Tilladelse til tilslutning af spildevand fra Grundfos A/S cvr. nr.: til Karup Renseanlæg.

Transkript

1 Grundfos A/S Poul Due Jensens Vej Bjerringbro Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Søvej 2 DK-8800 Viborg Tlf.: Fax.: virksomhedsmiljoe@viborg.dk Dato: 8. december 2010 Sagsnr.: 2007/46210 Sagsbehandler: ib3 Tilladelse til tilslutning af spildevand fra Grundfos A/S cvr. nr.: til Karup Renseanlæg. Direkte tlf.: Direkte Grundfos A/S beskæftiger sig med produktion af pumper. Virksomheden har i juni måned 2010 ansøgt om tilslutning af processpildevand til Karup Renseanlæg. Viborg Kommune meddeler Grundfos A/S tilladelse til at aflede spildevand, der opstår ved presning af slam fra eget renseanlæg til Karup Renseanlæg på nedennævnte vilkår nævnt side 3-5. Tilladelsen gives i henhold til 28 stk. 3 i Lov om miljøbeskyttelse kap. 4, (nr. 879 af 26/ ) og er gældende fra i dag. Er der spørgsmål, kan jeg kontaktes på telefon eller ib3@viborg.dk Med venlig hilsen Inger Brun

2 VILKÅR TILLADELSENS OMFANG... 3 SPILDEVANDETS AFLEDNING, TILSTAND OG SAMMENSÆTNING UDARBEJDELSE AF HANDLINGSPLAN KONTROL OG PRØVETAGNINGSSTEDER DRIFTSJOURNALER OG INDBERETNING TIL KOMMUNEN BILAG... 5 KLAGEVEJLEDNING... 6 SPILDEVANDSTEKNISK BESKRIVELSE... 9 SPILDEVANDSTEKNISK VURDERING

3 Tilslutningstilladelse Vilkår 1. Tilladelsens omfang 1.1 Spildevandstyper og mængder Tilladelsen omfatter 1500 m 3 rejektvand fra presning af slam fra Grundfos A/S eget renseanlæg på Karup Renseanlæg. Mængderne af spildevandet må ikke øges og sammensætningen og tilstand må ikke ændres i forhold til oplysningerne i den spildevandstekniske beskrivelse uden kommunen informeres. 1.2 Tilslutning Spildevandet skal afledes fra sibåndspressen, som vist på tegningen i bilag 1. Spildevandets afledning, tilstand og sammensætning 2.1 Kontrol af vandmængder Virksomheden skal løbende føre følgende driftsjournal over Mængden at tilført slam fra Grundfos A/S eget renseanlæg pr. år. til Karup Renseanlæg. Slammets tørstofindhold. 2.2 Anvendelse af råvarer og hjælpestoffer Grundfos A/S må som udgangspunkt ikke tilføre andre råvarer og hjælpestoffer i forbindelse med spildevandet uden foregående tilladelse fra Viborg Kommune 3.3 Processpildevand grænseværdier for indholdet af stoffer i spildevand I nedenstående tabel 1 er vist grænseværdierne for de forskellige parametre, hvilken analysemetode, der skal anvendes, samt antallet af prøver pr. år. Kravet til nikkel skal være overholdt fra den 1. juni Parameter Grænseværdi *Analysemetode Prøver Antal prøver pr. år (1. januar -31. december) Temperatur max. 50 o C 6 ph min. 6,5-9,0 DS Mineralsk olie 20 mg/liter (ISO ) 6 DS/R209 Fedt+olie (vegetabilsk/animalsk) 50 mg/liter DS/R209 6 COD/BOD < 2 DS DS/R 254 (EN ) Bly 100 (µg/liter) DS Chrom (Cr) 300 (µg/liter) DS Kobber (Cu) 100 (µg/liter) DS Nikkel (Ni) 250 (µg/liter) DS Kviksølv 3 (µg/liter) DS Zink (Zn) (µg/liter) DS Cadmium 3 (µg/liter) DS Tabel 1: *Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Metodebladene for Metaller i spildevand findes i Miljøstyrelsens referencelaboratorium 3

4 4. Udarbejdelse af handlingsplan Grundfos A/S skal udarbejde en handlingsplan for minimering af nikkel i spildevandet, der stammer fra presning af slam. Handlingsplanen skal indeholde en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af mulighederne for reduktion af nikkel i spildevandet. Handlingsplanen skal ligeledes indeholde en konkret tidsplan for gennemførelsen af den valgte løsning. Handlingsplanen for reduktion af nikkel skal være udarbejdet senest den 1. februar Miljøstyrelsens grænseværdier, der er nævnt i tabel 1, skal være overholdt senest den 1. juni Kontrol og prøvetagningssteder 5.1 Undersøgelse af spildevand fra presning af slam Kontrol af parametre i tabel 1: Prøvetagningen skal tages i første afløb fra sibåndspressen og før båndene i pressen renses med vand (se tegning over prøvetagningssted i bilag 1). Der skal udtages 6 prøver løbende fordelt over året (kontrolperiode:1. januar til 31. december). Analyserne skal ske efter metoden nævnt i tabel 1 Prøvetagningerne kan foretages af et akkrediteret firma eller personale instrueret af et akkrediteret firma. De efterfølgende analyser skal ske på et akkrediteret laboratorium og følge retningslinierne angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr : Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg (se analysemetoder i tabel 1). Analyseresultaterne skal sendes direkte fra laboratoriet til kommunen og Viborg Spildevand A/S senest 4 uger efter prøveudtagningen. Resultaterne skal indeholde oplysninger om: tidspunkt og sted for prøveudtagningen, prøvetagningsmetoden. Viborg Kommune kan hvert år revidere antallet af kontrolprøver dog maksimalt 12 prøver om året - og kontrolparametre afhængig af de opnåede analyseresultater. Ovenstående betyder, at hvis analyseresultatet for en analyseparameter er væsentlig under kravværdien kan analyse herfor undlades fremover. I første omgang kan det kontrolleres om middelværdierne for de 6 prøver ligger under kravværdierne for de enkelte udledninger. Hvis ovenstående ikke er tilfældet skal der gennemføres en beregning i overensstemmelse med DS Kontrolreglen for tungmetaller er at kontrolstørrelsen C efter DS 2399 (tilstandskontrol) ikke må være større end kravværdierne, der er angivet i tabellen. 6. Driftsjournaler og indberetning til kommunen 6.1 Driftsjournaler for produktionen: Grundfos A/S skal løbende udarbejde følgende opgørelser: 4

5 Spildevandmængder, der ledes til Karup Renseanlæg (beregnet ud fra vilkår 2.1) Årlig opgørelse af mængder af stoffer (nævnt i tabel 1), der afledes til spildevandet Indsendelse af kontrolresultater i henhold til vilkår 5.1 efter en kontrolperiode. Handlingsplan den 1. februar 2011 Journalerne skal være tilgængelige for kommunen ved tilsyn på Grundfos A/S og indeholde oplysninger for de seneste 5 år. Journalerne skal også indsendes til Viborg Kommune én gang årligt. Første gang den 1. marts Indberetning til kommunen Reaktion ved overskridelser af grænseværdi. Hvis kontrolanalyser efter afsnit 5.1 overskrider kravværdierne i afsnit 3.3, skal Grundfos A/S senest 4 uger efter modtagelsen af analyseresultaterne sende en redegørelse til kommunen, hvori det beskrives, hvad årsagen er til overskridelserne. Redegørelsen skal yderligere indeholde forslag til handlingsplan incl. tidsplan for nedbringelse af afledningen, således at vilkårsoverholdelse sikres fremover. 6.3 Uheld og driftsforstyrrelser Ved uheld eller anden uregelmæssig drift, der påvirker spildevandets sammensætning eller mængde, f.eks. på Grundfos A/S eget renseanlæg på Poul Due Jensensvej 7, 8850 Bjerringbro, skal Karup Renseanlæg kontaktes på tlf. xx xx xx xx. Telefonnummeret skal indgå i virksomhedens beredskabsplan og medarbejdere, som producerer spildevandet, skal være informeret om, at uheld og driftsforstyrrelser skal meldes. 7. Bilag Bilag 1: Prøvetagningssted ved sibåndspressen. Bilag 2: Analyseresultater fra spildevandsprøve. Bilag 3: Spildevandsteknisk beskrivelse Bilag 4: Spildevandsteknisk vurdering 5

6 Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Miljøklagenævnet i medfør af miljøbeskyttelseslovens kapitel 11. Klageberettigede er enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt de i miljøbeskyttelseslovens nævnte klageberettigede organisationer m.v. i det omfang, de er klageberettigede i den konkrete sag. Eventuel klage skal stiles til Miljøklagenævnet og fremsendes til Viborg Kommune, Teknik & Miljø, Søvej 2, 8800 Viborg. Klagen skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt, det vil sige senest den dd. måned 20xx. Kommunen sender derefter klagen videre til Miljøklagenævnet ledsaget af det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Ansøgeren vil få besked såfremt, der er modtaget klager. Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 101 indbringes for domstolene. Ønskes afgørelsens gyldighed prøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt; det vil sige senest den dd. måned 20xx eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter, at den endelige administrative afgørelse foreligger. Der gøres opmærksom på, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i sagen. Det skal bemærkes, at kommunen til enhver tid kan tage tilladelsen op til revision og ændre vilkårene for tilladelsen, hvis de er utidssvarende eller utilstrækkelige. Underretning om tilslutningstilladelsen midt@sst.dk: Sundhedsstyrelsen (Embedslægeinstitutionen i Midtjylland) dn@dn.dk: Danmarks Naturfredningsforening ajj-7600@webspeed.dk: Friluftsrådet Limfjord Syd energi@energiviborg.dk: Viborg Spildevand A/S post@rin.mim.dk: Miljøcenter Ringkøbing. 6

7 Bilag 1: Prøvetagningssted ved sibåndspressen. Pilen angiver prøvetagningssted 7

8 Bilag 2: Analyseresultater fra den indledende prøve til karakterisering af spildevandet, der opstår ved presning af slam fra Grundfos A/S (For overskuelighedens skyld er værdierne indsat i en tabel, da analyseattesterne ikke er læselige, når de indsættes i dokumentet) Analyseattesterne findes i den elektroniske sagsmappe. Parameter Målemetode* Grænseværdi (max)* Prøve den 19/05/2010. rejekt Grundfos Prøve den 04/11/2010 uden nikkelkilde Cadmium DS µg/l 0,8 µg/l - Kviksølv DS µg/l Under 1µg/l - Zink (Zn) DS µg/l 333 µg/l - Kobber (Cu) DS µg/l 52µg/l - Nikkel (Ni) DS µg/l 396 µg/l 167 µg/l Bly DS ug/l 6 ug/l - Chrom (Cr) DS µg/l 103 µg/l - *Grænseværdierne for de forskellige parametre samt analysemetode. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Metodebladene for metaller i spildevand findes i Miljøstyrelsens referencelaboratorium 8

9 Bilag 3 Spildevandsteknisk beskrivelse Slam fra Grundfos A/S eget renseanlæg afhændes ikke til udnyttelse på landbrugsjord. Derfor har Grundfos A/S behov for at få slammet presset, så slammet har et tørstofindhold, der gør det muligt at afsætte slammet til forbrænding. I praksis køres slammet fra renseanlægget direkte til sibåndspressen på Karup Renseanlæg og presses. Det overskydende vand ledes til Karup Renseanlæg. Nedenfor er sammenskrevet de oplysninger, som er givet til sagen: Der transporteres ca m 3 overskuds-slam/år fra Grundfos A/S renseanlæg til presning. Der kan maksimalt ledes 1500 m 3 vand til Karup Renseanlæg pr. år. Analyserapport af det vand, der netto ledes til Karup Renseanlæg i forblindelse med presning af slam (Resultater findes i bilag 2). Analyserapport af det vand, hvor kilden til nikkel er fjernet (Resultater findes i bilag 2). Spildevand fra Grundfos A/S eget renseanlæg ledes til Bjerringbro renseanlæg. Tilslutningstilladelsen hertil er under revision. Tilledningen af rejektvand startede i

10 Bilag 4 Spildevandsteknisk vurdering Generelt om reduktion af stoffer i spildevand Grundfos A/S benytter sig af følgende fremgangsmåder til at reducere udledning af stoffer fra virksomheden herunder stoffer, der udledes via spildevandet: Ændrede arbejdsgange og minimering af stoffer i spildevand Substitution af stoffer: handlingsplan er indarbejdet i virksomhedens miljøledelsessystem Renseteknologier Overordnet set er der blevet implementeret en række direktiver/forordninger fra EU i dansk lovgivning, der stiller en række miljøkrav til virksomheder ud over, hvad der bliver stillet i af vilkår i forhold til tilladelser og godkendelser. De vigtigste i spildevandssammenhæng er RoHs-bekendtgørelsen 1, samt Reach-forordningen 2. Indførelsen af denne lovgivning vil alt andet lige medføre, at virksomhederne kommer til at gå nye veje, der kan betyde en øget indførelse af BAT på den enkelte virksomhed. Grundfos A/S arbejder med substitution af stoffer i de produkter, de anvender. Alle produkter skal gennemgåes i forhold til de lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger og bliver også ved denne gennemgang klassificeret efter deres betydning i forhold til det ydre miljø, blandet i henhold til den ovennævnte bekendtgørelse og forordning. Virksomheden har generelt iværksat en intern handlingsplan for substitution af produkter, der indeholder stoffer, der er eller kan være miljømæssige problematiske. Det seneste initiativ vedr. substitution drejer sig om substitution af bearbejdningsvæsker, hvor der pt. testes forskellige alternativer. I udviklingen og design af nye pumper anvendes der nu, hvor det er muligt, plastmaterialer, hvilket bl.a. betyder, at der sker en mindre grad af overfladebehandling (maling). Desuden er al overfladebehandling af metal i en pumpe reduceret til et absolut minimum, således at al unødvendig maling f.eks. på de indre dele af pumperne er ophørt. Grundfos A/S har både teknisk og økonomisk arbejdet med at forbedre rensningen på eget renseanlæg. Over årene har virksomheden gradvist nedbragt indholdet af metaller, mineralsk olie samt olie/fedt i spildevandet. Den sidste større investering (10 mill.) i renseanlægget blev foretaget i 2005, og der planlægges endnu forbedringer på renseanlægget på ca kr. I alt har Grundfos investeret 20 millioner for at rense deres spildevand gennem årene. Tilførslen af spildevand til Karup Renseanlæg Presning af slam fra Grundfos A/S renseanlæg i sibåndspressen på Karup Renseanlæg medfører en tilførsel af spildevand til Karup Renseanlæg på 1500 m 3 pr. år. Dette spildevand er blevet analyseret for bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel, zink, kviksølv og alle parametre med undtagelse af nikkel er i sikker afstand fra miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. 1 RoHS-bekendtgørelsen - bekendtgørelse om begrænsning af import og salg af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige stoffer BEK nr. 873 af 11/08/ EU s kemikaliereform - REACH - trådte i kraft den 1. juni 2007 og implementeres trinvist over 15 år. REACH er en forordning (EF Nr. 1907/2006). 10

11 Vurdering i forhold til vandmiljøet Analyseresultater af spildevandsprøven til tilløbet til renseanlægget findes i bilag 2. Forvaltningen har vurderet, at miljømål og habitatudpegninger ikke påvirkes negativt af udledningen fra Karup Renseanlæg som følge af tilledning af spildevand til Karup Renseanlæg ud fra målinger foretaget i udløbet fra renseanlægget. Miljøcenter Ringkøbing, der er tilsynsmyndighed på området, er også blevet hørt i sagen. Miljøcentret fandt ikke anledning til at ændre på Viborg Kommunes vurdering. Desuden har Viborg Kommune vurderet, at tilførslen af vand fra presning af slam ligger inden for Karup Renseanlægs kapacitet, hvorfor tilførslen ikke medfører, at Karup Renseanlægs udledningstilladelse til Karup Å skal revideres. Renseanlæggets kapacitet er på PE og renseanlæggets reelle spildevandsbelastning er på 8750 PE. Vilkår for tilledningen Grænseværdierne for udledningen af de enkelte stoffer/parametre, der gives i denne tilslutningstilladelse følger i øvrigt Miljøstyrelsens vejledning på området. Valget af parametre er foretaget med baggrund i kendskabet til aktiviteter på Grundfos A/S, samt ud fra en vurdering af en mulig påvirkning af vandmiljøet, renseanlægget, slamkvaliteten. Der er fastsat vilkår i forhold til metallerne Bly, Chrom (Cr), Kobber (Cu), Nikkel (Ni), Kviksølv, Zink (Zn), Cadmium samt for mineralsk olie og fedt+olie (vegetabilsk). Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdi for nikkel er en koncentration på 250 µg/liter i spildevand. Det mest kritiske hensyn, der ligger til grund, for at miljøstyrelsen har fastsat denne grænseværdi, er slammet. Nikkelindholdet kan blive for højt i slammet, hvis slammet evt. skal udbringes på landbrugsjord. Nikkel tilbageholdes primært bundet til slampartikler og i findes mindre grad i vandfasen. Derfor vurderes det, at selvom nikkelkoncentrationen har været overskredet i en periode, har det ikke haft betydning for Karup Renseanlægs udledningen af nikkel til Karup Å. Da indholdet af nikkel imidlertid er over miljøstyrelsens vejledende grænseværdi, er der stillet vilkår om, at Grundfos A/S skal udarbejde en handlingsplan med henblik på at nedbringe indholdet af nikkel til miljøstyrelsens anbefalede grænseværdi. Baggrunden er også, at nikkel er et stof, der er prioriteret i forhold til vandrammedirektivet. Karup Å er desuden udpeget som Natura 2000 område- også i sammenhæng med vandrammedirektivet, fordi området er habitatområde for blandt andet flodlampret og odder. Derfor vil det ikke være unaturligt for virksomheder generelt at forvente, at der kommer yderligere fokus på bl. a. dette stof i udløb fra renseanlæg og dermed også i tilløb til renseanlæg i nærmeste fremtid. Fjernelse af metaller fra spildevand er ikke et ukendt og kompliceret spildevandsteknisk problem. Men den bedste løsning er altid at begrænse udledningen ved kilden, hvilket også vil reducere udledningen af nikkel til Bjerringbro Renseanlæg. Grundfos A/S er derfor gået i gang med at finde årsager til den forhøjede nikkelkoncentration i spildevandet. Virksomheden har beregnet sig frem til, at hvis nikkel kan fjernes fra den primære kilde, hvilket menes at være et overfladebehandlingsanlæg på fabrikkens afdeling på Poul Due Jensens Vej 7 i Bjerringbro, vil virksomheden kunne overholde miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for tilledning af nikkel til spildevandssystemet (se måleresultat i bilag 2- koncentration af nikkel i spildevand uden den vigtigste nikkelkilde). Virksomheden er på nuværende tidspunkt gået i gang med at undersøge metoder til fjernelse af nikkel fra spildevandet fra ud fra en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering. 11

12 Virksomheden forventer, at reduktion af nikkel i spildevandet er en realitet inden for ét år, forstået på den måde, at virksomheden inden for et år har valgt en konkret løsning, opsat og igangsat et eventuelt anlæg eller ændret en proces, således at der er sket en reduktion af nikkel til under miljøstyrelsens grænseværdi. Der er stillet vilkår om, at virksomheden skal indsende en konkret tidsplan for gennemførelsen af den valgte løsning til reduktion af nikkel i spildevandet senest den 1. februar Desuden er der stillet vilkår om, at nikkel skal være reduceret til under miljøstyrelsens grænseværdi den 1. juni Med baggrund i ovenstående vurderes det, at spildevandet fra Grundfos A/S på nuværende tidspunkt og også fremover med de fastsatte grænseværdier, har begrænset risiko for skadelige effekter på renseanlæggets biologiske processer og dermed på forurening af Karup Å. Prøvetagningshyppighed og driftjournal Hyppighed for prøvetagning er fastsat ud fra mængderne og analyseresultaterne af spildevandet. Prøvetagningshyppigheden er fastlagt ud fra kontrolniveau II 3, da det drejer sig om mindre vandmængder, og indholdet nikkel er over grænseværdien. Kontrolniveauet er derfor 6 analyser/år af spildevandet fra presning af slam - ligeledes i henhold til miljøstyrelsens vejledning 4 på området. Prøvetagningssted Prøvetagningen skal tages i første afløb fra sibåndspressen før båndene i pressen og før båndene renses med vand (se tegning over prøvetagningssted i bilag 1). Slammet opbevares i en tank, hvor der er fuld omrøring, før det ledes til pressen. Derfor vurderes det, at en enkelt stikprøve af rejektvandet er repræsentativt for alt rejektvand fra hver portion af overskudsslam. Fremtidige forhold Hvis der opstår problemer med Karup Renseanlæg, eller Viborg Kommune vurderer, at driften af Karup Renseanlæg ikke er optimal, eller der opstår mistanke om overskridelse af grænseværdier for afledning af spildevand, kan der stilles krav om yderligere analyser også af andre parametre, end der er nævnt i denne tilladelse. Vurdering af miljøfremmede stoffer i spildevandet Analyseresultaterne af spildevandet fra presning af slam er sammenlignelige med de analyseresultater af spildevandet fra Grundfos A/S, der ledes til Bjerringbro Renseanlæg Derfor er ikke umiddelbart stillet krav til hæmningstest eller LAS i denne tilladelse, da det vurderes unødvendigt ud fra analyseresultaterne fra Grundfos A/S udledning til Bjerringbro Renseanlæg. LAS er Linære alkylbenzensulfonater, der indgår i vaske- og rengøringsmidler og bør begrænses. For LAS findes der en tilsigtet grænseværdi på 700 µg/liter, der skal overholdes over en ikke nærmere defineret årrække. Denne grænseværdi overholdes med meget stor margin i spildevandet fra Grundfos A/S. Der kan imidlertid stilles krav om udførelse af en hæmningstest og målinger af LAS, hvis der opstår mistanke om, at spildevandet nedsætter Karup renseanlægs effektivitet. 3 Kontrolniveauer nævnt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. 4 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006 om Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. 12

13 Der er ikke stillet vilkår til indholdet af DEHP (di-(2-ethylhexyl)ftalat) i denne tilladelse da DEHP har en tilsigtet grænseværdi på 7 µg/liter. Den tilsigtede grænseværdi skal ligeledes nås over en ikke nærmere defineret årrække. DEHP anvendes bl.a. som blødgører i PVC- plast og maling og kan stamme fra diffus forurening fra anvendelse af plast generelt både på virksomheder og i de private husholdninger. Der sker ingen forarbejdning af plasttypen PVC på virksomheden. NPE (Nonylphenolethoxylaterne) kan findes i en lang række produkter (maling, affedtningsmidler, plastik, lak). Hovedparten af nonylphenolethoxylaterne ophobes generelt i slammet på renseanlægget og en mindre del vil genfindes i vandfasen. NPE er uønskede i spildevand, og der findes realistiske alternativer til NPE. Indholdet af NPE i produkter er i øvrigt overordnet begrænset via Reachforordningen, hvor import, salg og anvendelse af nonylphenol eller nonylphenolethoxylat som stof eller som bestanddel af produkter i koncentrationer på 0,1 vægtprocent eller derover er forbudt. I metalforarbejdning må der forekomme højere koncentrationer, men kun i kontrollerede lukkede systemer, hvor rensningsmidlet genvindes eller forbrændes. Herved sikres, at nonylphenolethoxylaterne ikke spredes til luft eller spildevand. Grundfos gennemgår løbende anvendte og egne producerede produkter i forhold til kandidat-listen i Reach-forordningen. Begrænsningen af NPE i spildevandet er derfor sket i forhold til lovgivningen. Virksomheden skal til stadighed arbejde mod substitution af NPE også i forhold til produkter, der kun indeholder under 0,1 %. Fastsættelse af en grænseværdi for NPE, d.v.s. for et stof der skal udfases af miljøet over en årrække er derfor ikke mulig. Der kan stilles krav om målinger af NPE, hvis der opstår mistanke om, at spildevandet nedsætter Karup renseanlægs effektivitet. Eventuel forekomst af PAH er (polycykliske aromatiske hydrocarboner), stammer især fra mineralske olieprodukter (asfalt, tagpap og tungere oliedestilater) samt fra ufuldstændig forbrændingsprocesser og træimprægnering. PAH er er A-stoffer og er derfor uønskede i spildevandet. Da Grundfos A/S ikke direkte har processer, der giver anledning til forekomst af PAH er i spildevandet, vil en evt. forekomst af PAH- er i spildevandet i dette tilfælde være en diffus forurening, der kan være svær at eliminere fra spildevandet. Der kan derfor ikke fastsættes nogen egentlig grænseværdi. Der kan stilles krav om målinger af PAH er, hvis der opstår mistanke om, at spildevandet nedsætter Karup renseanlægs effektivitet, men der fastsættes ikke nogen grænseværdi. 13