Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem år.

Transkript

1 Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem år Ædelgran, Rødgran og Lærk Bøg Eg Ask Lind Elm Fyr Birk Pil Poppel El Hassel Alle træer Tider og hændelser Slut Vikingetid Start Vikingetid Bøgens maksimum 0 År Subatlantisk 1000 Bøgen har etableret sig Slut Landnam Start Landnam Elmefald - Boreal Atlantisk Boreal Diagram Lis Højlund Pedersen Roskilde Universitet Kornerup Sø opstod omkring f. Kr., på det tidspunkt, hvor man havde den store havstigning i Danmark. Grundvandet stiger overalt, og derved opstår Kornerup Sø. Grundvandsstigningen skyldtes at isen fra sidste istid smeltede, på grund af at klimaet bliver varmere. Denne afsmeltning af isen ved polerne fik havniveauet til at stige, og at det skete forholdsvis hurtigt, nemlig over ca. 600 år. Hele landet forandrede sig, og det er på tidspunkt, at bælterne, fjordene og mange søer opstod. 1 Fakta om Kornerup Sø Kornerup Sø s historie illustreres her i en lille tegneserie lavet af Niels Schrøder, ENSPAC, Roskilde Universitet

2 Kornerup Sø indgår i Langvad Å systemet, og gennemstrømmes af Kornerup Å. Efter Kornerup Sø deler Langvad Å system sig i Langvad Å hovedløb, der passerer Bue sø før det når Svogerslev Sø, og biløbet, som er et delvis kunstigt løb, der løber direkte til Svogerslev Sø. Søen er ca. 300 m lang og ca. 125 m på sit bredeste sted. Den er i 1970 målt til at være 4, 5 m hvor den er dybest. Før 1937, hvor Københavns vandforsyning begyndte at tolde kraftigt, må søen være blevet gennemstrømmet af betydelig større mængder vand, der har udtømt sig i søen. Kornerup Sø fungerer som klaringsbassin for de øvrige søer ud mod Roskilde Fjord, det er derfor betragtelige mængder organisk materiale, der gennem tiden har sedimenteret sig på søbunden. I starten hvor søen opstår, løb der ikke vand til søen, derfor ses der helt andre sedimenteringshastigheder i søen efter, at der blev gravet en kanal fra Lejre Å til søen. Analyser af sedimentet (gytjen) Fra midten af søen, som formodedes at være det dybeste sted i søen, blev der i 1992 af Niels Schrøder Roskilde Universitet i samarbejde med Roskilde Amt, udtaget en række prøver med bor ned til en dybde af 10,75 m. På den dybde ramte boret bunden med grus og sten. Der var 3,9 m vand ovenover søbunden. Søbunden bestod af 6,85 m sediment eller gytje. En gytje er en aflejring, som er dannet i søer eller på havbunden og som består af en blanding af organiske og mineralske komponenter. Det organiske indhold bearbejdes af bunddyrene i søen. Det er bunddyrenes aktivitet, som tilfører gytjen de mineralske komponenter. Det er fra dette sediment/gytje, der er udtaget prøver fra til bl.a. pollenanalyser og kemiske analyser. Ca. for hver 5 cm i boresøjlen de fleste steder. Resultaterne af pollenanalyser af disse prøver gav os mulighed for, at tegne et billede af, vegetationshistorien gennem år i området omkring Kornerup Sø. Omkring f. kr., hvor søen opstod, ser man i diagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem år., at landskabet ved Kornerup Sø, bestod af hen ved 90 % skov og kun 10 % er åbent land. Det er det samme landskab, som ses over det meste af landet. Skovene voksede på det tidspunkt helt ud til kysten. Folk boede hovedsagligt ved kysterne og ernærerede sig ved jagt, fiskeri samt indsamling af planter. På det tidspunkt bestod skoven mest af lind, som er den mest dominerende træart på det tidspunkt. Lystræerne eg og ask har ikke kunnet klare sig overfor et så udpræget skyggetræ som lind. Ved Kornerup Sø blev der i nederste prøve fundet 29,0 % lind, 13,1 % elm, 6,0 % eg, 2,7 % fyr samt 7,1 % birk og 1,9 % ask. På især linden voksede mistelten. Omkring år får mistelten et maksimum med 7,3 %. At der kan gro mistelten, er en indikator for, at der dengang var varme somre og milde vintre. Ved søens bredder voksede der, omkring f., et krat, der for det meste bestod af hassel, el og pil. 2

3 Diagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem år., Sø, viser, at der voksede 24,2 % hassel, 4,1 % el og 0,2 % pil omkring f. hvor søen opstod. I årene fra f. kr. til f. Kr. er det stadig mellem 80 og 90 % af landskabet, der er dækket af skov og krat. Kurven for eg er op gennem tiden mere eller mindre konstant. Asken får efterhånden bedre vækstbetingelser, og omkring år f. Kr. får den et maksimum, med værdier på 19 %. På næsten samme tidspunkt falder lindens og elmens kurver igen. Omkring f. Kr. falder fyrens pollenkurve helt ned til 1,3 %. Men fyren kommer fint tilbage, så omkring f. Kr. er den oppe på 5 %. De tre faser ved Kornerup Sø De folk, der har levet omkring Kornerup Sø, har levet og ernæret sig på forskellig vis gennem de år. Disse faser er illustreret ved bynken og kornets kurver i diagrammet De tre faser ved Kornerup Sø. Gråbynke bruges som indikator i diagrammet De tre faser ved Kornerup Sø. Gråbynke er en såkaldt ukrudtsplante. Pollenfund antyder, at den var blandt de først indvandrede planter efter seneste istid, så den har været her hele tiden, men den optimeres og breder sig, når kvæget afgræsser arealerne. Den er derfor en indikator for at man rydder skoven og får lysåbne arealer. 3

4 Fase 1. Kaldes Fiskerifasen. Den går fra f. Kr. til f. Kr. Jægerstenalderen, hvor menneskene hovedsagligt ernærede sig af havets frugter og jagt. I denne fase voksede under 2 % bynke i området og korn blev der fundet op til 2 % af. Det menes ikke at være kornpollen, men store græsser som sødgræs, der ses her. Fase 2. Kaldes Kvægdriftsfasen. Den går fra f. Kr. 500 f. Kr. som strækker sig over Bondestenalderen og Ældre og Yngre Bronzealder. Det delvis uopdyrkede græsningsland bliver nedgnavet af græssende kvæg. Det er tæmmede former af får, geder, svin og køer man ser. På denne tid begynder ukrudtsplanten bynkes værdier at stige, og når efterhånden i fasen op på værdier af 6 %. Kornets eller græssernes værdier omkring år f. Kr. på ca. 4 %. Herefter kan korn ikke ses i diagrammet, da værdierne af korn er lavere end bynkens værdier og bynkes værdier skygger for kornværdierne. Fase. 3. Kaldes Landbrugsfasen. Den starter rigtigt omkring år 500 f. Kr. i Førromersk Jernalder og forsætter til i dag. Jorden må formodes, at blive opdyrket i højere grad ved Kornerup Sø på denne tid. De kornpollen, der er fundet i pollenprøverne, er i de fleste tilfælde pollen fra kornsorten rug. Det er næsten altid rugens pollen, der bliver fundet ved pollenanalyser, da rugen er den eneste kornsort som drær, altså sender sine mange pollenkorn ud i luften, det gør de andre kornsorter som byg, hvede og havre ikke, og derfor vil disse aldrig være repræsenteret i større mængder i en pollenprøve. Det er kun hvis kornet er bearbejdet på det sted, hvor prøven er taget, at man vil finde pollen af andre kornsorter end rug i større mængder. Elmefald Omkring år f. Kr. forsvinder rødelmen næsten helt ved Kornerup Sø. Elmefaldet, som denne periode kaldes, ses i de fleste pollendiagrammer, der beskriver denne periode. Det sker næsten samtidigt de steder i Nord og Centraleuropa, hvor der har vokset elm. Man har diskuteret meget hvad Elmefaldet skyldtes. Var det på grund af temperaturforandringer? Eller var det på grund af jordbundsforringelser? En tredje hypotese var, at det måske var fordi, man brugte elmen til løvfoder om vinteren til kvæget? Nogle var inde på at det måske kunne skyldes en sygdom, der angreb elmen? Man kunne også spørge om det måske havde en hel anden årsag? Eller var det en kombination af det hele? Efter det sidste udbrud af elmesyge, som starter i slutningen af 1970 erne og begyndelsen af 80 erne, er diskussionerne stilnet af. Man fandt nemlig i Store Åmose et stykke elmetræ med billeafgnavninger dateret til tiden omkring Elmefaldet. Det tyder derfor på, at elmebillen (Scolytus laevis) har været til stede, og da det er denne bille, der overfører svampen, der forårsager elmesyge, må det vel betragtes, som bevis for, at elmesygen har huseret tidligere. Måske har sygdom i elmen har været meget medvirkende til, at elmen forsvinder, men også menneskernes udnyttelse af elmetræerne kan have været medvirkende til dette drastiske fald i elmekurven, 4

5 Elmefaldet synes at have strakt sig over en forholdsvis kort periode på ca år omkring f. Kr. ved Kornerup Sø. Landnam eller tiden hvor folk begynder at dyrke jorden Ved Kornerup Sø, tyder det på, landnamsperioden har varet ca. 510 år. Nemlig mellem årene f. Kr. og f. Kr. Kurven for alle træer falder og kurven for urter stiger. Birken og pilens pollenkurver stiger. Det er træer som vokser naturligt i de våde områder. Det er herefter ikke længere højskoven, der dominerer ved Kornerup Sø, men derimod kratskoven. Det var skovtræerne lind og elm, der måtte vige for kratskoven. Asken får, i perioden f. Kr. 500 f. kr., en betydeligere rolleved Kornerup Sø. Asken har det godt på den fugtige engbund, så omkring år f. Kr. når den sit absolutte maksimum med 27,8 %. Omkring ca. 900 f. Kr. faldt askens kurve til 7.7 %, men kurven stiger igen, så den omkring år 500 f. Kr. er på 12,3 %. Kratskoven består fortrinsvis af hassel og rødel. Rødellen er delvis stabil gennem hele perioden, hvor den ligger på værdier mellem 14,6 % og 24,7 %. Hasselen er ikke stabil. Omkring f. kr. var der 17,5 % hassel. De næste 850 år breder den sig meget, og når omkring år f. kr. sit absolutte maksimum med 49,6 %. Derefter ligger den mellem 32 % i de næste år, hvorefter den falder til 12 % hassel år 732 f. Kr. Dette skyldes at Bøgen har etableret sig godt og grundigt på dette tidspunkt. Birken og egen er begge forholdsvis stabile op gennem denne periode. Herefter får bøgen hovedrollen. Perioden kaldes da også Bøgetid. Bøgetid ved Kornerup Sø Bøgen er en sen indvandrer, og man mener at den mange steder indvandrede med spredt voksende individer omkring f. Kr. i Danmark. Man siger, at bøgen kommer som en hær soldater, der drager frem, som på én bred front og indtager skoven. Dette ses f.eks. i et pollendiagram fra Avnsø ved Hvalsø. Det gør den ikke så markant ved Kornerup Sø. Omkring f. Kr. har bøgen etableret sig ved Kornerup Sø, med en værdi på 12,4 %. Herefter går det stærkt. 5

6 Dens fremgang sker ikke helt på bekostning af skovtræerne Elm og Lind, som dog på dette tidspunkt er ubetydelige i skovbilledet, men mere på bekostning af kratskovens El og Hassel. Omkring ca. 900 f. Kr. er bøgekurven oppe på 26,2 %. Og år 500 f. Kr. er den på ca. 36 % af alle træer ved Kornerup Sø. Bøgen er en meget dominerende træart. Dens meget tætte krone giver ikke meget lys til underskov Den udkonkurrerer de fleste andre træarter, dog ikke egen. Ca. 400 e. kr., i starten af Germansk Jernalder, når bøgekurven det absolutte maksimum på 54,7 %. Egen ved Kornerup Sø Egen er et lyskrævende træ, derfor klarer den sig ikke så godt i konkurrence med skyggetræerne. Alligevel vil den vokse fint på fugtig, men ikke helt våd bund og her kan den ofte dominere. Egetræet bliver normalt år gammelt. Men det kan blive meget ældre. Ved Kornerup Sø har egen i perioden f. Kr. til et par hundrede år efter vikingetid været utrolig stabil. Omkring 230 e. Kr., når egekurven 12 %, men de næste ca. 150 år, til starten af Germansk jernalder, falder egekurven til ca. det halve, nemlig 6,6 %. Det er jo næsten en halvering, og hvad grunden hertil kan man kun gætte på. Egen er et gavntræ og historisk set har eg gennem tiden været anvendt til mange ting f.eks.: bindingsværk, skibe og tagspåner til huse. Pga. Egetræets høje indhold af garvestoffer, har det også været anvendt til garvning af huder og skind, samt ved lagring og modning af vin og spiritus. En pukkel i diagrammet på Alle træer Omkring år 0,Førromersk Jernalder, sker der igen noget drastisk ved Kornerup Sø. Hele træsummen, der består af alle træarterne, der repræsenteret ved Kornerup Sø, falder til den laveste værdi omkring år 0. Træsummen er nu kun 22 % og det åbne land eller urtepollensummen er 78 %. Herefter stiger kurven for alle træer atter, den får en større pukkel i diagrammet de næste ca. 600 år til omkring ca. 550 e. kr. Her går træsummen ned på ca. 35 % Poppels værdier er faldende og askens værdier er stigende. 6

7 Bøgens værdier ligger nu på knapt 26 %, hvilket er en lav værdi for bøgen i området ved Kornerup Sø. De andre træarters kurver, ser ud til at være stabile eller går frem. Træarterne, der går frem, er hassel, rødel og pil samt birk og ask. De træarter, som nu får det mere optimalt, er træarter, der vidner om, at der bliver mere fugtigt i området Elm og ask har været de to mest værdifulde løvfodertræer, men også lindens løv ædes gerne af kvæget. Andre træers løv kan dog også bruges, blot ikke ellens, som er uanvendelig. Da denne styning af træerne til løvfodring, ganske givet også har fundet sted ved Kornerup Sø, kan man formode, at variationerne i de forskellige træers pollenkurver afspejler, at træernes løv har været brugt til at løvfodre med. Når træets blade og blomster bliver fjernet, vil det tage nogle år inden de igen afgiver pollen. Elmetræet er 7 8 år om igen at blomstre efter en sådan styning, hvorimod asken kun er 2 3 år om igen at blomstre. Gennemgravningen af Langvad Å systemet gennem Kornerup Sø Fra 500 e. Kr. op gennem Vikingetid og indtil 1992, sker der en del ændringer i alle træarternes kurver. Ændringerne kan skyldes, at der graves en kanal fra Lejre til Kornerup Sø. At kanalen eller som det kaldes gennemgravningen af Langvad Å systemet gennem Kornerup Sø må være sket allerede omkring år 850 i vikingetid kan ses i nedenstående pollendiagram fra Kornerup Sø. KORNERUP SØ Søen og dens omgivelser Dunhammer proncenter ganget med 5 Antal af botryococcus ganget med Græsfamilien Dunhammer x 5 Halvgræsfamilien Hamp/Humle Botryococcus x 10 Fe g/ kg Ca g/ kg Tid Slut Vikingetid Kanalen anlægges Start Vikingetid Subatlantisk tid 7 Diagram Lis Højlund Pedersen RUC

8 Man har før antaget, at denne kanal først blev etableret omkring år 10 e. kr. men kulstof 14 datering af lagene omkring år 850 e. Kr. har vist, at det må være sket på et tidligere tidspunkt. Man tror i dag, at der kan have været en eller flere vandmøller på et tidligere tidspunkt end tidligere antaget i 10- tallet. Man ved at søen på et tidspunkt har fungeret som en slags mølledam for Lille Kornerup Mølle, som har ligget der fra ca og til 1969, hvor den nedbrændte. Kemien i søen Der blev også lavet forskellige kemiske analyser på prøverne fra Kornerup Sø. At der skete store ændringer i kemien i søen kan ses i diagrammet Søen omgivelser og kemi. Søen går fra at være en næringsfattig sø til en næringsrig sø, idet der åbnes til den før lukkede sø ved kanalens gravning, og derved bliver der tilført søen en masse organisk materiale fra Langvad Å systemet. Det medfører at kemien i søen ændrer sig, og kurven for dunhammer stiger meget. Vandaksens værdier stiger og grønalgearten Pediastrum får bedre vækstbetingelser, medens grønalgearten Botryococcus, som er vist i diagrammet Søen omgivelser og kemi går tilbage. Normalt vil fosfor være et begrænsende næringsstof for algernes vækst, og i Kornerup Sø kan man da også se, at når der bliver målt mest fosfat i prøverne har algeproduktionen af Pediastrum været lav. At denne proces også medførte, at der voksede flere blågrønne alger (Botryococcus) i søen på det tidspunkt, hvor man også kan se Hamp- og Humlerødningen i diagrammet Søen, omgivelser og kemi. Rødning i søen og vikingetid Hamp og humle pollen er fundet i større mængder i søen allerede fra år ca. 580 e. Kr. På det tidspunkt, altså før vikingetid, finder vi 6,3 % hamp/humlepollen i søen og kurven for hamp/humle får et maksimum omkring år 700 e.kr.. på 22.2 %. Man kan også se i diagrammet Søen og dens omgivelser, at gennem hele vikingetiden, må man have brugt at røde hampen i søen. Rødning, er en proces, som lader planterne rådne, så stængelens fibre kan spindes til tekstil, især hør og hamp. At søerne blev anvendt til rødning, synes for de fleste søers vedkommende, mere at være reglen end undtagelsen. Man startede med at bruge søerne til rødning allerede i Jernalderen. Man ved, at de søer, der blev brugt til rødning, fik så dårlig en vandkvalitet, at vandet ikke kunne bruges til vanding af kvæget. 8

9 Man benyttede denne metode til at frigøre taverne fra planterne ved at lade dem ligge i nogen tid i søen, dette foregik helt op i tallet mange steder. Man ser i diagrammet Træernes udvikling gennem år, at der kan have vokset gran, ædelgran og Lærk i området i Vikingetiden. Gran, ædelgran og lærk bliver indført til Danmark i 1700 tallet. Når man finder fyr og gran i pollenprøver, kan det skyldes, at pollen fra disse træarter har to luftsække, så de kan fjerntransporteres med vinden langtfra. Det behøver derfor ikke at træerne har vokset på stedet. Pollen af skovfyr (Pinus sylvestris) 9