Bilag. til fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Transkript

1 Bilag til fremtidens skolevæsen i Randers Kommune August 2014

2 Indholdsfortegnelse Bilag A Elev og klassetalsprognose... 3 Bilag B Vurdering af skolebygningerne i Randers Kommune... 6 Bilag C Eksisterende skolestruktur by... 7 Eksisterende skolestruktur uden for Randers by... 8 Bilag D Børnebyer... 9 Bilag E De nuværende skoledistrikter Bilag F Adresser med tilhørende skoledistrikter på baggrund af forslag til ny skolestruktur Bilag G Forslag til indretning af specialområdet...14 Bilag H Forslag til skoleudviklingsplan og ny skolestruktur Bilag I Vurdering af økonomisk potentiale ved forslag til ændret skolestruktur i Randers Kommune Bilag J Befordring af eleverne Bilag K Styrelsen af kommunens skolevæsen, jf. folkeskoleloven

3 Bilag A Elev- og klassetalsprognose Tabel 1: Normalklasseelever i folkeskolen ( klasse) ved forslag til ny skolestruktur, maj 2014 Skole/år 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 Asferg skole (0.-6.) Assentoftskolen (0.-9.) Bjerregrav skole (0.-6.) Blicherskolen (0.-9.) Fårup skole (0.-6.) Gjerlev-Enslev skole (lukkes) Grønhøjskolen (0.-9.) Hadsundvejens skole (lukkes) Havndal skole (0.-6.) Hobrovejens skole (0.-6.) Hornbæk skole (0.-9.) Korshøjskolen (0.-6.) Kristrup skole (0.-6.) Langå skole (0.-9.) Munkholmskolen (0.-6.) Nyvangsskolen (lukkes) Nørrevangsskolen (0.-10.) Rismølleskolen (0.-9.) Rytterskolen (lukkes) Søndermarkskolen (0.-6.) Tirsdalens skole (7.-9.) Vestervangsskolen (0.-9.) Vorup skole (lukkes) Østervangsskolen (0.-6.) Nyt 10. klasses tilbud Elever i alt Note: Skoleåret 2013/14 er markeret med grå og bygger på faktiske tal. Det korte sigt med kendte børnetal er markeret med sandfarve for det sidste år med den eksisterende skolestruktur og lyseblå med forslag til ny skolestruktur. Det lange sigt er markeret med mørkeblå. 3

4 Tabel 2: Normalklasser i folkeskolen ( klasse) ved forslag til ny skolestruktur, maj 2014 (maksimalt 28 elever pr. klasse) Skole/År 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 Asferg skole Assentoftskolen Bjerregrav skole Blicherskolen Fårup skole Gjerlev-Enslev skole 7 7 Grønhøjskolen Hadsundvejens skole Havndal skole Hobrovejens skole Hornbæk skole Korshøjskolen Kristrup skole Langå skole Munkholmskolen Nyvangsskolen Nørrevangsskolen Rismølleskolen Rytterskolen Søndermarkskolen Tirsdalens skole Vestervangsskolen Vorup skole Østervangsskolen Nyt 10. klasses tilbud I alt Note: Skoleåret 2013/14 er markeret med grå og bygger på faktiske tal. Det korte sigt med kendte børnetal er markeret med sandfarve for det sidste år med den eksisterende skolestruktur og lyseblå med forslag til ny skolestruktur. Det lange sigt er markeret med mørkeblå. 4

5 Tabel 3: Elev- og klassetalsprognosens fordeling af elever i folkeskolen i Randers Kommune i forhold til den nuværende skolestruktur (0. til 10. klasse) i skoleåret 2015/16, marts 2014 Skole/årgang 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Elever i alt Asferg skole Assentoftskolen Bjerregrav skole Blicherskolen Fårup skole Gjerlev-Enslev skole Grønhøjskolen Hadsundvejens skole Havndal skole Hobrovejens skole Hornbæk skole Korshøjskolen Kristrup skole Langå skole Munkholmskolen Nyvangsskolen Nørrevangsskolen Rismølleskolen Rytterskolen Søndermarkskolen Tirsdalens skole Vestervangsskolen Vorup skole Østervangsskolen Elever i alt

6 Bilag B Vurdering af skolebygningerne i Randers Kommune Se særskilt rapport fra Ernst & Young vedr. vurdering af skolebygningerne. 6

7 Bilag C 7

8 8

9 Bilag D Børnebyer Definition og lovgrundlag En børneby er i det følgende defineret som en sammenlægning af en skole og en daginstitution inden for samme lokalgeografiske område. Begrebet børnebyer er ikke defineret i lovgivningen, men kan forstås som en samlet organisatorisk enhed af forskellige typer institutioner. Det nærmeste, som lovgivningen kommer en børneby, er muligheden for etablering af landsbyordninger. Disse kræver altid fysisk sammenhæng mellem skole og daginstitution. Børnebyer skal i det følgende forstås som fælles organisering og drift af skole og daginstitution under fælles ledelse. I forbindelse med folkeskolereformen blev grænsen for, hvornår det er muligt at etablere fælles ledelse mellem folkeskoler og dagtilbud, uden en områdeleder i dagtilbuddet, hævet. Tidligere var grænsen 150 børn, nu er den 300 børn. Havndal skole har i skoleåret 2013/ elever, mens Fårup skole har 234 elever. I en børneby er der pligt til at opdele budgettet i en skoledel og en daginstitutionsdel, idet forældrebetalingen på børneområdet maksimalt må udgøre 25 % af de budgetterede driftsudgifter. På denne baggrund er der lovgivningsmæssigt krav om, at børnehaven bibeholder et selvstændigt budget, hvormed børnehave ikke økonomisk indgår som en del af skolens samlede stordriftsløsning. Bygningsmæssigt er lovgivningens mindstekrav et frit gulvareal på 2 m2 pr. børnehavebarn. Dagtilbudsloven indeholder regler om børnemiljø med et indirekte krav om gode fysiske rammer. Formål med etablering af Børnebyer Der er flere grunde til at etablere børnebyer i Havndal og Fårup. Der er tale om ét dagtilbud, der afleverer hovedparten af børnene til skolen i byen. Der er således som følge af geografi og placering allerede tale om en naturlig sammenhæng mellem dagtilbuddet og skolen i de to pågældende byer. Herudover kan skole og daginstitution i børnebyerne samarbejde om børns trivsel, læring og udvikling, for på den måde at skabe øget sammenhæng i børnenes liv. De nye børnebyer har derfor til opgave bevidst at arbejde med styrkelse af børnenes læring fra 3 år og opefter. Dertil kommer den lokale mulighed for at åbne skolen mod nærområdet, hvor dagtilbud, skole og fritidstilbud kan spille sammen med de lokale muligheder. Det er omkostningstungt at indrette og etablere børnehaverne på skolerne. Ligeledes er børnehaverne placeret i fysisk nærhed til skolerne, hvormed det anbefales, at de to børnehaver forbliver i de eksisterende 9

10 rammer, men organisatorisk og ledelsesmæssigt bliver en del af skolen. Indretningen af de fysiske rammer på skolerne i Fårup og Havndal (herunder indretning af børnehaven) kan på sigt indgå som en del af den langsigtede skoleudbygningsplan. Havndal Beliggenhed I Havndal findes Havndal skole på Skolevej 3, 8970 Havndal og Havndal børnehave på Rolighedsvej 24, 8970 Havndal. Der er ca. 400 meter imellem de 2 lokaliteter. Pasningsgaranti Prognosen frem til 2026 viser, at det er muligt at give pasningsgaranti for en plads i Havndal Børnehave, for de forældre som bor i området, forudsat at børnetallet ikke ændrer sig væsentligt. Dagplejen. Dagplejen i Havndal er ikke indtænkt som en del af børnebyen. Det skyldes, at dagplejen i Havndal samarbejder med Øster Tørslev om gæstedagpleje, når de enkelte dagplejere er syge eller har ferie. De 2 dagplejegrupper er gensidigt afhængige af hinanden. Hvis dagplejen i Havndal flyttes under skolen, vil det forringe mulighederne for gæstedagpleje i Øster Tørslev. Fårup Beliggenhed I Fårup findes Fårup skole på Skolevej 5, 8990 Fårup og Fårup børnehave på Kølbakken 5, 8990 Fårup. Der er ca. 400 meter imellem de 2 lokaliteter. Pasningsgaranti Prognosen frem til 2026 viser, at det er muligt at give pasningsgaranti for en plads i Fårup Børnehave, for de forældre som bor i området, forudsat at børnetallet ikke ændrer sig væsentligt. Dagplejen Dagplejen tænkes ikke med som en del af børnebyen, idet der ligesom i Havndal samarbejdes på tværs af geografiske områder. Imidlertid er der allerede etableret en dagpleje-legestue på skolen i Fårup. Ved at etablere et forpligtende samarbejde om konkrete pædagogiske projekter mellem dagpleje, daginstitution og skole i Fårup, kan der derfor arbejdes med sammenhængen på tværs, uden at dagplejen indgår formelt i børnebyen. Ledelse, bestyrelse og MED-udvalg i en børneby Ledelse Ansvaret for den samlede ledelse af børnebyen i Havndal og Fårup placeres hos den lokale skoleledelse, jf. folkeskoleloven. Skolelederen har således det overordnede ansvar for at sikre drift og udvikling af alle afdelinger under børnebyen. Det vil i den forbindelse være et vigtigt opmærksomhedspunkt at sikre, at den faglige spændvidde fra 3 år og opefter kan håndteres kvalificeret i forhold til overordnede mål og rammer. 10

11 Bestyrelser Skolebestyrelsen i børnebyen er bestyrelse for den samlede børneby, - det vil sige både skolen og daginstitutionen. Der skal sikres indflydelse i bestyrelsen for forældre i daginstitutionsdelen. MED-udvalg Der etableres ét MED udvalg for den samlede børneby. 11

12 Bilag E De nuværende skoledistrikter 12

13 Bilag F Adresser med tilhørende skoledistrikter på baggrund af forslag til ny skolestruktur Se særskilt dokument med adresselisternes tilknytning til forslaget til nye skoledistrikter i Randers Kommune. 13

14 Bilag G Forslag til indretning af specialområdet Principper for indretning af specialområdet er gennemgået i rapporten Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune, august I nærværende bilag uddybes elevallokeringer på specialområdet i henhold til de overordnede principper for indretning af specialområdet. Nyvangsskolens G- klasser (klasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder): Da Nyvangsskolen foreslås nedlagt, bliver det nødvendigt at flytte specialklasseeleverne til en anden skole. Korshøjskolen, der i forslaget til ny skolestruktur bliver en 0.-6.klasse skole, får på denne baggrund 3 G- klasser med 0.-6.klasse elever fra Nyvangsskolen. Rismølleskolen, der med forslaget til ny struktur bliver en 0.-9.klasse skole, får 2 G-klasser fra Nyvangsskolen med elever fra 7. til 9. klasse. Det forudsættes, at Korshøjskolens G-klasseelever følger almeneleverne til Rismølleskolen, når eleverne skal skifte til overbygningen. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. 14

15 Nyvangsskolens H-klasser (klasser for børn med specifikke indlæringsvanskeligheder) 2 H-klasser fra Nyvangsskolen flyttes til Blicherskolen, der i forslaget til ny struktur fortsat har elever fra 0. til 9. klasse. Derudover foreslås der placeret en H-klasse på Kristrup skole for eleverne i indskolingen/mellemtrinet, idet Kristrup skole i forslaget har elever fra 0. til 6. klasse. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. Søndermarkskolens og Vorup skoles G-klasser På grundlag af den nuværende aldersmæssige fordeling af G-klasseeleverne på hhv. Søndermarkskolen og Vorup skole, vurderes det, at det ikke er nødvendigt at opretholde G-klasser for børn i den sydlige del af byen pr. 1. august 2015 (eleverne vokser aldersmæssigt ud af specialklasserne). Såfremt behovet opstår, vil der blive oprettet de fornødne specialklasser i henhold til principperne for indretningen af specialområdet. Tirsdalens skoles H- klasser Idet Tirsdalens skole foreslås etableret som en overbygningsskole for elever fra 7. til 9.klasse, er det nødvendigt at flytte de eksisterende specialklasseelever fra 0. til 6. klasse. På denne baggrund flyttes 2 af specialklasserne fra Tirsdalens skole for elever fra 0. til 6. klasse til Kristrup skole, mens Tirsdalens skole bibeholder to specialklasser for de ældste elever. Derudover placeres der en asylklasse for de ældste elever på Tirsdalens skole. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. 15

16 Søndermarkskolens T klasser (klasser for børn med talevanskeligheder) samt Vestervangsskolens A klasser (klasser for asylbørn) Det anbefales, at de to taleklasserne på Søndermarkskolen flyttes til Munkholmskolen. Baggrunden for at flytte taleklasserne er, at Søndermarkskolen ikke har den fornødne kapacitet til at sikre optimale rammer for taleklasserne. Derudover anbefales det, at de 3 asylklasser på Vestervangsskolen for elever fra 0. til 6. klassetrin flyttes til Munkholmsskolen. Baggrunden herfor er, at Vestervangsskolen med forslaget til ny skolestruktur ikke kan sikre de nødvendige fysiske rammer for asylbørnene fra d. 1. august Østervangsskolens G-klasser For Østervangsskolens specialklasseelever anbefales det, at de eksisterende specialklasserækker fra klasse forbliver på Østervangsskolen. Efter 6. klassetrin foretages der en individuel vurdering af, om barnet vil profitere af et skift til en anden G-klasse med overbygningselever. Det forventes dog, at den overvejende del af Østervangsskolens specialklasseelever forbliver på Østervangsskolen trods fraværet af spejlings-og inklusionsmuligheder i overbygningen. Baggrunden er, at Østervangsskolens specialklasseelever generelt har et så lavt funktionsniveau fagligt, socialt og kognitivt, at de ikke profiterer af spejlingsmuligheder på alderssvarende klassetrin, ligesom de ikke vil profitere af muligheden for hel eller delvis inklusion på alderssvarende klassetrin i overbygningen. 16

17 Hornbæk skoles H-klasser samt Langå skoles H-klasser Eleverne i specialklasser på Hornbæk skole og Langå skole bibeholdes, idet disse skoler, med forslaget til ny skolestruktur, fortsat har elever fra 0. til 9. klasse. Grønhøjskolens E-klasser Eleverne i specialklasserne på Grønhøjskolen bibeholdes, idet Grønhøjskolen med forslaget til ny skolestruktur, fortsat har elever fra 0. til 9. klasse. Blicherskolens G klasse Eleverne i specialklassen på Blicherskolen fastholdes, idet Blicherskolen med forslaget til ny skolestruktur, fortsat har elever fra klasse. 17

18 Bilag H Forslag til skoleudviklingsplan og ny skolestruktur 2015 Se særskilt rapport fra arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. 18

19 Bilag I Vurdering af økonomisk potentiale ved forslag til ændret skolestruktur i Randers Kommune Se særskilt rapport fra Ernst & Young vedrørende økonomisk potentiale i forbindelse med folkeskolereformen. 19

20 Bilag J Befordring af eleverne Vurderingen af merudgiften til befordring af elever som følge af forslag til ny skolestruktur er baseret på en række forudsætninger. Dermed skal indeværende bilag betragtes som et administrativt skøn foretaget uden detaljeret planlægningsarbejde. Nedenstående skal derfor udelukkende betragtes som et overslag. På baggrund af den endelig beslutning om ny skolestruktur udarbejdes efterfølgende et forslag til køreplaner og herunder fastlæggelse af ruter med tilhørende specifikke økonomiske beregninger. Den model, der ligger til grund for nedstående overslag, er, at der opsamles elever i det pågældende skoledistrikt, hvorefter der etableres forbindelse videre til overbygningsskolen. Med udgangspunkt i det eksisterende serviceniveau på området anbefales det, at ringetiderne justeres mellem grundskolen og overbygningsskolen. I praksis betyder det, at nogle skoler er nødsaget til at ændre i deres eksisterende ringetid, ligesom der kan forekomme ventetid før eller efter skoletid for at få den samlede køreplan til at gå op. Denne koordinering finder også sted i dag jf. den eksisterende kædekørsel mellem skolerne. Ovenstående er et resultat af, at samme busser skal køre mellem flere skoler, hvilket er nødvendigt, når der først skal samles elever op i ét skoledistrikt for derefter at køre eleverne fra 7. til 9. klasse videre til overbygningsskolen. Vælges denne skitserede model ikke, vil det betyde, at der fx skal indrettes busser, der kører direkte til grundskolen (ruten slutter her), samt busser der kører direkte til overbygningsskolen (ruten slutter her). Dette med en øget merudgift til følge, idet der skal indsættes flere busser. Ved en sådan model risikeres det, at kørslen ved kommende udbud bliver meget dyr, da der skal bruges mange busser, men kun i kort tid morgen og eftermiddag uden mellemliggende kørsel. Denne løsning vil desuden være mindre CO2-bevidst. På denne baggrund fastholdes den skitserede model med kædekørslen, som benyttes i dag. I vurderingen af merudgifter til kørsel er der taget udgangspunkt i følgende forudsætninger: Obligatorisk lektiecafé for alle elever. Mødetid på skolen ca. kl. 8. Sluttid på skolen henholdsvis ca. kl. 14 og 15. Kørsel mellem flere skoler med justering af ringetider skolerne imellem. De skønnede merudgifter til kørsel skal betragtes i forhold til de nuværende udgifter til kørsel (eksklusiv udgifter til kørsel til specialskoler og specialklasser). I parentes er anført de skoler, som foreslås nedlagt. Havndal Skole Grønhøjskolen - (Gjerlev-Enslev skole) Opsamling i de to skoledistrikter. Herefter skal overbygningselever fra Havndal skole køres videre til Grønhøjskolen. Skolebusserne i området tilpasses til at betjene Havndal skole og Grønhøjskolen, hvor det gamle skoledistrikt til Gjerlev-Enslev skole nu også indgår sammen 20

21 med Hald by. De to skoler vil skulle justere deres ringetider i forhold til hinanden både morgen og eftermiddag. Ekstraudgifter: ca kr. årligt. Korshøjskolen Rismølleskolen Opsamling i Korshøjskolens distrikt til Korshøjskolen. Overbygningselever fra Korshøjskolen skal derefter videre til Rismølleskolen. Eleverne til Rismølleskolen fra oplandet kommer fortsat med bybus linje 14, som evt. skal justeres i forhold til ringetiderne. De to skoler vil skulle justere deres ringetider i forhold til hinanden både morgen og eftermiddag. Ekstraudgifter: ca kr. årligt. Østervangsskolen Nørrevangsskolen (Hadsundvejens Skole) Eksisterende bybusnet benyttes. Fårup skole Asferg skole Blicherskolen Opsamling i de tre skoledistrikter. Overbygningseleverne fra henholdsvis Fårup skole og Asferg skole skal videre til Blicherskolen. Skolebusserne i området tilpasses til at betjene de tre skoler, hvor Bjergby nu også indgår. De tre skoler vil skulle justere deres ringetider i forhold til hinanden både morgen og eftermiddag. Ekstraudgifter: ca kr. årligt. Vestervangsskolen Hobrovejens skole (Nyvangsskolen) (Rytterskolen) Justering og evt. ændring af ruteføring af bybuslinje 12 i forhold til ankomst/afgang til/fra Vestervangsskolen. Justering og ændring af ruteføring af bybuslinje 13 til slutdestination på Vestervangsskolen i stedet for Rytterskolen. Begge linjer dækker det gamle Rytterskoledistrikt. Herudover benyttelse af eksisterende bybuslinjer. Ekstraudgifter: ca kr. årligt. Munkholmskolen Bjerregrav skole Hornbæk skole Opsamling i Munkholmskolens og Bjerregrav skoles skoledistrikter. Herefter skal overbygningseleverne fra de to skoler køres videre til Hornbæk skole. Skolebusserne tilpasses til at betjene Munkholmskolen og Bjerregrav skole, hvor områderne Sønderbæk og Læsten nu også indgår. De tre skoler vil skulle justere deres ringetider i forhold til hinanden både morgen og eftermiddag. Ekstraudgifter: ca kr. årligt. Tirsdalens skole Søndermarksskolen Kristrup skole (Vorup skole) Søndermarksskolens distrikt udvides til at omfatte det gamle skoledistrikt til Vorup skole. Justering og evt. ændring af ruteføring af bybuslinjerne 7 og 16. Justering af bybuslinjerne 5 og 15 til Kristrup skole og Tirsdalens skole. Overbygningseleverne fra Søndermarkskolen og Kristrup skole skal til Tirsdalens skole. Det kan blive nødvendigt med busskifte på Århusvej for overbygningen fra Søndermarksskolen. Det kan blive nødvendigt med ekstra busmateriel. De 21

22 tre skoler vil skulle justere deres ringetider i forhold til hinanden både morgen og eftermiddag. Ekstraudgifter: ca kr. årligt. Assentoftskolen Eksisterende kørsel justeres. Langå skole Eksisterende kørsel justeres. Anslået merudgift i alt: ca kr. årligt. 22

23 Bilag K Styrelsen af kommunens skolevæsen, jf. folkeskoleloven Lovgrundlag Folkeskoleloves kapitel 6, omhandler styrelsens af kommunens skolevæsen. Nedenfor vises Kommunalbestyrelsen 41. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om: 1) Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen. 2) Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen, jf. 42, stk. 4. 3) Fremgangsmåden ved valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen. 4) Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen. Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af 40, stk. 5. Stk. 3. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v. Skolebestyrelsen 42. Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om skolebestyrelsens sammensætning efter indhentet udtalelse fra den pågældende skolebestyrelse. Skolebestyrelsen skal bestå af følgende: 1) Et flertal af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen. Herunder gælder følgende: a) Hvis skolen har undervisningspligt på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant for hver afdeling. b) Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, jf. 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant fra hver af de deltagende skoler. c) Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1. 2) Mindst 2 repræsentanter for det undervisende personale og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt medarbejdere på skolen. 3) Mindst 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt elever på skolen, jf. dog stk. 3. Herunder gælder følgende: a) Hvis skolen har undervisningspligt på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant for hver afdeling. 23

24 b) Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, jf. 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant fra hver af de deltagende skoler. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indtil to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Stk. 3. Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 5. Alle skolebestyrelsens medlemmer, jf. stk. 1 og 2, har stemmeret. Stk. 6. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne. Stk. 7. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de daglige ledere af afdelinger på skolen og af skolens skolefritidsordning kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eventuel daglig leder af et dagtilbud eller fritidshjem og en ungdomsskole, som har fælles ledelse med en folkeskole, jf. 24a og 24b, kan deltage i skolebestyrelsen møder uden stemmeret. Stk. 8. Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere. Stk. 9. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år, jf. dog stk. 10 og 13, gældende fra den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 12. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat på skolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen. Stk. 10. Kommunalbestyrelsen kan, uanset bestemmelsen i stk. 9, 1. pkt., bestemme, at der skal foretages nyvalg til skolebestyrelsen ved den skole, der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt skole. Stk. 11. I de tilfælde, hvor 2 skoler sammenlægges, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlemmer fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode. Stk. 12. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 1 ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler el. lign. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden er 2 år for forældrerepræsentanter ved skoler og afdelinger af skoler, der alene har 7. klasse og højere klassetrin. Uanset stk. 9, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen godkende forskudte valg. Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelserne i stk. 1 og stk. 9, 1. pkt., ved skoler, som er oprettet i henhold til 24, stk. 2. Stk. 13. Hvis kommunalbestyrelsen i valgperioden træffer beslutning om oprettelse af en fælles bestyrelse mellem flere folkeskoler, jf. 24, stk. 3, mellem en folkeskole og et dagtilbud eller fritidshjem, jf. 24a, eller mellem en folkeskole og en ungdomsskole, jf. 24b, afgår de valgte skolebestyrelsesmedlemmer på det tidspunkt, hvor den nyvalgte fælles bestyrelse i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning skal tiltræde for resten af den afgående bestyrelses valgperiode. 43. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i 33, stk

25 Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg ved skoler, der oprettes i valgperiode, forskudte valg, valgret og valgbarhed samt om muligheden for fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt, herunder om, i hvilke tilfælde andre personer end forældremyndighedens indehavere kan være valgbare og valgberettigede. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan yde forældre- og elevrepræsentanter vederlag og erstatning for dokumenterede merudgifter i forbindelse med varetagelsen af medlemskab af skolebestyrelsen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. // 25