, , ,50 62,50 22,22 25,00 33,33 25,00 40, ,00 12,50 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 20, ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 100,01 100,00 100,00 100,00 100,00 99,99 100,00 100,00 Alderfordeling for kvinder i procent 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10, pct 2004 pct 2005 pct 2006 pct 2007 pct 2008 pct 2009 pct 2010 pct 0,

28 Aldersfordeling for mænd i antal antal antal antal antal antal antal antal antal Totaler: Alders fordeling for mænd i antal Aldersfordeling for mænd i antal 2003 antal Aldersfordeling for mænd i antal 2004 antal Aldersfordeling for mænd i antal 2005 antal Aldersfordeling for mænd i antal 2006 antal Aldersfordeling for mænd i antal 2007 antal Aldersfordeling for mænd i antal 2008 antal

29 Aldersfordeling for mænd i procent pct pct pct. pct pct pct pct pct ,00 1,33 0,00 0,00 0,00 0,00 6, ,90 5,33 4,29 6,67 1,41 0,00 3,45 6, ,21 28,00 21,43 28,00 26,76 26,83 20,69 19, ,66 46,67 51,43 44,00 47,89 43,90 27,59 38, ,24 16,00 20, ,67 19,72 26,83 34, , ,00 1,33 2,86 1,33 4,23 2,44 6,90 3, ,00 1,33 0,00 1,33 0,00 0,00 0,00 3,23 Totaler: 100,01 99,99 100,01 100,00 100,01 100,00 100, Aldersfordeling for mænd i procent 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0, pct 2004 pct 2005 pct pct 2007 pct 2008 pct 2009 pct 2010 pct 29

30 Bilag 12 Misbrugsproblemer ved indskrivning Statistik findes på næste side. 30

31 Misbrugsproblemer ved indskrivning Opgjort i i antal antal antal antal antal antal antal antal antal Alkohol Alkolhol & hash Alkohol & piller Hash Ingen Stoffer Totaler: Misbrugsforhold ved indskrivning opgjort i antal antal 2004 antal 2005 antal 2006 antal 2007 antal 2008 antal 2009 antal Alkohol Alkolhol & hash Alkohol & piller Hash Ingen Stoffer 31

32 Misbrugsproblemer ved indskrivning Opgjort i i procent procent procent procent procent procent procent procent procent Alkohol 85,71 87,88 77,05 72,73 78,18 70,00 64,44 61,11 Alkolhol & hash 0,00 0,00 14,75 15,15 10,91 20,00 20,00 13,89 Alkohol & piller 0,00 0,00 1,64 0,00 3,64 2,50 2,22 0,00 Hash 7,14 7,58 0,00 3,03 3,64 2,50 8,89 13,89 Ingen 7,14 3,03 6,56 9,09 3,64 5,00 4,44 5,56 Stoffer 0,00 1,52 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 5,56 Total: 99,99 100,01 100,00 100,00 100,01 100,00 99,99 100,01 Misbrugsforhold ved indskrivning i procent 100,00 90,00 80,00 70, ,00 50,00 40,00 30, ,00 10, procent 2004 procent 2005 procent 2006 procent 2007 procent 2008 procent 2009 procent 2010 procent 0,00 32

33 Bilag 13 Indskrevet fra Statistik findes på næste side. 33

34 Indskrevet fra i antal Indskrevet fra antal antal antal antal antal antal antal antal Andet Blå Kors behandlingscenter Blå Kors Omsorgshjem i Jylland Boet hos venner / familie Bofællesskaber Eget hjem Gaden Herberg/pensionat Sygehus, somatisk ell. Psyk Totaler: Indskrevet fra i antal

35 Indskrevet fra i procent Indskrevet fra pct pct pct pct pct pct pct pct Andet 11,54 0,00 0,00 0,00 3,23 7,50 6,67 2,78 Blå Kors behandlingscenter 11,54 10,61 6,56 1,47 12,90 15,00 2,22 2,78 Blå Kors Omsorgshjem i Jylland 0,00 0,00 3,28 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Boet hos venner / familie 0,00 0,00 14,75 11,76 9,68 7,50 13,33 8,33 Bofællesskaber 0,00 1,52 3,28 0,00 8,06 7,50 4,44 8,33 Eget hjem 38,46 42,42 40,98 54,41 33,87 40,00 51,11 49,00 Gaden 28,85 31,82 22,95 11,76 12,90 15,00 15,56 22,22 Herberg/pensionat 9,62 9,09 4,92 13,24 19,35 7,50 6,67 5,56 Sygehus, somatisk ell. Psyk 9,62 4,55 3,28 7,35 0,00 0,00 0,00 0 Totaler: 100,01 100,01 100,00 99,99 99,99 100,00 100,00 99,00 Indskrevet fra opgjort i procenter 60,00 50,00 40,00 30,00 20, ,00 0,00 35

36 Bilag 14 Udskrevet til Statistik findes på næste side. 36

37 Udskrevet til Opgjort i antal antal antal antal antal antal antal antal antal Anden Behandlingsinstitution Anden 110 boform Anvist bolig Blå Kors behandlingscenter Bofællesskaber Flyttet hos ven/familie Flyttet tilbage til egen lejlighed Fængsel Militærett Pleje omsorgshjem Sygehus, somatisk ell. Psyk * 0 2 Uoplyst Totaler: Udskrevet til opgjort i antal antal antal antal 2006 antal antal antal 2009 antal antal 37

38 Udskrevet til Opgjort i procent procent procent procent procent procent procent procent procent Anden Behandlingsinstitution 0,00 0,00 1,64 1,52 0,00 2,50 6,25 0,00 Anden 110 boform 5,77 3,03 0,00 3,03 0,00 5,00 2,08 0,00 Anvist bolig 38,46 36,36 21,31 21,21 22,41 37,50 54,16 47,66 Blå Kors behandlingscenter 9,62 6,06 8,20 3,03 5,17 2,50 0,00 3,33 Bofællesskaber 0,00 9,09 8,20 4,55 10,34 12,50 0,00 3,33 Flyttet hos ven / familie 0,00 0,00 13,11 12,12 10,34 15,00 8,33 13,33 Flyttet tilbage til egen lejlighed 13,46 25,76 31,15 30,30 25,86 15,00 16,67 13,33 Fængsel 0,00 1,52 0,00 1,52 1,72 0,00 0,00 0,00 Militæret 0,00 0,00 1,64 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Pleje omsorgshjem 9,62 1,52 4,92 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Sygehus, somatisk ell. Psyk 0,00 1,52 3,28 3,03 1,72 2,50 0,00 6,67 Uoplyst 23,08 15,15 6,56 19,70 22,41 7,50 12,50 13,33 Totaler: 100,01 100,01 100,01 100,01 99,97 100,00 99,99 100,98 Udskrevet til opgjort i procent 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10, procent 2004 procent 2005 procent 2006 procent 2007 procent 2008 procent 2009 procent 2010 procent 0, * afgået ved døden. 38

39 Bilag 15 Udskrivningsmåde Statistik findes på næste side. 39

40 Udskrivningsmåde Opgjort i antal antal antal antal antal antal antal antal antal Bortvist Afgået ved døden Efter udeblivelse Ikke planlagt Planlagt Totaler: Udskrivningsmåde i antal Bortvist Afgået ved døden Efter udeblivelse Ikke planlagt Planlagt 40

41 Udskrivningsmåde Opgjort i procent procent procent procent procent procent procent procent procent Bortvist 5,77 0 1,64 4,55 3,45 9,76 0,0000 0,0000 Afgået ved døden 2,44 0,00 3,13 Efter udeblivelse 9,62 12,12 3,28 16,67 8,62 4,88 4,17 6,25 Ikke planlagt 17,31 12,12 8,2 3,03 15,52 12,20 20,83 18,75 Planlagt 67,31 75,76 86,89 75,76 72,41 70,73 75,00 71,88 Totaler: 100, ,01 100,01 100,00 100,01 100,00 100,01 Udskrivningsmåde opgjort i procent Bortvist Afgået ved døden Efter udeblivelse Ikke planlagt Planlagt

42 Bilag 16 Indtægtsforhold ved indflytning Statistik findes på næste side. 42

43 Indtægtsforhold ved indflytning Opgjort i antal antal antal antal antal antal antal antal antal Anden offentlig ydelse Andet Arbejdsløshedsdagpenge Efterløn Folkepension Førtidspension Kontanthjælp Lønindkomst Syge/dagpenge Total Indtægtsforhold ved indflytning opgjort efter antal antal 2004 antal 2005 antal 2006 antal 2007 antal 2008 antal 2009 antal 2010 antal

44 Opgjort i procent pct pct pct pct pct pct pct pct Anden offentlig ydelse 0,00 3,03 3,28 1,52 0,00 0,00 4,44 5,56 Andet 0,00 3,03 1,64 0,00 1,82 0,00 4,44 2,78 Arbejdsløshedsdagpenge 7,69 1,52 0,00 1,52 0,00 0,00 0,00 2,78 Efterløn 0,00 1,52 1,64 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Folkepension 0,00 3,03 0,00 1,52 0,00 2,44 2,22 5,56 Førtidspension 7,69 16,67 11,48 15,15 32,73 17,07 24,44 13,89 Kontanthjælp 71,15 59,09 62,30 63,64 50,91 63,41 57,78 55,56 Lønindkomst 3,85 3,03 14,75 9,09 10,91 2,44 2,22 5,56 Syge/dagpenge 9,62 9,09 4,92 7,58 3,64 14,63 4,44 8,33 100,00 100,01 100,01 100,02 100,01 99,99 99,98 100,02 Indtægtsforhold ved indskrivning opgjort i procenter 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30, pct 2004 pct 2005 pct 2006 pct 2007 pct 2008 pct 2009 pct 2010 pct 20,00 10,00 0,00 44

45 Bilag 17 Indtægtsforhold ved udflytning Statistik findes på næste side. 45

46 Indtægtsforhold ved udflytning Ved udflytning opgjort i antal antal antal antal antal antal antal antal antal Anden offentlig ydelse Andet Arbejdsløshedsdagpenge Efterløn Folkepension Førtidspension Kontanthjælp Lønindkomst Revalidering i Syge/dagpenge Total Indtægtsforhold ved udflytning opgjort i antal antal 2004 antal 2005 antal 2006 antal 2007 antal 2008 antal 2009 antal 2010 antal 46

47 Ved udflytning opgjort i procenter pct pct pct pct pct pct pct pct Anden offentlig ydelse 1,92 4,55 3,28 3,03 0,00 5,00 8,33 3,33 Andet 1,52 1,64 3,03 0,00 2,50 4,17 3,33 Arbejdsløshedsdagpenge 1,92 3,03 0,00 4,55 0,00 2,50 0 0,00 Efterløn 1,52 1,64 0,00 0,00 0,00 0 0,00 Folkepension 3,03 1,64 1,52 1,73 0,00 2,08 6,67 Førtidspension 9,62 12,12 13,11 15,15 24,14 22,50 22,92 10,00 Kontanthjælp 69,23 56,06 45,90 50,00 44,82 50,00 47,92 53,33 Lønindkomst 13,46 15,15 27,87 21,21 24,14 12,50 10,42 16,67 Revalidering 0,00 0,00 1,64 1,52 0,00 2,50 0 0,00 Syge/dagpenge 3,85 3,03 3,28 0,00 5,17 2,50 4,17 6,67 Total 100,00 100, ,00 100, ,00 100,00 100, ,00 Indtægtsforhold ved udflytning opgjort i procent 80,00 70, ,00 50,00 40, ,00 20,00 10, pct 2004 pct 2005 pct 2006 pct 2007 pct 2008 pct 2009 pct 2010 pct 0,00 47

48 Bilag 18 Kommunalt tilhørsforhold Statistik findes på næste side. 48

49 Kommunalt tilhørsforhold Opgjort i antal indskrevet udskrevet indskrevet udskrevet indskrevet udskrevet Albertslund Ballerup Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksværk Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Helsingør Herlev Herning Holbæk Hvidovre Høje Taastup Ishøj Københavns Lyngby-Taarbæk Næstved Roskilde Rødovre Silkeborg Slagelse Svendborg Tårnby Vallensbæk Totaler: Albertslund Ballerup Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksværk Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Helsingør Herlev Herning Holbæk Hvidovre Høje Taastup Ishøj Københavns Næstved Roskilde Rødovre Silkeborg Slagelse Svendborg Tårnby Vallensbæk 49

50 Kommunalt tilhørsforhold Opgjort i procent indskrevet udskrevet indskrevet udskrevet indskrevet udskrevet Albertslund 1,82 2,50 4,44 2,08 8,33 12,50 Ballerup 1,82 2,50 6,67 6,25 2,78 0,00 Brøndby 5,45 5,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Dragør 1,82 2,50 0,00 0,00 0,00 0,00 Egedal 1,82 2,50 0,00 0,00 0,00 0,00 Fredensborg 0,00 0,00 0,00 4,17 0,00 0,00 Frederiksværk 0,00 0,00 2,22 2,08 0,00 0,00 Furesø 1,82 0,00 0,00 4,17 2,78 0,00 Gentofte 0,00 2,50 0,00 0,00 0,00 0,00 Gladsaxe 3,64 5,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Glostrup 3,64 5,00 0,00 4,17 0,00 0,00 Greve 1,82 2,50 0,00 0,00 2,78 3,13 Gribskov 0,00 0,00 2,22 0,00 0,00 0,00 Helsingør 0,00 0,00 2,22 2,08 0,00 0,00 Herlev 1,82 2,50 2,22 4,17 5,56 0,00 Herning 0,00 0,00 0,00 2,08 0,00 0,00 Holbæk 1,82 2,50 0,00 0,00 0,00 0,00 Hvidovre 1,82 0,00 0,00 4,17 2,78 3,13 Høje Taastup 43,64 47,50 48,89 37,50 63,89 56,25 Ishøj 0,00 0,00 4,44 2,08 2,78 0,00 Københavns 18,18 15,00 11,11 8,33 8,33 18,78 Lyngby-Taarbæk 3,64 0,00 2,22 6,25 0,00 0,00 Næstved 1,82 2,50 0,00 0,00 0,00 0,00 Roskilde 0,00 0,00 2,22 2,08 0,00 0,00 Rødovre 0,00 0,00 4,44 4,17 0,00 0,00 Silkeborg 1,82 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Slagelse 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 3,13 Svendborg 0,00 0,00 2,22 0,00 0,00 0,00 Tårnby 1,82 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Vallensbæk 0,00 0,00 4,44 4,17 0,00 3,13 Totaler: 100,03 100,00 99,97 100,00 100,01 100,05 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 50

51 Bilag 19 Besøg af Husets venner Statistik findes på næste side. 51

52 Samlet antal af besøg af Husets venner pr. måned i Måned Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Fordelt på 91 personer i 2003 Fordelt på 94 personer i Fordelt på 114 personer i 2005 Fordelt på 117 personer i 2006 Fordelt på 123 personer i 2007 Fordelt på 134 personer i 2008 Fordelt på 129 personer i 2009 Fordelt på 121 personer i

53 Bilag 20 Statistik arrangementer 2010 Statistik findes på næste side. 53

54 Deltager i arrangementer på Blå Kors Pensionat Fællesspisning Fodbold kampe Fodbold træning/spil Div.sport/gåture Bowling/fisketur Div. Fester BB HV TF BB HV TF BB HV TF BB HV TF BB HV TF BB HV TF Januar Februar Marts April Påskefrokost Maj Sommerfest Juni 8 5 1, Skt. Hans Juli August September , ,5 Oktober , ,5 November ,5 December 4 2 1, , Juleaften, frokost og nytår I alt , , Weekend ture m.m. Biograf/Teater Ved bisættelser Div. Arrangementer Koncert/kirke Malerværksted BB HV TF BB HV TF BB HV TF BB HV TF BB HV TF BB HV TF Januar Februar Marts April , ,5 Maj ,5 Juni Juli August September Oktober , ,5 November December ,5 I alt , , Beboer = BB Beboere i alt: 276 Husets venner = HV Husets venner i alt: 337 Time forbrug = TF Timeforbrug i alt:

55 Bilag 21 Mulighedernes Teater Et teater om, af og med udsatte Mulighedernes Teater bygger på den idé, at også de allermest udsatte menne sker har vilje og po tentiale til at skabe forandring for sig selv, og at et teaterprojekt kan være katalysator for den proces. Blå Kors Pensionat har erfaring for, at selv de allermest udsatte har vilje og mulig hed for at skabe forandringer i deres liv, blot de får den nød vendige og tilstræk kelige støtte til det. Men det nødvendige og tilstrækkelige er blevet en stadigt vanske li gere opgave gen nem årene i takt med, at udsatte borgeres mis brug og ubehandlede psykiske pro blemer er vokset. Opgaven er derfor at finde nye meto der til at hjælpe dem tilbage til en normal tilværelse. En sådan metode er Mulighedernes Tater. Teaterprojektet skal først og fremmest med virke til, at deltagerne oplever egne forandrings muligheder. Projektet tilbyder deltagerne at være med i noget me ningsfuldt, som de har lyst til at med virke til, og som de også har lyst til at blive ved med at være en del af, hvad enten det er ved at optræde eller med noget praktisk teaterarbejde. Sandsynligheden for, at deltagerne ikke falder tilbage i misbrug, bliver derved langt større. Målgruppen for Mulighedernes Teater er de udsatte borgere, som lever af kon tant hjælp, som er hjemløse, og som i reglen har et stofeller alkoholmisbrug. De har et meget begrænset eller intet netværk uden for gaden og misbrugsmiljøet. Mange af dem har mere eller min dre veldiagnosticerede og behandlede psykiske problemer, og mange af dem har været i den situation længe. I projektperioden er det nuværende og tidligere beboere på Blå Kors Pen sio nat Taastrup, der deltager. Det er ikke forvent ningen, at alle beboere skal eller vil væ re med. Teaterprojektet skal først og fremmest med virke til, at deltagerne oplever egne for an drings muligheder. Teatret erstatter det, deltagerne havde før alkohol/piller med noget andet og mere befordrende. På kort sigt, dvs. mens projektet kører, er målet, at deltagerne ændrer adfærd inden for deres uhensigts mæssige rammer og util- Projektbeskrivelse Målgruppen Projektets mål 55

56 fredsstillende livssituation. Målet er også, at deltagerne får det bedre, fordi de opnår en ny kropsforståelse. Efter et år, dvs. i umiddelbar forlængelse af projektet, er målet, at deltagerne helt ændrer deres livssitua tion, fordi de bruger de nyopdagede muligheder for at for andre deres liv til at investere i nye og stabile relationer, både privat og udadtil. Ligeledes er det målet, at del tagerne afklarer deres job- og indtægtsmuligheder, at de søger og får egen bolig, og at de får etableret et sundt netværk. Målet er en succesrate på 75 pct., således at tre fjerdedele af dem, der starter i projektet, gennemfører det. Teatret til byder forskellige muligheder for at finde og bruge glemte kompetencer, fordi der skal løses mange forskellige opgaver ved forbere del se og opsætning af en teater fore stilling. I teatret prøver deltagerne nogle kompetencer af med det samme, og mens de lærer. Der er ikke samme adskillelse i tid og rum, som kendes fra andre behandlings forløb. I teatret arbejder man med sig selv og med at opbygge og vedligeholde et trygt og forpligtende fællesskab. Teatret kan derved erstatte det, deltagerne havde før alkohol/piller med noget andet og mere befordrende. Et teaterprojekt giver deltagerne mulighed for at arbejde med nogle af de emner, som betyder noget og fylder for deltagerne. De skal arbejde med improvisationer, og de skal skrive stykke ved at se på tråden i mange impro visationer, afprøve forskellige scener og vælge til og fra. Når deltagerne er blevet så optaget af at arbejde med sig selv, at input udefra opleves relevant, tilføres de inspiration i form af informationer om fysik, fortæl ling, tro, komik og klovnearbejde, filosofi m.v., ligesom der planlægges ture til bl.a. teatre. Deltagerne lærer deres krop at kende på en ny måde. Gennem små øvelser, der giver stør re kropsbevidsthed, og som lærer deltagerne at trække vejret i bund i både overført og direkte betydning, får deltagerne større selvtillid. Deltagerne er menne sker, som er blevet krænket på krop og sjæl. De har brug for at lære at have det godt med deres krop og at bruge den til noget konstruktivt og herigennem opleve, hvilke muligheder det giver for at komme bedre i kontakt med sig selv og sine følelser. Deltagerne vil i projektet stå over for så mange forskelligartede udfordringer, at de alle har mulighed for at finde nogle ressourcer, som enten er glemt eller dårligt vedligeholdt. Det vil ske før eller siden i forløbet, afhængig af hvor deres styrker og ressourcer ligger. Men deltagerne vil under forløbet komme til at gen erhverve en tro på de områder af sig selv, som ikke har mulighed for at blive dyrket i en stresset udsatte hverdag på gaden. Deltagerne lærer at finde ud af, hvornår skuespil er på sin plads, og hvornår det ikke er. Deltagerne har ofte klaret sig ved hele tiden at gå og spille skuespil. Gennem teaterpro jek tet bliver det gradvist sat på plads, hvornår man skal være ægte, og hvornår man er skuespiller. Deltagerne trænes i at skabe kontakt, når der i forbindelse med Metode 56