Side 1 af marts 2008

Transkript

1 Side 1 af marts 2008 Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 2860 Søborg Til Byrådet Forslag og ideer til fremtidens Gladsaxe Tak for muligheden for at komme med forslag og ideer til fremtidens Gladsaxe, så de kan indgå i beslutningsgrundlaget for ændringer i Planstrategi 2008 og derved i Kommuneplan Som en appetitvækker vedlægges en række billeder fra boligkvarteret Augustenborg i Malmø, der på flere områder kan tjene til inspiration både med hensyn til udseende, funktion og miljø. Tilsvarende har en af de Lokal Agenda 21 aktive borgere Jens Juhl været med andre miljøaktive borgere fra København på studietur til Berlin. Jens Juhl har på et møde i Lokal Agenda 21 i Gladsaxe vist en billedserie (i PowerPoint), der fint illustrerer, hvordan byområder kan indrettes miljøvenligt og samtidigt med stor forøgelse af herlighedsværdien. Det vil glæde os, om Byrådet vil tage imod Jens Juhls tilbud om at holde oplæg og vise sine billeder. Afslutningsvist i denne indledning til vores kommentarer og forslag vil den grønne guide meget gerne holde et oplæg om biologisk mangfoldighed. Som miljøaktive borgere har vi fulgt tæt med i Gladsaxes udvikling, og vi har mange ideer til, hvad der kan gøres for at fremme det grønne islæt. I forhold til de udfordringer vi alle står overfor i form af fx klimaforandringer er det ikke nok med lidt småjusteringer. Der skal tages ordentligt fat. En række ideer til at gøre Gladsaxe både smukkere og mere miljørigtig følger herunder i kortfattet form. Kommuneplanens indhold Kommuneplanen bør tydeligt omfatte en klimastrategi og en strategi for bæredygtighed generelt set i lyset af den aktuelle politiske agenda såvel nationalt som internationalt! Det er helt oplagt, at klimastrategien vil have meget væsentlig påvirkning af kommuneplanen. Tilsvarende gælder den ændring af Agenda 21 planen, der er lagt op til. Hvis Agenda 21 planen overvejende skal vedrøre adfærd, så må indsatsen for bæredygtighed på alle øvrige områder fastlægges i kommuneplanen, så det bliver bindende for alle sektorer. Dette er en opprioritering af bæredygtighed, som vi kun kan bifalde. I den kommende kommuneplan ser vi derfor frem til at ordet bæredygtighed og Agenda 21 derfor vil fremgå rigtig mange gange, og at alle planer er gennemarbejdet omkring relevante økonomiske, sociale og miljømæssige forhold.

2 Side 2 af marts 2008 Byomdannelse og fornyelse Fjernvarmeudbygning Der er miljømæssige gevinster ved at få fjernvarmen udnyttet bedst muligt. Almennyttige bebyggelser f.eks. Høje Søborg Øst lige op ad Søborg Hovedgade, hvor en fjernvarmeledning så vidt vides ligger, er meget interesserede. Udbygning af fjernvarmeforsyningen i det kommende Bagsværd Park er tilsvarende helt oplagt. Krav til nybyggeri Med ændringen i planloven i 2007 er det muligt for kommuner at stille skrappe krav til energiforbruget for nybyggeri. Det er vores ønske at kommunen benytter denne mulighed fuldt ud, og at miljøhensyn omkring materialevalg, holdbarhed og vedligehold m.m. inddrages. Trafik og infrastruktur Generelt bør der ved valg af infrastruktur satses på at borgerne får mulighed for at vælge bilen fra. Jo mere der tages hensyn til bilisternes vilkår, jo mere må andre transportformer vige. Vi så hellere, at man bevidst søgte at fremme bæredygtig transport. Det kan f.eks. ske ved færre parkeringspladser til biler og flere cykelstativer, både ved butikker, stationer og institutioner. Det gælder også ved kommunens institutioner og afdelinger. Også på dette punkt bør kommunen gå forrest og feje for egen dør. Cykelstativer bør yde god støtte til cyklerne uanset dæktykkelse, have robust design og 60 cm mellem hver cykel. Dansk Cyklist Forbund har en håndbog med anvisninger på området. For at fremme cyklismen kan der skiltes vedr. gode cykelruter/stier. Det gælder f.eks. vandledningsstien, stien langs jernbanen fra Stengården Station til Bondehavevej og stien fra Stengården station til Stengårds alle. Denne sti har mange knæk og forhindringer, og kan være vanskelig at finde - ligesom udfletningen til Stengårds Alle med fordel kan ombygges jf. vedhæftede illustrationer. Gladsaxe bør have sit eget korps til mindre asfaltopgaver ikke mindst til at få lappet huller, så cyklisterne kan færdes sikkert. Flere bænke af hensyn til at få folk udendørs og i bevægelse så har de ældre mennesker nogle holdepunkter. Bænkene bør vende mod seværdighederne ikke nødvendigvis mod vejen. Der bør ikke være mere end 500 meter mellem hver bænk, og de skal vedligeholdes. Affaldskurve af en type som dyr ikke let kan tømme bør ligeledes forefindes talrige steder og naturligvis tømmes regelmæssigt. Et sammenhængende stinet for gående som cyklister bør udbygges i hele kommunen. Højhuse nej tak! De rekreative områder skæmmes af den horisont, som højhusene bryder. Højhusene i Bagsværd set fra Nybro-siden og højhusene i Virum set fra Bagsværd siden er eksempler herpå. Vindfælder som det desværre kendes fra Bagsværd - taler klart for at man ikke bygger højt. Kendetegnet ved en forstadskommune er heller ikke en skyline som NewYork.

3 Side 3 af marts 2008 Identitet Rundkørsler og anlæg i byen kan med fordel signalere Gladsaxe værdier. Som eksempel kan nævnes udsmykningen af en rundkørsel i Hirtshals med en skulptur af en båd etc. Svalen fra Byvåbenet kunne bruges som eksempel. En række af træer mellem Rådhus og Hovedbibliotek og Søborg Hovedgade blev fjernet. Hvorfor står hen i det uvisse, for der er ikke etableret noget nyt bag de nu fjernede træer. Når træerne nu er væk, kan man måske tydeligere se, at det er Gladsaxes rådhus ved at byvåbnet opføres i fem meters stor størrelse på gavlen med uret. Måske som glasskulptur med indbygget lys. Så kan man da hævde, at der er noget at se ind på. Omlæggelse af industriområder Grønne områder i de industrikvarterer, der omlægges må kunne sikres via lokalplaner. Bagsværd Park bør netop give mulighed for PARK. Dvs. med offentligt tilgængelige grønne områder. I stedet for aktivering (nævnt i Planstrategi 2008!) af grønne områder i Høje Gladsaxe er der mere brug for en grøn korridor og flere træer! Regnvand, grønne tage og vådområder Det grønne spiller her sammen med miljø- og klimahensyn. I bebyggelsen Augustenborg i Malmø (jf. vedlagte fotos) er der en del grønne tage (sedum-planter) ligesom på ungdomsklubben Bagsværd Fort. Ved nedbør betyder det en forsinket afstrømning. Dernæst kan vandet ledes til lokale vådområder og først, når de er fyldt, ledes videre til kloaksystemet. På den måde kan det kombineres at øge herlighedsværdien i boligområder og samtidig tage hensyn til at mindske den negative effekt af voldsomme regnskyl. Færre befæstigede arealer Asfalt, fliser og beton dækker desværre en stor og stigende del af Gladsaxe. At anspore til generelt mindre andel af befæstigede arealer må anbefales. Udviklingen hen mod stadig større arealer uden liv, men med afløb til kloak tager ikke hensyn til klimaets effekt eller naturen. Inden for en given periode kan det f.eks. være et mål at det ubefæstigede areal (areal hvor jorden ikke er dækket af f.eks. asfalt eller fliser) forøges med 2%, hvilket må kunne verificeres ved køb af undersøgelser via satellit. Midlerne til at indfri målsætningen kan være incitamenter til lav andel af befæstede arealer i form af f.eks. krav i lokalplaner for nybyggerier, evt. regulering af vandafledningsafgift efter ejendommens befæstigelsesgrad samt gode eksempler fra kommunens side. Anvendelse af regnvand Regnvandet vil også kunne anvendes til nytte flere steder. Konkret var det vel oplagt at benytte regnvand fra kollektivhusets tag til supplering af vandet i vandrenden på Søborg Torv. Ved nybyggeri kan ligeledes anspores til anvendelse af regnvand til toiletskyl, tøjvask etc.

4 Side 4 af marts 2008 Vejvand Det må anbefales at rense vejvand, inden det når rekreative naturområder. Vejvandet indeholder et væld af fremmedstoffer fra trafikken, som naturen bør skånes for. Blandet regn- og spildevand Kommunens nyeste forsinkelsesbassin, (hvor blandet regn- og spildevand holdes tilbage, indtil kapaciteten tillader det ført til rensningsanlæg), på Vibevej er et godt eksempel på hvordan det kan gøres i form at et underjordisk bassin, hvorpå der efterfølgende kan beplantes. Ved Buddinge station er der hyppige oversvømmelser ved skybrud. Forsinkelsesbassinet ved Buddinge Station ligger åbenbart ikke optimalt for at kunne løse opgaven, og pynter gør det jo ikke ligefrem, ligesom der iflg. det oplyste kan være betydelige lugtgener for de omkringboende. Hvorfor ikke konstruere et overbygget og mere optimalt designet bassin på dette sted? Det ville forhåbentlig kunne løse både problemet med oversvømmelser og lugtgener samt give offentligheden (og naturen) plads i et nyt grønt anlæg på toppen af anlægget! Forvaltning af grønne områder og vild natur Der må sikres et tilstrækkeligt areal, hvor naturen kan udvikle sig, og en prioritering af arealernes bevoksning og pleje, der fremmer den biologiske mangfoldighed. Det er ligeledes vigtigt at fremme vilkårene for de naturligt hjemmehørende vildtlevende dyre- og plantearter, at udbrede kendskabet til det lokale dyre- og planteliv især blandt børn og unge og at oplyse om truslerne mod den biologiske mangfoldighed. Gladsaxe bør udvikles frem mod en god balance mellem grønne områder og natur og veje og beboelse m.m. - og det grønne bør være forbundet af korridorer til dyr og mennesker til fods og på cykel. Vi ønsker flere ansatte til naturområdet. Blandt de, der beskæftiger sig med natur, har flere været sygemeldt på grund af stress. Det er uholdbart både af hensyn til de ansatte og forvaltning af naturen. Gladsaxe kommune fik ikke del i medarbejdere fra Amtet på naturområdet, men har fået adskillige nye opgaver bl.a. som følge af amternes nedlæggelse og nye EU-krav. Der må nødvendigvis tilføres flere ressourcer og gerne på områderne med naturforvaltning og -vejledning. At få flere kompetencer i eget hus vil også betyde mindre udgifter til konsulentopgaver, hvilket kan reducere merudgiften. Kommunens materiel til naturformidling og undersøgelse bør udvides kraftigt. Hvorfor har kommunen f.eks. ikke en naturens ambulance dvs. en stationcar med materiel til formidling af natur og med en multifunktionel båd på trailer, så også vådområderne kan undersøges og formidles? Et kommunalt tilbud om uddannelse af grønne gårdmænd/naturgårdmænd kan udbrede naturhensyn i boligselskaberne og grundejerforeningerne.

5 Side 5 af marts 2008 Biologisk mangfoldighed generelt Det bør være en overordnet målsætning vedr. biologisk mangfoldighed at naturens areal, sammenhæng og vilkår forvaltes, så det sikrer en stigende biologisk mangfoldighed af naturligt hjemmehørende vilde planter og dyr. Naturkvalitet Vandrammedirektivet vil formodentlig til en vis grad udstikke rammerne for vådområderne. Skovområderne er typisk fredskovspligtige, men kan med fordel sikres yderligere med hensyn til bibeholdelse af værdi som levesteder. Vedr. de lysåbne naturtyper i de fredede områder kan det inden for en given periode være en målsætning, at de iflg. tilstandsvurderinger udviser høj naturkvalitet. Det kan ligeledes være et mål, at der etableres mindst 1 ha korridorer til brug af både fauna og mennesker mellem eksisterende naturområder inden år Endelig kan det med fordel gælde både offentlige parker og institutioner svarende til mindst 25% af det samlede areal af samme at de beplantes, anlægges og plejes, så de opfylder en bestemt aftalt biofaktor dvs. en bestemt værdi for mangfoldighed i områdets natur og derved muligheder for dyrelivet Beregning af biofaktorindeks kan ske via udregning på basis af luftfotos suppleret med konkrete iagttagelser. Midlerne til at realisere dette kan være beplantning og rydning (afhænger af sted og målsætning lokalt), evt. anlæg af vådområder og med hensyn til de lysåbne naturtyper f.eks. fjernelse af næringsstoffer fra naturen ved høslet og/eller afgræsning. Invasive plantearter På længere sigt må det være en målsætning at ingen invasive plantearter reducerer naturligt hjemmehørende arters levevilkår. Inden for en given periode kan det f.eks. være et mål, at invasive plantearter skal være under bekæmpelse på 95% af de offentlige områder, hvor de findes. Det kan ligeledes være et mål, at ingen kæmpe bjørneklo må nå frøsætning-stadiet på kommunale arealer i 2009 og fremover, og at få fjernet Japansk pileurt ved opgravning inden udgangen af Vedr. invasive plantearter kan der med fordel vedtages en indsatsplan for bekæmpelse af disse på private områder. Kommunen kan således opfordres til at forøge indsatsen med bekæmpelse af invasive plantearter og at støtte borgergrupper, der bekæmper invasive plantearter med redskaber og transport. Invasive dyrearter Med hensyn til invasive dyrearter er indsatsen en stor udfordring. Dræbersnegle og nogle insekter kan være vanskelige at holde i ave, men for udvalgte arter, som har en væsentlig påvirkning af naturen, bør der iværksættes handlingsprogrammer. Inden for en given periode kan det helt oplagt være et mål, at bestanden af mink i Gladsaxes natur halveres. Det kan måske ske ved anvendelse af nye metoder - bl.a. nye fældetyper f.eks. med kameraovervågning. Borgernes muligheder for oplevelser i naturen Det må være en overordnet målsætning, at borgerne benytter naturen flittigt, har stort kendskab til den og tager hensyn til den vilde flora og fauna. Ingen dag uden en naturoplevelse!

6 Side 6 af marts 2008 Inden for en given periode kan der opstilles mål for hvor meget forøgelse af tidsforbrug i naturen fra borgerside, der satses på, og ligeledes hvilken stigning i deltagelse på guidede ture i naturen, som ønskes. Et mål kan også være reduktion i henkastning af affald i naturen med x % inden år y. Midlerne kan være ansættelse af fuldtids-naturvejleder og etablering af dertil passende fysiske rammer. En eller flere naturvejledede kan så i samarbejde med Miljøafdelingen, Vej- og Parkafdelingen, grøn guide, grønt IDÉcenter og NGO er stå for opgaverne. Dertil vil det være nødvendigt med anskaffelse af udstyr til naturundersøgelser og formidling (jf. tidligere vedr. bil og båd på trailer. Denne til brug af såvel kommune som NGO er evt. tværkommunalt). Øget naturformidling til børnene (jf. afsnittet Miljøviden og netværk) i skolerne vil øge interesse og familiegruppers brug af naturen. Endelig kan man reklamere yderligere for natur-event i relation til miljøugen. Naturoplevelser på egen hånd Ruter i naturen kan med fordel henvise til nogle af de biologisk spændende seværdigheder. Smukt indpasset skiltning kan underbygge dette. Der kan evt. samarbejdes med skovens folk om ruter i de skovområder, der grænser til kommunen. I forbindelse med rutelægning må det erindres, at de fleste brugere af naturen nok fokuserer mere på naturens seværdigheder, end om de ligger lige på den ene eller anden side af kommunegrænsen. Tværkommunalt samarbejde er med andre ord væsentligt. Dette gælder også vedr. udbygning af stinettet. Små bynære grønne områder og deres indretning En række småområder kan gøres mere spændende for såvel mennesker som den vilde natur. Hvor landskabsarkitekter lader til at synes om åbne vidder med kortklippet græs, så har såvel dyrelivet som mennesker ikke meget at bruge dem til. Børn har ret til krat siger en plakat af Ib Spang Olsen. Kagsåparken kan f.eks. gøres biologisk mere interessant ved beplantning. Det gælder også et mindre grønt område ved Kong Hans Allé. Stengårdsområdet lever op til sit navn vedr. sten. Der er ikke mange offentligt tilgængelige grønne områder i nærheden. Den magiske 500 meters grænse (dvs. at der ikke er mere end maks. 500 meter til hvert grønt område) bør overholdes for alle boliger i kommunen. Måske kan der indrettes en lille oase ved Stengården Kirke med afskærmende hyggelig og naturvenlig bevoksning samt borde og bænke. Plant et træ fonden bør genoprettes. Måske kan formålet udvides med hensyn til alle beplantningstyper til glæde for både dyr og mennesker. Det kan f.eks. være beplantninger med vilde blomster eller buskads. Generelt bør stier anlægges hvor der er behov for dem (og det følger sjældent rette linier, som nogle planlæggere lader til at foretrække). En metode i nyanvendte områder er at så græs og lade brugen vise, hvor det er hensigtsmæssigt senere at anlægge stier. Motionsstier kan f.eks. forsynes med belysning til kl. 23, men ikke hele natten for at spare ressourcer. Nogle steder kan stier virke for skumle, andre steder er der lys hele natten til ingen nytte.

7 Side 7 af marts 2008 Miljø i øvrigt Udfasning af sprøjtemidler Der er fortsat brug for en målsætning om at undgå anvendelse af sprøjtemidler (fungicider, herbicider, insekticider etc.) overalt i Gladsaxe Inden for en given periode kunne det være et mål, at borgernes brug af sprøjtemidler halveres. Dette kan forhåbentlig opnås ved årlige kampagner imod brug af sprøjtemidler (evaluering; målgrupper, aktiviteter, tidspunkt og antal deltagere) samt at kommunen fortsat håndhæver reglen om ikke at bruge sprøjtemidler på kommunale arealer. Miljøviden og Netværk Det bør være en overordnet målsætning for miljøbevidst adfærd at øge antallet af miljøbevidste borgere, virksomheder og ansatte i kommunen. I en given periode kan der f.eks. være bestemte mål om forøgelse af udviklingen i antallet af skoleklasser og børneinstitutioner, der deltager i den årlige miljøuge. Der kan være mål om at alle skoleelever i 3. til 6. klasse på kommuneskolerne skal have modtaget grundig undervisning om energi og ressourcer herunder C0 2 /klimagasser, klima, energibesparelsesmuligheder, affaldsforebyggelse og genbrug, at alle skoleklasser i 3. til 6. klasse på kommuneskolerne skal på ekskursion i naturen mindst 10 gange om året, at en ny skole erhverver diplomet grønt flag grøn skole hvert år, at der opnås en bestemt forøgelse af antallet af tilsynspligtige virksomheder, der er miljøcertificeret, at der er en bestemt forøgelse af antallet af omsorgscentre, døgninstitutioner, skoler, børneinstitutioner, biblioteker, idrætsanlæg der har lokale miljøgrupper eller grønne medarbejdere etc. Midlerne til et realisere målene kan være mange f.eks. målrettet miljøoplysning internt i kommunen, kampagner etc., tilbud til skolerne om natur- og energivejledning fra bl.a. naturvejleder (hvis vi får en sådan), grøn guide, grønt IDÉcenter og eksterne parter, artikler i lokale medier om lokale miljøprojekter og miljøadfærd, etablering af et eller flere miljønetværk med virksomheder og erhvervslivets organisationer. I håb om at mange af vores ideer og forslag vil blive indarbejdet. Mange venlige hilsener Formand for Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe Kim Christiansen Marienborg Allé 91C 2860 Søborg

8 19. marts 2008 Bilag: Første side: Eksempel på lidet kendt cykelrute, der muliggør transport væk fra de mest trafikerede veje, men som desværre kan være vanskelige at finde vej i, og hvis belægning ikke er den bedste eller hvor udfletningen til alm. vej med fordel kan forbedres. Dertil foto af cykelpassage under ring 3 ved Dådyrvej. Ikke kendt af ret mange, men en passage, der med fordel kunne skiltes med på et evt. kommunalt kort over cykelruter. Anden side: Grønne anlæg kan med fordel gøres mere indbydende for både flora, fauna og mennesker. Eksempel på grønt område, der nok kunne anvendes bedre. Følgende sider: Fotos fra boligområdet Ecostaden Augustenborg i Malmø. Området har med et projekt påbegyndt i 1998 gennemgået en byfornyelse / kvarterløft hvor der er lagt vægt på at fremme bæredygtighed. Vandrende med knaster der er med til at ilte vandet når det risler forbi. Vådområde som vandet fra tage m.v. forsyner. Vådområde og vandrende i en anden del af bebyggelsen. Hus til affald og genanvendelse. Bemærk det grønne tag af sedum planter og detaljerne hvormed der også er taget hensyn til plads til f.eks. udendørs ophold og dyrelivet. Fra det indre af huset til affald og genanvendelse. Kompostbeholderen ses og ligesom æstetisk smuk og ordentlig indretning. Grønne tage, opsuger regnvand og forsinker afstrømningen til vådområder og derefter til kloak. Selv toppen af en benzinstander har fået grønt tag. Store tagflader med grøn sedum-beplantning på kommunens materielgård. Lokal idyllisk vådområde i materielgården.

9 19. marts 2008 Skiltning mangler og nedkørsel fra bebyggelsen til Stengårds Allé bør være mulig at cykle på. Det er ikke tilfældet nu jf. foto herunder. Cykelpassage af Motorring 3 ved Dådyrvej.

10 19. marts 2008 Øverst: Eksempel: Lille grønt område ved Kong Hans Allé. Der er dog ikke de store muligheder for oplevelser for passerende eller levesteder for dyrelivet. Med målrettet beplantning f.eks. buske og krat, samt bord og bænke ville give alle parter have bedre muligheder. Til venstre: Eksempel fra samme område som ovenfor. Befæstigede stier bør anlægges hvor brugerne går og brugerne går nødigt en omvej. Nederst til venstre: De grønne områder er vigtige som åndehuller for både mennesker, flora og fauna. For faunaen kan det imidlertid være vanskeligt at nå fra det ene grønne område til det andet, når der er barrierer af den illustrerede størrelse. At få hægtet de grønne områder sammen er en stor udfordring.

11

12

13

14

15

16