AFRAPPORTERING VEDRØRENDE REFORMATIONSMARKERINGEN I 2017 Side 1

Transkript

1 AFRAPPORTERING VEDRØRENDE REFORMATIONSMARKERINGEN I 2017 Side 1 PRÆSIDIET FOR REFORMATIONSJUBILÆET I DANMARK

2 Side 2 April 2018

3 Indholdfortegnelse 1 Sammenfatning 5 2 Baggrunden for Reformationsjubilæet Reformationsjubilæets organisatoriske rammer Præsidiet og Præsidiets sammensætning Præsidiets kommissorium Præsidiets rolle, vision og ambition Præsidiets arbejdsform og møder Hendes Majestæt Dronningen og internationalt samarbejde 21 4 Reformationsjubilæets indholdsmæssige rammer Forskning København og Aarhus Universitets forskningsbaserede bogprojekt Lutheranism and Danish social development Humanities in the European Research Area (europæisk HERA-program) Reformationshistorisk netværk Formidling Vandreudstilling TESER kunstnere i dialog med reformationen Konference på Aarhus Universitet Konference i Landstingssalen Reformationsudstilling på Det Kongelige Bibliotek Børn og unge: Konkurrence, undervisningsmateriale og animationsfilm Lokale folkelige og folkekirkelige aktiviteter Landsdækkende folkeoplysende projekt Nationale markeringer Den folkekirkelige fejring pinsesøndag den 4. juni i Haderslev Domkirke Københavns Domkirkes fælleskirkelige fejring af Reformationen Ceremoniel begivenhed i Landstingssalen den 31. oktober Koncertforestilling i DR Koncertsalen den 31. oktober Kommunikation Elektroniske medier Hjemmeside Facebook Twitter, Instagram, YouTube og Podcasts Folkemøde på Bornholm Buskampagne Kronikker Udgivelser Kendskabsanalyse Perspektivering 70 6 Finansiering Finansiering fra Folkekirkens Fællesfond Finansiering fra Kulturministeriet Udmøntning af midler fra Folketingets Præsidium og andre ministerier Præsidiets tilvejebringelse af fondsmidler 76 7 Afrunding 79 8 Oversigt over reformationsprojekter som har fået støtte 83 9 Bilag 98

4 Side 4 1 Regeringens Koordinationsudvalg behandler større væsentlige initiativer og sager fra regeringen, herunder bl.a. større regeringsudspil og lovforslag.

5 01 Sammenfatning Den 31. oktober 1517 offentliggjorde den tyske munk og teolog Martin Luther sine 95 teser i protest mod afladshandlen i den katolske kirke. Hvorvidt det var Luther selv eller en anden person, som slog teserne op på døren til slotskirken i Wittenberg, hersker der tvivl om blandt forskerne. Ligeledes har forskere også rejst tvivl om den præcise dato for teseopslaget. Men at offentliggørelsen blev starten på reformationen er ganske vist, og 500-års jubilæet er derfor blevet fejret i 2017 overalt i verden, hvor der er evangelisk-lutherske kirker og herunder også i Danmark. Side 5 Initiativet til en mere organiseret fejring på nationalt plan i Danmark kom fra landets biskopper, som i 2009 opfordrede den daværende kirkeminister til at gå videre med initiativet. De første indledende møder fandt sted i Kirkeministeriet, hvor såvel de indholdsmæssige som organisatoriske rammer blev drøftet. Disse drøftelser førte til, at den daværende regering i 2010 besluttede at nedsætte et Præsidium til at varetage det overordnede ansvar for fejringen. Samtidig med Præsidiets nedsættelse påtog Hendes Majestæt Dronningen sig at være jubilæets protektor. Hensigten med en tidlig påbegyndelse af jubilæumsforberedelserne var, at der skulle være tid til at få tilrettelagt en omfattende belysning af reformationens mangesidede betydning. Der skulle være tid til at få overblik over den forskning, der allerede var gennemført med reformationen som tema, og tid til at få gennemført ny forskning. Og der skulle være tid til at undersøge, hvordan viden om reformationen og dens betydning for det danske samfund bedst kunne formidles bredt ud til hele Danmarks befolkning. Præsidiets første møde og dermed indledningen af den nærmere tilrettelæggelse af de indholdsmæssige rammer fandt sted den 20. juni De følgende fem et halvt år arbejdede Præsidiet og en bred kreds af samarbejdspartnere på at forberede jubilæet, som kulminerede i selve jubilæumsåret. Til Præsidiets store glæde blev jubilæumsåret kendetegnet ved et meget stort antal arrangementer i hele landet, både arrangementer, som udsprang af lokale initiativer, og arrangementer, som var inspireret eller igangsat af Præsidiet. Præsidiet var fra begyndelsen bevidst om, at opgaven med at udbrede kendskabet om reformationen til hele Danmarks befolkning ikke kunne nås af Præsidiet alene, men ville være betinget af evnen til at skabe interesse og engagement hos andre formidlere af enhver slags, således at de på deres felter og med mange forskellige virkemåder kunne hjælpe med at udbrede kendskabet til reformationens betydning til danskere i alle aldre og i alle dele af landet.

6 01 Sammenfatning Side 6 Folkeuniversitetet i Aarhus kom i den forbindelse som national operatør på en folkeoplysningsindsats til at spille en central rolle. Folkeuniversitetet fik, via en ansøgning fra Præsidiet, en større bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og arrangerede gennem jubilæumsåret 2017 en lang række aktiviteter i hele landet, herunder på Færøerne og i Grønland, der var bredt tilgængelige og debatskabende. Præsidiet intensiverede desuden en række kommunikative tiltag i 2016 og 2017 i form af kronikker, busreklamer, Facebook- og Twittersider og -opslag, film, podcasts til den yngre målgruppe m.fl. for at skabe opmærksomhed. Som afgørende forudsætning for det høje aktivitetsniveau førte en målrettet indsats fra Præsidiets side og betydelig velvilje blandt centrale donorer til, at basisfinansieringen fra officielt hold blev markant suppleret med bidrag fra en række fonde. Præsidiets samlede budget for den nationale fejring udgjorde samlet knap 32 mio. kr. Præsidiets hjemmeside har været forankringspunktet for Præsidiets arbejde, og kommunikationsindsatser på andre platforme, herunder på sociale medier, har i vidt omfang ledt den interesserede videre til hjemmesiden. Her har besøgende i korte artikler/temasider kunnet gøre sig bekendte med Luthers tanker og reformationens betydning i kort oversigtsform. Hensigten med hjemmesiden har ikke været at give et fyldestgørende og udtømmende indblik i hele reformationens virkningshistorie, men snarere at være en lettilgængelig indgang for den forudsætningsløse. Temasiderne har sammen med arrangementskalenderen været hjemmesidens vigtigste elementer. I arrangementskalenderen blev optaget samtlige indmeldte arrangementer og begivenheder med relation til reformationsjubilæet. Ved jubilæets afslutning var der registreret 1050 arrangementer i arrangementskalenderen.

7 Side 7

8 Side 8

9 02 Baggrunden for Reformationsjubilæet 2017 Da Martin Luther offentliggjorde sine 95 teser på døren til Wittenberg Slotskirke ændrede det for altid livet i det, vi i dag kender som den evangelisk-lutherske verden. Denne skelsættende begivenhed var i sin oprindelse en kirkelig revolution, men de samfundsmæssige og kulturelle omvæltninger, der fulgte med inden for fx retsvæsen, uddannelse, familieliv, socialt arbejde, udvikling af det danske sprog og dansk sangtradition rakte langt ud over det kirkelige udgangspunkt. Side 9 Danmark var det første kongerige, der tilsluttede sig den lutherske reformation. Derfor er reformationen i høj grad en historisk begivenhed, som kulturelt, socialt og samfundsmæssigt har været med til at skabe det Danmark, vi kender i dag. Reformation betyder at omforme. I de første årtier af 1500-tallet var der inden for den katolske kirke adskillige, der påpegede mangler ved den eksisterende kirkes virksomhed. Nogle af dem gik så vidt i deres krav om reformation, at resultatet blev et brud med pavekirken, og skønt Martin Luther egentlig ikke ville bryde med den kirke han tilhørte, kunne han ikke anerkende Pavens autoritet, og blev derfor udstødt af kirken. Dermed blev han den førende skikkelse blandt de reformatorer, der brød med Pavekirken. Han fastslog, at hvert enkelt kristent menneske stod i et direkte forhold til Gud. Der var ikke brug for en stor kirkeorganisation som formidler af Guds nåde, og det var en fejl at tro, at mennesket selv kunne gøre sig fortjent til frelse gennem gode gerninger. Frelsen kom som en ufortjent gave fra Gud til den, der åbnede sig for troen. Forståelsen af Gud fik menneskene gennem Bibelens ord, og derfor skulle Bibelen gøres tilgængelig for alle gennem oversættelser til modersmålene. Den katolske kirke havde været en slags parallel magt i samfundet, en international organisation med egne retsregler og med mange sociale og etiske forpligtelser. Reformationen fjernede kirken som selvstændig social og verdslig magtfaktor. I stedet opstod lutherske fyrstekirker, hvor kongen og hans administration havde ansvaret for at støtte og fremme undersåtternes religiøse liv og sætte rammer for deres moralske adfærd. Opgaver som ældreforsorg og fattighjælp, der før var løst af kirken, blev nu et ansvar for det verdslige samfund. De enkelte borgere skulle ikke isolere sig fra verden for at tjene Gud, men havde pligt til at udfylde det kald, som hørte til deres rang og stand i samfundet. Reformationen indvarslede et næsten 500-årigt udviklingsforløb, som Danmark hurtigt blev en del af. Konsekvenserne for det danske samfund i både teologisk og samfundsmæssig sammenhæng er mangfoldige og forstås kun i en international kontekst. Det er et væsentligt område, hvor der har været meget både at undersøge, analysere, problematisere, diskutere og formidle.

10 02 Baggrunden for Reformationsjubilæet 2017 Side 10 Det har været en overordnet opgave at sørge for, at der blev kastet lys over disse centrale sammenhænge, og at viden om emnet blev formidlet bredt ud til den danske befolkning. I årene 1617, 1717, 1817 og 1917 fejrede den danske kirke hundredårsfester for reformationen, og hver gang henlagdes hovedfesten til den 31. oktober, som den dag i året 1517, hvor Luther offentliggjorde sine teser på kirkedøren i Wittenberg. Herunder følger en kort information om, hvordan hvert hundrede år siden 1517 er blevet markeret. Fejringen i 1617 Hundredåret for Luthers teseopslag fejredes overalt i det lutherske Europa, og i Danmark stod biskop Hans Poulsen Resen, som dette år tillige var universitetets rektor, i spidsen for kirke- og universitetshøjtideligheden i oktober/november Han fik gennemført, at universitetet skulle mindes Luther med en særlig forelæsning hvert år den 31. oktober en skik, som holdt til Resen udsendte et hyrdebrev rettet til samtlige biskopper i Danmark og Norge, provsterne på Gotland og Færøerne samt til Hertugdømmet Slesvig og det øvrige Holsten. Det er det første officielle aktstykke om selve reformationsfesten. Heri kundgjorde Resen, at der efter Kongens befaling den 1. og den 2. november overalt i Riget skulle fejres en højtidelig taksigelsesfest for, at Guds rene og uforfalskede ord så nådigt og så underfuldt var blevet bevaret i et helt sådant århundrede. Fejringen i 1717 Ligesom Europas andre lutherske kirker fejrede også den dansk-norske kirke i 1717 reformationens 200 års jubilæums med stor pomp og pragt fra den 31. oktober til den 7. november. Størst glans udfoldedes i København, hvor jubilæet formede sig som en hyldest til kong Frederik IV uovervindelig i krig og den rene lutherske læres standhaftige værner. Fejringen i 1817 Festlighederne på universitetet og i kirkerne indledtes med kanonsalut og klokkeringning og strakte sig over flere dage, men vigtigst i denne sammenhæng er den skrivelse, som udgik til landets gejstlige fra forsamlingen af biskopper. Hyrdebrevet var forfattet af biskop over Sjællands Stift Frederik Münter og underskrevet af landets øvrige biskopper. Det centrale i hele den lutherske reformation er, hed det, at den har gjort skriften til øverste autoritet for alt, hvad der har med troen at gøre. Sammen med hyrdebrevet blev udsendt Den Augsburgske Bekendelse (bekendelsesskrift for den evangelisk-lutherske kirke fra 1530) i en ny udgave fra 19. april Både hyrdebrevet og Den Augsburgske Bekendelse skulle opbevares i præsteembedernes arkiver.

11 Fejringen i 1917 Kirkeministeriet udsendte den 31. maj et cirkulære med opfordring til at foranstalte festlige mindegudstjenester den 31. oktober og tilsvarende skolefester dagen forud, når undervisningen var sluttet. Dagen blev gjort til en skolefridag over hele landet. Biskop i Haderslev og professor ved Københavns Universitet Valdemar Ammundsen udgav Lutherbogen i 1917, som et forsøg på at klarlægge reformationens åndelige indhold gennem et folkeligt uddrag af Luthers skrifter. Bogen fremkom efter forslag af et udvalg med biskop Ostenfeld (Sjællands biskop) som formand. Side 11 Da der for hvert hundrede år siden 1517 har været en markering af jubilæet, fandt man det også nærliggende og relevant, at der ved 500-året skulle ske en markering.

12 Side 12

13 03 Reformationsjubilæets organisatoriske rammer De indledende drøftelser om en organiseret national markering af reformationsjubilæet fandt sted i Kirkeministeriet i Side 13 Samtidig med drøftelserne i Kirkeministeriet drøftedes mulighederne med Statsministeriet, og der var enighed om, at der var tale om et regeringsanliggende, og at sagen forberedt af Statsministeriet og Kirkeministeriet i fællesskab skulle forelægges Regeringens Koordinationsudvalg 1. I december 2010 godkendte regeringen på baggrund af en fælles indstilling fra Kirkeministeriet, det daværende Videnskabsministerium og Kulturministeriet, at der blev dannet et Præsidium, og at Hendes Majestæt Dronningen skulle anmodes om at være protektor for Reformationsjubilæet Den 11. januar 2011 rettede daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech en henvendelse til Hendes Majestæt Dronningen for at spørge, om hun ville være protektor for jubilæet. I brevet til Majestæten stod bl.a.: På regeringens vegne skal jeg tillade mig at forespørge Deres Majestæt, om Deres Majestæt vil påtage Dem hvervet som protektor for Reformationsjubilæet i Grundlovens 4 og 6 indebærer en helt særlig relation mellem den evangelisk-lutherske kirke og Deres Majestæt, som vil gøre fejringen til noget helt enestående med Deres Majestæt som protektor. Den 19. januar 2011 svarede Hoffet, på vegne at Hendes Majestæt Dronningen, at hun med glæde ville påtage sig at være protektor for Reformationsjubilæet Dronningen var fra begyndelsen meget engageret og initiativrig i sin rolle som jubilæets protektor, og kom selv med ideer og forslag til jubilæumsaktiviteter, fx en udstilling om præstegårdens kulturhistorie. Dronningen deltog endvidere i en række store nationale begivenheder, og hendes engagement og store viden om reformationen har været med til at skabe interesse om reformationsmarkeringen blandt befolkningen. 1 Regeringens Koordinationsudvalg behandler større væsentlige initiativer og sager fra regeringen, herunder bl.a. større regeringsudspil og lovforslag.

14 03 Reformationsjubilæets organisatoriske rammer Side Præsidiet og Præsidiets sammensætning Præsidiet for Reformationsjubilæet blev nedsat med det sigte at fremme forståelsen af reformationens betydning for det danske samfund, den danske kirke, dansk identitet og bevidsthed. Det har været Præsidiets ambition at markere jubilæet i hele landet gennem en mangfoldighed af aktiviteter, som kunne tiltrække opmærksomhed og deltagelse. Forhenværende rektor for Syddansk Universitet, professor dr. scient. Jens Oddershede overtog i maj 2014 hvervet som formand for Præsidiet efter forhenværende administrerende direktør for Dansk Industri, Hans Skov Christensen, der indtil sin død i november måned 2013 var formand. Medlemmerne af Præsidiet blev personligt udpegede og repræsenterede universitets-, museums- og kulturverdenen samt folkekirken. Præsidiets sammensætning var i jubilæumsåret: Præsidiets formand: Professor, dr. scient. Jens Oddershede, forhenværende rektor for Syddansk Universitet Præsidiets øvrige medlemmer: Lektor, dr. phil. Charlotte Appel, Aarhus Universitet Generalkonsul, dr. phil. Henrik Becker-Christensen, Flensborg Billedkunstner Maja Lisa Engelhardt Lektor, ph.d. Bo Kristian Holm, Aarhus Universitet Repertoire- og planlægningschef Tatjana Kandel, DR Ensembler Professor, dr. theol. Steffen Kjeldgaard-Pedersen, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet Museumsinspektør, cand. mag. Per Kristian Madsen, Nationalmuseet Professor, dr. phil. Birgitte Possing, Rigsarkivet Direktør, mag.art. Johannes Riis, Gyldendal Biskop, cand. theol. Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift Professor, fil. dr. Hanne Sanders, Lunds Universitet

15 Ændringer undervejs af Præsidiets sammensætning Forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen og nu afdøde lektor og tidligere dekan ved Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, Carsten Riis, var repræsenteret i Præsidiet fra begyndelsen i Anne Lise Marstrand-Jørgensen ophørte i Præsidiet i december måned Herefter blev repertoire- og planlægningschef, DR Ensembler, Tatjana Kandel udpeget. Ved lektor Carsten Riis død i december 2013 indtrådte i stedet lektor, ph.d. Bo Kristian Holm, Aarhus Universitet. Forhenværende biskop Niels Henrik Arendt var oprindeligt medlem af Præsidiet, men blev ved sin afsked som biskop over Haderslev Stift udpeget som folkekirkens teologiske rådgiver vedrørende Reformationsjubilæet. I stedet blev biskop Peter Skov-Jakobsen udpeget som biskoppernes repræsentant i Præsidiet, og biskop Niels Henrik Arendt indtrådte i stedet i sekretariatet. Ved Niels Henrik Arendts død i august 2015 blev biskop Karsten Nissen udpeget som folkekirkens teologiske rådgiver vedrørende Reformationsjubilæet og indtrådte i sekretariatet. Side 15

16 03 Reformationsjubilæets organisatoriske rammer Side 16 Præsidiets sekretariat Det til Præsidiet tilknyttede sekretariat har været administrativt og koordinerende omdrejningspunkt for alle aktiviteterne. Sekretariatet har været forankret i Kirkeministeriet. Udover Kirkeministeriet har sekretariatet bestået af repræsentanter for Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kulturministeriet (Nationalmuseet) samt Undervisningsministeriet. Desuden har Folkeuniversitetet i Aarhus været repræsenteret i sekretariatet siden januar måned Sekretariatet bestod ved jubilæets afslutning af følgende repræsentanter: Sekretariatets formand: Professor, dr. scient. Jens Oddershede, formand for Præsidiet og for sekretariatet Sekretariatets øvrige medlemmer: Departementschef Christian Dons Christensen, Kirkeministeriet Biskop emeritus Karsten Nissen, Folkekirkens teologiske rådgiver vedr. Reformationsjubilæet Chefkonsulent Anne Kamper, Styrelsen for Forskning og Uddannelse Læringskonsulent Liselotte Uhrenholt, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Sekretariatschef Mads Schear Mikkelsen, Nationalmuseet Museumsinspektør og seniorforsker Poul Grinder-Hansen, Nationalmuseet Akademisk medarbejder og webredaktør, Ane Signe Green, Nationalmuseet Rektor Sten Tiedemann, Folkeuniversitetet Aarhus Festivalchef Hanne Lundgreen Nielsen, Folkeuniversitetet Aarhus Projektleder Anne Engedal, Folkeuniversitetet Aarhus Akademisk medarbejder Anne Vad, Kirkeministeriet Afdelingsleder Lone Klixbüll, Kirkeministeriet Studentermedhjælp, Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen, Kirkeministeriet

17 3.2 Præsidiets kommissorium I forbindelse med Præsidiets nedsættelse blev der udarbejdet et kommissorium, som havde følgende ordlyd: Side 17 Præsidiet for Reformationsjubilæet i 2017 har det overordnede ansvar for fejringen af jubilæet med det sigte at fremme forståelsen af reformationens betydning for det danske samfund, den danske kirke, dansk identitet og bevidsthed. Præsidiets opgave var at: Udgøre jubilæets officielle forankring Fastsætte de overordnede indholdsmæssige rammer for jubilæet Sikre et nationalt overblik over relevant forskning og formidling samt relevante folkekirkelige aktiviteter Overveje behovet for ny forskning på området via fondsfinansiering Indgå aktivt i formidlingsopgaven også med hensyn til tilvejebringelse af fondsmidler Fremskaffe viden om, hvad der sker i andre lande i forbindelse med jubilæet Sikre en national og international markedsføring af jubilæet, herunder oprettelse af hjemmeside samt udarbejdelse af logo. Og om det skønnes nødvendigt at etablere arbejdsgrupper til afgrænsede opgaver. Udgifter i relation til Præsidiets arbejde, herunder udgifter til mødeafholdelse mv. er blevet afholdt af Kirkeministeriet. Der blev desuden udarbejdet en forretningsorden for Præsidiet. Præsidiet indstillede sit arbejde med udgangen af 2017, og sekretariatet fungerede indtil udgangen af marts måned 2018.

18 03 Reformationsjubilæets organisatoriske rammer Side Præsidiets rolle, vision og ambition På den ene side udgjorde Præsidiet jubilæets officielle forankring. Det indebar ansvaret for at fastsætte de overordnede indholdsmæssige rammer. På den anden side beroede en succesrig fejring af jubilæet på Præsidiets evne til at skabe interesse for reformationens betydning hos forskere, undervisere, mediefolk, kunstnere, museumsfolk, præster m.v., således, at de på hvert deres felt kunne være med til at vække danskernes nysgerrighed. Det betød, at Præsidiet i første fase søgte at inspirere til og at skabe nysgerrighed og engagement hos en gruppe af katalysatorer. Præsidiets opgave bestod i at: Understøtte forskningstemaer, der kunne tilvejebringe ny viden om 1500-tallets reformation og ny viden om reformationens betydning for samfund, kirke og kultur op til i dag. Sikre og videreformidle et nationalt overblik over relevant forskning og litteratur. Sikre markedsføring af jubilæet, bl.a. via en interaktiv hjemmeside med egen redaktør. Skabe netværk og koordinering blandt de mange aktører, der involverede sig i jubilæet Sikre igangsættelse af en lang række folkelige og folkekirkelige aktiviteter til fejring af reformationsjubilæet med bred involvering af det danske samfund Tilvejebringe finansieringskilder til udvalgte aktiviteter dels via fondsmidler dels via de årlige finanslove. I den næste fase var det tillige Præsidiets vision og målsætning at nå ud til den enkelte borger i den danske befolkning om reformationen og dens betydning for det danske samfunds udvikling økonomisk, politisk og kulturelt. Præsidiets ønske var i den forbindelse, at befolkningens viden skulle være mere grundfæstet efter jubilæumsåret end tidligere. Det var Præsidiets ambition, at jubilæet skulle fejres i hele landet gennem en mangfoldighed af folkelige aktiviteter, som kunne tiltrække opmærksomhed og deltagelse. Præsidiet indså nødvendigheden af og besluttede, at man måtte have en operatør på denne specifikke opgave. Det blev Folkeuniversitetet i Aarhus.

19 3.4 Præsidiets arbejdsform og møder Præsidiets arbejdsform Forskning, formidling og egentlige aktiviteter i selve jubilæumsåret lå i en naturlig tidsmæssig forlængelse af hinanden. Side 19 Ønsket om at fremkalde nysgerrighed og aktiviteter blandt interessenter ude i landet gjorde imidlertid, at Præsidiet indledte sit arbejde med at se på markedsføringen af jubilæet. Til det formål blev der oprettet en hjemmeside, hvis drift blev varetaget af Nationalmuseet. I næste fase beskæftigede Præsidiet sig med formidlingssiden, og var her opmærksom på den varierende forberedelsestid ved de forskellige formidlingsudtryk kunst, udstillinger, bøger og manuskripter, undervisningsmateriale mv. På forsknings- og formidlingsområdet indtog Præsidiet en aktiv rolle, afpasset de økonomiske muligheder. Præsidiet var altså selv opsøgende med hensyn til temaer, der underbyggede den overordnede indholdsmæssige målsætning ved fx at: Initiere relevant forskning Stimulere til folkeoplysning om reformationen Henvende sig til museer Udfordre forlags- og medieverden Initiere ny kunst og musik Sikre udarbejdelse af undervisningsmateriale m.v. Samtidig var Præsidiet lydhør over for at støtte ideer og aktiviteter, der blev initieret udefra. Aktiviteterne blev mangfoldige: Forskningsrapporter, lærebøger, film, konferencer, teater, gudstjenester, sogneaftener, studieture, foredrag, salmesang, malerier og skulpturer, romaner, tegneserier, kunstudstillinger, ny musik og nye salmer og meget mere. Præsidiet var opmærksom på den bevillingsmæssige profil med hensyn til vægtningen mellem forskning og formidling, men også mellem præsidieaktiverede og græsrodsaktiverede aktiviteter, idet den sidste type aktivitet er betinget af projektets baggrund, størrelse og økonomi.

20 03 Reformationsjubilæets organisatoriske rammer Side 20 Præsidiets logo Ligesom Præsidiet i profileringsøjemed besluttede at oprette en hjemmeside, valgte man tillige at få udarbejdet et officielt logo. Logoet blev udarbejdet af billedkunstner og præsidiemedlem Maja Lisa Engelhardt. Logoet var trykt på Præsidiets brevpapir, ligesom det blev brugt til markedsføring af jubilæet såvel nationalt som lokalt. Om logoet er Maja Lisa Engelhardts tanker og idé følgende: Min idé bag logoet er den, at fejringen ikke forenklet skal forestille et portræt af Luther, et billede af hans teser eller andet håndgribeligt/illustrativt. Men jeg forsøger at lave et tegn, som har at gøre med en port/ forhæng, dét, som Kristus ved sin korsfæstelse flænger ind til det allerhelligste og dét, som han efter opstandelsen river bort ind til det allerhelligste og træder frem som den nye pagt. Et lys en flamme næsten en klinge. Med katolicismen og de mange år efter den handling fjernes kristendommen mere og mere fra det væsentlige, at Kristus står frem som den frelsende, den som giver en fornemmelsen af nådebegrebet - den som lader den enkelte vende tilbage til paradiset og lyset. Prisen er betalt af Kristus. Præsidiet og sekretariatets møder Præsidiet har afholdt i alt 16 møder i perioden fra den 20. juni 2011 til den 12. december Der er udarbejdet referat af alle møder, som ligger i et internt arbejdsrum på Præsidiets hjemmeside og desuden opbevaret i Kirkeministeriets dokumentarkiv. Sekretariatet har i perioden fra den 23. maj 2011 til den 23. februar 2018 afholdt i alt 42 møder. Møderne har været afholdt ca. hver anden måned. Der er blevet udarbejdet referat af alle møder. Mødereferaterne er opbevaret i Kirkeministeriets dokumentarkiv.

21 3.5 Hendes Majestæt Dronningen og internationalt samarbejde Side 21 Forbindelsen mellem Wittenberg og det danske kongehus Allerede i 1520 blev der oprettet en særlig forbindelse imellem Wittenberg i Tyskland og det danske kongehus. Dette år bad kong Christian 2. sin morbror kurfyrst Frederik den Vise af Sachsen om at sende en teolog som kgl. kapellan fra Wittenberg til København. Efter at kong Christian d. 2. i 1523 gik i eksil, opholdt han sig i to perioder i Wittenberg. Kongen fik et nært forhold til Martin Luther og korresponderede jævnligt med reformatoren. Sine breve fra Wittenberg til Dronning Elisabeth daterede kongen skrevet udi den hellige stad Wittenberg. Da den lutherske reformation blev indført i Danmark i 1536, skete det ved et dekret fra kong Christian 3. Kongen selv var dybt optaget af reformationen, og indførte allerede i 1526, da han var hertug i Sønderjylland, reformationen i sine områder. På dette tidlige tidspunkt rådførte han sig med Martin Luther i Wittenberg. Luthers gode ven, sognepræst og professorkollega Johannes Bugenhagen, opholdt sig i Danmark og assisterede kongen ved gennemførelsen af reformationen, fordi det var kongens ønske, at reformationen skulle ske i nøje samarbejde med reformatorerne i Wittenberg. Blandt andet var Bugenhagen hovedforfatter til Kirkeordinansen, som var den nye kirkeordning for den danske kirke. Han indviede også de første danske lutherske biskopper. Kong Christian d. 3. fulgte igennem hele sin regeringstid interesseret med i Wittenbergteologernes ve og vel. I brevene til og fra Wittenberg diskuterede han og reformatorerne teologiske emner, som kongen var meget optaget af. Kongen understøttede desuden både reformatorerne og de danske studerende i Wittenberg økonomisk. De nære forbindelser imellem Wittenberg og Danmark kom også til udtryk ved reformationsjubilæet i Hendes Majestæt Dronningen udformede og broderede på opfordring af Slotskirken i Wittenberg et antependium. Et antependium er et alterforhæng som hænger på alterbordets forside, og som løbende udskiftes for at markere de forskellige skift i kirkeåret. Dronningens antependium er skabt i mørkerødt silkestof med tre applikationer. I siderne to bånd med ildtunger, symboliserende Helligånd og Pinse, og i midten Lutherrosen. Den røde farve er valgt, fordi den anvendes 2. juledag samt pinsedag og 2. pinsedag. Antependiet blev brode-

22 03 Reformationsjubilæets organisatoriske rammer Side 22 ret i broderiteknikken petit point, der er helt små broderisting. Det centrale motiv er Dronningens udgave af Luther-rosen, som i sin tid blev udformet af Martin Luther. Slotskirken i Wittenberg gennemgik en omfattende restaurering og blev genåbnet ved en festgudstjeneste søndag den 2. oktober I samme forbindelse blev Dronningens antependium afsløret i Slotskirken, en begivenhed, som blev omtalt i flere nyhedsmedier i Danmark. Aage Haug & Fru Birgit Haugs Fond ydede støtte på kr. efter selv at have henvendt sig for gerne at ville støtte reformationsjubilæet. Herunder ses et billede af Dronningens antependium samt et billede af porten i Wittenberg Slotskirke med Luthers 95 teser. Fotos: Lone Klixbüll, Præsidiets sekretariat Hendes Majestæt Dronningens antependium Porten til Wittenberg Slotskirke

23 Antependiet var en gave fra Dronningen og Danmark til Wittenberg og besegler den kontakt, der historisk har været mellem det danske kongehus og Wittenberg helt fra reformatorernes tid. Side 23 Med til gudstjenesten var bl.a. forbundspræsident Joachim Gauck. Fra Danmark deltog daværende kirkeminister Bertel Haarder, biskop Peter Skov-Jakobsen, biskop Marianne Christiansen, biskop emeritus Karsten Nissen og formand for Præsidiet, Jens Oddershede. Efter gudstjenesten plantede Hendes Majestæt Dronningen den danske Folkekirkes træ i Lutherhaven, hvorefter der var kaffe på det Historiske Rådhus i Wittenberg for hele delegationen. Præsidiets sekretariatet havde i forbindelse med begivenheden i Wittenberg arrangeret en 3-dags studietur til Wittenberg, Eisenach og Erfurt. Fotos: Anne Vad, Præsidiets sekretariat Hendes Majestæt Dronningen ved træplantningen i Lutherhaven, Wittenberg

24 03 Reformationsjubilæets organisatoriske rammer Side 24 Konference på Nationalmuseet den 12. november 2016 Den 12. november 2016 afholdt Internationale Martin Luther Stiftung i anledning af det kommende reformationsår samt uddelingen af erhvervsprisen, Lutherrosen, en konference på Nationalmuseet. Konferencen bar titlen Luther, Marx and the consequences. The Reformation and the Modern Welfare State. Den blev holdt i Danmark, da det dette år var en dansk erhvervsmand, der skulle modtage prisen. Blandt de inviterede gæster var prominente folk fra Danmark og Tyskland ledere inden for den politiske verden, det religiøse felt, erhvervslivet, mediebranchen og universitetsverdenen. Der var oplægsholdere fra både Danmark og Tyskland. Fra Danmark blandt andre professor dr.theol. Svend Andersen og professor dr.polit. Niels Kærgård. Daværende kirke- og kulturminister Bertel Haarder holdt velkomsttalen ved konferencens anden del, hvor uddelingen af Lutherrosen fandt sted. Dette år gik prisen til en dansk erhvervsmand, Niels Due Jensen, Grundfos. EU-kommissær for konkurrenceanliggender Margrethe Vestager holdt hovedtalen. Konferencen var det første større arrangement, som indvarslede reformationsåret Fælles nordisk samarbejde om reformationsjubilæet I alle de nordiske lande blev reformationsjubilæet markeret og fejret. Den 29. november 2016 afholdtes et møde for de nordiske lutherske kirkers koordinatorer vedrørende reformationsjubilæet i Uppsala. Her orienterede man hinanden om gennemførte og planlagte aktiviteter i forbindelse med jubilæet. Kun i Danmark engagerede regeringen, ministerier og andre offentlige myndigheder sig direkte i reformationsjubilæet ved at tage initiativ til nedsættelse af et præsidium, og ved aktivt at arbejde med i præsidium, sekretariat og i en række konkrete projekter. I de øvrige nordiske lande overlod man næsten udelukkende fejringen til kirkerne. I Norge nedsatte Den Norske Kirke en komité i 2014 med deltagelse af kirkens ledere. Fokus var økumenisk, og reformationsjubilæet blev præsenteret ud fra Det Lutherske Verdensforbunds fire temaer:

25 1. Grace 2. Salvation not for sale 3. Humans not for sale 4. Creation not for sale Side 25 Disse fire temaer blev udfoldet I en lang række landsdækkende og lokale arrangementer i I Sverige ønskede Den Svenske Kirke ikke støtte fra eller samarbejde med staten, fordi man frygtede indflydelse fra partier med en nationalistisk dagsorden. Kirken lagde vægt på følgende aspekter: Forbindelsen mellem teologi, den lutherske tradition og det nutidige samfund Unge Økumeni Det globale aspekt Den fortsatte reformation. Den Svenske Kirke var medarrangør af en række landsdækkende og regionale arrangementer i Den Islandske Kirke etablerede rammerne for fejringen af reformationsjubilæet i Siden har man hvert år afholdt to seminarer om Luthers teologi. Målsætningen var, at islændingene efter 2017 vidste, hvem Martin Luther var, hvad han stod for, og hvad han kan lære os i dag. For første gang siden 1960 erne blev nogle af Martin Luthers tekster oversat til islandsk. Fokus var på uddannelsesmateriale for sognene samt på en række større begivenheder i I Finland nedsatte Den Finske Kirke en rådgivende komité, en centralkomité samt en række temagrupper. Man lagde vægt på inspirationsmaterialer og etablering af netværker. Man valgte Nåd2017 som overordnet budskab, med et æbletræ som illustration eller logo. Fokus var på det økumeniske aspekt, den lokale fejring, reformationens betydning for fremtiden og fejringen af 100 året for Finlands uafhængighed, som også fandt sted i Den Finske Kirke har en god kontakt med regeringen, men fra regeringens side var man mere interesseret i at deltage i fejringen af uafhængighedsjubilæet end i reformationsjubilæet.

26 03 Reformationsjubilæets organisatoriske rammer Side 26 Man planlagde og gennemførte en række landsdækkende og lokale arrangementer i Den 8. og 9. februar 2018 mødtes de nordiske lutherske kirkers koordinatorer i København for at kaste et tilbageblik på reformationsjubilæet i de respektive lande, og for at drage nyttige konklusioner til eventuel brug for fremtidige markeringer og fejringer af reformationsjubilæer. Efter at have redegjort for forløbet af reformationsfejringerne i de enkelte nordiske lande, enedes man om følgende fælles konklusioner: 1. Reformationsfejringen udviklede sig igennem hele Flere og flere enkeltpersoner og organisationer engagerede sig i eksisterende arrangementer eller iværksatte egne arrangementer. Det var ikke vanskeligt at engagere folk i reformationsjubilæets aktiviteter. Kunstnere og kulturpersonligheder var ivrige efter at deltage og sagde gerne ja. 2. Fejringen af et reformationsjubilæum skal ikke kun indeholde historiske temaer om Martin Luther og reformationstiden i Europa. Reformationens teologiske anliggende bør formidles til samfundet i dag, fordi dette befriende budskab er relevant netop nu. 3. Alle de nordiske lande og deres samfund blev forandret som en følge af reformationen, og man ser stadig reformationens spor i vore samfund. Derfor bør de nordiske stater og deres regeringer engagere sig og være synlige i reformationsjubilæets arrangementer. Dette skete i nogle af de nordiske lande, tydeligst i Danmark, mens det viste sig vanskeligt i andre lande. 4. Vi lever i en tid med store events og jubilæer. Vores erfaring er, at det har været nyttigt at samarbejde med eksisterende strukturer i stedet for at etablere egne strukturer, især hvis kirkens egne ressourcer er begrænsede. Ved at bringe reformationsjubilæet ind i eksisterende strukturer og events, når budskabet også flere. 5. Reformationsjubilæet blev gjort til tema for en række uddannelseskurser for præster og menigheder. Det er vigtigt at være opmærksom på dette også i fremtiden. 6. Den økumeniske dimension er vigtig og var tydeligt til stede i reformationsjubilæets forskellige arrangementer. Der er ikke nogen modsætning imellem at være rodfæstet i den lutherske kristendomsopfattelse og at engagere sig økumenisk. Luther selv betragtede kirken som én.

27 7. Vi lever i samfund, hvor der findes en række forskellige kulturer og religioner. Det er vigtigt også at involvere andre religioner end den kristne. Jøder, muslimer, hinduer og buddhister er borgere i vore samfund, som er præget af reformationen, og reformationens anliggende bør være et af temaerne i den interreligiøse dialog. Side Vi har haft stort udbytte af samarbejdet og koordinationen imellem de nordiske kirker i forbindelse med reformationsjubilæet. Når der planlægges lignende jubilæer i fremtiden, bør vi videreudvikle dette nordiske samarbejde.

28 Side 28

29 04 Reformationsjubilæets indholdsmæssige rammer Den nationale fejring af reformationsjubilæet kom til at rumme indsatsområderne: Forskning Formidling Folkelige og folkekirkelige aktiviteter. Side 29 I de følgende afsnit gives i kort form en gennemgang af nogle af de tiltag, som jubilæumsåret kom til at rumme. 4.1 Forskning Internationalt netværk Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet og teologi ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet har samarbejdet om en række forskningsprojekter med tilknytning til 500-året for reformationen. Et af de projekter, som dette samarbejde konkret har udmøntet sig i, er bogprojektet Reformationen som kirkeligt og kulturelt program, der er omtalt under punkt Begge institutioner har endvidere deltaget aktivt i flere internationale netværk om reformationsjubilæet. Som tidligere nævnt blev to større konferencer i den forbindelse planlagt: Den ene i København på Nationalmuseet i 2016 og den anden i Wittenberg i Et nordisk netværk, bestående af repræsentanter for de nordiske lande, blev etableret i årene op til Her mødtes folk og udvekslede ideer, forberedelser og aktiviteter for, hvordan de enkelte lande hver især havde tænkt sig at arbejde hen imod markeringen af reformationsjubilæet. Indbyrdes kunne man drage nytte af den viden, som kunne deles landene imellem og formidles videre til interessenterne derhjemme. Primo 2018 mødtes netværket en sidste gang for at evaluere og berette om jubilæumsfejringerne den 31. oktober Det er ikke muligt at nævne alle de forskningsprojekter, der har fundet sted. Derfor nævnes kun større forskningsinitiativer.

30 04 Reformationsjubilæets indholdsmæssige rammer Side København og Aarhus Universitets forskningsbaserede bogprojekt Reformationen i dansk kirke og kultur er resultatet af et af de store forskningsprojekter, som Præsidiet for Reformationsjubilæet 2017 har støttet. Værket er redigeret af professor Niels Henrik Gregersen og lektor Carsten Bach-Nielsen. Værket er på sider og gennemillustreret i farver og udkom i juni Undersøgelsen beskriver, hvordan reformationen har påvirket dansk kirke og kultur, hverdagsliv, kunst, musik og samfundsliv. Værket giver et samlet billede af reformationens religiøse og samfundsmæssige betydning fra 1500-tallet til i dag. I trebindsværket præsenterer landets førende eksperter synspunkter på reformationens arv i nutidens Danmark. Bogens kapitler kommer rundt om alle samfundsmæssige forhold, lige fra kirken og dens ordninger, teologien og universitetet til staten og velfærden, ægteskab og dagligliv, salmer og kunst samt skole og pædagogik. Værket giver dermed en bred og almen tilgængelig fortælling om reformationens kulturelle betydning fra 1500-tallet til i dag. Det bagvedliggende mål var at bidrage til at etablere og videreudvikle en national kulturel erindring vedrørende reformationens kirkelige og kulturelle betydning. Folkekirkens Fællesfond bevilgede støtte til projektet med i alt kr I bind 3 giver ti kulturpersoner deres bud på den fortsatte reformation Lutheranism and Danish social development En særbevilling på 5 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd blev givet til forskning i reformationen og det danske samfund. Det var et forskningsprojekt, der samler flere forskere, og som ledes af historiker, lektor og ph.d. Nina Javette Kofoed, Aarhus Universitet, der fik bevillingen til at undersøge, hvordan reformationen har præget det danske velfærdssamfund og de danske værdier. Med projektet bliver der kastet nyt lys over reformationens betydning for det danske samfund, den danske kirke, dansk identitet og bevidsthed. Fokus er på at undersøge, i hvilket omfang religiøse forståelseshorisonter skabt med reformationen har bidraget til at forme

31 værdier som ansvar, ret og pligt, der blev vigtige byggesten til det danske demokrati og velfærdsstatens dannelse. Side 31 Særligt vigtigt er forbindelsen mellem lutherske tanker og spørgsmålet om omsorgen for fattige, gamle og syge, fordi ansvaret for den sociale omsorg på den ene side blev løftet fra kirken til staten med reformationen, på den anden side ser ud til at være afgørende influeret af Luthers arbejdsbegreb, hans menneskesyn og hans forståelse af den nådige Gud Humanities in the European Research Area (europæisk HERA-program) En gruppe forskere med professor i Ret, Religion og Samfund, Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet, i spidsen modtog i 2016 en bevilling på 8,2 millioner kroner fra det europæiske HERA-program (Humanities in the European Research Area). Forskerne satte sig for at undersøge den protestantiske arv i nordisk retsopfattelse. Bevillingen har for første gang gjort det muligt for teologer og jurister i Norden at sammenholde den eksisterende litteratur inden for kirke- og retshistorie. Projektet undersøger protestantismens betydning for den nordiske, sekulære retsopfattelse, herunder minoriteters indflydelse på retsopfattelsen historisk og aktuelt. Projektet har hjemsted på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Projektet har fået navnet ProNoLa - Protestant Legacies in Nordic Law. Bevillingen betyder, at et stort forskerhold på 18 jurister og teologer fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland over de næste fire år kan undersøge protestantismens betydning for den måde, retsopfattelsen i dette område historisk har udviklet sig på Reformationshistorisk netværk Reformationshistorisk Netværk var et forskningsnetværk, hvis formål var at fremme relationer på tværs af institutionelle og geografisk spredte forskningsmiljøer i Danmark, Skandinavien og det øvrige udland samt inspirere til nye projektansøgninger i tiden frem mod Reformationsjubilæet i Som en konsekvens af, at der i Danmark er sket meget inden for udforskningen af reformationshistorien de seneste par årtier, så Reformationshistorisk Netværk det som sin opgave at bidrage til at formidle kontakt og fremme relationer på tværs af fag og institutionelle skel

32 04 Reformationsjubilæets indholdsmæssige rammer Side 32 også til forskningsmiljøer i udlandet. Forskningsfeltet er blevet udvidet kronologisk og præget af en langt større tværfaglighed. Ikke mindst betragtes reformationen nu som en meget langstrakt proces fra senmiddelalderen frem til 1700-tallet. Netværkets formål var yderligere at fremme forskningsinitiativer, der kunne anspore til forskningsprojekter og ansøgninger frem mod jubilæet i Reformationshistorisk Netværk modtog i perioden maj 2013 maj 2015 støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, ligesom netværket også modtog en mindre støtte fra Folkekirkens Fællesfond. 4.2 Formidling For Præsidiet har formidlingsdelen af jubilæet rangeret højt. At formidling har været prioriteret ses bl.a. i de mange projekter af forskellig art, som Præsidiet selv har initieret. En bred vifte af formidlende aktiviteter fordelt på så forskellige ting som kunstudstillinger, konferencer, opera, udstillinger med historisk indhold, konkurrencer for børn, undervisningsmateriale og animationsfilm for unge, har man kunnet støde på i løbet af jubilæumsåret. Det er i afrapporteringen ikke muligt at medtage alt, men herunder er udvalgte eksempler på større præsidieinitierede initiativer og lokale folkelige samt folkekirkelige aktiviteter Vandreudstilling TESER kunstnere i dialog med reformationen Initiativet til en vandreudstilling blev taget af Præsidiet for Reformationsjubilæet. Ideen til den kom fra billedkunstner og præsidiemedlem Maja Lisa Engelhardt. Titlen på udstillingen blev: TESER. Danske samtidskunstnere i dialog med reformationen. Til at omsætte ideen til en egentlig udstilling nedsatte Præsidiet en komité, som sørgede for, at udstillingen kom i stand. Komiteens sammensætning var: Direktør, Dagmar Warming, Ribe Kunstmuseum (formand for komitéen) Forfatter, dr. phil. Henrik Wivel (medlem) Cand.mag., journalist Lisbeth Bonde (medlem)

33 Udstillingen omfattede ny kunst skabt af 26 særligt indbudte kunstnere. Temaet for udstillingen er Porten i Wittenberg som symbol på en ny tid, hvor en eller flere af Martin Luthers 95 teser blev inddraget og var direkte inspirationskilde i de enkelte værker. Side 33 Udstillingen blev åbnet i Rundetårn fredag den 10. marts 2017, hvor Hendes Majestæt Dronningen var til stede og holdt åbningstalen. Herunder et billede fra præsidieformand Jens Oddershedes tale samt 2 af i alt 25 værker fra udstillingen. Fotos: Christian Dons Christensen, Præsidiets sekretariat De bidragende kunstnere til udstillingen, som omfattede maleri, skulptur, installation, foto og grafik, er: Lise Blomberg Andersen, Martin Erik Andersen, Bank & Rau (Lone Bank og Tanja Rau), Kaspar Bonnén, Peter Brandes, Peter Linde Busk, Peter Callesen, Viera Collaro, Maja Lisa Engelhardt, Anette Harboe Flensborg, Leonard Forslund, Erik A. Frandsen, Ib Monrad Hansen, Lise Harlev, Hein Heinsen, Sophia Kalkau, Janne Klerk, Christian Lemmerz, Karin Lorentzen, Ulrik Møller, Kirstine Roepstorff, Trine Søndergaard, Alexander Tovborg, Laila Westergaard og Ebbe Stub Wittrup.

34 04 Reformationsjubilæets indholdsmæssige rammer Side 34 Udstillingen blev vist i Rundetaarn indtil den 14. maj 2017, derefter på Ribe Kunstmuseum (27. maj til 27. august 2017), Fuglsang Kunstmuseum (15. september 2017 til 7. januar 2018), Museet for Religiøs Kunst i Lemvig (20. januar til 29. april 2018) og Stiftung Christliche Kunst i Wittenberg (25. maj til 2. september 2018). Udstillingen og bogkataloget modtog støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond foruden Ny Carlsbergfondet, Augustinus Fonden, 15. Juni Fonden, Beckett-Fonden, Bikubenfonden, Folkekirkens Fællesfond og Statens Kunstfond Konference på Aarhus Universitet Præsidiet tog initiativ til at etablere en konference i anledning af reformationsjubilæet og indledte et samarbejde med Aarhus Universitet om at etablere konferencen, som fandt sted på Aarhus Universitet den 20. og 21. maj Siden 2007 har Aarhus Universitet hvert år afholdt et såkaldt MatchPoints Seminar - en akademisk konference eller et seminar med en udadvendt profil. Formålet med et Match- Points-seminar er at skabe dialog mellem Aarhus Universitet og det omgivende samfund om emner med bred samfundsinteresse. Således også MatchPointkonferencen i anledning af reformationsjubilæet, som havde titlen: Reformationen og det danske samfund, der belyste Luthers betydning for familielivet, arbejdslivet og det danske samfund i vid forstand. Programmet for konferencen vedlægges som bilag. Af emner på konferencen var fx: Hvorfor arbejder vi så meget og så gerne? Hvordan opstod velfærdsstaten? Hvor kommer ideen om lighed mellem kønnene fra? Hvorfor mener vi, at børn skal gå i skole? Hvordan blev dansk vores fælles sprog. Disse og mange spørgsmål søgte omkring 70 eksperter fra forskellige fag at kaste lys over ved konferencen, som blev den største folkeoplysende begivenhed i Danmark under reformationsjubilæet. Fra udlandet var der tre internationalt kendte talere: Kulturhistorikeren Lyndal Roper, der er Regius Professor ved University of Oxford, og som belyste Luthers forhold til drømme; kirkehistorikeren Thomas Kaufmann, professor i kirkehistorie på universitetet i Göttingen, som deltog med et oplæg om reformationen i Europa, Tyskland og Danmark, og politologen Francis Fukuyama, professor i politologi og Olivier Nomellini Senior Fellow på Stanford University, som talte om reformationens politiske konsekvenser. På dette YouTube

35 link kan ses Francis Fukuyamas oplæg The political consequences of the Reformation : Dronningen åbnede konferencen, som blev en stor succes, bl.a. på grund af dens kalejdoskopiske karakter med mange forskellige temaer og vinkler på reformationen. Side 35 Til at etablere konferencen var der nedsat en arbejdsgruppe med følgende repræsentanter: Leder af MatchPoints Seminar 2017, lektor Michael Bøss, Aarhus Universitet Biskop emeritus Karsten Nissen, Folkekirkens teologiske rådgiver vedr. Reformationsjubilæet Professor, MSO, Anna Vind, Københavns Universitet Lektor Charlotte Appel, Aarhus Universitet, medlem af Præsidiet for Reformationsjubilæet Professor Hanne Sanders, Lunds Universitet, medlem af Præsidiet for Reformationsjubilæet Lektor, ph.d., Bo Kristian Holm, Aarhus Universitet, medlem af Præsidiet for Reformationsjubilæet Lektor, ph.d., Nina Javette Kofoed, Aarhus Universitet Lektor Gorm Harste, Aarhus Universitet Professor Anne-Marie Mai, Syddansk Universitet Professor Niels Kærgård, Københavns Universitet Rektor Sten Tiedemann, Folkeuniversitetet Aarhus Mette Grønborg Poulsen, Folkeuniversitetet Aarhus Chefkonsulent Anne Kamper, Styrelsen for Forskning og Uddannelse, medlem af sekretariatet for Præsidiet Foto: Lone Klixbüll, Præsidiets sekretariat I forlængelse af konferencen den 20. maj 2017 fandt der en festkoncert sted i Aarhus Musikhus, hvor også Hendes Majestæt Dronningen deltog. Her fandt bl.a. en koncertopførelse sted af 1. akt af en ny Lutheropera Schlagt sie tot, af komponist Bo Holten og med Eva Sommestad Holten som librettist. Trods dét, at det var en koncertopførelse, kunne man opleve Luther og personerne omkring ham levendegjorte, og høre Luthers salmer som et bagtæppe i musikken. Udover koncertopførelsen deltog også digteren Søren Ulrik Thomsen

36 04 Reformationsjubilæets indholdsmæssige rammer Side 36 og teologen Kathrine Lilleør med festtaler om henholdsvis Hvorfor jeg elsker den danske gudstjeneste og Luther, korset og kærligheden. Treenighedskirkens Drengekor og Duo Askou//Andersen deltog ligeledes. Festkoncertens konferencier var journalist Niels Krause-Kjær. Ud over medfinansiering fra Aarhus Symfoniorkester og Den Jyske Opera bevilgede Augustinus Fonden kr. til koncertopførelsen ligesom også Aage og Johanne Louis-Hansens Fond bevilgede kr. Folkekirkens Fællesfond bidrog med de resterende kr. Aarhus Symfoniorkesters egenfinansiering var på kr. og Den Jyske Operas på kr Konference i Landstingssalen Præsidiets formand og repræsentanter for sekretariatet planlagde sammen med Folketingets administration en markering af reformationsjubilæet i Landstingssalen på jubilæumsdagen. Da jubilæumsdagen fik karakter af en ceremoniel begivenhed, foreslog Folketingets administration at stille Landstingssalen til rådighed for en konference dagen inden, hvor interesserede borgere kunne tilmelde sig. På den baggrund blev der afholdt en folkeoplysende konference i Landstingssalen på Christiansborg mandag den 30. oktober Konferencens formål var at oplyse om reformationen og dens historiske spor og betydning for dansk kultur, samfundsliv og identitet. Folketinget med Folketingets Præsidium i spidsen var vært for konferencen. Den blev til i tæt samarbejde med Præsidiet for Reformationsjubilæet og Folkeuniversitetet i Aarhus med sidstnævnte som praktisk ansvarlig for planlægning og afvikling. Folketingets Præsidium støttede konferencen med i alt kr Konferencen var opdelt i to dele. Første afdeling bestod af Reformationen historisk set baggrund og virkningshistorie, hvor fem forskere tegnede et billede af reformationens baggrund og betydning for Danmark frem mod i dag. Anden afdeling bestod af Reformationen i 2017 spor og betydninger, hvor tre personer med erfaringer fra forskellige dele af samfundslivet reflekterede over, hvad reformationen betød for dem og deres virke. Undervejs var der musikalske indslag ved Konservatoriets børnekor. Der var velkomst ved Folketingets formand Pia Kjærsgaard samt kulturminister og kirkeminister Mette Bock, og de fem oplægsholdere var Anna Vind, professor MSO, ph.d., Københavns Universitet, Lars Bisgaard, lektor, ph.d., Syddansk Universitet, Bo Kristian Holm, lek-

37 tor, ph.d., Aarhus Universitet, Charlotte Appel, lektor, dr.phil., Aarhus Universitet og Hanne Sanders, professor, fil.dr., Lunds Universitet. Side 37 De talte henholdsvis om Tro og gerninger, Senmiddelalder og Reformation, Kirke og Stat, Familie og Opdragelse og Velfærdsstat og Demokrati. Alt sammen ud fra det overordnede emne: Reformationen historisk set baggrund og virkningshistorie. I anden afdeling var temaet Reformationen i 2017 spor og betydninger. Her var talerne Ole Hartling, overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd, som talte om Reformationen og Etik ; billedkunstner Peter Brandes, som talte om Reformationen og Kunsten, og journalist og kommentator Anna Libak afsluttede og lagde op til diskussion under titlen Var Luther en skurk? Der var en stor interesse for at deltage i konferencen alt var udsolgt på under ét døgn, hvilket understreger tendensen til det store fremmøde der generelt har været ved reformationsarrangementer i alle dele af landet. Konferencen blev annonceret i Folkeuniversitetets trykte programmer, som var omdelt til husstande i hovedstadsområdet, og nyhedsbreve, der havde modtagere, og desuden på luther2017.dk. 411 personer havde skrevet sig på venteliste til arrangementet, så man kunne godt have gentaget det. Konferencen blev foreviget af Folketingets tv-hold, og sendtes på Folketingets tv-kanal til glæde for bl.a. dem, der ikke nåede at få plads i salen. Man kan se (eller gense) konferencen her: Fotos: Søren Kjeldgaard, Folkeuniversitetet Aarhus Stemningsbilleder fra konferencen i Landstingssalen mandag den 30. oktober 2017

38 04 Reformationsjubilæets indholdsmæssige rammer Side Reformationsudstilling på Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek markerede reformationsjubilæet med en udstilling, der med afsæt i genstande fra Bibliotekets samlinger fortalte historien om Luthers Reformation og reformationens indførelse i Danmark. Udstillingen, der havde titlen: Jeg bliver din død, Pave! åbnede den 2. november 2017 og varede indtil den 17. januar Udstillingen var en mulighed for at se Det Kgl. Biblioteks håndskrifter, billeder og bøger fra reformationstiden. Man kunne blandt andet se en af de første udgivelser af Luthers 95 teser fra 1517, Luthers bibel-oversættelse, den første danske trykte bibel samt den kontroversielle afbildning af paven som antikrist. Udstillingen var initieret af Præsidiet for Reformationsjubilæet og støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med kr. Ansøgning om støtte til udstillingen var en del af en større fondsansøgning til A.P. Møller Fonden, som Præsidiet udarbejdede i august 2015, se herom under afsnit Børn og unge: Konkurrence, undervisningsmateriale og animationsfilm Konkurrence Med henblik på at inddrage de yngste målgrupper i reformationsmarkeringen initierede Præsidiet for Reformationsjubilæet i 2014 en filmkonkurrence for grundskoleklasser og konfirmandhold. Der blev afsat i alt kr. til formålet. De kr. kom fra den samfundsmæssige pulje vedrørende reformationsjubilæet (se afsnit 6.2.), og de resterende kr. fra Undervisningsministeriet. Udvalget var sammensat af medlemmer fra reformationssekretariatet fra henholdsvis Kirkeministeriet og Nationalmuseet, to personer fra Undervisningsministeriet og en fra Folkekirkens Skoletjeneste samt folkekirkens teologiske rådgiver vedrørende Reformationsjubilæet, Karsten Nissen. Der blev formuleret tre opgavespørgsmål målrettet henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling og med hver sin præmie: Præmien til indskolingen var en klassefest med pizza

39 og sodavand, hvor Sigurd Barrett underholdt med sin Lyt til Luther - forestilling. Præmien til mellemtrinnet var et arrangement med Store Nørd fra DR s Ramasjang, og præmien til udskolingen var en 2-dages-tur til Wittenberg. Side 39 Der indkom 130 film størst antal bidrag kom fra henholdsvis mellemtrin og udskoling og der blev fundet tre vindere. Til det formål havde konkurrenceudvalget fået fire personer med forskellig faglig baggrund til at være jury. Det var pianist Sigurd Barrett, journalist Anders Lund Madsen, tidligere direktør for filmskolen, Poul Nesgaard, og formand for religionslærerforeningen John Rydahl. Vinderne var helt tilfældigt bredt geografisk fordelt, hvilket udvalget var glad for. De samlede udgifter til konkurrencen beløb sig til kr ,00. Fotos: Anne Vad, Præsidiets sekretariat Billeder fra præmieoverrækkelsen, Skørping Skole Undervisningsmateriale I forbindelse med reformationsjubilæet støttede det daværende Ministerium for Børn, Undervisning og Ligestilling i 2016 fem undervisningsprojekter om reformationen med sammenlagt kr. Projekterne henvendte sig primært til grundskolens mellemtrin og udskoling, og formidlede reformationen og dens virkningshistorie gennem film, dogmeteater, websites og samtalesaloner.

40 04 Reformationsjubilæets indholdsmæssige rammer Side 40 Det ene projekt bar titlen Re:formation Det blev til med Folkekirkens Skoletjeneste, København og Frederiksberg, som initiativtager. Re:formation var et landsdækkende projekt, hvor eleverne skulle lære om og reflektere over, hvorfor reformationen opstod, hvordan den foregik, og hvilken betydning reformationen har og har haft for kirke, kultur og samfund i Danmark. Projektet henvendte sig til 5. og 6. klassetrin og var tværfagligt mellem kristendomskundskab, historie og dansk. Et andet støttet projekt hed Fra reformationen til i dag fra almuesamfund til aktivt medborgerskab i et moderne demokrati. Det var initieret af Professionshøjskolen Lillebælt, UC Lillebælt, EVU m.fl. Formålet med projektet var at skabe forståelse af historiens sammenhæng med det samfund, vi kender i dag. Eleverne skulle lære at se og trække linjer fra tiden før reformationen, over renæssancen og oplysningstiden frem til det aktive demokrati, de selv snart skal tage del i. Dermed ville eleverne lære, at de er historieskabte, og også lære at forstå betydningen af at være historieskabende for fremtiden. Målgruppen var elever i udskolingens ældste klasser. Et tredje projekt var Reformationen hvad betyder den for dig? - initieret af Tænketanken You Globe. Projektet sigtede mod at give eleverne indsigt i den del af kristendommens historie, der omhandler reformationen og nyere tid. Eleverne skulle tilegne sig viden om de historiske aspekter af reformationen og reflektere over og debattere deres eget familieliv, opdragelse og opfattelse af kønsroller i en reformationshistorisk ramme. Projektet henvendte sig til udskolingen i faget kristendomskundskab. Lutheriet, med Copenhagen Film & TV ApS som bagmand, blev også tildelt støtte. Lutheriet gav eleverne en forståelse af, hvordan reformationen for 500 år siden satte varige aftryk i Folkekirken og i danskerne. Dermed bidrog materialet til en forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen. Projektet udvikledes til faget kristendomskundskab på 7-9 klassetrin. Københavns Universitet ansøgte og fik midler til projektet Frederik III Reformationens idealer? Projektet formidlede et tværfagligt forskningsprojekt, der omhandler Frederik III som europæisk prins. I projektet analyseredes Frederik III s regering som direkte udtryk for Reformationens program omsat i politisk-teologiske principper, og de institutioner, der fokuseredes på i projektet, viser, hvordan disse principper kommer til udtryk i institutioner og bygninger, som vi stadig har spor af i nutidens Danmark. Målgruppen var 7-9 klasse.

41 Udlodningsmidlerne er en del af overskuddet fra Danske Spil og Det Danske Klasselotteri. Puljen har til formål at støtte aktiviteter og nye tiltag inden for undervisningsområdet gennem projekttilskud. Side 41 Animationsfilm For at fange den unge generation af befolkningen med formidling om reformationen og dens betydning, besluttede kommunikationsgruppen (se afsnit 5) på vegne af Præsidiet i 2016 at få udarbejdet små animationsfilm. Formålet var at få skabt en anderledes fortælling om reformationen, som applerede til de unge. Filmene skulle fange de unges opmærksomhed gennem brug af humor og skæve vinkler og samtidig oplyse sagligt om reformationen og reformationsjubilæet. Kommunikationsgruppen indledte - efter en tilbudsrunde - et samarbejde med to produktionsselskaber, Kadaver og Holy Truffle. Kadavers kampagne hed Luther på moderne dansk, hvor Luthers teser blev oversat af forskellige karaktertyper til moderne ungt sprogbrug til de unge. Den primære målgruppe var aldersgruppen de årige. Kampagnen blev offentliggjort via Facebook, YouTube, Instagram og på Præsidiets hjemmeside i januar og februar måned Især introduktionsfilmen til de i alt 13 små film fik en del kritik i pressen og andre steder, da man mente, at sprogbrugen hos karaktererne, der sås som stereotyper, var stødende. Dette blev imødegået ved at rette op på det i de efterfølgende film. Blandt målgruppen fik filmene en positiv modtagelse og blev set af ca unge ligesom omkring 2000 unge efterfølgende fulgte reformationsjubilæets Facebookside. Midlerne til de 13 film inkl. annoncering, som kostede i alt kr. excl. moms, blev finansieret af den samfundsrelaterede pulje til reformationsjubilæet (se herom i afsnit 6.2).

42 04 Reformationsjubilæets indholdsmæssige rammer Side 42 Alle 13 animationsfilm kan ses via dette link: Produktionsselskabet Holy Truffle s kampagne hed LutherLike, på dansk Gør Luther hip. I kampagnen fik YouTuberen Mathias Obdrup stillet opgaven at gøre Luther hip. Samtidig med, at han blev stylet som Luther, formidlede han reformationens historie og budskaber på en underholdende måde. Kampagnen blev lanceret i april måned 2017 og bestod af i alt 3 videoer samt en musikrap-video. Målgruppen for kampagnen var de årige. Kampagnen blev positivt modtaget. I alt personer har set videoerne på enten Præsidiets Facebookside eller på Mathias Obdrups egen Facebookside. Kommunikationsgruppen besluttede at afvikle endnu en kampagne i efteråret 2017, som byggede videre på Mathias Obdrups idé om at gøre Luther hip. Kampagnen, som bestod af en huskevideo og en quiz, blev afviklet i september Mathias Obdrup er hovedpersonen i huskevideoen, hvor han guider de unge til at lære at huske reformationens vigtigste begivenheder. For at skabe en rød tråd til de foregående LutherLike-videoer med Mathias Obdrup, er videoen optaget i samme kirke, og Mathias er iført samme Lutherhat og kåbe. Videoen understøttes med grafikker, der illustrerer de associationer, som Mathias nævner. Huskevideoen bliver fulgt op med en videoquiz. Både huskevideo og quiz blev en stor succes. Huskevideoen nåede ud til personer og havde visninger, og quizzen nåede ud til personer med visninger. Prisen for de to kampagner, som inkluderede konceptudvikling, videoproduktion, kickstartkampagne og PR-plan, udgjorde i alt kr. excl. moms, som blev finansieret af den samfundsrelaterede pulje til reformationsjubilæet, se herom i afsnit 6.2. Alle film kan ses her:

43 4.3 Lokale folkelige og folkekirkelige aktiviteter Side 43 De folkekirkelige aktiviteter Da Den danske Kirke i 1536 blev evangelisk-luthersk, skete der også store omvæltninger samfundsmæssigt. Med Kirkeordinansen i 1537 (på latin) og 1539 (på dansk) reformerede Kong Christian den 3. med Johannes Bugenhagens hjælp ikke blot kirken, men også for eksempel skolerne og fattigforsorgen i Danmark. Derfor har reformationsjubilæet, og med rette, ikke kun været en kirkelig, men i meget høj grad også en samfundsmæssig begivenhed. Da Martin Luther i slutningen af oktober måned 1517 offentliggjorde sine 95 teser imod afladen, var hans ærinde dog teologisk, og livet igennem opfattede han vedblivende sig selv som sjælesørger, forkynder, teolog og professor. Folkekirken bærer navnet evangelisk-luthersk, og dens bekendelsesgrundlag omfatter Den Augsburgske Bekendelse og Martin Luthers Lille Katekismus. Derfor iværksatte folkekirkens stifter, provstier og sogne, samt en række folkekirkelige organisationer, i årene op til Reformationsjubilæet i 2017 en lang række aktiviteter. Fælles folkekirkelige aktiviteter Som tidligere nævnt blev Slotskirken i Wittenberg efter en gennemgribende istandsættelse genåbnet ved en festgudstjeneste søndag den 2. oktober I forbindelse med gudstjenesten indviede man et nyt antependium til kirken, designet og udført af Dronning Margrethe den 2. Der var i Wittenberg stor glæde over denne gave fra Danmark og det Danske Kongehus. Antependiet vil, som tidligere skrevet, kunne ses jul og pinse samt Reformationssøndagen, der i de tyske evangeliske kirker markeres hvert år den sidste søndag i oktober. Den fælles folkekirkelige fejring af reformationsjubilæet fandt sted ved en festgudstjeneste Pinsedag den 4. juni 2017 i Haderslev Domkirke, se herom i afsnit Folkekirkens biskopper opfordrede alle sogne til at markere reformationsjubilæet enten søndag den 29. oktober eller på selve jubilæumsdagen tirsdag den 31. oktober. Samtidig opfordrede man til, at aftenringningen tirsdag den 31. oktober blev udvidet til et kvarter for at markere reformationsjubilæet. I dagene den 1. december til den 3. december 2017 klingede jubilæumsåret ud med tre økumeniske arrangementer. Som indbydere stod Folkekirkens biskopper, biskoppen for

44 04 Reformationsjubilæets indholdsmæssige rammer Side 44 den Katolske Kirke i Danmark og Danske Kirkers Råd i samarbejde med Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet. Fredag den 1. december afholdtes et seminar på Københavns Universitets Teologiske Fakultet med emnet Revolutionen, der blev til en 500- årig bevægelse. Er Reformationen et adskillende eller samlende princip? Lørdag den 2. september indbød man til et seminar i Sankt Andreas Kirke, København over emnet Reformation som bevægelse hvilke veje skal vi gå? Og første søndag i advent, den 3. december, afholdtes en økumenisk gudstjeneste i Vor Frue Kirke, København. Aktiviteter i Folkekirkens stifter Alle ti stifter i Folkekirken havde i årene op til reformationsåret 2017 nedsat udvalg vedrørende Reformationsjubilæet, og i alle stifter arrangerede disse udvalg reformationsgudstjenester, koncerter og foredrag samt en række andre begivenheder. På jubilæumsdagen tirsdag den 31. oktober om eftermiddagen prædikede biskopperne ved gudstjenester i domkirkerne. Stifternes udvalg vedrørende reformationsjubilæet samarbejdede med Kristeligt Dagblad om udgivelsen af magasinet Reformationen 500 år, som var vedlagt avisen fredag den 6. januar, og som viste sig velegnet til studiekredsmateriale. Magasinet kan derfor købes separat, og foreligger desuden i en digital udgave. Det er ikke muligt at nævne alle stifternes aktiviteter, derfor blot et udvalg: I Haderslev og Ribe Stifter afholdtes der store og velbesøgte folkemøder. I Haderslev fredag, den 2. juni i samarbejde med Haderslev Kommune, og i Ribe den oktober i samarbejde med borgmestrene i Ribe Stift. Begge folkemøder havde et righoldigt og ambitiøst program, der i de pågældende dage satte reformationens mange aspekter på dagsordenen i de to stiftsbyer. I Viborg Stift havde man i dagene 28. februar 2. marts besøg af reformationsstafetten, hvilket er den danske betegnelse for den tyske reformationsbus Stationenwege, som besøgte en række reformationsbyer rundt omkring i Europa. I forbindelse med besøget afholdtes gudstjenester og koncerter samt et program for skolebørn, der også omfattede besøg i domkirken. Fyens Stift havde en signaturbegivenhed hver måned jubilæumsåret igennem, blandt andet træplantninger rundt omkring i sognene, produktion af brevkort med korte Luther-citater, Kirkens Døgn den september 2017 og et salmesangsprojekt i skolerne. Også Roskilde Stift opfordrede sognene til at plante træer.

45 Et andet markant arrangement i Roskilde stift var en konference om reformationen som broen over Øresund. Den blev afholdt fredag den 1. september 2017 på Roskilde Universitets Center, og samlede knap et hundrede forskere, studerende, præster og lægfolk fra begge sider af det Øresund. Side 45 I Aalborg Stift markeredes reformationsjubilæet blandt andet med en række gudstjenester rundt omkring i stiftet, udgivelse af en bog om reformationen i Nordjylland, samt et skole-kirke samarbejde om Luther og reformationen. Aarhus stift lagde mange kræfter i produktion og opstilling af info-tavler i det offentlige rum og i et Road show om reformationen til gymnasier i stiftet. Aktiviteterne kulminerede med den store event Rethink Reformation i og omkring Aarhus Domkirke på jubilæumsdagen tirsdag den 31. oktober. Helsingør Stift havde valgt Skibby-Krøniken som konfirmandevent 2017, og stiftet udarbejdede studiekredsmateriale over de centrale lutherske begreber sola scriptura, sola fide og sola gratia. Københavns Stift indbød til en række foredrag med reformationen som gennemgående tema, og søndag den 29.oktober afholdt man reformationsfest på Vesterbro. Lolland-Falster Stift indbød i januar måned 2017 til Fadervormeditationer i anledning af reformationsjubilæet og til en række foredrag, gudstjenester og koncerter. Provstier, sogne og de folkekirkelige skoletjenester I så godt som alle folkekirkens provstier og sogne er reformationsjubilæet blevet markeret ved foredrag, koncerter og teaterforestillinger. Også de folkekirkelige skoletjenester har udarbejdet undervisningsmaterialer og har gennemført projekter i samarbejde med skolerne i relation til reformationsjubilæet. Folkekirkelige organisationer og øvrige aktører Forlagsgruppen Lohse, der er tilknyttet Indre Mission, har udgivet ni titler i anledning af reformationsjubilæet. Desuden har Indre Missions Tidende og ungdomsmagasinet Geist haft løbende artikler om reformationen, ligesom Indre Mission har oprettet en hjemmeside Luther500.dk. Folkekirkens Ungdomskor har i forbindelse med det store projekt Luther-rosen udgivet salmebog med nye salmer, en melodisamling, hæfte med ny kormusik og en antologi af salmedigtere og komponister.

46 04 Reformationsjubilæets indholdsmæssige rammer Side 46 Folkekirkens Nødhjælp iværksatte projektet Plant et træ i Myanmar. Danmission har i samarbejde med Dansk Missionsråd, Bibelselskabet og Kirkefondet og folkekirkens stifter gennemført projektet Skriftens stemmer, hvor gæster fra andre dele af verden, der rejste to og to, har delt en bibeltekst med danske menigheder ved sogneaftner, prædikenværksteder og præstekonventer. Hensigten med projektet var, på tværs af forskellige kulturelle baggrunde og teologiske tradition, at kunne læse i Bibelen sammen. KFUM og KFUK i Danmark har arrangeret studietur for unge til Wittenberg i sommeren 2017, og har gennemført et program særligt målrettet ungdoms- og efterskolerne. De tre museer Haderslev Museum, Skovgaardmuseet i Viborg og Nyborg Museum gik sammen om en udstilling, der viste reformationen fra oven (Haderslev), fra neden (Viborg) og fra slotsbyen (Nyborg). I samarbejde med Kristeligt Dagblads Forlag har Præsidiet taget initiativ til udgivelse af bogen En åben dør, som ingen kan lukke, der sætter fokus på reformationens betydning i nyere dansk kirkekunst (se afsnit 5.5.) Forlaget Eksistensen har udgivet en lang række bøger i anledning af reformationsjubilæet. Bibelselskabet udgiver reformationsromanen De tre storme, skrevet af forfatteren Maria Helleberg. I øvrigt henvises til de mange projekter bagerst i afrapporteringen, som har modtaget støtte igennem bevillingen fra Folkekirkens Fællesfond til aktiviteter i forbindelse med reformationsjubilæet. 4.4 Landsdækkende folkeoplysende projekt Folkeuniversitetet i Aarhus som national operatør De udfordringer, som Præsidiet mødte undervejs udover de økonomiske, har især drejet sig om at få bredt kendskabet om reformationen ud til hele Danmarks befolkning også til børn og unge. Præsidiet for Reformationsjubilæet 2017 havde ikke selv kapacitet til at løfte denne opgave, men ville gerne indlede et samarbejde med en operatør, som kunne planlægge og stå for en landsdækkende folkeoplysningskampagne. Indsatsen skulle tilgodese at formidle jubilæet

47 og delagtiggøre den danske befolkning bredt. Præsidiet indsendte derfor i august 2015 en ansøgning til A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal i håbet om at opnå midler til at markere denne folkeoplysende indsats. Side 47 Præsidiet havde på tidspunktet for ansøgningen til Fonden modtaget en række ansøgninger fra initiativtagere rundt om i landet, som ønskede støtte til at udmønte konkrete initiativer. Præsidiet behandlede de 15 indsendte projekter, som herefter indgik i den samlede ansøgning til A.P. Møller Fonden med en samlet ansøgningssum på i alt kr. Det var derfor en stor glæde for Præsidiet, da A.P. Møller Fonden i november måned 2015 meddelte, at Fonden ville bevilge i alt 7,4 mio. kr. til reformationsjubilæet. Af bevillingen var de 7 mio. kr. øremærket en folkeoplysningsindsats. Fonden udpegede i forbindelse med bevillingen Folkeuniversitetet i Aarhus til at være national operatør på denne indsats. De resterende kr. af bevillingen var målrettet et af de konkrete initiativer, som omhandlede reformationsudstillingen på Det Kongelige Bibliotek, se afsnit Folkeuniversitetet arrangerede en række aktiviteter, der var bredt tilgængelige og debatskabende, som afsæt for en aktuel diskussion af, hvad den protestantiske arv har betydet for samfundet og for det enkelte menneske i dag. Præsidiet har været ovenud tilfreds med den indsats, der blev ydet fra Folkeuniversitetets side under ledelse af Folkeuniversitetet i Aarhus. Antallet af arrangementer så vel som deltagere var væsentlig større, end der var stipuleret fra projektets start, og den brede geografiske og store folkelige inddragelse var yderst tilfredsstillende og bidrog i høj grad til at opfylde Præsidiets målsætninger med reformationsmarkeringen. Styregruppen vedrørende folkeoplysningsindsatsen I forbindelse med, at Folkeuniversitetet blev udpeget som national operatør, nedsatte Præsidiet en styregruppe, hvis opgave var at føre tilsyn med at indsatsen fra Folkeuniversitetets side hang sammen med Præsidiets visioner.

48 04 Reformationsjubilæets indholdsmæssige rammer Side 48 Styregruppen fik følgende sammensætning: Professor dr. scient. Jens Oddershede, formand for Præsidiet og for styregruppen Departementschef Christian Dons Christensen, Kirkeministeriet Biskop emeritus Karsten Nissen, folkekirkens teologiske rådgiver vedrørende Reformationsjubilæet Billedkunst Maja Lisa Engelhardt, medlem af Præsidiet for Reformationsjubilæet Direktør Johannes Riis, Gyldendal, medlem af Præsidiet for Reformationsjubilæet Rektor Sten Tiedemann, Folkeuniversitetet i Arhus Sekretarietet bestod af: Festivalchef Hanne Lundgreen Nielsen, Folkeuniversitetet i Aarhus Projektleder Anne Engedal, Folkeunivesitetet i Aarhus Akademisk medarbejder Anne Vad, Kirkeministeriet Afdelingsleder Lone Klixbüll, Kirkeministeriet Styregruppen har afholdt i alt 5 møder i perioden fra den 4. april 2016 til den 11. december Folkeuniversitets folkeoplysende projekt, hvis samlede budget, som nævnt ovenfor, var på 7 mio. kr., var opdelt i følgende 5 delprojekter: Moderne teseudvikling samtalesaloner i hele landet Reformationen i ungdomsuddannelserne Forskerturné og folkeoplysninger til 1/3 af danskerne Reformationen Live Historisk Talkshow med Luther Folkeuniversitets afrapportering vedrørende det landsdækkende folkeoplysende projekt vedlægges som bilag, hvor der henvises til for yderligere information om de enkelte projekter. 4.5 Nationale markeringer Foruden de lokale folkelige og folkekirkelige aktiviteter fandt der også større nationale arrangementer sted.

49 4.5.1 Den folkekirkelige fejring pinsesøndag den 4. juni i Haderslev Domkirke Side 49 Den officielle fælles folkekirkelige fejring af reformationsjubilæet fandt sted ved en festgudstjeneste Pinsedag den 4. juni 2017 i Haderslev Domkirke. Efter indbydelse fra Folkekirkens biskopper deltog Dronningen, statsministeren, en række ministre samt mange repræsentanter for det officielle Danmark i øvrigt i gudstjenesten sammen med biskopper og andre repræsentanter fra danske, tyske og nordiske kirker. I indgangsprocessionen deltog, foruden folkekirkens biskopper, stiftsrådsrepræsentanter og biskopper fra de tyske og nordiske lutherske kirker, også biskopperne for Den Katolske Kirke og Metodistkirken i Danmark, ligesom der var repræsentation fra Den Reformerte Menighed i Fredericia. I koret sad en repræsentant for de muslimske trossamfund i Danmark, samt overrabbineren for synagogen i København. Efter gudstjenesten var kirkeministeren vært ved en reception på Harmonien i Haderslev. Foto: Irene Sydow Andersen, Haderslev stift Foto: Lene Esthave, Haderslev Stift

50 04 Reformationsjubilæets indholdsmæssige rammer Side Københavns Domkirkes fælleskirkelige fejring af Reformationen Repræsentanter fra en række kirkesamfund i Danmark medvirkede, da Københavns Domkirke søndag den 3. december 2017 afholdt officiel økumenisk fejring af reformationen i en stort anlagt festgudstjeneste. Foruden biskop Peter Skov-Jakobsen og domprovst Anders Gadegaard medvirkede den katolske biskop Czeslaw Kozon, Ole Lundegaard fra Baptistkirken og Jørgen Thaarup fra Metodistkirken. Københavns Drengekor og domorganist Hanne Kuhlmann stod for den musikalske side, og Kronprinsparret var tilstede og repræsenterede Kongehuset. Med denne fælleskirkelige fejring af reformationen ønsker vi at markere, at Luthers indsigter blev til glæde for mange kirkesamfund ikke kun for den kirke, der kalder sig luthersk, sagde domprovst Anders Gadegaard, der glædede sig over, at samarbejdet mellem kirkesamfundene i Danmark strækker sig lige fra de ortodokse over katolikkerne til stort set alle afskygninger af de protestantiske kirker. Den katolske kirke fejrer naturligvis ikke selve kirkesplittelsen, men det faktum, at også for dem blev reformationen en øjenåbner, som bidrog til selvbesindelse og ny afklaring. Læren om retfærdiggørelse ved tro, som i århundreder er blevet betragtet som den store anstødssten i forholdet mellem katolikker og protestanter, er man i dag faktisk enige om, sagde Anders Gadegaard Ceremoniel begivenhed i Landstingssalen den 31. oktober 2017 Folketinget var vært for en officiel fejring af reformationsjubilæet på jubilæumsdagen den 31. oktober Den officielle ceremoni, som havde fokus på den samfundsrelaterede del af jubilæet, foregik i Landstingssalen på Christiansborg. Kongefamilien og det officielle Danmark var inviteret med samt for jubilæet centrale aktører, og der var taler ved folketingets formand, Hendes Majestæt Dronningen og statsministeren. Dronningen i sin egenskab af protektor for reformationsjubilæet. Ind imellem talerne var der musikalske indslag ved dansk Salmeduo, den færøske sanger Teitur og Herning Kirkes Drengekor.

51 Folketingets egen tv-station transmitterede begivenheden, som stadig kan ses på deres hjemmeside. Desuden kan man på dette link se programmet for begivenheden. Side 51 Ceremoniens indhold blev planlagt i et samarbejde mellem Folketingets administration, Statsministeriet, Hoffet og sekretariatet for Præsidiet vedrørende Reformationsjubilæet Efterfølgende var gæsterne inviteret til reception i vandrehallen, og en del af gæsterne var på visit hos den kongelige familie i Samtaleværelset på Christiansborg. Fotos: Fotograf Ty Stange Officiel fejring af reformationsjubilæet i Landstingssalen

52 04 Reformationsjubilæets indholdsmæssige rammer Side Koncertforestilling i DR Koncertsalen den 31. oktober 2017 DR var vært for en festkoncert i DR Koncertsal om aftenen den 31. oktober Koncerten var udformet som en koncertfortælling, hvor reformationens historie blev fortalt, visualiseret og demonstreret musikalsk ved skuespiller Birgitte Hjorth Sørensen, DR symfoniorkestret, DR Koncertkor, DR VokalEnsemblet, musikeren Poul Høxbro, der skabte en middelalderstemning med spil på tromme og fløjte samt flere andre. TV-seere og radiolyttere kunne også følge med, da koncerten blev transmitteret på DRK samt i radioen. Her kunne de følge den musikalske rejse ind i en fortælling om tro i et tidløst luthersk univers med musik af blandt andre Bach, Wagner og Poulenc. Koncertfortællingen blev overværet af den kongelige familie, det officielle Danmark samt en lang række gæster med forbindelse til reformationsjubilæets aktiviteter. Billetter til de resterende pladser blev sat i frit salg for at imødekomme interesserede publikummer udefra. Der var ca gæster i alt. Præsidiet for Reformationsjubilæet har haft et samarbejde med DR om denne festaften, og været behjælpelige med forskelligt af indholdsmæssigt, teologisk og praktisk art, idet DR har haft frie hænder til at vælge den form og det udtryk, som aftenen fik (koncertfortællingen).

53 DR s øvrige dækning af reformationsjubilæet Udover koncertfortællingen på jubilæumsdagen markerede DR også på anden vis reformationsjubilæet. Op til jubilæumsdagen sendte DR den tyske serie Vores foranderlige verden om Reformationen og dens betydning i dag. På DRTV kunne man følge DR s tema om Reformationen, hvor bl.a. serien 1000 års tro blev vist. Også dramaserien Herrens veje med Adam Price som manuskriptforfatter, som blev vist primetime søndag aften i efteråret 2017, havde Reformationen som emne. Serien om Danmarkshistorien havde ligeledes et afsnit om Reformationen. Endelig bragte DR lørdag den 28. oktober 2017 et stort interview med Hendes Majestæt Dronningen om hendes tro, Dronningens røde tråd. I programmet gav hun sit perspektiv på reformationen og fortalte om sin egen tro og om det, der sker i de store kirkerum. Programmet blev i de følgende dage fulgt op på både dr.dk og på P1, hvor værten Christoffer Emil Bruun tog udgangspunkt i Dronningens tanker om reformationen, og hvor både eksperter og lyttere perspektiverede hendes tanker. Side 53 DR Skole havde publiceret et tema til elever i 4. og 6. klasse om reformationen i samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste, som alle lærere frit kunne anvende i undervisningen. Læs mere om undervisningsmaterialet her:

54 Side 54

55 05 Kommunikation For at intensivere kommunikationsindsatsen blev der i slutningen af 2015 nedsat en kommunikationsgruppe, som blev forankret i Kirkeministeriet. Dette skete samtidig med, at Folkeuniversitetet i Aarhus blev udpeget som national operatør på folkeoplysningsindsatsen. Side 55 Kommunikationsgruppen, som har bestået af repræsentanter for Kirkeministeriet, Kulturministeriet (Nationalmuseet), Undervisningsministeriet, repræsentanter for Præsidiet, en repræsentant for Folkekirken.dk (Den danske Folkekirkes officielle hjemmeside) samt repræsentanter for Folkeuniversitetet i Aarhus, har i perioden 29. januar 2016 til den 10. november 2017 afholdt i alt 10 møder. Møderne har været afholdt i Kirkeministeriet, og der er udarbejdet referat af alle møder, som er opbevaret i Kirkeministeriets dokumentarkiv. Kommunikationsgruppens opgaver Kommunikationsgruppen har beskæftiget sig med forskellige emner, heriblandt elektroniske medier herunder hjemmesidens synlighed i forhold til brugere og borgere, arrangementskalenderen, kommunikation til den yngre målgruppe i form af sociale medier, film, podcast mv., men også om pressedækning og markedsføring af jubilæet. Kommunikationsgruppens sammensætning Kommunikationsgruppen havde følgende sammensætning: Jens Oddershede, formand for Præsidiet og for kommunikationsgruppen Christian Dons Christensen, departementschef Kirkeministeriet Karsten Nissen, biskop emeritus og folkekirkens teologiske rådgiver vedrørende reformationsjubilæet Tatjana Kandel, repertoire- og planlægningschef, DR samt medlem af Præsidiet for reformationsjubilæet 2017 Ellen Aagaard Petersen, redaktør for Folkekirken.dk Liselotte Uhrenholt, læringskonsulent, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Henrik Borck Larsen, specialkonsulent og koordinator for EMU-portalen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Martin Faurholt, reformationsredaktør for EMU-teamet, Styrelsen for Kvalitet og Undervisning Mads Schear Mikkelsen, sekretariatschef, Nationalmuseet Ane Signe Green, akademisk medarbejder og webredaktør, Nationalmuseet Sten Tiedemann, rektor for Folkeuniversitetet i Aarhus Hanne Lundgreen Nielsen, festivalchef, Folkeuniversitetet i Aarhus Anne Engedal, projektleder, Folkeuniversitetet i Aarhus Simon Ankjær Andersen, presserådgiver, Kirkeministeriet Marta Villaro Lassen Krüger, kommunikationsmedarbejder, Kirkeministeriet Lone Klixbüll, afdelingsleder, Kirkeministeriet Anne Vad, akademisk medarbejder, Kirkeministeriet Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen, studentermedhjælp, Kirkeministeriet

56 05 Kommunikation Side Elektroniske medier Hjemmeside For at være sikker på, at kunne få et relevant domænenavn til hjemmesiden besluttede Kirkeministeriet allerede i juni måned 2009 at reservere domænenavnet Luther2017.dk. Domænenavnet var inaktivt, indtil Kirkeministeriet i januar 2012 indgik kontrakt med Nationalmuseet om at drive og være redaktør af hjemmesiden. Alle udgifter i forbindelse med hjemmesiden er afholdt af Kirkeministeriet. Beslutninger om hjemmesidens indhold er sket i et tæt samarbejde mellem Præsidiet, Nationalmuseet og Præsidiets sekretariat. Hjemmesiden blev lanceret i 2014 med den hensigt at være en af de centrale platforme for vidensdeling, kommunikation og formidling af jubilæet. I 2015 blev sitet re-designet og opdateret teknisk, således at sitet blev responsivt 2. Sitet blev seo-optimeret 3, og der blev ligeledes gjort en indsats for at forbedre brugeroplevelsen. I slutningen af 2016 blev en oversættelse af sitet til engelsk og tysk publiceret. Al oversættelse til tysk er blevet forestået af professor, emeritus, Eberhard Harbsmeier Målgruppen har været borgere med interesse for reformationen og Martin Luther samt generel interesse for historie, samfund, kirke og kultur. Samtidig har sitet i høj grad henvendt sig til samarbejdspartnere, forskere, pressen og aktører der har arbejdet med reformationsjubilæet i diverse kontakter. En af hjemmesidens centrale funktioner har været at fungere som et samlet kalender-overblik over de mange offentlige arrangementer, der har været i anledning af jubilæet. Til det blev oprettet en åben kalender, hvor alle arrangementsarrangører via en formular har kunnet tilmelde deres relevante arrangementer. På grund af et stort antal arrangementer, blev kalenderens brugerflade optimeret i begyndelsen af Ved jubilæumsårets afslutning var der 1050 tilmeldte arrangementer i kalenderen. Det samlede besøgstal for Luther2017.dk har i jubilæumsåret 2017 været , der har været sidevisninger og den gennemsnitlige sessionsvarighed har været 02:24. 2 Et responsivt design på hjemmesiden betyder, at webdesignet tilpasser sig automatisk til den platform, det bliver vist på. Det vil sige, at hjemmesiden tager sig godt ud og er brugervenlig på både smartphone, tablet og computer. 3 SEO betyder at gøre hjemmesiden så optimeret til både brugere og søgemaskiner, at de placerer den højt på så mange søgninger som muligt.

57 Side 57

58 05 Kommunikation Side 58 Folkekirken.dk Også Folkekirkens officielle hjemmeside, Folkekirken.dk, har været særdeles aktiv med at gøre opmærksom på reformationsjubilæet og havde, foruden at bidrage til at dele informationer fra Præsidiets hjemmeside, en særskilt side om reformationen på deres side. Her kunne man følge med i alt fra Luthers liv og tanker til historien om reformationen herunder andre reformatoriske hovedpersoner, ligesom man også kunne følge de mange arrangementer, som fandt sted rundt omkring i landet. Reformationssiden på Folkekirken.dk kan ses på dette link: Temaer om reformationen For at imødekomme ønsket om tilgængelig formidling af reformationens historie også tiltænkt undervisere på forskellige niveauer udarbejdede en forfattergruppe en større temasamling Temaer: Reformationen Gruppen var sammensat af forskere fra forskellige fag og forskningsinstitutioner. Lektor, ph.d. Bo Holm, Afdeling for Teologi, Aarhus Universitet, og professor MSO Anna Vind, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet skrev teksterne om Luther og Reformationens ideer. Lektor, dr. phil. Charlotte Appel, Afdeling for Historie og Klassiske studier, Aarhus Universitet og professor fil.dr. Hanne Sanders, Historiska institutionen, Lunds Universitet skrev om Reformationen og det danske samfund. Museumsinspektør, seniorforsker Hanne Kolind Poulsen, Statens Museum for Kunst var hovedforfatter til temaet Billeder og kunst. Lektor, ph.d. Sven Rune Havsteen, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet var medforfatter til temaet Sang og musik. Lektor, dr. phil. Charlotte Appel og lektor, ph.d. Bo Kristian Holm stod for redaktionen. De i alt 17 temaer var præsenteret med udvalgt visuelt materiale, og kan ses og downloades på hjemmesiden via dette link: Temasamlingen 1-16 ligger desuden som bilag til afrapporteringen. Afvikling af hjemmesiden Da hjemmesiden indeholder en væsentlig del af den samlede dokumentation for, hvordan Reformationsjubilæet 2017 blev afholdt, og der formentlig fortsat vil være interesse for at kunne se jubilæets temaer, vil hjemmesiden også i fremtiden kunne tilgås. Dog vil siden i løbet af 2018 blive bearbejdet til at være en afholdt begivenhed. På siden vil der blive gjort opmærksom på, at redaktion og opdatering er afsluttet. Alt nuværende indhold forbliver

59 på siden og vil kunne tilgås af fremtidens interessenter. Præsidiets samarbejdspartnere vil blive tilbudt dele af indholdet, hvis de er interesserede. I foråret 2018 vil der endvidere ske en arkivering af hjemmesiden på Det Kongelige Biblioteks Netarkiv. Dermed bliver hjemmesiden bevaret for eftertiden. Side Facebook For at øge synligheden og spore folks bevidsthed yderligere ind på reformationsjubilæet, besluttede man at etablere en Facebookside, som blev oprettet den 1. november 2016 og afviklet igen den 29. december Målsætning med Facebooksiden var: At øge kendskabet til reformationen og reformationsjubilæet 2017 og de arrangementer og projekter, der var sat i værk At skabe et rum for formidling af reformationen og Martin Luther som kulturel og historisk begivenhed i en nutidig kontekst At skabe et fællesskab, der forbandt og engagerede mennesker med interesse for reformationen, reformationsjubilæet, kirke, kunst, historie, religion, samfund og kultur At opnå øget trafik på hjemmesiden samt øget synlighed og kendskab til projekter, arrangementer og debatter generelt At være den centrale platform for vidensdeling af reformationsjubilæet på Facebook At være platform for eksponering af kampagner henvendt til de unge (13-24 årige). At opnå følgere Facebooksidens målgruppe, som også var dem, man aktivt valgte at målrette opslagene, var: Personer med interesse for reformationen, Luther og reformationsjubilæet. Personer med en generel interesse for kirke, kunst, historie, religion, samfund og kultur Unge mellem 13 og 24 år. Facebooksidens indholdsmæssige form var en kort tekst koblet op på fx en artikel, et arrangement, et projekt, en udgivelse eller andet, som der blev linket til. Profilbilledet til Facebooksiden var et billede af Luther, hvilket var med til at give siden personlighed og genkendelighed.

60 05 Kommunikation Side Der har fra begyndelsen været en overvejelse om at give hvert opslag plads. Det vil sige, at aktiviteten på siden er blevet doseret, så opslagene så at sige ikke spiste hinanden. Opslagene var således fordelt jævnt over hele Facebooksidens levetid. Måden dette praktisk blev organiseret på, var ud fra følgende parametre: Deadlines og aktualitet for det givende arrangement, projekt m.m. Geografisk spredning af arrangementerne. Spredning af forskellige typer af arrangementer og projekter. Vekselvirkning mellem mindre og større arrangementer Indholdsopslag med viden om Luther og reformationen, nyheder, facts mv. Opslag vedr. arrangementer og projekter har som udgangspunkt være forhåndsomtale af kommende begivenheder. En Facebooksides udbredelse er afhængig af likes, delinger m.m. Når brugerne deler siden med deres venner bliver den synlig i vennernes nyheds-feed. Kendskabet stiger derfor med flere delinger, kommentarer og likes. I forbindelse med kampagnerne henvendt til de unge var der særlig fokus på at kampagnerne opfordrede til interaktion, se afsnit Når personer med store netværk, liker, kommenterer og deler indhold, opnås flere likes, delinger og kommentarer. Mathias Obdrup var som hovedperson i LutherLike-kampagnen således med til at generere flere likes og kommentarer blandt de unge. Facebooksiden er løbende blevet evalueret i kommunikationsgruppen og i Præsidiet, og erfaringer blev brugt fremadrettet i forhold til annoncering, boost og valg af opslag. Der var i alt 456 opslag på Facebooksiden og ved Facebooksidens afvikling var der følgere og Synes godt om på siden. Målsætningen om Synes godt om blev derfor indfriet. Kulturminister og kirkeminister Mette Bock og undervisningsminister Merete Riisager var også aktive på Facebook med forskellige budskaber om reformationen i jubilæumsåret.

61 5.1.3 Twitter, Instagram, YouTube og Podcasts Side 61 Twitter Tilmeldingen til Twitter skete i juni Målgruppen var samfunds- og historieinteresserede samt nyhedsorienterede borgere, centrale aktører og samarbejdspartnere, kommunikations- og mediefolk samt meningsdannere. Indholdet på Twitter var at kommunikere og informere om reformationsjubilæet og Præsidiets arbejde, re-tweets af centrale aktører og samarbejdspartneres opslag, hvilket vil sige, at man aktivt deler andres relevante opslag, og inddrager artikler fra andre medier og tweets med historisk viden. Endvidere er der blevet live-tweetet fra jubilæets større begivenheder, fx indvielsen af H.M. Dronningens antependium i Slotskirken i Wittenberg den 2. oktober Fotos: Ane Signe Green, Præsidiets sekretariat

62 05 Kommunikation Side 62 Instagram Reformationsjubilæet gik også på Instagram. Oprettelsen fandt sted i december Målgruppen var historieinteresserede borgere, men også den yngre målgruppe var der fokus på. Indholdet på Instagram har været reformationens historie, med fokus på Martin Luther og hans tanker, formidlet gennem en playmobil-figur af Martin Luther. I et samarbejde med konfirmandholdet i Grundtvigs kirke har der været eksperimenteret med figuren for at opnå en samskabelse, der gik ud på, at forskellige aktører er sammen om initiativ og deltagelse. Her at få levendegjort playmobil-luther og sat den ind i forskellige nye sammenhænge. Instagram blev afviklet igen i forbindelse med jubilæets afslutning. Fotos: Ane Signe Green, Præsidiets sekretariat/@debedstekonfirmander i Grundtvigs Kirke

63 Youtube På YouTube har Præsidiet tilgængeliggjort de kampagnefilm, der er udviklet i forbindelse med jubilæet. Kampagnen Luther på moderne dansk, udviklet af produktionsselskabet Kadaver, og LutherLike, udviklet af bureauet Holy Truffle, har været lagt på YouTube. Læs om de to kampagner under afsnit Derudover har YouTube samlet og tilgængeliggjort film fra konkurrencen for grundskole og konfirmander samt appetizers fra kulturminister og kirkeminister Mette Bock og undervisningsminister Merete Riisager. Side 63 Præsidiets formand, Jens Oddershede og biskop emeritus, Karsten Nissen, Folkekirkens teologiske rådgiver vedrørende Reformationsjubilæet, udarbejdede en YouTube film om reformationen henvendt til skolebørn. Filmen kan ses her:

64 05 Kommunikation Side 64 Også mange andre initiativtagere udarbejdede film om reformationen. Bl.a. Folkeuniversitetet i Aarhus og Rather Homemade Productions. De lavede en kort film på 5 minutter om reformationen, som kan ses her: Podcasts For at formidle reformationen på en anden og mere brugervenlig måde for især den unge målgruppe indgik Præsidiet et samarbejde med podcastproducenterne Kongerækken. Det var Anders Olling og Hans Erik Havsteen, der i en frisk form med masser af dialog havde tilrettelagt serien. De producerede podcast-miniserien Reformationen i fire afsnit, som blev lagt på Luther2017.dk. Podcasten har også været tilgængelig på diverse podcast-platforme, podcast-apps og lignende. Podcasten blev lanceret 9. februar 2017, og havde indtil 31. december downloads. Antager man, at lytterne har hørt alle fire afsnit svarer det til, at omkring personer har hørt hele serien. Podcast-miniserien kan høres på dette link:

65 5.2 Folkemøde på Bornholm Reformationsjubilæet var repræsenteret ved Folkemødet på Bornholm i dagene fra den 15. juni til den 18. juni Jubilæumsrepræsentanterne, der var med, havde dog ikke en selvstændig stand, men deltog i et samarbejde med forskellige arrangører, herunder Folkekirken og Folkeuniversitetet i Aarhus, som havde jubilæet på deres program ved Folkemødet. Side 65 Præsidiets intention med folkemødet var, at være tilstede med emner om reformationen ved mange forskellige arrangementer og på forskellige stande for derigennem at være synlige og bredt repræsenteret. Nogle af de stande, der formidlede reformationstemaer, var Folkeuniversitetet i Aarhus stand, som i samarbejde med Folkekirken var repræsenteret med i alt 5 arrangementer, herunder samtalesaloner. Emnerne var så forskellige som Om moral og præstationssamfund ; Alt hvad du bør vide om Reformationen ; Om familieformer og kønsroller, og om Fællesskab og velfærdsstat. Disse arrangementer fandt sted forskellige steder i Allinge. Desuden var Folkeuniversitetet til stede med et arrangement Historiens vendepunkt 4 skarpe om Reformationen, som fandt sted på Aarhus Universitets forskningsskib, AURORA, i Allinge Havn. Alle arrangementerne var både vellykkede og velbesøgte. Også andre arrangører og politikere havde inddraget reformationsjubilæet i deres program eller tale. Bl.a. inddrog statsminister Lars Løkke Rasmussen jubilæet i sin åbningstale. Fotos: Søren Kjeldgaard, Folkeuniversitetet Aarhus

66 05 Kommunikation Side Buskampagne I slutningen af 2016 besluttede kommunikationsgruppen på vegne af Præsidiet at afvikle en buskampagne i forbindelse med jubilæet. Formålet med buskampagnen var primært at være tilstede med jubilæet i det offentlige rum. Der blev indhentet tilbud fra de to største leverandører af udendørskampagner AFA og Out Of Home Media. På baggrund af en vurdering af de indhentede tilbud blev det besluttet, at indgå aftale med Out Of Home Media. Første buskampagne blev afviklet i uge 3-6 (i alt 4 uger) i Busreklamen blev trykt på venstre side af busserne på i alt 100 busser. Busserne kørte i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Op til selve jubilæumsdagen den 31. oktober 2017 blev det besluttet at afvikle endnu en buskampagne. Også denne gang blev der indgået aftale med Out Of Home Media. Busserne kørte i uge igen i byerne København, Aarhus, Odense og Aalborg. Denne gang blev reklamen trykt på højre side af bussen med 2 reklamer på i alt 100 busser. De to buskampagner blev finansieret af den samfundsrelaterede pulje til reformationsjubilæet, se afsnit 6.2. De to kampagner kostede i alt ,- kr. excl. moms. Fotos: Out Of Home Media