Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Retspsykiatrisk Afdeling R Risskov Psykiatri og Social Region Midtjylland

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Psykiatri og Social Region Midtjylland Psykiatri og Social i Region Midtjylland har hen ved 5500 ansatte og en fælles ledelse med adresse i Viborg. Psykiatrien i Region Midtjylland omfatter både behandlingspsykiatri og socialpsykiatri. Se organisationsdiagram: Behandlingspsykiatri Behandlingspsykiatrien dækker den hospitaliserede indsats for børn, unge og voksne med psykiatriske problemstillinger herunder Retspsykiatrisk Afdeling. Behandlingspsykiatrien stiller diagnoser, behandler og forebygger psykiske og udviklingsmæssige forstyrrelser og sygdomme. Ligeledes behandles børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. Socialpsykiatri Socialpsykiatri dækker den sociale indsats, som ydes for at støtte børn, unge og voksne med en sindslidelse, der har behov for længerevarende ophold på grund af betydelig og varigt nedsat psykisk og social funktionsevne. Aarhus Universitetshospital, Risskov Aarhus Universitetshospital, Risskov tilbyder specialiseret psykiatrisk behandling til voksne over 18 år (R3 modtager patienter fra 15 år). Du kan læse mere om afdelingerne i linket: På hospitalet findes der forskellige specialiserede sengeafdelinger, der yder behandling inden for almen psykiatri og retspsykiatri. Hospitalet tilbyder dagsbehandling på en række specialklinikker, centre og ambulatorier. Retspsykiatrisk Afdeling Retspsykiatrisk Afdeling i Risskov er i samarbejde med Retspsykiatrisk Afdeling i Viborg en regionsdækkende specialafdeling. Retspsykiatrisk Afdeling har landsdækkende funktion vedrørende mentalobservationer og specialfunktion vedrørende behandling af sædelighedskriminelle. Afdeling R's afdelingsledelse består af en oversygeplejerske og ledende overlæge. Der er fire sengeafsnit R1, R2, R3 og R4 med egen ledelse, som består af en overlæge og en 2/9

3 afdelingssygeplejerske. Der er tilknyttet medarbejdere pr. afsnit. Sengeafsnittene har en souschef og gruppeleder. I Retspsykiatrisk ambulatorium består ledelsen af en overlæge og en ledende psykolog samt ca. 40 medarbejdere. Sygeplejen i Afdeling R er baseret på miljøterapeutiske, kognitive og psykodynamiske principper, hvor kontaktpersonrelationen er en vigtig del af behandlingen. Indsatsen i forhold til de enkelte patienter varetages af tværfaglige teams, som i fællesskab er ansvarlige for behandlingen. Særligt for sengeafsnittene er, at hver patient tildeles et team på 2-4 kontaktpersoner. Formålet med kontaktpersonordningen er at skabe en alliance og relation til patienten, samt at have overblik over patientens samlede situation. Kontaktpersoner tilbyder regelmæssigt patienten samvær og varetager planlagte samtaler og foretager diverse aktiviteter sammen med patienten. Kontaktpersoner deltager i teammøder og behandlingskonferencer og udarbejder handleplaner i EPJ, ugeskema, mestringsplaner, START og vurderer GAF. Kontaktpersoner formidler viden om patienten til samarbejdspartnere og har ansvar for kontakt både internt og eksternt. R1 Afsnit R1 er et akut retspsykiatrisk udrednings- og diagnosticeringsafsnit. Afsnittet er normeret til 16 patienter med 8 pladser fordelt på 2 etager. Afsnittet modtager patienter fra arresten, surrogatvaretægtsfængslede patienter til mentalundersøgelse under indlæggelse og retspsykiatriske patienter fra andre afdelinger til intensiv observation, udredning, pleje og behandling. Der er tale om indlæggelser af forskellig varighed. Hvorvidt patienterne diagnosticeres med psykiatriske lidelser varierer. Afsnittet er indrettet med dagligstuer med TV og diverse brætspil. Der er spisestuer, hvor alle patienter indtager deres måltider. Der er spillerum med playstation samt personale- og konferencerum. Der er et vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Der er et aktivitetsrum, hvor der er mulighed for træning med diverse redskaber som fx løbebånd, romaskine, crosstrainer og TRX. I træningsrummet er der også adgang til bordtennis. Der er adgang til en lukkede have. I denne er der en lille dam med fisk og skildpadder. Der er også mulighed for at dyrke grøntsager i drivhuset. Som en del af projekt nedbringelse at tvang er afsnittet indrettet med 2 stillerum, hvor patienterne har mulighed for at lytte til beroligende musik. R2 og R4 Afsnit R2 og R4 har hver 16 pladser fordelt med 8 pladser på 2 etager til patienter med dom til anbringelse eller dom til behandling. Patienterne har overvejende behov for længerevarende indlæggelse, oftest flere år, med henblik på behandling, rehabilitering og udskrivelse til en passende bolig. Det vil typisk være en socialpsykiatrisk døgninstitution. Afsnittene har dagligstuer med TV, spisestuer, personale- og konferencerum. Der er vaskerum med vaskemaskine og tørretumler. Der er mulighed for at spille billard, bordfodbold, dyrke sport i form af spinning, romaskine og kondicykel etc. Der er adgang til stereoanlæg, playstation, dvdafspiller og computer. Der er mulighed for at komme ud i lukket have, som er indrettet med multibane, bordtennisbord mm. Hvis patienten har dom til anbringelse, kan patienten ikke udskrives, men skal forblive indlagt på Aarhus Universitetshospital, Risskov, så længe de har anbringelsesdom. Anbringelsesdommen kan kun ændres af retten. Lægen vurderer, om patienten kan have udgang med personale eller 3/9

4 maksimum 3 timers udgang alene. Udgang derudover skal altid forelægges Statsadvokaten. Det gælder også ved overnatninger, hvor der er personaleledsagelse. Hvis patienten har dom til behandling, kan patienten udskrives, hvis lægen skønner, at deres psykiske tilstand tillader det. Det er lægen, der træffer bestemmelse med hensyn til udgang og lignende. R3 R3 har 18 sengepladser til patienter med bopælsadresse i Grønland. Det grønlandske hjemmestyre har rådighed over sengepladserne. Afsnittet modtager mentalobservander, frivilligt indlagte, surrogat-varetægtsfængslede, A-dømte, B-dømte og forvaringsdømte patienter. Indlæggelsestiden varierer fra uger til år. Der arbejdes med udredning, behandling og rehabilitering. R-ambulatoriet R-amb har specialerne; Sædelighedskriminelle, mentalobservander og behandlingsdømte, og alle 3 specialer er på regionsniveau. Der er forskellige faggrupper ansat i ambulatoriet herunder læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere og sekretærer. I forhold til patienter med en behandlingsdom, så dækker ambulatoriet geografisk 10 kommuner her i Østjylland, og har tilknyttet ca. 140 patienter med en behandlingsdom. Patienter bliver henvist fra både sengeafdelingerne i afdeling R, ambulatorierne/sengeafdelingerne fra almenpsykiatriske afdelinger samt lokalpsykiatrien, og målgruppen er de patienter, som er meget komplekse, har begået personfarlig kriminalitet, er svært psykisk syge og/eller har et misbrug. Patienterne bor enten i egen bolig (med eller uden bostøtte) eller på institution. Hver patient har en behandlingsansvarlig overlæge samt primærbehandler tilknyttet. Primærbehandler kan være fra forskellige faggrupper. Primærbehandleren har den primære kontakt med både patienten, pårørende og samarbejdspartnere, og de fleste af patienterne besøges i hjemmet af primærbehandler. Omdrejningspunktet for behandlingen er individuelle psykiatriplaner og koordinationsplaner. For yderligere information om de forskellige retspsykiatriske afsnit se linket: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Næsten alle psykiatriske sygdomslidelser kan ses hos patienterne i Afdeling R. De fleste har en skizofrenidiagnose, som oftest er kombineret med en personlighedsforstyrrelse. Patienternes psykiatriske diagnose er kombineret med kriminalitet og ofte også med misbrug (dobbeltdiagnose). Ligeledes har flere patienter somatiske lidelser herunder livsstilssygdomme som f.eks. diabetes og KOL. Alderen for de indlagte patienter varierer fra ca. 18 til 66 år (R3 modtager patienter fra 15 år). R1 modtager som udgangspunkt patienter til akut indlæggelse. Enkelte forløb er planlagte. Indlæggelserne i afsnittene R2, R3 og R4 er planlagte og sker i henhold til patientens dom. 4/9

5 Patienterne har således ikke selv mulighed for at bestemme, om de vil opholde sig i afsnittet og indgå i behandlingen. R3 har også frivillige indlæggelser og patienterne har således her større indflydelse på behandlingsforløbet. Retspsykiatrisk ambulatorium har patienter med behandlingsdom, der ses ved hjemmebesøg eller samtaler i ambulatoriet. Patienterne kan ikke fravælge samtaler med behandlerne, og samtidig skal de følge den individuelle behandlings- eller koordinationsplan. De psykiatriske patienters sygdomsforløb er af meget kompleks karakter, da de psykiatriske lidelser ofte medfører ændringer af patienternes evne til at indgå i sociale relationer, varetage personlig hygiejne, varetage egen økonomi, strukturere en dagligdag m.m. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger direkte eller indirekte knyttet til patienternes lidelser/sygdomme: Håndtering af psykotiske symptomer (eks. hallucinationer) Observation, udredning, testning og diagnosticering i forhold til både psykiatriske og somatiske problemstillinger (Somatisk måned i oktober) Krise og angstproblematik (usikkerhed, ensomhed, forsvarsmekanismer m.m.) Mestring af hverdagen (fx døgnrytme og aktivitetsniveau) Misbrugsproblematik (forebyggelse og behandling) Behandling med psykofarmaka (effekt og bivirkninger) Grænsesætning, konflikter og tvang Etiske og moralske dilemmaer Varetagelse af fysiologiske behov (fx ADL-træning og mobilitet) Sundhedsfremmende og forebyggende aspekter fx i forhold til KRAM-faktorer Juridiske problemstillinger (retslige aspekter, psykiatriloven m.m.) Skrøbelig eller intet socialt netværk Kultur og migration Indlæggelse, overflytning, udslusning eller udskrivelse Sygeplejen i afdelingen handler om at prioritere, koordinere, og delegere sygepleje blandt andet i forhold til ovenstående problemstillinger i såvel planlagte som ikke planlagte situationer. Metoder i klinisk praksis Metoder der anvendes i sygeplejen: Sygeplejeprocessen med dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygeplejehandlinger og evaluering Terapeutiske metoder, som ligger i de miljøterapeutiske principper, herunder Global Assesment of Functioning (GAF) og Jeg-styrkende-sygepleje Kontaktperson-, læge-, psykolog- og stuegangssamtaler Sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Relationsbehandling. Kontakt, regelmæssighed og kontinuitet fra sygeplejersken, som en forudsætning for, at der kan opbygges en alliance til patienten Didaktisk metode i forhold til vurdering af patientens læringsbehov, forudsætninger/forforståelse og motivation, samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning/formidling 5/9

6 Kliniske retningslinjer, e-dok og sundhedssamtaler Riskovurdering herunder Brøset Violence Cheklist (BVC) i hver vagt, Short-Term Assesment of Risk and Treatability (START) hver 3. mdr. og Historical Clinical Risk Management-20 (HCR- 20) årligt Skærmning med samtykke af patienter på 3 forskellige niveauer (sengeafsnit) Observationsrapporter (R1 og R3) Medicinadministration, kvalitetssikring i forhold til rettidig reaktion på prøvesvar og egenkontrol i forbindelse hermed Misbrugsscreening Behandlings-, koordinations-, handlings- mestrings- og ugeplaner. Tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde Personalegruppen består af plejere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, læger, pædagoger, socialrådgivere, psykologer og specialpsykologer, lægesekretærer og serviceassistenter. På R3 findes desuden sundhedsmedarbejdere og en tolk. Der er tilknyttet social- og sundhedsassistentelever, lægesekretærelever, ergoterapeut-, socialrådgiver-, medicin-, pædagog-, psykolog- og sygeplejestuderende samt H-læger. Der er således et bredt tværprofessionelt samarbejde i de enkelte afsnit samt på tværs af R-afsnittene. Der er tværgående samarbejdsrelationer med klinisk biokemisk afdeling, diætist, skolelærer, kommuner, bistandsværger/patientrådgivere, patientklagenævnet, institutioner, politi, kriminalforsorg, advokater, domstole, pårørende m.fl. På R3 er samarbejdsrelationerne anderledes på grund af den lange afstand til Grønland. Klinisk lederskab og beslutningstagning I afdelingen er der planlagt en række mødefora, hvor der inddrages forskellige refleksionsmetoder, der samlet bidrager til udvikling i den kliniske praksis. De studerende skal deltage aktivt i disse mødefora og derigennem deltage i refleksionen. Dette gælder: Daglig sparring Overlap ved hvert vagtskifte (i sengeafsnit) Morgenkonference med ledelsen for afdeling R og repræsentanter fra hvert afsnit Teammøder, (supervision), START-møder og behandlingskonferencer ugentligt Tværfaglige kliniske konferencer månedligt Fælles undervisning for alle i R månedligt Kvalitetsudvikling og forskning Der findes en række relevante studietilbud og muligheder, som de studerende kan anvende: Psykiatrisk Forskningsbibliotek, AU Library Psykiatriens Forskningsdag, én dag årlig (november) Forskningsaktiviteter i Aarhus Universitetshospital, Risskov Kliniske Forskningsmøder. Forskningsmøderne er et initiativ på Aarhus Universitetshospital i Risskov, der har til formål at styrke den kliniske psykiatriske forskning. En af måderne at gøre dette på er at fremme udvekslingen af viden om interessante problemstillinger, metodologiske 6/9

7 spørgsmål og forskningsresultater. Sigtet er at skabe sammenhæng mellem klinik og forskning og give gensidig inspiration i Region Midt. Møderne holdes 8 gange årligt, og tilmelding er ikke nødvendigt. Målgruppen for møderne er læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, studerende og andre der er interesserede i forskning. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Projekt Nedbringelse af tvang. Folketinget har besluttet, at andelen af personer som tvangsfikseres på de psykiatriske afdelinger skal være halveret i 2020, og den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien skal samtidigt reduceres. Læs mere på Implementering af Safewards. Læs mere på Arbejde med yderligere implementering af patientinddragelse tilpasset den enkelte patient. Det kan være inddragelse i teammøder, START så den enkelte patient føler ejerskab for sin behandling. Kompetenceudvikling indenfor alle faggrupper Interventioner i forhold til sundhedsfremmende og forebyggende aspekter, såsom sundhedssamtaler og ernæringsscreening. Afdeling R arbejder målrettet med ernæringsscreening, ernæringsplaner og sundhedssamtaler. Projektet Forbedre patient-sikkerhed handler om at forebygge, at der sker fejl og skader (utilsigtede hændelser, UTH), når patienter behandles eller på anden måde er i kontakt med sundhedsvæsenet.( I R2 arbejdes der kontinuerligt med henblik på at forebygge utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering, forveksling, fejlkommunikation, kontinuitetsbrud m.m. Det sker blandt andet gennem anvendelse af rating scales. Kvalitetssikring En kvalitetsnøgleperson på hvert afsnit deltager i en udviklingsgruppe, som løbende laver audits. På denne måde sikres det, at de enkelte afsnit og Afdeling R lever op til de kvalitetskrav, årshjul og partnerskabsaftaler, som regeringen, sundhedsstyrelsen, regionen, Psykiatri og Socialledelsen og ledelsen fra Afdeling R stiller. Teknologiske løsninger Elektroniske Patientjournal (EPJ) anvendes til dokumentation af patientforløb I fremtiden implementeres Klinisk logistik og Klinisk logistik anywhere, som er et overblik over patientforløb mm. (R3 har indført systemet) 7/9

8 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Midtvejsevaluering med klinisk vejleder Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet samt i studieunit Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. 8/9

9 At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver og afdelingens øvrige opgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder tager ansvar for egen læring. 9/9