2018 Båltale Vejers strand Tak fordi jeg måtte komme her til Vejers Strand DET er VIRKELIG altid en fornøjelse at komme ud til Skt.

Transkript

1 2018 Båltale Vejers strand Tak fordi jeg måtte komme her til Vejers Strand DET er VIRKELIG altid en fornøjelse at komme ud til Skt. Hans opleve hvordan der holdes fast i en oldgammel tradition et underligt bålritual, hvor man brænder hekse, selvom der ingen hekse er til så holdes der alligevel fast i en rigtig god anledning til at samles, værne om fællesskaber vidunderligt alle de gode kræfter, der bare er til for at få det hele op at stå. Betydningen af den vilje skal man bestemt ikke underkende betydningen af den rækker vidt. Det er noget af det allervigtigste faktisk også at få understreget i al historien bag den her særlige båltradition. Det vil jeg prøve at gøre i den her tale med lidt historie, nogle anekdoter og erfaringer. Til daglig er jeg præst inde i Oksbøl og dér er jeg godt nok ofte imponeret OG også vitterligt rørt over hvor meget også forskelligt, frivillige derinde er med til at få op at køre og hvor mange man når ud til så gennem alle de initiativer. MEN det kan I jo OGSÅ her i Vejers, selvom der slet ikke bor så mange fastboende her. Hold da op hvor blev jeg målløs, da jeg med invitationen til i dag også fik byens aktivitetskalender i hånden. Wow sikke en lokal vilje. Travlhed i Oksbøl har gjort at jeg ikke har haft så meget tid til at komme rundt og se, hvad andre gør. OG de gange, jeg har haft anledning til at komme her til Vejers har det altid blot slået mig, at det var næsten som at køre lidt rundt i en skøn tidslomme - her har I på en eller anden måde bevaret noget originalt her midt i den frie natur, er der skabt sådan en særlig fredfyldt badeby for turister - her må man da om noget netop som turist kunne ankomme og føle, at roen sænker sig så helt ned på sindets dyb. 1

2 Jeg troede egentlig ikke I lokale gjorde så meget andet end bare at være her og så værne om det frie liv her. Men det gør I jo så om noget på rigtig fine måder. Indvielsen af fiskerhuset også i dag fx Åh, Altså den fik mig til at huske en gammel anekdote længere op af kysten fra fiskerbyen Hvide Sande, hvor jeg og min slægt stammer fra dengang hvor især københavnere begyndte at tage på Vesterhavsferier, der var der en gang en sådan turist, som mens han gik rundt på Tyskerhavnen deroppe, pludselig slog armene ud og sagde til en fisker, der sad foran sådan et lille fiskeredskabshus, Åh, det er simpelthen så skønt at se så mange originaler der er til ja`ee, sagde fiskeren så, de fleste rejser nu tilbage til august Den der vestjyske lune den kan man heldigvis stadig opleve på hele vestkysten den har nok også været uundværlig historisk set. For her har folk op gennem historien været nødt til at stå sammen og kæmpe sammen. Derfor lige en anekdote til om, hvad gejst og virkelyst kan skabe grundlag for: fordi sådan et miljø her vestpå med det vejrbidte natur, sindelag, energi, humør og foretagsomhed skaber virkelig vigtige netværk og fællesskaber de gamle Klitfolk var fuldstændig som her i Vejers ludfattige i gamle dage, og der blev ikke givet noget fra staten, så folk der måtte også stå sammen og selv kæmpe som her, jorden var sølle, så på heden ved Haurvig så man kun får græsse omkring de små huse og kirken. Men inde i Hvide Sande var der kommet godt gang i havnelivet, og der blev efterhånden landet en del tunger og torsk. Så en aktionshus blev til men så manglede man en klokke til at ringe med på fiskeaktionerne sådan en klokke var dyr at skaffe og nøjsomme var folk stadig, så hvad skulle man gøre en fik så den ide, at man kunne bruge den gamle kirkeklokke i Haurvig, for 2

3 kirken der havde fået en ny meeeen kunne det nu også gå an: en kirkeklokke, hvor der handles og spildes, nej og sådan gik snakken frem og tilbage, indtil den nye aktionsmester brød ind: Åh, ka`en ringe for æ får i Haurvig, så ka den da og ringe for æ torsk i Hvide Sande. Og sådan blev det. Dristighed, humor og rummelighed er nemlig altid stærke kendetegn på et nærsamfund, hvor man kommer hinanden ved, og hvor man vil have noget op at stå trods statens love og regler o.a. bøvl. DER bliver så OGSÅ skabt grundlag for noget uendelig vigtigt, nemlig GLÆDE. OG netop GLÆDE det at skabe rum og mulighed for at glæde kan komme til og frem det er helt indiskutabelt en af vejene til godhed. Hvilket faktisk er den dybeste mening og budskabs bevidsthed bag Skt. Hans traditionen. Og min pointe med de her fortællinger om vilje til fællesskaber, møder og alle mulige frivilliges indsats til alt muligt lige fra skraldsamling til selskabeligheder og foreningsliv er at netop her bliver der skabt masser af muligheder for at invitere glæden ind og man bliver opmærksomme på hinanden - midt i fællesskab, i dagligdag, i arbejde, i fritid hvor man nu er i naturen, i klubber, i en hal, hvor man nu færdes, er gode kræfter og vilje til, så bliver man opmærksomme på at opdage, hvem der mangler. Ikke sådan bare er introvert. Men at have blik for ham eller hende, der er ved at blive usynlig, som er ved at blive en ikke-eksistens - se, hvis der er en, der ligesom ikke er tilstede. 3

4 Jeg tror, at vi alle sammen møder det, har mødt det; at der i en gruppe kan være en eller to, der måske nok fysisk er tilstede men de mangler ligesom. Og tit er det glæde, der mangler. Livsglæde! Og man kan jo ikke bare sige: Kom nu! Glæd dig For glæden, livsglæden eksisterer ikke uafhængigt af livet. Livsglæde er forbundet med noget. Forbundet med at leve. Der kan hænde så meget i et liv, så det at opleve at andre er der uanset hvad for en, mærke det det er GULD værd møde den vilje til at blive rummet og inviteret med så får man menneskeværd - så er det godt at være til, som at være i en fælles bevidsthed om, at der ikke er noget at frygte i livet. Og selvom ikke to mennesker en ens, selvom man ikke er lige gode til at skrive og regne og tegne selvom man ikke er lige gode til at få kærester, tjene penge, og føre sig frem, og hvad vi nu allesammen vurderer hinandens liv på, så er alle lige meget værd. Alle betyder noget, for alle er som udgangspunkt værd at holde af. Selvom man altså er så forskellige som dag og nat, selvom man ikke er enige om ret meget, så er man lige meget værd og det menneskeværd skal vi huske hinanden på og give videre i arv. For vi lever også i et presset samfund i dag, hvor Børn kontrolleres, testes, eksamineres i læsning og regning og alle mulige ting. Men ingen spørger efter livsglæde. Livsglæde er SÅ vigtig, så afgørende, for den er livgivende. Det er regning og læsning ikke og det mener jeg, selvom jeg er gift med en matematiklærer. 4

5 For Livsglæde er altså en forudsætning for at turde leve. glæden er heller ikke fuldkommen før alle virkelig alle mennesker har del i den. OG må det så være det største at opleve, når sommeren nu kommer over os og sommerferietiden nærmer sig. Den danske sommer Åh, Thøger Larsen, hvor har du ret ofte har den sveget os MEN Sommer var det, midt på dagen i et hjørne af hegnet det drømmende så i at finde læ for blæst et sted og med en god bog foran sig, og et glas et eller andet i hånden, og så bare nyde at være til allerstørst er den glæde så, når et barn eller for nogen: børnebørn eller andre kommer og forstyrrer på den gode måde, for da er det jo, at det sker da får vi glans i øjne og da åbnes hjerter op og så kan man kun lytte og sådan blive opmærksom og ikke glemme hinanden. Rigtig god midsommer til jer alle! Og så vil jeg slutte med et lille bitte morsomt skt. Hans digt, hvor det fortælles, hvor grueligt galt det kan gå hvis man ikke passer på hinanden : Alfred havde stablet grene Til Skt. Hansbål helt alene Øverst som en kusk på bukken Sad livagtigt heksedukken Far kom ud og fik det tændt Både bål og heks blev brændt Luedans og flammespil Grebet så familien til Alles øjne havde glans 5

6 Under sangen om Skt. Hans Slut en sidste lues blaffen Det var tid til aftenkaffen Pludselig fra far det lød Mens den allersidste glød Søvnigt ulmede i blæsten Hvor er Bedstemor for resten? 6