Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Transkript

1 Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune August 2014

2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Forslag til ny skolestruktur resume... 5 Rapportens opbygning... 7 Kapitel 1 Den brændende platform... 9 Kapitel 2 De bærende principper Robuste skoler, trygge børnemiljøer og fagligt stærke udskolingsmiljøer En attraktiv skole for årgang Et sammenhængende skoleforløb årgang Ungemiljø årgang Kapitel 3 Demografiudviklingen Antal elever Klassekvotient for skoleåret 2013/ Kapitel 4 Skolebygningerne Kapitel 5 Forslag til strukturelle ændringer De foreslåede strukturelle ændringer Nedlæggelse af skoler Etablering af ungemiljøer Etablering af børnemiljøer Etablering af det sammenhængende skoleforløb Kapitel 6 De nye skoledistrikter Befordring af elever Skoledistrikter pr. august 2015, klasse ifølge forslag til ny skolestruktur Skoledistrikter pr. august 2015, klasse ifølge forslag til ny skolestruktur Kapitel 7 Førskoleområdet Kapitel klasse Kapitel 9 Ny struktur på specialområdet i lyset af forslaget til ny skolestruktur Pædagogiske og faglige principper for indretning af specialområdet Ny struktur på specialklasseområdet Elevallokeringer på specialklasseområdet Befordring af elever til specialklasser Specialskolerne Kapitel 10 Retningslinjer for elevoptag og klassedannelse

3 10.1 Klassedannelse som følge af forslag til ny skolestruktur Kapitel 11 Jobsikkerhed og proces for medarbejdere og ledere Lederne Medarbejderne Kapitel 12 Skolernes fysiske kapacitet og indretning Kapitel 13 Økonomisk potentiale som følge af forslag til ny skolestruktur Budgetbesparelse på ca. 36 mio. kr Kapitel 14 Befordring af eleverne Overvejelser vedrørende trafikfarlig skolevej Forudsætninger i forbindelse med skolebuskørsel Udgifter til skolebuskørsel Kapitel 15 Fritidsområdet Skolefritidsordningerne ( klassetrin) Fritidshjem Juniorklubberne ( klassetrin) Ungdomsklubberne (13-25 år) Kapitel 16 Styrelsesvedtægt og skolebestyrelsesvalg Skolebestyrelsesvalg Kapitel 17 Anvendelsen af tomme skolebygninger Kapitel 18 Anvendelse af provenuet Kapitel 19 Hvad får vi så? - et billede af det fremtidige skolevæsen i Randers Kommune Kapitel 20 Høringsperiode og den videre proces

4 Forord Folkeskolen er i kontinuerlig bevægelse. Senest er dette kommet til udtryk gennem Folketingets vedtagelse af folkeskolereformen, som er en vidtrækkende omstilling af den folkeskole, vi kender i dag. Med folkeskolereformen skal vi sikre os, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og vi skal skabe og indrette attraktive læringsmiljøer for eleverne, ligesom medarbejderens muligheder for erfaringsudveksling skal styrkes. Samtidig står vi i Randers Kommune med den udfordring, at børnetallet er faldende, ligesom skolebygningerne er nedslidte og kræver massive investeringer. Der er dermed en række forhold, der gør, at vi er nødsaget til at ændre den eksisterende skolestruktur, herunder rammerne og vilkårene for elevernes læring. Vi skal være målrettede, ambitiøse og fremsynede på elevernes vegne, og det er dette høringsmateriale et udtryk for. Med dette strukturoplæg er målet at løfte fagligheden og kvaliteten af undervisningen. Det betyder blandt andet, at der er et målrettet fokus på elevernes øgede trivsel og højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver. Vi vil skabe optimale rammer for de innovative og udforskende elementer i folkeskolen, vi vil øge optaget og mindske frafaldet i og fra såvel folkeskolerne som ungdomsuddannelserne, ligesom vi vil fastholde eleverne i det offentlige skolevæsen. I sidste ende drejer det sig også om, hvorvidt vi kan imødekomme målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Det tror vi på, at forslaget til den nye skolestruktur kan bidrage til! Med udsendelsen af høringsmaterialet er målet, at drøftelserne om den fremtidige indretning af skolevæsenet bliver andet og mere end blot skolestrukturelle ændringer i klassisk forstand. Høringsmaterialet har dermed et bredere og fremtidsorientret sigte, der i høj grad handler om at skabe rammerne for de kvalitets- og indholdsmæssige aspekter i Randers Kommunes fremtidige skolevæsen. Vi håber, at dette høringsmateriale kan bidrage til, at elever, forældre, medarbejdere, borgere m.fl. bliver aktive deltagere i en åben proces om fremtidens skolevæsen. Randers Kommune den 13. august 2014 Direktør for Børn, Skole og Kultur Lars Keld Hansen 4

5 Forslag til ny skolestruktur resume Randers Kommune står med en række væsentlige udfordringer på skoleområdet: Nedslidte skolebygninger der kræver massive investeringer, antallet af skolesøgende børn falder, folkeskolereformen skal finansieres, der skal leveres høj faglighed, og børnenes trivsel skal øges, så eleverne bliver så dygtige som muligt og endnu flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor har forvaltningen udarbejdet et forslag til en ny skolestruktur. Forslaget er udarbejdet på baggrund af den kvalitetsdialog om indretningen af fremtidens folkeskole, der fandt sted i Randers Kommune i 2012, og hvor byrådet vedtog en række bærende principper for fremtidens folkeskole. Der har desuden været en række politiske drøftelser i foråret 2014 blandt 26 byrådsmedlemmer om skolestruktur. Målet med forslaget er at etablere et stærkt og fremtidssikret skolevæsen med robuste folkeskoler, trygge børnemiljøer og fagligt stærke udskolingsmiljøer med mange valgmuligheder. Derudover skal medarbejdernes muligheder for erfaringsudveksling også styrkes. Konkret betyder forslaget til den nye skolestruktur, at antallet af skoler reduceres fra 24 til 19, idet Gjerlev-Enslev skole, Hadsundvejens skole, Nyvangsskolen, Rytterskolen og Vorup skole forudsættes nedlagt, ligesom en række overbygninger flyttes til andre skoler. Pengene bliver på skoleområdet Forslaget til den nye skolestruktur frigiver et årligt provenu på 36 mio. kr. Alle pengene bliver inden for skoleområdet og anvendes til at øge kvaliteten på de tilbageværende folkeskoler med tidssvarende IT, flere holddelingstimer og/eller tolærerordninger, inklusion samt opdatering af skolernes fysiske rammer og læringsmiljøet. Trygge børnemiljøer for 0. til 6. klasse Trygge børnemiljøer for de yngste elever bliver prioriteret højt. Derfor er der i forslaget stadig små skoler i Randers Kommune, fordi kommunen er en geografisk stor kommune. Dermed er der taget hensyn til, at de mindste elever ikke får for langt til skole. Børnemiljøerne foreslås placeret på følgende skoler: Asferg skole, Havndal skole, Fårup skole, Bjerregrav skole, Munkholmskolen, Hobrovejens skole, Østervangsskolen, Korshøjskolen, Søndermarkskolen og Kristrup skole (der alle har klassetrin). Nye og stærke udskolingsmiljøer for 7. til 9. klasse En af de største forandringer er etableringen af nye og stærkere ungemiljøer for 7. til 9. klasse, som sikrer langt flere muligheder for den enkelte unge. Alle elever vil, uanset hvor de er bosat, være sikret et professionelt og stærkt udskolingsmiljø med flere spor på hver årgang, en bred vifte af valgfag at vælge imellem, linjefagsuddannede lærere, et styrket samarbejde med ungdomsuddannelserne og muligheden for at danne venskaber ud fra interessefællesskaber. De stærke udskolingsmiljøer foreslås placeret på følgende skoler: Vestervangsskolen, Hornbæk skole, Grønhøjskolen, Rismølleskolen, Nørrevangsskolen, Blicherskolen, Assentoftskolen og Langå skole (der alle har 0.-9.klassetrin) samt Tirsdalens skole (der har klassetrin). 5

6 Nyt erhvervsrettet tilbud til elever i 10. klasse Som supplement til kommunens eksisterende 10. klasses tilbud på Nørrevangsskolen oprettes der et nyt erhvervsrettet 10. klasses tilbud. Tilbuddet er målrettet de elever, der ønsker at begynde deres karriere med en erhvervsuddannelse, og tilbuddet skal styrke de unges forberedelse til en erhvervsuddannelse eller erhvervsgymnasial uddannelse. Hvad får vi? Forslaget til ny skolestruktur kan få virkning fra d. 1. august Det vil medføre: skoler med stimulerende og trygge børnemiljøer stærke og attraktive udskolingsmiljøer for eleverne i de ældste klasser med fx flere valgfag en faglig specialisering hos medarbejderne, der understøtter øget undervisningsdifferentiering og læring faglige, stærke miljøer, hvor flere medarbejdere arbejder målrettet med fx indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen børnemiljøer på 10 skoler udskolingsmiljøer på 9 skoler en kommune med 19 skoler i alt 6

7 Rapportens opbygning Nærværende rapport belyser de konkrete udfordringer, som skolevæsenet i Randers Kommune står overfor, - både her og nu og på længere sigt. Forenklet kan det siges, at vi står på en brændende platform, hvor vi er nødt til at gøre noget. Vi har et faldende børnetal, skolebygningerne ligger ikke, hvor børnene bor, og vi står med en ny folkeskolereform, hvor vi skal sikre, at eleverne bliver så dygtige, som de kan. Derfor er der behov for at transformere skolevæsenet i Randers Kommune både på struktur- og indholdssiden. I denne rapport præsenteres derfor et forslag til en ny skolestruktur, der ikke kun skal håndtere et faldende børnetal, men også bane vejen for nye muligheder på indholdssiden. Faglige og økonomiske overvejelser til grund for forslag til ny skolestruktur I kapitel 1 skitseres de udfordringer, der nødvendiggør strukturelle ændringer af skolevæsenet. I kapitel 2 beskrives visionerne for fremtidens skolevæsen, herunder de bærende principper der ligger til grund for forslaget til ny skolestruktur. I kapitel 3 præsenteres elev- og klassetalsprognosen for Randers Kommunes skolevæsen i perioden fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2026/27. I kapitel 4 præsenteres kommunens eksisterende skolebygninger. Det vil sige, hvilken stand skolebygningerne er i, og i hvilken udstrækning rammerne er indrettet til at honorere nye og mere fleksible undervisningsformer. Denne fremstilling er baseret på en rapport fra 2013 udarbejdet af Ernst & Young. Foreslåede strukturelle ændringer Kapitel 5 beskriver, hvilke skoler der foreslås nedlagt, og hvilke skoler der er omfattet af ændringer i forhold til elevtal og målgrupper. Kapitel 6 illustrerer de elevvandringer, som følger af forslaget til ny skolestruktur og heraf skoledistrikter. Kapitlet redegør for, hvor eleverne fremadrettet skal gå i skole som følge af forslaget til ny struktur. Kapitel 7 handler om ændringer på førskoleområdet som følge af forslaget til ny skolestruktur. Kapitel 8 vedrører etableringen af et nyt og mere differentieret 10. klasses tilbud. Kapitel 9 beskriver den fremtidige indretning og placering af kommunens specialklassetilbud som følge af strukturforslaget. Kapitel 10 gennemgår retningslinjer for elevoptag og klassedannelser. Afledte effekter som følge af ny skolestruktur Kapitel 11 beskriver konsekvenser for ledere og medarbejdere som følge af forslaget til ny skolestruktur, herunder principper for bemandingen af den enkelte skole. 7

8 Kapitel 12 redegør kort for de indretningsmæssige ændringer/tilpasninger, der bør foretages på de skoler, der er omfattet af et ændret elevtal og målgruppesammensætning. For anbefalinger og tidskadence i forhold til den fremtidige indretning og genopretning af Randers Kommunes samlede skolevæsen henvises til skoleudviklingsplanen udarbejdet af Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. jf. bilag H. Kapitel 13 behandler de økonomiske beregninger, herunder det provenu, der følger med forslaget til en ændret skolestruktur. Beregningerne er udarbejdet af Ernst & Young og beskriver endvidere en række konkrete forhold, som der bør tages stilling til i forbindelse med en endelig vedtagelse af ny skolestruktur. Kapitel 14 redegør for ændringer i befordringen af elever som følge af forslaget til ny skolestruktur, - herunder merudgifter som følge af øget befordring samt ændringer i forhold til eksisterende busruter. Kapitel 15 vedrører afledte konsekvenser på fritidsområdet som følge af forslaget til ny skolestruktur. Kapitel 16 sætter fokus på skolebestyrelserne og indeholder et konkret forslag til den fremtidige sammensætning af bestyrelserne. Det fremtidige billede af skolevæsenet i Randers Kommune Kapitel 17 vedrører anvendelsen af de tomme skolebygninger ved en realisering af forslaget til ny skolestruktur. Kapitel 18 indeholder et konkret forslag til anvendelsen af det provenu, en ændret skolestruktur frigiver. Udgangspunktet er, at de frigjorte midler anvendes, så de i videst muligt omfang understøtter den ønskede udvikling af i folkeskolen i Randers Kommune. Kapitel 19 beskriver det samlede skolevæsen, efter forslaget til den ny skolestruktur er implementeret. Hvordan er skolevæsenet forandret, og hvad betyder det i forhold til målsætningerne og visionen for skoleområdet? Kapitel 20 beskriver høringsperioden for forslaget til ny skolestruktur og den videre proces. 8

9 Kapitel 1 Den brændende platform Randers Kommune står, som mange andre kommuner, overfor en række udfordringer på folkeskoleområdet. Børnetallet falder, skolebygningerne ligger ikke, hvor børnene bor, skolebygningerne er af ældre dato og i dårlig stand, og mange af skolerne er ikke indrettet, så de understøtter nye og fremtidsrettede læringsformer. Disse forhold er allerede slået fast i en rapport fra 2013 udarbejdet af Ernst og Young. Dette samtidig med, at vi står med en ny folkeskolereform, der skal være med til at løfte kvaliteten i folkeskolen, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Den nye folkeskolereform indeholder en lang række bud på, hvad der skal medvirke til at øge kvaliteten i folkeskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Det faglige niveau skal generelt forbedres, og samtidig skal vi være bedre til at udvikle de fagligt svage og fagligt stærke elevers potentiale. Der skal indføres varierede og differentierede læringsformer, og målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau skal afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen. 1 Samtidig skal folkeskolen åbne sig mod den omgivende verden, som minimum indføre gennemsnitlig 45 minutters bevægelse hver dag, arbejde med målstyret undervisning og dokumentation, gennemføre understøttende undervisning og lektiecafeer samt medvirke til øget elevinddragelse og nye samarbejdsrelationer mellem lærere, pædagoger og andre aktører såsom foreninger, kulturinstitutioner og erhvervslivet. Det er med andre ord ikke så lidt, der forventes af fremtidens folkeskole. Det er klart, at skal vi imødekomme disse mange nye krav og understøtte kvalitetsudviklingen på disse forskellige parametre, så skal vi tænke nyt og stort i forhold til vores folkeskoler. Vi står således i et vadested i dag, hvor vi helt konkret er udfordret af en række store temaer i form af folkeskolereformen, et faldende børnetal og skolebygningernes stand. Afgørende forhold, der hver især betyder, at det er nødvendigt, at vi stiller skarpt på folkeskolestrukturen i Randers Kommune. Vi skal med andre ord skabe mere kvalitet for de samme penge, så eleverne bliver så dygtige, som de kan. Det betyder også, at det provenu på 36 mio. kr. årligt, som frigives i forbindelse med den foreslåede skolestruktur, skal anvendes til at øge kvaliteten i folkeskolen med tidssvarende IT, flere holddelingstimer/ tolærerordninger og bedre fysiske rammer. I det følgende præsenteres forslaget til en ny skolestruktur, der skal håndtere de beskrevne udfordringer og i særdeleshed være med til at sikre et fagligt løft af alle elever i Randers Kommune. 1 Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkepart om et fagligt løft af folkeskolen, juni

10 Kapitel 2 De bærende principper 2.1 Robuste skoler, trygge børnemiljøer og fagligt stærke udskolingsmiljøer Der har i perioden fra 2011 til 2012 været afholdt en omfattende kvalitetsdialog om fremtidens skolevæsen i Randers Kommune. En kvalitetsdialog, der beskæftigede sig med såvel indhold som indretning af fremtidens folkeskole. Kvalitetsdialogen favnede bredt og involverede skoleledere, medarbejdere, elever, forældre, faglige organisationer, ungdomsuddannelserne og andre relevante parter i forhold til skolevæsenet i Randers Kommune. Kvalitetsdialogen førte til, at byrådet vedtog en række bærende principper for indretningen af skolerne, og det er disse bærende principper, der skal være med til at løfte kvaliteten af de randrusianske folkeskoler. Principperne flugter med intentionerne i folkeskolereformen og spiller, sammen med en række øvrige forhold, en central rolle i indeværende strukturoplæg. Et af de bærende principper tager udgangspunkt i nødvendigheden af robuste skoler med flere klasser på hver årgang. Større skoler kan netop bane vejen for stærkere og mere professionelle læringsmiljøer for både elever og medarbejdere. Fx giver årgange med flere klasser og elever øgede muligheder for holddannelse og tolærertimer, større udbud af valgfag, øget mulighed for videndeling og sparring medarbejderne imellem samt flere muligheder for eleverne til at danne nye venskaber ud fra interessefællesskaber. Samtidig med at der etableres større og robuste skoler, skal der også etableres en række mindre skoler med trygge børnemiljøer. Så overordnet tegner der sig et billede af en skolestruktur, hvor de ældste elever samles på færre skoler med flere overbygningselever etablering af såkaldte ungemiljøer. Dette samtidig med, at der etableres flere grundskoler, der er målrettet de yngste elever fra 0. til 6. klasse. Visionen er, at alle elever bliver så dygtige, som de kan, uanset hvilken skole de går på og uanset klassetrin. Alle elever bliver så dygtige, som de kan! Tidssvarende skoler der både indholdsmæssigt og indretningsmæssigt understøtter visionerne i folkeskolereformen Skoler med stimulerende og attraktive børne - og ungemiljøer En faglig specialisering der understøtter øget undervisningsdifferentiering og læring Uanset hvor man er elev i Randers Kommune, så er man sikret et professionelt og stærkt udskolingsmiljø med flere spor, mange valgfag og linjefagsdækning Fagligt stærke miljøer hvor medarbejderne arbejder målrettet med eleverne i fx indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen 10

11 2.2 En attraktiv skole for årgang Det er et bærende princip, at der etableres grundskoler for årgang. I nærværende oplæg til skolestruktur foreslås der etableret flere mindre skoler med børnemiljøer ( klasse). I den forbindelse er der tale om en afvejning af fordelene ved en stor skole med flere spor i forhold til en mindre skole med et enkelt eller få spor på hvert klassetrin. En stor grundskole sikrer flere lærere med samme faglige baggrund og fx flere kompetencer i forhold arbejdet med udsatte børn og unge. Der er således en markant faglig forskel på, om der fx er én enkelt engelsklærer i mellemtrinnet på en lille skole, eller om der er 10 på en stor skole. Det faglige miljø og udviklingsmulighederne har forskellige vilkår alt efter skolens størrelse. For eleverne betyder en større grundskole øget mulighed for at danne venskaber ud fra interessefællesskaber. Med nærværende forslag til en ny skolestruktur har udgangspunktet været, at det især er i forhold til overbygningseleverne, at kvalificeringen af det faglige miljø har været i fokus. I forhold til de yngre elever ( klasse) er der lagt vægt på andre kriterier, som også tager udgangspunkt i land/by udfordringen samt fordelene ved et overskueligt og trygt børnemiljø. I forhold til børneskolerne (0.-6. klasse) er der tale om, at eleverne skal skifte skole, når de skal i overbygningen (7.-9. klasse). Dette skift betragtes som givende, idet mange elever kan profitere af at prøve at skifte miljø, møde nye lærere der ser dem med nye øjne, samt få muligheden for at skabe nye venskaber. Samtidig er skiftet med til tydeligt at markere overgangen til overbygningen. 2.3 Et sammenhængende skoleforløb årgang At skabe et godt børnemiljø for 0. til 6. årgang kan også ske på en folkeskole, der går fra årgang. Skoler, der har elever fra klasse, skal indrettes, så de både imødekommer fordelene ved det nære og trygge børnemiljø, og fordelene ved et særskilt og meget fagligt stærkt udskolingsmiljø for de ældste elever. Der etableres dermed to adskilte miljøer på samme skole, hvor lærerkompetencerne i udgangspunktet målrettes enten 0. til 6. klassetrin eller udskolingseleverne. Det vil dermed være langt mere sjældent fremover at se lærere, der både underviser i fx 3. og 9. klasse, end det er tilfældet i dag. Den faglige specialisering og målrettede læring sikres dermed også på skoler med et sammenhængende skoleforløb for årgang. 2.4 Ungemiljø årgang Flest mulige unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er ønsket at skabe miljøer målrettet unge fra årgang. Ungemiljøerne skal være spændende og nytænkende læringsmiljøer, hvor undervisningen bygger på, at eleverne lærer forskelligt. Derudover skal der være mulighed for at danne langt flere hold end i dag. De unge skal kunne vælge valgfag ud fra interesser og motivation som fx boglige, praktiske eller musisk-kreative fag, så de bevarer lysten til at lære og kan danne venskaber med andre unge ud fra fælles interesser. Det er en kendsgerning, at skoletrætheden for mange elever indtræder i klasse. Derfor kan det for nogle elever være hensigtsmæssigt, at rammerne ændres. Dette mønster ses i dag, hvor elever flyttes til privatskolerne i 7. og 8. klasse. Men for sjældent taler vi om, hvad der er skyld i skoletrætheden. Det er måske blot behovet for forandring. Det kan også skyldes, at vores folkeskoler ikke fuldt ud imødekommer 11

12 kravene og forventningerne fra forældre og elever om, hvad udskolingen skal indeholde. Udskolingen vedrører de sidste tre meget væsentlige år i grundskolen, hvor eleverne fagligt og socialt skal modnes til at gå videre til en ungdomsuddannelse. Med nærværende forslag til en ny skolestruktur er den største forandring etableringen af nogle helt nye og meget stærkere ungemiljøer, som sikrer langt flere muligheder for den enkelte unge og for de enkelte lærerteams på skolerne. Samarbejdet mellem overbygningsskolerne og erhvervs- og ungdomsuddannelserne styrkes, fordi uddannelsesinstitutionerne har lettere ved at samarbejde med et færre antal overbygningsskoler. Dermed bliver det fx også lettere at tilrettelægge individuelle praktik- og brobygningsforløb, som matcher den enkelte elevs behov. Samlet set skal ungemiljøerne således være med til at sikre, at Randers Kommune når målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. De bærende principper Etableringen af et hensigtsmæssigt og bæredygtigt skolevæsen afhænger af flere forhold og skolernes konkrete kontekst. Det betragtes imidlertid som væsentligt for kvaliteten af skolevæsenet, at skolerne har en størrelse og organisering, der tilgodeser etableringen af attraktive og udfordrende miljøer - for både elever og medarbejdere hvad enten det så bliver i form af rendyrkede børnemiljøer (0.-6. årgang), ungemiljøer (7.-9. årgang) eller i forhold til det sammenhængende skoleforløb (0.-9. årgang). Herudover indgår centrale elementer som demografi, skolernes placering (land/by overvejelser), skolernes tekniske stand og indretning, i nærværende forslag til ny skolestruktur. Forslaget bygger dermed på en samlet helhedsvurdering af, hvad der bedst understøtter den ønskede udvikling af fagligt stimulerende miljøer, der sikrer, at eleverne bliver så dygtige, som de kan. 12

13 Kapitel 3 Demografiudviklingen Elev- og klassetalsprognosen indeholder en beregning af det forventede elevtal i normalklasserne på Randers Kommunes folkeskoler på baggrund af forslaget til den ny skolestruktur, samt på baggrund af fødselstal og statistiske beregninger af tilflytning. 2 I forslaget til ny skolestruktur anbefales det, at antallet af skoler reduceres fra 24 til 19 folkeskoler jf. kapitel 5. Den seneste elev- og klassetalsprognose for det eksisterende skolevæsen er behandlet i børn og skoleudvalget i foråret Prognosen er baseret på tal pr. 31. december 2013 suppleret med faktisk indskrevne elever for skoleåret 2014/15. Prognosen fremgår af tabel 1. Med udgangspunkt i det konkrete forslag til en ny skolestruktur, er der udarbejdet en revideret elev- og klassetalsprognose med de nyeste børnetal fra maj Prognosen fremgår af tabel 2. Der er derfor en marginal afvigelse mellem tabel 1 og 2, idet tabel 2 er opdateret med de seneste børnetal. Tabel 1, der er behandlet politisk, er medtaget for at vise udviklingen på de enkelte skoler ved den nuværende skolestruktur. I forslaget til den nye skolestruktur for Randers Kommune er der fra skoleåret 2015/16 og frem 10 skoler, der har elever fra klasse, 8 skoler, der har elever fra klasse samt en enkelt skole, der har elever fra klasse. Nørrevangsskolen vil stadig have et 10. klasses tilbud, mens det øvrige 10. klasses tilbud er placeret i erhvervsskoleregi. Eleverne på skoler fra klasse skal efter 6. klasse på en overbygningsskole. Dette valg kan i nogle tilfælde afvige fra distriktsskolen. I fremskrivningen af elev- og klassetallene indgår disse elever i de andre skolers klasse. Fordelingen af eleverne foretages på baggrund af elevernes tidligere søgemønstre til skolerne. De forventede elev- og klassetal for de enkelte skoler fremgår af nedenstående tabel 2 for udvalgte skoleår. Samtlige år fremgår af bilag A. Af bilaget fremgår endvidere forventede antal klasser pr. skole. 2 Elev- og klassetalsprognosen er udarbejdet i samarbejde med analysefirmaet COWI på baggrund af det faktiske elevtal i de forgangne skoleår fra 2010/ /14, som indberettes fra de enkelte skoler. Desuden er alle indmeldte børn med skolestart i skoleåret 2014/15, medtaget i beregningen af børnehaveklasserne, for at sikre en mere præcis prognose. Elev- og klassetalsprognosen tager endvidere udgangspunkt i Randers Kommunes befolkningsprognose for perioden Befolkningsprognosen bygger på forudsætninger og faktorer som boligbyggeri, fødsels- og dødsrater og flyttemønster. 13

14 3.1. Antal elever Overblik - Den generelle tendens er fald i elevtallet I elev- og klassetalsprognosen reduceres antallet af elever i Randers Kommunes folkeskoler i perioden fra skoleåret 2013/14 til 2023/24. I alt er der tal om en reduktion på 485 elever (se tabel 2). Det er især relevant at se på tre årstal: 1) 2015/16 hvor den nye skolestruktur foreslås at træde i kraft. 2) 2018/19 viser et kraftigt fald i antallet af elever. Prognosen har her høj reliabilitet (nøjagtighed), da der er tale om børn, der allerede er født. 3) 2023/24 - på det mellemlange sigt, da det er her, elevtallet er på sit laveste. Skoleåret 2013/14 er medtaget for at vise det netop afsluttede skoleårs faktiske fordeling af elever. 2026/27 er medtaget for at vise, at prognosen tyder på, at der på lang sigt vil ske en lille stigning i elevantallet igen dog stadig væsentligt under 2013/14 niveau. Denne mindre stigning på det helt lange sigt henføres især til Randers Kommunes befolkningsprognose, der indeholder en forventning om betydelig tilflytning til kommunen bl.a. i forbindelse med udbygningen af Aarhus Nord/Skejby, herunder opførelsen af Universitetshospitalet med op til arbejdspladser. Bemærk, at der med udgangspunkt i tallene fra maj 2014 (tabel 2), vil ske en reduktion fra elever (i skoleåret 2013/14) til (i 2018/19), altså et fald på 202 elever. I prognosens periode er det skoleåret 2023/24, der forventes færrest elever. Elevtallet falder fra i 2013/14 til I alt er der tale om et fald på 485 elever. Efter 2023 vil elevtallet i skoleåret 2024/2025 til 2026/27 stige en anelse, men der vil i 2026/27 stadig være 446 elever færre end i skoleåret 2013/14. Denne stigning skyldes som nævnt forventningerne i kommunens overordnede befolkningsprognose om væsentligt øget tilflytning. Med den seneste nye prognose er der dermed tale om et større fald i elevtallet, end prognosen fra marts 2014 forudsagde (tabel 1). 14

15 Tabel 1 - Reduktion i elevantal set i forhold til skoleår 2013/14 og med eksisterende skolestruktur pr. 31. december 2013, suppleret med skoleindskrivninger, marts 2014 Skole/år 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 23/24 26/27 Asferg skole Assentoftskolen Bjerregrav skole Blicherskolen Fårup skole Gjerlev-Enslev skole Grønhøjskolen Hadsundvejens skole Havndal skole Hobrovejens skole Hornbæk skole Korshøjskolen Kristrup skole Langå skole Munkholmskolen Nyvangsskolen Nørrevangsskolen Rismølleskolen Rytterskolen Søndermarkskolen Tirsdalens skole Vestervangsskolen Vorup skole Østervangsskolen Reduktion i alt I nedenstående tabel 2 fremgår antallet af normalklasseelever fordelt på de 24 folkeskoler (der fra 1. august 2015 foreslås reduceret til 19 skoler) i udvalgte skoleår i perioden 2013/14 til 2026/27 opgjort maj

16 Tabel 2 - Normalklasseelever i folkeskolen for klasse, maj Skole/år 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 23/24 26/27 Asferg skole (0.-6.) Assentoftskolen (0.-9.) Bjerregrav skole (0.-6.) Blicherskolen (0.-9.) Fårup skole (0.-6.) Gjerlev-Enslev skole (lukkes) Grønhøjskolen (0.-9.) Hadsundvejens skole (lukkes) Havndal skole (0.-6.) Hobrovejens skole (0.-6.) Hornbæk skole (0.-9.) Korshøjskolen (0.-6.) Kristrup skole (0.-6.) Langå skole (0.-9.) Munkholmskolen (0.-6.) Nyvangsskolen (lukkes) Nørrevangsskolen (0.-10.) Rismølleskolen (0.-9.) Rytterskolen (lukkes) Søndermarkskolen (0.-6.) Tirsdalens skole (7.-9.) Vestervangsskolen (0.-9.) Vorup skole (lukkes) Østervangsskolen (0.-6.) Nyt 10. klasses tilbud Elever i alt Note: Skoleåret 2013/14 bygger på faktiske tal. Det korte sigt med kendte børnetal er markeret med gul for det sidste år med nuværende skolestruktur, og lyseblå med forslag til ny skolestruktur. Det lange sigt er markeret med mørkeblå Klassekvotient for skoleåret 2013/14 Den gennemsnitlige klassekvotient fremgår af nedenstående tabel 3 og varierer i skoleåret 2013/14 betydeligt fra 13,9 elever på Gjerlev-Enslev skole til 23,4 på Nørrevangsskolen. Kommunegennemsnittet er på 21,3 elever pr. klasse. Med forslaget til ny skolestruktur fra skoleåret 2015/16 vil klassekvotienten ændre sig væsentligt, og spændet bliver fra 17,1 elever pr. klasse på Asferg skole til 26,5 på Tirsdalens skole. Kommunegennemsnittet er på 23 elever pr. klasse jf. tabel 3. 16

17 Tabel 3 - Udviklingen i den gennemsnitlige klassekvotient, skoleårene 2013/ /27, maj Skole/År 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 23/24 26/27 Asferg skole 18,0 17,8 17,1 17,7 16,9 16,7 15,0 14,7 Assentoftskolen 23,2 23,3 24,1 23,2 24,3 25,0 22,3 21,9 Bjerregrav skole 18,5 18,4 19,9 21,2 20,6 20,4 24,6 24,3 Blicherskolen 22,3 22,1 22,1 23,7 22,3 22,4 21,1 21,3 Fårup skole 19,5 19,1 19,6 19,0 18,9 18,4 16,3 16,4 Gjerlev-Enslev skole 13,9 14,3 Grønhøjskolen 20,8 21,5 20,2 20,6 21,4 20,7 19,9 19,6 Hadsundvejens skole 18,5 18,8 Havndal skole 17,3 19,2 21,7 20,9 19,7 19,1 17,9 18,0 Hobrovejens skole 20,8 22,1 23,4 23,2 23,2 22,7 23,4 24,0 Hornbæk skole 21,1 21,8 23,6 23,5 23,8 22,7 22,9 22,9 Korshøjskolen 21,0 20,7 21,7 20,9 20,6 20,0 19,1 19,1 Kristrup skole 22,0 22,0 24,3 23,3 23,6 23,8 24,0 25,4 Langå skole 21,7 22,8 22,4 21,6 22,1 22,5 23,7 23,5 Munkholmskolen 22,5 20,9 20,6 21,4 21,0 21,1 18,8 18,7 Nyvangsskolen 19,5 19,4 Nørrevangsskolen 23,4 22,4 22,0 22,5 21,7 22,8 22,8 22,5 Rismølleskolen 22,2 21,0 23,0 22,9 23,8 23,8 24,4 23,8 Rytterskolen 20,4 19,7 Søndermarkskolen 21,7 21,8 24,1 24,5 24,4 24,4 23,5 22,8 Tirsdalens skole 19,6 20,8 26,5 26,3 24,7 25,5 25,9 26,1 Vestervangsskolen 22,5 22,8 24,6 24,5 25,9 25,9 23,8 23,8 Vorup skole 22,6 23,0 Østervangsskolen 23,1 23,9 22,5 23,0 23,5 23,7 23,5 24,5 Nyt 10. klasses tilbud 26,6 27,0 24,6 23,6 24,6 24,9 I alt 21,3 21,4 23,0 23,0 23,1 23,1 22,6 22,6 Note: Skoleåret 2013/14 er markeret med grå og bygger på faktiske tal. Det korte sigt med kendte børnetal er markeret med gul for det sidste år med den nuværende skolestruktur, og lyseblå med forslaget til ny skolestruktur. Det lange sigt er markeret med mørkeblå. Opsamling Elev- og klassetalsprognosen viser, at skolerne i Randers Kommune står over for en demografisk udfordring. Udviklingen for de kendte årgange viser en reduktion i antallet af elever de næste fem år. Dette i tillæg til den elevnedgang, der allerede har fundet sted siden skoleåret 2011/12. Denne negative udvikling i elevantal forventes desuden at fortsætte på mellemlangt sigt frem til

18 Kapitel 4 Skolebygningerne Ernst & Young har i 2013 udarbejdet en analyse, der vurderer de aktuelle udfordringer på skoleområdet i Randers Kommune, herunder de bygningsmæssige udfordringer, dog ikke på Randers Kommunes 3 specialskoler. 3 Rapporten er vedhæftet som bilag B. Rapporten fremhæver en række konkrete udfordringer, som især vedrører: Faldende børnetal Som nævnt i kapitel 3 er en af Randers Kommunes udfordringer, at antallet af elever i Randers Kommunes skoler falder frem mod skoleåret 2023/24. Skolebygningerne ligger ikke, hvor børnene bor: Udover det faldende børnetal har en række skoler oplevet eller vil opleve et faldende elevtal som følge af, at forældre og barn flytter bopæl. Stor forskel på skolernes størrelse de mindste skoler er meget små Randers Kommune anvender i øjeblikket 24 skoler. Der er en forholdsvis stor forskel på skolernes størrelse og brug. Udover store forskelle i skolestørrelser (fra elever), er der også stor forskel på, hvor meget plads den enkelte skole har til rådighed. Den fysisk mindste skole råder over ca m2, mens den fysisk største skole råder over ca m2. Den gennemsnitlige skole råder over ca m2. For stort arealforbrug pr. elev Randers Kommune har et meget stort arealforbrug pr. elev. Gennemsnitligt anvendes der 22 m2 pr. elev. Det kan til sammenligning oplyses, at erfaringstallene viser, at en moderne skole på 3 spor anvender ca. 12 m2 pr. elev. Ældre skolebygninger i generelt dårlig stand Skolebygningerne i Randers Kommune er generelt nedslidte, og enkelte skoler er i meget dårlig stand. Skolebygningerne er desuden i gennemsnit ca. 50 år gamle, og vil derfor have svært ved at leve op til moderne energikrav og arealforbrug. Det vil kræve betydelige investeringer at give skolebygningerne et nødvendigt fysisk kvalitetsløft. Bygningerne har en uhensigtsmæssig indretning Bygningerne er ofte indrettet, så de ikke understøtter en nutidig og fremtidsrettet pædagogik, og i særdeleshed ikke Randers Kommunes ønsker om et kvalitetsløft af folkeskolen. Der er således også et betydeligt investeringsbehov for at løfte de pædagogiske rammer og læringsmiljøerne. 3 Analysen er baseret på data om demografi, kvalitetsforbedringer i undervisningen samt bygninger. 18

19 Med udgangspunkt i den enkelte skoles tekniske stand og indretning er der foretaget en skønsmæssig vurdering af genoprettelsesudgifterne til skolerne, som beløber sig til i alt ca. 700 mio. kr. (eksklusiv Vestervangsskolen, idet denne var under ombygning under rapportens tilblivelse). Ernst og Young anbefaler på denne baggrund, at der udarbejdes en samlet skoleudviklingsplan, som tager udgangspunkt i de skoler, der skal indgå i forslaget til en fremtidig skolestruktur. Denne udviklingsplan indgår som en del af kapitel 12 og i bilag H. Tabel 4 Skøn over genoprettelsesudgifterne Skoler BBR - erhvervsareal (m2) Skøn over udgifter til genopretning af bygninger (mio. kr.) Asferg Skole ,6 Assentoftskolen ,1 Bjerregrav Skole ,7 Blicherskolen ,2 Fårup Skole ,0 Gjerlev-Enslev Skole ,0 Grønhøjskolen ,0 Hadsundvejens Skole ,3 Havndal Skole ,1 Hobrovejens Skole ,0 Hornbæk Skole ,1 Korshøjskolen ,4 Kristrup Skole ,6 Langå Skole ,5 Munkholmskolen ,2 Nyvangsskolen ,0 Nørrevangsskolen ,7 Rismølleskolen ,6 Rytterskolen ,6 Søndermarkskolen ,3 Tirsdalens Skole ,2 Vestervangsskolen* Vorup Skole ,7 Østervangsskolen ,9 I alt Ca. 700 *Genoprettelsesudgifter for Vestervangsskolen indgår som en del af Ernst og Youngs rapport indeholdende en vurdering af økonomisk potentiale ved ny skolestruktur, der er vedhæftet som bilag B. Som det fremgår af tabellen ovenfor, skønnes genoprettelsesudgifterne at beløbe sig til ca. 700 mio. kr. Et umiddelbart skøn tilsiger, at % af udgifterne vedrører opdatering af bygningerne, og de resterende % vedrører opdatering af læringsmiljøet. Her henvises fx til en fleksibel indretning af fællesområder, så de kan anvendes til individuelt arbejde og gruppearbejde. Det må dog forventes, at en samlet opgave- 19

20 løsning vil være billigere end en opdeling af opgaven i henholdsvis en bygningsmæssig og en pædagogisk opdatering. For nærmere information om de enkelte skolers samlede tekniske vurderinger samt de pædagogiske rammer og indretning henvises til rapporten udarbejdet af Ernst & Young. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at ovenstående estimat på genoprettelsesudgifterne beror på et totaløkonomisk skøn beregnet ud fra gennemsnitlige estimerede genoprettelsesudgifter pr. m2. for en total modernisering af det samlede skolevæsen i kommunen, som kan sidestilles med kvalitet og funktionalitet i nybyggeri. I kapitel 12 præsenteres et forslag til en samlet skoleudviklingsplan for Randers Kommunes folkeskoler Forslag til skoleudviklingsplan og ny skolestruktur 2015 (bilag H). Skoleudviklingsplanen indeholder et forslag til den fremtidige indretning af den enkelte skole, så skolens fysiske rammer og indretning opdateres i forhold til forslaget til den nye skolestruktur. Derudover tager skoleudviklingsplanen højde for, at skolerne kan honorere kravene til fx elevernes undervisnings- og læringsmiljøer, der følger med den nye folkeskolereform. Skoleudviklingsplanen har dermed primært fokus på skolens indretning, herunder undervisnings- og læringsmiljøet, hvormed der forsat vil være et efterslæb i forhold til den tekniske genopretning af skolerne jf. ovenstående. 20

21 Kapitel 5 Forslag til strukturelle ændringer I dette kapitel gennemgås det konkrete forslag til den nye skolestruktur. Forslaget til den nye struktur er baseret på en række forskellige forhold - den demografiske udvikling, skolernes beliggenhed, skolernes bygningsmæssige stand og indretning samt de bærende principper jf. kapitel 2. Først gennemgås de skoler, der foreslås nedlagt, og dernæst følger en gennemgang af de skoler, hvor der planlægges ændringer i forhold til elevtal og målgruppe. Forhold vedrørende elevernes befordring til og fra skole, som følge af forslaget til ny skolestruktur, behandles i kapitel 14 mens forhold vedrørende trafikfarlig skolevej behandles i kapitel 6. Den nye skolestruktur foreslås etableret med virkning fra skoleåret 2015/16 og træder dermed i kraft fra d. 1. august Alle skoler i Randers Kommune indgår og er en del af forslaget, idet det samlede skolevæsen betragtes som en del af nærværende strukturforslag. Strukturforslaget forudsætter, at ændringerne slår igennem på alle klassetrin på skolerne fra d. 1. august Det er således ikke kun de nye 0. klasse elever, der er omfattet af strukturforslaget men samtlige elever på de 21 ud af 24 skoler, der er omfattet af den nye struktur i Randers Kommune. Det vil sige, at hvis man fx er elev i 7. klasse på Havndal skole i skoleåret 2014/15, så skal eleven i skoleåret 2015/16 tage 8. og 9. klasse på den nye overbygningsskole. Specialområdet, herunder specialklasserne jf. kapitel 9, er også omfattet af oplægget til den nye struktur, hvormed det også er nødvendigt at foretage justeringer her. I de følgende afsnit, hvor de respektive skoler gennemgås, vil der være grafiske illustrationer til at understøtte forklaringerne. Symbolforklaringerne fremgår her: 21

22 5.1 De foreslåede strukturelle ændringer - 5 skoler foreslås nedlagt: Gjerlev-Enslev skole, Hadsundvejens skole, Nyvangsskolen, Rytterskolen og Vorup skole. - 1 skole bliver overbygningsskole for klassetrin: Tirsdalens skole - 9 skoler bliver grundskoler med elever fra klassetrin: Havndal skole, Fårup skole, Bjerregrav skole, Munkholmskolen, Hobrovejens skole, Østervangsskolen, Korshøjskolen, Søndermarkskolen og Kristrup skole - 6 skoler bliver sammenhængende skoler (0.-9. årgang) med forøget kapacitet i forhold til i dag: Vestervangsskolen, Hornbæk skole, Grønhøjskolen, Rismølleskolen, Nørrevangsskolen og Blicherskolen. - 3 skoler oplever ingen strukturelle ændringer i forhold til i dag: Asferg skole (0.-6. årgang), Assentoftskolen (0.-9. årgang) og Langå skole (0.-9. årgang). For Asferg skole er der dog den ændring, at overbygningsskolen fremadrettet bliver Blicherskolen i stedet for Fårup skole, som det er tilfældet i dag Nedlæggelse af skoler 5 skoler foreslås nedlagt. Det er Gjerlev-Enslev skole, Hadsundvejens skole, Nyvangsskolen, Rytterskolen og Vorup skole. Generelt gør det sig gældende, at de pågældende skoler foreslås nedlagt enten som følge af, at der er tale om meget små skoler med et fortsat vigende elevtal (Gjerlev-Enslev skole og Hadsundvejens skole), eller som følge af skolernes tekniske stand og/eller indretning (Vorup skole, Gjerlev-Enslev skole og Nyvangsskolen). Et vigende elevtal i Randers Nordvest betyder også, at der fremadrettet ikke er tilstrækkeligt antal elever til at bevare alle skolerne i dette område, hvorfor Rytterskolen foreslås nedlagt, da hovedparten af eleverne i Rytterskolens skoledistrikt ikke bor i nærheden af skolen. Samlet set indeholder nærværende oplæg til ny skolestruktur et forslag, der i vid udstrækning både tilgodeser tryghed og lokalsamfund - og som samtidig sikrer fremsyn og nye muligheder for progression, især i de sidste år i grundskolen og i overgangen til ungdomsuddannelserne. Princippet for den nye skolestruktur bygger på tanken om, at alle elever, uanset om de går på mindre skoler uden for Randers by eller i store byskoler, tilbydes et attraktivt børnemiljø (0.-6. klasse) og et meget stærkt fagligt og professionelt udskolingsmiljø (7.-9. klasse). Det betyder, at flere elever efter 6. klasse vil flytte til skoler med større overbygningsprofiler. Dermed imødegås blandt andet problematikken, som vi ser i dag, hvor antallet af elever på flere skoler reduceres mærkbart fra mellemtrinnet til udskolingen. Dette er hverken hensigtsmæssigt eller holdbart ud fra et fagligt og økonomisk perspektiv, og såfremt der ikke ændres på denne problemstilling, er risikoen, at forældrene selv vælger at flytte eleverne til skoler med flere elever og stærkere udskolingsprofiler. Dette mønster tegner sig allerede i dag. Randers Kommunes eksisterende skolestruktur er vedhæftet som bilag C. Grafisk kan den ny skolestruktur illustreres ved forskellige skolecirkler (se nedenstående, der alle indeholder børnemiljøer og ét stærkt udskolingsmiljø). Det betyder, at uanset hvor man er elev i Randers Kommune, så er man sikret adgang til et professionelt og stærkt udskolingsmiljø med flere spor, et større udbud af valgfag og linjefagsdækning. 22

23 23

24 24

25 Gjerlev-Enslev skole Gjerlev-Enslev skole er den mindste af skolerne i Randers Kommune med 97 elever fra årgang i skoleåret 2013/2014. Skolen har kommunens laveste klassekvotient med 13,9 elev pr. klasse i skoleåret 2013/2014. Centrale overvejelser til grund for nedlæggelse af skolen: Lavt elevtal, der falder yderligere Den tekniske stand er vurderet som rød jf. bilag B, hvilket er ensbetydende med, at bygningsstanden må betegnes som kritisk i forhold til at sikre gode faciliteter til undervisningen Meget uhensigtsmæssig arealudnyttelse med 34,1 m2 pr. elev (kommunens næsthøjeste) Samtlige elever fra Gjerlev-Enslev skole foreslås flyttet til Grønhøjskolen 5 km derfra, hvilket er illustrereret med nedenstående figur. Denne model medfører en øget udgift til befordring af eleverne. Befordring beskrives særskilt i kapitel 14. På Gjerlev-Enslev skole er der i dag placeret en børnehave. Ledelsesmæssigt overgår børnehaven fra d. 1. august 2015 til Dagtilbud Nordøst. Hadsundvejens skole Hadsundvejens skole er en af de bycentrale gamle skoler i Randers Kommune. Hadsundvejens skole har i skoleåret 2013/ elever. Hadsundvejens skole har også en lav gennemsnitlig klassekvotient på 18,5 elev pr. klasse i skoleåret 2013/14. Som følge af skolens vigende elevtal og med henblik på at afprøve erfaringer med etablering af profilskole har Hadsundvejens skole siden 2008 haft en musisk-kreativ profil. Denne profil blev understøttet yderligere, idet der i 2012 blev igangsat et pilotprojekt med støtte fra Undervisningsministeriet og i samarbejde med kulturafdelingen, Udviklingsafdelingen og Randers Egnsteater. Projektet har været spændende og lærerigt, men samtidig må det konstateres, at til trods for skolens musisk-kreative profil og særlige projekter har dette ikke medvirket til at øge elevgrundlaget på skolen. I 2013 fik Hadsundvejens skole endvidere dispensation fra retningslinjerne for elevoptag på skolen, hvilket i praksis medførte, at Hadsundvejens skoledistrikt blev udvidet til at dække hele Randers Kommune, og der- 25

26 med også skoledistrikterne for kommunens øvrige folkeskoler. Til trods for de særlige vilkår for frit elevoptag har dette ikke medført en stigning i antallet af elever. Centrale overvejelser til grund for nedlæggelse af skolen: Lavt elevtal Meget uhensigtsmæssig arealudnyttelse med 47,6 m2 pr. elev (kommunens højeste) I forbindelse med nedlæggelsen af Hadsundvejens skole skal det nævnes, at der arbejdes på, at den musiske-kreative profil kan overføres til en eller flere af kommunens andre skoler i forbindelse med implementeringen af forslaget til ny struktur. Etableringen af profilskoler og indførelse af en udvidet valgfagspakke indgår som en del af de kommende års arbejde med implementeringen af folkeskolereformen. I den sammenhæng skal valget af profilskoler betragtes i forhold til det samlede skolevæsen og etableres under hensyntagen til de enkelte skolers kompetencer og interesser. Elever fra Hadsundvejens skole foreslås flyttet til henholdsvis Østervangsskolen (0.-6. årgang) og Nørrevangsskolen (7.-9. årgang). Nedlæggelse af Hadsundvejens skole resulterer som udgangspunkt ikke i øgede befordringsudgifter, idet afstanden til både Østervangsskolen og Nørrevangsskolen kun er 1,4 km. Dette afhænger dog konkret af, hvor den enkelte elev er bosat, på samme vilkår som det gør sig gældende i dag. Elevvandringer er illustreret med nedenstående figur. Nyvangsskolen Nyvangsskolen har i skoleåret 2013/ elever. Nyvangsskolen er én af de ældste skoler i kommunen, og indretningsmæssigt vurderes den at være utidssvarende blandt andet i forhold til de krav og forventninger, der følger med folkeskolereformen. Idrætsfaciliteter, faglokaler og tilgængelighed vurderes også at være utidssvarende, og det vil kræve store ombygninger at ændre de eksisterende rammer på skolen, således at disse opdateres og ny-indrettes på en hensigtsmæssig måde. Centrale overvejelser til grund for nedlæggelse af skolen: Vanskeligt at imødekomme flere af kravene i folkeskolereformen i forhold til skolens rammer, indretning og faciliteter Skøn over genopretningsomkostningerne for skolen vurderes at være meget høje Undervisnings- og idrætsfaciliteter samt en del af faglokalerne vurderes at være utidssvarende 26

27 Elever fra Nyvangsskolen foreslås flyttet til Hobrovejens skole (0.-6. årgang) beliggende 1,4 km. derfra, og Vestervangsskolen (7.-9. årgang) beliggende 1,8 km. fra Nyvangsskolen. Nedlæggelse af Nyvangsskolen resulterer som udgangspunkt ikke i øgede befordringsudgifter som følge af den relativt korte afstand mellem skolerne. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. Rytterskolen Rytterskolen har i skoleåret 2013/ elever. Skolen er en typisk funktionsopdelt skole fra 1960 erne, og er samtidig én af de skoler, der ifølge elev-og klassetalsprognosen står til at miste en del elever på langt sigt. Herudover er der samlet set i Randers Nordvest, som Rytterskolen tilhører, ifølge elev- og klassetalsprognosen et markant fald i antallet af elever. Reduktionen i antallet af elever fra henholdsvis Bjerregrav skole, Hornbæk skole, Rytterskolen og Vestervangsskolen (område Nordvest) anslås at være i alt ca. 215 elever i skoleåret 2018/19 og 315 elever i 2026/27, hvilket svarer til antallet af elever på en middelstor skole i kommunen i dag. Centrale overvejelser til grund for nedlæggelse af skolen: Et markant fald i antallet af elever i Randers Nordvest og et relativt set lille elevtal på lang sigt på Rytterskolen Rytterskolen ligger ikke, hvor hovedparten af børnene bor. Derfor bliver mange børn kørt til skolen med skolebus Elever fra Rytterskolen flyttes til Vestervangsskolen 4,8 km. derfra, hvilket ikke resulterer i øgede befordringsudgifter, idet mange af eleverne bor i Helsted. Dermed får eleverne kortere afstand til Vestervangsskolen, end de har til Rytterskolen i dag. En mindre gruppe af eleverne fra Rytterskolen, der bor i Bjergby flyttes til Blicherskolen af geografiske hensyn (jf. kapitel 6), idet afstanden hertil er kortere end til Vestervangsskolen. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. 27

28 Vorup skole Vorup skole har i skoleåret 2013/ elever. Skolen er opført i 1930 og er sidenhen blevet udbygget i Skolen er dermed en af de ældste skoler i kommunen, og dette bærer bygningerne tydeligt præg af. For en nærmere uddybning henvises til rapporten udarbejdet af Ernst og Young jf. bilag B. Det vurderes at være tilstrækkeligt med 3 skoler syd for åen (Tirsdalens skole, Kristrup skole og Søndermarkskolen), hvorved der kan etableres de attraktive miljøer for de yngste og ældste elever, der tilstræbes med den nye skolestruktur. Centrale overvejelser til grund for nedlæggelse af skolen: Skolens samlede tekniske stand er meget kritisk Undervisningsfaciliteterne er utidssvarende Såvel faglokaler, fællesområder samt idrætsfaciliteter vurderes som utidssvarende Eleverne fra Vorup skole flyttes til henholdsvis Søndermarkskolen (0.-6. årgang) og Tirsdalens skole (7.-9. årgang). Søndermarkskolen ligger under 1 km. fra Vorup skole, mens afstanden fra Vorup skole til Tirsdalens skole er 2 km. Nedlæggelsen af Vorup skole vurderes ikke at medføre øgede befordringsudgifter. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur Etablering af ungemiljøer Det anbefales, at der etableres et specifikt ungemiljø for årgang på én overbygningsskole i den sydlige del af Randers, nemlig Tirsdalens skole. Baggrunden for placeringen skal ses i sammenhæng med både skolens størrelse, indretning og de fysiske rammer med fx svømmehal, ligesom skolen er placeret i tæt nærhed til en række ungdomsuddannelser. Herudover etableres der attraktive og robuste ungemiljøer på henholdsvis Vestervangsskolen, Hornbæk skole, Grønhøjskolen, Rismølleskolen, Nørrevangsskolen og Blicherskolen. I forhold til disse skoler vil der imidlertid ikke blive tale om etableringen af et rendyrket ungemiljø, idet der også vil være elever fra årgang dog vil antallet af spor på årgang stige. Som følge af en stigning i antallet af udskolingselever på de 6 skoler, samt et skarpt fokus på behovet for at etablere et særligt udskolingsmiljø, vil det være muligt at etablere et robust og fremtidssikret ungemiljø, der løfter valgmulighederne og kvaliteten i overbygningen. På henholdsvis Langå skole og Assentoftskolen øges antallet af elever ikke, men begge skoler vurderes at have den nødvendige volumen og kapacitet til at sikre de attraktive ungemiljøer, som tilstræbes med forslaget til ny skolestruktur. 28

29 Tirsdalens skole Tirsdalens skole har i skoleåret 2013/ elever. Skolen udmærker sig blandt andet ved gode idrætsfaciliteter inde samt ude, ligesom skolen er placeret i nærhed til en række ungdomsuddannelser jf. ovenstående. Etableringen af et en specifik overbygningsskole på Tirsdalens skole vil skabe et unikt ungemiljø i den sydlige del af Randers, som vil kunne tilbyde noget særligt til målgruppen af udskolingselever. Centrale overvejelser til grund for etablering af et ungemiljø i Randers Syd: Udover det attraktive i at være sammen med andre unge med forskellige holdninger og interesser (som man kender det fra ungdomsuddannelser og videregående uddannelser), så medvirker samlingen af udskolingen på én skole til, at der kan gives flere forskellige tilbud til elever i overbygningen i forhold til fx valgfag, særligt tilrettelagte forløb i forhold til ungdomsuddannelserne og Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers. Der kan rekrutteres en skare af medarbejdere, der netop har specifikke kompetencer og interesse for at arbejde med elever i overbygningen. Fra et medarbejderperspektiv giver det helt nye muligheder for samarbejde, specialisering og synergi, når samtlige undervisningstimer og forløb er målrettet elever i udskolingen og kun elever i udskolingen. Alt teamsamarbejde, klassesamarbejde og forældresamarbejde kan således målrettes og videreudvikles i forhold til aldersgruppen af elever. Randers Ungdomsskole har i syd etableret deres aktiviteter i et ungemiljø, der er placeret på Tirsdalens skole. Etableringen af et ungemiljø på Tirsdalens skole betyder isoleret for Tirsdalens skole, at elever i klasse flyttes til Kristrup skole, og at eleverne på klassetrin bibeholdes på skolen. Derudover modtager Tirsdalens skole elever fra årgang fra henholdsvis Søndermarkskolen, Kristrup skole samt Vorup skole. Den geografiske afstand mellem alle fire skoler er lille, og flytningerne medvirker ikke til øgede befordringsudgifter. Med forslaget til ny skolestruktur vil Tirsdalens skole i skoleåret 2015/16 have i alt 503 elever jf. tabel 2 i kapitel 3. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. 29

30 5.4. Etablering af børnemiljøer På tilsvarende vis, som det gør sig gældende for etableringen af ungemiljøer, er der også fordele ved at oprette specifikke børnemiljøer, som er målrettet netop denne aldersgruppe - her defineret som elever fra årgang. Etableringen af specifikke børnemiljøer foreslås etableret på 10 skoler: Havndal skole, Fårup skole, Bjerregrav skole, Munkholmskolen, Hobrovejens skole, Østervangsskolen, Korshøjskolen, Søndermarkskolen og Kristrup skole samt Asferg skole, der allerede i dag har elever fra klasse. Dermed står det klart, at der satses målrettet på at etablere de såkaldte børnemiljøer, der er indrettet med henblik på særligt at imødekomme behov og forudsætninger hos elever på 0. til 6. klassetrin. Centrale overvejelser i forbindelse med etableringen af børnemiljøer (0.-6.årgang): Trygge børnemiljøer på alle skoler Etableringen af børnemiljøer giver mulighed for en indretning, hvor de fysiske rammer og de pædagogiske muligheder er målrettet børn op til 12 år Børnemiljøerne sikrer en god og glidende overgang fra dagtilbud til skole via tryghed, forudsigelighed, kendte rammer og nære relationer I børnemiljøet er undervisnings- og fritidsdelen samlet, så der er helhed i barnets liv Havndal skole Havndal skole er én af de mindre skoler i Randers Kommune med 173 elever i skoleåret 2013/14. Det anbefales, at eleverne i overbygningen (7.-9. årgang) flyttes til Grønhøjskolen, hvorved der etableres et børnemiljø (0.-6. årgang) på skolen. Samtidig med at der etableres et specifikt børnemiljø på skolen, anbefales det, at Havndal børnehave fra d. 1. august 2015 indgår som en del af skolens samlede virksomhed, hvormed ledelsen af Havndal børnehave placeres under skolens ledelse jf. folkeskoleloven. Det er i den forbindelse et vigtigt opmærksomhedspunkt at sikre, at den faglige spændvidde fra 3 år og opefter håndteres kvalificeret i forhold til de overordnede mål og rammer. For en nærmere beskrivelse af etableringen af børnebyer henvises til bilag D. Flytningen af overbygningen på Havndal skole betyder, at der med virkning fra skoleåret 2015/16 skal flyttes 43 elever fra årgang. 4 Eleverne foreslås flyttet til Grønhøjskolen. Der vil herefter ifølge elev- og klassetalsprognosen være 152 elever på Havndal skole i skoleåret 2015/16. Befordring beskrives særskilt i kapitel 14. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. 4 Opgjort i klasse- og elevtalsprognosen pr. 31. december 2013 suppleret med skoleindskrivning pr. marts 2014 jf. bilag A 30

31 Fårup skole Fårup skole har 234 elever i skoleåret 2013/14. Det anbefales, at eleverne i overbygningen (7.-9. årgang) flyttes til Blicherskolen, hvorved der etableres et børnemiljø (0.-6. årgang) på skolen. Ligesom på Havndal skole anbefales det, at Fårup børnehave fra d. 1. august 2015 indgår som en del af skolens samlede virksomhed, hvor ledelsen af børnehaven placeres under skolens ledelse jf. folkeskoleloven. For en nærmere beskrivelse af etableringen af børnebyer henvises til bilag D. Flytningen af overbygningen på Fårup skole betyder, at der i skoleåret 2015/16 flyttes 90 elever fra årgang til Blicherskolen. Endvidere flyttes alle elever fra klasse i områderne Sønderbæk og Læsten fra d. 1. august 2015 til Bjerregrav skoles skoledistrikt. Samlet set betyder det, at der i skoleåret 2015/16 vil være 137 elever på Fårup skole. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. Bjerregrav skole Bjerregrav skole har 259 elever i skoleåret 2013/14. Overbygningen (7.-9. årgang), svarende til 63 elever i alt i skoleåret 2015/16, foreslås flyttet til Hornbæk skole. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. Jf. ovenstående tilføres Sønderbæk og Læsten fra d. 1. august 2015 til Bjerregrav skoles skoledistrikt fra Fårup skole. I Skoleåret 2015/16 vil der i alt være 199 elever på Bjerregrav skole. Munkholmskolen Munkholmskolen har i skoleåret 2013/ elever. Overbygningen (7.-9. årgang), svarende til 87 elever i skoleåret 2015/16, foreslås flyttet til Hornbæk skole. Der vil således være 288 elever på Munkholmskolen i skoleåret 2015/16. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. 31

32 Hobrovejens skole Hobrovejens skole har 415 elever i skoleåret 2013/14. Overbygningen (7.-9. årgang), svarende til 132 elever i skoleåret 2015/16, foreslås flyttet til Vestervangsskolen. Samtidig foreslås det, at elever fra klasse på Nyvangsskolen flyttes til Hobrovejens skole. På den baggrund vil der i skoleåret 2015/16 være 584 elever på Hobrovejens skole. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. Østervangsskolen Østervangsskolen har 461 elever i skoleåret 2013/14. Overbygningen (7.-9. årgang), svarende til 145 elever i skoleåret 2015/16, foreslås flyttet til Nørrevangsskolen. Til gengæld modtager Østervangsskolen klasse eleverne fra Hadsundvejens skole (133 elever i skoleåret 2015/16). Endelig anbefales det, at en del af Østervangsskolens skoledistrikt øst for Bækkestien for klasse flyttes til Rismølleskolen. Dette beskrives yderligere i kapitel 6. Samlet set vil Østervangsskolen i skoleåret 2015/16 have 472 elever. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. Korshøjskolen Korshøjskolen har 419 elever i skoleåret 2013/14. Overbygningen (7.-9. årgang), svarende til 105 elever i skoleåret 2015/16, foreslås flyttet til Rismølleskolen. Et mindre område nordøst for Gimming tilføres Korshøjskolen fra Rismølleskolens skoledistrikt. Endvidere flyttes Hald og området omkring Hald til Grønhøjskolens skoledistrikt. Dette vedrører alle elever fra klasse i de to ovennævnte områder. Det betyder, at der i skoleåret 2015/16 vil være 304 elever på Korshøjskolen. Befordringen beskrives særskilt i kapitel 14. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. 32

33 Søndermarkskolen Søndermarkskolen har 477 elever i skoleåret 2013/14. Overbygningen (7.-9. årgang), svarende til 150 elever i skoleåret 2015/16, foreslås flyttet til Tirsdalens skole. Til gengæld modtager Søndermarkskolen årgang fra Vorup skole svarende til 347 elever, så der i alt vil være 676 elever på Søndermarkskolen i skoleåret 2015/16. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. Kristrup skole Kristrup skole har 506 elever i skoleåret 2013/14. Overbygningen (7.-9. årgang), svarende til 127 elever i skoleåret 2015/16, foreslås flyttet til Tirsdalens skole. Til gengæld modtager Kristrup skole klasse eleverne fra Tirsdalens skole svarende til 272 elever. Der vil således i alt være 655 elever på Kristrup skole i skoleåret 2015/16. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur Etablering af det sammenhængende skoleforløb På en række af skolerne i kommunen vil der med forslag til ny skolestruktur være et sammenhængende skoleforløb fra årgang, som vi kender det på hovedparten af skolerne i dag. Her er hensigten at tage det bedste fra børnemiljøerne og det bedste fra ungemiljøerne og integrere det på skoler, der skal dække det samlede skoleforløb fra årgang. For seks af skolerne (Vestervangsskolen, Hornbæk skole, Grønhøjskolen, Rismølleskolen, Nørrevangsskolen og Blicherskolen) bliver antallet af elever i udskolingen forøget, hvilket medvirker til at skabe de faglige og robuste ugemiljøer, som det tilstræbes jf. de bærende principper. For Assentoftskolen og Langå skole med elever fra årgang sker der ingen strukturelle ændringer i forhold til i dag. 33

34 Vestervangsskolen Vestervangsskolen har 473 elever i skoleåret 2013/14. Vestervangsskolen vil, med forslaget til ny skolestruktur, modtage samtlige elever fra Rytterskolen, der nedlægges. Herudover modtager Vestervangsskolen overbygningseleverne fra henholdsvis Nyvangsskolen og Hobrovejens skole. Det betyder i skoleåret 2015/16, at elevtallet på Vestervangsskolen vil stige med 600 elever. Herved vil Vestervangsskolen blive kommunens største skole med 1035 elever i skoleåret 2015/16 jf. kapitel 3, tabel 2. Elevtallet vil som nævnt falde som følge af demografiudviklingen, så skolen i 2026/27 forventes at have 880 elever. En sådan allokering af elever til Vestervangsskolen giver selvsagt et stort pres på de fysiske rammer, herunder faglokalerne og idrætsfaciliteterne. Vestervangsskolen vil dermed blive prioriteret som én af de første skoler i forbindelse med udmøntningen af den samlede skoleudviklingsplan for Randers Kommunes skolevæsen jf. kapitel 12. På baggrund af det stigende elevtal på Vestervangsskolen anbefales det derfor, at de eksisterende asylklasser på skolen placeres på en anden skole, ligesom det anbefales, at det eksisterende ungdomsklubtilbud flyttes til andre lokaliteter. For at imødekomme presset på faglokaler og idrætsfaciliteter i en overgangsperiode, indgås der blandt andet en samarbejdsaftale med Randers HF/VUC, der fysisk er placeret i sammenhæng med Vestervangsskolen. Befordringen beskrives særskilt i kapitel 14. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. Hornbæk Skole Hornbæk skole har 506 elever i skoleåret 2013/14. Hornbæk skole modtager ifølge forslaget overbygningselever fra henholdsvis Bjerregrav skole (63 elever) og Munkholmskolen (87 elever) med virkning fra skoleåret 2015/16. Dermed vil der i skoleåret 2015/16 være 613 elever på Hornbæk skole. Befordringen beskrives særskilt i kapitel 14. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. 34

35 Grønhøjskolen Grønhøjskolen har i skoleåret 2013/ elever. Samtlige elever fra Gjerlev-Enslev skole foreslås flyttet til Grønhøjskolen. Herudover vil overbygningseleverne fra Havndal skole også blive flyttet til Grønhøjskolen. Endelig anbefales det, at elever fra 0.-9.klasse fra Hald og området omkring Hald, der tidligere gik på Korshøjskolen, også flyttes til Grønhøjskolen, så eleverne i udskolingen får et skoletilbud, der ligger geografisk tættere på end Rismølleskolen jf. kapitel 6. Der vil således være i alt 384 elever på Grønhøjskolen i skoleåret 2015/16. Befordringen beskrives særskilt i kapitel 14. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. Rismølleskolen Rismølleskolen har i skoleåret 2013/ elever. Overbygningseleverne fra Korshøjskolen foreslås flyttet til Rismølleskolen, hvilket betyder en tilvækst i antallet af elever på 105 elever i skoleåret 2015/16. Herudover flyttes elever øst for Bækkestien (0.-9. klasse), som følge af en ændring i Østervangsskolens eksisterende skoledistrikt jf. kapitel 6, også til Rismølleskolen. Det giver i alt 529 elever på Rismølleskolen i skoleåret 2015/16. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. Nørrevangsskolen Nørrevangskolen er en af de større skoler med 654 elever i skoleåret 2013/14. Nørrevangsskolen har i dag kommunens eneste 10. klassecenter, og skolen har dermed allerede en stærk overbygningsprofil. Overbygningselever fra henholdsvis Hadsundvejens skole (49 elever) og Østervangsskolen (145 elever) flyttes til Nørrevangsskolen, hvormed der opnås et endnu stærkere ungemiljø på skolen. Samtidig forudsættes det, at halvdelen af eleverne i 10. klasse med forslaget til ny skolestruktur vil vælge det nye erhvervsrettede 10.klasse tilbud. Nærmere beskrivelse af 10. klasse følger i kapitel 8. Dermed vil der i skoleåret 2015/16 være 704 elever på Nørrevangsskolen. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. 35

36 Blicherskolen Blicherskolen har i skoleåret 2013/ elever. Fra d. 1. august 2015 modtager Blicherskolen ifølge forslag til ny skolestruktur overbygningselever (7.-9. klasse) fra henholdsvis Fårup skole og Asferg skole. Derudover anbefales det, at en mindre gruppe af elever fra 0.-9.klasse bosiddende i Bjergby fremadrettet tilknyttes Blicherskolens skoledistrikt (frem for Vestervangsskolen) grundet et geografisk hensyn jf. kapitel 6. Dermed vil der i skoleåret 2015/16 være i alt 530 elever på Blicherskolen. Befordringen beskrives særskilt i kapitel 14. Elevvandringerne er illustreret med nedenstående figur. De samlede elevallokeringer som følge af ny skolestruktur fremgår af nedenstående tabel. Tabel 5 - Oversigt over elevallokeringer Afleverende skole Havndal skoles klasse flyttes til Fårup skoles klasse flyttes til Gjerlev Enslev skole nedlægges. Alle elever flyttes til Bjerregrav skoles klasse flyttes til Munkholmskolens klasse flyttes til Rytterskolen nedlægges. Alle elever flyttes til Hadsundvejens skole nedlægges klasses flyttes til Hadsundvejens skole lukkes klasses flyttes til Nyvangsskolen nedlægges klasse flyttes til Nyvangsskolen nedlægges klasse flyttes til Hobrovejens skoles klasse flyttes til Østervangskolens klasse flyttes til Korshøjskolens klasse flyttes til Vorup skole nedlægges klasses elever flyttes til Vorup skole nedlægges klasse flyttes til Søndermarkskolens klasse flyttes til Kristrup skoles klasse flyttes til Tirsdalens skoles klasses elever flyttes til Modtagende skole Grønhøjskolen Blicherskolen Grønhøjskolen Hornbæk Skole Hornbæk Skole Vestervangskolen Østervangskolen Nørrevangsskolen Hobrovejens skole Vestervangskolen Vestervangsskolen Nørrevangsskolen Rismølleskolen Søndermarkskolen Tirsdalens skole Tirsdalens skole Tirsdalens skole Kristrup skole 36

37 Kapitel 6 De nye skoledistrikter I dette afsnit præsenteres de nye skoledistrikter for Randers Kommunes skolevæsen fordelt på henholdsvis klassetrin samt klassetrin. Afsnittet indledes med en gennemgang af de overvejelser, der ligger til grund for de nye skoledistrikter. Princippet for etableringen af de nye skoledistrikter er, at de nuværende skoledistrikter, så vidt muligt, ikke opsplittes. I praksis betyder det, at i de tilfælde en skole anbefales nedlagt, tilføres skolens samlede skoledistrikt den nye skole. Dermed kan eleverne forblive samlet, når den nye struktur træder i kraft. Dog er der enkeltstående tilfælde, hvor det fx af geografiske hensyn er hensigtsmæssigt at flytte et afgrænset område af et eksisterende skoledistrikt til en anden skoles skoledistrikt, dette dog uden at medføre nævneværdige merudgifter. Disse overvejelser fremgår af nedenstående. Endvidere er erfaringerne, at det er vanskeligt at transportere elever på tværs mellem de landeveje, der går gennem Randers Kommune, mens det er mere hensigtsmæssigt at transportere eleverne ad/langs landvejene, ligesom der allerede i dag er flere busforbindelser langs landevejene. 6.1 Befordring af elever I overvejelserne af fastlæggelsen af skoledistrikter indgår også reglerne i folkeskolelovens 26 om, hvornår kommunen skal sørge for befordring af elever mellem skole og hjem. Reglerne siger, at kommunen skal sikre befordring, når følgende er gældende: Elever i klasse har mere end 2,5 km til skole Elever i klasse har mere end 6 km til skole Elever i klasse har mere end 7 km til skole Elever i 10. klasse har mere end 9 km til skole Endvidere skal kommunen sørge for befordring af eleverne, når skolevejen vurderes at være trafikfarlig. Det er politiet og vejmyndighederne, der vurderer, om skolevejen er trafikfarlig, og i givet fald for hvilken aldersgruppe den er trafikfarlig. I nedenstående beskrives overvejelser i forhold til de skoledistrikter, hvor det anbefales, at et afgrænset område af skoledistriktet flyttes til et andet skoledistrikt. For disse skoler skal der gøres opmærksom på, at eleverne jf. folkeskolelovens 36, stk. 4 ikke er berettiget til at fortsætte skolegangen på deres nuværende skole, idet der gennemføres ændringer i kommunens skolestruktur. 37

38 Grønhøjskolen og Korshøjskolen Det anbefales, at Hald by og området omkring byen øst for Hadsundvej, der tidligere var en del af det gamle Hald-Kærby skoledistrikt, fra d. 1. august 2015 tilføres Grønhøjskolens skoledistrikt (frem for Korshøjskolens skoledistrikt, som det er tilfældet i dag). Baggrunden er, at eleverne i overbygningen vil få en længere afstand til skole, hvis de tilknyttes Korshøjskolens skoledistrikt, hvor Rismølleskolen er overbygningsskole for eleverne i klasse. Derudover vil dette medføre en øget udgift til befordring, idet eleverne fra klasse i Hald vil være transportberettigede til Rismølleskolen. Baggrunden for, at eleverne fra Hald ikke flyttes til Blicherskolen, der også er placeret i nærhed af elevernes bopæl er, at eleverne i givet fald ville skulle krydse Hadsundvej, der er vurderet som trafikfarlig vej. Dette vil udløse krav om, at Randers Kommune skal befordre eleverne til skole med heraf afledte udgifter til befordring. Linde og området omkring er forsat en del af Korshøjskolens skoledistrikt. Korshøjskolen og Rismølleskolen Det anbefales, at Korshøjskolens skoledistrikt får tilført området omkring Tinget, da det ligger tæt på Harridslev. Skolebussen fra Mejlby vil kunne medtage disse elever, inden den fortsætter kørslen til Korshøjskolen. Derudover har der af geografiske hensyn været overvejelser om, hvorvidt eleverne fra Gimming skal tilføres Korshøjskolens skoledistrikt (frem for Rismølleskolens skoledistrikt, som det er tilfældet i dag). Det anbefales, at elever fra Gimming fra d. 1. august 2015 fortsat er en del af Rismølleskolens skoledistrikt, idet den bus, eleverne fra Gimming, Lem og Tjærby i dag kører med til Rismølleskolen, er en bybus, der også fremadrettet vil betjene området. Hvis eleverne fra Gimming fremadrettet skulle tilføres Korshøjskolens skoledistrikt, ville det betyde, at der skulle indsættes en skolebus på strækningen, hvilket vil medføre øgede befordringsudgifter. Østervangsskolen, Rismølleskolen og Nørrevangsskolen Det anbefales, at området øst for Bækkestien, fra d. 1. august 2015 tilføres til Rismølleskolens skoledistrikt. Området er på nuværende tidspunkt en del af Østervangsskolens skoledistrikt. Baggrunden er, at disse elever ellers ville skulle gå på Nørrevangsskolen, der ligger mindst dobbelt så langt væk fra elevernes bopæl som Rismølleskolen. De resterende klasse elever i Østervangsskolens skoledistrikt skal fortsat gå på Nørrevangsskolen fra 1. august 2015, idet Nørrevangsskolen er overbygningsskole til Østervangsskolen. Bjerregrav Skole og Fårup skole Det anbefales, at områderne Sønderbæk og Læsten flyttes fra Fårup skoles skoledistrikt til Bjerregrav skole. Baggrunden er, at afstanden til Bjerregrav skole (samt overbygningsskolen, Hornbæk skole) er væsentlig kortere for eleverne end afstanden til Fårup skole (samt overbygningsskolen, Blicherskolen). Derudover gør Viborgvejens forløb gennem Sønderbæk og Øster Bjerregrav det mere naturligt, at eleverne fra Sønderbæk og Læsten fra d. 1. august 2015 knyttes til Bjerregrav skoles skoledistrikt fra 0. til 6. klasse. Herefter vil ele- 38

39 verne fra de to områder følges med de øvrige elever fra Bjerregrav skole ind på Hornbæk skole, der er overbygningsskole til Bjerregrav skole. Rytterskolen og Blicherskolen Det anbefales, at Bjergby fra d. 1. august 2015 indgår som en del af Blicherskolens skoledistrikt. Bjergby tilhører i dag Rytterskolens skoledistrikt. Baggrunden er, at flere elever allerede i dag vælger Blicherskolen, idet Blicherskolen ligger meget tæt på Bjergby. Derudover vil eleverne få cirka dobbelt så langt til Vestervangsskolen (som eleverne fra Rytterskolen flyttes til), som de har til Blicherskolen. De øvrige elever fra Rytterskolens skoledistrikt flyttes til Vestervangsskolen, idet det prioriteres, at skoledistrikterne i vid udstrækning holdes samlet. Det betyder, at hele Rytterskolens skoledistrikt eksklusiv Bjergby fra d. 1. august 2015 bliver en del af Vestervangsskolens skoledistrikt. Langå skole Skoleforvaltningen har tidligere modtaget henvendelse om muligheden for at flytte områderne Værum og Væth til Søndermarkskolens skoledistrikt. Det er imidlertid anbefalingen, at områderne Værum og Væth bibeholdes som en del af Langå skoles skoledistrikt. Baggrunden er, at en ændring af skoledistriktet vil medføre øgede transportudgifter på ca. 1 mio. kr. årligt, idet det ikke er muligt, indenfor de eksisterende rammer, at forlænge bybuslinjen fra Haslund til Væth og Værum. På de nedenstående kort præsenteres forslagene til de nye skoledistrikter pr. august 2015 for samt klassetrin. De oprindelige skoledistrikter, som de har set ud siden kommunesammenlægningen i 2007 og frem til dette skolestrukturforslag, er vedhæftet som bilag E. Herudover er vedhæftet som bilag F en oversigt over hvilke adresser, der hører til hvilke skoledistrikter med forslaget til ny skolestruktur. 39

40 6.2 Skoledistrikter pr. august 2015, klasse ifølge forslag til ny skolestruktur 40

41 6.3 Skoledistrikter pr. august 2015, klasse ifølge forslag til ny skolestruktur 41

42 Kapitel 7 Førskoleområdet Forslaget til ny skolestruktur påvirker også førskoleområdet. Det vil sige det tilbud, der i perioden fra 1. marts til skolestart fysisk er etableret på en række skoler for at sikre en tryg og glidende overgang fra dagtilbud til skole for de kommende 0. klasse elever. På de skoler, der foreslås nedlagt, betyder det også en nedlæggelse af førskolegrupperne, der i stedet etableres på de skoler, hvor eleverne flytter til. I praksis betyder det, at førskolegrupperne på følgende skoler nedlægges: Hadsundvejens skole Nyvangsskolen Rytterskolen Vorup skole Gjerlev-Enslev skole Tirsdalens skole (skolen bliver overbygningsskole for klassetrin) En arbejdsgruppe, der belyste førskoleområdet i 2013, konkluderede, at det er vigtigt, at alle børn får det samme tilbud i forhold til en førskoleordning. Dette gør sig ikke gældende i dag, hvor fx Vestervangsskolen og Hornbæk skole har en max grænse på børn i førskolegruppen. Konsekvensen af dette er, at det efterlader børn i dagtilbuddet, som ikke har fået en plads i førskoleordningen, mens deres jævnaldrende kammerater er startet i førskolegruppen. Arbejdsgruppen fandt ikke dette pædagogisk optimalt og anbefalede lige vilkår for børn fra samme skoledistrikt. Endelig konkluderede arbejdsgruppen, at det er hensigtsmæssigt at placere et førskoletilbud på skolen, hvis de rette fysiske rammer og personalet på skolen understøtter dette. Er dette ikke tilfældet, kan et førskoletilbud etableres på andre lokaliteter, fx i dagtilbudsregi, under forudsætning af, at det sker i et tæt samarbejde mellem skole og dagtilbud. På baggrund af rapporten Forslag til skoleudviklingplan og ny skolestruktur 2015 udarbejdet af arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. jf. bilag H vurderes det, at stort set samtlige tilbageværende skoler i den nye skolestruktur kan etablere et førskoletilbud for alle førskolebørn. Dette gør sig også gældende på de skoler, hvor antallet af elever stiger væsentligt som følge af den nye struktur. Der er dog to skoler, hvor der ikke er fuld kapacitet til førskolebørnene. Det gælder Hornbæk skole, hvor det vurderes, at der ikke er plads til førskolebørn, samt Hobrovejens skole, hvor det vurderes, at det er vanskeligt at rumme hele årgangen inden for de eksisterende rammer. 42

43 For så vidt angår Hornbæk skole, vil der med afsæt i anbefalingerne fra arbejdsgruppen blive udarbejdet et konkret oplæg til indretningen af førskoletilbuddet for kommende elever til Hornbæk skole. I forhold til Hobrovejens skole udarbejdes ligeledes et oplæg til den konkrete indretning af førskoleområdet. 43

44 Kapitel klasse Randers kommune har i dag samlet alle 10. klasser på Nørrevangsskolen i et stort 10. klassecenter. Som led i den nye erhvervsskolereform forudsættes det, at antallet af elever, der vælger en erhvervsuddannelse stiger fra 19 % til 25 %. I den forbindelse er der lovkrav om, at kommunerne opretter en EUD10 linje (ny erhvervsrettet 10. klasse). På den baggrund anbefales det, at en del af Randers Kommunes eksisterende 10. klasse tilbud fra d. 1. august 2015 placeres i regi af erhvervsuddannelserne i Randers Kommune. EUD10 Erhverv og Sundhed skal være et målrettet tilbud til den gruppe af elever, som ønsker at begynde deres karriere med en erhvervsuddannelse, og tilbuddet skal styrke de unges forberedelse til en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse (EUX). Ved etablering af 10. klasse i regi af erhvervsuddannelserne sikrer man, at eleverne får mest mulig viden om, hvad det kræver at gå på en erhvervsfaglig uddannelse. Der bliver sat fokus på de forskellige erhvervsfaglige indgange, og eleverne undgår flere skoleskift og usikre overgange. EUD10 bliver dermed et nyt skoletilbud, der skal reducere risikoen for frafald og omvalg i forhold til ungdomsuddannelserne. EUD10 har dermed til formål, på en nytænkende og målrettet måde, at sikre at Randers Kommune kommer skridtet nærmere det nationale mål, hvor 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Udover etableringen af et erhvervsrettet 10. klasse tilbud, skal der også fremadrettet være et 10. klasse tilbud særligt målrettet de elever, der ønsker fx en studentereksamen (STX) eller en højere forberedelseseksamen (HF). Dette 10. klasse tilbud bibeholdes i folkeskoleregi på Nørrevangsskolen. Ovenstående model sikrer dermed de fornødne valgmuligheder og specialiseringer i forhold til kommunens udbud af 10. klasse tilbud, hvormed eleverne målrettet kan arbejde med de krav og forventninger, der følger med en kommende ungdomsuddannelse. Den konkrete fordeling af 10. klasserne samt den fremtidige placering afklares forud for, at forslaget til den nye skolestruktur kan træde i kraft d. 1. august

45 Kapitel 9 Ny struktur på specialområdet i lyset af forslaget til ny skolestruktur Forslaget til den nye skolestruktur i Randers kommune får en række afledte konsekvenser for indretningen og placeringen af specialklasserækkerne samt én specialskole i Randers Kommune. Baggrunden er, at nogle af de skoler, der i dag har specialklasserækker, nedlægges, mens andre skoler etableres som grundskoler for elever på klassetrin og der etableres en overbygningsskole for 7.-9.klassetrin. I praksis betyder det, at nogle af de elever, der aktuelt går i en specialklasse på de skoler, der bliver berørt af skolestrukturforslaget, skal skifte til en anden skole. Den konkrete betydning for specialklasserækkerne er som følger: Nyvangsskolen og Vorup skole, der begge har specialklasser i dag, forslås nedlagt, hvorfor specialklasseeleverne herfra skal flyttes til andre skoler. Østervangsskolen, der også har specialklasser, etableres i forslaget som en grundskole for elever fra klasse, Søndermarkskolen etableres som en grundskole fra klasse og Tirsdalens skole som overbygningsskole for elever fra klasse. Samlet betyder dette, at en andel af specialklasseleverne fremadrettet ikke vil have alderssvarende børn fra almenklasserne at spejle sig i. På baggrund af ovenstående er det nødvendigt at finde nye placeringer til specialklasseeleverne på de skoler, der foreslås nedlagt, samt de skoler, hvor elevsammensætningen foreslås ændret. Fra d. 1. august 2015 foreslås specialklasserne placeret på følgende skoler: Blicherskolen Grønhøjskolen Hornbæk skole Langå skole Østervangsskolen Tirsdalens skole Kristrup skole (skole uden specialklasser i dag) Rismølleskolen (skole uden specialklasser i dag) Korshøjskolen (skole uden specialklasser i dag) Munkholmskolen (skole uden specialklasser i dag) 45

46 Følgende principper ligger til grund for forslaget til den nye struktur på specialklasseområdet: 9.1 Pædagogiske og faglige principper for indretning af specialområdet 1. Der skal i udgangspunktet være spejlingsmuligheder for alle specialklasseelever fra 0.-9.klasse. Dette ud fra den betragtning, at de fleste elever i specialklasserne profiterer af at spejle sig i børn fra almenklasserne i eksempelvis SFO, frikvarterer og til fællesarrangementer på skolen. Dernæst er det væsentligt, at eleverne i specialklasserne også har mulighed for at blive inkluderet i en almenklasse på et alderssvarende klassetrin i de timer, hvor eleven har forudsætningerne for og kompetencerne til at indgå i det store klassefællesskab. På denne baggrund forudsættes det, at specialklasseeleverne følger almeneleverne på de skoler, hvor eleverne skifter til en overbygningsskole efter 6. klasse. 2. Inklusionsmuligheder i almenklasserne på alderssvarende klassetrin er vigtig. Dermed skal antallet af specialklasser afstemmes med det samlede elevtal på skolen. Dette således at der er det nødvendige antal spor på de enkelte klassetrin, der muliggør, at elever fra specialklasserne kan inkluderes i visse fag og/ eller i den understøttende undervisning i almenklasserne, når det vurderes gavnligt for eleven. 3. Specialklasser skal så vidt muligt samles og grupperes på færrest mulige skoler. Dog må vægten af specialklasseelever ikke blive for stor. Erfaringsmæssigt er denne model hensigtsmæssig, idet større enheder bidrager til at sikre den fornødne specialpædagogiske viden og et fagligt miljø, hvor den specialpædagogiske tilgang og metode fastholdes og udvikles. Samtidig skaber dette også bedre muligheder for videndeling til resten af skolen, hvilket styrker skolens samlede kompetencer og viden i forhold til specialpædagogik og inklusion. 4. Kategoriseringen og grupperingen af specialklasserne, som vi kender den i dag, bibeholdes. Det betyder, at elever, som matcher hinanden med hensyn til funktionsniveau kognitivt, fagligt og socialt placeres i samme specialklassetilbud. Baggrunden er, at denne kategorisering blandt andet er med til at sikre, at den pædagogiske tilgang og metode bedst muligt målrettes den specifikke elevgruppes behov. 5. Nærhedsprincippet bør følges videst muligt. Dette set ud fra det perspektiv, at specialklasseleverne har hele Randers Kommune som deres skoledistrikt. I praksis betyder nærhedsprincippet fx, at elever, der er bosat i den sydlige del af Randers Kommune, tildeles en plads i et specialklassetilbud i samme bydel, i den udstrækning dette er muligt. 6. De fysiske rammer på skolen skal indrettes, så de imødekommer målgruppens behov. Det betyder fx, at der skal være de fornødne klasse- og grupperum, ligesom specialklasserne fysisk skal placeres som en integreret del af skolen. Dernæst bør der sikres en nem adgang til udearealer. 46

47 9.2 Ny struktur på specialklasseområdet Placeringen af specialklasserækkerne tager afsæt i det eksisterende elevgrundlag og heraf antallet af klasser på specialområdet. Det er dog vigtigt at understrege, at elevtallet løbende ændrer sig. Dette med henvisning til en løbende af- og tilgang til specialklasserne baseret på skolernes aktuelle behov for specialklassepladser. Dermed vil antallet af elever og specialklasser se anderledes ud d. 1.august 2015, når forslaget til ny skolestruktur forventes at træde i kraft. På baggrund af den forventede elevafgang, er der på nuværende tidspunkt ikke elevgrundlag til at opretholde både H klasser (klasser for børn med specifikke indlæringsvanskeligheder) og G klasser (klasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder) i såvel nord som syd pr. 1. august Såfremt dette behov har ændret sig, når den nye struktur forventes at træde i kraft, vil der med henvisning til nærhedsprincippet blive etableret det fornødne antal specialklassepladser. Den følgende fordeling af specialklasserne tager således afsæt i de eksisterende specialklasseelever og klassetal samt den forventede nedgang i antallet af klasser og elever. Overordnet indrettes specialområdet således, at de skoler, der i dag har specialklasserækker, bibeholder disse, hvis ovenstående principper kan indfries. I praksis betyder det, at nogle skoler bibeholder deres eksisterende specialklasserækker, mens andre skoler afgiver nogle af deres specialklasser, fordi disse flytter til en skole med enten overbygning eller klassetrin. Endelig vil nogle specialklasser blive placeret på skoler på baggrund af den fysiske indretning af skolen og det forhold, at elevsammensætningen på skolen matcher specialklasserne aldersmæssigt. I forbindelse med flytningen af specialklasser forudsættes det, at det faste personale omkring børnene flytter med. På denne måde fastholdes og sikres den specialpædagogiske viden omkring den specifikke elevgruppe dette uafhængigt at den konkrete skoleplacering. Randers Kommunes specialklasser er grupperet i 5 kategorier jf. indretningsprincip 4: Klasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder (G-klasse) Klasser for børn med specifikke indlæringsvanskeligheder (H-klasser) Klasser for børn med social-følelsesmæssige vanskeligheder (E-klasser) Klasser for børn med talevanskeligheder (T-klasser) Klasser for asylbørn (A-klasser) 47

48 Tabel 6 - Oversigt over antal specialklasser og elever i perioden skoleåret 2013/14 til 2015/16 Skole/År 2013/ / / / / /16 Klasser Elever Klasser Elever Klasser Elever Asferg skole Assentoftskolen Bjerregrav skole Blicherskolen 2 G 20 1 G 14 2 H + 1G - Fårup skole Gjerlev-Enslev skole Grønhøjskolen 3 E 33 4 E 32 4 E - Hadsundvejens skole Havndal skole Hobrovejens skole Hornbæk skole 2 H 16 2 H 16 2 H - Korshøjskolen G - Kristrup skole H - Langå skole 6 H 44 7 H 45 6H - Munkholmskolen A + 2 T - Nyvangsskolen 4 H og 5G 75 4H og 5 G Nørrevangsskolen Rismølleskolen G - Rytterskolen Søndermarkskolen 1 G + 2 T 24 1 G + 2 T Tirsdalens skole 6 H 45 6 H 47 2 H + 1 A - Vestervangsskolen 2 A 29 4 A Vorup skole 2 G 19 1 G Østervangsskolen 8 G 63 7 G 58 7 G - Antal klasser/elever På baggrund af tabel 6 forventes det, at antallet af specialklasseelever samlet reduceres til 38 klasser pr. 1. august 2015, når forslaget til ny skolestruktur forventes implementeret. Dette overslag er baseret på, at der er et antal elever, der aldersmæssigt vokser ud af specialklasserne som følge af, at de afslutter deres folkeskoleforløb. Dette medfører, at der reduceres med 1 G klasse på Søndermarkskolen, 1 H klasse på Langå skole, 1 G klasse på Vorup skole, 1 H klasse på Nyvangsskolen samt 2 H klasser på Tirsdalens skole. For de få elever, der måtte være tilbage i de 6 respektive specialklasser, findes en anden specialklasseplacering i forbindelse med den årlige revisitation. På nuværende tidspunkt er det dog vanskeligt at fastslå antallet af specialklasser og elever fordelt på enkelte klasser pr. 1. august 2015, da der er tale om en løbende af- og tilgang af elever til specialkasserne. Ovenstående oversigt i forhold til skoleåret 2015/16 skal dermed betragtes som et forsigtigt skøn over det samlet antal specialklasseelever. 48

49 9.3 Elevallokeringer på specialklasseområdet Forslaget til elevallokeringer på specialområdet fremgår af nedenstående tabel. For en nærmere uddybning af forslag til indretning af specialområdet pr. 1. august 2015 henvises til bilag G. Tabel 7 Oversigt over forslag til elevallokeringer på specialområdet Generelle indlæringsvanskeligheder (G-klasser) Nyvangsskolen klasse (3 klasser) flytter til Nyvangsskolen klasse (2 klasser) flytter til Østervangsskolens G klasser for klasse fastholdes. Blicherskolens G klasse for klasse fastholdes. *Elever i 1 G klasse på Vorup skole og 1 G klasse på Søndermarkskolen vokser aldersmæssigt ud. Korshøjskolen Rismølleskolen Specialklasser for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder (H-klasser) Nyvangsskolen klasse (2 klasser) flytter til Nyvangsskolen klasse (1 klasse) flytter til Tirsdalens skole klasse (2 klasser) flytter til Tirsdalens skole fastholder 2 H-klasser. Hornbæk Skoles og Langå skoles H-klasser for klasse fastholdes. *Elever i 1 H klasse på Nyvangsskolen, 1 H klasse på Langå skole og 2 H klasser på Tirsdalens skole vokser aldersmæssigt ud. Specialklasser for børn med social-følelsesmæssige vanskeligheder (E-klasser) Grønhøjskolens klasser for klasse fastholdes Klasser for asylbørn (A-klasser) Blicherskolen Kristrup skole Kristrup skole Vestervangskolens klasse (3 klasser) flytter til Vestervangskolens klasse (1 klasse) flytter til Munkholmskolen Tirsdalens skole Specialklasser for elever med talevanskeligheder (T-klasser) Søndermarkskolen (2 klasser) flytter til Munkholmskolen Specialskolerne Firkløverskolens afd. i Jebjerg og Søren Møllers Gade samles på Vesterbakkeskolen fastholdes i de eksisterende rammer Oust Mølleskolen fastholdes i de eksisterende rammer Rytterskolen 9.4 Befordring af elever til specialklasser I forbindelse med forslaget til den ændrede fysiske placering af en række specialklasser skal en del af eleverne befordres til andre skoler end i dag. I udbudsbetingelserne og kontrakten på personbefordring, der er indgået mellem Randers Kommune og leverandørerne, er der angivet mulighed for, at udbudsgrundlaget 49

50 kan ændre sig i løbet af kontraktperioden fx i forbindelse med oprettelse/nedlæggelse af institutioner og tilbud. Der kan ikke på nuværende tidspunkt gives et præcist tal for, hvad udgiften til befordring af specialklasseelever vil beløbe sig til i forbindelse med den nye organisering af specialklasserne og samlingen af to af Firkløverskolens afdelinger på én adresse jf. nedenstående. Det forudsættes, at de samlede udgifter til kørsel til specialområdet er uændrede. De konkrete udgifter til befordring i skoleåret 2015/2016 afhænger af, hvor de forskellige elever bor, hvor de skal gå i skole, og hvilken leverandør de befordres med, idet der afregnes med et leverandørafhængigt zonebeløb pr. elev pr. tur til leverandøren i forhold til, hvor langt eleven bor fra skolen. Endvidere er det værd at bemærke, at når eleven placeres i et specialklassetilbud, er der både faglige og geografiske hensyn, der ligger til grund for valget af den konkrete specialklasse. Det betyder, at nogle elever skal gå i et specialtilbud, der ikke er i umiddelbar nærhed til deres hjemadresse, fx elever med socialfølelsesmæssige vanskeligheder, da specialområdet har hele Randers Kommune som skoledistrikt. 9.5 Specialskolerne Indtil august 2014 har Firkløverskolens elever været placeret i pavilloner eller bygninger i henholdsvis Jebjerg og Paderup, der ikke tidligere har været brugt til folkeskoleundervisning (samt afdelingen i Mørke). Pr. 1. august 2014 flytter alle udskolingseleverne fra Paderup, samt de ældste elever fra Jebjerg, ind i et lejemål i Søren Møllers Gades skoles bygninger. Lejemålet ophører senest d. 30. juni Som del af oplægget til ny skolestruktur foreslås det, at de to afdelinger af Firkløverskolen i Jebjerg og Søren Møllers gade samles på Rytterskolen i Randers Nordvest. Rytterskolen udmærker sig ved at være en stor skole i ét plan med store udenomsarealer. Fordelen ved denne placering er, at de mange lokaler på Rytterskolen sikrer fleksible indretningsmuligheder, der giver optimale fysiske rammer. Herved kan der tages vidtgående hensyn til målgruppens behov for ro og afskærmning i undervisningen. Samtidig råder skolen over det nødvendige antal faglokaler, hvorfor det undgås, at eleverne skal befordres til en anden skole for at modtage fx fysikundervisning. Dermed kan undervisningen tilrettelægges fleksibelt i forhold til indhold og form, så den lever op til folkeskolereformens intentioner om højere grad af faglighed samt fleksible og kreative læringsmiljøer 50

51 Kapitel 10 Retningslinjer for elevoptag og klassedannelse Elever i Randers Kommune har, med forslaget til den nye skolestruktur, fortsat mulighed for at benytte det frie skolevalg. Det vil sige, at eleven kan blive optaget på en anden skole end distriktsskolen i det tilfælde, hvor der er ledige pladser på det pågældende klassetrin, eller i det tilfælde at der allerede går søskende (biologiske hel- eller halvsøskende) på skolen. Det anbefales, at de politiske vedtagne retningslinjer for elevoptag fastholdes jf. nedenstående: På en 1-sporet skole friholdes 4 ledige pladser pr. årgang På en 2-4 sporet skole friholdes 6 ledige pladser pr. årgang På skoler med mere end 4 spor friholdes 8 ledige pladser pr. årgang Ovenstående retningslinjer betyder, at der fx gives afslag til ikke-distriktselever i det tilfælde, at der er indskrevet 24 elever eller mere på en 1 sporet skole på den pågældende årgang. Baggrunden for retningslinjerne er, at det er afgørende, at der friholdes ledige pladser på den enkelte årgang til de distriktselever, der i løbet af året tilflytter skoledistriktet. Skolechefen har dog mulighed for at fravige reglerne i op- og nedadgående retning fx i de tilfælde, hvor der udstykkes nye byggegrunde, og det derfor vurderes, at der vil flytte nye forældre og børn til skoledistriktet Klassedannelse som følge af forslag til ny skolestruktur For en række skoler medfører den nye skolestruktur, at der tilføres nye elever fra de omkringliggende skoler. Derfor er der behov for at se på principperne for klassedannelse. Ifølge folkeskolelovens 44 er det skolens bestyrelse, der fastsætter principperne for klassedannelsen dvs. sammensætningen af klasserne. Disse principper for klassedannelse skal være godkendt i skolebestyrelsen forud for skoleåret 2015/16, hvor den nye skolestruktur foreslås at træde i kraft. Det anbefales, at skolebestyrelsen i udarbejdelsen af principperne gør sig overvejelser ift. følgende temaer: køn, lærernes og ledelsens kendskab til eleverne, fagspecifikke hensyn, elevønsker samt muligheden for at fx forældre kan fremsende særlige individuelle ønsker. Gennemgående anbefales det, at de faglige og pædagogiske forhold for klassedannelsen vægtes højere end individuelle ønsker. 51

52 Kapitel 11 Jobsikkerhed og proces for medarbejdere og ledere Forslaget til ny skolestruktur har en række afledte konsekvenser for ledere og medarbejdere på de nuværende folkeskoler i Randers Kommune. Som grundlag for forslaget til ny skolestruktur forudsættes det, at der fastholdes en ansættelsesgaranti for det personale, der for nuværende er ansat indenfor det kommunale skolevæsen (inklusiv SFO og administration af skolerne/sfo erne samt teknisk personale) i 2015 og Det betyder, at alle medarbejdere og ledere vil få tilbudt et job i det nye skolevæsen dog ikke nødvendigvis på den skole, hvor de har deres ansættelsessted i dag. Da forslaget til ny skolestruktur medfører ændringer på næsten alle skoler, vil langt de fleste medarbejdere og alle ledere blive berørt af den nye struktur Lederne I den nuværende skolestruktur er der et ledelsesteam på alle skoler bestående af skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder. På Nørrevangsskolen er dog ikke ansat en SFO- leder, idet skolen ikke har en skolefritidsordning. Derudover er der på Nørrevangsskolen ansat en afdelingsleder for eliteidrætsklasserne. På Assentoftskolen er en afdelingsleder tilknyttet ledelsesteamet, og på Langå skole er en afdelingsleder for specialklasserækken (Satellitten). Hovedparten af skolelederne er ansat med tjenestemandsstatus, hvilket betyder, at disse ledere har krav på at blive genplaceret i en ledelsesmæssigt passende stilling. Det betyder, at der, med henblik på at sikre det fornødne match mellem den respektive leders kompetencer, ledelsesfaglige kvalifikationer, interessefelter samt skolernes, og dermed ledelsesopgavens kompleksitet og tyngde, udarbejdes kompetenceprofiler for samtlige skoleledere i den eksisterende skolestruktur. Kompetenceprofilerne anvendes som grundlag for relevant om- og genplacering i en passende stilling med det sigte, at skolechefen får mulighed for at om- og genplacere lederne i et ledelsesteam, der er afstemt de aktuelle behov på skolen, og som stemmer overens med lederens kompetencer, ledelsesfaglige kvalifikationer og interessefelt. Proces og procedure for organisatoriske og personalemæssige ændringer vedr. ledere og medarbejdere vil blive særskilt beskrevet i en proces- og procedureplan i løbet af efteråret Medarbejderne Udgangspunktet for lærere, pædagoger og medhjælpere i forslaget til ny skolestruktur er, at de følger eleverne. Dette betyder, at langt de fleste elever vil opleve, at der kommer kendte medarbejdere med på den 52

53 nye skole, hvor eleverne skal gå d. 1. august Forud for placeringen af medarbejdere vil det være nødvendigt at se mere overordnet på, hvilke kompetencer og fag de enkelte lærere, pædagoger og medhjælpere har. På denne måde sikres det, at der er de nødvendige kompetencer og, så vidt muligt, linjefagsdækning på alle skoler. På de skoler, hvor der ikke sker ændringer eller kun få ændringer, vil medarbejderne som udgangspunkt forblive i deres stillinger. For specialklasseeleverne følger alle medarbejdere eleverne. 53

54 Kapitel 12 Skolernes fysiske kapacitet og indretning I forbindelse med forslaget til en ny skolestruktur i Randers Kommune er det nødvendigt at foretage en analyse af de fysiske rammer på de skoler, der er berørt af de forventede strukturelle ændringer. Dette med henblik på at udarbejde et forslag til den konkrete indretning af skolen, der tager højde for skolens fremtidige elevgrundlag og antallet af medarbejdere på skolen. Dette så skolen indledningsvis er klar til at modtage elever og personale d. 1. august 2015, hvor den nye skolestruktur forventes at træde i kraft. Analysen af de fysiske rammer på den enkelte skole er foretaget af Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. på baggrund af et konkret besøg på skolen. På denne baggrund har arkitektfirmaet udarbejdet et oplæg til en samlet skoleudviklingsplan for Randers Kommunes skolevæsen Forslag til skoleudviklingsplan og ny skolestruktur 2015 (bilag H). Skoleudviklingsplanen indeholder et forslag til den fremtidige indretning af den enkelte skole, så skolens fysiske rammer og indretning over en 5-årig periode er opdateret i forhold til den nye skolestruktur. Forslaget til den konkrete indretning af den enkelte skole skal ses som en helhedsorienteret løsning, der sikrer en samlet opdatering og nyindretning af skolen, der i vid udstrækning kan honorere kravene til fx elevernes undervisnings- og læringsmiljøer, der følger af den nye folkeskolereform. For et overblik over den samlede skoleudviklingsplan, herunder hvilke skoler der foreslås prioriteret først i skoleudviklingsplanen, henvises til rapporten. Prioriteringen af arbejderne på de enkelte skoler er foretaget ud fra et ønske om, at de første etaper rummer forbedringer, der vil være til gavn for flest mulige af skolens brugere. Den samlede skoleudviklingsplan beløber sig i periodens fire første år (2015 til 2018) til 153 mio. kr., hvilket svarer til den samlede økonomiske ramme, der foreslås disponeret til opdatering af skolernes fysiske rammer i den fireårige periode jf. kapitel 18. Der er dog enkelte skoler, hvor forbedringerne først foreslås udbedret i 2019, ligesom der er enkelte skoler, hvor det vurderes, at det findes nødvendigt at foretage indretningsmæssige forbedringer i perioden 2015 til Det samlede investeringsbehov i perioden 2015 til 2019 beløber sig til ca. 168 mio. kr. 54

55 Tabel 8 - Oversigt over samlede udgifter til skoleudviklingsplan og ny skolestruktur (i kr.) Skole Perioden Heraf i år 2015 Asferg skole 0 0 Assentoftskolen Bjerregrav skole 0 0 Blicherskolen Fårup skole 0 0 Gjerlev-Enslev skole 0 0 Grønhøjskolen Hadsundvejens skole 0 0 Havndal skole Hobrovejens skole Hornbæk skole Korshøjskolen Kristrup skole Langå skole 0 0 Munkholmskolen 0 0 Nyvangsskolen 0 0 Nørrevangsskolen Rismølleskolen Rytterskolen Søndermarkskolen Tirsdalens skole Vestervangsskolen Vorup skole 0 0 Østervangsskolen I alt

56 Kapitel 13 Økonomisk potentiale som følge af forslag til ny skolestruktur Ernst og Young har udarbejdet en rapport, der redegør for det økonomiske potentiale ved en ændring af kommunens skolestruktur. Analysen anlægger et totaløkonomisk perspektiv, hvor der blandt andet er taget højde for det fremadrettede renoveringsbehov af skolerne. Rapporten Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune, august 2014 er vedhæftet som bilag I. Det fremgår af rapporten fra Ernst og Young, at skoleområdet i Randers Kommune er udfordret af en række forhold, herunder et faldende elevtal, ældre skolebygninger i dårlig stand, skolebygninger der ikke ligger, hvor børnene bor, samt bygninger med en uhensigtsmæssig indretning. Forslaget til den nye skolestruktur indebærer en optimering, hvor kapaciteten og antallet af klasser på de enkelte skoler udnyttes bedre. Dette sker gennem nedlæggelsen af fem skoler og samling af overbygningseleverne på færre skoler. Den ændrede skolestruktur bidrager blandt andet til at reducere antallet af klasser med et elevtal under 20. Dermed kan forslaget til den nye skolestruktur imødegå den forværring af klassestrukturerne, som ved fastholdelse af den nuværende skolestruktur vil lede til stigende omkostninger pr. elev. Den økonomiske analyse er opdelt i særskilte analyser af de budgetlagte omkostninger til: Personaleomkostninger som følge af, at der oprettes færre klasser og heraf færre udgifter til lærere, pædagoger, ledelse og administration. Bygningsomkostninger til de skoler, der nedlægges. Det forudsættes, at forslaget til ny skolestruktur implementeres fra skoleåret 2015/2016. Implementering af forslaget forventes at medføre en reduktion i den årlige budgetomkostning til skolevæsenet i Randers Kommune med ca. 36 mio. kr. I tillæg hertil reduceres de nødvendige omkostninger til den bygningsmæssige genopretning og vedligehold af skolerne med ca. 18 mio. kr. årligt, da det antages, at de nedlagte skolers bygningsmasse ikke skal genoprettes eller vedligeholdes. Det er dog vigtigt at bemærke, at de reducerede omkostninger til genopretning og vedligehold ikke kan indregnes i den samle budgetbesparelse, idet der er tale om ikke-budgetterede midler. Samlet set kan den totaløkonomiske årlige besparelse opgøres til ca. 54 mio. kr., jf. tabel 9. 56

57 Tabel 9 - Samlede omkostninger ved forslaget til ændret skolestruktur Forskel i forhold til nuværende struktur (mio.kr.) 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Budgeteffekt Heraf bygninger (drift, forsyning, rengøring og service) Heraf øget transport Heraf personale (ledelse, lærere, skolepædagoger mv.) Genopretning og vedligehold Totaløkonomi, i alt Budgetbesparelse på ca. 36 mio. kr. Omkostninger til lærere og skolepædagoger forventes reduceret med hhv. ca. 23 og ca. 3 mio. kr. fra skoleåret 2015/2016 svarende til henholdsvis 53 lærerstillinger og 8 skolepædagogstillinger, under antagelse om en årlig bruttoløn på ca kr. for en lærer og kr. for en skolepædagog (2014-bruttolønninger før implementering af folkeskolereformen pr. 1. august 2014). Fordelingen mellem lærere og skolepædagoger tager udgangspunkt i den nuværende generelle fordeling af lønudgifterne til de to faggrupper på skoleområdet i Randers Kommune. Nærværende beregning medtager ikke effekten af en øget ressourcetildeling til klasser med 21 elever og derover, i henhold til Randers Kommunes eksisterende ressourcetildelingsmodel på skoleområdet. I tillæg forventes en reduktion af personalerelaterede omkostninger til ledelse og administration på 4 mio. kr. Hermed udgør den samlede personalemæssige besparelse 30 mio. kr. årligt. De bygningsrelaterede driftsomkostninger reduceres som en direkte konsekvens af nedlæggelsen af skolerne. Budgeteffekten heraf forventes i skoleåret 2015/16 at være ca. 9 mio. kr. under hensyntagen til det merforbrug til driftsomkostninger, der følger på de skoler, hvor elevantallet stiger. Afslutningsvis forventes budgettet at blive belastet med ca. 3 mio. kr. årligt som følge af et øget transportbehov. Budgetbesparelsen forventes derfor samlet set at være på ca. 36 mio. kr. for skoleåret 2015/16. Randers Kommunes elev- og klasseprognose forudsiger, at antallet af klasser, som følge af den nye skolestruktur, kan reduceres med lidt over 8 procent i skoleåret 2015/2016. Dette svarende til en nedgang i antallet af klasser fra 436 klasser til 399 klasser. Forslaget vil dermed reducere antallet af klasser med færre end 20 elever. Set ud fra en faglig betragtning er det hensigtsmæssigt, at der er tilstrækkeligt antal elever i klassen til at sikre den fornødne faglige bredde og synergi, så alle elever udfordres og løftes. Derudover er det vigtigt, at der er et vist antal elever i klasserne, så eleverne får mulighed for at danne forskellige venskabsre- 57

58 lationer. Den gennemsnitlige klassekoefficient forventes i skoleåret 2015/2016, med en ændret skolestruktur at være på 23 elever pr. klasse. Aktuelt er den gennemsnitlige klassekoefficient 21,4 elever pr. klasse. Et overblik over antal forventede klasser for det samlede skolevæsen fordelt på klassekoefficienter er illustreret i figur 1. Figur 1: Antal klasser fordelt på klassekoefficient Note: EY beregninger Kilde: Elev- og klasseprognose for Randers Kommune. Totaløkonomisk besparelse på ca. 18 mio. kr. Reducerede omkostninger til genopretning og vedligehold i forslaget til ændret skolestruktur er ikke direkte budgetbesparelser. Der er i stedet tale om en reduktion af ikke-budgetterede midler til genopretning og vedligehold af de fem skoler, der nedlægges. Dermed vil de lavere omkostninger til genopretning og vedligehold på ca. 18 mio. kr. i skoleåret 2015/2016, som følge af en ændret skolestruktur, ikke medføre, at der frigives 18 mio. kr. årligt, der kan prioriteres til andre formål. Dog skal Randers Kommune tilvejebringe 18 mio. kr. mindre årligt i forhold til den nødvendige genopretning og vedligeholdelse. I udgangspunktet kan de nedlagte skoler sælges, nedrives, overgå til anden kommunal aktivitet eller nedjusteres til lavdrift. Der er aktuelt ikke truffet beslutninger herom, hvorfor omkostninger til lavdrift, gevinster fra salg, omkostninger til nedrivning el. lign. ikke er inkluderet i ovenstående opgørelse, jf. kapitel 18. Genoprettelsesudgifter Omkostninger til genoprettelse reduceres som en direkte konsekvens af nedlæggelsen af skolerne. Som det fremgår af nedenstående tabel 10, forventes reduktionen i genoprettelsesomkostninger at udgøre ca. 9 mio. kr. i skoleåret 2015/16. Dette set i forhold til de samlede årlige reducerede omkostninger til genopretning og vedligehold på i alt 18 mio. kr. jf. ovenstående. 58

59 Tabel 10 - Årlige omkostninger til genopretning (totaløkonomi) Mio. kr. Total omkostning til teknisk genopretning af skoler Årlig omkostning ved 25-årig finansiering (3,5 finansieringsrente) Forskel i forhold til nuværende scenarie (årlig omkostning) Nuværende struktur 746,5 45,3 - Forslag til struktur 597,9 36,3-9,0 Note: Tallene er i faste priser. Summer kan afvige grundet afrunding. Kilde: EY beregninger 59

60 Kapitel 14 Befordring af eleverne Forslaget til den nye skolestruktur skønnes at medføre en merudgift til skolebuskørsel og buskort til elever. I dette kapitel præsenteres et overordnet skøn over disse merudgifter baseret på en række forudsætninger i forbindelse med den nye skolestruktur. Den konkrete tilrettelæggelse af de nye skolebusruter og elevernes bustransport, herunder de konkrete køreplaner, det detaljerede planlægningsarbejde og fastlæggelsen af de faktiske økonomiske udgifter, foretages når forslaget til nye skolestruktur er behandlet politisk. Befordring af skoleelever i Randers Kommune sker med afsæt i folkeskolelovens 26 om, hvornår kommunen er forpligtiget til at sørge for befordring af elever mellem skole og hjem. Reglerne siger, at kommunen skal sikre befordring af eleverne, når følgende er gældende: Elever i klasse har mere end 2,5 km til skole Elever i klasse har mere end 6 km til skole Elever i klasse har mere end 7 km til skole Elever i 10. klasse har mere end 9 km til skole Endvidere skal kommunen, jævnfør folkeskoleloven, sørge for befordring af elever, når skolevejen vurderes at være trafikfarlig. Det er politiet og vejmyndighederne, der vurderer, om skolevejen er trafikfarlig og evt. for hvilken aldersgruppe, den er trafikfarlig Overvejelser vedrørende trafikfarlig skolevej Den nuværende vurdering af trafikfarlige skoleveje er foretaget med afsæt i den eksisterende skolestruktur. Politiet bliver løbende, når det er aktuelt, bedt om at vurdere trafikfarlige skoleveje i Randers Kommune. I dag er der indsat skolebusser, eller der gives buskort til de elever, der skal krydse trafikfarlige veje på vej til og fra skole. Denne løsning forudsættes også anvendt i forbindelse med forslag til ny skolestruktur. I forbindelse med forslaget til ny skolestruktur har forvaltningen anmodet politiet om at vurdere en række vejstrækninger i forhold til, om der er tale om trafikfarlig skolevej, og hvis dette er tilfældet, for hvilke klassetrin vejstrækningen er trafikfarlig. Der afventes svar fra politiet på henvendelsen om afklaringen af trafikfarlige veje Forudsætninger i forbindelse med skolebuskørsel Der er i dag forskellige former for skolebuskørsel i Randers Kommune. Organiseringen af skolebuskørslen er bibeholdt fra før kommunalreformen, men kørslen har været i udbud igen efter kommunesammenlægningen. Efter udbuddet køres skolebuskørslen i dag i de tidligere Purhus, Langå, Mariager, Nørhald og Sønder- 60

61 hald kommuner af lokale busvognmænd. Der er ingen billetteringsmateriel i busserne, og andre borgere kan frit køre med skolebusserne uden betaling. I den tidligere Randers Kommune køres skolebuskørslen med de almindelige bybusser på det almindelige rutenet. Det betyder, at de elever, der har krav på befordring, modtager et skolekort, som de viser i bussen. Med skolekortet kan eleverne køre i bus i de zoner, der er trykt på kortet. Kortet gælder alle hverdage. Enkelte steder i kommunen - både i og udenfor den tidligere Randers Kommune - kører elever desuden med Midttrafiks regionale busser (rutebiler), også her får eleverne skolekort. Skønnet over merudgifterne til skolebuskørsel er baseret på en forudsætning om, at det fortsat er nødvendigt at koordinere ringetiderne flere skoler indbyrdes, så nogle skolebusser vil kunne køre med elever til mere end én skole. Det gælder fx skolebusserne, der skal dække kørslen til Fårup skole (0.-6. klasse), Asferg skole (0.-6. klasse) og Blicherskolen (0.-9. klasse). Dermed bliver det muligt, som det også er i dag, at køre kædekørsel, hvor en bus, efter at have afsat elever ved en skole, kører videre med elever til naboskolen. Derfor er det nødvendigt, at nogle skoler koordinerer deres ringetider om morgenen/eftermiddagen, således at skolerne får forskellige mødetider, som det også er tilfældet i dag. Baggrunden er blandt andet, at de samme busser skal køre mellem flere skoler, hvilket er nødvendigt, når der først skal samles op i ét skoledistrikt til grundskolen for klassetrin og dernæst køres videre med eleverne fra klasse til overbygningsskolen. Denne koordinering kan, som det også er tilfældet i dag, betyde, at nogle elever vil opleve ventetid på skolen, inden det ringer ind til første lektion, eller tilsvarende om eftermiddagen, inden busssen kører dem hjem. I 5 i Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen står der, at ventetiden på skolen normalt ikke må overstige 1 time henholdsvis før/efter skoletid, og at skolen er forpligtet til at føre tilsyn med eleverne i ventetiden. Dette vil som beskrevet i ovenstående, også fremadrettet blive efterlevet på skolerne. Endelig gøres der opmærksom på, at forslaget til nye skoledistrikter medfører, at enkelte områder, fx Bjergby, Læsten, Sønderbæk og Hald, i fremtiden vil høre til andre skoledistrikter end i dag. Det betyder, at der fra d. 1. august 2015 sker en omlægning af skolebusruterne, hvorefter der ikke længere kører skolebusser til de tidligere distriktsskoler. I praksis betyder det fx, at der fra d. 1. august 2015 ikke kører en skolebus mellem Sønderbæk og Fårup skole. I stedet vil der køre en skolebus fra Sønderbæk til Bjerregrav Skole, som er den nye distriktsskole for området. I forbindelse med forslaget til ny skolestruktur vil eleverne, når de går i skole på skolerne i tidligere Purhus, Langå, Mariager, Nørhald og Sønderhald kommuner, fortsat befordres med skolebusser, der ikke har billetteringssystem. For elever, der kommer fra en skole, der går fra klasse, og skal videre i overbygningen på en skole udenfor Randers by, vil det ofte medføre en længere transporttid til og fra skole. Flere af skolebusserne vil skulle køre til mere end én skole, nemlig både til en klasse skole og til en klasse skole. Eksempelvis vil skolebussen på Havndal skole samle elever op til både Havndal skole (0.-6. klasse elever) og til Grønhøjskolen (0.-9. klasse). For en uddybning af overvejelser vedrørende kørsel henvises til bilag J. 61

62 For eleverne på Munkholmskolen og Bjerregrav skole skal eleverne fra klasse ifølge forslaget til ny skolestruktur gå i skole på Hornbæk skole, og klasse eleverne fra Korshøjskolen skal gå på Rismølleskolen. Her forudsættes det, at eleverne kan benytte de nuværende skolebusser, der udvides til at betjene disse skoler. For en uddybning af dette henvises til bilag J om skolebuskørsel. Endelig kan der være enkelte elever, der er berettiget til at blive befordret i forhold til afstandskriteriet og/eller farlig skolevej, men bor så langt væk i forhold til skolebussens/bybussens almindelige rute, at det er mere økonomisk rentabelt, at eleverne enten befordres med taxa, eller at Randers Kommune indgår en aftale med forældrene om egenbefordring af eleven. Her betaler Randers Kommune en befordringsgodtgørelse til forældrene, svarende til statens laveste sats pr. km for befordring i egen bil. Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen 6 beskriver disse muligheder nærmere Udgifter til skolebuskørsel Der er i dag ikke et politisk fastsat serviceniveau for, hvor længe eleverne må opholde sig i skolebussen på vej til/fra skole. Men i forhold til kontrakterne om personbefordring af elever (taxakørsel/kørsel i minibus), der er indgået, er det fastlagt, at eleverne må sidde op til en time i taxaen/minibussen hver vej. Samme forhold forudsættes for den almindelige skolebuskørsel. Af økonomiske og miljømæssige hensyn er der i beregningerne forudsat, at der ikke anvendes et unødigt højt antal busser i et kort tidsrum morgen og eftermiddag til skolebuskørsel, da dette kan fordyre skolebuskørslen ved et kommende udbud. Denne løsning vil desuden være mindre CO2-bevidst, hvis der skal indsættes flere busser. I dag er der i Randers Kommune udgifter for 13,8 mio. kr. årligt til skolebuskørsel for oplandsskolebusserne, desuden er der udgifterne til de bybusser, der bruges til skolebuskørsel. Dertil kommer udgifterne til skolekort hos Midttrafik (se nedenstående afsnit). Et skøn over ekstraudgifterne til skolebuskørsel i forbindelse med forslaget til en ændret skolestruktur forventes at være følgende: Tabel 11 Skolebuskørsel Skolebuskørsel for følgende skoler (i parentes skoler som nedlægges): Ekstraudgifter pr. år i kr. Havndal skole Grønhøjskolen - (Gjerlev-Enslev skole) Korshøjskolen Rismølleskolen Fårup skole Asferg skole Blicherskolen Vestervangsskolen Hobrovejens skole (Nyvangsskolen) (Rytterskolen) Munkholmskolen Bjerregrav skole Hornbæk skole Tirsdalens skole Søndermarkskolen Kristrup skole (Vorup skole) I alt skønnede ekstraudgifter pr. år: I bilag J uddybes de konkrete løsningsforslag på skolebuskørslen på de enkelte skoler nærmere. Ovenstående beregninger viser et samlet skøn over merudgift til skolebuskørsel på cirka 2,7 mio. kr. pr. år. I beregningen af provenuet på 36 mio. kr. jf. kapitel 13 er disse merudgifter indregnet. 62

63 Udgifter til skolekort Forvaltningen har foretaget en vurdering af udgifterne til skolekort til elever, der kører med bybusserne og de regionale busser. I skoleåret 2013/2014 havde Randers Kommune en udgift til skolekort til eleverne på i alt 1,6 mio. kr. Fordelt på de enkelte skoler, er det Nørrevangsskolen, der, ikke mindst på grund af 10. klassescentret, har den højeste udgift med kr. pr. skoleår. Rytterskolen og Søndermarkskolen anvender over kr. pr. skoleår til skolekort, Tirsdalens skole, Kristrup skole og Rismølleskolen anvender over kr. pr. skoleår til skolekort. Desuden er der 10 skoler, der anvender mellem kr. og kr. pr. skoleår til skolekort. Det er forvaltningens vurdering, at den nye skolestruktur ikke medfører en stigning i udgifterne til skolekort. Dette begrundes blandt andet med, at ca. 100 elever fra Rytterskolen fra d. 1. august 2015 ikke længere skal have skolekort, idet mange af eleverne er bosat i Helsted og har under 2,5 km til Vestervangsskolen, der bliver den nye distriktsskole. De øgede udgifter til skolekort for andre elever i Randers Kommune forventes ikke at overstige denne besparelse. 63

64 Kapitel 15 Fritidsområdet 15.1 Skolefritidsordningerne ( klassetrin) Forslag til ny skolestruktur medfører også en række ændringer i forhold til fritidsområdet. Indeværende kapitel skal dog også ses i sammenhæng med den nye folkeskolereform, hvor der fx følger en længere og mere sammenhængende skoledag og herunder et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvilket også får betydning for fritidsområdet. Disse forhold betyder, at fritidsområdet fremadrettet skal indrette på en anden måde end i dag. Flytning af 6 skolefritidsordninger Konkret betyder forslaget til ny skolestruktur, at skolefritidsordningerne (SFO erne) nedlægges på de fem skoler, der foreslås nedlagt - det vil sige Gjerlev-Enslev skoles, Hadsundvejens skoles, Nyvangsskolens, Rytterskolens og Vorup skoles skolefritidsordninger. Herudover nedlægges skolefritidsordningen på Tirsdalens skole, der etableres som en specifik overbygningsskole for elever fra 7. til 9. klasse. Skolefritidsordninger i forslaget til ny skolestruktur For 9 skolefritidsordninger vil der være den ændring, at skolerne fremadrettet udelukkende vil være målrettet gruppen af elever fra klasse. Det kan medføre, at der kommer flere elever på klassetrin, som SFO tilbuddet henvender sig til. Det vil sige, at overbygningen (7.-9. klasse) fremadrettet tilbydes på en anden skole. Dermed åbner der sig flere muligheder i forhold til at indrette og organisere skolen efter målgruppen af elever fra klasse. Dette forventes også at afspejle sig positivt i forhold til fritidstilbuddet, som bliver en del af den sammenhængende skoledag. På 12 skoler - henholdsvis Asferg skole, Assentoftskolen, Bjerregrav skole, Blicherskolen, Fårup skole, Havndal skole, Langå skole, Hornbæk skole, Munkholmskolen, Korshøjskolen, Nørrevangsskolen og Rismølleskolen medfører den nye struktur ingen/få ændringer i forhold til forventet børnetal i skolefritidsordningen. 6 af skolerne (Vestervangsskolen, Grønhøjskolen, Kristrup skole, Hobrovejens skole, Søndermarkskolen og Østervangskolen) vil få et øget elevantal i skolefritidsordningerne i forhold til i dag, idet de modtager elever fra andre skoler. Især Vestervangsskolen, Hobrovejens skole, Kristrup skole og Søndermarkskolen modtager mange indskolingselever fra andre skoler, hvilket forudsætter, at de fysiske rammer indrettes, så skolefritidsordninger er gearet til at modtage det forventede øgede børnetal, der skal frekventere skolefritidsordningerne (0.-3. klasse). For Havndal skole og Fårup skole etableres der særlige børnebyer jf. kapitel 5. Målet med børnebyerne er at sikre et tæt samarbejde med dagtilbuddet og skabe øget sammenhæng og kontinuitet i overgangen mellem dagtilbud og skole. 64

65 15.2 Fritidshjem Den nye skolestruktur medfører ingen ændringer i forhold til samarbejdet med fritidshjemmene, som fortsætter uændret. Det tætte samarbejde mellem skole og fritidshjem skal fortsat udbygges og kvalificeres Juniorklubberne ( klassetrin) Implementeringen af den nye folkeskolereform pr. 1. august 2014 betyder, at eleverne på mellemtrinnet får en længere skoledag svarende til gennemsnitlig 33 timer om ugen. På den baggrund forventes det, at antallet af elever der ønsker at benytte et juniorklubtilbud reduceres betydeligt. I dag er antallet af elever (inden skolereformens ikrafttræden) allerede forholdsvist lavt, idet kun 24 % af de elever, der kan benytte et juniorklubtilbud, vælger at benytte sig af dette. Som nævnt forventes dette tal at falde yderligere som følge af folkeskolereformen. I praksis betyder det, at der forventeligt sker en markant nedgang i antallet af juniorklubber, når forslaget til ny skolestruktur forventes implementeret pr. 1. august Derfor er der jf. skoleudviklingsplanen (bilag H) ikke disponeret med lokaler til juniorklubber. I de tilfælde, hvor det viser sig, at der fortsat er behov for at opretholde et juniorklubtilbud, indtænkes dette i forhold til den samlede indretning af skolen Ungdomsklubberne (13-25 år) Forslag til ny skolestruktur har også betydning for organiseringen af ungdomsklubtilbuddet, idet Randers Ungdomsskole i dag fx driver ungdomsklubtilbud (ungemiljøer) på 3 kommunale folkeskoler. Ungemiljø Vest beliggende på Vestervangsskolen, Ungemiljø Sydøst beliggende ved Tirsdalens skole samt ungdomsklubben på Nørrevangsskolen. Et bærende element i ungdomsklubstrukturen er netop etableringen af ungemiljøer med attraktive fysiske rammer, en fagligt specialiseret medarbejderstab og et større økonomisk råderum. I den forbindelse er der etableret et Ungemiljø på Vestervangsskolen i Vesterbakkeskolens tidligere lokaler. Som følge af forslaget til ny skolestruktur modtager Vestervangsskolen en række elever fra de omkringliggende skoler, herunder samtlige elever fra Rytterskolen samt udskolingselever fra Hobrovejens skole og Nyvangsskolen. Derfor er det ikke muligt at rumme Ungemiljø Vest på skolen, hvorfor der skal findes egnede lokaler til Ungemiljø Vest. Desuden skal der sikres optimale rammer for Randers Ungdomsskoles ungdomsklubtilbud generelt i forbindelse med forslaget til den nye skolestruktur. I den forbindelse afsøges forskellige muligheder, herunder en evt. placering på Hadsundvejens skole med blik for skolens centrale placering og de nyistandsatte rammer jf. kapitel 17. For så vidt angår Tirsdalens skole, hvor Ungemiljø Sydøst er beliggende, falder det godt i tråd med forslaget i den ny skolestruktur, hvor Tirsdalens skole bliver overbygningsskole. Der vurderes at være den nødvendige kapacitet til at bibeholde Ungemiljø Sydøst på Tirsdalens skole. På sigt vil det dog være optimalt at etablere et samlet ungemiljø Syd, der fungerer som centralt samlingspunkt for alle unge i området. 65

66 Kapitel 16 Styrelsesvedtægt og skolebestyrelsesvalg I forbindelse med forslaget til ny skolestruktur udarbejdes der en ny vedtægt med tilhørende bilag for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen med udgangspunkt i Folkeskoleloven, jf. lovgrundlaget som er vedhæftet som bilag K. Vedtægten skal blandt andet danne baggrund for valg til skolebestyrelserne. Byrådet sender forslag til styrelsesvedtægt til udtalelse i de nuværende skolebestyrelser og fastsætter derefter en endelig vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Skolebestyrelsesvalg Det anbefales, at skolebestyrelser på skoler, der er uberørte af strukturændringer, fortsætter uændrede. Der foretages nyvalg til skolebestyrelsen på skoler, der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt skole jf. 42, stk. 10 i Folkeskoleloven samt på skoler, der får tilført elever fra andre skoler i øvrigt. På skoler, der alene afgiver elever indtræder stedfortrædere, og der afholdes suppleringsvalg efter behov. Regler for afholdelse af skolebestyrelsesvalg i Randers Kommune, godkendt på Byrådets møde d. 10. marts 2014, følges. Dette betyder, at det er skolebestyrelsen på de skoler, der får tilført elever, der nedsætter en valgbestyrelse. Der udarbejdes en tidsplan for de ekstraordinære skolebestyrelsesvalg, som afholdes i foråret Tabel 12 - Oversigt over bestyrelsesvalg på skoler: Skolebestyrelsesvalg Skoler der ikke er omfattet strukturændringer Langå skole, Assentoftskolen og Asferg skole Skoler, der får tilført elever Grønhøjskolen, Blicherskolen, Hornbæk skole, Vestervangsskolen, Østervangsskolen, Nørrevangsskolen, Hobrovejens skole, Rismølleskolen, Søndermarkskolen, Tirsdalens skole og Kristrup skole. Skoler, der alene afgiver elever Fårup skole, Bjerregrav skole, Munkholmskolen, Korshøjskolen og Havndal skole Skolebestyrelsen fortsætter uændret Der afholdes nyvalg til skolebestyrelsen Efter behov, stedfortrædere indtræder og der afholdes suppleringsvalg 66

67 Kapitel 17 Anvendelsen af tomme skolebygninger I forslaget til den nye skolestruktur nedlægges 5 skoler. De nedlagte skolebygninger kan enten sælges, overgå til anden kommunal aktivitet eller nedrives med henblik på fx udstykning af byggegrunde. Den konkrete anvendelse vil bero på en vurdering af den enkelte skoles stand, indretning og placering. I den forbindelse arbejdes der i høringsperioden og fremadrettet med konkrete forslag i forhold til anvendelsen af de skoler, der foreslås nedlagt. Der er dog to af skolerne, der som følge af strukturforslaget, allerede er foreslået disponeret til andre formål. Dette vedrører Rytterskolen og Hadsundvejens skole. Genanvendelse af Rytterskolen Specialskolen Firkløverskolen er i dag fysisk placeret i lejede lokaler på Søren Møllers Gades gamle skole samt i afdelinger i Jebjerg og Mørke. I forbindelse med implementeringen af forslaget til ny skolestruktur anbefales det, at Firkløverskolen (eksklusiv afdelingen i Mørke) samles på Rytterskolen jf. kapitel 9. Lejemålet i Søren Møllers Gade ophører pr. 30. juni 2016, hvilket sikrer den fornødne tid til at planlægge og gennemføre flytningen af Firkløverskolen. Genanvendelse af Hadsundvejens skole I forbindelse med ny-indretningen af Vestervangsskolen er det fremadrettet nødvendigt at finde nye fysiske rammer til Ungdomsklub Vest, der i dag fysisk er placeret i en fløj på Vestervangsskolen. Samtidig er det hensigtsmæssigt at sikre optimale rammer for Randers Ungdomsskoles ungdomsklubtilbud generelt i forbindelse med forslaget til ny skolestruktur. I den forbindelse afsøges forskellige muligheder, herunder en evt. placering på Hadsundvejens skole med blik for skolens centrale placering og de nyistandsatte rammer. Derudover afsøges muligheden for at placere øvrige kommunale aktiviteter på Hadsundvejens skole fx Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Randers Kommune, der i dag holder til i lejede lokaler, eller Randers Musikskole. 67

68 Kapitel 18 Anvendelse af provenuet Målet med forslaget til ny skolestruktur er at skabe mere kvalitet for de samme penge, så eleverne bliver så dygtige, som de kan. Ifølge beregninger fra Ernst og Young (bilag I) frigiver forslaget til den nye skolestruktur et provenu på 36 mio. kr. årligt. Det anbefales, at disse 36 mio. kr geninvesteres i skolevæsenet i Randers Kommune. Det anbefales, at disponeringen af de 36 mio. kr. fordeles på fire overordende indsatsområder, nemlig: 1) Holddelingstimer/ tolærerordning og inklusion 2) Finansiering af folkeskolereformen 3) Opgradering af IT på skolerne 4) Genopretning og opdatering af skolernes fysiske rammer I den forbindelse anbefales det ydermere, at der i skoleåret 2015/16 og 2016/17 anvendes flere midler på fx holddelingstimer og tolærerordninger set i forhold til skoleåret 2018/19, hvor der anvendes flere midler til genopretning og opdatering af skolebygningene. Baggrunden for denne disponering er, at det er vigtigt, at der afsættes massive lærer- og pædagogkræfter til at sikre, at den nye skolestruktur og folkeskolereformen kommer godt fra start. For en samlet oversigt over disponeringen af provenuet i skoleåret 2015/16 og fremadrettet henvises til nedenstående tabel 13. For en oversigt over det økonomiske potentiale ved en ændring af skolestrukturen i Randers Kommune henvises til rapporten udarbejdet af Ernst og Young, jf. bilag I. Forslag til disponering i forhold til de fire indsatsområder i skoleåret 2015/16 fremgår af nedenstående: Indsats 1: 19 mio. kr. til holddelingstimer/tolærerordning og inklusion I tråd med den eksisterende ressourcetildelingsmodel på skoleområdet bør der afsættes 8 mio. kr. ekstra til klassser med 21 elever eller flere. Disse timer anvendes hovedsageligt til holddeling og/eller tolærerordning. Baggrunden er, at antallet af klasser med mere end 21 elever stiger som følge af den nye skolestruktur. Derudover anbefales det, at de øvrige 11 mio. kr. anvendes til yderligere holddelingstimer/tolærerordninger til elevtalmæssigt store klasser over 25 elever samt inklusionstiltag. Indsats 2: 3 mio. kr. til finansiering af folkeskolereformen I forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform afsættes der 3 mio. kr. til at finansiere de merudgifter, der er forbundet med reformen jf. finansieringsnotatet om folkeskolereformen, der er behandlet og godkendt på byrådsmødet d. 17. februar

69 Indsats 3: 9 mio. kr. til opgradering af IT på skolerne Der er behov for at foretage en gennemgribende opdatering og udbygning af det trådløse netværk på skolerne samt fibernetværk. Derudover anbefales det, at de eksisterende klasselokaler indrettes med interaktive tavler (IWB), at skolernes udtjente bærbare pc ere udskiftes, samt at der afsættes midler til indkøb af flere digitale læremidler og digitale læringsplatforme, der blandt andet understøtter implementering af elevernes behov for anvendelse af egen pc, smartphones, tablets etc. (også benævnt BYOD Bring Your Own Device ). Indsats 4: 35 mio. kr. til opdatering af skolernes fysiske rammer I forbindelse med forslaget til ny skolestruktur, fremgår det, at Randers Kommune har et markant efterslæb i forhold til genopretning og vedligehold af skolebygningerne, ligesom forslaget fordrer, at der foretages visse indretningsmæssige ændringer, herunder etablering af yderligere faglokaler på de skoler, hvor elevgrundlaget stiger markant. På denne baggrund er der udarbejdet et oplæg til en samlet skoleudviklingsplan, der skal sikre, at det samlede skolevæsen opdateres ift. de fysiske rammer og indretningen, så skolerne kan honorere kravene til læringsmiljøer, som følger af den nye folkeskolereform. I skoleåret 2015/16 anbefales det, at der samlet disponeres 35 mio. kr. til skoleudviklingsplanen. Heraf kan de 30 mio. kr. henføres til eksisterende rammemidler til opgradering af skolerne, mens de resterende 5 mio. kr. skal henføres til det provenu, der frigives med den ændrede skolestruktur. Tabel 13 - Forslag til disponering af provenuet i perioden fra 2015/16 og fremadrettet Forslag til disponering af driftsmidler / mio. kr. 2015/ / / /19 Indsats 1: Holddelingstimer/tolærerordning og inklusion Afledte merudgifter ved dannelse af flere klasser med 21 elever og opefter (8 mio. kr.) Ekstra timer v/store klasser > 25 elever Ekstra timer til inklusion i indskolingen samt den samlede inklusionspulje Indsats 2: Finansiering af folkeskolesreformen mio. kr. manglende finansiering af folkeskolereform I alt Forslag til disponering af anlægsmidler/ mio. kr. 2015/ / / /19 Indsats 3: Opgradering af IT på skolerne Opdatering, udbygning og optimering af det trådløse netværk Opgradering af fibernetværk Udbygning af de sidste klasselokaler med interaktive tavler (2,5 mio. kr) Indsats 4: Skoleudbygningsplan for det samelde skolevæsen Opdatering af skolernes tekniske og pædagogiske rammer (læringsmiljøet) samt indretning af fx supplerende faglokaler Ovenstående er inklusiv de årlige rammemidler til opgradering af skolernes fysiske rammer på 30 mio. kr I alt Total

70 Kapitel 19 Hvad får vi så? - et billede af det fremtidige skolevæsen i Randers Kommune Den største ændring er de nye store og stærke udskolingsmiljøer Med forslaget til ny skolestruktur er det fremtidige skolevæsen i Randers Kommune kendetegnet ved en markant styrkelse af udskolingen. I modsætning til i dag vil alle elever, uanset hvor de er bosat, være sikret et professionelt og stærkt udskolingsmiljø med flere spor, mange valgfag, linjefagsdækning samt muligheden for at danne venskaber ud fra interessefællesskaber. Målet er, at udskolingsmiljøerne skal bidrage til at højne det faglige niveau for alle elever. Derudover er der fokus på at rekruttere medarbejdere med de stærkeste kompetencer og interesse for udskolingsområdet. Udskolingsmiljøerne udvider desuden mulighederne for faglig sparring og progression i medarbejdergruppen, der kan etableres via fagteam inden for alle fag, fx sprog og naturvidenskab. For udskolingseleverne vil en mærkbar forskel i dagligdagen være, at de fremadrettet kommer til at tilhøre større og stimulerende studiemiljøer med flere unge, som vi kender det fra ungdomsuddannelserne i dag. Eleverne vil desuden få en bredere vifte af valgfag at vælge imellem, end hvis de havde gået på en skole med kun ét spor i overbygningen. Samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne vil blive styrket, idet fx uddannelsesinstitutionerne har lettere ved at samarbejde med et færre antal overbygningsskoler. Herved bliver det også lettere at tilrettelægge individuelle praktik- og brobygningsforløb, som er afstemt den enkelte elevs behov. De stærkere udskolingsmiljøer sikrer endvidere, at der bliver flere og mere specialiserede kompetencer at trække på i forhold til elever, der har behov for et særligt tilrettelagt undervisningsforløb, for at de kan blive så dygtige, som de kan. Dette uanset om der et tale om fagligt svage eller stærke elever. Nedenstående figur 2 illustrerer tydeligt, at antallet af spor i udskolingen øges som følge af den nye skolestruktur. Dog ikke på Assentoftskolen og Langå skole, idet disse to skoler ikke gennemgår strukturelle ændringer som følge af den ny struktur. Begge disse skoler vurderes imidlertid at have tilstrækkeligt antal elever og kapacitet i udskolingen til at sikre de attraktive og fagligt stærke ungemiljøer, som ønskes etableret med den nye skolestruktur. 70

71 Figur 2 - Udviklingen i antal udskolingsspor (7.-9. klasse), før og efter forslag til ny skolestruktur Hvad med de andre elever klasse? Med dette strukturforslag er fokus i høj grad rettet mod udskolingseleverne. Her er det nødvendigt at ændre markant på forholdene, hvis vi skal have mulighed for at indfri kravene i folkeskolereformen og indfri målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men det faglige niveau skal løftes for alle elever også de elever der går i klasse. Hvordan hænger det så sammen med, at der i strukturforslaget stadig er mange små skoler med et enkelt eller få spor? Idet trygge børnemiljøer for de mindste elever prioriteres højt, vurderes det, at der også skal være mindre skoler i Randers Kommune, fordi kommunen er en geografisk stor kommune. Det er dermed vigtigt, at de mindste elever i fx Havndal ikke får for langt til skole. Med dette forslag etableres således en skolestruktur, der i vid udstrækning tilgodeser de mindste elevers behov for tryghed, og som samtidig sikrer en faglig understøttelse af netop denne målgruppes behov og forudsætninger med lærere, der brænder for at undervise i indskolingen og/eller på mellemtrinnet. En styrkelse af medarbejdernes kompetencer er dermed lige vigtig, hvad enten der er tale om børnemiljøer eller ungemiljøer. Der bliver således tale om en faglig specialisering, der understøtter undervisningsdifferentiering og sikrer en målrettet læring i forhold til den konkrete målgruppe af elever, der går på skolen. Skolernes fysiske indretning Alle skoler skal være tidssvarende og være indrettet, så de understøtter folkeskolereformens intentioner - også skoler der har sammenhængende skoleforløb fra klasse. Især de skoler, der påvirkes direkte af de strukturelle ændringer, og som modtager nye elever, vil i løbet af en 4-årig periode få opdateret indretningen og de fysiske rammer, så de i større udstrækning understøtter den ønskede udvikling på skoleområdet. 71