SBM 1297, Skovby Nygård, etape III, del IV (FHM 4296/2263)

Transkript

1 SBM 1297, Skovby Nygård, etape III, del IV (FHM 4296/2263) Pollenanalyse af 5 prøver fra en brønd ved en jernalderbebyggelse Renée Enevold, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 25, 18 1

2 SBM 1297, Skovby Nygård, etape III, del IV (FHM 4296/2263) Pollenanalyse af 5 prøver fra en brønd ved en jernalderbebyggelse Renée Enevold, ph.d. Indledning og datagrundlag Ved jernalderbebyggelsen SBM 1297, Skovby Nygård, etape III, del IV blev der udtaget pollenprøver fra en brønd tæt på et langhus. Brønd A7535 ligger i den vestlige del af området, lige nord for det yderstliggende langhus. Se figur 1 for placeringen af brønden. Brønden indeholdt en kasseret kværnstensligger, en kasseret slibesten, en del kasseret og heriblandt også ornamenteret keramik. Prøverne blev udtaget fra seks forskellige lag. Se billede 1 for pollenprøvernes placering i brøndlagene. Efter en forudgående vurdering af seks prøvers pollenkoncentration og bevaringsgrad blev fem valgt til videre pollenanalyse. Figur 1. Plantegning over lokaliteten SBM 1297, Skovby Nygård. Brøndens placering er markeret med en rød prik. 2

3 Billede 1. Profilbillede af brønd A7535. Pollenprøvernes placering i brøndens opfyldningslag er markeret med hvide manilamærke. Metode Pollenidentifikation Identifikationen af pollen blev foretaget med bestemmelsesnøglen i Fagri & Iversen (1975), beskrivelser og billedmateriale i Beug (04) samt sammenligning med referencesamlingen på Afdelingen for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum. Alle pollen blev identificeret ned til lavest mulig taxa, dvs. familie, slægt, type (grupper af slægter eller arter) eller art, og navngivet i henhold til Birks (1973). Kornpollen blev identificeret på baggrund af vægstruktur samt størrelse og form af pollenkornets forskellige elementer (Andersen 1979). Inddeling i delsummer På baggrund af de fundne planters økologiske parametre er der dannet følgende delsummer: træer og buske, dværgbuske, tørbundsurter og urter med blandet økologi, kultiverede og vådbundsurter. Zonering For at gøre det mere tydeligt, hvor der sker betydelige ændringer i pollensammensætningen op gennem prøveserien, foretages en zonering af prøverne. Zoneringen foretages i programmet CONISS, der ligger som tillægsprogram i Tilia 2, som bruges til plotning af pollendiagrammer. CONISS udfører zonering ved en statigraphical contrained cluster analysis, der inddeler pollenprøverne i gruppe (klynger) baseret på ligheder og forskelle mellem prøverne. Dette giver en række grupper, som hver indeholder de prøver, der indbyrdes minder mest om hinanden og adskiller sig mest fra de øvrige grupper. Zoneringen 3

4 udføres ved, at grupper stepvis lægges sammen, hvormed antallet af grupper mindskes med én pr. gang. Ved første gennemkøring betragtes hver prøve som en individuel gruppe med en række variabler (pollentyper og antallet af disse). CONISS kigger på variablerne i alle grupperne og slår de to grupper sammen, der ved sammenlægningen danner den nye gruppe, der har mindst mulig varians. Dog er det kun muligt at lægge to grupper sammen, hvis de ligger stratigrafisk op ad hinanden. Programmet fortsætter med at slå grupperne sammen, til der kun er en gruppe (Grimm 1987). For at afgøre, hvornår variansen indenfor en gruppe er for stor til, at den kan betragtes som en ensartet gruppe, anvendes total sum of squaeres, hvor den maksimale grænse sættes til 0,05. Ved clusteranalysen benyttes kun pollentyper, hvor minimum én prøve overstiger en procentandel på 0,5 % for at undgå, at sjældne pollentyper får indflydelse på dannelsen af zoner. I input filen benyttes talte antal af de medtagne pollentyper, og data transformeres ved square root transformation. Ved plotning af dendrogrammet benyttes skalaen total sum of squares. Resultater Tabel 1. Den procentvise pollensammensætning i de fem prøver fra brønd A7535 samt inddeling i delsummerne: træet og buske; dværgbuske; tørbundsurter og urter med variabel økologi, kultiverede sorter samt vådbundsurter. Taxon Dansk navn lag 6 lag 2 lag 3 lag 4 lag 5 top Alnus El 24,8 11,9 2,9 10,1 12,0 Betula Birk 2,9 3,1 1,1 4,7 3,0 Corylus avellana Hassel 37,8 8,2 5,8 28,6 26,2 Pinus sylvestris Skovfyr 0,6 5,1 0,9 0,9 0,3 Quercus Eg 1,3 1,4 2,7 9,1 13,9 Salix Pil 0,0 0,7 0,0 0,0 0,0 Tilia Lind 7,9 0,3 0,7 13,2 6,8 Træer og buske 75,2 30,6 14,1 66,7 62,1 Calluna vulgaris Hedelyng 1,9 2,4 3,4 2,8 3,5 Ericaceae Lyngfamilien 0,6 0,0 0,9 0,3 0,8 Dværgbuske 2,5 2,4 4,3 3,1 4,4 Achillea type Røllike type 0,3 0,0 0,0 0,0 0,3 Alchemilla group Løvefod gruppe 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 Anemone Anemone nemorosa 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Apiaceae Skærmblomstfamilien 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 Artemisia Bynke 0,3 0,3 0,0 0,0 0,3 Brassicaceae Korsblomstfamilien 0,0 0,0 0,2 0,3 0,0 Caryophyllaceae Nellikefamilien 0,0 0,3 0,4 0,9 0,3 Chenopodiaceae Salturtfamilien 0,3 0,3 0,0 0,3 0,0 Cichorium type Mælkebøtte type 1,9 18,4 4,0 2,5 2,7 Dryopteris type Mangeløvtype 4,8 1,4 2,9 5,7 12,0 4

5 Filipendula Mjødurt 0,0 0,7 0,0 0,0 0,5 Galium Snerre 0,3 0,0 0,0 0,0 0,3 Plantago Lancetvejbred lanceolata 0,0 2,0 3,8 0,0 0,8 Poaceae Græsfamilen 14,3 26,9 50,0 15,1 11,7 Polypodium Engelssød 0,0 0,0 0,2 0,3 0,8 Ranunculus Ranunkel 0,0 0,0 0,7 1,6 0,8 Rosaceae Rosenfamilien 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 Rumex acetosa Alm. Syretype type 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 Silene type Limurttype 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 Tørbundsurter og med variabel økologi 22,2 50,7 63,5 27,0 30,5 Cannabis/humulus Hamp/humle type type 0,0 0,0 0,9 0,6 0,0 Hordeum type Bygtype 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 Secale cereale Rug 0,0 0,0 0,2 0,0 0,5 Spergula arvensis Spergel 0,0 0,0 0,9 0,3 0,0 Triticum/Avena Havre eller hvede type 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 Hordeum type Bygtype eller rug eller Secale cereale 0,0 0,7 2,0 0,0 0,5 Cerealia indet. Korn uidentificeret 0,0 0,3 4,3 0,0 0,3 Kultiverede 0,0 1,0 8,7 0,9 1,4 Carex type Startype 0,0 14,3 4,7 0,9 0,8 SUM

6 1 lag 2 lag 3 lag 4 lag 5 lag 6 top 7 Figur 2 Pollenprocentdiagram fordelt på prøver fra brønd A7535 med økologiske grupper foroven og resultatet af clusteranalysen vist som dendrogram til højre. Træer og buske Dværgbuske Tørbundsurter og urter med variabel økologi Kultiverede Vådbundsurter Birk Hassel Skovfyr Eg Pil Lind Hedelyng Lyngfamilien Røllike type Løvefod gruppe Anemone Skærmblomstfamilien Bynke Korsblomstfamilien Nellikefamilien Salturtfamilien Mælkebøtte type Mangeløvtype Mjødurt Snerre Lancetvejbred Græsfamilen Engelssød Ranunkel Rosenfamilien Alm. Syretype Limurttype Hamp/humle type Bygtype Rug Spergel Havre eller hvede Bygtype eller rug Korn indet. Startype CONISS ,2 0,4 0,6 0,8 Total sum of squares El Brønd A7535 6

7 Tolkning og diskussion Det ses af dendrogrammet til højre for pollenprocentdiagrammet figur 2 samt af den procentvise sammensætning i tabel 1, at de to ældste prøver (lag 5 og lag 6 top) er relativt ens. Clusteranalysen adskiller ikke de to prøver, hvilket betyder, at de statistisk set er ens. Derfor vil de blive tolket samlet. Der er i lagene, hvorfra de to prøver stammer, fundet keramik og store sten, og der må derfor tages forbehold for en forstyrrelse af sedimentet, og billedet, som pollenanalysen tegner, vil være meget generelt. De to prøver viser en pollensammensætning, der indikerer, at området omkring brønden har været bevokset med kratskov af hassel, el, eg og lind. Eg og lind foretrækker de vel-drænede jorde, mens el og hassel godt kan trives på mere fugtige jorde. En relativ høj andel pollen af mangeløv typen (bregner) i prøverne understøtter indikationen af kratskov. Disse bregner trives i skygge under de halvstore træer. Der ses dog en smule pollen fra kultiverede sorter, og det må derfor formodes, at mere åbne områder har være dyrket et sted i nærheden, eller at korn er blevet bearbejdet i nærheden af brønden. Prøven fra lag 4 viser til gengæld en meget høj andel af pollen fra græsser samtidig med en relativt høj andel af pollen fra lancetvejbred og kultiverede sorter. Lancetvejbred er en af de urter, der kan klare det højeste græsningstryk, og en forøgelse af pollen fra disse urter frem for andre urter indikerer, at der har været et område med et højt græsningstryk i nærheden. De kultiverede urter, der her ses pollen fra, er en blanding af rug (se billede 2), byg, havre og/ eller hvede samt spergel og humle eller hamp. Disse kan have været dyrket i nærheden eller have været bearbejdet nær brønden. Der er i dette lag også fundet keramik og en kværnstensligger, og derfor kan en mulig kilde til de fundne pollen fra kultiverede urter også være disse genstande. Denne tolkningsmulighed kan ikke udelukkes, men heller ikke eftervises af disse prøver. Prøven fra lag 3 adskiller sig fra lag 4 ved at indeholde langt færre pollen fra kultiverede urter, en lidt højere andel af pollen fra træer og buske samt en høj andel af Cikorium typen og færre græsser. En høj andel af Cikorium typen (også kaldet mælkebøttetypen) kan indikere, at områder har fået lov til at stå brak (Behre 1981). Der ses en højere andel af pollen fra træer og buske, hvilket indikerer, at en blandet kratskov sandsynligvis har fået lov til at brede sig i området igen. Den yngste analyserede prøve, fra lag 2, indeholdt en meget høj andel af pollen fra træer og buske. Til gengæld indeholdt prøven også den laveste andel af pollen fra urter, hvilket indikerer, at området har været groet til med skovdække. Der var især en høj andel af pollen fra hassel. Ved en styning og udtynding af grene vil hasselen blomstre mere og derved producere flere pollen. Dette træ kunne evt. bevidst have været stynet for at kunne skove mere til brændsel eller lige stave (Iversen 1967). 7

8 Billede 2. Pollen af rug eller bygtypen fra lag 4 i brønd A7535. Referencer og relateret litteratur Andersen, S.T Identification of wild grass and cereal pollen. Danmarks geologiske undersøgelser. Årbog 1978, pp København. Beug, H.-J. 04. Leitfaden der Pollenbestimmung für Mitteleuropa und angrenzende Gebiete. Verlag Dr. Friedrich Pfeil. München. Birks, H.J.B Past and present vegetation on the Isle of Skye. A palaeoecological study. Cambridge Press, London. Pp Birks, H.J.B. & H.H Birks Quaternary Palaeoecology. Edward Arnold. London. Behre, K.-E The interpretation of anthropogenic indicators in pollen diagrams. Pollen et spores 23, pp Fægri, K. & J. Iversen Textbook of Pollen Analysis. Munksgaard. Copenhagen. Hellman, S., M-J. Gaillard, M.J. Bunting, & F. Mazier. 09. Estimating the Relevant Source Area of Pollen in the past cultural landscapes of southern Sweden - A forward modelling approach. Review of Palaeobotany and Palynology, 153, pp Iversen, J Naturens udvikling siden sidste istid. I: Danmarks natur bind 1 - Landskabets opståen. Politiken, pp Jørgensen, H., F. Rune, T.H. Bredsdorff & S. Weitemeyer 05. Træer og buske i Danmark. Gyldendal. København. Odgaard, B.V. 10. Skovens historien. Kapitel 3, I: Naturen i Danmark Skovene. P.F. Møller (red.), Gyldendal. København, pp

9 9