ÅHM 5841, Juelstrupparken

Transkript

1 ÅHM 5841, Juelstrupparken Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G ) Pollenanalyse af syv jordprøver fra en højmose samt to prøver fra ardspor, Juelstrupparken, ÅHM 5841 (FHM 4296/765) Renée Enevold KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING Nr

2 ÅHM 5841, Juelstrupparken Pollenanalyse af syv jordprøver fra højmose samt to prøver fra ardspor, Juelstrupparken, ÅHM 5841 (FHM 4296/765) Renée Enevold, cand.scient. Indhold Indledning og datagrundlag Metode Pollenidentifikation og optælling Zoneinddeling Kornpollenanalyse Resultat Moseprøverne Tolkning Ardsporsprøverne Tolkning Diskussion Konklusion Litteratur Bilag Bilag

3 Indledning og datagrundlag Syv jordprøver fra en højmose samt to prøver fra ardspor blev i foråret 10 modtaget på Moesgårds afdeling for konservering og naturvidenskab. Alle ni prøver blev af pollenanalytiker Renée Enevold vurderet egnet til dybdegående pollenanalyse. Med den forestående analyse ønskedes den lokale vegetationsudvikling belyst. Samtidig ønskedes prøverne fra ardsporerne tidsmæssigt placeret i forhold til den lokale vegetationsudvikling. Figur 1. Placering af prøverne i moseprofilet. Figur 2. Ardsporerne hvori x105 og x106 blev udtaget. Lag Lagbeskrivelse 15 Spaghnum ( hundekød ) brunorange løs spaghnumlag 16 Gytje. Gråsort særdeles kompakt og klæg, plastisk fyld med indhold af uomsat vand/sumpvegetation 17 Kærtørv. Brunorange overvejende klæg og kompakt fyld med stedvise spaghnumholdige partier. Stort indhold af uomsat sø/sumpvegetation umiddelbart over rødder 18 Sortbrun, kompakt fyld med let indhold af uomsatte plantedele 19 Som 17, blot figurerende som et usammenhængende 2-3 cm tyndt lag Sort kompakt, diffust afgrænset lag med tynde linser af hvidt homogent sand 21 Gråsort diffust kompakt, sandet lag (søbund) Tabel 1. Beskrivelse af moselagene. 2

4 Metode Pollenidentifikation og optælling Pollenidentifikationen blev baseret på bestemmelsesnøgler i Fægri & Iversen (1989), Beug (04) samt referencesamlingen på Moesgård Museum. Alle typer blev bestemt til laveste taxa muligt, dvs. til familie, slægt, type (gruppe af slægter eller arter) eller art, og er som sådan navngivet i henhold til regler fra Birks Resultatet af optællingen ses i bilag 2 samt i pollenprocentdiagrammet bilag 1 og figur 3. Der blev af resultatet dannet delsummer på baggrund af økologiske parametre, og disse ses tillige beregnet i procent i forhold til den totale pollensum i bilag 1 og 2 samt figur 3. Zoneinddeling For at danne et overblik over de største ændringer i perioden, som pollenprocentdiagrammet repræsenterer, er der lavet en biostratigrafisk numerisk zonering. Udover en Clusteranalyse, foretaget med programmet CONISS (se dendrogram i pollenprocentdiagrammet bilag 1, yderst til højre), ønskedes prøverne også analyseret udelukkende på baggrund af de numeriske værdier for typerne i prøverne, og kun begrænset af den indbyrdes tidsmæssige fordeling. Dette blev gjort ved en numerisk zonering af pollenprofilet med adskillelsesmetoden: optimal splitting by information content som anvender dissimilaritetskoefficienten information statistic (Prentice, 1980). Der blev brugt alle terrestriske pollentyper og sporer med en middelhyppighed på > 0,1 %. Metoden finder den stærkest variansreducerende zonegrænse. Derefter analyseres hele dataserien igen, og de 2 (til sammen) mest variansreducerende zonegrænser lokaliseres osv. indtil et tidligere fastsat antal zonegrænser er opnået. Det er ikke nødvendigvis de tidligere fundne zonegrænser, der går igen i det endelige optimale resultat. Herved bliver der fundet de steder at placere zonegrænser, hvor disse til sammen resulterer i størst mulige reduktion af varians i dataserien som helhed (Bennett, 1996). Den numeriske zoneringsmetode er en teknik, hvis resultat kan sammenlignes med en broken stick fordeling. Programmet psimpoll (Bennett, 1992) blev benyttet til zoneringen af pollenprofilet fra Juelstrupparken. Dette program modstiller resultaterne fra zoneringen med 999 Monte Carlo permutationer (Broken stick model). Kun zonegrænser som resulterede i en større variansreduktion i dataserien end alle 999 permutationer blev inkluderet i pollendiagrammet. Kornpollenanalyse De fundne kornpollen er blevet identificeret ved hjælp af strukturen samt den målte annulusstørrelse, dvs. porestørrelse (Andersen 1978). Kornpollen er større end de fleste andre pollen og har en tendens til at klappe/krølle sammen i dårligt bevarede prøver. Flere af de observerede sammenfoldede pollenkorn kunne være kornpollen, men sammenfoldningen umuliggjorde en nærmere identificering. Dette forhold kunne skabe en bias i fordelingen af mindre hårdføre kornpollentyper i forhold til andre mere hårdføre pollentyper. Derfor er kun pollen, der er identificeret ud fra andre karakterer end størrelsen, henført til kornpollentyper. 3

5 Resultat Moseprøverne x13, x15, x17, x19, x21, x23 og x25 Identifikation og optælling resulterede i pollensummer på hhv. x13: 277, x15: 740, x17: 466, x19: 371, x21: 443, x23: 532, x25: 449. Pollenprocentdiagrammet for moseprøverne ses i bilag 1 og pollenprocenterne ses i bilag 2. Alger og pollen fra vandplanter blev ikke medregnet i den totale pollensum, da denne kun skal indeholde landplanter, men ses i tabellen og procentdiagrammet angivet som antal og i tabel 2 herunder som procenter udregnet i forhold til den totale pollensum. Analyseresultatet af den numeriske zonering i psimpoll samt clusteranalysen fandt samme to signifikante zoner. De yngste 6 prøver (x13, x15, x17, x19, x21 og x25) udgør zone 2 og den ældste prøve (x23) udgør zone 1.Ved en gennemgang af pollentypernes procentdele i prøverne ses også at den numeriske zonering giver mening. Delsummen for træpollen varierede ikke meget i zone 2. Hyppighederne blev fundet at være på ca. 35 %. Der blev fundet en næsten ligelig fordeling af pollen fra rødel, hassel, skovfyr, birk og eg. Derimod blev der i zone 1 fundet en træpollenhyppighed på ca. 74 % og denne bestod af især hassel, eg og lind samt en smule rødel og elm. Pollen fra bøg blev fundet med en relativ jævn hyppighed fra prøve x19 og yngre og pollen fra gran blev fundet i den alleryngste prøve samt enkelte i prøve x19. Af dværgbuske blev der især fundet hedelyng. Dette var gældende for alle prøverne. Dog var der en stor spredning på hyppighederne. I de to yngste prøver blev der fundet hyppigheder på hhv. 18,8 % og 12 %, i de fire mellemliggende prøver blev der fundet hyppigheder der varierede mellem ca. 4 % og 5 %, og i den ældste prøve blev der fundet en hyppighed af dværgbuske på kun 0,4 %. Kornpollentyperne blev fundet i alle prøver og i de fleste prøver med hyppigheder der lå mellem ca. 1 % og 3 %. Dette var dog ikke gældende for prøve x19, hvor der blev fundet 5,7 % kornpollen. Der blev fundet 25 forskellige pollentyper fra urter med variabel økologi. Hyppighederne varierede imellem ca. 34 % og ca. 42 % i zone 2 og blev fundet med kun 21,4 % i zone 1. Det var især pollen fra græsfamilien. Af disse blev der fundet mellem 21 % og ca. 30 % i zone 2 og kun 13,3 % i zone 1. Derudover kan nævnes pollen af hønsetarmtypen, der blev fundet med en lidt højere hyppighed i zone 1 end i zone 2 samt lancet vejbred, der blev fundet med en hyppighed mellem 2,5 % og ca. 6 % i zone 2 og slet ikke i zone 1. Af vådbundsurterne var det især halvgræsfamilien, der var repræsenteret. Hyppigheden varierede mellem alle prøverne. Højest var den for prøve x19 med 21,3 % pollen fra vådbundsurter og lavest var den for den ældste prøve med 2,8 % vådbundsurter. Vandplanter og alger blev i denne analyse ikke medregnet i den totale pollensum og ses derfor ikke som procenter i procentdiagrammet bilag 1 og tabellen bilag 2, men i stedet som antal. Nedenunder i tabel 2 ses antallet af vandplanter og alger udregnet som procenter af pollensummen og man kan nu se, at de blev fundet med den højeste hyppighed i prøverne x15 og x17. 4

6 Moseprøve x13 x15 x17 x19 x25 x21 x23 Hydrocotyle 0 0,3 0,2 0,3 0 0,2 0 Nymphea 1,4 1,1 1,5 1,6 5,8 0,5 0 Pediastrum 0,4 18,9 19,3 11,3 0,7 0,7 0 Vandplanter og alger 1,80%,30% 21,00% 13,% 6,50% 1,40% 0,00% Tabel 2. Antallet af alger og pollen fra vandplanter i forhold til den totale pollensum for moseprøverne. Tolkning af moseprøvernes resultat Zone 1 Den høje hyppighed af træpollen vidner om en lukket skov (Jonassen 1950). Dette var sandsynligvis en relativt uforstyrret højskov. Skoven har været domineret af lind, elm og eg, med indslag af hassel på de mere åbne partier. Der blev fundet en smule pollen af bygtypen og enkelte udefinerede kornpollen, men disse typer inkluderer enkelte vildgræsser, og man kan derfor ikke entydigt sige, at der her er tale om kornpollen. Der er i urtesammensætningen heller ikke tegn på hverken græsning eller agerbrug (Behre 1981). Sandsynligvis er vegetationen endnu upåvirket af menneskelig indflydelse. Sammensætningen af urtepollen afspejler vegetationen på en forholdsvis tør bund. Zone 2 Træpollenhyppigheden er nu nede på et niveau, der afspejler en mere åben skov (Jonassen 1950). Underskoven bliver desuden mere divers. I den yngste prøve ses en tilbagegang for højskovstræerne og samtidig ses en kraftig fremgang for hedelyng, især i de to yngste prøver. Det er ikke alene hedelyng, der stiger kraftigt, men også mose-pors vinder frem, hvilket tyder på, at der bliver mere vådt og der hersker nu en mosevegetation på stedet. Dette ses også af vådbundstyperne, der er meget mere fremtrædende i zone 2. Mængden af vandplanter og især alger stiger også og det bekræfter et højere vandspejl i zone 2. I urtesammensætningen ses tydelige tegn på agerbrug. Andelen af kornpollen ligger jævnt lavt mellem 1 % og 3 % bortset fra i prøve x19, hvor det kommer op på 5,7 %. Det er relativt højt i forhold til, hvad man vil forvente i en moseprøve, der normalt afspejler den regionale vegetation. Det er sandsynligt, at der her er blevet dyrket lige i nærheden. Der er både fundet pollen af hvede/havretypen, bygtypen og rug. Interessant er det, at der er fundet rug i den ældste prøve, x21. Rug optræder i danske pollendiagrammer fra omkring f.kr., men normalt regner man med, at det først er efter en senere stigning, ofte til over 1 %, at den er blevet dyrket som selvstændig afgrøde (Odgaard, 1994). Det kunne placere denne prøve i eller efter førromersk jernalder og i så fald ville resten af prøverne i zone 2 være endnu yngre. Ardsporsprøverne x105 og x106 Identifikation og optælling resulterede i pollensummer på hhv. x105:219 og x106:113. Pollenprocentdiagram for x105 ses i figur 3 og pollenprocenterne for begge prøver ses i bilag 2. Træpollen blev fundet med en hyppighed på ca. 25 % i x105 og ca. 35 % 5

7 i x106. Disse var især repræsenteret af hassel med hhv. 12,8 % og 18,6 %. Dværgbuskene blev repræsenteret af hedelyng med hhv. 7,8 % og 1,8 % for de to prøver. Der blev kun fundet kornpollen i prøve x105 og dette var en blanding af bygtypen og hvede/havretypen. Pollen fra urter med variabel økologi blev fundet med hhv. 58,1 % og 53,1 %, hvilket er forholdsvist ens, men procenterne var fordelt meget forskelligt på typerne. For prøve x105 var det især pollen fra græsfamilien, der dominerede med 33,3 % og dernæst var hyppigheden af pollen af cikorietypen høj med 19,2 % af den totale pollensum. I prøve x106 var det pollen af cikorietypen, der dominerede med 31 %. Der blev kun fundet 3,5 % af pollen fra græsfamilien. Det skal nævnes, at der i denne prøve også blev fundet en smule pollen fra lancet vejbred (2,7 %) samt 4,4 % fra løvefodgruppen. Halvgræsserne blev fundet som de hyppigste af vådbundsurterne med hhv. 4,1 % og 8,8 % i de to prøver. Tolkning af ardsporsprøvernes resultat Pollensammensætningen i de to prøver er desværre ikke ens og de kan ikke behandles som værende prøver fra ét homogent lag. I prøve x105 ses en pollensammensætning, som er typisk for en markprøve. Derimod er pollensammensætningen i x106 meget ualmindelig og der blev slet ikke fundet kornpollen heri. Jeg vil derfor vælge at se bort fra prøve x106 i denne analyse og fokusere på x105 til sammenligningen med moseprøverne. Af træpollen blev der fundet en hyppighed, der afspejler et meget åbent landskab (Jonassen 1950). Der er en smule lindepollen i prøven, hvilket vidner om, at højskoven trods alt ikke har været langt væk. Hassel, sammen med lidt eg, bøg og rødel, har sandsynligvis stået omkring marken som blandet kratskov. Der har sandsynligvis også været et hedeområde tilgængeligt i nærheden. Der blev dyrket byg samt havre og/eller hvede. Der blev ikke fundet rug i prøven, men gruppen af udefinerede kornpollen kunne sagtens have indeholdt rug. Hyppigheden af urter der knytter sig til ruderater og andre menneskepåvirkede plantesamfund såsom gangstier er høj, og der kunne have optrådt mange af disse i forbindelse med marken. Der har været forholdsvis tørt i betragtning af, at marken har ligget i udkanten af et vådområde. Ved en numerisk sammenligning med moseprøverne kunne denne prøve desværre ikke placeres i nogen af zonerne. Dvs. at denne prøve er statistisk signifikant forskellig fra prøverne i zone 2 og prøven i zone 1. Figur 3. Pollenprocenter for prøve x105 fra ardsporene. 6

8 Diskussion Højmosen blev fundet i nærheden af en bebyggelse dateret til yngre bronzealder. Fundet af rug i den ældste prøve i zone 2 tyder på, at denne prøve og de øvrige prøver i zone 2 er yngre end dette. Desuden er der så stor en ændring fra zone 1 til zone 2, at det kunne indikere en hiatus. Prøverne kunne også være udtaget med for stor afstand til, at neolitikun og bronzealder er repræsenteret i diagrammet. Dette afhænger i høj grad af sedimentationsraten. Der kan, i teorien, være flere tusind år imellem prøverne x21 og x23 og samtidig kun nogle hundrede år imellem de øvrige. For at få afklaring på dette, kunne man estimere sedimentationsraten ved hjælp af en serie C14 dateringer. Da der ikke foreligger C14 dateringer til sammenligning, er det ikke muligt at konkludere, om der skulle være tale om en hiatus eller blot en meget lav sedimentationsrate mellem prøve x23 og de øvrige prøver. Hvis ardsporerne er samtidige med bebyggelsen, ville prøven fra ardsporerne ikke kunne matches serien fra mosen. Dette ses da også af den numeriske sammenligning af ardsporsprøven og moseprøverne. Der blev fundet en signifikant forskel mellem ardssporsprøven, moseprøven i zone 1 og moseprøverne i zone 2. Konklusion Moseprøverne repræsenterer to signifikant forskellige biostratigrafiske zoner: Zone 1 inkluderer prøve x23 og zone 2 inkluderer de øvrige prøver x13, x15, x17, x19, x21 og x25. I de repræsenterede perioder går vegetationsudviklingen fra lukket uforstyrret skov i zone 1 til åben kratskov med tydelige tegn på menneskelig forstyrrelse i zone 2. De to prøver fra ardsporerne var ikke ens og kunne ikke behandles som værende fra samme lag. x105 blev valgt som repræsenterende ardsporerne. Ved en numerisk sammenligning med moseprøverne kunne x105 ikke placeres i nogen af de fundne zoner. 7

9 Litteratur Andersen, S.T Identification of wild grass and cereal pollen. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Årbog Reitzels Forlag, København. Behre, K.-E., The interpretation of Anthropogenic indicators in Pollen Diagrams. Pollen et Spores 23, 1981, s Behre, K.E. 08. Collected seeds and fruits from herbs as prehistoric food. Vegetation History and Archaeobotany (08) 17: Bennett, K.D. 1996: Determination of the number of zones in a biostrategrafical sequence. New Phytol., 132, s Bennett, K.D. 1992: PSIMPOLL A QuickBASIC program that generates PostScript Page description files of pollen diagrams. INQUA Newsletter 8. Beug, H.J. 04. Leitfaden der Pollenbestimmung für Mitteleuropa und angrenzende Gebiete. Verlag Dr. Friedrich Pfeil, München. Fægri, K. & Iversen, J Textbook of Pollen Analysis. 4th edition. The Blackburn Press. New Jersey. Jonassen, H Recent pollen sedimentation and Jutland Heath diagrams. Dansk Botanisk Arkiv Bind 13. nr.7. Ejnar Munksgaard, København. Odgaard, B.V The Holocene vegetation history of northern West Jutland, Denmark. Opera Botanica. Nr Prentice, I.C. 1980: Multidimensional scaling as a research tool in Quaternary palynology: a review of theory and methods. Review of Palaeobotany and Palynology, 31, s

10 Bilag 1 x13 x15 Pollenprocentdiagram for moseprøverne Prøve Lithologi Træer og buske Dværgbuske Kultiverede Urter med variabel økologi Vådbundsurter Vandplanter og alger Alnus glutinosa Betula Corylus avellana Fagus sylvatica Fraxinus exelsior Picea abies Pinus sylvestris Quercus Træer og buske Salix Tilia Ulmus Viburnum opulus Calluna vulgaris Dværgbuske Corylus/myrica Myrica gale Cereale undiff. Hordeum type Hordeum/secale Secale cereale Triticum/avena Kultiverede Achillea type Apiaceae Artemisia Brassicaceae Cerastium type Chenopodiaceae Cichorium type Filipendula Galium Percica Pl x17 x19 x25 x21 x erede emisia Brassicaceae Cerastium type Chenopodiaceae Cichorium type Filipendula Galium Percicaria maculosa type Plantago lanceolata Plantago major/media Poaceae Urter med variabel økologi Polygonum aviculare type Polypodium Potentilla Pteridum Ranunculus Rumex acetosella Rumex acetosa type Rumex undiff. Spergula arvensis Spergularia type Thalictrum Urtica Carex Lythrum Menyanthes Rhinanthus Sparganium type Sphagnum Thypha latifolia Hydrocotyle Vådbundsurter Nymphea Pediastrum Vandplanter og alger Terrestrisk pollensum Lycopodium exoticum Zoner CONISS Zone Zone Pollenprocentdiagram Juelstrupparken ÅHM Analyse: Renée Enevold 10. 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 Total sum of squares 9

11 Bilag 2 Pollenprocenter for alle prøver med både latinske og danske typenavne Navn/Latin Navn/Dansk Moseprøver Ardsporsprøver x13 x15 x17 x19 x25 x21 x23 x105 x106 Terrestrisk pollensum Lycopodium exoticum Sum af pollen fra landplanter Tilsatte sporer Alnus glutinosa Rødel 4,3 % 10 % 8,2 % 8,6 % 12 % 6,8 % 8,8 % 1,8 % 8,8 % Betula Birk 4,0 % 3,2 % 3,6 % 2,7 % 1,1 % 2,7 % 0,2 % 0 0 Corylus avellana Hassel 8,7 % 6,2 % 8,4 % 8,1 % 17,8 % 12,6 % 27,3 % 12,8 % 18,6 % Fagus sylvatica Bøg 0,4 % 1,9 % 0,6 % 0,3 % 0 0,2 % 0 0,5 % 0 Fraxinus exelsior Ask 0,4 % 0,8 % 1,5 % 0,8 % 0,9 % 0,5 % Picea abies Gran 0,4 % 0 0 0,3 % Pinus sylvestris Skovfyr 5,4 % 6,1 % 6 % 7 % 4,9 % 4,3 % 3,8 % 5 % 2,7 % Quercus Eg 4,3 % 5,8 % 6,7 % 4,9 % 6,5 % 5,6 % 15,8 % 3,7 % 2,7 % Salix Pil 0 0,4 % 0 0 0,2 % 0,2 % Tilia Lind 0 0,1 % 0,2 % 0,8 % 3,3 % 0,2 % 16 % 1,4 % 3,5 % Ulmus Elm 0,4 % 0,3 % 0,9 % 0 0,9 % 0,2 % 2,1 % 0 0 Viburnum opulus Træer og buske Kvalkved 0 0 0,2 % ,2 % 34,9 % 36,3 % 33,4 % 47,7 % 33,4 % 73,9 % 25,1 % 36,3 % Hedelyng 11,9 % 6,9 % 4,5 % 1,9 % 1,8 % 1,6 % 0,4 % 7,8 % 1,8 % Corylus/myrica Hassel/pors 4 % 1,9 % 1,1 % 0,8 % 1,8 % 3,4 % Myrica gale Mosepors 2,9 % 3,2 % 0 0 0,7 % Dværgbuske 18,8 % 12 % 5,6 % 2,7 % 4,2 % 5 % 0,4 % 7,8 % 1,8 % Cereale undiff. Udefinerede kornpollen ,2 % 0 0,2 % 1,4 % 0 Hordeum type Bygtype 1,4 % 0,7 % 0,2 % 3 % 1,3 % 1,6 % 1,3 % 2,7 % 0 Hordeum/ secale Byg/rug ,3 % Secale cereale Rug 0 0,3 % 0,4 % 0 0 0,2 % Triticum/avena Hvede/havre 0 0 1,3 % 1,3 % 0 1,1 % 0 0,5 % 0 Kultiverede 1,4 % 0,9 % 1,9 % 5,7 % 1,6 % 2,9 % 1,5 % 4,6 % 0 Achillea type Rølliketype 0 0,1 % 0 0,8 % 0,7 % 0,5 % 0 0,9 % 2,7 % Apiaceae Alchemilla gruppe Løvefod gruppe 0 0 0,4 % 0,8 % 1,1 % 3,2 % 0,4 % ,5 % 4,4 % Artemisia Bynke 0 0,3 % 1,1 % 1,6 % 0,4 % 0,7 % 0 0 0,9 % Brassicaceae Cerastium type Calluna vulgaris Skærmblomstfamilien Korsblomstfamilien Hønsetarmtype 0 0,1 % 0,2 % 0 0 0,2 % 0,2 % ,1 % 0,2 % 0,8 % 0,2 % 0 6,6 % 2,3 % 0,9 % 10

12 Chenopodiaceae Salturtfamilien 0 0,8 % 0,9 % 1,1 % 0,9 % 0,2 % 0 0,5 % 1,8 % Cichorium type Cikorietype 0 0,4 % 1,1 % 1,6 % 0,7 % 1,8 % 0 19,2 % 31 % Filipendula Mjødurt 0 0,1 % 0,2 % 0,3 % 0,7 % ,9 % Galium Snerre 0 0,1 % 0,2 % 0,3 % 0,2 % 0,5 % 0 0 0,9 % Jasione montana type Percicaria maculosa type Plantago lanceolata Plantago major/media Blåmunketype ,5 % 0 Fersken Pileurttype Lancet Vejbred Dunet/glat Vejbred 0,4 % 0 0 0,3 % 1,8 % ,5 % 2,3 % 4,9 % 1,9 % 5,8 % 3,4 % 0 0,9 % 2,7 % 0 1,5 % 1,1 % 0 0,2 % 0,2 % 0,2 % 0 0 Poaceae Græsfamilien 26 % 29,3 % 26,4 % 26,1 % 21,2 % 30,9 % 13,3 % 33,3 % 3,5 % Polygonum aviculare type Vej-Pileurt ,3 % 0,2 % ,9 % Polypodium Engelsød ,4 % 0,5 % 1,8 % Potentilla Potentil 0 0,8 % 0,6 % ,2 % 0 0 Pteridum Ørnebregne 0 0,3 % Ranunculus Ranunkel 1,8 % 0,3 % 0,2 % 0,3 % 0,4 % 0,5 % 0 0 0,9 % Rumex acetocella Rumex acetosa type Rumex undiff. Spergula arvensis Spergularia type Rødknæ 0 1,1 % 0,9 % Alm. Syretype 0 0,3 % Alm. Syre/rødknæ 2,5 % 3,9 % 2,6 % 0,5 % 0,4 % Spergel ,7 % Hindeknætype 1,4 % 0,5 % 0,6 % Thalictrum Frøstjerne 0 0,1 % 0 0,3 % Urtica Nælde 0 0,1 % ,2 % 0 0 Urter med variabel økologi Carex 34,7 % 42,7 % 41,6 % 36,9 % 35 % 42,7 % 21,4 % 58,4 % 53,1 % 15,2 % 8,4 % 11,2 % 17,3 % 7,1 % 11,7 % 2,6 % 3,7 % 8 % Lythrum Kattehale ,2 % Menyanthes Bukkeblad 1,1 % Rhinanthus Skjaller 0,4 % 0,1 % Sparganium type Halvgræs-familien Pindsvineknop-type 0,4 % 0 3,2 % 3,5 % 4,2 % 4,1 % 0,2 % 0 0 Sphagnum Sphagnum 0 0,9 % 0,2 % 0 0 0,2 % 0 0,5 % 0 Thypha latifolia Djævelsbid ,9 % Bredbladet dunhammer ,5 % Vådbundsurter 17 % 9,5 % 14,6 % 21,3 % 11,6 % 16 % 2,8 % 4,1 % 8,8 % Hydrocotyle Vandnavle Nymphea Nøkkerose Pediastrum Vandplanter og alger Succisa pratensis Ferskvandsalge

13 12