Grønt Regnskab 2009 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2009

Transkript

1 Grønt Regnskab 2009 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2009

2 Grønt Regnskab 2009 Indledning Det grønne regnskab 2009 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres af kommunen, såsom skoler, institutioner, idrætsanlæg m.m. Der er i det grønne regnskab ikke medregnet energiforbrug i forbindelse med brug af transport med biler og busser tilknyttet rådhuset, institutioner mm. Formålet med regnskabet er at illustrere udviklingen i forbruget for kommunens ejendomme og samtidig motivere til en fremtid med et lavere forbrug og større bevidsthed om at spare på ressourcerne. Det grønne regnskab kan give et overblik over energiforbruget, som kan bruges, når det skal vurderes, hvordan man skal reducere forbruget på kommunens ejendomme. Elforbruget i 2009 er på MWh, som er ca. 5,4 % lavere end i Varmeforbruget steg i 2009 til mwh, hvilket svarer til en stigning på ca. 2,9 % i forhold til Når der korrigeres for ændringer i temperaturen, faldt varmeforbruget i 2009 med 1,9 % i forhold til I 2009 blev der udledt ca ton CO 2, hvilket svarer til en stigning i forhold til 2008 på ca. 6 %. Korrigeres der for graddage og emissionsfaktorer, er der imidlertid tale om en reduktion i udledningen på ca. 4,2 %. Dette forklares nærmere i afsnittet om CO 2 -emission. I 2009 var vandforbruget m3, hvilket svarer til et fald på 9,7 % i forhold til 2008, hvilket er en fortsættelse af den positive udvikling fra tidligere år. Disse tal skal ses i lyset af, at Greve Svømmehal var under renovering det meste af

3 Et vigtigt redskab i arbejdet med at reducere ressourceforbruget i kommunen er brugen af elektronisk overvågning ved de enkelte institutioner. Med elektronisk overvågning kan den enkelte institution følge med i sit eget forbrug, og det kan afsløre spild, f. eks. i form af løbende toiletter, ødelagte vandrør o. lign. Det gør også resultatet af at spare mere åbenlyst og kan dermed øge motivationen i fremtiden. På de fleste kommunale bygninger aflæses og indberettes ressourceforbruget hver måned og kan med det samme sammenholdes med det budgetterede forbrug og tidligere års forbrug. De mindre institutioner indberetter deres forbrug hver måned, mens der på de større institutioner - bl.a. skolerne - sker automatisk aflæsning for hver time. På energiportalen, er det muligt for alle borgere at følge forbruget på disse ejendomme time for time. Følg forbruget på internettet også for de enkelte ejendomme Vil du følge kommunens opdaterede forbrug af el, vand og varme, så klik ind på energiportalen: Vælg agenda 2100 (ikke EnergyGuard Web) Tast brugernavn: gæst og password: 1234 ind i øverste højre hjørne og klik på login. For yderligere information kontakt Poul Sørensen telefon Er du selv interesseret i at følge forbruget af el-, varme- og vandforbruget i kommunen eller på en enkelt institution, kan du gøre det, hvis du har adgang til computer og Internet. Se vejledningen i boksen nedenfor. 3

4 Elforbruget Elforbruget er i 2009 faldet med 5,4 % i forhold til 2008 (se figur 1). Figur 2 viser elforbruget pr. m 2, opdelt i grupper. Efter at forbruget på skoler og fritidsklubber var lidt højere i 2008 end normalt, er det faldet med 3,5 %, så det er tilbage på niveauet før Samlet elforbrug For kulturinstitutioner, rådhuset m.fl. er forbruget steget 5 %, hvilket primært skal tilskrives, at Greve Museum har fået installeret et indendørs klimaanlæg til at regulere temperatur og luftfugtighed. På rådhuset forsætter det langsomt stigende forbrug Figur 1: Samlet elforbrug Elforbrug pr. m 2 Generelt er forbruget på Idrætsanlæggene uændret med undtagelse af Greve Svømmehal som pga. en renovering var lukket en stor del af Dette forklarer størstedelen af faldet i det samlede forbrug. So ciale tilb ud Sko le o g f ritid sklub b er P lejec entre o g æ ld reb o lig er Daginstitutionerne er vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. For disse er elforbruget faldet ca. 6,8 %, hvilket skyldes, at to institutioner er blevet omlagt, samt at byggearbejde ved Børnehaven Møllehaven er overstået. Kulturinst., rådhus m.fl. Tandklinikker, Vej og Park Id ræ ts anlæ g D aginstitutioner 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 60,00 70,00 80,00 90 kwh/m2 Figur 2: Elforbrug for de enkelte grupper i KWh/m 2 4

5 Udviklingen i de enkelte områder er vigtig, men det er også relevant at se på, hvordan forbruget fordeler sig i kommunen, hvis der skal opnås yderligere besparelser. Fordelingen af elforbruget i 2009 S o c ia le tilb u d 2 % D a g in s titu tio ner 8 % Af figur 3 ses det, at skoler og fritidsklubber med 41 % står for langt den største andel af forbruget i Greve Kommunes ejendomme. Dette skyldes primært det store antal elever på skolerne og fritidsklubberne sammenlignet med de andre grupper af kommunens ejendomme. S k o le o g fritid s k lu b be r 4 1 % Id ræ ts a n læ g 1 7 % Ta n d k linik ke r, Ve j o g P a rk 1 % K u ltu rin s t., rå d h u s m.fl. 2 0 % De to næste store grupper er idrætsanlæg og kulturinstitutioner, rådhuset m.fl.. De to største el forbrugere blandt idrætsanlæggene er Greve Idrætscenter og Greve Svømmehal. P le je c e n tre o g æ ld re b o lig e r 11 % Figur 3: Fordeling af elforbruget i 2009 For kulturinstitutioner, rådhus m.fl. er de to største forbrugere rådhuset og Portalen ved Hundige Station, som også inkluderer Hundige Bibliotek. Disse to bygninger står for ca. 87 % af elforbruget i denne gruppe. 5

6 Varmeforbruget Varmeforbruget opgjort i kwh/m 2 er klimakorrigeret. Det vil sige, at der er taget højde for udsving ved særligt kolde og varme måneder, som er udlignet i forhold til den gennemsnitlige temperatur. Derudover tages der højde for det varmvandsforbrug, som naturligt vil være i hver bygning, men som ikke har noget med opvarmning af bygningen at gøre. Udsvingene skulle derfor vise forbrugsafvigelser på ejendommene. Det betyder, at hvis en stigning i varmeforbruget ikke kan forklares ved øget aktivitet i bygninger eller lignende, er der grund til at se nærmere på gruppen. Dette kan være tekniske problemer, brugernes rutiner i dagligdagen m.m. Figur 4 illustrerer sammenhængen mellem antallet af graddage og varmeforbruget, som ikke er korrigeret for antallet af graddage. I 2009 var varmeforbruget på MWh, hvilket er en stigning på 2,9 % i forhold til Korrigeres der for graddage, var varmeforbruget i ,9 % lavere end i Af figur 5 ses det, at varmeforbruget pr. m 2 (korrigeret for antallet af graddage) for sociale tilbud i 2009 er steget med 6 %, hvilket er en tendens for de fleste ejendomme i gruppen. Varmeforbrug kwh. pr. m , , , , , ,0 0 So ciale tilb ud Sko le o g f ritid sklub b er P lejec entre o g æ ld reb o lig er K ulturins t., råd hus m.f l. Tand klinikker o g P ark & V ej Id ræ ts anlæ g D aginstitutioner Udviklingen i varmeforbruget pr. m Figur 4: Samlet varmeforbrug og antal graddage Varmeforbrug pr. m V a rm e fo rb ru g k w h p r. m 2 Antal graddage 0,00 50,00 100,00 150,00 200,00 250,00 Forbrug i mwh/m Antal graddage Figur 5: Graddagskorrigeret varmeforbrug for de enkelte grupper i KWh/m 2 6

7 Fordelingen af varmeforbruget S o c iale tilb ud 2% Gruppen Tandklinikker, og Park og Vej viser en stigning. Dette skyldes i stor udstrækning, at der har været problemer med en række målere på Svejsegangen, således at varmeforbruget i 2007 og 2008 kun delvist blev indberettet. Forbruget i gruppen Idrætsanlæg viser et fald i varmeforbruget. Dette skyldes renoveringen af Greve Svømmehal. S ko le o g f ritid s klub b er 57% D ag institutio ner 9% Id ræ ts anlæ g 11% Kulturinst., råd hus m.f l. 9% P lejec entre o g æ ld reb o lig er 10% Tand klinikker o g Park & Vej 2% Bag dette fald gemmer sig en stigning i det graddagskorrigerede varmeforbrug på Greve Idræts Center med 36 % i Figur 6: Fordeling af varmeforbruget i 2009 Fordelingen af varmeforbruget i kommunens ejendomme kan ses i figur 6. Skoler og fritidsklubber er den største forbruger af varme, hvilket hænger sammen med, at de udgør ca. 57 % af det samlede areal for kommunens opvarmede ejendomme. 7

8 Vandforbruget Forbruget af vand på Greve Kommunes ejendomme er de sidste år faldet stødt. I 2009 var vandforbruget ca. 8 % lavere end i Dette illustreres på figur 7, som viser vandforbruget fra 2005 til Dette store fald skyldes alene. at Greve Svømmehal har været under renovation i størstedelen af Forbruget på skoler og fritidsklubber er faldet stabilt fra 2005 frem til 2008, men er i 2009 steget til niveau. For Tandklinikker og Park & Vej ses en markant stigning i forbruget, som skyldes manglende indberetninger af forbrug i 2007 og Sociale tilbud Udviklingen i vandforbruget i m Figur 7: Samlet vandforbrug fra 2005 til Vandforbrug pr. m 2 Idrætsanlæggene generelt har været uændret med undtagelse af Greve Svømmehal, som har været lukket en stor del af året pga. en omfattende renovering. Dette har betydet, at svømmehallen brugte 63 % mindre vand i 2009, hvilket forklarer det samlede fald for idrætsanlæg. Skole og Fritidsklubber P le je c e n tre o g æ ldreboliger Kulturinst., rådhus m.fl. Ta n d k linik ke r o g P a rk & Ve j I 2009 har der været et lille fald i vandforbruget på daginstitutionerne i Greve Kommune på ca. 1 %. Der kan dog ikke konkluderes noget generelt på baggrund heraf, da der er stor variation blandt de enkelte institutioner. Idræ tsanlæ g D aginstitutioner 0,0 0 0,2 0 0,4 0 0,6 0 0,8 0 1,0 0 1,2 0 Figur 8: Vandforbrug for de enkelte grupper i m 3 pr. m 2 8

9 Fordelingen af vandforbruget i 2009 Ses der på fordelingen af vandforbruget, er idrætsanlæggene, pga. renoveringen af svømmehallen, ikke længere den største gruppe. S o c iale tilb ud 1% D ag institutio ner 20% Den største gruppe er skoler og fritidsklubber, der står for 30 % af vandforbruget. S ko le o g F ritid s klub b er 30% Id ræ ts anlæ g 19% Skolernes forbrug pr. m 2 er generelt lavere end fritidsklubbernes. Skolernes samlede forbrug er dog stadig højere, da de som nævnt har flere brugere. P lejec entre o g æ ld reb o lig er 20% Tand klinikker o g Park & Vej 2% Kulturinst., råd hus m.f l. 8% Figur 9: Fordeling af vandforbruget i

10 CO2- emission Udviklingen i CO 2 -emissionen Figur 10: CO 2 -udledning fra varme- og elforbrug (i kg) CO 2 dannes, når der afbrændes fossile brændstoffer som gas, olie og kul. CO 2 -udledningen forårsaget af varme- og elforbrug sker ved produktionen af el og varme. Elproduktion har Greve Kommune ingen eller meget begrænset indflydelse på, da den foregår uden for kommunen. En del af elektriciteten produceres i Sverige og Tyskland og importeres til Danmark. CO 2- emissionen er afhængigt af, hvilket brændsel der bliver brugt til energiproduktionen. Bruges mere kul og olie, er emissionen større, end hvis produktionen kommer fra biobrændsler som eksempelvis træpiller, vindkraft eller vandkraft. CO 2 -emissionen pr. KWh el kan altså svinge fra år til år. CO 2 -emissionen pr. KWh el svinger også afhængig af handlen med el mellem Danmark og Sverige. De år, hvor Danmark køber meget el af Sverige, er emissionen pr. kwh el lavere end de år, hvor vi importerer mindre. Sveriges elproduktion baserer sig på mere CO 2 neutral el som vandkraft og atomkraft. I 2009 importerer Danmark mindre el fra Sverige og mere el fra Tyskland, som i højere grad stammer fra kulværker. Produktion af denne el udleder derfor mere CO 2. CO 2 -udledningen fra produktion af varme har Greve Kommune også kun begrænset indflydelse på, da produktionen foregår på selvstændige varmeværker mv.

11 Figur 10 viser udviklingen i CO 2 -udledningen forårsaget af varme- og elforbrug i kommunale bygninger i perioden Bemærk, at Greve Kommune har opnået et bedre datagrundlag og en bedre opgørelsesmetode for CO 2 i 2009, hvorfor udviklingen ikke direkte kan sammenlignes med tallene i tidligere grønne regnskaber. Det har Greve Kommune dog rådet bod på i figur 10 ved at omregne udledningen for tidligere år med den nye beregningsmetode og opdaterede data. De nye tal (den røde graf i figur 10) viser, at CO 2 -udledningen er steget med ca. 6 % i 2009 i forhold til Udledningen skyldes dog forhold, som Greve Kommune har ingen eller kun begrænset indflydelse på. For det første skyldes det en øget import af el fra Tyskland. For det andet har der været flere graddage i 2009 end i 2008, dvs. et større opvarmningsbehov, som omtalt under afsnittet om varmeforbrug. Kommunens muligheder for at begrænse CO 2- udledningen består først og fremmest i at begrænse el- og varmeforbruget i kommunale bygninger. Med henblik på at kunne isolere den del af udledningen, som Greve Kommune har direkte indflydelse på via regulering af el- og varmeforbruget i kommunale bygninger er der i figur 10 også angivet en graf (den grønne graf), der viser udviklingen korrigeret for emissionsfaktorer og graddage. Når der korrigeres for graddage og emissionsfaktorer, er der sket et fald på ca. 4,2 % i CO 2 -udledningen. Greve Kommune har indgået en såkaldt Kurveknækker-aftale med Elsparefonden, der forpligter kommunen til at reducere elforbruget med 2 % pr. år i perioden , svarende til 8 % i 2012, i forhold til 2008-niveauet. Som tidligere omtalt er elforbruget faldet med ca. 4,5 % i 2009 i forhold til Greve Kommune efterlever således målsætningerne i Kurveknækker-aftalen. Greve Kommune har desuden indgået en såkaldt Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen forpligter Greve Kommune til at reducere CO2-udledningen med 2 % pr. år i samme periode, svarende til 8 % i ligeledes i forhold til Alt efter om der tages udgangspunkt i de korrigerede tal for CO2-udledningen eller de ikke-korrigerede, kan der konkluderes noget vidt forskelligt om kommunens efterlevelse af aftalen. Greve Kommune ser det dog som relevant at anvende de korrigerede tal, fordi de giver bedre mulighed for at sammenligne tallene uafhængigt af forhold, som kommunen kun har ringe eller ingen indflydelse på. Greve Kommune forventer desuden at opnå målsætningen i aftalerne om at reducere såvel elforbruget som CO 2 - udledningen med samlet 8 % i