Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN SFO Fristedet, Rosendalskolen ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Døstrupvej Hobro INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING / ORGANISERING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING Skolefritidsordning ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE Variabelt børnetal mellem børn og ansatte ALDERSGRUPPE 5 11 år 2 afdelinger årgang og årgang ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER Mandag torsdag og , Fredag og

2 ANSATTE PERSONALENORMERING 7 pædagoger incl. leder 3 medhjælpere + 2 medhjælpere i flexjob FAGGRUPPER OG FUNKTIONER 1 SFO leder Pau-studerende kan forekomme 1 2 medarbejdere løbende fra jobcenter KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Helle Kyed Nørgaard Møller Dato for udfyldelse og/eller seneste redigering af praktikstedsbeskrivelsen: maj

3 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Vi er en del af Rosendalskolen, folkeskoleloven 3 stk Se vores virksomhedsplan på KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Vores målgruppe er børn i alderen 5 11 år. Børnene går i og 3. klasse. Der kan søges dispensation så børn i 4. klasse kan gå i SFO. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor I SFO Fristedet har vi en anerkendende tilgang i samværet med barnet. Anerkendende pædagogik handler overordnet set, for os, om respekt og anerkendelse af andre mennesker. Dette er en grundlæggende faktor i vores menneskesyn, som vi udviser i dialog og relation med andre mennesker. I relationen møder vi barnet med forståelse, indlevelse, nærvær og aktivt lyttende til det, barnet har at fortælle. Det er vores mål, at børnene med tiden lærer at være anerkendende i forhold til hinanden, hvilket vil medvirke til endnu større trivsel for det enkelte barn, såvel som for helheden. Fire medarbejdere har IDCP uddannelse og pr. foråret 13 har vi en medarbejder på inklusionsvejlederuddannelse. Lærer/pædagogsamarbejdet: Pædagogerne deltager i undervisningen i indskolingen samt i specialklasseundervisningstimer. Det betyder, at arbejdsfordeling, fagligt fokus og samarbejdet generelt lærer og pædagog i mellem, skal være afklaret, for at få det optimale udbytte af samarbejdet. Der afholdes ugentlige teammøder, hvor både lærer og pædagog er repræsenteret. Anerkendende tilgang er også her en afgørende faktor for kontinuerlig udvikling og et grundlæggende godt samarbejde! 3

4 INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Hver mandag afholdes to timer langt personalemøde desuden afholder pædagogerne ligeledes ugentligt et særskilt møde. Skolepædagogerne indgår i et team med lærerne på den pågældende årgang. Skolepædagogerne deltager i teammøde, som afholdes én gang ugentligt. Der afholdes månedligt et indskolingsmøde mellem pædagogerne og klasselærerne. Skolepædagogerne deltager ligeledes i skolehjemsamtaler, som foregår to gange årligt. Pædagogiskrådsmøder afholdes 2 gange årligt fra EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Vi samarbejder efter behov med PPR, sagsbehandlere, skolepsykolog, fysioterapeut, sundhedsplejerske m.fl. ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Der indhentes børneattest på samtlige medarbejdere, således også på studerende og vikarer. Personalet på Rosendalskolen har tavshedspligt. Dette indebærer, at vi ikke må videregive oplysninger, som vi får kendskab til i forbindelse med vores arbejde. 4

5 UDDANNELSESPLAN og SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Som udgangspunkt bliver den studerende på Rosendalskolen og i SFO Fristedet tilknyttet 0. eller 1. årgang sammen med praktikvejlederen. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Den studerende vil være ansat i SFO i 32,5 t/u og heraf er der (skoleåret 2012/2013) 9 lektioner i LPS samarbejde. Det vil så vidt muligt være i samme klasse som vejlederen. Skemaet tilrettelægges sammen med klasselæreren i klassen. Den studerende deltager i personalemøder, pædagogmøder og teammøder. Den studerendedeltager i afdelingsmøder, skole/hjem samtaler og pædagogiskrådsmøder, samt øvrige møder efter aftale med vejlederen. ARRANGEMENTER SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Vi forventer, at den studerende følger Rosendalskolens og SFO ens rytme og diverse arrangementer. Aftales nærmere med praktikvejlederen. (Se under internt samarbejde). 5

6 TILBUD TIL DEN STUDERENDE Vi lægger vægt på, at den studerende skal føle sig velkommen på Rosendalskolen og i SFO en. Da vi vægter et godt samarbejde meget, får den studerende mulighed for at gennemføre sin praktik i et godt kollegialt miljø med mange dejlige børn. Den studerende indgår i det pædagogiske arbejdsmiljø og er med i skolen, så den studerende ligeledes oplever, hvad pædagogens arbejdsopgave er der. I efteråret 2012 påbegyndte alle SFO ens medarbejdere uddannelse som idræts-, leg og bevægelse pædagoger i samarbejde med DGI Nordjylland. Det betyder, at vi i foråret 2013 blev certificeret som idræts SFO, hvorfor vi kommer til at arbejde meget mere med leg og bevægelse. FORBESØG Den studerende aftaler inden praktikkens start besøg. Her er der rundvisning, og her kan der aftales mødetider, og hvor der også skal aftales rekvisition af børneattest. I forbindelse med det første besøg skal den studerende gøres bekendt med, indhentelse af børneattest, tavshedspligt, samt opgaver og anvarsområde. Der orienteres om børne- og personalesammensætningen og den daglige rytme i SFO en og skolen. PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Pædagog Helle Kyed Nørgaard Møller er praktikvejleder I oktober 2012 har hun deltaget i praktikvejlederkursus. 6

7 PRAKTIKVEJLEDNING ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Vi sætter stor pris på at have studerende i vores institution, da det hele tiden giver os mulighed for at holde os opdaterede i forhold til de nyeste pædagogiske tiltag, og hvad der rører sig på seminariet. Samtidig er det givtigt for udviklingen af vores praksis, at vi mødes af nye mennesker, som stiller sig undrende til vores hverdag og kommer med nye input og vinkler på vores praksis. Det at have studerende medvirker i høj grad til, at vi bliver mere bevidste om vores praksis og vore værdier. Der afholdes vejledning en gang om ugen ca. 1 time efter aftale med vejleder. Den studerende er ansvarlig for planlægningen af vejledningstimerne. Den studerende sørger for dagsorden og skriver ligeledes referat, som efterfølgende underskrives af begge parter. Det forventes at den studerende skriver dagbog, hvor der reflekteres over hverdagen, hvad man har succes med, hvad man har behov for at vide mere om, o.v.s. Herefter vil der løbende til vejledningstimerne blive fulgt op på, hvordan der arbejdes med målene. Vejleder vil i samarbejde med det øvrige personale vejlede og evaluere den studerendes indsats, udbytte og arbejde med læringsmålene, idet vi betragter den studerende som hele husets ansvar. Ved praktikkens afslutning udarbejdes en evaluering, der danner grundlag for indstillingen til uddannelsesinstitutionen. Forventninger: Det forventes af den studerende er nysgerrig, spørgende, undrende, reflekterende i forhold til kolleger og sig selv. Det forventes, at man er involverende og indlevende og modtagelig overfor korrektion og vejledning. At den studerende indgår i personalegruppen på lige fod med andre ansatte. At den studerende er med til at skabe et godt personale- og forældresamarbejde. At den studerende er loyal over for institutionen udadtil og overholder tavshedspligten. At den studerende er fleksibel At den studerende er en igangsætter At den studerende medvirker i planlægning og udførelse af det pædagogiske arbejde, samt øvrige praktiske opgaver. At den studerende er medansvarlig for, at der arbejdes efter Mariagerfjord Kommunes overordnede mål- og indholdsbekrivelser, samt SFO ens mål/virksomhedsplan. At den studerende opsøger faglig viden At den studerende kan åbne og lukke SFO en. Den studerende har fast punkt på personalemødet, hvor man fortæller om, hvor langt man er i forløbet, hvor man ser sig selv i forhold til børnene, hvad man glædes over i forhold til samværet med børnene, hvad man begejstres og undres over. En lønnet studerende indgår i personalenormeringen og indgår derfor på lige fod med de øvrige ansatte, og har ligeledes et ansvar for børnenes læring, udvikling, og trivsel. 7

8 Den studerende vil i SFO regi være tilknyttet den samme gruppe som vejlederen. I skoledelen kan den studerende være tilknyttes en anden årgang end praktikvejlederen. I det daglige vil den studerende blive tilknyttet en årgang og indgå i et team bestående af pædagoger og lærere i skoledelen. Der forventes, at den studerende hurtigt tager del i undervisningen og er forberedt til denne. Den studerende er ansat 32,5 timer om ugen. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Som ovenstående beskrevet, kan både den studerende og vejleder sætte punkter på dagsordenen. Vejleder og den studerende har et fælles ansvar for at skrive relevante emner på, således der gives mulighed for optimal vejledning til, at den studerende opnår sine mål. 8

9 ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Læringsmålene færdiggøres indenfor tidsfristen på 3 uger efter den studerendes start. Status-udtalelse jf. 14, stk. 3 (gælder kun 1. Praktikperiode) Statusudtalelse udarbejdes af praktikvejlederen i samarbejde med kollegaer og evt. SFO Lederen. 2/3-besøg (gælder kun 2. og 3. Praktikperiode) I besøget deltager den studerende, seminariet, praktikvejlederen og evt. SFO Lederen. Hvordan håndteres betænkelighed/bekymring i forhold til målopfyldelse? Vejleder på UCN kontaktes omgående, i det tidspresset er relativt stort i 1. praktik. Evaluering af praktikken: Evaluering gives løbende af praktikvejleder og øvrigt personale. Der laves en praktikvurdering som sendes til seminariet. Her fremgår det om institutionen kan godkende den studerendes praktik. Praktikvurderingen relaterer til læringsmålene. Sådan handler vi, hvis noget går galt: Alle i personalegruppen er ansvarlige for den studerende. Ligeledes forventes der, at den studerende er ansvarlig for sin egen praktik. Hvis det går galt, kan dette skyldes mange ting. Derfor snakker den studerende og vejlederen løbende om praktikforløbet, trivsel og indbyrdes kemi. Hvis den studerende mistrives i institutionen skal man øjeblikkeligt gøre opmærksom på dette, for at give mulighed for at rette op på tingene, så den studerende kan få mest mulig udbytte af sit praktikophold. 9

10 Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Senest 3 uger før slutningen af hver praktikperiode afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokument en skriftlig begrundet indstilling til pædagoguddannelsen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Vi blev i foråret 2013 certificeret Idræts, leg og bevægelse SFO. Hver 14. dag benytter en gruppe fra institutionen svømmehallen. Vi bruger også skolens gymnastiksal ofte i de kolde perioder. SFO en råder over et meget stort udendørs legeareal med mange motoriske udfordringer. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Der er mulighed for at benytte skolens musikinstrumenter. Vi deltager i Funky Festival, der er et tilbagevendende årligt arrangement for alle børn i Mariagerfjord Kommunes SFO er. Her er der musik, gøgl, sport og underholdning. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK Den studerende har mulighed for at arbejde med værksted, natur og teknik. Vi har rigtig gode udendørs muligheder med Rosendal 10

11 Kraftcenter lige uden for legepladsen. (Rosendal Kraftcenters arealer er et område med fodboldbaner, shelters, løbebane o.s.v.). Vi laver værksteder i afdelingerne og har også mulighed for at bruge skolens sløjdværksted og skolekøkken. SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 11

12 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Vores arbejde i SFO en er et vigtigt supplement til skolen, inklusion, børnenes almene udvikling og personlige dannelse. Der skabes en rød tråd fra skole til SFO og omvendt. Vi arbejder udfra Mariagerfjords Kommunes overordnede mål og indhold i SFO. SFO en skal være et sted, hvor børnene er glade for at være og føler sig trygge. Vi vil gerne have en åben og god atmosfære, så alle føler sig velkomne. Vi taler pænt til hinanden og beder pænt hinanden om hjælp derved lærer vi bedst, hvordan vi henvender os til hinanden i forskellige situationer. I f.eks. hvilke situationer er noget sjov og hvor er det ikke. De mange aktivitetstilbud er oftest frivillige, og vi sætter legen i centrum, da det jo er børnenes fritid. Vi vil gøre SFO-tiden udviklende, lærerig og sjov. Legen indtager en central plads, hvor kammeratskabet dyrkes og de sociale kompetencer, selvbestemmelse, kreativitet og konfliktløsning udvikles. Vi er med til at understøtte børnenes sociale relationer ved at sætte ord på følelser og handlinger (empati at kunne sætte sig i andres sted). 12

13 Vi tilstræber, at der er aktiviteter inde og ude. Det pædagogiske arbejde i SFO en tilrettelægges med udgangspunkt i de enkelte børnegruppers behov. I vores ældste gruppe afholdes der jævnligt børnemøder, hvor børnene kan komme med ønsker til aktiviteter i den kommende periode. Børnemøderne understøtter demokrati og selvbestemmelse 13

14 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation (Specifikke CKF-er) a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Faglige kompetencemål Den studerende skal: - indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis - indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer - deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer - opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis - begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis - demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder - Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis - Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis - Praktikstedets målgrupper og disses behov, livskvalitet, udvikling og læring - Etik, værdier og menneskesyn - Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis - Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces - Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen - Kommunikation, samspil og konflikter i relationen - Magt og etik i relationer 14

15 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Hvor og hvordan kan den studerende Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis? Den studerende deltager i det daglige arbejde sammen med det øvrige personale. Samværet vil være præget af ligeværd og anerkendelse af den studerendes erfaringer. Den studerende vil få tildelt ansvar, både for at iværksætte pædagogiske forløb, men også ved at indgå i det praktiske pædagogiske arbejde med børnene. Et af vores vigtigste redskaber er kommunikation. Det er derfor vigtigt, at den studerende forholder sig til kommunikationsbegrebet generelt og mere specifikt øger egen bevidsthed om verbal og nonverbal kommunikation. Hvor og hvordan kan den studerende Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer? Den studerende skal deltage aktivt i at etablere en god relation til børn, forældre og personale. Dette kan gøres i spontane og planlagte aktiviteter med børnene. Den studerende kan snakke med forældre og kolleger om små og store episoder, som han/hun har oplevet i løbet af dagen. Ud fra den anerkendende tilgang hjælper den studerende børnene med at skabe gode relationer. Hvor og hvordan kan den studerende Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer? Den studerende har mulighed for at planlægge, udføre og evaluere pædagogisk praksis i samarbejde med sin vejleder i vejledningstiden og på personalemøderne. 15

16 Hvor og hvordan kan den studerende Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis? På vejledningstimerne har den studerende mulighed for at reflektere, opsamle og debattere erfaringer fra praksis. Den studerende har et fast punkt på personalemøderne, hvor der gives mulighed for at kunne reflektere/tænke højt i hverdagen sammen med hele personalegruppen. Hvor og hvordan kan den studerende Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder? Det kan den studerende gøre i praksis hver dag i både SFO og skole, samt på vejledermøder og personalemøder. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode Overordnet mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Samarbejde mellem lærere og pædagoger i undervisningen ashx Folkeskoleloven Relationsarbejde i institution og skole. (ICDP) Af Karsten Hundeide. 16

17 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution (Specifikke CKF-er) a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme 17

18 Faglige kompetencemål Den studerende skal: - indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde - deltage i udviklings- og forandringsprocesser - planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer - dokumentere og formidle pædagogisk praksis - begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder - Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis - Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis - Praktikstedets målgrupper og disses behov, livskvalitet, udvikling og læring - Etik, værdier og menneskesyn - Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis - Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende - Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling - Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår - Praktikstedets organisation, kultur og ledelse - Internt og eksternt samarbejde - Magt og etik i den institutionelle ramme 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Hvor og hvordan kan den studerende Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde? Den studerende deltager i det daglige arbejde sammen med det øvrige personale. Samværet vil være præget af ligeværd og anerkendelse af den studerendes erfaringer. Den studerende vil få tildelt ansvar, både for at iværksætte pædagogiske forløb, men også ved at indgå i det praktiske pædagogiske arbejde med børnene. Et af vores vigtigste redskaber er kommunikation. Det er derfor vigtigt, at den studerende forholder sig til kommunikationsbegrebet generelt og mere specifikt øger egen bevidsthed om verbal og nonverbal kommunikation. Hvor og hvordan kan den studerende Deltage i udviklings- og forandringsprocesser? 18

19 Det skal den studerende i hverdagen, på personalemøder samt vejledningstimer. På vejledningstimerne skal den studerende reflektere, opsamle og debattere erfaringer fra praksis. Den studerende har et fast punkt på personalemøderne, hvor der er mulighed for at kunne reflektere/tænke højt i hverdagen sammen med hele personalegruppen. Hvor og hvordan kan den studerende Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer? Den studerende skal selv planlægge og igangsætte mindre aktiviteter og deltage i evalueringen af de pædagogiske processer i samarbejde med sin vejleder og kolleger i afdelingerne. Den studerende kan dokumentere det på personalemøder, opslagstavler og forældreintra. Formen på dokumentationen er op til den studerende. Hvor og hvordan kan den studerende Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis? Det skal den studerende gøre i hverdagen og på personalemøder, samt vejledningstimer. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Overordnet mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Samarbejde mellem lærere og pædagoger i undervisningen ashx 19

20 Rosendalskolens hjemmeside Folkeskoleloven Relationsarbejde i institution og skole. (ICDP) Af Karsten Hundeide. 20

21 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession (Specifikke CKF-er) a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 21

22 Faglige kompetencemål Den studerende skal: - beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession - yde en målrettet indsats i forhold til valgt målgruppes behov - redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt - skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder - redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder - Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis - Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis - Praktikstedets målgrupper og disses behov, livskvalitet, udvikling og læring - Etik, værdier og menneskesyn - Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis - Professionens arbejdsområder og opgavefelt - Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder - Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder - Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling - Professionsbevidsthed og identitet - Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 22

23 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Hvor og hvordan kan den studerende Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession? Det skal den studerende gøre i hverdagen ved selvstændigt at planlægge, udføre og evaluere pædagogiske forløb, og ved at deltage aktivt i debatterne på personalemøderne og vejledningstimerne. Hvor og hvordan kan den studerende Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov? Det skal den studerende gøre ved at planlægge, gennemføre og evaluere praktiske forløb med vores målgruppe. Ydermere skal den studerende gøre det i hverdagen ved at reflektere på personalemøderne og vejledningstimerne. Hvor og hvordan kan den studerende Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder? Det skal den studerende gøre ved at være aktiv deltagende i det daglige pædagogiske arbejde og selvstændigt at planlægge, gennemføre og evaluere praktiske forløb med vores målgruppe. Ydermere skal den studerende gøre det i hverdagen ved at reflektere på personalemøderne og vejledningstimerne. Hvor og hvordan kan den studerende Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling? Den studerende skal aktivt deltage i debatten til alle møder, og under den studerendes punkt selvstændigt redegøre for egen proffessionsidentitet og teoretisk viden gennem iagttagelser og refleksioner over egen og praktikstedets praksis og udvikling. 23

24 LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Overordnet mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Samarbejde mellem lærere og pædagoger i undervisningen ashx Rosendalskolens hjemmeside Folkeskoleloven Relationsarbejde i institution og skole. (ICDP) Af Karsten Hundeide. 24

25 PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Vi udvikler os bedst i et trygt, anerkendende og tillidsfuldt miljø, hvor der er plads til forskellighed. Der er tid til, at vi leger, undersøger og udforsker os selv og hinanden i leg, aktiviteter og bevægelse. Vi debatterer løbende vores pædagogiske praksis på personalemøderne, så vi er klædt bedst muligt på til at lave aktiviteter med børnene, som understøtter deres alsidige og personlige udvikling. Vi inddrager børnene i beslutninger (demokrati) og valg af aktiviteter. Derudover er vi rollemodeller for børnene. Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Vi har fokus på det enkelte barns trivsel, almene og personlige udvikling. Se ovenstående beskrivelse. Derudover har vi på Rosendalskolen en mobbepolitik. Inklusion og eksklusion Vi har fokus på det enkelte barns trivsel, almene og personlige udvikling. Vi ser det enkelte barn, der hvor det er i sin udvikling derved er vi med til at styrke barnets selvtillid og selvværd. Vi er inkluderende, omsorgsfulde, giver tryghed og viser respekt for det enkelte barn. Vi inddrager børnene i beslutninger (demokrati) Vi har fire medarbejdere, der er uddannet i ICDP og en medarbejder der uddannes i foråret 2013 som inklusionspædagog. 25

26 Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Den studerende får kendskab til børns leg, og til relationens betydning i legen eller legens betydning i relationen. I foråret 2013 bliver vi certificeret Leg og idræts SFO. Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner I skolehjem samarbejdet fortæller lærer og pædagoger om barnets trivsel (både skole og SFO). Samtaler vedr. barnets trivsel i SFO udover skolehjemsamtalerne, tilbydes efter behov. Derudover har vi dagligt kontakt med de fleste forældre, hvor vi fortæller om barnet. Vi samarbejder med PPR, sagsbehandlere, privatpraktiserende psykiatere og skolepsykologer, talepædagog, fysioterapeut, sundhedsplejerske mf. igennem vores teamsamarbejde med skolen. Efter behov deltager i vi i tværfaglige teammøder på forvaltningen. Start Internet Explorer-browser.lnk Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Vi hjælper hinanden med at se tegn hos et barn, som kan tyde på mistrivsel, hvilket vi handler på. Vi laver iagttagelser/observationer af barnet og samarbejder med lærerne i skolen, for at beskrive/danne et nuanceret helhedsbillede af barnet. Barnets udvikling kan tages op på tværfaglige teammøder, eller med skolens psykolog. Forebyggende arbejde og interventionsformer I det daglige har vi fokus på børnenes trivsel. På personalemøder og indskolingsmøder drøftes børnene løbende. Vi forventer, at vi qua certificeringen som Idræt, leg og bevægelse SFO, får nogle redskaber, som kan understøtte det forebyggende arbejde. 26

27 Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Den studerende får kendskab til Folkeskoleloven Mariagerfjord Kommunes overordnet mål og indhold i SFO Mariagerfjord Kommunes børnepolitik epolitik_2008.ashx Tavshedspligt Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud SFO Fristedets virksomhedsplan Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Skolens børnehaveklasse ledere besøger de børnehaver, der leverer børn til skolen. Derudover deltager SFO-leder og børnehaveklassens pædagoger i et forældremøde i juni for kommende skolebørn. Her fortælles om, hvad vi laver, vores deltagelse i undervisningen og praktiske informationer. 27