Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem år.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år."

Transkript

1 Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem år Ædelgran, Rødgran og Lærk Bøg Eg Ask Lind Elm Fyr Birk Pil Poppel El Hassel Alle træer Tider og hændelser Slut Vikingetid Start Vikingetid Bøgens maksimum 0 År Subatlantisk 1000 Bøgen har etableret sig Slut Landnam Start Landnam Elmefald - Boreal Atlantisk Boreal Diagram Lis Højlund Pedersen Roskilde Universitet Kornerup Sø opstod omkring f. Kr., på det tidspunkt, hvor man havde den store havstigning i Danmark. Grundvandet stiger overalt, og derved opstår Kornerup Sø. Grundvandsstigningen skyldtes at isen fra sidste istid smeltede, på grund af at klimaet bliver varmere. Denne afsmeltning af isen ved polerne fik havniveauet til at stige, og at det skete forholdsvis hurtigt, nemlig over ca. 600 år. Hele landet forandrede sig, og det er på tidspunkt, at bælterne, fjordene og mange søer opstod. 1 Fakta om Kornerup Sø Kornerup Sø s historie illustreres her i en lille tegneserie lavet af Niels Schrøder, ENSPAC, Roskilde Universitet

2 Kornerup Sø indgår i Langvad Å systemet, og gennemstrømmes af Kornerup Å. Efter Kornerup Sø deler Langvad Å system sig i Langvad Å hovedløb, der passerer Bue sø før det når Svogerslev Sø, og biløbet, som er et delvis kunstigt løb, der løber direkte til Svogerslev Sø. Søen er ca. 300 m lang og ca. 125 m på sit bredeste sted. Den er i 1970 målt til at være 4, 5 m hvor den er dybest. Før 1937, hvor Københavns vandforsyning begyndte at tolde kraftigt, må søen være blevet gennemstrømmet af betydelig større mængder vand, der har udtømt sig i søen. Kornerup Sø fungerer som klaringsbassin for de øvrige søer ud mod Roskilde Fjord, det er derfor betragtelige mængder organisk materiale, der gennem tiden har sedimenteret sig på søbunden. I starten hvor søen opstår, løb der ikke vand til søen, derfor ses der helt andre sedimenteringshastigheder i søen efter, at der blev gravet en kanal fra Lejre Å til søen. Analyser af sedimentet (gytjen) Fra midten af søen, som formodedes at være det dybeste sted i søen, blev der i 1992 af Niels Schrøder Roskilde Universitet i samarbejde med Roskilde Amt, udtaget en række prøver med bor ned til en dybde af 10,75 m. På den dybde ramte boret bunden med grus og sten. Der var 3,9 m vand ovenover søbunden. Søbunden bestod af 6,85 m sediment eller gytje. En gytje er en aflejring, som er dannet i søer eller på havbunden og som består af en blanding af organiske og mineralske komponenter. Det organiske indhold bearbejdes af bunddyrene i søen. Det er bunddyrenes aktivitet, som tilfører gytjen de mineralske komponenter. Det er fra dette sediment/gytje, der er udtaget prøver fra til bl.a. pollenanalyser og kemiske analyser. Ca. for hver 5 cm i boresøjlen de fleste steder. Resultaterne af pollenanalyser af disse prøver gav os mulighed for, at tegne et billede af, vegetationshistorien gennem år i området omkring Kornerup Sø. Omkring f. kr., hvor søen opstod, ser man i diagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem år., at landskabet ved Kornerup Sø, bestod af hen ved 90 % skov og kun 10 % er åbent land. Det er det samme landskab, som ses over det meste af landet. Skovene voksede på det tidspunkt helt ud til kysten. Folk boede hovedsagligt ved kysterne og ernærerede sig ved jagt, fiskeri samt indsamling af planter. På det tidspunkt bestod skoven mest af lind, som er den mest dominerende træart på det tidspunkt. Lystræerne eg og ask har ikke kunnet klare sig overfor et så udpræget skyggetræ som lind. Ved Kornerup Sø blev der i nederste prøve fundet 29,0 % lind, 13,1 % elm, 6,0 % eg, 2,7 % fyr samt 7,1 % birk og 1,9 % ask. På især linden voksede mistelten. Omkring år får mistelten et maksimum med 7,3 %. At der kan gro mistelten, er en indikator for, at der dengang var varme somre og milde vintre. Ved søens bredder voksede der, omkring f., et krat, der for det meste bestod af hassel, el og pil. 2

3 Diagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem år., Sø, viser, at der voksede 24,2 % hassel, 4,1 % el og 0,2 % pil omkring f. hvor søen opstod. I årene fra f. kr. til f. Kr. er det stadig mellem 80 og 90 % af landskabet, der er dækket af skov og krat. Kurven for eg er op gennem tiden mere eller mindre konstant. Asken får efterhånden bedre vækstbetingelser, og omkring år f. Kr. får den et maksimum, med værdier på 19 %. På næsten samme tidspunkt falder lindens og elmens kurver igen. Omkring f. Kr. falder fyrens pollenkurve helt ned til 1,3 %. Men fyren kommer fint tilbage, så omkring f. Kr. er den oppe på 5 %. De tre faser ved Kornerup Sø De folk, der har levet omkring Kornerup Sø, har levet og ernæret sig på forskellig vis gennem de år. Disse faser er illustreret ved bynken og kornets kurver i diagrammet De tre faser ved Kornerup Sø. Gråbynke bruges som indikator i diagrammet De tre faser ved Kornerup Sø. Gråbynke er en såkaldt ukrudtsplante. Pollenfund antyder, at den var blandt de først indvandrede planter efter seneste istid, så den har været her hele tiden, men den optimeres og breder sig, når kvæget afgræsser arealerne. Den er derfor en indikator for at man rydder skoven og får lysåbne arealer. 3

4 Fase 1. Kaldes Fiskerifasen. Den går fra f. Kr. til f. Kr. Jægerstenalderen, hvor menneskene hovedsagligt ernærede sig af havets frugter og jagt. I denne fase voksede under 2 % bynke i området og korn blev der fundet op til 2 % af. Det menes ikke at være kornpollen, men store græsser som sødgræs, der ses her. Fase 2. Kaldes Kvægdriftsfasen. Den går fra f. Kr. 500 f. Kr. som strækker sig over Bondestenalderen og Ældre og Yngre Bronzealder. Det delvis uopdyrkede græsningsland bliver nedgnavet af græssende kvæg. Det er tæmmede former af får, geder, svin og køer man ser. På denne tid begynder ukrudtsplanten bynkes værdier at stige, og når efterhånden i fasen op på værdier af 6 %. Kornets eller græssernes værdier omkring år f. Kr. på ca. 4 %. Herefter kan korn ikke ses i diagrammet, da værdierne af korn er lavere end bynkens værdier og bynkes værdier skygger for kornværdierne. Fase. 3. Kaldes Landbrugsfasen. Den starter rigtigt omkring år 500 f. Kr. i Førromersk Jernalder og forsætter til i dag. Jorden må formodes, at blive opdyrket i højere grad ved Kornerup Sø på denne tid. De kornpollen, der er fundet i pollenprøverne, er i de fleste tilfælde pollen fra kornsorten rug. Det er næsten altid rugens pollen, der bliver fundet ved pollenanalyser, da rugen er den eneste kornsort som drær, altså sender sine mange pollenkorn ud i luften, det gør de andre kornsorter som byg, hvede og havre ikke, og derfor vil disse aldrig være repræsenteret i større mængder i en pollenprøve. Det er kun hvis kornet er bearbejdet på det sted, hvor prøven er taget, at man vil finde pollen af andre kornsorter end rug i større mængder. Elmefald Omkring år f. Kr. forsvinder rødelmen næsten helt ved Kornerup Sø. Elmefaldet, som denne periode kaldes, ses i de fleste pollendiagrammer, der beskriver denne periode. Det sker næsten samtidigt de steder i Nord og Centraleuropa, hvor der har vokset elm. Man har diskuteret meget hvad Elmefaldet skyldtes. Var det på grund af temperaturforandringer? Eller var det på grund af jordbundsforringelser? En tredje hypotese var, at det måske var fordi, man brugte elmen til løvfoder om vinteren til kvæget? Nogle var inde på at det måske kunne skyldes en sygdom, der angreb elmen? Man kunne også spørge om det måske havde en hel anden årsag? Eller var det en kombination af det hele? Efter det sidste udbrud af elmesyge, som starter i slutningen af 1970 erne og begyndelsen af 80 erne, er diskussionerne stilnet af. Man fandt nemlig i Store Åmose et stykke elmetræ med billeafgnavninger dateret til tiden omkring Elmefaldet. Det tyder derfor på, at elmebillen (Scolytus laevis) har været til stede, og da det er denne bille, der overfører svampen, der forårsager elmesyge, må det vel betragtes, som bevis for, at elmesygen har huseret tidligere. Måske har sygdom i elmen har været meget medvirkende til, at elmen forsvinder, men også menneskernes udnyttelse af elmetræerne kan have været medvirkende til dette drastiske fald i elmekurven, 4

5 Elmefaldet synes at have strakt sig over en forholdsvis kort periode på ca år omkring f. Kr. ved Kornerup Sø. Landnam eller tiden hvor folk begynder at dyrke jorden Ved Kornerup Sø, tyder det på, landnamsperioden har varet ca. 510 år. Nemlig mellem årene f. Kr. og f. Kr. Kurven for alle træer falder og kurven for urter stiger. Birken og pilens pollenkurver stiger. Det er træer som vokser naturligt i de våde områder. Det er herefter ikke længere højskoven, der dominerer ved Kornerup Sø, men derimod kratskoven. Det var skovtræerne lind og elm, der måtte vige for kratskoven. Asken får, i perioden f. Kr. 500 f. kr., en betydeligere rolleved Kornerup Sø. Asken har det godt på den fugtige engbund, så omkring år f. Kr. når den sit absolutte maksimum med 27,8 %. Omkring ca. 900 f. Kr. faldt askens kurve til 7.7 %, men kurven stiger igen, så den omkring år 500 f. Kr. er på 12,3 %. Kratskoven består fortrinsvis af hassel og rødel. Rødellen er delvis stabil gennem hele perioden, hvor den ligger på værdier mellem 14,6 % og 24,7 %. Hasselen er ikke stabil. Omkring f. kr. var der 17,5 % hassel. De næste 850 år breder den sig meget, og når omkring år f. kr. sit absolutte maksimum med 49,6 %. Derefter ligger den mellem 32 % i de næste år, hvorefter den falder til 12 % hassel år 732 f. Kr. Dette skyldes at Bøgen har etableret sig godt og grundigt på dette tidspunkt. Birken og egen er begge forholdsvis stabile op gennem denne periode. Herefter får bøgen hovedrollen. Perioden kaldes da også Bøgetid. Bøgetid ved Kornerup Sø Bøgen er en sen indvandrer, og man mener at den mange steder indvandrede med spredt voksende individer omkring f. Kr. i Danmark. Man siger, at bøgen kommer som en hær soldater, der drager frem, som på én bred front og indtager skoven. Dette ses f.eks. i et pollendiagram fra Avnsø ved Hvalsø. Det gør den ikke så markant ved Kornerup Sø. Omkring f. Kr. har bøgen etableret sig ved Kornerup Sø, med en værdi på 12,4 %. Herefter går det stærkt. 5

6 Dens fremgang sker ikke helt på bekostning af skovtræerne Elm og Lind, som dog på dette tidspunkt er ubetydelige i skovbilledet, men mere på bekostning af kratskovens El og Hassel. Omkring ca. 900 f. Kr. er bøgekurven oppe på 26,2 %. Og år 500 f. Kr. er den på ca. 36 % af alle træer ved Kornerup Sø. Bøgen er en meget dominerende træart. Dens meget tætte krone giver ikke meget lys til underskov Den udkonkurrerer de fleste andre træarter, dog ikke egen. Ca. 400 e. kr., i starten af Germansk Jernalder, når bøgekurven det absolutte maksimum på 54,7 %. Egen ved Kornerup Sø Egen er et lyskrævende træ, derfor klarer den sig ikke så godt i konkurrence med skyggetræerne. Alligevel vil den vokse fint på fugtig, men ikke helt våd bund og her kan den ofte dominere. Egetræet bliver normalt år gammelt. Men det kan blive meget ældre. Ved Kornerup Sø har egen i perioden f. Kr. til et par hundrede år efter vikingetid været utrolig stabil. Omkring 230 e. Kr., når egekurven 12 %, men de næste ca. 150 år, til starten af Germansk jernalder, falder egekurven til ca. det halve, nemlig 6,6 %. Det er jo næsten en halvering, og hvad grunden hertil kan man kun gætte på. Egen er et gavntræ og historisk set har eg gennem tiden været anvendt til mange ting f.eks.: bindingsværk, skibe og tagspåner til huse. Pga. Egetræets høje indhold af garvestoffer, har det også været anvendt til garvning af huder og skind, samt ved lagring og modning af vin og spiritus. En pukkel i diagrammet på Alle træer Omkring år 0,Førromersk Jernalder, sker der igen noget drastisk ved Kornerup Sø. Hele træsummen, der består af alle træarterne, der repræsenteret ved Kornerup Sø, falder til den laveste værdi omkring år 0. Træsummen er nu kun 22 % og det åbne land eller urtepollensummen er 78 %. Herefter stiger kurven for alle træer atter, den får en større pukkel i diagrammet de næste ca. 600 år til omkring ca. 550 e. kr. Her går træsummen ned på ca. 35 % Poppels værdier er faldende og askens værdier er stigende. 6

7 Bøgens værdier ligger nu på knapt 26 %, hvilket er en lav værdi for bøgen i området ved Kornerup Sø. De andre træarters kurver, ser ud til at være stabile eller går frem. Træarterne, der går frem, er hassel, rødel og pil samt birk og ask. De træarter, som nu får det mere optimalt, er træarter, der vidner om, at der bliver mere fugtigt i området Elm og ask har været de to mest værdifulde løvfodertræer, men også lindens løv ædes gerne af kvæget. Andre træers løv kan dog også bruges, blot ikke ellens, som er uanvendelig. Da denne styning af træerne til løvfodring, ganske givet også har fundet sted ved Kornerup Sø, kan man formode, at variationerne i de forskellige træers pollenkurver afspejler, at træernes løv har været brugt til at løvfodre med. Når træets blade og blomster bliver fjernet, vil det tage nogle år inden de igen afgiver pollen. Elmetræet er 7 8 år om igen at blomstre efter en sådan styning, hvorimod asken kun er 2 3 år om igen at blomstre. Gennemgravningen af Langvad Å systemet gennem Kornerup Sø Fra 500 e. Kr. op gennem Vikingetid og indtil 1992, sker der en del ændringer i alle træarternes kurver. Ændringerne kan skyldes, at der graves en kanal fra Lejre til Kornerup Sø. At kanalen eller som det kaldes gennemgravningen af Langvad Å systemet gennem Kornerup Sø må være sket allerede omkring år 850 i vikingetid kan ses i nedenstående pollendiagram fra Kornerup Sø. KORNERUP SØ Søen og dens omgivelser Dunhammer proncenter ganget med 5 Antal af botryococcus ganget med Græsfamilien Dunhammer x 5 Halvgræsfamilien Hamp/Humle Botryococcus x 10 Fe g/ kg Ca g/ kg Tid Slut Vikingetid Kanalen anlægges Start Vikingetid Subatlantisk tid 7 Diagram Lis Højlund Pedersen RUC

8 Man har før antaget, at denne kanal først blev etableret omkring år 10 e. kr. men kulstof 14 datering af lagene omkring år 850 e. Kr. har vist, at det må være sket på et tidligere tidspunkt. Man tror i dag, at der kan have været en eller flere vandmøller på et tidligere tidspunkt end tidligere antaget i 10- tallet. Man ved at søen på et tidspunkt har fungeret som en slags mølledam for Lille Kornerup Mølle, som har ligget der fra ca og til 1969, hvor den nedbrændte. Kemien i søen Der blev også lavet forskellige kemiske analyser på prøverne fra Kornerup Sø. At der skete store ændringer i kemien i søen kan ses i diagrammet Søen omgivelser og kemi. Søen går fra at være en næringsfattig sø til en næringsrig sø, idet der åbnes til den før lukkede sø ved kanalens gravning, og derved bliver der tilført søen en masse organisk materiale fra Langvad Å systemet. Det medfører at kemien i søen ændrer sig, og kurven for dunhammer stiger meget. Vandaksens værdier stiger og grønalgearten Pediastrum får bedre vækstbetingelser, medens grønalgearten Botryococcus, som er vist i diagrammet Søen omgivelser og kemi går tilbage. Normalt vil fosfor være et begrænsende næringsstof for algernes vækst, og i Kornerup Sø kan man da også se, at når der bliver målt mest fosfat i prøverne har algeproduktionen af Pediastrum været lav. At denne proces også medførte, at der voksede flere blågrønne alger (Botryococcus) i søen på det tidspunkt, hvor man også kan se Hamp- og Humlerødningen i diagrammet Søen, omgivelser og kemi. Rødning i søen og vikingetid Hamp og humle pollen er fundet i større mængder i søen allerede fra år ca. 580 e. Kr. På det tidspunkt, altså før vikingetid, finder vi 6,3 % hamp/humlepollen i søen og kurven for hamp/humle får et maksimum omkring år 700 e.kr.. på 22.2 %. Man kan også se i diagrammet Søen og dens omgivelser, at gennem hele vikingetiden, må man have brugt at røde hampen i søen. Rødning, er en proces, som lader planterne rådne, så stængelens fibre kan spindes til tekstil, især hør og hamp. At søerne blev anvendt til rødning, synes for de fleste søers vedkommende, mere at være reglen end undtagelsen. Man startede med at bruge søerne til rødning allerede i Jernalderen. Man ved, at de søer, der blev brugt til rødning, fik så dårlig en vandkvalitet, at vandet ikke kunne bruges til vanding af kvæget. 8

9 Man benyttede denne metode til at frigøre taverne fra planterne ved at lade dem ligge i nogen tid i søen, dette foregik helt op i tallet mange steder. Man ser i diagrammet Træernes udvikling gennem år, at der kan have vokset gran, ædelgran og Lærk i området i Vikingetiden. Gran, ædelgran og lærk bliver indført til Danmark i 1700 tallet. Når man finder fyr og gran i pollenprøver, kan det skyldes, at pollen fra disse træarter har to luftsække, så de kan fjerntransporteres med vinden langtfra. Det behøver derfor ikke at træerne har vokset på stedet. Pollen af skovfyr (Pinus sylvestris) 9

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Stenløse Kommune Stenløse Syd Billigste køb? 1 kvm beklædningsbrædder lærk, ubehandlet 1 kvm beklædningsbrædder fyr, trykimprægneret.

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk Fakta: (Kilder: Skovforeningen, Skov og Naturstyrelsen, Bolius, Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen/Grøntansvar, Træ er miljø) Der bruges tre mål for brændemængder: To for stablet

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Adresse: Senere i skemaet er der plads til eventuelle kommentarer. +DU'HEU QGHRYQEU QGHI\U SHMVHOOHUOLJQHQGH" Ja Nej Hvis nej: Returnér straks skemaet

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Nyhedsbrev fra Villa Talea

Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev nr. 6, juli 2010 Sæson 2011 Appelsiner, appelsiner, appelsiner... I begyndelsen af året købte vi en mark med oliven og nu har vi så suppleret med endnu to marker.

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Teknik- og Miljøcenter teknikogmiljo@ringsted.dk Februar 2014 Medlemsstat Danmark Kommune Ringsted Kommune DKBW Nr. 1179 Stationsnummer 001A Stationsnavn Li. Haraldsted

Læs mere

Landskabets udvikling i Danmark

Landskabets udvikling i Danmark Landskabets udvikling i Danmark Fra natur- til kulturlandskab Vadehavet Den dynamiske jordbund Bylandskabet Fra natur- til kulturlandskab Landskabets fremtræden på et givet tidspunkt er resultatet af et

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Europæiske Lande 2012 Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Indholdsfortegnelse Danmark... 3 Sverige... 5 Norge... 6 Holland... 7 Tyskland... 8 Polen... 9 2 Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge MILJØARKÆOLOGI & MATERIALEFORSKNING DENDROKRONOLOGISK LABORATORIUM Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

KOM UD OG LÆR! Kom ud og lær - pakken giver - understøttende undervisning - mere motion og bevægelse - en åben skole

KOM UD OG LÆR! Kom ud og lær - pakken giver - understøttende undervisning - mere motion og bevægelse - en åben skole KOM UD OG LÆR! KOM UD OG LÆR! Kom ud og lær - pakken giver - understøttende undervisning - mere motion og bevægelse - en åben skole KOM UD OG LÆR! Landsbyen og dens omgivelser er rammen for aktiviteter

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget.

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget. 1.1 Gamle billeder. Ræsonnement Læs teksten, og indsæt ordene fra boksen under dialogen, så samtalen giver mening. Der er hjælp i grundbogen side 9, nr. 3. Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Assens Provsti Gias ydelser

Assens Provsti Gias ydelser Assens Provsti Gias ydelser Pleje og Vedligehold (1 års aftaler) Gennemgang ca. hver 3. uge i sæsonen Lugning Almindelig beskæring Indsamling af buketter Rivning og fejning Opsamling af løv Rensning af

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

NY FILLERUP SAVVÆRK Prisliste 2009

NY FILLERUP SAVVÆRK Prisliste 2009 NY FILLERUP SAVVÆRK Nedenfor er prisliste for trævarer fra Ny Fillerup Savværk. Har du spørgsmål til prislisten eller specielle ønsker er du velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger. Har

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Find vej i Fruens Plantage og Rønnebæksholm

Find vej i Fruens Plantage og Rønnebæksholm Find vej i Fruens Plantage og Find vej i Fruens Plantage og Find vej i Fruens Plantage og er en anderledes tur i skoven og parken. Det er en oplevelsestur, hvor gevinsten ud over frisk luft og sund og

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium Side 2 Side 3 INDHOLD SILKEBORG KIRKEGÅRDE OG KREMATORIUM Valg af begravelsesform (kiste eller urne)... 6 Rettigheder

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica.

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica. Redaktørens klumme Jeg er på mine lidt ældre dage blevet hjemmemenneske. Det forhindre mig ikke i at drømme. Den drøm, jeg her beskriver er en tur til Costa Rica. Selv om det er en drøm / et håb, så er

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Kære kunde. Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal

Kære kunde. Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal Kære kunde Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal I vores store online varekatalog på Kundeportalen på dlg.dk finder du en lang række produkter relateret til din bedrift. Du kan få rabat på

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Et landbrugsemne i matematik

Et landbrugsemne i matematik Et landbrugsemne i matematik Lavet af Christian Lund Tallerupskolen mail@chrlund.dk Frank Erichsen bedre kendt som Bonderøven bor på Kastaniegården på Djursland. Her dyrker han jorden og plejer sine dyr

Læs mere

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN Billedet viser Københavns universitet (KUA) og den østlige del af ØRESTADEN, hvor Den landskabelige kanal er under bygning. Kanalen

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres.

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres. Referat Lærkeagerbanen udvalgsmøde onsdag den 13. februar 2013 kl. 19.00 Tilstede Jørgen Jensen (JJ), Søren Petersen (SP), Jens Peter Nielsen (JPN), Jørgen Grumstrup (JG) Ikke tilstede Claus Meulengracht

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere