Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgspulje 2017

Transkript

1 Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgspulje 2017 Jf. lovbekendtgørelse nr af 3. oktober 2016 (Lov om byfornyelse og udvikling af byer) Styrelsen skal have modtaget ansøgningsmaterialet senest: onsdag den 1. november 2017 kl Det udfyldte ansøgningsskema sendes underskrevet i PDF-format til: boligpulje@tbst.dk Skriv Ansøgning til byfornyelsens forsøgspulje 2017 i emnefeltet. Læs venligst vejledningen bagest i ansøgningsskemaet, inden skemaet udfyldes. Medsend venligst ikke bilag. Eventuelle medsendte bilag vil ikke indgå i vurdering af ansøgningen. Projektbeskrivelse 1. Oplysninger om ansøger Navn: Plan & Udvikling CVR/SE/CPR-nummer: Firma/institution: Hjørring Kommune Adresse: Springvandspladsen 5 Postnr.: 9800 By: Hjørring Telefon: plan.udvikling@hjoerring.dk Planlægnings- og 2. Kontaktoplysninger Kontaktperson/projektleder navn: Helle Lyngbak Telefon: helle.lyngbak@hjoerring.dk 3. Projektets titel Titel: Landsbyfornyelse netværk og nye kompetencer 4. Projektets tema Landsbypartnerskaber formelle samarbejder om landsbyudvikling 5. Ansøgt tilskud Beløb i alt ekskl. moms: 2,450 mio. kr. 1

2 6. Problemstilling / udfordring Ikke alle byer er som Vestervig! Ikke alle landsbyborgere er som morsingboerne! Det er nu 11 år siden, at en gruppe borgere i Vestervig dannede Vestervig Byfornyelse ApS og opkøbte selskabets første nedrivningsejendom, og det er 12 år siden, at BEDRE BOLIGER PÅ MORS A/S så dagens lys. Hvad er der så sket siden? Har borgernes egne byfornyelsesmodeller spredt sig ud over landet i en sand oprydningslyst i landdistriktet? Nej! Faktisk har de to lokale byfornyelsesselskaber kun meget få sidestykker. Det er jo ikke fordi, der ikke er et behov eller ønske om at gøre ens landsby mere attraktiv og levende. Tværtimod. Men vores oplevelse er, at der mangler viden! Der mangler den viden og erfaring, som en pensioneret revisor, en tidligere bankmand eller måske ligefrem en kommunal medarbejder har, og desværre har de færreste landsbyer netop de ressourcer boende i byen. Og derfor er udfordringen: hvordan får man - når man intet kender til byfornyelse og kommunen melder desværre, ingen penge - sat gang i forskønnelsen af sin landsby? 7. Projektets idé Vi vil skabe og afprøve en model for udvikling, samarbejde og videndeling i en byfornyelsesindsatsgruppe. Gruppen skal senere danne afsæt for flere lokale organiseringer i et dynamisk netværk. På den måde får vi ikke blot engageret lokale borgere, der arbejder med lokale problemer, men også borgere, der engageret arbejder på tværs af sognegrænser og bystørrelser. I forsøgsperioden inviteres personer, som bredt repræsenterer borgerne i landdistriktet og i de fire mindste områdebyer, til at danne selve Indsatsgruppen. Gruppen sammensættes af kompetencer og interesser, der gør det muligt at opnå konkrete resultater og ikke mindst den dynamik, der gør arbejdet sjovt. Omkring denne gruppe dannes en tænketank af ressource-personer fra hele landsbyfornyelsesområdet. Alle, såvel indsatsgruppe som tænketankmedlemmer, mødes tre gange om året til et laboratorium, hvor der med diskussioner, oplæg, netværkscafé o.lign. deles erfaringer, viden og idéer til fremtiden. For at give gruppen praktisk viden og erfaring tager det nære arbejde i Indsatsgruppen udgangspunkt i to til fire fysiske cases i kommunens små og mindre byer. Disse cases skal repræsentere de hyppigste indsatser i landsbyerne, som f.eks. nedrivninger, renovering, opkøb samt indretning af byrum efter nedrivninger. For at sikre størst mulig lokal engagement er det Indsatsgruppen i samarbejde med tænketanken, der udpeger de cases, der skal arbejdes med. Hjørring Kommune har siden sidst i 2016 gennemført en proces, der ultimo oktober skal slutte med en ny, byrådsvedtaget Landdistriktsstrategi. I strategien står bl.a.: Hjørring Kommune vil fortsat arbejde med landsbyforskønnelse. Både på eget initiativ og sammen med borgerne vil vi opsøge muligheder for at nedrive eller istandsætte skæmmende bygninger. Vi vil endvidere undersøge muligheden for at oprette en indsatsgruppe. Her kan særligt interesserede borgere fra landdistriktet og de fire mindste områdebyer (Sindal, Vrå, Tårs og Løkken) sammen med kommunen afprøve nye metoder og nye samarbejdsformer i forhold til istandsættelse, nedrivning og anvendelse af byggetomter efter nedrivning. (s.8 øverst, Samling & Sammenhold, Landdistriktsstrategi for Hjørring Kommune 2017) Med andre ord: byfornyelseslovens forsøgspulje rammer lige ned i kommunens og ikke mindst landdistriktets vision for en nær fremtid. 2

3 8. Formål Formålet med forsøgsprojektet er at etablere en gruppe af interesserede borgere og ildsjæle, der frivilligt vil arbejde med landsbyfornyelse. Denne gruppe, som vi kalder Indsatsgruppen, skal i forsøgsperioden gives viden, kompetencer og inspiration fra en tænketank, så de kan rykke ud til landsbyer og hjælpe med at sætte lokale byfornyelsesinitiativer i værk. På det lidt længere sigte skal gruppen også videregive deres egen viden og erfaring til nye, lokale organiseringer, så der opstår netværk på kryds og tværs af landdistriktets små og større byer, og hvor f.eks. borgere, foreninger, entreprenører og andet erhverv sidder med. Forsøgsprojektet skal dermed give et kvalificeret bud på nye organiseringer og partnerskaber og på, hvordan man sammen kan løfte opgaven med at tilpasse og forskønne større og mindre landsbyer. I projektet indgår også konkrete byfornyelsesresultater i to til fire cases. 9. Målgruppeidentifikation Projektets målgruppe, og dermed dem, der får direkte gavn af projektet, er først og fremmest borgere i kommunens mindste områdebyer, landsbyer og landdistrikt. Og her tænkes borgere bredt - det være sig ildsjæle, lokale entreprenører og foreningsmedlemmer for blot at nævne nogle. Det er borgerne, der bor og ejer huse og ejendomme i de mindre byer i landdistriktet, og det er borgerne, der med indsatsen løfter kvaliteten af huse og byer, og dermed også får højnet såvel den mentale værdi af at bo i de mindre bysamfund, som den fysiske værdi af ejendommene. 10. Resultater Det væsentligste resultat af projektet er, at der er etableret en lokalt forankret byfornyelsesindsatsgruppe, der interesserer sig for og agerer i forhold til landsbyforskønnelse på tværs af lokalsamfund i Hjørring Kommune. I projektperioden indgår indsatsgruppen i en tænketank, hvor erfaringsudveksling, videndeling og idéudvikling er med til at give gruppen et fundament for det fremtidige arbejde. Herudover er der i to-fire case-byer i kommunen gennemført konkrete, fysiske projekter i et nyt samarbejde mellem indsatsgruppen, Hjørring Kommune, borgere og andre aktører i de berørte byer. 3

4 11. Produkt Som opfølgning på forsøgsprojektet produceres en håndholdt youtube-video, der beskriver proces og resultat. Videoen skal inspirere andre lokalområder og kommuner, der ønsker at afprøve nye metoder og organiseringer for tilpasning og forskønnelse af landsbyer. Desuden afholdes en konference for alle, der har interesse i landsbyforskønnelse, for eksempel borgere, foreninger, lokalt forankrede virksomheder, vidensinstitutioner, fonde og kommuner fra hele landet. På konferencen fortælles bl.a. om resultater og erfaringerne fra projektet, set fra de forskellige deltageres synsvinkler. Desuden stiller kommune og indsatsgruppe sig til rådighed for oplæg, inspirationsmøder o.lign. 12. Aktiviteter og specificeret budget Etablering af indsatsgruppe og tænketank Annoncering Mødeforplejning Oplægsholdere mv. Materialer Møder i Tænketank og Indsatsgruppe, 6-8 møder Honorar Oplægsholdere Forplejning Materialer Ekskursioner Afslutningskonference Youtube-film Case-indsatser (2 til 4 case-byer, minimum 6 eksempler i alt) Nedrivninger Istandsættelse Indretning af byggetomter Evt. opkøb Evaluering Status ved opstart Interviews Analyse Afrapportering kr kr kr kr kr kr. I alt kr. 4

5 13. Projektets tidsplan Fase A Indsatsgruppe og Tænketank Etablering organisering Vidensdeling/kompetenceudvikling Prioritering af kriterier for udvælgelse af cases Opbygning af (lokale) netværk Fase B Udpegning af case-byer Fase C Prioritering og planlægning af case-indsatser Fase D Gennemførelse af case-indsatser Nedrivninger Istandsættelse Indretning af byggetomter Evt. opkøb Startdato Slutdato Er projektet en forlængelse (ny fase) af et tidligere projekt? Ja. x Nej. Projektet er ikke en direkte forlængelse af et tidligere projekt, men ligger i umiddelbar forlængelse af kommunens generelle indsats omkring Landsbyforskønnelse, deltagelse i Skrumpelev og af forsøgsprojektet Løkkensvej - Lev godt, lad det gro. 14. Mål for resultatopfyldelse/succeskriterier Målet er, at projektet har skabt rammer, der inspirerer til og giver mulighed for, at der lokalt nu og i fremtiden opstår landsbyfornyelsesprojekter i flere af kommunens landsbyer og små områdebyer, også der, hvor de nødvendige faglige kompetencer ikke nødvendigvis er til stede, at der er skabt bæredygtige lokale netværk, at der er gennemført mindst seks konkrete landsbyfornyelsesindsatser i 2 til 4 case-byer, og ikke mindst, at der er opfundet en ny samarbejdsform mellem borgere, virksomheder, foreninger og kommune, der gør det lettere og sjovere for lokale ildsjæle at komme i gang med byfornyelsesindsatser. 15. Resultatmåling/evaluering Projektet evalueres af rådgivningsfirmaet Se til Siden, der løbende følger forsøget. Der fokuseres på netværk, metode og nye organiseringer, lokalt og på tværs af geografi og kompetencer. Evaluator er sociolog og har blik for nye samarbejder og værdien af relationer i lokal udvikling. Evalueringsforløbet tilrettelægges endeligt ved projektstart. 5

6 16. Forankringsstrategi Projektet ER forankring. I forsøgsprojektet Landsbyfornyelse netværk og nye kompetencer udvikles og afprøves en model, hvor særligt engagerede og interesserede borgere og virksomheder sammen med kommunen indgår i en indsatsgruppe, der kan mønstre de nødvendige kompetencer i forhold til lokalt forankrede landsbyforskønnelsesindsatser. Indsatsgruppen er tænkt som en varig (men dynamisk) enhed, der i mange år fremover kan bidrage i forbindelse med lokale initiativer vedrørende landsbyforskønnelse. Gruppen sammensættes og indsatsen startes i projektperioden, hvor en tænketank støtter op om indsatsgruppen, er med til at udvikle dens arbejdsmetode, komme med faglige input, inspirere og videregive erfaringer fra egen indsats. 17. Kommunikationsstrategi Beskriv de tre vigtigste budskaber i projektet: Engagementet findes; der skal viden til! Landsbyer hjælper landsbyer Netværk og nye partnerskaber forskønner lokalområder Beskriv målgruppe(r) for formidlingen og/eller projektets resultat: Kommuner og ildsjæle over hele landet Relevante virksomheder og organisationer Realkredit, banker og fonde Forskningsinstitutioner Beskriv hvilke midler og medier, der forventes taget i anvendelse, når budskaberne i projektet og dets resultater skal kommunikeres: Afslutningskonference Sociale medier TV / Aviser Oplæg om projektet og dets resultater 18. Projektets samspil med andre initiativer Projektet rammer lige ned i Hjørring Kommunes nye Landdistriktsstrategi. Hjørring Kommune har fra andre projekter og organiseringer (f.eks. Landsbyforum, Løkkensvej-projektet, Samling & Sammenhold) en stolt tradition for at samarbejde med borgere men tryk på samarbejde! 6

7 19. Faglig sparring Beskriv om der i projektforløbet vil være behov for ekstern, faglig sparring i form af eksempelvis en følgegruppe. x Ja. Nej. Projektet er i høj grad bygget op om vidensdeling og faglig sparring. En tænketank bidrager til udviklingen af det lokalt forankrede netværk Indsatsgruppen. Tænketanken sammensættes, så den indeholder forskellige kompetencer og erfaringer. Der inviteres repræsentanter fra for eksempel: Eksempelprojekter fra andre lokalområder Et realkreditinstitut / pengeinstitut Forskningsverdenen Entreprenørforeningen Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur Foreløbigt har følgende ressourcepersoner takket ja til at være en del af tænketanken, hvis Hjørring Kommune gennemfører projektet Landsbyfornyelse netværk og nye kompetencer : Konsulent Søren Møller Christensen, carlberg christensen. Deltager i tænketanken og fungerer som tovholder og moderator Styrelseordförande Nils Phillips, Röstånga Utvecklings AB. Deltager i tænketanken Otto Lægaard, Vestervig Byfornyelse ApS (tidligere projektmedarbejder i Thisted Kommune). Deltager i tænketanken 20. Projektleder og projektmedarbejderes faglige ekspertise Projektleder: Udviklingskonsulent Helle Lyngbak Projektmedarbejder: Planlægger Bente Mouritzen Helle Lyngbak har massiv erfaring med borgersamarbejde og opbygning af relationer her i mellem. Helle spiller en central rolle i kommunens landdistriktsarbejde. Bente Mouritzen har i otte år arbejdet med landsbyindsatser under byfornyelsesloven, og har et stort fagligt netværk og lokalt kendskab til både geografi og områdets aktører. 7

8 Projektøkonomi 21. Egenfinansiering Ansøgers egenfinansiering Beløb: Timer: 500 Lønudgifter indgår ikke projektbudgettet. 22. Medfinansiering Er der opnået tilskud til projektet fra andre tilskudsgivere? Ja. Hvis ja, angives tilskudsgiver(e) nedenfor. x Nej. Navn Firma/institution Beløb Adresse Telefon Navn Firma/institution Beløb Adresse Telefon 23. Information om endnu ikke opnået medfinansiering Beskriv om der er søgt eller om, der vil blive søgt om tilskud til projektet fra andre tilskudsgivere. Ja. Hvis ja, angives tilskudsgiver(e) nedenfor. x Nej. Navn Firma/institution Beløb Adresse Telefon Navn Firma/institution Beløb Adresse Telefon 24. Momsfritaget ansøger/virksomhed Beskriv om ansøgers virksomhed er momsfritaget, så ansøger ikke skal betale moms af evt. tilskud fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen? x Ja. Nej. 8

9 25. Projektmedarbejdernes honorar og timeforbrug Navn på medarbejder Stillingsbetegnelse Beskrivelse af delopgave Timeantal Timesats 26. Underskrift Dato, stempel og/eller underskrift fra den juridisk ansvarlige. 9

10 10