Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem år.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år."

Transkript

1 Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem år Ædelgran, Rødgran og Lærk Bøg Eg Ask Lind Elm Fyr Birk Pil Poppel El Hassel Alle træer Tider og hændelser Slut Vikingetid Start Vikingetid Bøgens maksimum 0 År Subatlantisk 1000 Bøgen har etableret sig Slut Landnam Start Landnam Elmefald - Boreal Atlantisk Boreal Diagram Lis Højlund Pedersen Roskilde Universitet Kornerup Sø opstod omkring f. Kr., på det tidspunkt, hvor man havde den store havstigning i Danmark. Grundvandet stiger overalt, og derved opstår Kornerup Sø. Grundvandsstigningen skyldtes at isen fra sidste istid smeltede, på grund af at klimaet bliver varmere. Denne afsmeltning af isen ved polerne fik havniveauet til at stige, og at det skete forholdsvis hurtigt, nemlig over ca. 600 år. Hele landet forandrede sig, og det er på tidspunkt, at bælterne, fjordene og mange søer opstod. 1 Fakta om Kornerup Sø Kornerup Sø s historie illustreres her i en lille tegneserie lavet af Niels Schrøder, ENSPAC, Roskilde Universitet

2 Kornerup Sø indgår i Langvad Å systemet, og gennemstrømmes af Kornerup Å. Efter Kornerup Sø deler Langvad Å system sig i Langvad Å hovedløb, der passerer Bue sø før det når Svogerslev Sø, og biløbet, som er et delvis kunstigt løb, der løber direkte til Svogerslev Sø. Søen er ca. 300 m lang og ca. 125 m på sit bredeste sted. Den er i 1970 målt til at være 4, 5 m hvor den er dybest. Før 1937, hvor Københavns vandforsyning begyndte at tolde kraftigt, må søen være blevet gennemstrømmet af betydelig større mængder vand, der har udtømt sig i søen. Kornerup Sø fungerer som klaringsbassin for de øvrige søer ud mod Roskilde Fjord, det er derfor betragtelige mængder organisk materiale, der gennem tiden har sedimenteret sig på søbunden. I starten hvor søen opstår, løb der ikke vand til søen, derfor ses der helt andre sedimenteringshastigheder i søen efter, at der blev gravet en kanal fra Lejre Å til søen. Analyser af sedimentet (gytjen) Fra midten af søen, som formodedes at være det dybeste sted i søen, blev der i 1992 af Niels Schrøder Roskilde Universitet i samarbejde med Roskilde Amt, udtaget en række prøver med bor ned til en dybde af 10,75 m. På den dybde ramte boret bunden med grus og sten. Der var 3,9 m vand ovenover søbunden. Søbunden bestod af 6,85 m sediment eller gytje. En gytje er en aflejring, som er dannet i søer eller på havbunden og som består af en blanding af organiske og mineralske komponenter. Det organiske indhold bearbejdes af bunddyrene i søen. Det er bunddyrenes aktivitet, som tilfører gytjen de mineralske komponenter. Det er fra dette sediment/gytje, der er udtaget prøver fra til bl.a. pollenanalyser og kemiske analyser. Ca. for hver 5 cm i boresøjlen de fleste steder. Resultaterne af pollenanalyser af disse prøver gav os mulighed for, at tegne et billede af, vegetationshistorien gennem år i området omkring Kornerup Sø. Omkring f. kr., hvor søen opstod, ser man i diagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem år., at landskabet ved Kornerup Sø, bestod af hen ved 90 % skov og kun 10 % er åbent land. Det er det samme landskab, som ses over det meste af landet. Skovene voksede på det tidspunkt helt ud til kysten. Folk boede hovedsagligt ved kysterne og ernærerede sig ved jagt, fiskeri samt indsamling af planter. På det tidspunkt bestod skoven mest af lind, som er den mest dominerende træart på det tidspunkt. Lystræerne eg og ask har ikke kunnet klare sig overfor et så udpræget skyggetræ som lind. Ved Kornerup Sø blev der i nederste prøve fundet 29,0 % lind, 13,1 % elm, 6,0 % eg, 2,7 % fyr samt 7,1 % birk og 1,9 % ask. På især linden voksede mistelten. Omkring år får mistelten et maksimum med 7,3 %. At der kan gro mistelten, er en indikator for, at der dengang var varme somre og milde vintre. Ved søens bredder voksede der, omkring f., et krat, der for det meste bestod af hassel, el og pil. 2

3 Diagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem år., Sø, viser, at der voksede 24,2 % hassel, 4,1 % el og 0,2 % pil omkring f. hvor søen opstod. I årene fra f. kr. til f. Kr. er det stadig mellem 80 og 90 % af landskabet, der er dækket af skov og krat. Kurven for eg er op gennem tiden mere eller mindre konstant. Asken får efterhånden bedre vækstbetingelser, og omkring år f. Kr. får den et maksimum, med værdier på 19 %. På næsten samme tidspunkt falder lindens og elmens kurver igen. Omkring f. Kr. falder fyrens pollenkurve helt ned til 1,3 %. Men fyren kommer fint tilbage, så omkring f. Kr. er den oppe på 5 %. De tre faser ved Kornerup Sø De folk, der har levet omkring Kornerup Sø, har levet og ernæret sig på forskellig vis gennem de år. Disse faser er illustreret ved bynken og kornets kurver i diagrammet De tre faser ved Kornerup Sø. Gråbynke bruges som indikator i diagrammet De tre faser ved Kornerup Sø. Gråbynke er en såkaldt ukrudtsplante. Pollenfund antyder, at den var blandt de først indvandrede planter efter seneste istid, så den har været her hele tiden, men den optimeres og breder sig, når kvæget afgræsser arealerne. Den er derfor en indikator for at man rydder skoven og får lysåbne arealer. 3

4 Fase 1. Kaldes Fiskerifasen. Den går fra f. Kr. til f. Kr. Jægerstenalderen, hvor menneskene hovedsagligt ernærede sig af havets frugter og jagt. I denne fase voksede under 2 % bynke i området og korn blev der fundet op til 2 % af. Det menes ikke at være kornpollen, men store græsser som sødgræs, der ses her. Fase 2. Kaldes Kvægdriftsfasen. Den går fra f. Kr. 500 f. Kr. som strækker sig over Bondestenalderen og Ældre og Yngre Bronzealder. Det delvis uopdyrkede græsningsland bliver nedgnavet af græssende kvæg. Det er tæmmede former af får, geder, svin og køer man ser. På denne tid begynder ukrudtsplanten bynkes værdier at stige, og når efterhånden i fasen op på værdier af 6 %. Kornets eller græssernes værdier omkring år f. Kr. på ca. 4 %. Herefter kan korn ikke ses i diagrammet, da værdierne af korn er lavere end bynkens værdier og bynkes værdier skygger for kornværdierne. Fase. 3. Kaldes Landbrugsfasen. Den starter rigtigt omkring år 500 f. Kr. i Førromersk Jernalder og forsætter til i dag. Jorden må formodes, at blive opdyrket i højere grad ved Kornerup Sø på denne tid. De kornpollen, der er fundet i pollenprøverne, er i de fleste tilfælde pollen fra kornsorten rug. Det er næsten altid rugens pollen, der bliver fundet ved pollenanalyser, da rugen er den eneste kornsort som drær, altså sender sine mange pollenkorn ud i luften, det gør de andre kornsorter som byg, hvede og havre ikke, og derfor vil disse aldrig være repræsenteret i større mængder i en pollenprøve. Det er kun hvis kornet er bearbejdet på det sted, hvor prøven er taget, at man vil finde pollen af andre kornsorter end rug i større mængder. Elmefald Omkring år f. Kr. forsvinder rødelmen næsten helt ved Kornerup Sø. Elmefaldet, som denne periode kaldes, ses i de fleste pollendiagrammer, der beskriver denne periode. Det sker næsten samtidigt de steder i Nord og Centraleuropa, hvor der har vokset elm. Man har diskuteret meget hvad Elmefaldet skyldtes. Var det på grund af temperaturforandringer? Eller var det på grund af jordbundsforringelser? En tredje hypotese var, at det måske var fordi, man brugte elmen til løvfoder om vinteren til kvæget? Nogle var inde på at det måske kunne skyldes en sygdom, der angreb elmen? Man kunne også spørge om det måske havde en hel anden årsag? Eller var det en kombination af det hele? Efter det sidste udbrud af elmesyge, som starter i slutningen af 1970 erne og begyndelsen af 80 erne, er diskussionerne stilnet af. Man fandt nemlig i Store Åmose et stykke elmetræ med billeafgnavninger dateret til tiden omkring Elmefaldet. Det tyder derfor på, at elmebillen (Scolytus laevis) har været til stede, og da det er denne bille, der overfører svampen, der forårsager elmesyge, må det vel betragtes, som bevis for, at elmesygen har huseret tidligere. Måske har sygdom i elmen har været meget medvirkende til, at elmen forsvinder, men også menneskernes udnyttelse af elmetræerne kan have været medvirkende til dette drastiske fald i elmekurven, 4

5 Elmefaldet synes at have strakt sig over en forholdsvis kort periode på ca år omkring f. Kr. ved Kornerup Sø. Landnam eller tiden hvor folk begynder at dyrke jorden Ved Kornerup Sø, tyder det på, landnamsperioden har varet ca. 510 år. Nemlig mellem årene f. Kr. og f. Kr. Kurven for alle træer falder og kurven for urter stiger. Birken og pilens pollenkurver stiger. Det er træer som vokser naturligt i de våde områder. Det er herefter ikke længere højskoven, der dominerer ved Kornerup Sø, men derimod kratskoven. Det var skovtræerne lind og elm, der måtte vige for kratskoven. Asken får, i perioden f. Kr. 500 f. kr., en betydeligere rolleved Kornerup Sø. Asken har det godt på den fugtige engbund, så omkring år f. Kr. når den sit absolutte maksimum med 27,8 %. Omkring ca. 900 f. Kr. faldt askens kurve til 7.7 %, men kurven stiger igen, så den omkring år 500 f. Kr. er på 12,3 %. Kratskoven består fortrinsvis af hassel og rødel. Rødellen er delvis stabil gennem hele perioden, hvor den ligger på værdier mellem 14,6 % og 24,7 %. Hasselen er ikke stabil. Omkring f. kr. var der 17,5 % hassel. De næste 850 år breder den sig meget, og når omkring år f. kr. sit absolutte maksimum med 49,6 %. Derefter ligger den mellem 32 % i de næste år, hvorefter den falder til 12 % hassel år 732 f. Kr. Dette skyldes at Bøgen har etableret sig godt og grundigt på dette tidspunkt. Birken og egen er begge forholdsvis stabile op gennem denne periode. Herefter får bøgen hovedrollen. Perioden kaldes da også Bøgetid. Bøgetid ved Kornerup Sø Bøgen er en sen indvandrer, og man mener at den mange steder indvandrede med spredt voksende individer omkring f. Kr. i Danmark. Man siger, at bøgen kommer som en hær soldater, der drager frem, som på én bred front og indtager skoven. Dette ses f.eks. i et pollendiagram fra Avnsø ved Hvalsø. Det gør den ikke så markant ved Kornerup Sø. Omkring f. Kr. har bøgen etableret sig ved Kornerup Sø, med en værdi på 12,4 %. Herefter går det stærkt. 5

6 Dens fremgang sker ikke helt på bekostning af skovtræerne Elm og Lind, som dog på dette tidspunkt er ubetydelige i skovbilledet, men mere på bekostning af kratskovens El og Hassel. Omkring ca. 900 f. Kr. er bøgekurven oppe på 26,2 %. Og år 500 f. Kr. er den på ca. 36 % af alle træer ved Kornerup Sø. Bøgen er en meget dominerende træart. Dens meget tætte krone giver ikke meget lys til underskov Den udkonkurrerer de fleste andre træarter, dog ikke egen. Ca. 400 e. kr., i starten af Germansk Jernalder, når bøgekurven det absolutte maksimum på 54,7 %. Egen ved Kornerup Sø Egen er et lyskrævende træ, derfor klarer den sig ikke så godt i konkurrence med skyggetræerne. Alligevel vil den vokse fint på fugtig, men ikke helt våd bund og her kan den ofte dominere. Egetræet bliver normalt år gammelt. Men det kan blive meget ældre. Ved Kornerup Sø har egen i perioden f. Kr. til et par hundrede år efter vikingetid været utrolig stabil. Omkring 230 e. Kr., når egekurven 12 %, men de næste ca. 150 år, til starten af Germansk jernalder, falder egekurven til ca. det halve, nemlig 6,6 %. Det er jo næsten en halvering, og hvad grunden hertil kan man kun gætte på. Egen er et gavntræ og historisk set har eg gennem tiden været anvendt til mange ting f.eks.: bindingsværk, skibe og tagspåner til huse. Pga. Egetræets høje indhold af garvestoffer, har det også været anvendt til garvning af huder og skind, samt ved lagring og modning af vin og spiritus. En pukkel i diagrammet på Alle træer Omkring år 0,Førromersk Jernalder, sker der igen noget drastisk ved Kornerup Sø. Hele træsummen, der består af alle træarterne, der repræsenteret ved Kornerup Sø, falder til den laveste værdi omkring år 0. Træsummen er nu kun 22 % og det åbne land eller urtepollensummen er 78 %. Herefter stiger kurven for alle træer atter, den får en større pukkel i diagrammet de næste ca. 600 år til omkring ca. 550 e. kr. Her går træsummen ned på ca. 35 % Poppels værdier er faldende og askens værdier er stigende. 6

7 Bøgens værdier ligger nu på knapt 26 %, hvilket er en lav værdi for bøgen i området ved Kornerup Sø. De andre træarters kurver, ser ud til at være stabile eller går frem. Træarterne, der går frem, er hassel, rødel og pil samt birk og ask. De træarter, som nu får det mere optimalt, er træarter, der vidner om, at der bliver mere fugtigt i området Elm og ask har været de to mest værdifulde løvfodertræer, men også lindens løv ædes gerne af kvæget. Andre træers løv kan dog også bruges, blot ikke ellens, som er uanvendelig. Da denne styning af træerne til løvfodring, ganske givet også har fundet sted ved Kornerup Sø, kan man formode, at variationerne i de forskellige træers pollenkurver afspejler, at træernes løv har været brugt til at løvfodre med. Når træets blade og blomster bliver fjernet, vil det tage nogle år inden de igen afgiver pollen. Elmetræet er 7 8 år om igen at blomstre efter en sådan styning, hvorimod asken kun er 2 3 år om igen at blomstre. Gennemgravningen af Langvad Å systemet gennem Kornerup Sø Fra 500 e. Kr. op gennem Vikingetid og indtil 1992, sker der en del ændringer i alle træarternes kurver. Ændringerne kan skyldes, at der graves en kanal fra Lejre til Kornerup Sø. At kanalen eller som det kaldes gennemgravningen af Langvad Å systemet gennem Kornerup Sø må være sket allerede omkring år 850 i vikingetid kan ses i nedenstående pollendiagram fra Kornerup Sø. KORNERUP SØ Søen og dens omgivelser Dunhammer proncenter ganget med 5 Antal af botryococcus ganget med Græsfamilien Dunhammer x 5 Halvgræsfamilien Hamp/Humle Botryococcus x 10 Fe g/ kg Ca g/ kg Tid Slut Vikingetid Kanalen anlægges Start Vikingetid Subatlantisk tid 7 Diagram Lis Højlund Pedersen RUC

8 Man har før antaget, at denne kanal først blev etableret omkring år 10 e. kr. men kulstof 14 datering af lagene omkring år 850 e. Kr. har vist, at det må være sket på et tidligere tidspunkt. Man tror i dag, at der kan have været en eller flere vandmøller på et tidligere tidspunkt end tidligere antaget i 10- tallet. Man ved at søen på et tidspunkt har fungeret som en slags mølledam for Lille Kornerup Mølle, som har ligget der fra ca og til 1969, hvor den nedbrændte. Kemien i søen Der blev også lavet forskellige kemiske analyser på prøverne fra Kornerup Sø. At der skete store ændringer i kemien i søen kan ses i diagrammet Søen omgivelser og kemi. Søen går fra at være en næringsfattig sø til en næringsrig sø, idet der åbnes til den før lukkede sø ved kanalens gravning, og derved bliver der tilført søen en masse organisk materiale fra Langvad Å systemet. Det medfører at kemien i søen ændrer sig, og kurven for dunhammer stiger meget. Vandaksens værdier stiger og grønalgearten Pediastrum får bedre vækstbetingelser, medens grønalgearten Botryococcus, som er vist i diagrammet Søen omgivelser og kemi går tilbage. Normalt vil fosfor være et begrænsende næringsstof for algernes vækst, og i Kornerup Sø kan man da også se, at når der bliver målt mest fosfat i prøverne har algeproduktionen af Pediastrum været lav. At denne proces også medførte, at der voksede flere blågrønne alger (Botryococcus) i søen på det tidspunkt, hvor man også kan se Hamp- og Humlerødningen i diagrammet Søen, omgivelser og kemi. Rødning i søen og vikingetid Hamp og humle pollen er fundet i større mængder i søen allerede fra år ca. 580 e. Kr. På det tidspunkt, altså før vikingetid, finder vi 6,3 % hamp/humlepollen i søen og kurven for hamp/humle får et maksimum omkring år 700 e.kr.. på 22.2 %. Man kan også se i diagrammet Søen og dens omgivelser, at gennem hele vikingetiden, må man have brugt at røde hampen i søen. Rødning, er en proces, som lader planterne rådne, så stængelens fibre kan spindes til tekstil, især hør og hamp. At søerne blev anvendt til rødning, synes for de fleste søers vedkommende, mere at være reglen end undtagelsen. Man startede med at bruge søerne til rødning allerede i Jernalderen. Man ved, at de søer, der blev brugt til rødning, fik så dårlig en vandkvalitet, at vandet ikke kunne bruges til vanding af kvæget. 8

9 Man benyttede denne metode til at frigøre taverne fra planterne ved at lade dem ligge i nogen tid i søen, dette foregik helt op i tallet mange steder. Man ser i diagrammet Træernes udvikling gennem år, at der kan have vokset gran, ædelgran og Lærk i området i Vikingetiden. Gran, ædelgran og lærk bliver indført til Danmark i 1700 tallet. Når man finder fyr og gran i pollenprøver, kan det skyldes, at pollen fra disse træarter har to luftsække, så de kan fjerntransporteres med vinden langtfra. Det behøver derfor ikke at træerne har vokset på stedet. Pollen af skovfyr (Pinus sylvestris) 9

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Fra natur- til kulturlandskab Landskabets fremtræden på et givet tidspunkt

Fra natur- til kulturlandskab Landskabets fremtræden på et givet tidspunkt Fra natur- til kulturlandskab Landskabets fremtræden på et givet tidspunkt er resultatet af et samspil mellem naturgrundlaget i bred forstand, klimaet, planter, dyr og ikke mindst mennesket. Når vi i det

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Supplerende materialer

Supplerende materialer Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Lærevejledning til klimaplanteskolen

Lærevejledning til klimaplanteskolen Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning

Læs mere

Etablering og pleje af søer og vandhuller

Etablering og pleje af søer og vandhuller Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr.

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. 1 Den sidste istid Den sidste istid sluttede for ca. 14.500 år siden. 2 Natur Bornholm - et oplevelsescentrer og et tidscenter bl.a.

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

Historien i naturen. 3.- 4. klasse

Historien i naturen. 3.- 4. klasse Historien i naturen Sydvestsjællands Museum og Slagelse Naturskole 3.- 4. klasse INDHOLD Isbjørne, ulve, urokser og pelikaner 3 Naturen i forhistorisk tid hvem ved hvad? 4 Kronologi det handler om tid

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Spor fra fortiden. Nej, hvor er det flot og hvor er det smart! Sjældent hører man en sådan begejstring over noget så beskidt som mudder.

Spor fra fortiden. Nej, hvor er det flot og hvor er det smart! Sjældent hører man en sådan begejstring over noget så beskidt som mudder. Foto: Klaus Peter Brodersen Nej, hvor er det flot og hvor er det smart! Sjældent hører man en sådan begejstring over noget så beskidt som mudder. Peter Rasmussen skærer sedimentkernen i skiver. Sedimentkernen

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Ulvsborg - projektet. med Historisk Værksted

Ulvsborg - projektet. med Historisk Værksted 2 Ulvsborg - projektet med Historisk Værksted Stien snor sig gennem landskabet. Vi har lige sat bilen på parkeringspladsen og er trådt igennem tidsporten på vej ind i det fremmede landskab. Terrænet ved

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14 Byggekursus nr. 1 Byg et træ Tilmelding: Side 1 af 14 Materialeliste Del 1 til at bygge et birketræ Hegnstråd 2 mm. Bindetråd ca. 0,7 mm. Bidetang. Lille træklods (til at sætte træet på). Bøger og billeder

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træer ved åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træer ved åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træer ved åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Vandløbsarealet

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen)

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen) Opgave 1 - En tidsrejse En tidsrejse (Forberedes i klassen) At beskæftige sig med istiden og istidens fænomener er at beskæftige sig med tid. Lang tid og fjern tid. Store tidsspænd og tidskrævende processer

Læs mere

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder. Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Velkommen i Jensen & Sørensens Plantage

Velkommen i Jensen & Sørensens Plantage Der er dog nogle regler, du skal overholde af hensyn til naturen og dyrelivet samt skovens drift som erhvervsøkonomisk virksomhed: Om natten skal der være fred, så du må være her fra klokken 6 om morgenen

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

HVOR ER VI I ARBEJDET

HVOR ER VI I ARBEJDET NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af stolpehus fra Greipsland, Mandal kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af stolpehus fra Greipsland, Mandal kommune, Vest-Agder fylke, Norge VEST-AGDER, NORGE Dendrokronologisk undersøgelse af stolpehus fra Greipsland, Mandal kommune, Vest-Agder fylke, Norge af Claudia Baittinger og Thomas Bartholin Greipsland NNU rapport nr. 3 2006 NNU Rapport

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Stenalder

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Stenalder Introduktion Stenalder Rejs med tilbage til en tid hvor klimaforandringer virkelig ændrede forholdene for datidens befolkning. Gennem årtusinder ændrede forholdene mellem land og vand sig uafbrudt, hvilket

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Rydning af skov i bondestenalderen

Rydning af skov i bondestenalderen Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at

Læs mere