SIM 33/2010, Balle Nørremark (FHM 4296/1229)

Transkript

1 SIM 33/2010, Balle Nørremark (FHM 4296/1229) Analyse af 23 pollenprøver fra moseprofil Malene Kjærsgaard Sørensen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr

2 SIM 33/2010, Balle Nørremark (FHM 4296/1229) Analyse af 23 pollenprøver fra moseprofil Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Indledning og datagrundlag Ved udgravningen af Balle Nørremark, SIM 33/2010, som er et bopladsområde med en stor tidsmæssig spredning (formodentlig senneolitikum til sen bronzealder, evt. førromersk jernalder), blev der nær bopladsen fundet et vådområde med tørv (figur 1). Dette vådområde lå et niveau lavere end bebyggelsen, og i kanten blev der observeret kogegruppeaktivitet, formodentlig fra bronzealderen. Da der ikke var nogle udsmidslag at erkende i tørven til brug ved en datering, blev det besluttet at udtage en søjle af tørven, der skulle forsøges dateret med 14 C- og pollenanalyser. Det blev vurderet, at 24 pollenprøver ville give et finmasket billede af vegetationen på lokaliteten til, at en sammenligning med bebyggelsen ville være mulig samt give et billede af den generelle landskabsudvikling. De 24 pollenprøver blev udtaget jævnt fordelt fra den 120 cm lange sedimentsøjle af palynolog Renée Enevold og herefter sendt til præparation hos laborant Helle Holbek på NNU. Det kursoriske gennemsyn viste, at 23 ud af de 24 prøver var egnede til en videre analyse. Resultatet af denne analyse foreligger i denne rapport. Figur 1. Placering af sedimentsøjle (grøn prik), mosen (blå omrids) og bopladsen (farvede felter til venstre) 1

3 Metode Pollenidentification Identifikationen af pollen blev foretaget med bestemmelsesnøglen i Fagri & Iversen (1975), beskrivelser og billedmateriale i Beug (2004) samt sammenligning med referencesamlingen på Afdelingen for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum. Alle pollen blev identificeret ned til lavest mulig taxa, dvs. familie, slægt, type (grupper af slægter eller arter) eller art, og navngivet i henhold til Birks (1973). Inddeling i delsummer På baggrund af de fundne planters økologiske parametre er der dannet følgende delsummer: træer og buske, dværgbuske, tørbundsurter og urter med blandet økologi, vådbundsurter samt vandplanter. For hver af disse delsummer blev den procentvise andel, som delsummen udgjorde af den terrestriske pollensum, udregnet. Vandplanter, uidentificerede pollen og tørvemos regnes ikke med i den terrestriske pollensum. Zonering For at gøre det mere tydeligt hvor der sker betydelige ændringer i pollensammensætningen op gennem prøveserien, foretages en zonering af prøverne. Zoneringen foretages i programmet CONISS, der ligger som tillægsprogram i Tilia 2, som bruges til plotning af pollendiagrammer. CONISS udfører zonering ved en statigraphical contrained cluster analysis, der inddeler pollenprøverne i gruppe (klynger) baseret på ligheder og forskelle mellem prøverne. Dette giver en række grupper, som hver indeholder de prøver, der indbyrdes minder mest om hinanden og adskiller sig mest fra de øvrige grupper. Zoneringen udføres ved, at grupper stepvis lægges sammen, hvormed antallet af grupper mindskes med én pr. gang. Ved første gennemkøring betragtes hver prøve som en individuel gruppe, med en række variabler (pollentyper og antallet af disse). CONISS kigger på variablerne i alle grupperne og slår de to grupper sammen, der ved sammenlægningen danner den nye gruppe, der har mindst mulig varians. Dog er det kun muligt at lægge to grupper sammen, hvis de ligger stratigrafisk op ad hinanden. Programmet forsætter med at slå grupperne sammen, til der kun er en gruppe (Grimm 1987). For at afgøre hvornår variansen inden for en gruppe er for stor til, at den kan betragtes som en ensartet gruppe, anvendes total sum of squaeres, hvor den maksimale grænse sættes til 0,05. Ved clusteranalysen benyttes kun pollentyper, hvor minimum én prøve overstiger en procentandel på 0,5 % for at undgå, at sjældne pollentyper får indflydelse på dannelsen af zoner. I input filen benyttes talte antal af de medtagne pollentyper, og data transformeres ved square root transformation. Ved plotning af dendrogrammet benyttes skalaen total sum of squares. 2

4 Resultater Analysen samt de identificerede pollen fra det kursoriske gennemsyn gav i alt en terrestrisk pollensum på mellem 424 og 2868 og en identifikationsgrad på % (tabel 1). Pollendiagrammet for den procentvise fordeling af pollentyper ses i figur 2 og bilag 2, det talte antal pollen i bilag 1. Zoneringen resulterede i syv lokale assemblagezoner, der er navngivet Lok-PAZ 1-7, hvor Lok-PAZ 1 er den ældste (se figur 2). Prøve nr. Dybde fra top (cm) Lagbeskrivelse Identificerede terrestrisk pollen Identifikationsgrad i procent Pollenkoncentration (stk/ gram) P1,24 9 Tørvemuld P1,23 14 Tørvemuld P1,22 19 Tørvemuld P1,21 24 Tørvemuld P1,20 29 Tørvemuld P1,19 34 Tørvemuld P1,18 39 Tørvemuld P1,17 44 Tørvemuld P1,16 49 Tørvemuld P1,15 54 Tørv P1,14 59 Tørv P1,13 65 Tørv P1,12 60 Tørv P1,11 74 Tørv P1,10 79 Tørv P1,9 84 Tørv P1,8 89 Tørv P1,7 94 Tørv P1,6 99 Tørv Ikke analyseret* - - P1,5 104 Sumptørv P1,4 107 Sumptørv P1,3 110 Gytje P1,2 114 Gytje P1,1 117 Gytje Tabel 1. Prøvenumre, dybde i søjlen, sedimentbeskrivelse, antal identificerede pollen, identifikationsgrad samt pollenkoncentration for de 23 pollenprøver fra moseprofilet. *Prøve P1,6 er ikke analyseret pga. lav identifikationsgrad i det kursoriske gennemsyn. 3

5 Træer og buske Halvbuske Tørbundsurter og urter med variabel økologi Vådbundsurter El Birk Kornel Hassel Ask Efeu/Vedbend Ene Gran Skovfyr Kirsebær slægten Eg Pil Hyld Lind Elm Kvalkved Hedelyng Lyngfamilien Blåbærtype Røllike type Skærmblomstfamilen Bynke Kurveblomstfamilien Korsblomstfamilien Klokketype/Rapumsel Nillekefamilien Salturtfamilien Cikorietype Hassel eller mosepors Mangeløvtype Revling Vortemælk Mjødurt Snerre Ensian-familien Nellikerod Blåmunke Græsfamilen Potentiltype Ørnebregne Ranunkel Alm. Sypetype Rødknæ Brandbæger Frøstjerne Harekløver Nælde Baldrian Halvgræsser Mosepors Skjaller type Smalbladet dunhammer Bredbladet dunhammer Nøkkerose Sparganium type Uidentificerede Sphagnum Træer og buske Dværgbuske Tørbundsurter og urter med variabel økologi Vådbundsurter Vandplanter Lithology Zone Lok-PAZ 7 Lok-PAZ 6 Lok-PAZ 5 Lok-PAZ 4 Lok-PAZ 3 Lok-PAZ 2 Lok-PAZ Gytje Sumptørv Tørv Tørvemuld CONISS Total sum of squares Træer og buske Halvbuske Tørbundsurter og urter med variabel økologi Vådbundsurter El Birk Kornel Hassel Ask Efeu/Vedbend Ene Gran Skovfyr Kirsebær slægten Eg Pil Hyld Lind Elm Kvalkved Hedelyng Lyngfamilien Blåbærtype Røllike type Skærmblomstfamilen Bynke Kurveblomstfamilien Korsblomstfamilien Klokketype/Rapumsel Nillekefamilien Salturtfamilien Cikorietype Hassel eller mosepors Mangeløvtype Revling Vortemælk Mjødurt Snerre Ensian-familien Nellikerod Blåmunke Græsfamilen Potentiltype Ørnebregne Ranunkel Alm. Sypetype Rødknæ Brandbæger Frøstjerne Harekløver Nælde Baldrian Halvgræsser Mosepors Skjaller type Smalbladet dunhammer Bredbladet dunhammer Nøkkerose Uidentificerede Sparganium type Sphagnum Figur 2: Pollendiagram for SIM 33/2010 Moseprofil Depth Depth 4

6 Lok-PAZ 1 Den nederste zone strækker sig over de nederste 7 cm af sedimentet, som består af gytje. Zonen indeholder tre pollenprøver (P1,1; P1,2 og P1,3). Denne zone har det laveste træpollenindhold i hele den undersøgte sekvens med et gennemsnit på 30 %, dog med en stigning op gennem zonen. De fleste træpollen stammer fra birk (gns. 17,6 %), men der findes også fyr, pil og hassel. Den største delgruppe i denne zone er tørbundsurter og urter med variabel økologi med et gennemsnit på 55 %. Græsfamilien er den langt mest almindelige med et gennemsnit på 46 % af den samlede pollensum, dog falder andelen af græs op gennem zonen. I denne gruppe findes der desuden betydelige mængder af mangeløvstypen og korsblomstfamilien. Vådbundsurter udgør godt 12 %, hvoraf langt det meste er halvgræsser. Der ses en mindre andel pollen fra revling i denne zone. Lok-PAZ 2 Lok-PAZ 2 indeholder to prøver (P1,4 og P1,5) og dækker de 7 cm, som sumptørven udgør i lagserien. Denne zone er karakteristisk ved en stigning i træpollen, og disse udgør ved toppen af zonen 63,6 % af pollensummen. Stigningen skyldes hovedsagelig birk, der stiger til 50,8 %, men der ses også en lille stigning i hassel, mens pil falder efter at have nået et maksimum på knap 6 % i slutningen af forrige zone. I denne zone ses der ligeledes et stort fald i mængden af græspollen til omkring 13 %, mens mangeløvstypen stiger til knap 18 % mod slutningen af zonen. Halvgræsser udgør under 1 % af pollensummen. Lok-PAZ 3 Denne zone udgør de nederste 22 cm af tørveaflejringen og indeholder tre pollenprøver (P1,7; P1,8 og P1,9). Træpollen fortsætter stigningen gennem denne zone og udgør ved toppen 80,5 %. Birkeandelen ligger nogenlunde stabil i denne zone omkring 50 %. Mens stigningen sker for hassel og især fyr mod toppen. Græsfamilien falder yderligere til godt 3 % af pollensummen. Der ses i denne zone en svag tendens til fald i lyskrævende urter. Halvgræsser når et maksimum på knap 15 % i første halvdel af zonen, men falder så igen til ca. 1 % mod slutningen. Mængden af tørvemosspore stiger betydelig i midten af denne zone. Lok-PAZ 4 I denne zone, der indeholder to pollenprøver (P1,10 og P1,11) og spænder over 13 cm af tørveaflejringen, har træpollen nået et stabilt niveau på godt 90 %. Birk ligger på omkring 55 %, mens hassel i denne zone er faldet til ca. 5 %. Fyr stiger i begyndelsen af zonen til omkring 30 %. Mangeløvstypen og græsfamilien er de mest almindelige pollen, der ikke stammer fra træer, men udgør gennemsnitlig kun henholdsvis 3,9 og 2,5 %. 5

7 Lok-PAZ 5 Lok-PAZ 5 dækker over 17 cm af tørven og indeholder tre pollenprøver (P1,12; P1,13 og P1,14). Træpollen ligger stadig med et gennemsnit på godt 90 %, men der sker dog en stor ændring i sammensætningen af træpollen. Birk falder fra begyndelsen af zonen til omkring 25 %, mens fyr stiger til et maksimum midt i zonen til godt 43 %, hvorefter andelen falder lidt igen. Hassel oplever en stigning gennem hele zonen og ender på knap 30 %. Mangeløvstypen og græsfamilien er på nogenlunde samme niveau som i forrige zone. Lok-PAZ 6 Denne zone dækker over 26 cm, først tørv og herefter tørvemuld og indeholder fem prøver (P1,15-19). Birk udgør gennemsnitlig 22 %, mens fyr falder kraftig i starten af zonen og ligger omkring 6 % op gennem resten af zonen. Hassel stiger derimod kraftigt og ligger på et gennemsnit på 66,3 %. I denne zone stiger pil lidt igen til et maksimum på 3 %, og elm begynder også at optræde lidt mod toppen. For øvrige plantetyper er der ikke de store forekomster ud over mangeløvtypen og græsfamilien, der gennemsnitlig udgør henholdsvis 2,1 0g 0,7 %. Lok-PAZ 7 Den øverste af zonerne (Lok-PAZ 7) udgør de 21 øverste cm af tørvemulden og indeholder fem prøver (P1,20-24). Hassel, birk og fyr holder nogenlunde de andele, de nåede i toppen af Lok-PAZ 6, men nu begynder andre træer som el, eg, lind og elm så småt også at optræde i pollendiagrammet. Pollentyper fra de andre delsummer optræder ikke i mængder af betydning i denne zone. Tolkning og diskussion Moseområdet, hvorfra sedimentsøjlen er udtaget, er beregnet til at have været et aflangt område på omkring km 2 (figur 1). Søer og moser af denne størrelse er normalt estimeret til at have et relevant pollenkildeområde (området hvorfra langt de fleste pollen fundet i sedimentet stammer fra) med en radius på ca m omkring søen/mosen (Hellman et al 2009). Da den udgravede boplads ligger inden for dette område, må det forventes, at aktivitet på og omkring bopladsen vil kunne ses i de tidstilsvarende lag i mosen. Sedimentsøjlen dækker over et typisk moseprofil (Lowe & Walker 1997). De nederste 7 cm af sedimentsøjlen består af gytje (den komplette tykkelse kendes ikke). Dette finkornede sediment består af materiale af både klastisk 1 og biogen oprindelse og er afsat på dybere vand. Ud fra dette kan det konkluderes, at området, hvor prøven er taget, har været dækket af vand og derved, at mosen var en sø på aflejringstidspunktet for dette sediment og de pollen, der er fundet i det. Gytjen overlejres af 7 cm med sumptørv, der består af let omdannede sumpplanter, der tåler relativ høj vandstand. Dette sediment blev dannet, da vandstanden var så lav i søen, at visse sumpplanter har kunnet gro på stedet. Efterhånden som sumpplanter og andre sedimenter er blevet aflejret i tykkere og tykkere lag på bunden, er vandstanden faldet, og den efterfølgende tørv i lagserien er afsat af planter, der ikke tåler at stå 1 Klastisk komponent: fragmenter af mineralogen oprindelse, der er små stykker nedbrudte bjergarter, der er transporteret til aflejringsstedet 6

8 i vand.tørvemulden øverst i sedimentsøjlen stammer formodentlig fra en yderligere tilgroning af mose, der så sidenhen er blevet deltvist omsat. Da sedimentsøjlen er udtaget i udkanten af moseområdet, må det forventes, at dette sted er blevet vandfrit tidligere end længere ude i vandhullet, og det er derfor muligt, at der har været åbent vand længere ude i søen, mens tørven er blevet afsat på stedet, hvor søjlen er udtaget. Områdets vegetationsudvikling Ved aflejringen af prøverne i Lok-PAZ 1 har området omkring den daværende sø været et åbent landskab med få træer. De åbne områder har været domineret af en lang række forskellige græsarter, sandsynligvis lyskrævende typer (det er ikke muligt at skelne mellem de forskellige græsarter ved pollenanalyse). At området har været åbent, understøttes af fundet af pollen fra en lang række lyskrævende urter, hvor alm. syretype, rødknæ, korsblomstfamilien og mjødurt er de oftest forekommende af disse samt lidt revling, der også er lyskrævende (Mossberg et al. 1999). En træandel på omkring 1/3 af pollensummen vidner dog om, at der har været nogle få birketræer i landskabet, formodentlig som kratvegetation (Jonassen 1950). Birk er typisk det første træ, der ankommer til et område, der har været træfrit i en periode (pga. istid eller skovrydning) grundet dens gode evner som pionertræ (blomstring i tidlig alder, høj spredningshastighed samt ringe krav til jordbundsforhold (Odgaard 2010)). Et andet typisk pionertræ er fyr, men da andelen af fyrrepollen er ret lavt i prøverne samtidig med, at fyrpollen pga. deres morfologiske udformning med to luftsække (figur 3) kan svæve langt med vinden (Færgi & Iversen 1975), vurderes det, at der ikke har været fyrretræer af betydning i området. Der har i det fugtige område omkring søen sandsynligvis stået en del halvgræsser samt eventuelt få piletræer. Efterhånden som søen blev mere lavvandet, og sumptørven blev afsat (lok- PAZ 2), er birketræerne blevet mere almindelige i området, hassel er samtidig begyndt at indvandre med få individer. Denne øgning i andelen af træer og buske afspejles også i den store stigning af mangeløvstypen, der er en plantegruppe, der gror under skyggefulde forhold (Mossbjerg et al. 1999). At træmængden er steget, ses også i et fald i græspollen i denne periode, dvs. at der er blevet færre lysåbne arealer. Ifølge Jonassen (1950) repræsenterer en træpollenandel på omkring 60 % dog stadig et landskab med en del åbne områder pga. træers store pollenproduktion i forhold til de fleste urter. Figur 3. Fyrrepollen med to luftsække fra prøve P1,7 SIM 33/2010 7

9 I den efterfølgende periode (Lok-PAZ 3) er træerne stille og roligt blevet mere almindelige i landskabet, hvilket fører til et yderligere fald i græsser og andre lyskrævende arter mod slutningen af perioden. Søområdet er på stedet, hvor prøven er taget, nu blevet omdannet til mose, hvor der er afsat tørv. De lysåbne områder har sandsynligvis lignet de områder, der fandtes i forrige periode med græsser og andre lyskrævende urter. Cirka midt i denne zone ses de første rigtige forekomster af spore fra tørvemos. Dette viser, at tørvemos nok er blevet den dominerende plante i denne mose i løbet af perioden. Ud fra udviklingen i andelen af halvgræsser kunne det godt tyde på, at i den første halvdel af lok-paz 3 har halvgræsser været meget almindelige i mosen, men de blev efterhånden trængt væk af tørvemosen. Fra begyndelsen af zone Lok-PAZ 4 og resten af perioden som sedimentsøjlen dækker er området omkring den nu udviklede mose dækket af tæt skov, der bliver tættere gennem perioden. Der er dog ikke tale om én skovtype gennem Lok-PAZ 4 til Lok-PAZ 7 men derimod en meget karakteristisk skovudvikling. I Lok-PAZ 4 er birken stadig det dominerende træ, men fyr er nu også forholdsvis almindelig i landskabet. Ved overgangen til Lok-PAZ 5 ses der et brat fald i antallet af birketræer, og i første halvdel af denne periode er fyr det domminerende træ, men efterhånden bliver det hassel, der domminerer, hvilket fortsætter gennem Lok-PAZ 6 og 7. Hassel udkonkurrerer sandsynligvis birk og fyr, da den ved sin indvandring til området danner en tæt underskov. Dette bevirker, at fyr og birk ikke har mulighed for at spire nye planter, og efterhånden som de gamle birke- og fyrre træer dør, overtager hassel (Iversen 1967). Cirka midt i Lok-PAZ 5 begynder elm at optræde i landskabet, og andelen stiger lidt mod slutningen af de undersøgte perioder. El og eg er fra starten af Lok-PAZ 7 også til stede i landskabet som blomstringsmodne træer. De første lindetræer blomstrer mod slutningen af denne zone. Det ser ud som om, at skoven i området omkring mosen ved slutningen af den undersøgte aflejrede serie er ved at udvikle sig til en højskov med elm, eg, el og lind (såkaldte klimakstræer), mens den lavere hassel går tilbage. Igennem Lok-PAZ 4-7 bliver der med skovens udvikling færre og færre urter i området. Græs og mangeløvstype er det mest almindelige planter fundet i underskove i disse periode. Det løbende fald i mængden af pollen fra mangeløvstyper indikerer, at skoven bliver tættere, da disse planter ikke er i stand til at producere sporer, hvis de står i stærk skygge (Mossberg et al. 1999) Igennem hele pollenserien ses der ikke nogen direkte menneskelig påvirkning af vegetationen i området omkring søen. Der er ikke fundet pollen fra korn eller typiske ukrudtsarter fra marker i de mængder, der normalt forventes for at indikere dyrkning. Der er heller ikke fundet pollen fra lancetvejbred, der normalt er indikator på, at der har været græssende husdyr i et område (Behre 1981). Datering af sedimentsøjlen Da dateringerne af sedimentsøjlen endnu ikke foreligger, er det ikke muligt at give en fast datering af den vegetationsudvikling, som pollendiagrammet viser. Den fundne udvikling,med pionerskov, der indtager et område, først med birk, så efterfulgt af fyr og hassel, der efterfølges af begyndende ankomst af klimaks træer i den beskrevne rækkefølge, er meget typisk for den 8

10 tidlige vegetationsudvikling, der ses i Danmark efter ophøret af Weichsel istidens nedisning (Odgaard 1994, Noe-Nygård et al. 2006). Denne type udvikling kan dog også fremkomme, hvis et område har været ryddet for træer af menneskelig aktivitet og sidenhen forladt (Enevold 2008). Da der ikke er fundet nogle planter i pollenprøverne, der ikke er ankommet til Danmark i perioden før skovens første indvandring, indikerer det, at der her måske er tale om en ældre moseudvikling end forventet i forbindelse med udgravningen dvs. omkring præboreal (svarende til dele af mesolitikum). Dette ville også forklare, hvorfor der ikke er fundet udsmidslag af nogen form i tørveaflejringerne. Muligheden foreligger også, at moseaflejringen stammer fra en periode efter, at et område er blevet forladt efter en skovrydning. Da der i bopladsudgravningen formodentlig er fundet huse fra senneolitikum og ældre bronzealder og med sikkerhed huse fra sen bronzealder og eventuelt førromersk jernalder, tyder det ikke på, på baggrund af sedimentsøjlens længde (120 cm), at moseaflejringen stammer fra disse perioder. Hvis sedimentserien stammede fra en periode efter bosættelserne, ville det forventes, at der var fundet bøg i prøverne, da denne ankom til Danmark omkring 2500 år f.kr. og for alvor spredte sig 1000 år f.kr. (Odgaard 2010). I perioden efter bosættelsen ville det også forventes at finde kornpollen og markukrudt. Dette leder frem til, at mosesekvensen sandsynligvis stammer fra før senneolitikum. Uden 14 C dateringerne er det dog ikke muligt med sikkerhed at fastsætte en alder på aflejringerne. Ud fra den meget store lighed mellem dette pollendiagram og andre fra perioden for skovens første indvandring, vurderes det dog sandsynligt, at sedimentet stammer fra denne periode. Det eneste, der taler imod dette, er, at der er fundet hassel stort set fra begyndelsen af sekvensen, hvilket normalt ikke er tilfældet. Ved sammenligning med andre pollendiagrammer vurderes det, at hvis prøverne stammer fra skovens indvandring, kan sedimentsekvensen dateres til at starte omkring f.kr og dækker op til omkring omkring f.kr. 9

11 Konklusion Den udtagne sedimentsøjle dækker en periode, hvor landskabet i en cirka radius på omkring 1200 m omkring mosen oplevede store forandringer. I begyndelsen af perioden var der tale om et åbent græslandskab med lyskrævende urter begroet af få birketræer. Efterhånden som birketræer bredte sig i området, blev de græsklædte arealer mindre, og skoven blev for alvor dominerende med fyrretræets ankomst og senere hassel. Omkring halvvejs gennem sekvensen bliver der tale om en tæt skov, hvor hassel er stærkt dominerende. Hen mod slutningen af aflejringsserien begynder højere skovtræer som elm, eg, el og lind at optræde i området omkring mosen. Der er ikke fundet nogle tegn på menneskelig påvirkning af vegetationen op gennem pollendiagrammet, men dette kan skyldes, at sedimentserien måske stammer fra den første del af mesolitikum, hvor skoven indvandrer for første gang siden istiden. 10

12 Referencer Beug, H.-J Leitfaden der Pollenbestimmung für Mitteleuropa und angrenzende Gebiete. Verlag Dr. Friedrich Pfeil. München. Birks, H.J.B Past and present vegetation on the Isle of Skye. A palaeecological study. Cambridge Press, London. Pp Birks, H.J.B. & H.H Birks Quaternary Palaeoecology. Edward Arnold. London. Behre, K.-E The interpretation of anthropogenic indicators in pollen diagrams. Pollen et spores 23, pp Fægri, K. & J. Iversen Textbook of Pollen Analysis. Munksgaard. Copenhagen Hellman, S., M-J. Gaillard, M.J. Bunting, & F. Mazier Estimating the Relevant Source Area of Pollen in the past cultural landscapes of southern Sweden - A forward modelling approach. Review of Palaeobotany and Palynology, 153, pp Iversen, J Naturens udvikling siden sidste istid. I: Danmarks natur bind 1 - Landskabets opståen. Politiken, pp Jonassen, H Recent pollen sedimentation and Jutland heath diagram. Thesis (Copenhagen). Reprinted from Dansk Botanisk Arkiv Bind 13. nr. 7. Munksgaard. Copenhagen. Lowe, J. J. & M.J.C Walker Lake, mire and bogs ediments. Chapter 3.9. I: Reconstructing Querternary Environments. Prentice Hall, London, pp Noe-Nygård, N., K.L. Knudsen. & M. Houmark-Nielsen Fra istid til og med jægerstenalder. I: Naturen i Danmark, Geologien, ed. G. Larsen, Gyldendal, København, pp Odgaard, B.V Skovens historien. Kapitel 3, I: Naturen i Danmark Skovene. P.F. Møller, (red.), Gyldendal. København, pp

13 Bilag 1. Pollenantal for SIM 33/2010 Taxon Dansk navn P1,1 P1,2 P1,3 P1,4 P1,5 P1,7 P1,8 P1,9 P1,10 P1,11 P1,12 Alnus El Betula Birk Cornus Kornel 2 4 Corylus avellana Hassel Fraxinus excelsior Ask 1 2 Hedera helix Efeu/Vedbend Juniperus Ene 2 Picea abies Gran 2 1 Pinus sylvestris Skovfyr Prunus Kirsebær slægten 2 Quercus Eg Salix Pil Sambucus Hyld Tilia Lind Ulmus Elm 1 1 Viburnum opulus Kvalkved 1 Træer og buske i alt Calluna vulgaris Hedelyng Ericaceae Lyngfamilien Vaccinium type Blåbærtype Dværgbuske i alt Achillea type Røllike type 2 1 Apiaceae Skærmblomstfamilen Artemisia Bynke 2 Asteraceae Kurveblomstfamilien 1 Brassicaceae Korsblomstfamilien Campanula/Phyteuma Klokketype/Rapumsel 1 Caryophyllaceae Nellikefamilien Chenopodiaceae Salturtfamilien 1 1 Cichorium type Cikorietype Corylus/ Myrica Hassel eller mosepors Dryopteris type Mangeløvtype Empetrum nigrum Revling Euphorbia Vortemælk 1 Filipendula Mjødurt Galium Snerre

14 Taxon Dansk navn P1,1 P1,2 P1,3 P1,4 P1,5 P1,7 P1,8 P1,9 P1,10 P1,11 P1,12 Gentianaceae Ensian-familien 1 Geum Nellikerod 1 Jasione montana type Blåmunke 1 Poaceae Græsfamilen cf. Polygonum aviculare cf. vejpileurt 1 Potentilla type Potentiltype 1 Pteridium Ørnebregne 1 Ranunculus Ranunkel Rumex acetosa type Alm. Sypetype Rumex acetosella Rødknæ Senecio type Brandbæger Thalictrum Frøstjerne Trifolium arvensis Harekløver 1 Urtica Nælde Valeriana Baldrian 2 Tørbund og urter med variabel økologi i alt Carex type Halvgræsser Myrica gale Mosepors 5 2 Rhinanthus type Skjaller type 1 Typha angustifolia Typha latifolia Vådbundsurter i alt Smalbladet dunhammer Bredbladet dunhammer SUM Uden for pollensum Sparganium type 8 Tørvemos Uidentificerede

15 Dansk navn P1,13 P1,14 P1,15 P1,16 P1,17 P1,18 P1,19 P1,20 P1,21 P1,22 P1,23 P1,24 El Birk Kornel Hassel Ask 1 1 Efeu/Vedbend 1 Ene Gran Skovfyr Kirsebær slægten Eg Pil Hyld 2 Lind Elm Kvalkved Træer og buske i alt Hedelyng Lyngfamilien Blåbærtype Dværgbuske i alt Røllike type Skærmblomstfamilen Bynke Kurveblomstfamilien Korsblomstfamilien 1 3 Klokketype/Rapumsel Nellikefamilien Salturtfamilien Cikorietype Hassel eller mosepors Mangeløvtype Revling Vortemælk Mjødurt Snerre 14

16 Dansk navn P1,13 P1,14 P1,15 P1,16 P1,17 P1,18 P1,19 P1,20 P1,21 P1,22 P1,23 P1,24 Ensian-familien Nellikerod Blåmunke Græsfamilen Potentiltype Ørnebregne Ranunkel Alm. Sypetype Rødknæ 1 Brandbæger 2 Frøstjerne Harekløver Nælde Baldrian Tørbund og urter med variabel økologi i alt Halvgræsser Mosepors Skjaller type 1 1 Smalbladet dunhammer Bredbladet dunhammer 1 Vådbundsurter i alt Sum Uden for pollensum Sparganium type Tørvemos Uidentificerede

17 Bilag 2. Pollenprocenter for SIM 33/2010 Taxon Dansk navn P1,1 P1,2 P1,3 P1,4 P1,5 P1,7 P1,8 P1,9 P1,10 P1,11 P1,12 Alnus El 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,5 Betula Birk 14,9 13,9 23,9 33,3 50,8 53,8 44,6 49,6 52,0 60,9 24,7 Cornus Kornel 0,4 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Corylus avellana Hassel 0,0 3,3 0,8 11,3 4,6 4,6 18,7 15,1 4,2 6,1 20,6 Fraxinus excelsior Ask 0,0 0,2 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hedera helix Efeu/Vedbend 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Juniperus Ene 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Picea abies Gran 0,4 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pinus sylvestris Skovfyr 8,4 7,6 6,2 3,3 4,9 11,5 9,5 14,5 35,1 23,5 43,8 Prunus Kirsebær slægten 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Quercus Eg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,2 0,1 0,2 0,0 0,0 Salix Pil 1,2 0,9 5,7 4,5 3,0 1,2 1,5 1,2 1,2 0,5 0,2 Sambucus Hyld 0,0 0,0 1,4 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 Tilia Lind 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ulmus Elm 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 Viburnum opulus Kvalkved 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Træer og buske i alt 25,3 27,3 38,7 52,4 63,6 71,9 74,5 80,5 92,8 91,4 89,9 Calluna vulgaris Hedelyng 0,0 0,4 0,0 0,5 0,3 0,0 0,7 0,2 0,0 0,2 0,6 Ericaceae Lyngfamilien 0,4 0,9 0,0 0,0 0,3 0,2 0,3 0,1 0,0 0,0 0,5 Vaccinium type Blåbærtype 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Dværgbuske i alt 0,4 1,3 0,0 0,5 0,6 0,2 1,0 0,3 0,0 0,2 1,1 Achillea type Røllike type 0,4 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Apiaceae 0,0 0,0 0,3 0,7 0,2 0,0 0,0 0,2 0,2 0,1 0,0 Artemisia Bynke 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Asteraceae Brassicaceae Skærmblomstfamilen Kurveblomstfamilien Korsblomstfamilien Campanula/Phyteuma Klokketype/Rapumsel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,2 0,2 4,8 1,7 0,8 0,7 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Caryophyllaceae Nellikefamilien 0,4 0,2 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Chenopodiaceae Salturtfamilien 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 Cichorium type Cikorietype 0,0 1,5 0,2 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 Corylus/ Myrica Hassel eller mosepors 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,1 0,0 0,2 0,1 Dryopteris type Mangeløvtype 3,0 3,7 1,4 12,0 17,8 1,8 6,8 13,4 4,2 3,5 7,4 Empetrum nigrum Revling 1,4 0,6 1,2 0,0 0,0 0,2 0,2 0,2 0,1 0,0 0,5 Euphorbia Vortemælk 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 16

18 Taxon Dansk navn P1,1 P1,2 P1,3 P1,4 P1,5 P1,7 P1,8 P1,9 P1,10 P1,11 P1,12 Filipendula Mjødurt 0,2 0,6 1,1 2,6 1,4 0,0 0,2 0,2 0,1 0,0 0,4 Galium Snerre 0,4 0,2 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 Gentianaceae Ensian-familien 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Geum Nellikerod 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Jasione montana type Blåmunke 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Poaceae Græsfamilen 49,9 48,5 39,4 28,1 13,1 9,9 12,0 3,4 1,9 3,1 0,5 cf. Polygonum aviculare cf. vejpileurt 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Potentilla type Potentiltype 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pteridium Ørnebregne 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ranunculus Ranunkel 0,4 0,7 0,2 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Rumex acetosa type Alm. Sypetype 0,4 1,5 0,6 0,0 0,3 0,0 0,5 0,2 0,0 0,0 0,0 Rumex acetosella Rødknæ 0,2 0,9 0,2 0,0 0,5 0,0 1,2 0,0 0,0 0,0 0,0 Senecio type Brandbæger 0,0 0,2 0,0 0,2 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Thalictrum Frøstjerne 0,0 0,0 0,6 0,0 0,3 0,2 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 Trifolium arvensis Harekløver 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Urtica Nælde 0,5 0,0 0,0 0,7 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 Valeriana Baldrian 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tørbund og urter med variabel økologi i alt 58,2 59,3 51,1 46,2 35,6 13,0 21,0 18,0 6,6 7,4 8,8 Carex type Halvgræsser 16,0 12,1 8,9 0,9 0,2 14,9 3,5 1,1 0,6 0,4 0,0 Myrica gale Mosepors 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,2 Rhinanthus type Skjaller type 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Typha angustifolia Typha latifolia Smalbladet dunhammer Bredbladet dunhammer 0,0 0,0 1,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Vådbundsurter i alt 16,2 12,1 10,2 0,9 0,2 14,9 3,5 1,1 0,6 1,0 0,2 SUM 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Uden for pollensum Sparganium type 0,0 1,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sphagnum 0,0 0,2 0,0 0,9 0,3 0,0 20,7 6,1 106,9 13,4 6,1 Uidentificerede 5,6 5,2 5,3 63,4 8,2 12,4 9,3 5,0 6,6 9,2 13,2 17

19 Dansk navn P1,13 P1,14 P1,15 P1,16 P1,17 P1,18 P1,19 P1,20 P1,21 P1,22 P1,23 P1,24 El 0,4 0,4 0,0 0,1 0,1 0,1 0,0 0,1 1,0 1,2 3,4 3,1 Birk 27,5 26,0 25,8 8,8 31,1 21,7 22,6 23,8 24,4 16,9 20,5 29,2 Kornel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hassel 29,5 26,3 62,3 77,7 59,5 66,2 65,6 68,0 68,1 73,3 65,6 57,2 Ask 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Efeu/Vedbend 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ene 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Gran 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Skovfyr 32,8 38,9 7,9 5,5 3,7 8,0 4,1 4,3 2,1 3,2 3,6 1,8 Kirsebær slægten 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Eg 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 0,1 0,2 0,2 1,1 2,3 Pil 0,6 0,5 0,7 1,1 2,1 0,4 3,0 0,0 0,2 0,1 0,0 0,1 Hyld 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Lind 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,4 Elm 0,2 0,1 0,0 0,0 0,2 0,6 1,6 2,1 2,7 3,1 3,4 2,6 Kvalkved 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Træer og buske i alt 91,1 92,1 96,9 93,4 97,0 97,4 97,0 98,5 98,7 98,2 97,7 96,8 Hedelyng 0,7 0,2 0,3 0,1 0,1 0,2 0,1 0,3 0,2 0,1 0,2 0,2 Lyngfamilien 0,2 0,0 0,0 0,2 0,0 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 0,1 0,0 Blåbærtype 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Dværgbuske i alt 0,9 0,2 0,3 0,3 0,1 0,3 0,1 0,4 0,2 0,1 0,3 0,2 Røllike type 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Skærmblomstfamilen 0,3 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bynke 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kurveblomstfamilien 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Korsblomstfamilien 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Klokketype/Rapumsel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nellikefamilien 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Salturtfamilien 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Cikorietype 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hassel eller mosepors 0,0 1,8 0,5 0,0 0,3 0,3 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Mangeløvtype 3,7 2,5 1,4 5,0 1,6 0,7 1,8 0,6 0,7 1,6 1,3 2,6 Revling 2,3 0,4 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 Vortemælk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 18

20 Dansk navn P1,13 P1,14 P1,16 P1,17 P1,18 P1,19 P1,20 P1,21 P1,22 P1,23 P1,24 Mjødurt 0,0 0,2 0,0 0,2 0,1 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Snerre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ensian-familien 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nellikerod 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Blåmunke 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Græsfamilen 1,2 1,4 0,6 0,9 0,8 0,6 0,8 0,3 0,2 0,0 0,2 0,4 cf. Vejpileurt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Potentiltype 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ørnebregne 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ranunkel 0,3 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Alm. Sypetype 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Rødknæ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Brandbæger 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Frøstjerne 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Harekløver 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nælde 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Baldrian 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tørbund og urter med variabel økologi i alt 7,8 6,8 2,5 6,2 2,9 2,1 2,8 1,0 1,0 1,6 1,9 3,0 Halvgræsser 0,2 0,8 0,3 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 Mosepors 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Skjaller type 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Smalbladet dunhammer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bredbladet dunhammer 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Vådbundsurter i alt 0,2 0,9 0,3 0,2 0,1 0,2 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 SUM 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Uden for pollensum Sparganium type 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sphagnum 8,6 34,6 3,4 0,4 0,6 23,0 0,4 2,3 1,0 0,6 3,2 0,2 Uidentificerede 15,2 8,4 4,7 6,8 2,6 9,6 5,7 4,1 3,6 4,4 5,9 4,8 19

21 Rapporterne fra Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum, fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt zooarkæologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard Museums hjemmeside. Eftertryk med kildeangivelse tilladt.