Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgspulje 2017

Transkript

1 Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgspulje 2017 Jf. lovbekendtgørelse nr af 3. oktober 2016 (Lov om byfornyelse og udvikling af byer) Styrelsen skal have modtaget ansøgningsmaterialet senest: onsdag den 1. november 2017 kl Det udfyldte ansøgningsskema sendes underskrevet i PDF-format til: boligpulje@tbst.dk Skriv Ansøgning til byfornyelsens forsøgspulje 2017 i emnefeltet. Læs venligst vejledningen bagest i ansøgningsskemaet, inden skemaet udfyldes. Medsend venligst ikke bilag. Eventuelle medsendte bilag vil ikke indgå i vurdering af ansøgningen. Projektbeskrivelse 1. Oplysninger om ansøger Navn: Landsbyklyngen Østdjurs CVR/SE/CPR-nummer: Ikke aktuelt, Landsbyfællesskabet er en skattefritaget enhed uden CVR-nummer Firma/institution: Landsbyklyngen repræsenteres af proceskonsulent Ikki Christine Lyng Knudsen Adresse: Hovlinen 5 Postnr.: 8586 By: Ørum Djurs Telefon: ikkilyng@yahoo.dk 2. Kontaktoplysninger Kontaktperson/projektleder navn: Ikki Christine Lyng Knudsen, proceskonsulent Telefon: ikkilyng@yahoo.dk 3. Projektets titel Titel: Bofælleskaber som vækstdriver i landsbyerne et forsøgsprojekt i Landsbyklyngen Østdjurs med nye partnerskaber og værktøjer til at fremme etableringen af bofællesskaber i tiloversblevne bygninger 4. Projektets tema ü Landsbypartnerskaber formelle samarbejder om landbyudvikling 1

2 5. Ansøgt tilskud Beløb i alt ekskl. moms: kr. 6. Problemstilling / udfordring Beskriv på maks. ½ side, hvilket problem eller udfordring projektet konkret vil fokusere på at løse: På landsplan er der 60 mio. m 2 funktionstømte landbrugsbygninger, hvoraf ca. 30 mio. m 2 vurderes at have et genanvendelsespotentiale på grund af deres økonomiske og historiske værdi. Bygningerne har både en økonomisk og historisk værdi, og de er en vigtig del af kulturlandskabet i Danmark. Funktionstømningen af landbrugets bygninger er både et problem for ejerne og for samfundet. For ejerne, fordi bygningerne ikke bidrager til driften og derfor ofte står og forfalder. Og for samfundet, fordi den store tomme bygningsmasse fylder op i landsbyerne og landskabet og udgør en uudnyttet ressource. Det har medført et øget behov for revitalisering og genanvendelse af bygninger på landet. Samtidig ses der i de seneste år en tydelig tendens til, at bofællesskaber er blevet en mere og mere populær boform. Bofællesskaber gør det muligt for mennesker at bo sammen på tværs af generationer og familieformer i et fællesskab. Man deles om fællesarealer, faciliteter, redskaber etc. og indgår i et arbejdsfællesskab omkring praktiske opgaver, der samtidig har en social dimension. Interessen for at flytte i bofællesskab stiger, men processen med at etablere sig er kompliceret og kan tage flere år. Bofællesskabets stigende popularitet som boform ses også i tendensen til, at flere kommuner i dag planlægger specifikt for opførelsen af bofællesskaber. Aktuelt skriver projektet sig ind i en udvikling af planloven som rammebetingelse, der foreløbigt kulminerede i en revideret udgave, der trådte i kraft i juni Planloven giver mulighed for at etablere virksomheder og boliger i overflødiggjorte bygninger i landzonen, men traditionelt har bofællesskaber udfordret disse rammer ved at ville udstykke eller etablere mange enheder i landzonen. Projektet vil undersøge mulighederne indenfor lovgivningen og tage flere kommunale redskaber i brug, så så barrierer som muligt kan ryddes af vejen i planlægningen. Bofælleskaber er altså en lokal drivkraft, der kan bidrage til øget aktivitet, bosætning og erhvervsliv i landsbyer og på landet. Samtidig er mange landbrugsbygninger blevet tømt for deres indhold, og står nu tomme i landdistrikterne. Vi vil gerne kombinere disse to forhold i et nyt forsøgsprojekt i Landsbyklyngen Østdjurs, der skal besvare spørgsmålet: Hvordan kan landsbyklyngen og kommunen i fællesskab være proaktive og bruge byfornyelse som værktøj i processen for at tiltrække og etablere bofælleskaber i tiloversblevne bygninger i landsbyerne? Landsbyklyngen Østdjurs består af 14 mindre landsbyer, der som udgangspunkt er fælles om skolen og Børnehuset i Rosmus, men som i fremtiden vil være fælles om meget mere. Østdjurs generelt og landsbyklyngens geografi specifikt rummer en mængde gamle bygninger, naturområder og potentielle mødesteder, der p.t. ikke er i anvendelse. Projektet skal bringe disse områder i spil, således at livskvaliteten for borgerne forbedres. 7. Projektets idé Giv på maks. ½ side et kort resume af projektets idé: Vores idé med projektet er at bruge bofællesskaber som vækstdrivere i landsbyerne ved at fremme deres etablering i tiloverblevne bygninger. Projektet bygger på rapporterne DeleBy Bofællesskaber som drivkraft for regional udvikling og Fire byer på jagt efter nye fælleskaber fra 2016, der begge fokuserer på fællesskaber i provinsbyerne, samt Fremtidens bofællesskaber fra 2016, der også inddrager anbefalinger til bofællesskaber i landsbyer og på landet. Særligt den sidstnævnte rapport 2

3 har meget direkte anbefalinger til kommuner, der vil satse strategisk på at tiltrække bofællesskaber i landdistrikterne. Projektets idé er at gå skridtet videre end at opfylde anbefalingerne i rapporterne og udvikle en ny samarbejdsmodel, der kan fremme tiltrækningen og investeringen i bofællesskaber til kommunen. Formålet med projektet vil være at udvikle modellen, afprøve den i Landsbyklyngen Østdjurs og formidle erfaringerne i en drejebog til andre kommuner og projektgrupper. Udgangspunktet for projekt Landsbyklynger er en overordnet hypotese om, at landsbyer står stærkere, når de står sammen. At landsbyer der ligger i nærheden af hinanden, skal samarbejde om og prioritere mellem forskellige tilbud og faciliteter. I en landsbyklynge finder flere landsbyer sammen i et nyt fællesskab, og byerne og deres borgere samles om, deler og fordeler alt fra identitet og institutioner til foreninger og rekreative tilbud. I klyngerne bruger landsbyerne hinandens styrker til at udvikle den enkelte landsby og hele klyngen. Vi vil bruge disse styrker i landsbyklyngen i dette projekt om at fremme bofællesskaber, der direkte styrker aktiviteten i landsbyklyngen. Projektet er et samarbejde mellem Landsbyklyngen Østdjurs og Syddjurs Kommune. Landsbyklyngen Østdjurs ansøger projektet, og bliver dermed den formelle projektejer. Der planlægges i landsbyklyngen en borgerundersøgelse, der udsendes via E-boks i starten af Det vil være muligt at tilføje specifikke spørgsmål til undersøgelsen, som vi vil bruge som en basismåling for projektet. Syddjurs Kommune bliver sekretariat for projektet, og dermed er ansvarlig for projektets forløb og økonomi. Som projektleder og faglig ansvarlig tilkøbes BO FROST architects ved Esben Dannemand Frost, hvis honorar er indeholdt i det ansøgte beløb. Projektet vil i løbet af projektperioden inddrage og arbejde sammen med en række lokale og nationale aktører. 8. Formål Beskriv på maks. ½ side hvad projektets formål er: Forsøgsprojektets formål er at undersøge og udvikle følgende aspekter: Undersøge problemstillingen, barrierer og at identificere de aktører, der er afgørende i forhold til at fremme bofællesskaber Kortlægge potentialet i bygningsmassen med udgangspunkt i Østdjurs Udvikle en ny samarbejdsmodel, der imødekommer de identificerede barrierer og samler de centrale aktører i nye partnerskaber Formidle projektets erfaringer til kommuner og interesserede i bofællesskaber i hele landet. 9. Målgruppeidentifikation Beskriv, hvem der er projektets målgruppe, dvs. hvem der får direkte gavn af projektets gennemførelse og resultater: Projektet har flere målgrupper, der alle får værdi ud af projektet: Landsbyklyngens borgere og ildsjæle får gennem projektet udviklet en tilgang til bofællesskaber til bofællesskaber i området, der eksemplificeres i to konkrete modelprojekter. 3

4 Kommuner med landdistrikter får ny viden og konkrete erfaringer om at være proaktive i forhold til bofællesskaber og deres betydning for lokalområdet. Interesserede i bofællesskaber får en ny model for hvordan bofællesskaber kan udvikles i samarbejde med landsbyklynger og kommuner, som ellers kan være en besværlig og økonomisk svær proces. 10. Resultater Beskriv på maks. ½ side, hvilke resultater projektet skal opnå, og hvilken gavn byfornyelsesindsatsen får af projektet: Projektets resultater giver værdi til de tre målgrupper: Landsbyklyngen Østdjurs får et udviklingsprojekt, der skaber ny bosætning og aktivitet, og som kan bidrage til at fokusere landsbyklyngens og områdets styrker indenfor fælleskaber og alternative boformer. Syddjurs Kommune støtter gennem projektet landsbyklyngen i dens udvikling, samtidig med at kommunen får nye redskaber til at fremme bofællesskaber. Endelig får borgerne i landsbyklyngen glæde af projektet gennem to fysiske projekter, der vil forsøge at skabe nye bofællesskaber i tomme landbrugsbygninger. Hele projektet formidles på en ny hjemmeside, der vil nå ud til potentielle tilflyttere og resten af landet. 11. Produkt Beskriv, hvilket produkt (rapport/debatoplæg/film/konference mv.) styrelsen får ud af projektet: Vi vil i forsøgsprojektets producere to overordnede produkter - samarbejdsmodel og modelprojekter - der består af flere delprodukter. Delprodukterne produceres i løbet af projektets dele, og formidles undervejs på projektets hjemmeside. En ny samarbejdsmodel en ny måde at arbejde på Præsentation af egnet bygningsmasse formidles til interesserede Drejebog for andre kommuner og byggegrupper - en digital publikation Evaluering af projektet Modelprojekter to fysiske eksempler, der afprøver modellen Projektudvikling af to projekter Finansiering af projekter Opkøb og istandsættelse - udføres i samarbejde med fremtidige beboere Projektets formidling består af to delprodukter: Hjemmeside formidler projektet undervejs og de øvrige produkter Konference afsluttende konference i 2021, der inviterer andre landsbyklynger, kommuner og lokale ildsjæle til at diskutere og dele projektets erfaringer 12. Aktiviteter og specificeret budget Giv en kort beskrivelse af de væsentligste aktiviteter, der skal gennemføres, for at projektet når sine resultater og opfylder sine mål. Angiv specificeret budget som knytter sig til aktiviteterne: Projektet består af 7 dele, der indeholder følgende aktiviteter: 4

5 Del 1: Opbygning af partnerskab: I projektets første del udarbejdes en egentlig projektplan for partnerskabet, der fastsætter partnernes roller, projektets forløb og forpligter de deltagende medarbejdere. Der udføres en basismåling før projektet, der gennemføres via borgerundersøgelsen. Projektets produkt, en hjemmeside til løbende formidling af projektet, opbygges og projektet offentliggøres. Del 2: Inddragelse af interessenter: Lokalområdet i landsbyklyngen rummer en række relevante interessenter, der inddrages i projektets opbygning og indledende analyse. Inddragelsen har karakter af en række møder, workshops og besøg hos interessenter. Del 3: Kortlægning af bygninger: Der udføres en kortlægning af egnede bygninger til projektets formål i Syddjurs Kommune, der trækker på lokale interessenter, ejendomsmæglere og relevante registre. Der produceres en liste over egnede bygninger, der formidles til byggegrupper på hjemmesiden. Del 4: Modeludvikling: På baggrund af inddragelse og kortlægning udvikles en ny model for planlægning, finansiering og etablering af nye bofællesskaber i tiloversblevne bygninger. Modellen udvikles i partnerskabet med input fra følgegruppen. Del 5: Modelprojekter: Den nye model afprøves i landsbyklyngens område, hvor der udvikles to modelprojekter, der kan belyse forskellige aspekter af problemstillingen. Modelprojekterne udvikles, planlægges og finansieres i et samarbejde mellem partnerskabet, lokale borgere og fremtidige beboere i bofællesskaberne. Del 6: Realisering af projekter: De to planlagte modelprojekter realiseres, hvilket indebærer opkøb af ejendomme, istandsættelse og ombygning til bofællesskab. Realiseringen udføres i samarbejde med de fremtidige beboere, der bærer størstedelen af investeringen. Realiseringen består i projektet af de første faser i byggeprojektet, der afsluttes efter projektets færdiggørelse. Del 7: Formidling og evaluering: Projektets model og erfaringer samles i en drejebog til andre landsbyer, bofællesskabsgrupper og kommuner. Drejebogen bygger på den endelige evaluering af projektets forløb, og den lanceres og formidles gennem hjemmesiden og sociale medier. Resultaterne præsenteres på en afsluttende konference i Specificeret budget: Projektets dele Lønudgifter Realisering Eksterne udgifter Del 1: Opbygning af partnerskab kr kr. Del 2: Inddragelse af interessenter kr kr. Del 3: Kortlægning af bygninger kr kr. Del 4: Modeludvikling kr kr. Del 5: Modelprojekter kr kr. Del 6: Realisering af projekter kr kr kr. Del 7: Formidling og evaluering kr kr. 5

6 I alt ex. moms kr kr kr. Samlet projektbudget: ex. moms 13. Projektets tidsplan Beskriv tidsplanen for projektets forskellige faser og aktiviteter: Del 1: Opbygning af partnerskab fra Del 2: Inddragelse af interessenter fra Del 3: Kortlægning af bygninger fra Del 4: Modeludvikling fra Del 5: Modelprojekter fra Del 6: Realisering af projekter fra Del 7: Formidling og evaluering fra Startdato Slutdato Er projektet en forlængelse (ny fase) af et tidligere projekt? Ja. X Nej. Hvis ja hvilket projekt? 14. Mål for resultatopfyldelse/succeskriterier Beskriv hvilke målsætninger og succeskriterier, der skal opstilles for projektet? Vi vil måle projektet på følgende succeskriterier i den planlagte evaluering: At projektet er forløbet planmæssigt, og har leveret de beskrevne delprodukter At der er udviklet og igangsat to modelprojekter At der er en målbar positiv effekt på de valgte kriterier i basisundersøgelsen, f.eks. aktivitet i klyngen, øget bosætning, kendskab til projektets idéer m.fl. At alle andre landsbyklynger og landdistriktskommuner kender projektet 6

7 15. Resultatmåling/evaluering Beskriv, hvordan projektet vil måle og dokumentere, om projektets mål er opfyldt: Der planlægges i projektet en løbende evaluering, der følger projektet i alle dele. Evalueringen bygges op med en basismåling i begyndelsen af projektet, løbende deltagelse i projektets aktiviteter, fokusgruppeinterviews og afsluttende måling på de udvalgte succeskriterier. Det endelige evalueringsdeisgn udvikles ved projektets igangssættelse. Evalueringen udføres af sociolog, fremtidsforsker og innovationsrådgiver Birthe Linddal (f. 1974) Master i Sociologi fra University of Amsterdam og Cand. Scient. Soc fra RUC (historie og socialvidenskab) For Birthe handler det om fremtiden en forhåbentlig bedre fremtid. Gennem foredrag, rapporter, processer og workshops har hun fået sit publikum og kunder - til at se fremtiden i øjnene, komme op i gear (eller det røde felt) og blive beredt på morgendagens udfordringer. Kommunikation og formidling er blandt hendes stærke kompetencer. Det bliver aldrig kedeligt. Hun sætter en ære i at formidle komplekst stof så ALLE kan forstå. Hun elsker at skrive, fortælle og skabe en livlig debat. Dagligt ringer journalisterne for at få en kommentar om fremtiden i forhold til de emner hun er specialiseret indenfor. 16. Forankringsstrategi Beskriv projektets plan for forankring og/eller plan for finansiering efter bevillingens udløb: Projektet er opbygget på tre niveauer, hvor projektet forankres på forskellige måder partnerskabet, følgegruppe og interesserede borgere. Deltagerne i partnerskabet og de interesserede borgere beskrives, mens følgegruppen beskrives under pkt. 19: Partnerskabet: Er projektets arbejdsgruppe, der tager de strategiske beslutninger og deltager i alle projektets dele og modeludviklingen. Fokus i partnerskabet er at rydde alle barrierer for etableringen af bofællesskaber af vejen, og dermed skabe en drejebog for tilgangen: Landsbyklyngen Østdjurs ved en nedsat arbejdsgruppe Syddjurs Kommune Finansieringsaktører Merkur Bank Alment boligselskab Djursbo Land.skab eksisterende bofællesskab, arbejder på problemstillingen BO FROST architects - projektleder Interesserede borgere: Gennem projektets aktiviteter engageres en bred kreds af interesserede borgere, der bidrager med viden, netværk og konkret interesse i den fremtidige brug af samarbejdsmodellen og modelprojekterne: Interesserede borgere i Landsbyklyngen Østdjurs (2.216 indbyggere) Projektgrupper, der arbejder på at etablere bofællesskaber Eksisterende netværk for folk, der ønsker at bo i bofællesskab 7

8 17. Kommunikationsstrategi Beskriv de tre vigtigste budskaber i projektet: Bofællesskaber er en vækstdriver i landdistrikterne de bidrager til øget aktivitet, bosætning og erhvervsliv i landsbyer og på landet! Nye samarbejder mellem landsbyklynger, kommune, finasieringsaktører og almene boligforeninger kan fremme etableringen af bofællesskaber sammen kan problemstillingen løses! Byfornyelsen i kommunerne kan være afsættet for at fremme bofællesskaber i landdistrikterne, og landets kommuner kan bruge erfaringer direkte. Beskriv målgruppe(r) for formidlingen og/eller projektets resultat: Borgere i Landsbyklyngen Østdjurs Andre landsbyklynger aktuelt 25 andre, men dette forventes at stige de kommende år Landdistriktskommuner i hele landet Projektgrupper, der ønsker at etablere bofællesskaber Beskriv hvilke midler og medier, der forventes taget i anvendelse, når budskaberne i projektet og dets resultater skal kommunikeres: Projektets hjemmeside, med tilhørende nyhedsbreve Sociale medier både i partnerskabet, og hos andre netværk Pressemeddelelser ved nøgletidspunkter i projektet Afsluttende konference, samt deltagelse ved relevante netværksmøder og oplæg på andre konferencer. 18. Projektets samspil med andre initiativer Beskriv, hvordan projektet evt. koordineres med eller samarbejder med andre eksisterende eller nye initiativer/projekter, der er støttet eller ikke støttet af styrelsen: Projektet tager som tidligere nævnt udgangspunkt i en række publikationer udgivet i 2016 af styrelsen, som har sat en dagsorden om emnet. Der er ligeledes fokus på problemstillingen gennem Realdanias aktuelle indsats omkring seniorbofællesskaber, men det hidtidige analyser og eksempelprojekter omfatter ikke konkrete eksempler på omdannelse af eksisterende byggeri. Projektet bidrager til udviklingen af Landsbyklyngen Østdjurs, der er en del af det fælles initiativ Landsklynger. Samarbejdet blev indledt med en forundersøgelse Landsbyklynger som Bæredygtig Udviklingsstrategi - Muligheder, Barrierer og Parametre, der afdækkede eksisterende landsbyklynger samt muligheder og barrierer i arbejdet med landsbyklynger. Landdistrikter står midt i den største omstilling i nyere tid. Den tendens ønsker Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden, som står bag projekt Landsbyklynger, nu at ændre. Syddjurs Kommune har stort fokus på temaet at bosætte sig på Djursland. Om både bosætning og boformer. Hvordan tiltrækker kommunen nye borgere? Hvorfor flytter folk hertil? Er der andre måder at bosætte sig på end at flytte i almindelige leje- eller ejerbolig? Hvor skal man slå sig ned - i en ny by, i en af de eksisterende landsbyer eller længere ude på landet? Kommunen har aktuelt forkus på 8

9 ansættelsen af en bosætnings-konsulent og det nye budget for 2018, hvor der er sat penge af både til en bosætnings-pulje og direkte økonomisk støtte til Mols i Udvikling. 19. Faglig sparring Beskriv om der i projektforløbet vil være behov for ekstern, faglig sparring i form af eksempelvis en følgegruppe. X Ja. Nej. Hvis ja; Hvilke faglige aktører inddrages og hvordan? Der nedsættes i projektet en følgegruppe med deltagelse af lokale og nationale aktører, der følger projektet: Anne Bregnballe, forsker, NTNU, forsker i opbygningen af økosamfund Birthe Linddal, sociolog og fremtidsforsker Initiativgruppen Levefællesskab Landsforeningen for Økosamfund Friland, Syddjurs Kommune Grobund, Syddjurs Kommune 20. Projektleder og projektmedarbejderes faglige ekspertise Angiv navn på projektleder og projektmedarbejdere. Beskriv kort projektleder og projektmedarbejderes faglige ekspertise: Projektleder: Esben Dannemand Frost, Bo FROST architects: Esben har stor erfaring med strategisk udvikling af det eksisterende byggede miljø og har arbejdet med alle faser i byggeriet fra idé og analyse til projektering og færdiggørelse. Esben har arbejdet med industriens, landbrugets, byernes og den offentlige og almene sektors bygningsarv. Som partner arbejder Esben med det eksisterende byggeris strategiske potentiale som en ressource, der kan skabe livskvalitet, identitet og udvikling lokalt. Ambitiøse omdannelsesprojekter kan være langvarige og økonomisk tunge, og Esben har særligt fokus på at sikre høj kvalitet, økonomisk overblik og den gode proces i arbejdet med at udvikle arkitektur. Projektøkonomi 21. Egenfinansiering Ansøgers egenfinansiering Beløb: Timer: Projektet egenfinansieres med samlet 500 timer. Timerne fremgår ikke af budget eller projektmedarbejdernes timeforbrug, der udelukkende er indenfor det ansøgte beløb. Egenfinansieringen består af: Proceskonsulent: 150 timer Arbejdsgruppe, Landsbyklyngen: 200 timer Syddjurs Kommune: 150 timer 22. Medfinansiering Er der opnået tilskud til projektet fra andre tilskudsgivere? 9

10 Ja. Hvis ja, angives tilskudsgiver(e) nedenfor. X Nej. 23. Information om endnu ikke opnået medfinansiering Beskriv om der er søgt eller om, der vil blive søgt om tilskud til projektet fra andre tilskudsgivere. Ja. Hvis ja, angives tilskudsgiver(e) nedenfor. X Nej. 24. Momsfritaget ansøger/virksomhed Beskriv om ansøgers virksomhed er momsfritaget, så ansøger ikke skal betale moms af evt. tilskud fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen? X Ja. Nej. 25. Projektmedarbejdernes honorar og timeforbrug Navn på medarbejder Stillingsbetegnelse Beskrivelse af delopgave Ikki Christine Proceskonsulent, Koordinering og Lyng Knudsen Landsbyklyngen deltagelse i alle Østdjurs proejktets dele Esben Dannemand Frost Birthe Linddal Ekstern grafiker Direktør, BO FROST architects Sociolog, fremtidsforsker og innovationsrådgiver - Grafik og hjemmeside Timeantal Timesats Projektleder, fagligt ansvar for projektets gennemførelse Evaluering mm ,5 800 Alette Lena Skov-Hansen Arkitekt, Syddjurs Kommune, Plan og Udvikling Sekretariat for projektet, deltagelse i alle dele 150 egenfinansiering 26. Underskrift Dato, stempel og/eller underskrift fra den juridisk ansvarlige , Ikki Christine Lyng Knudsen, proceskonsulent på vegne af Landsbyfællesskabet Østdjurs 10