Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008

Transkript

1 Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008

2 Grønt Regnskab 2008 Indledning Det grønne regnskab 2008 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres af kommunen såsom skoler, institutioner, idrætsanlæg m.m. Formålet med regnskabet er at illustrere udviklingen i forbruget for kommunens ejendomme og samtidig motivere til en fremtid med et lavere forbrug og større bevidsthed om at spare på ressourcerne. Et vigtigt redskab i arbejdet med at reducere ressourceforbruget i kommunen er brugen af elektronisk overvågning ved de enkelte institutioner. Dette gælder forbrug af el, varme og vand. Med elektronisk overvågning, kan den enkelte institution, følge med i sit eget forbrug, og det kan afsløre spild f. eks. i form at løbende toiletter, ødelagte vandrør o. lign. Det gør også resultatet af at spare mere åbentlyst og kan dermed øge motivationen i fremtiden. Dette går fint i spænd med hele tanken i Agenda 21, at ressource- og energispørgsmål også skal løses lokalt. De mindre institutioner indberetter deres forbrug hver måned, mens der på de større institutioner er automatisk aflæsning for hver time. Det grønne regnskab kan give et overblik over energiforbruget, som kan bruges, når det skal vurderes, hvordan man skal reducere forbruget på kommunens ejendomme. Elforbruget i 2008 er på MWh som er 0,57 % højere end i Varmeforbruget steg i 2008 til mwh, hvilket svarer til en stigning på 2,93 % i forhold til Hvis man korrigerer for ændringer i temperaturen, steg varmeforbruget i 2008 med 2,8 % i forhold til I 2008 blev der udledt ton CO 2, hvilket svarer til en stigning i forhold til 2007 på 4,5%. I 2008 faldt vandforbruget med 2% i forhold til 2007, hvilket er en fortsættelse af den positive udvikling fra tidligere. Der er i det grønne regnskab ikke medregnet energiforbrug i forbindelse med brug af transport med biler og busser tilknyttet rådhuset, institutioner mm., da det med det nuværende registreringssystem ikke er muligt at lave samlede opgørelser over indkøbte mængder benzin og diesel. 2

3 Vi er i en periode med stigende efterspørgsel efter energi og ny teknologi. I kommuneplanen for vil Greve Kommune understøtte det miljørigtige byggeri ved blandt andet at vælge miljørigtige løsninger i egne byggeprojekter. Det går godt i tråd med, at den bedste metode til at nedsætte vores udgifter til energi fortsat vil være at spare på forbruget. De fleste bygninger aflæser og indberetter ressourceforbruget hver måned og kan med det samme få sammenholdt forbruget med det budgetterede forbrug og tidligere års forbrug. osv. De større ejendomme, hovedsageligt skolerne, har udstyr, der automatisk aflæser ressourceforbruget time for time. På energiportalen, er det muligt for alle borgere, at følge forbruget på disse ejendomme time for time. Når man logger ind på siden, er det vigtigt, at man vælger agenda 2100 og ikke EnergyGuard Web. Dette værktøj giver mulighed for hurtigt f.eks. at finde toiletter, hvor vandet løber og bygninger med højt standby elforbrug. Er du selv interesseret i at følge forbruget af el-, varme- og vandforbruget i kommunen eller på en enkelt institution, kan du gøre det, hvis du har adgang til computer og Internet. Følg forbruget på internettet også for de enkelte ejendomme Vil du følge kommunens opdaterede forbrug af el, vand og varme, så klik ind på energiportalen: Vælg agenda 2100 (ikke EnergyGuard Web) Tast brugernavn: gæst og password: 1234 ind i øverste højre hjørne og klik på login. For yderligere information kontakt Poul Sørensen telefon

4 Elforbruget Elforbruget er i 2008 steget med 0,6 % i forhold til 2007, se figur 1. Figur 2 viser elforbruget pr. m 2 opdelt i grupper. For sociale tilbud er der sket et fald, primært pga. kommunen har overtaget driften af bugtskolen som har et lavere elforbrug pr. m 2 end resten af de sociale tilbud, da denne har en anden funktion. Forbruget for plejecentre og ældreboliger har generelt været stabilt. Der er dog en stigning på grund af bygningsarbejde på Nældebjerg Samlet elforbrug Figur 1: Samlet elforbrug fra 2005 til For kulturinstitutioner, Rådhus m.fl., er forbruget stort set uændret siden S ociale tilbud Greve Museums forbrug er faldet med ca KWh, dette udlignes dog af rådhusets forbrug, der S kole og fritidsklubber er steget tilsvarende. Denne stigning vil formentlig kunne begrænses, hvis der bliver gjort en indsats for at formindske standby forbruget fra P lejecentre og æ ldreboliger blandt andet computere og kaffeautomater. Det kan yderligere nævnes, at serverrummet står for ca. 20 Kulturinst., rådhus m.fl. % af rådhusets elforbrug. Tandklinikker, Vej og Park Generelt er forbruget i Idrætsanlæggene stigende, hvilket skyldes et øget forbrug i hallerne. Tune Hallerne og Greve Idrætscenter er steget med ca. 7 %, mens Karlslunde Hallernes elforbrug er steget med 22 % pga. opførsel af en ny hal. Idræ tsanlæ g D aginstitutioner Elforbrug pr. m2 0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 120,00 140,00 160,00 Figur 2: Elforbrug for de enkelte grupper i Kwh/m

5 Daginstitutionerne, hvilket er vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner, har et stortset uændret forbrug. Udviklingen i de enkelte områder er vigtig, men det er også relevant at se på, hvordan forbruget fordeler sig i kommunen, hvis der skal opnås yderligere besparelser. På figur 3 ses det, at Skole og fritidsklubber med 38 %, står for langt den største andel af forbruget i Greve Kommunes ejendomme. Dette skyldes primært det store areal skolerne og fritidsklubberne dækker sammenlignet med de andre grupper af kommunens ejendomme. De to næste store grupper er Idrætsanlæg og Kulturinstitutioner, Rådhus m.fl.. De to største el forbrugere blandt idrætsanlæggene er Greve Idrætscenter og Greve Svømmehal, der tilsammen udgør ca. 70 % af idrætsanlæggenes samlede elforbrug. For Kulturinstitutioner, Rådhus m.fl. er de to største forbrugere Rådhuset og Portalen ved Hundige Station, som også inkluderer Hundige Bibliotek. Disse to står for ca. 90 % af elforbruget i denne gruppe. S ko le o g f ritid s klub b er 39% Fordelingen af elforbruget i 2008 S o c iale tilb ud 1% P lejec entre o g æ ld reb o lig er 11% D ag institutio ner 8% Figur 3: Fordeling af elforbruget i Id ræ ts anlæ g 21% Tand klinikker, Vej o g Park 1% Kulturinst., råd hus m.f l. 19% 5

6 Varmeforbruget Varmeforbruget opgjort i kwh/m 2 er graddagskorrigeret. Det vil sige, at der er taget højde for udsving ved særligt kolde og varme måneder, som er udlignet i forhold til den gennemsnitlige temperatur. Udsvingene skulle derfor tilnærmelsesvis vise forbrugsafvigelser på ejendommene. Det betyder, at hvis en stigning i varmeforbruget ikke kan forklares ved øget aktivitet, ombygninger eller lignende, er der grund til at se nærmere på gruppen. Dette kan være tekniske problemer, brugernes rutiner i dagligdagen m.m. Figur 4 illustrerer sammenhængen mellem antallet af graddage og varmeforbruget, som ikke er korrigeret for antallet af graddage. Her ses det at stigningen i varmeforbruget er relativt større end stigningen i graddage. I 2008 var varmeforbruget på 27,228 MWh, hvilket er en stigning hvilket er en stiging på 2,8 % i forhold til Korrigeres der for temperaturændringer, var varmeforbruget i 2008, 8,1 % højere end i På figur 5 ses det, at varmeforbruget pr. m 2 (korrigeret for antallet af graddage) i 2008 er steget for samtlige grupper med undtagelse af daginstitutioner og sociale tilbud i forhold til Varmeforbrug kwh. pr. m , , , , , ,0 0 So ciale tilb ud Sko le o g f ritid sklub b er P lejec entre o g æ ld reb o lig er K ulturins t., råd hus m.f l. Tand klinikker o g P ark & V ej Id ræ ts anlæ g D ag ins titutio ner Udviklingen i varmeforbruget pr. m Figur 4: Samlet varmeforbrug og antal graddage fra 2005 til Varmeforbrug pr. m2 V a rm e fo rb ru g k w h p r. m 2 Antal graddage Antal graddage Ses der på varmeforbruget 0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 120,00 140,00 160,00 180,00 200,00 Figur 5: Korrigeret varmeforbrug for de enkelte grupper i Kwh/m2. 6

7 Fordelingen af varmeforbruget uden hensyntagen til antallet af graddage, er forbruget pr. m 2 faldet for alle grupper i Dette kan der være forskellige årsager til, enten, at man på næsten samtlige ejendomme er for dårlige til at justere varmeforbruget efter omgivelsernes temperatur, eller også bliver behovet for opvarmning undervurderet, når der korrigeres for graddage. Dette kan skyldes, at ejendommene er mindre påvirkelige overfor ændringer i udendørs temperaturer pga. isolering, end hvad metoden til at korrigere for graddage antager. Denne usikkerhed gør det svært at drage generelle konklusioner for varmeforbruget. S ko le o g f ritid s klub b er 57% S o c iale tilb ud 1% Figur 6: Fordeling af varmeforbruget i D ag institutio ner 8% Id ræ ts anlæ g 14% Tand klinikker o g P ark & V ej 0% K ulturins t., råd hus m.f l. 10% P lejec entre o g æ ld reb o lig er 10% Ses der på fordelingen af varmeforbruget i kommunens ejendomme på figur 6 ses det, at skoler og fritidsklubber er den absolut største forbruger af varme, hvilket hænger fint sammen med, at de udgør ca. 57 % af det samlede areal for kommunens opvarmede ejendomme. 7

8 Vandforbruget Forbruget af vand på Greve Kommunes ejendomme, er de sidste år faldet stødt og det er i 2008 ca. 2 % lavere end i Dette illustreres på figur 7, som viser vandforbruget fra 2005 til Forbruget på skoler og fritidsklubber er faldet stabilt fra 2005 frem til I denne gruppe er det skolerne, der har det største forbrug på grund af det støre antal brugere i forhold til klubberne. For kulturinstitutioner og Rådhuset er der sket et fald i forbruget på ca. 23 % pga. et lavt forbrug på Portalen og biblioteket anden halvår Udviklingen i vandforbruget i m Figur 7: Samlet vandforbrug fra 2005 til For Tandklinikker og Park & Vej ses et tydeligt fald i forbruget som primært skyldes et fald i forbruget på Tune Tandklinik. For idrætsanlæg har der ligeledes været et fald i forbruget. De største forbrugere i denne gruppe er Greve Idrætscenter og Greve Svømmehal, og det er da også disse, der har haft det største fald i forbruget. Sættes besparelsen i forhold til størrelsen, er det Tune Hallerne og Greve Idrætscenter, der har haft det største fald i vandforbrug, med et fald på ca. 10 % fra 2007 til I 2008 har der generelt været et fald i vandforbruget på daginstitutionerne i Greve Kommune på ca. 3,6 %. Det er dog svært at tolke noget generelt af dette, da der er stor variation blandt de enkelte Sociale tilbud Skole og Fritidsklubber Plejecentre og æ ldreboliger Kulturinst., rådhus m.fl. Tandklinikker og Park & V e j Idræ tsanlæ g D a g in stitu tio n e r Vandforbrug pr. m ,0 0 0,2 0 0,4 0 0,6 0 0,8 0 1,0 0 1,2 0 Figur 8: Vandforbrug for de enkelte grupper i m3/m2. 8

9 institutioner. Ses der på fordelingen af vandforbruget, er den største gruppe idrætsanlæg, hvor Greve Svømmehal er den suverænt største forbruger. Denne står for ca. 20 % af det samlede vandforbrug på kommunens ejendomme. Den næststørste gruppe er Skoler og Fritidsklubber, der står for 26 % af vandforbruget. Det kan generelt siges, at skolernes forbrug pr. m 2 er lavere end fritidsklubbernes. Skolernes samlede forbrug er dog stadig højere, da de som sagt har flere brugere. S kole og F ritidsklubber 26% Plejecentre og æ ldreboliger 18% Fordelingen af vandforbruget i 2008 Kulturinst., rådhus m.fl. 6% S ociale tilbud 1% D aginstitutioner 18% Idræ tsanlæ g 31% Tandklinikker og Park & Vej 0% Figur 9: Fordeling af vandforbruget i

10 CO2- emission Udviklingen i CO 2 -emissionen CO 2 dannes, når der afbrændes fossile brændstoffer som gas, olie og kul. Der udvikles derfor CO 2 både ved varme- og elforbruget. CO 2 virker som drivhusgas og har en væsentlig betydning for den globale opvarmning C O 2 fra varm e C O 2 fra E L CO 2 emissionen er fra 2005 til 2007 har været stabil, men er i 2008 steget med 4,5 % i forhold til Kommunens muligheder for at skrue ned for CO 2 emissionen ligger i at begrænse forbruget af el og varme. Produktionen af den el vi bruger, udleder mere CO 2 pr. KWh (0,6 kg CO 2 / KWh) end f.eks. naturgas (0,2 kg CO 2 /KWh), og derfor er CO 2 emissionen mere styret af udsvingene i elforbruget. Samtidig er CO 2 emissionen følsom overfor hvilket brændsel, der bliver brugt til energiproduktionen. Bruges mere kul og olie, er emissionen større end, hvis produktionen kommer fra biobrændsler som eksempelvis træpiller. CO 2 emissionen pr. KWh el kan altså svinge fra år til år. CO 2 emissionen pr. KWh el svinger sam le t sam le t sam le t sam le t Figur 10: Opdelt CO 2 udledning i tons fra varme- og elforbrug. også afhængig af handlen med el mellem Danmark og Sverige. De år hvor Danmark køber mere el af Sverige, end vi sælger, er emissionen pr. kwh el lavere. Sveriges elproduktion baserer sig på mere CO 2 neutral el som vandkraft og atomkraft. Den el, der bruges i Greve Kommune, kommer hovedsagelig fra kraftvarmeværker, der producerer både el og varme. På den måde udnyttes brændslet mest optimalt. Alligevel påvirker elproduktionen i høj grad miljøet. Vi bruger stadig meget kul, olie og naturgas de såkaldte fossile brændsler - til elproduktionen og disse brændsler påvirker miljøet med udledning CO 2 emission. 10