Elektroniske forløbsprogrammer: Interessentanalyse og interviewguides til patienter og praktiserende læger
|
|
|
- Line Bertelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elektroniske forløbsprogrammer: Interessentanalyse og interviewguides til patienter og praktiserende læger 1
2 Præsentationens formål og indhold 1. Præsentere resultater fra interessentanalysen 2. Præsentere interviewguides til interview med patienter og praktiserende læger, (baseret på viden fra interessentanalysen) 2
3 Formål med interessentanalysen Undersøge relevante interessenters vurdering af udformningen af IT-systemet de IT-understøttede forløbsplaner mulige gevinster Mulige udfordringer og barrierer for udbredelse af systemet. Interessenter udpeget af Sundhedsministeriet og MedCom: Sundheds- og Ældreministeriet (opdragsgiver) Danske Regioner Sundhedsstyrelsen PLO Praktiserende Lægers Organisation DSAM Dansk Selskab for Almen Medicin Lungeforeningen (patientforening) CompuGroup Medical Denmark (producent) 3
4 Metode Semi-strukturerede interviews, baseret på guide, der har været forelagt styregruppen To medlemmer af evalueringsteamet foretog hvert interview Interviews varede 1 1½ time Afholdt hos interessentorganisationerne. I to tilfælde telefoninterviews Interviews blev optaget og kort referat udarbejdet To udgaver af interview-guiden: Med eller uden kendskab til interventionen Fra hver af interessentorganisationerne deltog 1-2 personer i et interview. 4
5 Resultater 1. Din overordnede holdning til IT-systemet? Respondenterne fra praksis er bange for: opdeling i stærke og svage patienter lægerne får mindre lejlighed til at benytte egen dømmekraft lægerne får flere opgaver uden yderligere honorering Andre respondenter fremhæver: bedre mulighed for overblik over KOL-populationen mere ensartet behandling bedre, mere ligeværdig dialog. 5
6 2. Roller og kendskab Hvilken rolle har du haft i forbindelse med udformning af IT-systemet? medvirket i styregruppen bag projektet bidraget ved at levere baggrundsmateriale til projektet CompuGroup var som den eneste direkte involveret i den tekniske udformning af systemet Hvad er dit kendskab til IT-systemet og lægernes brug af systemet? Ingen havde på tidspunktet for deres interview set forløbsprogrammet i brug Mange havde fået det præsenteret i en powerpoint udgave af repræsentanter fra MedCom. Respondenten fra CompuGroup har fulgt udviklingen af systemet tæt fra starten. 6 Forskellige tilgang til/rolle i projektet: Sundhedsministeriet har bestilt projektet CompuGroup har udviklet projektet i samarbejde med DAK-E PLO og DSAM repræsenterer de praktiserende lægers holdning Lungeforeningen repræsenterer patienternes holdning Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner er eksterne interessenter
7 3A. Hvordan forestiller du dig at digitale forløbsplaner vil komme til at påvirke forholdet mellem læge og patient i fremtiden? Empowerment af KOL-patienter: Digital forløbsplan som et dialogværktøj, fører til en mere ligeværdig dialog mellem læge og patient. Patienterne mere velforberedte til konsultation og tager større ansvar for eget forløb. Muligt at inddrage KRAM-faktorer i forløbsprogrammet og i dialogen med patienten. KOL-patienter som A-hold og B-hold Forløbsprogrammet vil virke fint for de bogligt orienterede patienter med veludviklede IT-kompetencer. Bogligt svage og dårligt uddannede patienter vil ikke kunne drage nytte af programmet. Forløbsprogrammet vil medvirke til større ulighed i behandlingen, ikke større ensartethed. 7
8 3B. Specifikt for praksis Håber at genskabe populationsoverblik, som tidligere lå i DAMP-databasen Bekymret for nye opgaver uden øget honorering Lægens rolle reduceres Skal give alle KOL-patienter samme pakkeløsning med forløbsprogrammer Mister retten til at udøve professionelt skøn over hver patients behov Vulgarisering af lægerolle - lægen reduceres til en slags livsstils-coach for patienten Programmet kunne være en app, der bare kan køre uden at være i lægeregi 8 Stiller spørgsmålstegn ved valg af patientgruppe Tidlig KOL har få interventioner Gruppen udvidet til alle KOL-patienter
9 4A. Forventninger til gevinsten ved indførelse af IT-understøttede forløbsplaner i almen praksis Indflydelse på arbejdsgang? Bedre kvalitet i konsultationen, målrettede og ens forløb Kernen i business case er kvalitetsløft i kronikerbehandling Tidsforbrug større i starten. Måske senere besparelser pga. øget systematik Afhænger af lokal organisering Arbejdstilfredshed? Afhænger at om systemet giver øget belastning eller aflastning Mulighed for oversigt og kvalitetsrapporter over KOL-patientgruppen Vende lægers træthed overfor denne gruppe Ændringer i forhold mellem læge og patient Tunge patienter flyttes ikke med it-systemer Måske mere ligeværdigt forhold Ikke drastiske ændringer Sparring med borgeren? 9
10 4B. Forventninger til gevinster ved indførelse af IT-understøttede forløbsplaner for borgeren? Betydning for sygdomsindsigt, patient-empowerment? Patienter bliver bedre klædt på til at mestre egen sygdom Patienter får samtaleredskab, måske dagsorden til konsultation Programmet giver grafisk støtte til konsultationer, fx grafiske oversigter. Mulighed for genopfriskning af pointer fra konsultationen 10
11 5. Hvad er din opfattelse af den tekniske løsning der anvendes i pilotafprøvningen? Teknisk løsning er ikke færdigudviklet ( version 0,8 ) Forventer en række startvanskeligheder (nedbrud) På sigt ønskes et mere fremadskuende forløb med koordinering på tværs af sektorer Sundhedsministeriet: Forventer den kan give lægerne overblik over deres KOL-population 11
12 6. Hvilke forretningsmæssige forventninger har du til digitale forløbsplaner i fremtiden? God, langsigtet strategi, der vil gavne samfundsøkonomien pga. færre hospitalsindlæggelser. Bedre dialog vil føre til bedre helbred. Lungeforeningen: Ser digitale forløbsplaner som langsigtede investeringer Mere smidige patientforløb og føre til et løft for hele patientgruppen. Måske kan også færre udeblivelser og færre indlæggelser. Bruges ressourcer i praksissektoren, som i bedste fald fører til besparelser i hospitalssektoren? 12
13 7. Forslag til effektmålinger Teknologi Mere velregulerede kronikere Kvalitetsindikatorer Systematisk/målrettet indkaldelse Rygestop Antal vaccinerede Holde patienter raske/ude af sundhedsvæsenet/forhindre at de bliver komplekse (tværgående) Organisation Bedre forløb i klinikken (tværgående) Færre udeblivelser (tværgående) Systematiske og målrettede indkaldelser Lægernes tidsforbrug (tværgående) Aktivitetslog for patienterne Afledt kommunal indsats (tværgående) Opgaveflytning i praksis - kan sygeplejerske varetage opgaver? (tværgående) Patient Patienttilfredshed Bedre forløb i klinikken (tværgående) Empowerment, selvsikkerhed omkring eget forløb Større sygdomsindsigt Livskvalitet Økonomi Bedre forløb i klinikken (tværgående) Færre udeblivelser (tværgående) Antal sengedage Lægernes tidsforbrug (tværgående) Hyppigere lægebesøg? Opgaveflytning i praksis - kan sygeplejerske varetage opgaver? (tværgående) Antal vaccinerede Afledt kommunal indsats (tværgående) Holde patienter raske/ude af sundhedsvæsenet/forhindre at de bliver komplekse (tværgående) 13
14 8. Hvilke udfordringer forventer du ift. indførelse af ITunderstøttede forløbsplaner? To hovedudfordringer i almen praksis: Tidsforbrug Uddannelse At få lægerne til at betragte de digitale forløbsprogram som et værdifuldt input Særskilt honorering for digitale patientforløb i almen praksis for at sikre implementering? Patientforløb er monosektorielt, så patienten bærer selv informationer mellem sektorer Finde de rette målgrupper. Forløbet skal implementeres hvor det giver mening Sikre at systemet fungerer, når det bliver rullet ud i almen praksis Tekniske udfordringer i at tilpasse det digitale patientforløb til eksisterende it-systemer i praksis 14
15 9. Hvad er din opfattelse af om IT-systemet kan være skabelon for en generisk løsning? Patientforløbet kan blive generisk løsning, hvis den bliver færdigudviklet og tilpasset brugernes behov 15
16 Præsentationens formål og indhold 1. Præsentere resultater fra interessentanalysen 2. Præsentere interviewguides til interview med patienter og praktiserende læger, (baseret på viden fra interessentanalysen) 16
17 Formål med undersøgelse af praktiserende læger Undersøge lægernes: Opfattelse af IT-systemet Opfattelse af de IT-understøttede forløbsplaner Opfattelse af betydningen for deres arbejdsgang Opfattelse a betydning for overblik over forløbsplanerne Opfattelse af betydning for dialogen med patienterne. 17
18 Formål med undersøgelse af patienter Undersøge patienternes: Opfattelse af IT-systemet Opfattelse af de IT-understøttede forløbsplaner Opfattelse af brugervenlighed Opfattelse a betydning for overblik over sygdomsforløbet og behandlingsplan Opfattelse af betydning for dialogen med lægen. 18
19 Metode: Interview med patienter Personlige interviews i patienternes eget hjem patienter (indtil der er klarhed om patienternes opfattelse af de enkelte temaer). Åbn spørgsmål om patienternes opfattelse af: Brugervenligheden af IT systemet Betydning for patienternes overblik over sygdomsforløbet og planen for deres behandling Betydning for dialogen med egen læge. Betydningen af adgangen til patientdata og til information om sygdommen i form af hhv. tekst og video. Generel opfattelse af IT-systemet Ønsker til forbedringer af IT-systemet 19 Patienterne bliver spurgt hvornår de blev diagnosticeret. Samtykke bliver indhentet fra patienterne før interview. Udkast til interviewguide blev sendt til kommentering hos interessenterne.
20 Formål med undersøgelse af praktiserende læger Undersøge lægernes: Opfattelse af IT-systemet Opfattelse af de IT-understøttede forløbsplaner Opfattelse af betydningen for deres arbejdsgang Opfattelse a betydning for overblik over forløbsplanerne Opfattelse af betydning for dialogen med patienterne. 20
21 Metode: Interview med praktiserende læger Personlige interviews hos de praktiserende læger læger (indtil der er klarhed om opfattelsen af de enkelte temaer). Åbn spørgsmål om lægernes opfattelse af: Brugervenligheden af IT-systemet Betydningen for lægernes arbejdsgang Mulighederne for overblik over forløbsplanerne Betydningen for dialogen med patienterne Generel opfattelse af IT-systemet, herunder hvor generisk systemet er Ønsker til forbedringer af IT-systemet 21 Udkast til interviewguide blev sendt til kommentering hos interessenterne.
Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 365099 Dato: 11-05-2017 Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af
3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Program Digital Almen Praksis. Tom Høg Sørensen, programleder
Program Digital Almen Praksis Tom Høg Sørensen, programleder Deloitte - rapporten Digital Almen Praksis - MedCom Digital almen praksis At lette dagligdagen for læger og patienter så der frigøres tid til
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation
Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten
Strategi for digital sundhed NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET E-HELSE KONFERENCE, OSLO, 18. APRIL 2018
Strategi for digital sundhed 2018-2022 NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET E-HELSE KONFERENCE, OSLO, 18. APRIL 2018 ÉT SIKKERT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSNETVÆRK FOR ALLE 1. Formål og baggrund
Kommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Strategi for digital sundhed NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET MEDCOM 21. MARTS 2018
Strategi for digital sundhed 2018-2022 NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET MEDCOM 21. MARTS 2018 ÉT SIKKERT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSNETVÆRK FOR ALLE 1. Formål og baggrund 2. Strategiens forandringsfilosofi
Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPLMK Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 453055 Dato: 12-10-2017 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.
Afdeling: KFIU Innovation Udarbejdet af: Lisbeth Thisted Andersen, Projektleder Aktiv Patientstøtte Sagsnr.: E-mail: [email protected] Dato: 19. juni 2017 Telefon: 2979 6434 Projekt Aktiv
Sundheds it under sundhedsaftalen
Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.
Udviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund
N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund [email protected] Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den
Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb
SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Projekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Tværsektorielt samarbejde om og med patienten
Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national
Resultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle Strategi for digital sundhed og lovforslag om bedre digitalt samarbejde
Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle Strategi for digital sundhed og lovforslag om bedre digitalt samarbejde NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET DSK JANUAR 2019 2010 2011 2012
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Status på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha [email protected] Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
TeleCare Nord business case mål
TeleCare Nord business case mål Reduktion til 70% af niveauet ved traditionel behandling. Heri indgår bl.a. - Reduktion af genindlæggelser (2,1 ->0,97 indlæggelser) - Reduktion af sengedage (5,5 -> 4,5
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder
SUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning
Styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Styregruppemøde, referat Dato: 14.12.2017, kl. 15.00-17.00 Sted: Deltagere: Afbud fra: Møderum 3.15, 3. sal, Tårnet, Psykiatrisygehuset
Vision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN
ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk
Status på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Digitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 [email protected] www.soroe.dk
Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
OPSTARTSMØDE PROJEKT JOBRETTET SAMTALE
OPSTARTSMØDE PROJEKT JOBRETTET SAMTALE FORMÅL OG PRÆSENTATIONSRUNDE Formålet med opstartsmødet er: At skabe et fælles fundament for det videre projektforløb, herunder At få input og ønsker til Rambølls
