SBM 1277, Flensted Krat IV etape 2 (FHM 4296/1401)

Transkript

1 SBM 1277, Flensted Krat IV etape 2 (FHM 4296/1401) Kort & Matrikelstyrelsen (G ) Pollenanalyse af fem sedimentprøver fra moseprofil Malene Kjærsgaard Sørensen AFDELING FOR KONSERVERING OG NATURVIDENSKAB Nr

2 SBM 1277, Flensted Krat IV etape 2 (FHM 4296/1401) Pollenanalyse af fem sedimentprøver fra moseprofil Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Indledning og datagrundlag I forbindelse med udgravningen af lokaliteten Flensted Krat IV etape 2, SBM 1277, blev der udtaget en profilskinne fra et moseprofil. Der blev efterfølgende udtaget fem pollenprøver fra profilskinnen af palynolog Renée Enevold på Afdelingen for Konservering og Naturvidenskab Moesgaard Museum. Prøverne blev herefter sendt til præparation på NNU hos laborant Helle Holbek. Det kursoriske gennemsyn i foråret 2014 viste, at fire af prøverne var egnede til en dybdegående analyse. Den femte prøve ( ) lå under kravene, der normal anbefales til analyse, men det blev vurderet, at en analyse kunne foretages, såfremt der blev afsat ekstra tid. Der blev efterfølgende bestilt analyse af alle fem prøver, og der blev afsat tre ekstra timer til analyse af prøve Den udtagne sedimentskinne stammer fra et moseområde på ca. 600 m 2 i den sydlige del af udgravningsfeltet. Moseprofilet blev under udgravningen inddelt i tre horisonter (Hansen 2013), hvor horisont 3 indeholder linser af andet materiale. På stedet, hvor profilskinnen er udtaget, er disse linser så markante, at de udskilles som selvstændige lag (lag 7 og 8). Lagbeskrivelser og placering af prøver ses i tabel 1 og figur 1. Det ses i tabel 1, at de fem udtagne pollenprøver stammer fra de fem forskellige bekrevne lag. Målet med analysen af disse fem prøver er at give et billede af vegetationsudviklingen på stedet op gennem tiden, hvor lagene er afsat. 1

3 Lag Sedimentbeskrivelse* Tykkelse af lag Lag 1 Lag 2 Lag 3 Lag 7 Lag 3 Lag 8 Lag 3 Undergrund Leret muld. Mørkebrun til gråsort, humøst omsat organisk materiale. Let elastisk. Indeholder rødder, små plantedele og keramikskår fra jernalder. Humøst ler. Mellembrunt til lyst gråbrunt omsat organisk materiale. Meget elastisk. Små planterester (stængler m.m.) Glidende overgang mod lag 3. Leret muld. Mørkebrunt til gråsort humøst omsat organisk materiale. En del rødder, træ og stængler. Leret muld. Gråt til gråsort humøst, omsat organisk materiale. Adskiller sig fra lag 3 i farve. Leret muld. Mørkebrunt til gråsort humøst omsat organisk materiale. En del rødder, træ og stængler. Leret muld. Gråsort til sort groft smuldrende af plantedele. Findes andre steder i profilet som linse, men her et udskilt lag. Leret muld. Mørkebrunt til gråsort humøst omsat organisk materiale. En del rødder, træ og stængler. Gråt til blågråt sandet ler. Strækker sig nogle steder op i profilet som tunger. Prøve nr. Dybde for prøve fra top 25,5 cm cm 21,7 cm cm 4,3 cm cm 13,0 cm cm 7,4 cm 7,0 cm cm 3,7 cm 17,5 cm (min.) Tabel 1: Sedimentbeskrivelse, prøve nummer og dybde for SBM 1277 * Sedimentbeskrivelser fra Hansen 2013 Lag 1 Lag 2 Lag 3 Lag 7 Lag 8/3 Figur 1: Sedimentsøjles placering i profilet samt placering af pollenprøver (røde prikker) 2

4 Metode Pollenidentifikation Identifikationen af pollen og spore blev foretaget med bestemmelsesnøglen i Fagri & Iversen (1975), beskrivelser og billedmateriale i Beug (2004) samt sammenligning med referencesamlingen på Afdelingen for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum. Alle pollen blev identificeret ned til lavest mulig taxa, dvs. familie, slægt, type (grupper af slægter eller arter) eller art, og navngivet i henhold til Birks (1973). Inddeling i delsummer På baggrund af de fundne planters økologiske parametre er der dannet følgende delsummer: træer og buske, dværgbuske, tørbundsurter og urter med blandet økologi, vådbundsurter samt vandplanter. For hver af disse delsummer blev den procentvise andel som delsummen udgjorde af den terrestriske pollensum udregnet. Vandplanter, uidentificerede pollen og tørvemos regnes ikke med i den terrestriske pollensum. Zonering For at gøre det mere tydeligt, hvor der sker betydelige ændringer i pollensammensætningen op gennem prøveserien, foretages en zonering af prøverne. Zoneringen foretages i programmet CONISS, der ligger som tillægsprogram i Tilia 2, som bruges til plotning af pollendiagrammer. CONISS udfører zonering ved en statigraphical contrained cluster analysis, der inddeler pollenprøverne i gruppe (klynger) baseret på ligheder og forskelle mellem prøverne. Dette giver en række grupper, som hver indeholder de prøver, der indbyrdes minder mest om hinanden og adskiller sig mest fra de øvrige grupper. Zoneringen udføres ved, at grupper stepvis lægges sammen, hvormed antallet af grupper mindskes med én pr. gang. Ved første gennemkøring betragtes hver prøve som en individuel gruppe, med en række variabler (pollentyper og antallet af disse). CONISS kigger på variablerne i alle grupperne og slår de to grupper sammen, der ved sammenlægningen danner den nye gruppe, der har mindst mulig varians. Dog er det kun muligt at lægge to grupper sammen, hvis de ligger stratigrafisk op ad hinanden. Programmet fortsætter med at slå grupperne sammen, til der kun er en gruppe (Grimm 1987). For at afgøre hvornår variansen inden for en gruppe er for stor til, at den kan betragtes som en ensartet gruppe, anvendes total sum of squaeres, hvor den maksimale grænse sættes til 0,05. Ved clusteranalysen benyttes kun pollentyper, hvor minimum én prøve overstiger en procentandel på 0,5 % for at undgå, at sjældne pollentyper får indflydelse på dannelsen af zoner. I input filen benyttes talte antal af de medtagne pollentyper, og data transformeres ved square root transformation. Ved plotning af dendrogrammet benyttes skalaen total sum of squares. 3

5 Resultater Resultatet af pollenanalysen ses i figur 2 samt bilag 1 (antal og procentvis fordeling af pollentyper i SBM 1277). I figur 2 ses fordelingen af de økologiske delsummer i sektionen med farvede søjler, mens de enkelte pollentyper ses herefter. Zoneringen af pollenprøverne resulterede i to pollenzoner, hvor den ældste af disse zoner Lok-PAZ 1 indeholder de fire nederste prøver (lag 8/3, lag 7, lag 3 og lag 2). Den yngste pollenzone, Lok-PAZ 2 indeholder kun prøven fra lag 1. Lok-PAZ 1: (lag8/3, lag 7, lag 3 og lag 2) I prøverne i denne zone blev der identificeret følgende antal terrestriske pollen: lag8/3: 244 stk, lag 7: 141 stk, lag 3: 205 stk og lag 2: 198 stk. Pollen fra træer og buske udgør i denne zone mellem 75 % og 54 %, hovedsagelig bestående af birk og hassel, mens fyr bliver mere almindelig op gennem zonen (fra 1,2 til 9,1 %). Indholdet af birkepollen varierer lidt op gennem zonen, men overordnet set ses en tendens til et mindre fald, mens hassel udgør sin laveste andel midt i zonen. Der findes i alle prøverne i denne zone også en lille andel af pil. Inden for gruppen tørbundsurter og urter med variabel økologi er pollen af græstypen langt de mest almindelige, med en tendens til stigning op gennem lagfølgen (17-30 %). Ud over græspollen findes der også små mængder af bynke, skærmblomstfamilien og ranunkel type. Af vådbundsurter findes der især pollen fra halvgræstypen (mellem 1,2 og 4,5 %). Dværgbuske udgør i de to midterst placerede prøver (lag 3 og lag 7) godt 2 %, hovedsagelig bestående af revling og lyngfamilien. De uidentificerede pollen udgør mellem 11 % og 13 % for de tre nederste prøver, mens de i prøven fra lag 2 svarer de til 30 % af den terrestriske pollensum. Lok-PAZ 2: (lag 1) Der blev i denne prøve identificeret 612 pollen og sporer. 61,6 % hørte til gruppen træer og buske, pollentyperne i denne gruppe viste en noget større diversitet end i de øvrige prøver. Hassel udgjorde her 22,9 %, fyr 16,7 % eg 7,7 %, lind 6,4 % og birk 5,1 %. I gruppen med tørbundsurter og urter med variabel økologi udgør mangeløvtype 35,8 % af gruppens i alt 37,9 %. Græs udgør 1,8 %. Vådbundsurter og dværgbuske er stort set ikke til stede i prøven. Uidentificerede pollenkorn udgør i denne prøve, hvad der svarer til 5,2 %. Figur 2: Græspollen i SBM 1277 lag 7 4

6 Total sum of squares Figur 2: Pollendiagram for SBM 1277 Flensted Krat IV etape Træer g buske Dværgbuske Tørbundsurter og urter med variabel økologi Vådbundsurter Løn familien El Birk Hassel Fyr Kirsebær slægten Eg Pil Hyld Lind Elm Hedelyng Lyngfamilien Revling Røllike type Skærmblomstfamilien Bynke Nellikefamilien Hønsetarm Salturtfamilien Tidseltype Nelliketype Mangeløvtype Dueurt Mjødurt Snerre Nellikerod Blåmunke Græsfamilen Ranunkel Alm. Syretype Rødknæ Frøstjerne Nælde Halvgræsser Kattehale Pindsvineknoptype Krans-Tusindblad (vandplante) Tørvemos Uidentificerede Lithology Træer og buske Dværgbuske Tørbundsurter og urter med variabel økologi Vådbundsurter Zone CONISS Lok-PAZ 2 Lok-PAZ 1 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 Lag 1 Lag 2 Lag 3 Lag 7 Lag 8 Undergrund Depth 5

7 Tolkning og diskussion Det må forventes, at lagene i pollensøjlen ligger i aflejringsrækkefølge, så de nederst udtagne prøver er de ældste. Det er uvist, om lagserien er komplet, men der er umiddelbart ingen tegn på hiatus. Ud fra et billede af moseprofilet (Hansen 2013) ses det, at nogle linser fra det underliggende lag har bevæget sig op gennem de overliggende lag og derved har skabt en vis forstyrrelse. Ud fra billedet af stedet, hvor søjlen er udtaget (figur 1), ser lagene dog ud til at ligge vandrette, hvilket må tolkes som, at disse ikke er blevet forstyrret, og derved er prøven fra lag 8/3 den ældste. Dette betyder, at prøven udtaget i lag 3 ( ) aldersmæssigt er placeret i midten af de undersøgte prøver. Hvis der blev lavet en pollenanalyse på en prøve udtaget i lag 3 under lag 8, vil denne sandsynligvis have en anden pollensammensætning end den taget øverst oppe i lag 3. Ved brug af pollenanalyse til rekonstruktion af fortidens vegetation er det vigtigt at gøre sig klart, hvor stort et område de pollen, der findes i sedimentet, må forventes at stamme fra. Pollen fundet i større søer og moser afspejler normalt et mere regionalt område. Da der her er tale om et relativt lille mosehul, må det forventes, at de fleste pollen, der er fundet ved denne undersøgelse, repræsenterer et forholdsvis lokalt område omkring mosen, dog må især nogle af træpollene stamme fra fjernereliggende egne, såkaldte baggrundspollen (Birks & Birks 1980). Lok-PAZ 1 Den tilstedeværende træbevoksning har i denne periode været domineret af birk og hassel, samt en smule fyr og pil. Disse træer er såkaldte pionertræer, der normalt er de første til at etablere sig i et træfrit landskab. Deres fortræffelige evne til at indtage sådan et landskab er en kombination af høj spredningshastighed (langt pr. år), ung første blomstringsalder (og herved pollenproduktion) samt ringe krav til jordbundsforholdene (Odgaard 2010). Denne indvandring af træer ses typisk ved to scenarier i tiden efter den sidste istid Weichsel og hvis et område har været ryddet af menneskelig aktivitet og herefter forladt (Noe-Nygård et al 2006, Enevold 2008). Udviklingen i Lok-PAZ 1 viser, at træmængden overordnet set falder op gennem zonen. Dette indikerer, at der i dette tilfælde er tale om et område, der oplever pionerskov på grund af en tidligere menneskelig aktivitet i landskabet. Hvis tørveaflejringerne havde været fra perioden, hvor skoven indvandrede for første gang efter Weichsel, ville der normalt ses en stigning i træpollen op gennem diagrammet. At skoven ikke breder sig må skyldes, at noget har forhindret denne øgede tilvækst. Umiddelbart kan denne mangel på spredning have to årsager, enten har jordbundsforholdene ikke være tilstrækkelige, eller også er skovvæksten blevet forstyrret af menneskelig aktivitet. Da området er dækket af moræneaflejringer (næringsrige jorder), og samtidig med at disse træer ikke har store jordbundskrav, virker dette ikke sandsynlig. Det eneste, der jordbundsmæssigt kunne have forhindret træernes tilvækst, var en meget fugtig jordbund, men så ville det forventes, at de mere vandtolerante træer som el og pil ville udgøre større andele af pollenspektret. Dette sandsynliggør, at det er en form for menneskelig forstyrrelse, der har forhindret, at skoven har bredt sig. Da der dog hverken er fundet kornpollen, større mængder af ukrudtstyper, der normalt findes i marker, eller lancetvejbred, tyder det på, at der ikke har været korndyrkning 6

8 eller intensiv græsning af dyr i området (Behre 1981), så en eventuel menneskelig forstyrrelse må have været af en anden art. På baggrund af pollensammensætningen i denne periode har landskabet omkring prøvetagningsstedet på aflejringstidspunktet været forholdsvis åbent, med lyskrævende arter som bynke, revling, røllike type og store mængder græs (Mossberg et al. 1999). Der har sandsynligvis været en mindre kratbevoksning (Jonassen 1950) med birk og hassel og måske pil på den våde jord ved moseområdet. Lok-PAZ 2 Ved aflejringen af laget som prøven, der ligger i Lok-PAZ 2, er udtaget fra, har landskabet omkring moseområdet været markant anderledes end ved aflejringen af de foregående lag. Andelen af pollen fra træer og buske er nogenlunde den samme, men fordelingen inden for pollentyperne er meget anderledes. Antallet af birketræer er sandsynligvis faldet, fordi de øvrige træer i området er blevet så store, at de har skygget for den mindre birk. Den blomstrende træbevoksning har hovedsagelig bestået af hassel og fyr, men der begynder også at være nogle eg, lind, elm og el i området. Disse træer har sandsynligvis været i området en periode før dette, men da de alle er træer, der først blomstrer i en alder mellem år (Odgaard 2010), er det først nu, de bliver synlige i pollenspectra. Der er i denne prøve stort se kun fundet sporer af mangeløvtype ud over pollen fra træer og buske. At mangeløvtypen udgør godt 1/3 af en pollensum er meget usædvanligt og tyder på, at der har stået en plante af denne type lige på stedet, hvor prøven er taget. Da mangeløvtyper gror under skyggefulde forhold, viser dette også, at der må have været betydelig træbevoksning på stedet, dog ikke fuldstændig tæt, da den ellers ikke ville producere sporer (Mossberg et al. 1999). Da der ikke findes nogle åbenbundsurter af betydning, tyder dette faktisk på, at der har været en højskov under etablering på stedet på dette tidspunkt. Konklusion Resultatet af pollenanalysen af de fem pollenprøver fra SBM 1277, Flensted Krat IV etape 2, tyder på, at vegetationen i lokalområdet i tiden for aflejringen af det udtagne sediment har gennemgået en udvikling fra at være et åbent område med kratbevoksning af pionertypen (birk og hassel dominerende). At der ikke er udviklet egentlig skov i den første periode skyldes formodenlig en forstyrrelse af træbevoksningen. Ved aflejringen af det øverste lag (med keramikfund dateret til jernalderen) er skoven formodentlig blevet tættere, og træer af klimakstypen er blevet mere almindelige. I denne periode har der formodentlig groet en plante af mangeløvtype lige på stedet, hvor prøven er taget. Der er igennem perioden hvor lagene er aflejret, ikke fundet nogle direkte beviser for menneskelig aktivitet i området som kornpollen og pollen fra markukrudt. 7

9 Referancer Beug, H.-J Leitfaden der Pollenbestimmung für Mitteleuropa und angrenzende Gebiete. Verlag Dr. Friedrich Pfeil. München. Birks, H.J.B Past and present vegetation on the Isle of Skye. A palaeecological study. Cambridge Press, London. Pp Birks, H.J.B. & H.H. Birks Quaternary Palaeoecology. Edward Arnold. London Behre, K.-E The interpretation of anthropogenic indicators in pollen diagrams. Pollen et spores 23, pp Odgaard, B.V Skovens historie. I: Naturen i Danmark Skovene. Kap 3. Gyldendal. København, pp Grimm, E.C CONISS: a FORTRAN 77 program for statigraphically constrained cluster analysis by the method of incremental sum of squares. Computers & Geosciences 13, pp Enevold, R HHM 4502, Lindegård Mose (FHM 4296/98) Pollenanalyse af sedimentprøver fra Lindegård Mose. Rapport, Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum. Fægri, K. & J. Iversen Textbook of Pollen Analysis. Munksgaard. Copenhagen Hansen, E.K SBM1277 Flensted Krat IV etape II- Kulturhistorisk rapport for udgravning i Flensted Krat. Skanderborg Museum. Mossbjerg, B., L. Stenbjerg, og S. Erikson Den store nordiske Flora. Gads Forlag. København Jonassen, H Recent pollen sedimentation and Jutland heath diagram. Thesis (Copenhagen). Reprinted from Dansk Botanisk Arkiv Bind 13. nr. 7. Munksgaard. Copenhagen. Noe-Nygård, N., K.L. Knudsen. & M. Houmark-Nielsen Fra istid til og med jægerstenalder. I: Naturen i Danmark, Geologien, ed. G. Larsen, Gyldendal, København, pp

10 Bilag 1: Antal og procentvis fordeling af pollentyper i SBM 1277 Taxon Dansk navn Lag 1 Lag 2 Lag 3 Lag 7 Lag 8/3 Lag 1 % Acer Lønfamilien 1 1 0,0 0,0 0,5 0,7 0,0 Alnus El ,6 0,5 0,5 0,0 0,0 Betula Birk ,1 22,2 41,0 27,0 45,1 Corylus avellana Hassel ,9 24,7 11,2 19,1 27,0 Pinus Fyr ,7 9,1 5,9 6,4 1,2 Prunus Kirsebærslægten 2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 Quercus Eg ,7 0,0 0,0 0,0 0,4 Salix Pil ,0 1,0 3,4 0,7 0,4 Sambucus Hyld 1 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 Tilia Lind 39 6,4 0,0 0,0 0,0 0,0 Ulmus Elm 8 1,3 0,0 0,0 0,0 0,0 Træer og buske ,6 57,6 62,9 53,9 75,0 lag 2 % Lag 3 % Lag 7 % Lag 8/3 % Calluna vulgaris Hedelyng 2 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 Ericaceae Lyngfamilien ,0 0,5 0,5 0,7 0,8 Empetrum nigrum Revling 4 2 0,0 0,0 2,0 1,4 0,0 Dværgbuske ,3 0,5 2,4 2,1 0,8 Achillea type Rølliketype ,0 0,0 0,5 0,7 0,4 Apiaceae Skærmblomstfamilien 2 2 0,0 0,0 1,0 1,4 0,0 Artemisia Bynke ,0 2,5 1,0 1,4 2,9 Caryophyllaceae Nellikefamilien 1 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 Cerastium type Hønsetarm 1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 Chenopodiaceae Salturtfamilien 4 0,0 2,0 0,0 0,0 0,0 Cirsium type Tidseltype 1 1 0,0 0,0 0,5 0,0 0,4 Dianthus type Nelliketype 2 0,0 0,0 1,0 0,0 0,0 Dryopteris type Mangeløvtype ,8 1,0 2,0 0,7 0,4 Epilobium Dueurt 2 0,0 0,0 0,0 1,4 0,0 Filipendula Mjødurt 1 2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,8 Galium Snerre 1 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 Geum Nellikerod 1 0,0 0,0 0,0 0,7 0,0 Jasione montana type Blåmunketype 1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 Poaceae Græsfamilen ,8 29,3 24,4 30,5 17,2 Ranunculus acris type Ranunkeltype 3 2 0,0 1,5 0,0 1,4 0,0 Rumex acetosa type Alm. Suretype 1 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 Rumex acetosella Rødknæ 1 0,0 0,0 0,0 0,7 0,0 Thalictrum Frøstjerne 2 0,0 1,0 0,0 0,0 0,0 Urtica Nælde 2 0,0 0,0 0,0 1,4 0,0 Tørbundsurter og urter med variabel økologi ,9 37,4 31,2 40,4 23,0 Carex type Halvgræsser ,0 4,5 2,4 3,5 1,2 Lythrum Kattehale 1 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 Sparganium type Pindsvineknoptype 1 1 0,2 0,0 0,5 0,0 0,0 Vådbundsurter ,2 4,5 3,4 3,5 1,2 I alt terrestriske pollen Myriophyllum verticillatum Krans-Tusindblad 2 5 0,0 1,0 0,0 3,5 0,0 Vandplanter 2 5 0,0 1,0 0,0 3,5 0,0 Sphagnum Tørvemos ,0 0,0 1,5 0,7 0,4 Uidentificerede ,2 15,2 6,3 7,8 4,9 9

11 Rapporterne fra Moesgårds Naturvidenskabelige Afdeling fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arklæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en natudvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblant kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt arkæozoologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer af dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard Museums hjemmeside Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 10