Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Transkript

1 Forslag til skolestruktur Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

2 Høringssvar 351 høringssvar Borgere, de faglige organisationer, forældre, skolebestyrelser, MEDudvalg, institutioner, foreningslivet m.fl. har lagt et stort arbejde bag høringssvarene Anbefaling læs høringssvarene i fuld længde

3 Forvaltningens resumé af høringssvarene Foreløbig gennemgang Udvalg af centrale elementer Fokus på de kritiske punkter Ikke enkeltsager Behandles tematisk 12 temaer Alt gennemlæses, der arbejdes videre Konkrete forslag til ændringer behandles

4 Tema 1 Generelle forslag til hele skolestrukturforslaget

5 Generelle forslag (1) Bevar skolestrukturen som i dag ingen ændringer Skolelukninger på sigt, hvor det berører færrest muligt elever, og når de fysiske rammer er klar Alle 10. klasser på ungdomsuddannelserne Samme struktur i nord og syd med eller uden 7-9. klasse Fasthold sammenhængende skoleforløb 0-9. klasse for alle Børnebyer overalt på landet med dagtilbud + skole + SFO Skolestrukturen bør følge dagtilbudsstrukturen

6 Generelle forslag (2) Hvis skoledistriktet ændres, skal eleverne have mulighed for at vælge mellem den gamle eller den nye skole, fx eleverne fra Bjergby får mulighed for at vælge Vestervangsskolen i stedet for Blicherskolen Bevar juniorklubtilbud Bevar specialklasser i Randers by - ikke på landet Samlet flytning af specialklasserne i stedet for spredning til flere skoler Mange konkrete alternative forslag

7 Konkrete forslag til ændringer i skolestrukturforslaget

8 Konkrete forslag (1) Munkholmskolen overtager 7.-9 kl. fra Hornbæk skole Munkholmskolen og Hornbæk skole beholder begge kl. og samarbejder i forhold til kl. Tirsdalens skole byttes med Kristrup skole dvs kl. på Tirsdalens skole og kl. på Kristrup skole

9 Konkrete forslag (2) Hadsundvejens skole: A) 1 sporet skole kl. inklusiv samlet overbygning for Hadsundvejens skole, Østervangsskolen og Hobrovejens skole B) udvides med dele af Hobrovejens skoledistrikt C) flytte Hobrovejens skole kl til Hadsundvejens skole så Vestervangsskolen aflastes

10 Konkrete forslag (3) Havndal skole: Fårup skole: A) Udvid distriktet med del af Grønhøjskolen B) tilføj Hald-Kærbys distrikt A) Udvid distriktet fx med kl. fra Asferg skole og dele af Rytterskolen B) 0-6. kl på Fårup skole inkl. Rytterskolen kl. og 7-9. kl. på Rytterskolen inkl. Fårup skole C) Samle Fårup skole og Asferg skole, men på to matrikler D) tilførsel af specialklasser E) tilfør Asferg skole F) tilfør ikke børnehaven

11 Konkrete forslag (4) Ren overbygningsskole i nord, fx på Rismølleskolen Ikke kl. på Nørrevangsskolen, i stedet på Østervangsskolen eller Hadsundvejens skole Østervangsskolen kl. skal ikke flyttes til Nørrevangsskolen, i stedet 7-9. kl. på Østervangsskolen eller Rismølleskolen 7-9. kl på Rismølleskolen med elever fra Rismølleskolen, Østervangsskolen og Kørshøjskolen, kl. skoler på Korshøjskolen og Østervangsskolen med elever fra Rismølleskolen

12 Konkrete forslag (5) Rytterskolen: A) bevares og tilføres kl. fra Fårup skole B) byg ny fælles skole for Rytterskolen og Vestervangsskolen C) tilfør Asferg skole og 7-9. kl fra Bjerregrav skole og Fårup skole D) tilfør Fårup skole og Asferg skole og flyt Firkløverskolen på Vestervangsskolen E) Rytterskolen for kl. med elever fra Vestervangsskolen, Asferg skole og Rytterskolen, mens kl. for de samme tre skoler på Vestervangsskolen F) tilfør Asferg skole og Fårup skole kl.

13 Konkrete forslag (6) Fælles skoleledelse: A) Grønhøj skole og Gjerlev-Enslev skole B) en samlet Ommersysselskole med Grønhøj, Havndal og Gjerlev-Enslev skoler Gjerlev-Enslev skole: A) tilfør Hald-Kærby og Stouby B) indskolingsskole med minibørneby med dagtilbud kl. fra Hald-Kærby Korshøjskolen: A) tilfør flere specialklasser B) udvid distriktet mod syd og nord Asferg skole udvid distriktet med dele af Rytterskolen kl skoler på Blicherskolen, Grønhøjskolen og Korshøjskolen samt luk Gjerlev-Enslev skole og Havndal skole Blicherskolen tilfør Mejlby, Linde og Hald - men ikke Fårup

14 Konkrete forslag (7) A) Luk de 4 gamle skoler i sydbyen, og byg en ny stor skole i Vorup og en ny stor skole i Kristrup B) tilfør Værum til Søndermarkskolen Kristrup skole kl. skole kl. Bjerregrav skole: A) tilfør flere specialklasser B) tilfør dele af Hornbæk skoles distrikt Hornbæk Skole tilfør Bjerregrav skole kl. Munkholmskolen - tilfør Bjerregrav skole kl. Nyvangsskolen samle eleverne fra Nyvangsskolen og Hobrovejens skole på Nyvangsskolen (i stedet for HOBRO)

15 Konkrete forslag (8) Firkøverskolen: 2 afdelinger - den ene i midtbyen og den anden på Rytterskolen Placer alle 10. klasser på Randers HF og VUC Ungdomsskolen et ungemiljø Vest i Randers NV og på sigt et samlet ungemiljø i sydbyen

16 Tema 2 Bekymringer ift. klassekvotienten

17 Højere klassekvotienter (1) Der udtrykkes bekymring for: færre undervisningsminutter pr. elev at klassestørrelsen har betydning for elevernes resultater, jo større klasser des dårligere resultater at inklusionsopgaven bliver vanskeligere i større klasser, og at det kan medføre, at flere elever ekskluderes manglende forskningsmæssigt og økonomisk belæg mindre undervisningstid, mere irettesættelsestid er stor = kvalitet? stor forskel på klassekvotienten for by- og landskoler

18 Højere klassekvotienter (2) Det foreslås, at klassekvotienterne harmoniseres, så skolerne får samme betingelser for økonomisk bæredygtighed og samme serviceniveau Der udtrykkes bekymring for, at støj og dårlig indeklima medfører dårligere læringsvilkår Der udtrykkes endvidere bekymring for, at klasselokalerne bliver for små, behov for yderligere ombygninger

19 Tema 3 Bekymringer ift. landsbyerne

20 Afvikling af lokalområdet (1) Bekymring i Gjerlev-Enslev, Havndal, Harridslev, Fårup samt Stevnstrup Flere høringssvar vedrører bevarelse af lokalsamfundet. Skolen er omdrejningspunktet. Byen er ikke attraktiv uden skole. Byen udsultes. Frygt for fald i ejendomspriserne, fraflytning, faldende indtægter, stigende fjernvarmepriser, forenings-, erhvervs- og forretningsdød, UdkantsRanders. Farvel til sammenhold og fællesskab Der gives udtryk for, at en lokal skole har betydning for valg af bopæl Det fremhæves endvidere i flere høringssvar, at tiltrækning af nye borgere til kommunen ikke gøres ved at flytte alt til Randers by Bekymring for at de trygge lokale rammer forsvinder

21 Afvikling af lokalområdet (2) Sammenhængen og den glidende overgang fra dagpleje over børnehave til skole forsvinder (når skolen forsvinder) Tvinges til at tage klasse et andet sted end lokalt Børnenes mulighed for at færdes med kammeraterne i lokalområdet forsvinder Det frie skolevalg forsvinder Lukningen af overbygningen første skridt i dødsspiralen Fx Harridslev udpeget til primært vækstområde strider mod en lukningen af overbygningen Ønsker mulighed for at oprette en friskole i lokalsamfundet

22 Afvikling af lokalområdet (3) Bekymring for skævvridning, idet borgere uden for Randers by får mindre for deres skattekroner end borgere inde i Randers by. Flere ting tages ind til Randers by

23 Tema 4 De fysiske rammer

24 De fysiske rammer (1) Bliver de fysiske rammer klar? Byggerod, indeklima, arbejdsmiljø, sikkerhed. Ønske om, at de fysiske rammer gøres færdige inden indflytning Er der plads til alle? A) Vestervang, Kristrup/Tirsdalen, Søndermark, Grønhøj B) SFO, førskolebørn, børn med fysiske handicaps, specialklasseelever samt holddeling Er der faglokaler nok, og er de up to date? Er der lokaler til forberedelse, mødelokaler og toiletter nok (elever og medarbejdere)?

25 De fysiske rammer (2) Det fremhæves i nogle af høringssvarene, at de fysiske rammer er gode, om ikke bedre, på de lukningstruede skoler Sammenlægning af læringscenter Kristrup og Randers Bibliotek Syd fremhæves som urealistisk på grund af pladsmangel Firkløverskolen i Jebjerg og Randers ønskes bevaret på to matrikler

26 Tema 5 Mange overgange

27 Mange overgange Hvad betyder det for eleverne, herunder specialklasseelever: - Skoleskift mellem 6. og 7. klasse - I en overgangsperiode - flere skoleskift i løbet af skoletiden (5. klasse) - Klassesammenslag oven i et skoleskift - Spredning af klasser/specialklasser Ønske om: Overgangsordning for de ældste klasser grundet eksamen

28 Tema 7 Transporttid, afstand og trafiksikkerhed

29 Transporttid Længere skoledag også pga. folkeskolereformen Bekymringen er, at det påvirker fritidsaktiviteter, fritidsjobs og socialt samvær En konsekvens kan være: En svækkelse af idrætsforeningerne, ungdomsklubberne, foreningslivet samt at de unge mister lysten til fritidsaktiviteter Økonomisk kan det betyde en merudgift til transport Især stor bekymring for områderne: Havndal, Gjerlev- Enslev, Fårup, Harridslev, Asferg, Rytterskolen, Vorup Uhensigtsmæssig at transportere børn på tværs af hovedfærdselsårerne (Fårup/Blicher).

30 Trafiksikkerhed Skolevejen til fx Søndermarkskolen, Tirsdalens skole, Kristrup skole, Rismølleskolen og Hornbæk skole er farlig: (Skanderborggade, Bøsbrovej, Vennelystvej, Aarhusvej, Udbyhøjvej, Stjernekrydset, Fladebro Kro/ Randersvej, Østermarksvej) Infrastrukturen omkring fx Vestervangsskolen og Søndermarksskolen kan ikke klare den øgede belastning Massive trafikale problemer. Flere børn og biler, der mangler af- og pålæsningsmuligheder, tilkørselsforhold, fodgængerfelter, parkeringspladser, snerydning m.v. Der skal etableres cykelruter og stier til de nye skoler fx Vestervangsskolen, Kristrup skole, Søndermarkskolen, Rismølleskolen, Hornbæk skole og Grønhøj skole Spørgsmålstegn ved om fx skolepatruljerne kan håndtere de flere børn

31 Tema 8 Specialområdet

32 Specialområdet og inklusion (1) Bekymring for at klassekvotienten stiger, da dette opfattes at vanskeliggøre inklusionsarbejdet. Flere skoleskift kan ligeledes vanskeliggøre inklusionsarbejdet Bekymring for at de ressourcemedarbejdere, der er omkring elever, der er inkluderet, ikke følger med over på den nye skole Bekymring for specialelevernes trivsel som følge af forslaget til ny skolestruktur (som medfører et skift) samt selve skolestruktur-konstruktionen, hvor nogle af specialeleverne skal skifte skole efter 6. klasse.

33 Specialområdet og inklusion (2) Alle specialklasser bør placeres på klasse skoler Tirsdalens skole og Nyvangsskolen udtrykker bekymring ved, at deres eksisterende specialklasserække fordeles på flere skoler: A) specialenhederne kan blive for små B) personalet spredes på flere skoler Taleklasserne foreslås bibeholdt på Søndermarkskolen, da der her er tale om en bynær placering. Derudover mangler der spejlingsmuligheder for de ældste elever ved flytning til Munkholmskolen

34 Specialområdet og inklusion (3) Østervangsskolen: Manglende spejlingsmuligheder for specialklasseelever fra klassetrin, når overbygningen ophører Der er bekymring for, at udgifterne til taxikørsel til specialklasseelever stiger, når specialklasser flyttes til andre skoler Det er vigtigt, at specialklasseeleverne sikres optimale fysiske rammer

35 Tema 9 Evidens

36 Evidens (1) Flere høringssvar: Bevar helhedsskoler i Randers Det fremføres, at der er manglende evidens for, at opdelingen i grundskoler og udskolingsskoler kan sikre en højere faglighed og bedre kvalitet Der udtrykkes særlig bekymring omkring ungemiljøerne Faktorer som positive relationelle forhold mellem elever og lærere, eleverne indbyrdes og lærerne indbyrdes, samt det gode skolehjem-samarbejde fremhæves at have stor betydning for faglig kvalitet KORA undersøgelsen viser, at læringseffekten falder, når skolestørrelsen stiger målt på antallet af elever pr. skole.

37 Evidens helhedsskoler eller? Helhedsskoler contra grundskoler Det fremhæves, at der ikke er evidens for, at helhedsskoler ikke har den samme faglige kvalitet, herunder erfaringer fra Finland og Sverige Erfaringer fra Finland viser, at enhedsskoler giver langt bedre resultater Hvorfor indgår der ikke i rapporten erfaringer fra andre lande med ungemiljøer eller highschools? Der efterspørges faglige og pædagogiske begrundelser for at etablere hhv. fødeskoler og udskolingsskoler Der stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor der er valgt forskellige modeller hhv. nord og syd for åen?

38 Tema 10 Økonomi

39 Evidens økonomisk gevinst CEPOS fremviser beregninger på, at der ikke er økonomiske gevinster for kommuner ved at reducere antallet af skoler Kommunalforsker Roger Buch har udtalt, at der ikke er en økonomisk gevinst ved at lukke skoler

40 Kritik af økonomiske beregninger (1) Vil provenuet, der frigives, reelt blive geninvesteret i skolevæsenet eller anvendes det blot til at finansiere besparelser? Beregninger fra Ernst og Young mangler gennemsigtighed Provenuet på 36 mio. kr. reduceres/forsvinder, fordi flere elever vil vælge en privatskole Det fremføres, at der ikke er afsat nok penge til skolebuskørsel, transport af specialklasseelever og trafikfarlig skolevej Det fremføres, at der ikke er afsat nok midler til bygningsmæssig vedligehold og indretning, herunder fx flere faglokaler og lærebogssystemer

41 Kritik af økonomiske beregninger (2) Det fremføres, at elev- og klassetals-prognosen ikke stemmer overens med de faktiske antal elever og udviklingen i antal elever Der er bekymring for, at genopretningsudgifterne til enkelte skoler er sat for højt fx Nyvangsskolen og Gjerlev-Enslev skole Det fremføres, at der er fejl i antallet af m 2 pr. elev

42 Tema 11 Medarbejderne

43 Arbejdsmiljø (1) Det fremføres, at store ændringer kan give dårligt arbejdsmiljø, øget arbejdspres og sygefravær, stress og lærerflugt og medføre forringet undervisning Flere høringssvar vedrører dårlig timing grundet ny folkeskolereform og nye arbejdstidsregler Nogle høringssvar vedrører manglende medarbejderinddragelse i udarbejdelse af forslaget Der er fremsat ønske om hurtig afgørelse om fremtidig arbejdssted for medarbejdere og ledere og ønske om individuel indflydelse på fremtidigt arbejdssted Der er fremsat ønske om, at medarbejdere og elever flyttes samlet Vigtigt med jobgaranti

44 Arbejdsmiljø (2) Det er anført, at det kan være en dårlig ide at ændre i nuværende ledelsesteam Samt at en reduktion i ledelsestiden i en omstillingstid kan være uklogt Der er bekymring for, at tidsplanen er urealistisk Der er bekymring for manglende fysiske rammer fx arbejdspladser til lærere og pædagoger. Der er bekymring for, at der mangler ekstra ressourcer til implementeringen af ny struktur og etablering af nye fælles kulturer Der ønskes arbejdsro på skolerne

45 Tema 12 Processen

46 Proces (1) Mange borgere ønsker dialog med politikerne, da de har oplevet processen som lukket med manglende inddragelse Det fremføres, at bestyrelser, ledere, medarbejdere og fagfolk ikke er blevet inddraget i processen Stort ønske om inddragelse af bestyrelser, ledelser og medarbejdere i processen Det fremføres, at det opleves som vanskeligt at få svar på spørgsmål Processen er planlagt så det ikke er muligt at ansøge om friskole med opstart fra skoleåret 2015/16. Vigtigt med tid til at planlægge den videre proces grundigt med fokus på eleverne Der opfordres til ikke at sidde modstanden overhørig

47 Proces (2) Forslaget om ny skolestruktur falder sammen med indførelsen af ny skolereform, hvilket opfattes som problematisk Der er bekymring for manglende tid til planlægning, urealistisk at strukturen skal træde i kraft 1. august 2015 Bekymring for manglende tid til fusion - med særlig bekymring for de fysiske rammer Det er vigtigt at skabe en god og tryg overgang for børnene Bekymring for, at børnene kommer til at gå i byggerod de næste år

48 Proces (3) Skolebestyrelser ønsker at få indflydelse på sammenlægningsprocessen klassedannelse, ligeværdig skolesammenlægning m.fl. Det er især skolebestyrelserne på de lukningstruede skoler

49 Den videre proces Temamøde for byrådet 4. nov nov. til 10. dec borgmesteren indbyder alle partier/lister til en drøftelse af forslaget til ny skolestruktur 17. dec sagen behandles i børn og skoleudvalget 5. jan sagen behandles i økonomiudvalget 12. jan sagen behandles i byrådet