avisen NR. 2 JUNI 2013

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I BRØNDBY KOMMUNE avisen NR. 2 JUNI 2013 Konstruktiv dialog skaber de bedste løsninger side 2 Kom på sporet med InnovationsAgenterne side 4

2 Konstruktiv dialog skaber de bedste løsninger Dialogen med Brøndby Kommune var en positiv oplevelse for transport- og lagervirksomheden IAT A/S, udtaler Niels Skov fra IAT A/S i interview. Af Sultan Dinc/Henrik Ruø Jensen, Brøndby Kommune Der er for tiden stor fokus på, at kommunerne skal yde erhvervsservice, tiltrække virksomheder, bidrage til konkurrenceevne osv. Der har fra fx Dansk Industri og fra flere medier været lavet forskellige undersøgelser, der med forskellige vinkler har set nærmere på kommunernes erhvervsservice. Det er vi glade for i Brøndby. For det skal være attraktivt at drive virksomhed i vores kommune. Vi oplever i det daglige at have en god dialog med mange af de lokale virksomheder, men vi vil som sagt gerne gøre vores erhvervsservice endnu bedre. Og vi vil gerne være en samarbejdspartner og en medspiller, hvor de lokale virksomheder ikke møder et nej, men derimod medarbejdere der i en god og konstruktiv dialog finder løsninger for virksomhederne. Vi har derfor interviewet Niels Skov fra IAT A/S, som i efteråret 2012 etablerede et lager for farligt gods i sammenhæng med et større lager på Solmarksvej 2. Vi har spurgt, hvordan Brøndby Kommune bliver opfattet som samarbejdspartner og myndighed. Og vi har spurgt til roser og opmærksomhedspunkter, som vi kan lære af. Med etableringen af et nyt lager til farligt gods benyttes lagerhallerne igen som oprindeligt planlagt, og som tidligere benyttet af fx Dantransport og DSV. Med den planlagte indretning og drift opnås, at alle læsse- og losseaktiviteter i forbindelse Stor tak til Brøndby Kommune for en stor indsats og bliv endelig ved med det! med det farlige gods alene foregår indendørs på et sikret areal. Derved minimeres risikoen for forurening som følge af uheld. Desuden opnås, at virksomhedens efterlevelse af miljøkrav og kommunens tilsyn bliver meget enkelt samtidig med, at der opnås et højt beskyttelsesniveau for miljøet. I godkendelsen forbydes udendørs læsning og håndtering af det farlige gods. Til gengæld bliver andre vilkår overflødige fx vedr. egenkontrol og tætte belægninger udendørs. Hvad syntes du om sagsbehandlingsforløbet i forbindelse med miljøgodkendelsen? Dialogen var konstruktiv, og vi fandt i fællesskab den rigtige løsning til at sikre det udvendige miljø ved at indrette et lager, hvor evt. spild vil blive holdt indenfor lagerrammerne. Der har ikke været nogen voldsomme krav omkring det, da det var den oplagte løsning og formentlig langt den billigste. Den valgte løsning betød, at kommunen stillede krav om, at der ikke måtte være afløb indendørs i lageret, at lageret skulle indrettes som en stor spildbakke, og at hele håndteringen af det farlige gods skulle foregå indenfor hallens afgrænsning og dermed på spildbakken. Til gengæld kunne virksomheden slippe for en lang række krav omkring afspærringsventiler på kloakker, tæthedsprøvning af kloakker, sikkerhedsprocedurer, egenkontrol og registreringer, der blev overflødige. Alt sammen ting, der ville belaste driften økonomisk, og dermed have væsentlig betydning for virksomhedens konkurrenceevne. En forudsætning for denne type løsninger skal dog være, at der opnås mindst det samme beskyttelsesniveau i forhold til miljøet, og at det samtidig ikke giver anledning til et dårligere arbejdsmiljø. Hvis kommunen hurtigt bliver Indhold side 2 side 4 side 5 side 6 side 8 side 8 Konstruktiv dialog skaber de bedste løsninger Kom på sporet med InnovationsAgenterne Spildevandsrensning og problematiske stoffer Kan det betale sig at udnytte overskudsvarme fra produktion til opvarmning? Det kan betale sig at genanvende! Grønne offentlige indkøb side 9 Brøndby Kommune inviterer Dansk Industri indenfor side 9 Virksomheder kan anvende genbrugspladser i alle kommuner side 10 Hvad er en olieudskiller? side 11 Nedbring energiforbruget i din kontorbygning side 12 Ny hjælp til mindre virksomheder, der vil tjene penge på at være grønne 2

3 Om virksomheden IAT A/S på Solmarksvej IAT A/S er en transport- og lagervirksomhed, der håndterer og opbevarer farligt gods for kunder over hele verden. På Solmarksvej modtages, afsendes og oplagres forskellige brandfarlige væsker for en række kunder i ind- og udland. Derudover er der almindeligt lager. Hele oplagshallen er forsynet med betongulv, og vil blive sikret med tæt belægning (epoxy eller lignende), der er i stand til at modstå de væsker, der vil kunne blive spildt på gulvet. Desuden vil der blive etableret opkant ved alle porte og døre for at forebygge, at evt. spild kan løbe ud. Der vil ikke være afløb i hallen. inddraget i planlægningen, er der mulighed for en forenkling som denne samtidig med, at nogle bøvlede arbejdsprocesser kan undgås, eller arbejdsmiljøforhold kan tilgodeses allerede i planlægningen af indretningen. Ser du miljøgodkendelsens udformning af disse vilkår som en fordel for virksomheden eller det modsatte? Vilkårene giver en klar guideline om, hvordan man skal indrette sin hverdag, og hvad man skal være opmærksom på, da man har med håndtering af farligt gods at gøre. Miljøgodkendelsen præciserer fint, hvad man skal være opmærksom på også i forbindelse med den efterfølgende egenkontrol af indretningen. Hvordan syntes du den beredskabsmæssige behandling forløb? Den beredskabsmæssige behandling forløb fint. Den var vi meget tilfredse med. Hvordan syntes du den miljømæssige behandling forløb? Den miljømæssige behandling forløb også fint og tilfredsstillende. Der er sideløbende med godkendelsesarbejdet i henhold til miljøbeskyttelsesloven foregået byggesagsbehandling og sagsbehandling i forhold til brand. Læren af denne og lignende sager har bl.a. været, at i sager, der involverer flere forskellige afdelinger og evt. eksterne myndigheder, forhandlinger med virksomheden mv., er det meget vigtigt at have fokus på, hvilke afgørelser eller andre ting, der bremser processen. Det kan fx være timing i forhold til ferie hos Kunne ikke finde nogen oplagte minusser. Det var godt hele vejen igennem Hvad var det mest positive i forløbet i forhold til kommunens opgaver/kontakten til kommunen? Det positive var, at forløbet gik rimeligt hurtigt og med stor smidighed fra de kommunale medarbejdere, vi havde kontakt til. Så stor tak til Brøndby Kommune for en stor indsats og bliv endelig ved med det! Hvordan syntes du byggesagsbehandlingen forløb? Byggesagsbehandlingen forløb rimeligt smertefrit og hurtigt. Der var nogle frister, der skulle tages hensyn til, og det må man jo leve med. Hvad forbinder du mere bredt med Brøndby Kommune udover fodbold? Med et smil på læben svarer Niels Skov: I Esbjerg kaldte man Brøndby for Bondby. Jeg opfatter Brøndby Kommune som en rimelig erhvervsvenlig kommune, som meget gerne vil hjælpe virksomheder med at etablere sig. Niels fortalte videre, at han tidligere har haft en fortid hos DSV og derfra ved, at DSV også har haft en positiv opfattelse af kommunen i forbindelse med deres anlæg på Banemarksvej i forbindelse med en større støjsag. nøglepersoner eller prioritering af ressourcer til opgaver, der kan fremskynde processen. Endelig er det vigtigt at afstemme hinandens forventninger og tidsplaner allerede fra starten af opgaven. Der vil fortsat være et potentiale for at afkorte forløbet uden, at opgaven eller ressourceforbruget ændres væsentligt. For mange virksomheder er sagsbehandlingstiden fra første henvendelse til et evt. byggeri mv. kan gå i gang af meget stor betydning for virksomhedens oplevelse af og tilfredshed med kommunens sagsbehandling og dermed kommunens erhvervsservice. 3

4 Kom på sporet med InnovationsAgenterne 30 erfarne virksomhedsrådgivere fra Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter giver et gratis innovationstjek og får din virksomhed på rette spor. Af Anni L. Svendsen, Brøndby Kommune Hvis din virksomhed har mellem 10 og 250 ansatte, er det muligt at få et gratis innovationstjek. Formålet med et innovationstjek er at sætte fokus på jeres udviklingsmuligheder og komme med konkrete forslag til, hvordan I kan komme i gang med et innovationsforløb. Innovations- Agenterne vil vejlede jer i, hvilken ekspert der bedst kan hjælpe jer videre. Over virksomheder fra mange forskellige brancher har allerede benyttet sig af tilbuddet om et gratis innovationstjek. For over halvdelen af virksomhederne har det været startskuddet til et konkret innovationsforløb med fokus på nye, værdiskabende løsninger. Innovationstjekket kan fx give nye kunder, øget omsætning, forbedret konkurrenceevne, nye produkter, processer og services samt give adgang til nyeste, højteknologiske viden. InnovationsAgenterne InnovationsAgenter er kompetente og erfarne fagfolk. Deres fælles afsæt er praktisk erfaring og stor faglige viden om teknologisk innovation som forretnings-, udviklings- og konkurrenceparameter. De kommer fra følgende godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS er) AgroTech, Alexandra Instituttet, Bioneer, DBI, DELTA, DFM, DHI, FORCE Technology og Teknologisk Institut. Alle ni GTS'er har et indgående kendskab til nationale og internationale støtte- og finansieringsordninger, der kan understøtte udviklingen i din virksomhed. Et innovationstjek Et innovationstjek giver din virksomhed en unik mulighed for at få nye øjne på jeres innovationspotentiale og få konkrete løsningsforslag til innovative udviklingsprojekter. Innovationstjekket afsluttes med en handlingsplan. På innovationstjekket får I: Et uvildigt overblik på jeres forretning og jeres udviklingsmuligheder Et uvildigt overblik på jeres muligheder for støtte og inspiration til udvikling Identificering af teknologidrevne udviklingsindsatser Mulighed for sparring med henblik på at styrke innovationskompetencen i din virksomhedsledelse Teknologisk inspiration på strategisk innovativt niveau Gennem handlingsplanen får I: Prioritering af identificerede udviklingsindsatser Screening af og henvisning til mulige og relevante samarbejdspartnere Afdækning af tilskudsmuligheder, støtteordninger samt adgang til innovationssystemet Adgang til matchmaking i form af kontakt til relevante eksperter fra vidensinstitutioner, universiteter, innovationsnetværk, væksthuse, lokal erhvervsservice, brancheforeninger mv. Et Innovationstjek sætter fokus på din virksomheds teknologiske innovationsmuligheder og udfordringer. Med afsæt i din virksomheds baggrund, forretningsplan og strategi får I afdækket, hvordan din virksomheds udvikling kan styrkes. Bestilling af innovationstjek og mere information findes på eller ring til Center for InnovationsAgenterne på tlf InnovationsAgentordningen er finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation under Forsknings- og Innovationsstyrelsen. 4

5 Spildevandsrensning og problematiske stoffer Spildevand fra husholdninger og virksomheder ledes til renseanlæg, hvor skadelige stoffer renses fra spildevandet, så det kan ledes ud i recipienten. Det er dog ikke ligegyldigt, hvad spildevandet indeholder. Nogle stoffer nedbrydes ikke ved rensningen, men kan fx ende i spilde vands slammet eller blive udledt til recipienten med det rensede spildevand. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet nedbrydelige, bioakkumulerbare, kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. På renseanlægget bliver spildevandet renset for organisk stof, kvælstofforbindelser og fosfor. Det slam, der under renseprocessen, bliver fjernet fra spildevandet, bliver udrådnet i en rådnetank, og - i det storkøbenhavnske område - forbrændt efter en tørringsproces. Anvendelse af spildevandsslam Spildevandsslam kan, istedet for at blive brændt, anvendes til jordbrugsformål, hvis det er behandlet. Der stilles i slambekendtgørelsen krav til anvendelsen, både af hygiejniske grunde og af hensyn til spredningen af tungmetaller og problemstoffer til miljøet. For at anvende slammet til jordbrugsformål skal indholdet af tungmetaller og en række organiske stoffer overholde fastsatte grænseværdier. Spildvandsslam fra områder med udbredt industri vil oftest ikke kunne anvendes til jordbrugsformål på grund af indhold af tungmetaller mv. Problemstoffer Ikke alle stoffer renses fra spildevandet i renseanlæggene. Nogle såkaldte problemstoffer, tungmetaller og organiske stoffer, der kan skade miljøet, kan slippe gennem renseanlæggene i større eller mindre grad. Det meste af det organiske stof i spildevandet nedbrydes i renseanlægget, men svært nedbrydelige forbindelser vil kun blive nedbrudt i mindre omfang, og ender i slammet eller i det spildevand, der udledes til recipienten. En række af disse stoffer er svært Hvis slammet forbrændes, vil de organiske forbindelser blive brændt, men tungmetallerne vil blive i asken og i røggasrensningsprodukterne fra slamforbrændingen, og deponering af asken og røggasrenseprodukterne er derfor problematisk, da tungmetallerne kan spredes i miljøet efter deponeringen. Fokusstoffer skal begrænses ved kilden De problemstoffer, der slipper igennem renseanlægget enten i slammet eller i det rensede spildevand, kan skade miljøet og sundheden. Lynettefællesskabet, der ejes af otte kommuner i københavnsområdet, og driver Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen, har, på grund af målinger af indholdet af en række miljøskadelige stoffer i spildevand og slam fra de to renseanlæg, udpeget en række stoffer, der skal være særlig opmærksomhed på på grund af deres skadelighed. Lynettefællesskabet er af den opfattelse, at tilledningen af disse stoffer, fokusstoffer, til renseanlæggene skal begrænses ved kilden, og har derfor anbefalet oplandskommunerne at inddrage de udpegede stoffer i tilslutningstilladelserne til de relevante brancher. Listen over fokusstofferne indeholder en række tungmetaller, fx kviksølv, nikkel, barium, bly, kobber og zink, samt nogle skadelige organiske forbindelser. Fokusstofferne omfatter også en Foto: Spildevandscenter Avedøre række lægemidler, der er fundet i væsentlige koncentrationer på renseanlæggene. Det er Lynettefællesskabets opfattelse, at tilledningen til renseanlæggene skal begrænses ved, at de virksomheder, der udleder stofferne, anvender den bedste tilgængelige teknologi, så stofferne eventuelt helt kan undværes i produktionen. Kildesporing Lynettefællesskabet opfordrer kommunerne til at udføre kildesporing af de miljøskadelige stoffer i oplandet for herved at identificere og kortlægge kilderne til fokusstofferne. De udpegede fokusstoffer kan for nogles vedkommende være specifikke for renseanlæg Lynetten og Damhusåen, men problemstoffer i spildevandet udgør de samme problemer for alle renseanlæg, Virksomheder bør derfor være opmærksomme på, om der udledes skadelige stoffer sammen med spildevandet. Antibiotikaresistente mikroorganismer Det er ikke kun kemiske stoffer, der kan ud- Fortsættes side 6 } 5

6 } Fortsat fra side 5 gøre en risiko for sundheden og miljøet, når de udledes med spildevandet. Også antibiotikaresistente mikroorganismer kan udgøre en risiko. Hospitaler og patienter, der behandles med antibiotika, kan være kilder til udledning af spildevand med antibiotikaresistente mikroorganismer. Der er ved undersøgelser af spildevand tilledt og fraledt Renseanlæg Lynetten fundet antibiotikaresistente mikroorganismer. Samme antibiotikaresistente mikroorganismer er fundet i større koncentrationer i spildevandet fra Rigshospitalet. De resistente mikroorganismer kan stamme fra hospitalerne, men kan også komme fra spildevandet fra husholdningerne, fra inficerede hjemmegående patienter, eller de kan være dannet i kloaksystemerne. Selvom renseeffektiviteten i Lynetten er på omkring 95 procent, slipper der stadig resistente bakterier ud i recipienten. Kan det betale sig at udnytte overskudsvarme fra produktion til opvarmning? Mange virksomheder har overskudsvarme fra produktionen, som i mange tilfælde bortkøles. Det koster elektricitet til pumper og køleblæsere, og overskudsvarmen forsvinder op i den blå luft. Men kan det betale sig at anvende overskudsvarmen til opvarmning i egen eller andres virksomheder eller boliger? Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet Virksomheder, der indkøber energi, fx naturgas og elektricitet skal betale energiafgifter. Når energien anvendes i produktionen, er der en delvis godtgørelse af afgifterne. Også den del af afgiften, der betales for den energi, der anvendes til at drive køleanlæg til bortskaffelse af overskudsvarmen, bliver godtgjort. Derfor godtgøres en meget stor del af energiafgifterne på den energi, virksomhederne anvender i procesanlæg. Men hvis overskudsvarmen anvendes i stedet for at blive bortkølet, skal der betales andre afgifter så er det økonomisk interessant at udnytte varmen? Afgift på rumopvarmning Der er afgift på rumopvarmning. Hvis overskudsvarme fra processerne anvendes til rumopvarmning, skal virksomhederne betale afgift på overskudsvarmen, når varmen ved særlige installationer genvindes. Afgift ved salg af overskudsvarme Hvis overskudsvarmen afsættes til fjernvarmeanlæg, skal der betales en afgift på 38 procent af det samlede vederlag ved virksomhedens salg af overskudsvarmen til fjernvarmeværket. Denne afgift afregnes ved, at beløbet modregnes i den godtgørelse af energiafgifter, som virksomheden modtager i forbindelse med køb af energi til processer. Er afgiften en hindring for udnyttelse af overskudsvarmen? Interesseorganisationen Dansk Fjernvarme er, ifølge Ingeniøren 10. april 2013, af den opfattelse, at afgiften på de 38 procent står i vejen for at udnytte overskudsvarme på omkring 7,3 PJ, eller hvad der svarer til omkring det årlige fjernvarmeforbrug i Aarhus. Dansk Fjernvarme mener, at afgiften bør nedsættes til 32,6 procent, som den var indtil februar i år. Ved en sænkning af afgiften mener Dansk Fjernvarme, at der kan skaffes omkring arbejdspladser i en kortere periode til etablering af anlæg til udnyttelse af overskudsvarmen. Skatteministeriets opfattelse Efter Skatteministeriets opfattelse fjerner afgiften på overskudsvarme ikke incitamentet til at udnytte overskudsvarme som rumvarme i virksomhederne. Det skyldes, ifølge Skatteministeriet, at overskudsvarmeafgiften er lavere end den almindelige energiafgift på den varme, som overskudsvarmen erstatter. Skatteministeriet har beregnet, at der er en ikke uvæsentlig besparelse ved at anvende overskudsvarme i stedet for at indkøbe fx gas til rumopvarmning. Besparelsen opstår ved, at afgiften på gassen til rumopvarmning er betydeligt højere end afgiften på overskudsvarme. Baseret på 2010 afgifter, har Skatteministeriet beregnet afgiftsbesparelsen til omkring 25 procent. Dansk Fjernvarme mener, at udnyttelse af over- 6

7 Fjernvarmenettet kan anvendes til udnyttelse af store mængder overskudsvarme fra produktionsvirksomheder. Foto: DONG Energy A/S skudsvarme i virksomheder kræver anlægsinvesteringer, som kun vil være økonomisk attraktive for virksomhederne, hvis tilbagebetalingstiden er kort. Det er den, efter Dansk Fjernvarmes opfattelse ikke i dag. Lempelse af afgiften kan øge energiforbruget Skatteministeriet har på den anden side givet udtryk for, at en lempelse af afgiften på anvendelse af overskudsvarme kan medføre, at virksomhederne ikke vil udvise den samme interesse i at begrænse energiforbruget til produktionen, og minimere mængden af overskudsvarme, idet denne kan anvendes til rumopvarmning på bekostning af rumopvarmning med en højere afgift, fx ved brug af naturgas. Lavere afgift på elektricitet til varmepumper Udnyttelse af overskudsvarme er med nedsættelse af afgiften på elektricitet til opvarmningsformål fra den 1. januar i år blevet mere attraktiv. Det betyder, at der med fordel kan etableres varmepumper til genvinding af overskudsvarme. Regeringen har desuden i vækstplanen afsat 100 millioner kroner om året fra 2015 til lempelser vedrørende overskudsvarme fra industri. Hvordan pengene præcist skal anvendes, skal en analyse af mulighederne for anvendelse af overskudsvarme afklare. Genvinding af rumvarme Om genvinding af rumvarme skriver Skat i sin vejledning: Genindvinding af rumvarme er som hovedregel ikke omfattet af afgiftsreglerne for overskudsvarme, fordi det typisk må antages, at der er betalt afgift af rumvarme ved selve opvarmningen. I de tilfælde hvor der indvindes varme fra rum, som opvarmes ved, at processen direkte afgiver varme, skal der dog betales afgift af den overskudsvarme, som indvindes og forbruges andre steder. Hvis rummet også er opvarmet med fx varme fra et oliefyr, kan denne mængde varme modregnes i afgiften på overskudsvarmen. Opvarmning af andre rum Hvis der er gjort en aktiv indsats for at udnytte den varme procesluft i andre rum, fx i form af en rørføring, skal der betales afgift af overskudsvarme fra den luftbaserede overskudsvarme. Da det kan være vanskeligt at opgøre energiindholdet i luft ved måling, kan beregningen ske på grundlag af energiforbruget (dvs. elektriciteten) i de anlæg, som transporterer luften til andre rum. Hvis der fx anvendes en ventilator til at blæse varm luft ind i et ventilationssystem, som opvarmer virksomhedens øvrige lokaler, kan mængden af overskudsvarme opgøres som 2 gange ventilatorens elforbrug. Procesvarme og udsugning Der skal ikke betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra. Dette gælder uanset, om nyttiggørelse er sket ved almindelig ventilation (udsugning ved anlæg monteret i loft eller væg) fra et rum, hvor der foregår en proces, eller om der er tale om et udsugningsanlæg, der er centreret omkring selve processen, men hvor der også foregår udsugning af anden varme (emhættemodellen). Det er også uden betydning, om den nyttiggjorte varme føres tilbage til det samme rum ved opvarmning af anden luft i et ventilationssystem, eller om varmen føres tilbage til rummet i væskeform, fx som radiatorvarme. Hvis der er tale om varm luft udelukkende fra procesformål, fx varm luft ved udsugning fra selve produktionsprocessen, hvor der ikke samtidig sker udsugning af anden luft, skal der betales afgift af overskudsvarmen, hvis den i forbindelse med nyttiggørelsen gøres væskebaseret. 7

8 Det kan betale sig at genanvende! Ny rapport fra Miljøstyrelsen viser en miljø- og samfundsøkonomisk analyse af øget genanvendelse af dagrenovation fra husholdninger. Af Dorte Nejrup, Københavns Kommune Rapporten har haft som opgave at undersøge de miljø- og samfundsøkonomiske forhold ved at øge genanvendelsen af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra husholdningernes dagrenovation. Konklusionen på rapporten er i den korte version, at det kan betale sig at genanvende. Det gælder hele vejen rundt for klimaet, samfundet og den enkelte husstand. Der arbejdes i rapporten med 13 scenarier, der kan opdeles i fem hovedgrupper: En typisk situation som den forekommer i kommunerne i dag bruges som basisscenarie Kildesortering af få fraktioner hos husholdningerne Kildesortering af mange fraktioner hos husholdningerne Kildesortering af mange fraktioner hos husholdningerne, hvor der efterfølgende foregår central sortering af genbrugsmaterialer fra restfraktionen Kildesortering af mange fraktioner hos husholdningerne, hvor der efterfølgende foregår central sortering af både genbrugsmaterialer og sortering af den tørre restfraktion. Konklusionen på disse scenarier er, at den faktiske genanvendelse kan øges væsentligt fra de nuværende 17 % genanvendelse til 55 % genanvendelse i det mest udfoldede scenarie. I det scenarie, hvor der er størst genanvendelse foretages der kildesorteret indsamling fra husholdningerne af papir og organisk affald, kildeopdelt indsamling af pap, plast og metal som efterfølgende sorteres centralt, og en afsluttende central sortering af den indsamlede tørre fraktion fra husholdningerne (restaffaldet). Rapporten lægger også vægt på, at der er områder, hvor stordriftsfordele må forventes at have betydelig indflydelse på økonomien i behandlingsanlæggene. Rapporten lægger op til en overvejelse i kommunerne i forhold til at lave kildeopdelt indsamling med efterfølgende central sortering på anlæg, hvor der også kan sorteres på den tørre del af restaffaldet. Rapportens resultater vil indgå som et væsentligt element i en politisk beslutning om den fremtidige håndtering af de genanvendelige fraktioner i dagrenovationen, og dermed hvilke krav der vil blive stillet til kommunerne i forhold til den fremtidige indsamling. Kilde: Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation. Miljøprojekt nr. 1458, 2013, Miljøstyrelsen. Grønne offentlige indkøb Nyt e-læringsværktøj Guide til grønne offentlige indkøb har set dagens lys. Værktøjet skal give offentlige indkøbere og andre interesserede en grundlæggende forståelse for grønne indkøb. Værktøjet er udviklet i et samarbejde i Østersø - regionen med det mål at sætte en ny fælles uddannelsesindsats i gang for offentlige indkøbere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Estland og Litauen. Det er målet, at indkøbene i hele regionen skal være mere grønne. Værktøjet dækker fire udvalgte områder IT, transport, fødevarer og byggeri. Her kan man nu lære, hvordan man kan inddrage miljø- og energikrav, når der købes ind. Her er konkrete bud på, hvilke overvejelser, der er relevante for at sikre grønne indkøb. Guiden kan gennemføres på mellem 15 og 60 minutter, alt efter hvor dybt man går ned i materialet. Du kan finde værktøjet på: 8

9 Brøndby Kommune inviterer Dansk Industri indenfor Brøndby Kommune har sat særligt fokus på kommunens erhvervsservice. Det skal nemlig være attraktivt at drive virksomhed i Brøndby. Af Henrik Ruø Jensen, Brøndby Kommune Vi vil gøre dialogen bedre og indgangen til vores erhvervsservice så let som muligt. Derfor har Brøndby Kommune inviteret en række repræsentanter fra DI til Brøndby, som i maj skal med rundt og få et indblik i samarbejdet mellem kommunens Tekniske Forvaltning og en række lokale virksomheder, som på forskellig vis er i dialog med kommunen. Ved besøget vil der være en introduktion til forvaltningens opgaver, og hvordan den tværgående koordinering mellem de forskellige fagområder håndteres. Desuden skal vi besøge nogle virksomheder, der indenfor de seneste måneder har haft et forløb med fx udvidelser eller etablering, hvor flere afdelinger i Teknisk Forvaltning har været i spil. Formålet er, at lade virksomhederne selv fortælle om, hvilke erfaringer de har haft med samarbejdet både det positive, men også hvad kommunen kan gøre endnu bedre set med virksomhedernes øjne. Invitationen kommer i forlængelse af DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima, hvori DI bl.a. har bedt sine medlemsvirksomheder vurdere kommunernes indsat på en række parametre indenfor det tekniske og arbejdsmarkedsmæssige område. Brøndby Kommune ser meget frem til at kunne vise, hvordan samarbejdet gribes an, og at selvom der ikke pt. er etableret en formaliseret erhvervsservicefunktion, så er der en lang række områder, hvor vi yder en bred vifte af service overfor erhvervslivet. Virksomheder kan anvende genbrugspladser i alle kommuner Siden den 1. januar 2013 har virksomheder kunnet anvende genbrugspladser i alle kommuner, da det i affaldsbekendtgørelsen er fastsat, at alle kommuner skal tilbyde virksomheder hjemmehørende i kommunen såvel som virksomheder, som ikke er hjemmehørende i kommunen samt udenlandske virksomheder adgang til mindst én genbrugsplads. Udvidelsen af brugerkredsen skyldes en ændring af miljøbeskyttelsesloven. Ordningen giver virksomhederne adgang til genbrugspladser med affald, der i karakter svarer til det, husholdningerne har adgang med. Virksomheder, der benytter tilbuddet, skal betale gebyr efter kommunens gebyrblad for virksomhedernes benyttelse af genbrugspladser i den aktuelle kommune. Det er dog begrænset, hvor store mængder affald, virksomheder kan aflevere på pladserne, idet der kun må anvendes køretøjer med en maksimal totalvægt på kg til aflevering af affald. Kommunen giver også virksomhederne adgang til genbrugspladsen med affald, som transporteres i en trailer tilkoblet et køretøj med maksimalvægt på kg. Kommunen sikrer generelt, at der er tilstrækkelig kapacitet på genbrugspladserne, men hvis der undtagelsesvis er manglende kapacitet, anviser kommunen affaldet til anden håndtering. 9

10 Hvad er en olieudskiller? En olieudskiller er en beholder, som udskiller olie fra olie- og benzinholdigt spildevand ved gennemløb. Hvis den ikke tømmes og passes korrekt, kan den forurene spildevand og jord. Af Karen Damsgaard Sådan fungerer en olie- og benzinudskiller På virksomheder og anlæg, hvor der er risiko for, at der kan forekomme spild af olie eller benzin til kloakken, skal virksomheden sørge for at etablere en olieudskiller. Det er fx på autoværksteder, vaskepladser/vaskehaller, benzinstationer og påfyldningspladser. Hvis olie og benzin ikke fjernes fra spildevandet, kan det give problemer i kloakken og på renseanlægget. Der bør etableres et sandfang inden olieudskilleren. Hvis du er i tvivl, om du skal have en olieudskiller eller et sandfang, kan du kontakte Teknisk Forvaltning på miljo@brondby.dk eller tlf Sådan fungerer en olie- og benzinudskiller Olieprodukter er lettere end vand og vil derfor flyde opad og lægge sig ovenpå vandet. Olieudskillere er indrettet, så vandets hastighed sættes ned, og det giver olien og benzinen tid til at blive udskilt og ikke ført med spildevandet videre til den offentlige kloak. Visse processer kan forringe olieudskillerens effektivitet. Det kan fx være brug af højtryksspuler, hedtvandsrenser eller vaskemidler, da det kan forårsage, at oliepartiklerne bliver slået i små stykker, så det kræver meget længere opholdstid i olieudskilleren, før olien igen udskilles. Der er i sådanne tilfælde risiko for, at olien passerer gennem olieudskilleren ud i den offentlige kloak. For at forbedre udskillelsen i olieudskilleren kan en lameludskiller eller koalescensudskiller benyttes. Hvis en olieudskiller ikke længere anvendes, anbefales det, at den sløjfes for ikke at udgøre en risiko for forurening. Hvis den ikke sløjfes, skal den pejles, tømmes og inspiceres som hidtil. Hvis olie og benzin ikke fjernes fra spildevandet, kan det give problemer i kloakken og på renseanlægget Der er forskellige typer af olieudskillere, alt efter om olieudskilleren skal bruges til at fjerne olie opblandet i spildevand eller fungere som magasin i tilfælde af spild af større mængder benzin og diesel på en benzinstation. Olieudskilleren skal dimensioneres efter, hvor stort et volumen der er behov for til udskilt olie samt den mængde vand, der ledes til udskilleren. Den tilledte vandmængde beregnes ud fra antallet af tappesteder samt, om der ledes regnvand fra udenomsarealer til udskilleren. Den tilledte vandmængde er afgørende for, hvor lang en opholdstid vandet vil få i olieudskilleren og dermed, hvor lang tid olien har til at blive udskilt. Inden etablering af en olieudskiller skal Teknisk Forvaltning kontaktes, da det kan kræve en tilslutningstilladelse. Tømning og pejling Olieudskilleren skal løbende pejles for at måle, hvor meget olie der er i udskilleren. Olieudskilleren skal tømmes, når 70 % af kapaciteten er opbrugt dog minimum en gang om året. Ved tømning skal olieudskilleren inspiceres for utætheder og andre fejl, da en utæt olieudskiller kan medføre jordforurening. Efter tømning skal olieudskilleren fyldes med vand igen for at fungere. I Brøndby har kommunen etableret en tømningsordning hvor Vestforbrændingen sørger for, at olieudskilleren tømmes og inspiceres regelmæssigt og kontrolleres for skader eller fejl. 10

11 Nedbring energiforbruget i din kontorbygning Energimål.dk regner ud, hvilke energirenoveringer der kan betale sig i jeres kontorejendom. Programmet er gratis, og med få klik på musen kan du få et overblik over jeres muligheder for at spare på energien. Af Katrine Dahl Clement, kommunikationsmedarbejder, Albertslund Kommune Forestil dig, at du ønsker at nedbringe energiforbruget i jeres kontorejendom. Er der ikke noget med, at nye vinduer holder bedre på varmen? Men vi installerede jo nye vinduer for 10 år siden, så er de ikke gode nok? Måske skulle vi hellere isolere loftet? Tænk, hvis du kunne få konkrete svar for netop jeres ejendom det kan du nu. Energimål. dk er et gratis online værktøj, der kan se på energiforbruget for netop jeres kontorbygning og beregne, hvilke forbedringer der er mest rentable. Få information om, hvilke forbedringer der giver jer mest for pengene Energimål.dk er et helt nyt værktøj, som på få klik giver dig et overblik over, hvordan du bedst og mest effektivt nedbringer energiforbruget i netop din kontorbygning. Når man taster adressen ind for sin egen bygning, trækker værktøjet informationer på tværs af en lang række offentlige databaser, så man kan se de samlede data. Dernæst er det muligt at sætte en målsætning op, for eksempel at nå et højere energimærke. Man kan også afgrænse økonomien for den potentielle energirenovering for eksempel en maksimal hus leje stigning, eller hvor mange penge man som ejer af ejendommen ønsker at investere direkte. Herfra gør energimål.dk resten af arbejdet. Værkøjet beregner simpelthen hvilke forbedringer der giver aller mest for pengene i netop jeres bygning. Hvem står bag tiltaget? Energimål.dk gik i luften i foråret 2012, men udviklingsarbejdet har været i gang i flere år, fortæller Christen Sonnichsen, der er arkitekt i Albertslund Kommune, og har været med til at udvikle værktøjet. Energimål.dk er finansieret af Realdania og de tre pro jekt ejere Albertslund Kommune, Bygningsstyrelsen og Datea. Christen Sonnichsen fortæller, at energimål. dk også ska ber den dialog, der er nødvendig for, at der kommer skub i energirenoveringer rundt om i landet: "En af de største hindringer for energirenoveringer i kontorejendomme er de forskellige behov, som udlejer og lejer har. En renovering resulterer typisk i en højere husleje, og det kan være svært som lejer at se det gode i det", forklarer han og fortsætter: "Energimål.dk beregner udbyttet ved forskellige former for renoveringer. På den måde ser lejer de konkrete tal for eksempel en lavere varmeudgift. Og ejeren af bygningen ser, hvordan ejendommen kan udvikles for at styrke forretningsgrundlaget samtidig med, at man forbedrer sin grønne profil", forklarer Christen Sonnichsen. "Energimål.dk gør tallene levende - alle de data som ellers ligger og gemmer sig i de offentlige databaser. Værktøjet giver overblik over de mange tørre tal, og omsætter dem til helt konkrete forslag til, hvad der kan gøres for at sænke energiforbruget. Det er et meget kompliceret værktøj, der er enormt let at betjene", slutter Christen Sonnichsen. Gå ind på og se det med egne øjne. Trin 1: Hvor ambitiøse vil I være? Det er muligt at vælge sin egen målsætning, for eksempel et højere energimærke eller en energibesparelse i procent. Trin 2: Hvad må det koste? Værktøjet giver mulighed for at definere de økonomiske rammer, for eksempel størrelsen af investeringen, krav til forrentning eller en maksimal hus lejestigning. Trin 3: Energimål.dk går nu i gang med at tygge data og målsætninger, så den kan præsentere jer for de mest effektive energirenoveringer. Trin 4: Værktøjet giver forslag til energirenoveringer i prioriteret rækkefølge de mest effektive og rentable først. Det er altid mu ligt at gå tilbage og ændre i målsætninger og økonomi, så I kan skræddersy jeres energirenovering. 11

12 Ny hjælp til mindre virksomheder, der vil tjene penge på at være grønne Hvordan laver jeg en grøn forretningsmodel for min virksomhed? Hvad skal der til, for at jeg kan miljømærke mit produkt? Hvordan sparer jeg på ressourcerne? Hvor meget påvirker min virksomhed miljøet og hvad kan jeg gøre for at mindske påvirkningen? Af Lene Bisgaard, Brøndby Kommune Disse og mange flere spørgsmål om, hvordan man gør miljø til en del af sin forretning, kan erhvervsdrivende nu få hjælp til at svare på, når de henvender sig til et af de fem regionale Væksthuse, der vejleder små og nystartede virksomheder rundt i Danmark. heder. For eksempel kan I få hjælp til at finde vej til den relevante miljømærkning af lige netop jeres produkt, til at få ideer til hvordan I kan gøre jeres forretningsmodel mere grøn eller helt konkret til, hvordan I på én gang sparer penge og gavner miljøet ved at gøre IT-driften grøn. Medarbejderne på landets fem regionale Væksthuse står nu klar med hjælp og vejledning. Miljøindsatsen er et vigtigt konkurrenceparameter Miljøministeriet har i samarbejde med Erhvervsog Vækstministeriet udviklet et nyt værktøj kaldet Væksthjulet til Grøn Forretning, som fremover kan hjælpe virksomheder til at skabe vækst ved at satse på grønne forretningsmulig- Og de glæder sig til at inspirere virksomhederne og til at kortlægge jeres muligheder for at drive grøn forretning, der betaler sig. Yderligere oplysninger Sune Kirkegaard Rotne, AC-fuldmægtig i Miljøstyrelsen, tlf , sukro@mst.dk Miljøavisen i Brøndby udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder Redaktion: Brøndby Kommune, Teknisk Forvaltning, Miljøafdelingen Ansvarshavende redaktør: Kathleen Johman Kjærulff Kontakperson: Lene Bisgaard, lbh@brondby.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Brøndby Kommune og Albertslund, Ballerup, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner Oplag: stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.