By- og Miljøforvaltningen

Transkript

1 By- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Rosenkæret 39, 2860 Søborg Tlf.: Fax: E-post: Center for Døve Generatorvej 2A 2730 Herlev Påbud vedrørende afledning af spildevand fra vaskeriet, Center for Døve (Døves Vaskeri). Center for Døve er etableret på ejendommen i Center for Døve er en selvejende institution, som fungerer som beskyttet værksted for døve personer med yderligere handicap. En del af aktiviteterne på Center for Døve består af et vaskeri og det er spildevand fra denne aktivitet, der vil blive reguleret ved dette påbud. Vaskeriet vil i det efterfølgende blive benævnt Døves Vaskeri. Der har ikke tidligere været specielle vilkår til virksomhedens afledning af spildevand til offentlig kloak. Men på baggrund af målinger af spildevandet i 2002 og i 2003 vurderes det at spildevandet har højt ph og indeholder tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som kan påvirke kloaksystem og renseanlæg. Derfor påbydes nu vilkår for afledning af spildevand fra vask af tøj i henhold til 30 i Miljøbeskyttelseslovens 1 kapitel 4. Der vaskes ca. 415 ton tøj årligt, som fordeler sig på hhv. 10 % måtter og 90 % linned og fladt tøj fra private kunder samt daginstitutioner og skoler. Følgende materiale har ligget til grund for Gladsaxe Kommunes behandling af sagen: - Koordineret kortlægning af industri-, mønt- og fællesvaskerier samt forslag til regulering af industrivaskerier. Baggrundsrapport udarbejdet af DHI Institut for Vand og Miljø, maj 2001, for Lynettefællesskabet I/S. - Spildevandsundersøgelse i Mørkhøj Erhvervskvarter 2002 Materielgården, Oktobervej og Døves Vaskeri udarbejdet af DHI Institut for Vand og Miljø for Gladsaxe Kommune Materiale udleveret ved møde d. 5. maj Analyseresultater af spildevandsprøver modtaget d. 6. december Oplysninger fremsendt af Søren Kragh d. 25. februar og d. 26. april Kommentarer til den spildevandstekniske beskrivelse fremsendt 11. april Oplysningerne er sammenfattet i den spildevandstekniske beskrivelse, og miljøbelastningen er vurderet i den spildevandstekniske vurdering. 1 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 med senere ændringer. J. nr P19 Sag: 2006/

2 På det foreliggende grundlag påbyder Gladsaxe Kommune hermed vilkår for afledning af spildevand til det offentlige spildevandsanlæg fra virksomheden Center for Døve (Døves Vaskeri), Generatorvej 2A, 2730 Herlev, matr.nr. 7ea Mørkhøj. Tilladelsen meddeles i medfør af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4, 30, stk. 3 i Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, med senere ændringer, på de vilkår, der er angivet i denne spildevandstilladelse. Gladsaxe Kommune forbeholder sig ret til at ændre i vilkårene i denne tilladelse, hvis forhold i recipient, på renseanlæg, i kloaknet eller renere teknologi i branchen taler for det. Ved ejerskifte eller ophør af virksomheden bedes kommunen underrettes snarest. Forvarsling af dette påbud har været sendt til høring til de klageberettigede 29. september Fristen for bemærkninger til forvarslet blev sat til 13. oktober Eneste bemærkning kommunen har modtaget er, at Embedslægeinstitutionen fremover ikke ønsker at få tilsendt forvarsling af påbud, men kun endelige påbud skal fremsendes. Dette har kommunen noteret sig og vil således ikke fremover fremsende forvarsling af påbud til Embedslægeinstitutionen. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Miljøklagenævnet jf. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11. Klageberettigede er enhver, der har individuel væsentlig interesse i sagens udfald, samt de i miljøbeskyttelseslovens nævnte klageberettigede organisationer mv. i det omfang, de er klageberettigede i den konkrete sag. Eventuel klage skal stiles til Miljøklagenævnet og fremsendes gennem Gladsaxe Kommunes miljøafdeling. Klagen skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, det vil sige senest 26. januar Pga. juleferie er fristen forlænget. Kommunen sender derefter klagen videre til Miljøklagenævnet sammen med det materiale, som indgår i sagens bedømmelse. Denne afgørelse kan iht. Miljøbeskyttelseslovens 101 indbringes for domstolene. Ønskes afgørelsens gyldighed prøvet ved domstolene, skal sagen være fremlagt inden 6 måneder efter, at den endelige administrative afgørelse foreligger. Hvis De har spørgsmål til sagen, er De velkommen til at rette henvendelse til Miljøafdelingen, Claus Frydenlund på direkte telefonnr Med venlig hilsen Carsten Sølyst / Claus Frydenlund Følgende er blevet underrettet om spildevandstilladelsen: - Lynettefællesskabet I/S, Refshalevej 250, 1432 København K - Embedslægeinstitutionen for Københavns Amt, Islands Brygge 67, 2300 Kbh. S. - Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 1, Postboks 1228, 0900 Kbh. C - Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. Ø - Friluftsrådet Københavns Amt, v. Gunnar Brüsch, Bastkær 1, 2730 Smørum 2

3 3

4 Tilladelsesvilkår for afledning af vand fra vaskeprocesser hos Døves Vaskeri, Generatorvej 2A, 2730 Herlev 1. Generelt 1.1. I tilfælde af uheld, hvor der sker udslip af kemikalier til spildevandssystemet, skal Gladsaxe Kommunes miljøafdeling straks underrettes på tlf.nr De nødvendige afværgeforanstaltninger skal straks iværksættes. Hændelsesforløbet beskrives efterfølgende og rapporteres til Gladsaxe Kommune senest 14 dage efter, at det er foregået. 2. Indretning og drift 2.1. Kemiske stoffer og produkter, samt farligt affald skal opbevares, så der ikke er risiko for spild til kloak. Alle ibrugtagne beholdere (brudt emballage), som indeholder kemiske stoffer eller farligt affald, og som opbevares i rum med afløb til kloak, skal opbevares på en opsamlingsbakke. Opsamlingsbakken skal kunne rumme minimum et volumen svarende til den største beholder placeret på bakken. 3. Emissionskrav 3.1. Spildevandsmængden afledt fra vaskeprocesserne til offentlig kloak må højst være m 3 /år. Der skal foretages registrering af det årlige vandforbrug, som skal tilføres driftsjournalen Spildevandet fra brønd 24 og brønd 32 B (brøndenes placering fremgår af bilag 2) skal overholde følgende grænseværdier: Temperatur PH-værdi Maks. 50 C Min. 6,5 Maks. 9 For spildevandets ph accepteres spidsværdier til ph 4 og ph 10 i op til 10 % af tiden i løbet af en time Døves Vaskeri skal arbejde hen imod at overholde nedenstående målsætningsværdier, angivet som mg/kg indvejet tøj: mg/kg tøj 90 % Linned/fladt tøj 10 % måtter Målsætningsværdier Mineralsk Cd Cu Pb Zn LAS DEHP olie 179 0,054 1,8 1, ,5 0,125 Målsætningsværdierne udgør de emissionskrav, som Døves Vaskeri skal arbejde på at kunne overholde som bindende krav på sigt. Overskrides målsætningsværdierne, skal Døves Vaskeri undersøge mulighederne for at nedbringe belastningerne, jf. vilkår 5.9 og 8.2 4

5 4. Egenkontrol 4.1. Døves Vaskeri skal løbende føre driftsjournal over: 4.1.a. 4.1.b. 4.1.c. Antal kg vasket tekstil pr. måned inklusiv omvask fordelt på typer. Forbrug (m 3 ) pr. måned af vand, der anvendes i produktionen (vaskeprocesserne) Forbrug af kemikalier til vask og skyl registreret som kg kemiprodukt pr. måned. Forbruget af fokusstofferne (Kvarternære ammoniumforbindelser, natriumhypoklorit og parfume) skal beregnes ud fra forbruget af kemikalier Driftsjournaler samt kvitteringer for indkøbte produkter skal opbevares i mindst fem år og skal fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende Døves Vaskeri skal orientere Gladsaxe Kommune, hvis nye kemikalier tages i brug. 5. Prøvetagning 5.1. Der skal foretages 1 årligt prøvetagningsprogram på spildevandet fra vaskeriet, første gang januar eller februar måned Prøvetagningsprogrammet skal omfatte følgende: 5.1.a. Der skal udtages 5 flowproportionale døgnprøver pr. prøvetagningsprogram i samlebrønd (brønd 24), før dette blandes med overfladevand og sanitært spildevand. Døgnprøverne skal udtages i en prøvetagningsserie af 5 hverdage, og prøverne skal sammenblandes proportionalt med spildevandsmængden til én blandprøve. Blandprøven skal analyseres for følgende parametre: bly (Pb), cadmium (Cd), kobber (Cu), zink (Zn), LAS og DEHP. 5.1.b. Jævnt fordelt over prøvetagningsperioden af 5 hverdage skal der udtages 3 stikprøver fra en frit faldende vandstråle. De udtagne vandprøver skal analyseres for indhold af mineralsk olie. 5.1.c. ph og temperatur skal måles kontinuert under døgnprøvetagning ved prøvetagningsstedet i brønd 24. ph bestemmes ved metode DS I forbindelse med prøvetagning skal produktionen registreres i måleperioden. Registreringen skal foretages pr. prøvetagningsdøgn og omfatte vaskede mængder tekstil (fordelt på typer), samt vand- og kemikalieforbrug ved vaskeprocesserne Udtagning af spildevandsprøver skal foregå i perioder, hvor virksomhedens aktiviteter er repræsentative, dvs. når der er normal drift i vaskeriet. Prøvetagningsprogram skal foregå i januar-februar måned. Såfremt Døves Vaskeri har kendskab til, at aktiviteterne ikke er repræsentative i prøvetagningsperioden, skal kommunen straks underrettes derom Efter to på hinanden følgende års overholdelse af grænseværdier og målsætningsværdier for ovenstående stoffer reduceres prøvetagningsomfanget til, at der kun udtages prøver 1 gang hvert andet år med 5 flowproportionale hverdagsdøgnprøver, som angivet ovenfor. 5

6 5.5. Målsætningsværdier er fastsat for mineralsk olie, cadmium, kobber, bly, zink, LAS og DEHP, hvor enheden er mg/kg tøj. Analyseresultater for disse parametre, der angives med enheden mg/l i analyserapporter fra laboratoriet, skal omregnes til mg/kg tøj: mg/kg tøj = (konc. i mg/l * aktuelle afledte vandmængder i liter i prøveperioden) kg vasket tøj per prøveperiode 5.6. Prøvetagning og spildevandsanalyser skal udføres af et hertil akkrediteret uvildigt firma. Ved anvendelse af en ikke-akkrediteret analysemetode skal forslag til analysemetode fremsendes og godkendes af Gladsaxe Kommune Vilkår om analyseparametre og -metoder er sammenfattet i nedenstående skema Analyseparameter Analysemetode Bemærkning Bly DS 2211 el. ICP_MS (EPA 200.8:1991) Oplukning efter DS 259 Cadmium DS 2211 el. ICP_MS (EPA 200.8:1991) do. Kobber DS 263 el. ICP_MS (EPA 200.8:1991) do. Zink DS 263 el. ICP_MS (EPA 200.8:1991) do. LAS, DEHP, *) Ingen standardiseret metode Mineralsk olie Den af miljøstyrelsen anbefalede analysemetode for nærværende DS/R 208 modificeret. *) Analyseres som Slampakken (Miljøstyrelsen, 1997) modificeret til spildevandsprøver. For samtlige analysemetoder gælder, at de til enhver tid skal svare til de af Miljøstyrelsen anbefalede metoder Den anvendte analysemetode skal for hvert tungmetal maksimalt have en detektionsgrænse på: Bly Cadmium Kobber Zink 0,01 mg/l 0,0003 mg/l 0,01 mg/l 0,3 mg/l 5.9. Hvis målsætningsværdierne for udledning af tungmetaller og mineralsk olie overskrides, skal virksomheden senest en måned efter, at dette er konstateret, fremsende en redegørelse til Gladsaxe Kommunes miljøafdeling, som forklarer årsagen til overskridelsen. Redegørelsen skal også indeholde en handlingsplan for nedbringelse af belastningen Såfremt resultatet af egenkontrollen viser, at spildevandet overskrider de fastsatte grænseværdier (jf. vilkår 3.2 og/eller målsætningsværdierne for mineralsk olie, tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer (jf. vilkår 3.3)), kan Gladsaxe Kommune efter en konkret vurdering øge egenkontrolfrekvensen. Der skal være minimum 3 måneder i mellem hver prøvetagningsserie Udover det årlige prøvetagningsprogram med 5 flow-proportionale døgnprøver, skal virksomheden en gang om året i 3. kvartal foretage supplerende målinger af temperatur, ph og vandforbrug pr. kg vasket tøj. Målinger af temperatur og ph skal måles kontinuerligt i brønd 24 gennem en arbejdsdag, og vandforbruget pr. kg vasket tøj skal udregnes som gennemsnittet over en arbejdsdag Kommune kan på forlangende kræve, at der dokumenteres, at ph i brønd 32 B ligger inden for det tilladte interval, mens dampkedelen afkalkes. 6

7 6. Redegørelser og handlingsplaner 6.1. Døves Vaskeri skal senest den 1. maj 2007 fremsende en handlingsplan med forslag til, hvordan ph i brønd 24 kan neutraliseres, således at ph af det afledte spildevand ligger inden for det tilladte interval jf. vilkår Døves Vaskeri skal kortlægge fokusstofferne natriumhypoklorit, kvarternære ammoniumforbindelser og parfume og skal senest 1. maj 2007 opstille en handlingsplan for: 6.2.a. 6.2.b. hvordan virksomheden vil erstatte de anvendte fokusstoffer og dokumentere, at fokusstofferne ikke erstattes af nye A og B stoffer (ovennævnte fokusstoffer samt EDTA, LAS, NPE, optisk hvidt, fosfonater og farvestoffer), hvis det er teknisk eller økonomisk muligt eller reducere brugen af fokusstoffer mest mulig, hvis det er teknisk eller økonomisk muligt. Såfremt erstatning eller reduktion af fokusstoffer ikke er teknisk eller økonomisk muligt, skal dette begrundes. 7. Afrapportering 7.1. Analyseresultater fra Døves Vaskeris årlige egenkontrol skal sammenfattes og vurderes i en skriftlig redegørelse vedlagt analyserapporten. Døves Vaskeri skal herunder udregne aktuelle målværdier i prøvetagningsperioden, jf. vilkår 5.5. De vaskede mængder tekstil fordelt på typer i prøvetagningsperioden samt det registrerede vandforbrug pr. døgn skal også fremgå af afrapporteringen. Redegørelsen skal være kommunen i hænde senest 2 måneder efter, at analyserapporten er modtaget fra laboratoriet. 8. Årsopgørelse 8.1. Der skal udarbejdes en årsopgørelse, som skal indeholde en sammenfatning af data fra driftsjournalen. Dataenes udvikling fra år til år skal rapporteres og vurderes. Årsopgørelsen fremsendes til Gladsaxe Kommune hvert år senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår, første gang 1. april Der skal årligt udarbejdes en skriftlig redegørelse for status på igangværende handlingsplaner. Heraf skal det fremgå om tidsplanerne følges, og eventuelle tilføjelser/ændringer til projekterne skal præsenteres Redegørelsen for status på handlingsplaner fremsendes til Gladsaxe Kommune hvert år senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår, første gang den 1. april

8 SPILDEVANDSTEKNISK BESKRIVELSE til tilladelse til afledning af spildevand til det offentlige spildevandsanlæg for virksomheden Døves Vaskeri, Generatorvej 2A, 2730 Herlev Indledning Døves Vaskeri er etableret i Det er en delvist selvejende institution med selvstyrende bestyrelse, som fungerer som beskyttet værksted for døve personer med yderligere handicap. Tidligere var der både renseri og vaskeri på centeret, men renseriet blev nedlagt 28. februar 2001, og i dag er der kun vaskeri. 1. Beliggenhed Døves Vaskeri er beliggende i Mørkhøj erhvervskvarter, på Generatorvej 2A, 2730 Herlev, matr.nr. 7ea, Mørkhøj. Det er en del af Center for Døve, som yder service til døve, døvblinde og stærkt hørehæmmede. Centeret har foruden vaskeriet 40 boliger, en administrationsbygning, et videnscenter for døvblindblevne og et aktivitetscenter med flere former for arbejdsog aktivitetsgrupper, bl.a. væveværksted. Selve vaskeridelen er bygningsmæssigt adskilt fra resten af institutionen i bygning Q, se bilag 2. Center for Døve har CVR-nummer: Institutionens område er fælles kloakeret. Det vil sige, at både spildevand fra Døves Vaskeri samt regnvand fra tage og befæstede arealer ledes til kloak. Spildevandet ledes til Renseanlæg Damhusåen, hvor det ved biologiske processer renses for organisk stof og næringssalte, før det ledes til Øresund. Slam tilbageholdt på renseanlægget afbrændes på Renseanlæg Lynetten. 2. Drift Der er ansat 25 personer i administrationen og produktionen. Yderligere er der 36 brugere af centret, som arbejder i produktionen. Driftstiden er fra mandag til torsdag kl til 15.00, og fredag kl Produktion I 2004 blev der vasket 418 tons, hvoraf 13 % bestod af måtter og de resterende 87 % bestod af linned og fladt tøj, som kom fra private kunder, institutioner og skoler. Der vaskes kun en lille mængde arbejdstøj. Fordelingen varierer fra år til år, da der løbende sker en udskiftning af kunder. Siden oktober 2003 har Døves Vaskeri vasket for 600 borgere i kommunen, som er vundet via en udbudsrunde. Produktionsflow Transport fra kunde Sortering & mærkning Vask & skylning Tørring & Efterbeh. Transport til kunde Figur 1: Produktionsflow Processen omfatter sortering, mærkning, vask, skyl, tumbling og derudover efterbehandling i form af stivning m. damp, presning, lejlighedsvis imprægnering, rulning, strygning og sortering. 8

9 Vaskeriet har 11 vaskemaskiner, på hhv. 1 x 125 kg, 1 x 90 kg, 1 x 80 kg, 1 x 50 kg, 1 x 40 kg, 1 x 24 kg, 1 x 23 kg, 1 x 13 kg og 3 x 9,2 kg. Vaskeriets vaskemaskine til 90 kg udskiftes med en vaskemaskine til 125 kg i år Der er automatisk dosering af vaskemiddel på de 5 største vaskemaskiner. På de resterende maskiner doseres vaskemidlerne manuelt til mængden af tøj, som vaskes. Det foregår ved, at den indvejede mængde af tøj indtastes i en automat, der doserer en passende mængde vaskemiddel. Dosseringsudstyret er placeret i kælderen. 4. Vand- og spildevandssystem Vand- og spildevandssystemet er skitseret i bilag 1. Kommunalt vand (råvand) blødgøres i en ionbytter i kælderen, inden det distribueres til produktion. Ionbytteren regenereres med salt- vand løbende ca. 1 gang dagligt. Efter vask ledes spildevandet direkte til kloak uden nogen forudgående neutralisering. Vandmængden doseres ikke efter den indvejede mængde tøj, der vaskes i den enkelte ma- men alle maskiner fyldes så vidt muligt til skine, maksimum. Der sker genanvendelse af vand på 5 maskiner hhv. på 1 x 125 kg, 1 x 90 kg, 1 x 80 kg, 1 x 50 kg og 1 x 40 kg. Vaskevand ledes som regel til kloak, mens det hovedsageligt er sidste hold skyllevand, som genanvendes. Skyllevandet ledes til en 5000 liters beholder i kælderen, hvorfra det genbruges til måttevask og forvask. I genbrugsbeholderen bundfældes slam, og Døves Vaskeri vurderer, at der ledes ca. 20 l slam til kloak pr. måned. Det årlige vandforbrug er aflæst på vaskeriets måler og var i 2005 på m, hvilket svarer til ca. 17 l pr. kg vasket tøj. I kælderen findes en dobbelt ionbytter til fremstilling af kedelvand, som afkalkes hver 14. dag, og der anvendes omkring 12 liter syre til dette. Syre fra afkalkning af dampkedel udledes til kloak via kar med kalkskærver. 3 Afløbssystem Processpildevandet fra vaskeriet ledes i sydlig retning og ud i brønd 24 (se bilag 2). Der er nogle håndvaske forbundet til brønd 24, som ved brug vil påvirke spildevandstrømmen. Spil- fra afkalkning af dampkedel ledes til brønd devand fra spulning af slam i genbrugstank, saltvand fra regenerering af ionbytter og surt vand 32b. 9

10 5. Forbrug af kemikalier Novodan A/S leverer de anvendte vaskekemikalier, som oplagres i Døves Vaskeris fyrkælder. Indkøbet for 2004 ses af følgende tabel. Produkt Indkøbt Indhold af problematiske stoffer 2004 (kg) Novaren Extra 100 Favoren 1600 Liquiren 4000 Kloradan % natriumhypoklorit (som bør begrænses som et A-stof) Desitex % af en kvarternær ammoniumforbindelse (A-stof) Novatex 1) 420 Indeholder en allergifremkaldende parfume Eddikesyre 399 Saltsyre 357 Natriumhypokllorit 2236 Er et uønsket stof, som bør begrænses som var det et A-stof Natriumhydroxid 550 Oxalsyre 125 1) Novatex er i 2006 erstattet med Danskyl, som ikke indeholder parfume. Novadan har oplyst, at produkterne ikke indeholder EDTA, fosfonat, optisk hvidt, farvestoffer, LAS og NPE. Der er tidligere blevet anvendt optisk hvidt i vaskeprocessen, men dette er blevet udfaset. Udfasningen af optisk hvidt har betydet, at tøjet får et gråt skær. Eddikesyre og natriumhypoklorit opbevares i spildbakker. Til rengøring af toiletter og vaskehal anvendes produkterne Roomservice Sanitær, som er svanemærket, og Grøn Freja Gulvvask, som bortset fra parfume ikke indeholder problematiske stoffer. Begge produkter leveres af Nordical A/S. 6. Spildevandets sammensætning Det forventes at spildevandet indeholder rester af vaskekemikalier. Undersøgelser af industrivaskerier viser, at der typisk afledes tungmetaller og miljøfremmede stoffer, og at problemerne især ses ved vask af arbejdstøj, måtter og farvede tekstiler. Som led i et kildesporingsprogram over stoffer i spildevand fra Mørkhøj erhvervskvarter, er det i 2002 blevet undersøgt, hvor store koncentrationer der forekommer af udvalgte tungmetaller og miljøfremmede stoffer i spildevandet fra Døves Vaskeri 2. Der er desuden målt ph og indhold af olie. Yderligere er der over 5 dage i oktober og november i 2004 udtaget 5 flowproportionale spildevandsprøver. ph-forhold ph-målingerne, som blev foretaget på processpildevandet fra Døves Vaskeri i brønd 24, viste, at ph lå mellem 9,2 og 9,7 i 2002 /2/ og mellem 9,0 og 10,34 i Der er endvidere foretaget ph-målinger af spildevandet i brønd 32b, imens afkalkningen af kedlen foregik. ph blev målt til mellem 3,0 og 6,0 i de 52 minutter, som afkalkningen varede. Disse målinger blev foretaget af kedelpasseren, der er tekniker. For at vurdere om kloakledningerne har taget skade af udledning af spildevand med hhv. høj og lav ph er der d. 26. juli 2004 foretaget tv-inspektion af kloakledningerne mod brønd 32b og fra brønd 24. Inspektionen fra afløbet mod brønd 32b kunne kun udføres de første 5 meter. Tv-inspektionen viste ikke nogen problemer med de ledninger, som er i forbindelse med spildevandet fra vaskeriet. Det bør dog bemærkes, at tv- 2 Prøverne er taget i samlebrønd, som er beliggende i gårdspladsen. Der er kun blevet målt på de ledninger som stammer fra Døves Vaskeris produktion 10

11 inspektionen foregik uden tørlægning af rørene, og det kan derfor ikke udelukkes, at den vanddækkede del af rørene var påvirket af korrosion. Tungmetaller Resultatet af analyserne viser, at koncentrationen af tungmetallerne Cd, Cu, Pb og Zn ikke overskrider Miljøstyrelsens grænseværdier for afledning af spildevand, som det fremgår på nedenstående tabel. μg/l Cd Cu Pb Zn Grænseværdi Målt i vaskeriets udledning (2002) 0,7 0,38-1, Målt i vaskeriets udledning (2004) 0,47 0,28-0, , Koncentrationerne af tungmetaller svarer til nedenstående afledte mængder per kilo vasket tøj. De beregnede afledte mængder ligger alle under målsætningsværdierne. Mg/kg Cd Cu Pb Zn Målsætningsværdi 0,054 1,8 1,8 54 Målt i vaskeriets 0,014 1,48 0,54 10 udledning (2002) Målt i vaskeriets udledning (2004) 0,0096 1,33 0,32 7,5 Miljøfremmede stoffer Undersøgelsen af de miljøfremmede stoffer LAS og DEHP viste, at de vejledende grænseværdier for disse stoffer er overskredet, som det er illustreret i nedenstående tabel. μg/l LAS DEHP NPE* PAHér Pyren Tilsigtet grænseværdi 700** 7** *** *** *** Max. Acceptabel tilledning 3 0,9 0,2**** til renseanlæg /1/ Målt i 2002 /2/ ,2 i.m. Målt i ,6 6,8-15 0,92 0,44-1,2 1,00 0,075-0,25 * NPE er analyseret som nedbrydningsprodukterne nonylphenol og nonylphenol med 1 og 2 ethoxylatgrupper. ** Tilsigtet grænseværdi fra Miljøstyrelsens vejledning /3/ *** Der er ikke opstillet grænseværdier, da stofferne er A-stoffer, og derved er uønskede i spildevand **** Fra Lynettefællesskabets rapport 2001 /1/. i.m. Ikke målt. Koncentrationerne af miljøfremmede stoffer svarer til nedenstående afledte mængder per kilo vasket tøj: Mg/kg LAS DEHP NPE* PAHér Pyren Målsætningsværdi 12,5 0,125-0,016 0,004 Målt i 2002 /1/ 42 8,4 0,63 0,025 i.m. Målt i ,6 3,8 0,26 0,019 0,004 * NPE er analyseret som nedbrydningsprodukterne nonylphenol og nonylphenol med 1 og 2 ethoxylatgrupper, og der er ikke angivet målsætningsværdier i Lynettefællesskabets rapport 2001 /1/. 11

12 Olie og fedt Det totale indhold af olie og fedt er blevet bestemt udfra to stikprøver i 2002 og fem i Som det ses af nedenstående tabel, er alle de målte koncentrationer af olie/fedt og mineralsk olie i brønden ved Døves Vaskeri under Miljøstyrelsens grænseværdier, og de afledte mængder pr. kg vasket tøj er ligeledes under målsætningsværdierne. Total olie/fedt (mg/l) Mineralsk olie (mg/l) Total olie/fedt (mg/kg tøj) Mineralsk olie (mg/kg tøj) Grænseværdi / Målsætningsværdi Vaskeri, 2 stikprøver, < < Vaskeri, 5 stikprøver, i.m i.m. 12

13 Spildevandsteknisk vurdering af spildevand fra vaskeprocesser Døves Vaskeri, Generatorvej 2A, 2730 Herlev 1. Baggrund for udstedelse af spildevandstilladelse Døves Vaskeri er etableret på ejendommen i Der har ikke tidligere været specielle vilkår til virksomhedens afledning af spildevand til offentlig kloak. Ud fra nyere målinger af spildevandet vurderes det at have høj ph og indeholde tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som kan påvirke kloaksystem og renseanlæg. Derfor påbydes nu vilkår for afledning af spildevand fra vask af tøj i henhold til 30 i Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4. Spildevand fra Døves Vaskeri afledes gennem offentlige kloakker i Gladsaxe og Københavns Kommune til renseanlægget Damhusåen. Lynettefællesskabet I/S, som ejer og driver renseanlæggene Lynetten og Damhusåen, har i maj 2001 fastsat fælles retningslinier for spildevandsregulering af industrivaskerier /1/. Denne tilladelse til afledning af spildevand fra Døves vaskeri har taget udgangspunkt i de retningslinier, som er fastlagt af Lynettefællesskabet I/S og af Miljøstyrelsen i vejledning nr. 11 af Generelt vedrørende vurdering af spildevand Ved vurdering af spildevand, der afledes til det offentlige kloaksystem, er der flere forhold, der skal tages med i betragtningerne: Spildevandet må ikke indeholde stoffer i koncentrationer, der kan medføre sundhedsmæssige problemer for kloakarbejdere, herunder må spildevandet heller ikke indeholde stoffer, der kan medføre sundhedsmæssige problemer ved afdampning fra kloakkerne. Spildevandet må ikke afstedkomme korrosion eller på anden måde ødelæggelse af kloakkerne, herunder give driftsforstyrrelser på eksempelvis pumpestationer. På renseanlægget må spildevandet ikke give anledning til driftsforstyrrelser eller på anden måde nedsætte effektiviteten af renseprocesserne. Det er endvidere uønsket, at spildevandet indeholder stoffer i mængder, der kan medføre, at der ophobes tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i slammet, der kan hindre en effektiv udnyttelse af dette. Med effektiv udnyttelse tænkes eksempelvis ved anvendelse til jordforbedringsmiddel. Slammet må heller ikke give gener i forbindelse med udrådning på renseanlægget. Visse stoffer vil ikke blive væsentligt reduceret ved renseprocesserne på renseanlægget. Disse vil derfor kunne passere gennem renseanlægget og videre ud i recipienten, som i dette tilfælde er Øresund. Det er derfor vigtigt, at disse stoffer søges begrænset allerede ved afledning til kloakken. Foruden de miljømæssige og sundhedsmæssige vurderinger af spildevandet, skal det vurderes, om virksomheden anvender bedst mulig teknologi, såsom mest optimal udnyttelse af vandressourcerne. Endvidere skal det vurderes om anvendelsen af vaskekemikalier, der kan medføre miljømæssige problemer, minimeres mest muligt. Vurdering af spildevand fra Døves Vaskeri Spildevand fra industrivaskerier indeholder erfaringsmæssigt visse tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer /1/, som der af ovennævnte grunde er behov for bliver reguleret. I forbindelse med kortlægning af industrivaskerier i Lynettefællesskabets opland i år 2000 /1/ blev der bl.a. indsamlet data fra Døves Vaskeri, og i forbindelse med kildesporingsundersøgelse i Mørkhøj erhvervskvarter, 2003 blev der foretaget prøver på Døves Vaskeris spildevand i 2002 /2/. Der er desuden udtaget prøver i Prøverne blev 13

14 analyseret for indholdet af en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer, samt olie/fedt og mineralsk olie. 2. Indretning og drift Der er en samlebrønd i gården (angivet som Br. 24 på bilag 2), hvor det er muligt at tage målinger udelukkende på processpildevandet. Brønden er ca. 1,5 meter dyb, og ledningen med processpildevand ca. 15 cm i diameter. Ledningen er fælleskloakeret, men bliver kun belastet af regnvand i begrænset omfang. Dette er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 11, 2002, der anbefaler, at prøvetagning af processpildevand skal ske separat, idet de vejledende grænseværdier som udgangspunkt gælder for processspildevand alene. Spildevand fra spulning af slam i genbrugstank, saltvand fra regenerering af ionbytter og surt vand fra afkalkning af dampkedel ledes til brønd 32b, som er en pumpebrønd. De øvrige aktiviteter på ejendommen vurderes kun at give anledning til sanitært spildevand. Der stilles ikke vilkår til sanitært spildevand og overfladevand. 3. Emission Udgangspunktet for fastsættelse af emissionsvilkår har været de retningslinier, der er fastsat for industrivaskerier i I/S Lynettefællesskabet, og som fremgår af /1/. Vilkårene er fastsat for spildevandet fra vaskeprocesserne og skal overholdes inden sammenblanding med virksomhedens øvrige spildevand. For at anspore virksomheden til at spare på vandforbruget er emissionsvilkårene fastsat på baggrund af tilladt udledt mængde pr. kg vasket tøj, og ikke som koncentrationsvilkår (mg/l). I forbindelse med udarbejdelse af forslag til koordineret regulering af spildevand fra vaskerier /1/ er der udarbejdet såkaldte målsætningsværdier. Målsætningsværdier er udarbejdet som mængdekrav pr. kg. vasket tøj. Målsætningsværdier er indført for at tilgodese virksomheder, der minimerer vandforbruget, eksempelvis ved recirkulering, og derfor får opkoncentreret tungmetaller og miljøfremmede stoffer i spildevandet. Målsætningsværdierne er forskellige for arbejdstøj, linned/fladt tøj og for måtter. Det forventes, at det kræver mere vand at vaske arbejdstøj rent end at vaske linned/fladt tøj. Der bruges mindst vand til måttevask, da det pga. de lavere kvalitetskrav er muligt at genbruge skyllevand fra anden vask. Derfor er grænseværdierne højest for arbejdstøj og lavest for måtter. Det er resultaterne fra disse prøvetagninger, der ligger til grund for denne vurdering af spildevandet. Målsætningsværdier (mg/kg tøj) Mineralsk olie Cd Cu Pb Zn LAS DEHP PAH Pyren Arbejdstøj 210 0, , ,7 0,147 0,02 0,004 Linned/fladt tøj 190* 0,057 1,9 1,9 57* 13,3 0,133 0,017* *0,004 Måtter 80 0,024 0,8 0,8 24 5,6 0,056 0,007 0,002 * Det er mindre relevant at fastsætte emissionsvilkår for disse stoffer, da afledningen normalt er lav ved vask af linned/fladt tøj. Målsætningsværdierne er udregnet på baggrund af metoden beskrevet af Lynettefællesskabet, 2001 /1/ og Miljøstyrelsens grænseværdier /3/ for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. For PAH og Pyren er grænseværdier fra Lynettefællesskabet anvendt /1/, da der ikke er angivet grænseværdier i Miljøstyrelsens vejledning. Målsætningsværdierne jf. vilkår 3.3 for Døves vaskeri er bestemt ud fra en fordeling på 90 % linned/fladt tøj og 10 % måtter. 14

15 3.1. Spildevandsmængde I retningslinierne fra I/S Lynettefælleskabet er udgangspunktet for fastsættelse af emissionsvilkår 18 l/kg ved en fordeling på 90 % linned/fladt tøj og 10 % måtter. Vandforbruget er på Døves Vaskeri på 21 l pr. kg vasket tøj, og ligger derved lidt over retningsinierne for Lynettefællesskabet. Dog er det seneste forbrug i år 2005 opgivet til ca. 17 l. pr. kg. tøj. Der vil blive fastsat vilkår om, at Døves Vaskeri skal registrere det årlige vandforbrug og afrapportere vandforbruget i forbindelse med afrapportering, jf. vilkår 7.1. Det vurderes at Døves Vaskeri med etablering af genanvendelse af vand på de 4 største maskiner allerede har foretaget et væsentig tiltag til reduktion af vandforbruget. Der findes forskellige renseteknologier med mulighed for genanvendelse af vaskevandet. Der stilles derfor krav om, at virksomheden skal undersøge, om det er teknisk og økonomisk muligt fortsat at reducere vandforbruget pr. kg. vasket tøj jf. vilkår Temperatur Miljømæssig vurdering Hvis temperaturen af spildevandet bliver for høj, kan det medføre, at der kan ske afdampning af let flygtige skadelige stoffer i spildevandet. Temperaturen af spildevandet kan også have betydning for korrosion af kloakrør. Kommunens vurdering og krav Maksimal temperatur er sat til 50 C. Det svarer til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi, idet der ikke vurderes at være flygtige skadelige stoffer i spildevandet. Kommunen er ikke i besiddelse af oplysninger om temperaturen af spildevandet fra Døves Vaskeri, men mener at det vil være rimeligt at stille et krav om en maksimal temperatur på 50 C, da der kan afledes varmt vand i forbindelse med vaskeprocesserne. 3.3 ph Miljømæssig vurdering Surhedsgraden af spildevandet angivet ved måling af ph kan have betydning for korrosion af kloakrør. Miljøstyrelsen har vurderet, at ph skal ligge mellem 6,5 og 9 for at sikre kloaknettet /3/. Kommunens vurdering af oplysninger om afledning Måling af ph er foretaget kontinuert i de to prøveudtagningsrunder, hvor den har ligget mellem 9,0 og 10,34. Derved ligger alle målinger over Miljøstyrelsens grænseværdi, og da prøvetagningen er repræsentativ, må det forventes, at Døves Vaskeri konsekvent afleder spildevand med for høj ph. Der er ud fra TV-inspektioner ikke fundet tegn på, at rørledninger på Døves Vaskeri har taget skade af processpildevandets høje ph. TV-inspektionen blev dog udført uden fuldstændig tømning af rørene, og det kunne derfor ikke vurderes, om de nederste vanddækkede dele af rørene var skadet af korrosion. For at sikre kommunens kloakrør, er der er stillet krav om, at Døves Vaskeri skal udarbejde en handlingsplan med forslag til, hvordan ph af vandet fra vaskeriet kan neutraliseres. ph i vand, der afledes i forbindelse med afkalkning af dampkedel er målt til mellem 3,5 og 6. Kommunen vurderer, at den afledte spildevandsmængde er lille og da der ikke er påvist skader på kloakken tættest på tilledningen har kommunen besluttet, at der kun skal foretages målinger i brønd 32b på kommunens forlangende. 15

16 3.4 Fedt og olie Ved vurdering af olie og fedt er det nødvendigt at skelne mellem olie/fedt af vegetabilsk og animalsk oprindelse og mineralsk olie. Olie/fedt af animalsk og vegetabilsk oprindelse vil ofte være bionedbrydeligt og ugiftigt, mens mineralsk olie ikke er let nedbrydeligt og indeholder stoffer, der er sundhedskadelige. Analyseteknisk opgives resultaterne som mineralsk olie og total olie/fedt. Det betyder, at forskellen mellem de to værdier angiver indholdet af vegetabilsk og animalsk olie/fedt. Miljømæssig vurdering af fedt Fedt vurderes normalt at være biologisk nedbrydeligt og ugiftigt, forudsat at det ikke er kontamineret med andre stoffer. I beskedne mængder vurderes fedt ikke at være miljømæssigt problematisk, men det kan dog give anledning til tekniske og driftsmæssige problemer i kloakkerne. Fedt i for store mængder kan give anledning til tilstopning i kloakkerne og kan give problemer i forbindelse med drift af pumpestationerne. Det kan derfor være nødvendigt, at der sættes vilkår til afledning af spildevand indeholdende fedt. Miljømæssig vurdering af mineralsk olie Mineralske olieprodukter (apolære forbindelser) vil være produceret på basis af råolie, der består af mange forskellige enkeltstoffer. Mange af disse stoffer vil være svært nedbrydelige og sundhedsmæssigt og miljømæssigt problematiske. Kommunens vurdering og krav Det fremgår af analyseresultaterne, at den overvejende del af indholdet af total olie/fedt udgøres af fedt og vegetabilsk olie, og at en mindre del består af mineralsk olie. Begge dele ligger under Miljøstyrelsens grænseværdier, og derved tyder resultater af stikprøverne på, at der ikke ledes betydelige mængder olie/fedt ud med spildevandet. Dette skal dog bekræftes ved flere målinger, men viser fremtidige målinger, at indholdet af disse stoffer fortsat er lav i spildevandet vil kommunen overveje at frafalde vilkåret om målinger for olie/fedt. 3.5 Tungmetaller Miljømæssig vurdering Tungmetaller er generelt uønskede i spildevand, fordi de ikke kan nedbrydes. På renseanlægget kan tilstedeværelse af tungmetaller have en negativ påvirkning på de biologiske processer, og under renseprocesserne vil en del af tungmetallerne ophobes i spildevandsslammet. Sidstnævnte forhold bevirker, at slamkvaliteten forringes, og en genanvendelse af slammet til jordforbedringsformål umuliggøres. En del af tungmetallerne bundfældes ikke på renseanlægget, men ledes videre ud i recipienten enten ved overløb eller efter rensning til Øresund, hvor tungmetallerne kan have en økotoksisk effekt på såvel fauna som flora. Vurdering af oplysninger om afledning Det vurderes på baggrund af resultaterne fra spildevandsanalyser udtaget i 2002 og 2004, at Døves Vaskeri ikke har problemer med at overholde grænseværdierne for udledning af tungmetaller. De skal dog fortsat arbejde på at begrænse afledningen af tungmetaller ved hjælp af bedste tilgængelige teknik. 16

17 3.6 Miljøfremmede organiske stoffer Miljømæssig vurdering I forbindelse med vurdering af spildevand fra vaskerier omfatter stofgruppen miljøfremmede organiske stoffer stofgrupperne: - LAS: Lineær alkylbenzensulfonater - NPE : Nonylphenol (+1,2-ethoxylater) - DEHP: di(2-ethylhexyl)phtalat) - PAH: Polycykliske aromatiske hydrocarboner (angivet som total PAH og særskilt for pyren). For alle stofgrupperne gælder, at Miljøstyrelsen har fastsat afskæringsværdier i slambekendtgørelsen 3. LAS, NPE og DEHP optræder endvidere på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer 4. LAS er et overfladeaktivt stof, som typisk indgår i vaske- og rengøringsmidler. Miljøstyrelsen anbefaler i Spildevandsvejledningen /3/, at produkter, der indeholder LAS, bør erstattes eller begrænses. Miljøstyrelsen har desuden angivet en tilsigtet grænse-værdi på 700 µg/l som udtryk for det langsigtede mål for afledningen. NPE er fællesbetegnelsen for nonylphenol og nonylphenolethoxylater og er ligesom LAS overfladeaktive stoffer, som bl.a. indgår i visse rengøringsmidler, industrielle affedtningsmidler og farve- og lakprodukter. NPE har tidligere været anvendt i store mængder i vaskemidler og blev anset som et vidundermididdel pga. dens høje effektivitet. Senere undersøgelser har vist, at NPE stofferne er svært nedbrydelige, meget giftige for vandorganismer og potentielt bioakkumulerbare og er af denne årsag klassificeret som A-stoffer. A-stoffer er uønskede i spildevand. Yderligere har NPE en dokumenteret østrogenlignende effekt. DEHP er et blødgøringsmiddel, som især indgår i blød PVC (polyvinylchlorid, som er et plastprodukt), men indgår også i tekstiler med PVC-tryk. DEHP er fedtopløselig og vil bindes til olien i spildevandet. Forsøg med vask af forskellige tekstiler viste, at der udvaskes store mængder DEHP fra farvede tekstiler og tekstiler med tryk. En gul T-shirt med PVC-tryk medførte 3,2 mg DEHP/kg tøj i spildevandet, og et rødligt farvet bomuldslagen medførte 2,3 mg DEHP/kg tøj /6/. PAH er stammer især fra mineralske olieprodukter (asfalt, tagpap og tungere oliedestillater) og fra ufuldstændig forbrænding. Hos Døves Vaskeri vil stofferne kunne stamme fra olie- og sodrester fra forbrændingsprocesser, som udvaskes af eksempelvis måtter og arbejdstøj. PAH er er alle klassificeret som A-stoffer og er derfor uønskede i spildevandet. Pyren er en PAH, men skal vurderes særskilt på grund af stoffets kraftige giftighed overfor vandlevende organismer og dets potentielle bioakkumulerbarhed. Vurdering af afledning Som det fremgår af den miljøtekniske beskrivelse, ligger de målte afledte mængder af LAS og DEHP pr. kg vasket tøj over målsætningsværdierne. Mængden af afledt LAS pr. kg vasket tøj var i 2002 ca. en faktor 3 højere end målsætningsværdien og var i 2004 to gange højere end målsætningsværdien. Novadan A/S, der leverer vaskemidlerne, har oplyst, at de produkter, som leveres til Døves Vaskeri, ikke indeholder LAS. Døves Vaskeri anvender heller ikke LAS-holdige rengøringsmidler. 3 Bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål i daglig tale omtalt som Slambekendtgørelsen 4 Listen over uønskede stoffer. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8,

18 De målte mængder afledt DEHP pr. kg vasket tøj overskrider målsætningsværdierne 67 gange i 2002 og 30 gange i Det er usikkert, hvorfra de høje koncentrationer af DEHP stammer, men kilder kan være farvede tekstiler, PVC-tryk samt tekstiler med snavs indeholdende DEHP. Endnu en mulighed er, at DEHP udvaskes fra plastikbagsiden af måtterne. Yderligere kan linoleumsgulve afgive DEHP til vaskevandet ved rengøring, og derved være kilden til de høje koncentrationer i spildevandet. På nuværende tidspunkt er der ingen kendte teknikker til fjernelse af DEHP og LAS fra spildevand. Derfor stilles der ikke vilkår, om at der skal udarbejdes handlingsplaner for reduktion af afledningen af disse stoffer. Der stilles vilkår om, at Døves Vaskeri skal måle afledningen af DEHP og LAS en gang årligt, og at disse stoffer ikke må anvendes på Døves Vaskeri. Hvis der i fremtiden udvikles en teknik til reduktion/fjernelse af DEHP, som er økonomisk acceptabel, vil vilkårene blive revurderet. NPE er målt til 30 μg/l i 2002 og 12,6 μg/l i 2004 og overskrider den maksimalt acceptable tilledningskoncentration til renseanlægget på 3 μg/l med hhv. en faktor 10 og en faktor 4. Døves Vaskeri anvender ikke NPE-holdige vaskemidler, hvorfor det formentlig stammer fra de vaskede tekstiler. Der er ikke fastsat en målsætningsværdi for NPE, da stoffet er uønsket i spildevandet og indholdet bør reduceres til et minimum /3/. Der er ikke stillet vilkår om årlige målinger af NPE, da afledningen ikke vurderes at være så høj, at målinger er nødvendige, og da der på nuværende tidspunkt ikke er nogen kendte teknikker til fjernelse af NPE fra spildevand. De målte afledninger af PAH er pr. kg vasket tøj ligger lidt over målsætningsværdien, og mængden af afledt pyren ligger lige omkring målsætningsværdien. De målte koncentrationer af PAH er stammer formentlig fra snavs i tekstiler. Der er ikke stillet vilkår om årlige målinger af PAH er, da afledningen er forholdsvis begrænset, og da der på nuværende tidspunkt ikke er nogen kendte teknikker til fjernelse af PAH er fra spildevand. Hvis der i fremtiden udvikles økonomisk acceptable teknikker til reduktion/fjernelse af NPE eller PAHér i spildevand, vil vilkårene blive revurderet. 3.7 Nitrifikationshæmning Miljømæssig vurdering På renseanlæg Damhusåen anvendes biologiske processer til fjernelse af både kvælstof, fosfor og organisk materiale. Disse biologiske processer er i forskellig grad påvirkelige af stoffer i spildevandet. Den biologiske proces, der er mest sårbar er af Miljøstyrelsen angivet til at være nitrifikationsprocessen. Det er en af de processer, der indgår i den biologiske fjernelse af kvælstof i spildevandet. Processpildevands påvirkning af de biologiske processer måles derfor ved en såkaldt nitrifikationshæmningstest, hvor man måler spildevandets påvirkning af bakteriernes kvælstofomsætning ved forskellige fortyndinger af spildevandet. Vurdering af oplysninger om afledning Gladsaxe Kommune er ikke i besiddelse af tal for nitrifikationshæmningen i spildevandet fra Døves Vaskeri. Kommunen er dog i besiddelse af tal fra et hospital og et arbejdstøjvaskeri, hvor nitrifikationshæmningen har ligget under 5%. Miljøstyrelsen anbefaler, at en nitrifikationshæmning på under 50 % sættes som juridisk bindende krav, og en hæmning på under 20 % sættes som vejledende krav ved samme testkoncentration. Miljøstyrelsen angiver, at nitrifikationshæmning under 20 % vurderes som ubetydelig. På baggrund heraf vurderer Gladsaxe Kommune, at der ikke skal stilles vilkår vedrørende nitrifikationshæmning. 18

19 3.8 Fokusstoffer I retningslinierne fra Lynettefællesskabet 2001 /1/ anvendes begrebet fokusstoffer. Fokusstoffer er de indholdsstoffer, der er i vaskemidler, og som kommunen bør fokusere på, når man ønsker at mindske miljøbelastningen ved afledning af spildevand fra vaskerier. Målsætningen omkring fokusstofferne er baseret på, at vaskemidlerne ikke bør indeholde A- eller B-stoffer. A-stoffer kan potentielt medføre uhelbredelige skadevirkninger på mennesker, eller er stoffer, der ikke er let nedbrydelige, og som samtidig har en høj giftighed over for vandlevende organismer. B-stoffer er ikke let nedbrydelige og har samtidig en middel giftighed over for vandlevende organismer eller er potentielt bioakkumulerbare. Vaskeriet har tidligere anvendt 1 kg årligt af fokusstoffet optisk hvidt, men dette er nu udfaset. Der anvendes stadig fokusstofferne natriumhypoklorit samt en kvarternær ammoniumforbindelse og parfume. Ifølge Lynettefællesskabets undersøgelser /1/ er det muligt for vaskerier at vaske tøj helt uden brug af fokusstoffer, med undtagelse af parfume, som nok er svær at undvære, da duften har stor betydning for vores opfattelse af renhed. De kvarternære ammoniumforbindelser kan ifølge Lynettefællesskabet 2001 /1/ erstattes af de biologisk letnedbrydelige esterquaterer. Ligeledes er natriumhypoklorit på flere industrivaskerier erstattet af brintperoxid, sådan at natriumhypoklorit kun benyttes til særligt vanskelige pletter og til desinfektion /1/. Døves Vaskeri bør derfor lave en redegørelse for forbrug af fokusstoffer (kg/år) via vaskeriets vaskekemikalier, og opstille en handlingsplan for, hvordan virksomheden vil erstatte de anvendte fokusstoffer eller reducere brugen af fokusstoffet mest muligt. 4. Driftjournaler Vilkår om løbende driftsjournaler er stillet udfra ønsket om, at virksomheden løbende følger udviklingen af disse forhold og kan dokumentere produktionens variation over året. Gladsaxe Kommune vurderer, at der er tale om oplysninger, som virksomheden ligger inde med og godt kan sammenfatte for kalenderåret Prøvetagning Ved analyserne er der fundet indhold af miljøfremmede stoffer i koncentrationer over de vejledende grænseværdier, og ph i spildevandet er højere end det tilladte interval. Antallet af prøver og prøvetagningsmetoder er fastsat med udgangspunkt i retningslinier fra Lynettefællesskabet 2001 /1/ og Miljøstyrelsen 2002 /3/. Prøvetagningsstedet er, som begrundet i afsnit 1 om indretning og drift, valgt for dokumentation af det afledte processpildevand, inden det sammenblandes med sanitært spildevand og overfladevand. Fastholdelse af døgnprøver og måling af processpildevandet betragtes som en fordel for virksomheden, idet virksomheden, i forbindelse med en måleperiode, derved har en mulighed for at kunne korrelere de målte værdier for indhold i spildevandet med de vaskede typer tekstil. Prøvetagningsfrekvensen vil følge de retningslinier, der er angivet i retningslinierne fra I/S Lynettefælleskabet 2001 /1/. Såfremt målsætningsværdierne overholdes, kan virksomhedens spildevandsmålinger reduceres til hvert andet år. Ved overskridelser kan der stilles krav om to årlige spildevandsmålinger. 19

20 Vilkår 5.10 om årlige supplerende målinger af ph, temperatur og vandforbrug pr. kg vasket tøj, vil blive revurderet, når det kan dokumenteres, at der ikke længere er problemer med disse parametre i afledningerne fra Døves Vaskeri. 6. Handlingsplan Det vurderes, at virksomheden ikke vil være i stand til at overholde en række af de stillede vilkår, under de nuværende forhold. Gladsaxe Kommune finder det dog vigtigt, at virksomheden arbejder på at nå de emissionsniveauer (målsætningsværdier), der er stillet i vilkårene. Bilag Bilag 1 Bilag 2 Oversigt over spildevandsflow Oversigt over kloakker Referencer /1/ Koordineret kortlægning af industri-, mønt- og fællesvaskerier samt forslag til regulering af industrivaskerier, Baggrundsrapport udarbejdet af DHI Institut for vand og miljø for Lynettefællesskabet I/S, maj /2/ Spildevandsundersøgelse i Mørkhøj Erhvervskvarter 2002 Materielgården, Oktobervej og Døves Vaskeri udarbejdet af DHI Institut for Vand og Miljø for Gladsaxe Kommune, 2003 /3/ Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg, Vejledning nr , Miljøstyrelsen. /4/ Bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål i daglig tale omtalt som Slambekendtgørelsen. /5/ Listen over uønskede stoffer. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, /6/ Kemikalier i tekstiler Miljøstyrelsen, DHI, Miljøprojekt nr