Sygeplejerskeuddannelsen i VIA. Klinisk studieplan for Kirurgisk Sengeafsnit

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan for Kirurgisk Sengeafsnit Regionshospitalet Horsens 2. semester

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig, som studerende, en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Kontaktadresse: Kliniske vejledere: Sanne Leschly og Pernille Munch Petersen Afsnit/hospital: Kirurgisk Sengeafsnit Regionshospitalet Horsens Adresse: Sundvej 30, 8700 Horsens Telefonnummer: / Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Beskrivelse af afsnittet. Kirurgisk sengeafsnit er et døgnåbent afsnit, der er delt i to - sengeafsnit 1 og 2. Sengeafsnit 1: 17 senge til patienter med organkirurgiske sygdomme. Sengeafsnit 2: 18 senge til voksne patienter og 2 senge til børn i alderen 2-18 år med organkirurgiske sygdomme. I Kirurgisk Sengeafsnit har oversygeplejersken og den administrerende overlæge sammen det tværfaglige ledelsesansvar. Den daglige ledelse varetages af afsnittets overlæger og afsnitssygeplejersker. Tilknyttet afsnittet er kirurgisk Klinik. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle: I afsnittet er der overvejende ansat sygeplejersker, herudover få erfarne social - og sundhedsassistenter, læger, en udviklingssygeplejerske, en kvalitetskoordinator, to introduktionssygeplejersker, to specialeansvarlige sygeplejersker, fire kliniske koordinatorer, to kliniske vejledere, serviceassistenter, sekretærer samt to stomisygeplejersker som har ansvaret for at oplære personale og patienter i stomipleje Vi har et tværfagligt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut og sygehuspræst. Plejegruppen samarbejder tværfagligt på hospitalet om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling af patienterne: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling. Røntgen og Skanning udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser. Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse. Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering, ADL træning og vurdering af behov for hjælpemidler. Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afsnittene, rengøring mm. Udskrivningskoordinatorer/visitatorer i primærsektor planlægger sammen med plejepersonalet den mest hensigtsmæssige udskrivelse. 2/8

3 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Det kirurgiske speciale dækker; udover udredning, åbne og laparoskopiske operationer på colon, galdeveje, hernier og appendicitis. Desuden udføres mindre kirurgiske indgreb. En stor del af patienterne (70 %) indlægges akut via Akutafdelingen. Afsnittet er delt op i specialer således sengeafsnit 2 hovedsagligt har patienter med tarmsygdomme, og modtager børn < 15 år direkte i afsnittet. Mens sengeafsnit 1 hovedsagligt har patienter med sygdomme esofagus, ventrikel, galde, pancreas og hernier. I sengeafsnit 1 er der tilknyttet et kirurgisk korttidsafsnit, som på hverdage har åbent fra kl , og modtager i gennemsnit otte patienter dagligt. Patienter til elektive operationer er via vores Klinik forberedt til operation og møder direkte i afsnittet på operationsdagen, op til syv patienter dagligt. I afsnittet behandles patienter i den terminale fase. Denne patientgruppe får tilbudt åben indlæggelse i afsnittet. Patienterne kan kontakte afsnittet direkte og få afklaret eventuelle problemer, der ikke kan klares via egen læge eller hjemmeplejen, eller aftale indlæggelse. I forbindelse med udskrivelse af patienter, hvor helhedssituationen under indlæggelsen har ændret sig væsentligt, etableres der kontakt til udskrivelseskoordinator fra primærsektoren fra hhv. Horsens og Skanderborg kommune. Udskrivningskoordinator fra Skanderborg kommune kommer dagligt i afsnittet. Se endvidere: Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Nogle af afsnittets patienter er indlagt i et til to døgn, mens andre med mere komplekse sygdomme er indlagt i flere uger. De mest komplekse patienter kalder vi OBS-patienter, da de har behov for tæt observation og passes af erfarne sygeplejersker. En del af vores patienter bliver behandlet på Intensiv ofte på grund af tilstødende komplikationer eller re-operation. Denne patientkategori kræver stor kompetence at rehabilitere. Vi samarbejder med Mobilt Akut Team (fra Intensiv) ved akut dårlige patienter. I forhold til afsnittets patientgruppe er nogle af vores fokusområder bl.a.: Vejledning og information af patienterne, observation af den akutte patient, ernæringsscreening, dokumentation i EPJ, hurtig mobilisering efter operation og sufficient smertebehandling. Sygeplejen i afsnittet lægger stor vægt på information og vejledning. Sygeplejen til den akutte patient kræver tæt observation, god koordinering samt omstillingsparathed. En akut indlæggelse vil for de fleste komme pludseligt og overraskende. Derfor er flere patienter og pårørende i krise. Sygeplejen til den elektive patient bærer præg af højt specialiseret informationsniveau og undervisning præ- og postoperativt. Her anvendes i høj grad standardplejeplaner etc. for at optimere indlæggelsen. 3/8

4 På Kirurgisk Sengeafsnit vil du som studerende, blandt andet have mulighed for, at arbejde med: Patient-og pårørende involvering ved at beskrive forbindelsen mellem div. operationer og tilhørende restriktioner samt betydningen af mobilisering, ernæring og hygiejne under indlæggelsen via undervisning og information. Videnformer, værdier og etik ved at anvende og argumentere for relevante sygeplejefaglige teorier, fx Sygeplejeprocessen ved pleje og behandling af patienten samt Færdighedsmodellen i forhold til selvevaluering. Skærmning af patienter i forbindelse med pleje, dataindsamling og information. Alder, køn, kultur og sociale forhold ved at anvende viden om menneskers oplevelser og relationer ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, da vi modtager patienter i alle aldre, fra alle kulturer og fra alle samfundslag. Klinisk beslutningstagen og dokumentation ved at anvende en systematisk dataindsamling fx POMI modellen og herudfra observere, vurdere, prioritere, koordinere, evaluere og justere sygeplejen til den enkelte patient samt dokumentation i EPJ. Et eksempel kunne være klinisk beslutningstagen i forhold til postoperative smerter. Du vil kunne træne, at opnå forståelse for patientens perspektiv og ønsker til smertebehandling, samt anvende din viden om patientens oplevelse i forhold til at have smerter. Dette skal sammenholdes med din viden omkring smerter f.eks. i patologisk eller farmakologisk forstand, samt dine observationer af patientens smerter eks. via NRS score. Det faglige skøn ved at anvende teori og praksiserfaring i pleje af stabile og komplekse forløb. Dette kan du lære ved, at observere og imitere de erfarne sygeplejersker og forholde dig undersøgende i henhold til, hvad der ligger bag deres kliniske beslutningstagen. Eksempelvis når patienten udvikler infektion eller sepsis postoperativt. Sundhedsteknologier i sygeplejen ved at anvende de teknologiske hjælpemidler der er til rådighed ved pleje og behandling både på afsnittet og ved udskrivelsen. Det kan være OPUS senge, høj gangvogn, lift, nødkald til eget hjem, små og store hjælpemidler. Innovation ved at integrere innovativ viden i afsnittet og drage paralleller til arbejdsmetoder der anvendes i afsnittet i forbindelse med skriftlig eller mundtlig studieaktivitet. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge: Problematikker i relation til ernæring og udskillelse Ernæring: ved at analysere patientens ernæringstilstand ud fra en ernæringsscreening og kost-væskeregistrering, planlægges relevant kost-væskebehandling. Dette kan være i form af forskellige protein- og energirige måltider, sondeernæring, parenteral ernæring eller væsketerapi. I planlægningen skal man være opmærksom på evt. årsager til nedsat appetit hos patienten og forsøge at afhjælpe disse. I udførelsen af sygeplejen serveres 4/8

5 maden til patienten og det vurderes i hvilket omfang patienten har brug for hjælp til indtagelse. Dagligt evalueres patientens ernæringstilstand under opdateret status i EPJ. Udskillelse: ved at observere og analysere patientens vandladning- og afføringsmønster afdækkes problematikker relateret til udskillelser, fx UVI, urininkontinens, urinretention, obstipation eller diaré. Identificere hvilke sygeplejeinterventioner der skal ydes for at udrede for og afhjælpe problematikkerne fx urinstix, blærescanning, urin- og afføringsprøver, vurdering af behov for ble, hjælpe patienten med rette hjælpemidler i forhold til udskillelser (toiletbesøg, bækken, kolbe), laksantia, SIK eller anlæggelse af KAD. Sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og pallierende sygepleje. Du kan blandt andet arbejde sundhedsfremmende og forebyggende i sygeplejen til patienter med behov for vægttab og rygestop før hernieoperation. Vi har i afsnittet tildelt patientpleje, hvilket betyder, at sygeplejersken arbejder meget selvstændigt også i forhold til behandling. Du vil blive involveret i rehabiliterende sygepleje både i afsnittet og i samarbejde med primær. En del af vores patienter er terminale og du får mulighed for at udføre pallierende sygepleje i samarbejde med specialuddannet personale. Medicinhåndtering. Du får mulighed for at hjælpe patienter i stabile og komplekse forløb, med at indtage medicin pr. os eller rektalt, under vejledning og efter delegation fra kontaktsygeplejerske. Jf. HEH s retningslinje. Tværprofessionalitet og tværsektorielt samarbejde ved at definere de forskellige samarbejdspartnere fx fysioterapeut og ergoterapeut. I samarbejde med sygeplejersken kunne identificere hvilke faggrupper der skal inddrages i patientens forløb Metoder i klinisk praksis Kliniske metoder: Klinisk beslutningstagen Sygeplejeprocessen Observation, intervention og vurdering Kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand i henhold til indsatsområderne for patientsikkert sygehus. Body mass index (BMI) til ernæringsscreening Blodprøve til vurdering af f.eks. kroppens væske- og elektrolytbalance (slettes?) Urin teststrimmel (stix) til vurdering af urinens udslag på bestemte stoffer Numerisk rangskala (NRS) til vurdering af smerteintensitet og ændring Blærescanning TOKS (Temperatur, blodtryk, puls, respirationsfrekvens, saturation og bevidsthedsniveau.) Bradenscala til vurdering af trykrisiko og forebyggelse. De sygeplejefaglige optegnelser/ Virginia Hendersons behov 5/8

6 Refleksionsmetoder: Erfaringsudveksling (kollegial mono og tværfaglig refleksion) Model for praktisk færdighedsudøvelse Indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde. Refleksion ud fra oplevede patientforløb Forsknings- og udviklingsmetoder: Litteratursøgning vedrørende metoder til afdækning af kvalitet (Retningsliner, e-dok m.m.) Kendskab til aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afsnittet Implementering og udvikling af elektronisk patientjournal Udvikling af metoder til høj patientsikkerhed 4 Lærings- og uddannelsesmuligheder Du kan her se afsnittets pædagogisk/didaktiske metoder knyttet an til semestrets læringsudbytter. Den kliniske undervisning er organiseret med fokus på semestrets tema, og du kan forvente at komme til at arbejde med patientfænomener og patientforløb, som svarer til semestrets læringsudbytte. I afsnittet er læringsmiljøet præget af en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til dig som undersøgende, usikker og midt i en læreproces. I afsnittet er der et studiemiljø, hvor fysiske rammer og organisering støtter din studieaktivitet. Du er en del af praksisfællesskabet og kan forvente at personalegruppen spørger ind til dit aktuelle sygeplejefaglige fokus og din læreproces. Ligeledes forventer vi også, at du selv er opmærksom og opsøgende ift. dit læringsudbytte. Du får introduktion til lærings- og studiemiljøet herunder en afklaring af, hvem der er klinisk vejleder og daglig vejleder, og hvad disse funktioner og roller indebærer for dig. Ift. organiseringen og vejledning i din praktikperiode, gør vi opmærksom på, at der kan være forskel på sengeafsnit 1 og sengeafsnit 2, da vi som kliniske vejledere er forskellige. Din mulighed for at opnå læringsudbyttet er ens, uanset om du er tilknyttet afsnit 1 eller 2. Planlægnings- og evalueringssamtaler Forud for praktikstart laver den studerende den uddannelsesmæssige præsentation i Praktikportalen. Den kliniske vejleder inviterer dig til et indledende planlægningsmøde indenfor de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Inden samtalen har den studerende udfyldt den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Den individuelle kliniske studieplan skal være færdig inden udgangen af tredje praktikuge. Du vil også her blive præsenteret for kvalitetsvurderingsskemaet på Mellem dig og den kliniske vejleder vil der være ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler, bl.a. om hensigtsmæssig pædagogisk anvendelse af den individuelle kliniske studieplan og de øvrige pædagogiske redskaber i Praktikportalen. Det kan foregå som en planlagt eller spontant via længere eller kortere samtaler. Samtalerne kan tage udgangspunkt i det skriftlige materiale du har udfærdiget i Praktikportalen, eller i dine ønsker. Den studerende forbereder sig til disse samtaler, hvor læringsudbyttet tænkes ind. Den kliniske vejleder kan udsætte samtalen hvis den studerende ikke har forberedt sig som aftalt. 6/8

7 Vejledningen støtter dig i at strukturere din læreproces ift. semestrets læringsudbytte. Der vil være følgedage med den kliniske vejleder. Midtvejs i forløbet afholder en evaluering hvor den studerende skal fremlægge sit læringsudbytte og i samråd drøftes det hvilke læringsudbytter der skal arbejdes med resten af perioden. Midtvejs- og slutevaluering lægger den studerende ind i praktikportalen. Ved afslutning af det kliniske forløb tager den kliniske vejleder initiativ til den afsluttende evalueringssamtale med dig. Den studerende medbringer et print af kvalitetsvurderingsskemaet til samtalen. Skemaet findes på Du kan forvente følgende relateret til vejledning og refleksion Daglig vejledning og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere før, under og efter handlinger. Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Ugentlige tværfaglige refleksioner med klinisk vejleder, medstuderende og SSA elever. Ugentlig refleksion og vejledning ift. ugeplaner/temaer i Praktikportalen (mundtligt/skriftligt). Desuden forventes du, at deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Samarbejdsrelationer mellem dig, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Du samarbejder med klinisk vejleder og underviser om semestrets kliniske forudsætningskrav. Den individuelle kliniske studieplan, i Praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og du arbejder med den selv, i samarbejde med klinisk vejleder. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. På 2. semester betyder det at: Det kliniske uddannelsessted opgiver mellem sider. (Se pensumliste.) Den studerende opgiver mellem sider. Forudsætningskrav Mødepligt og studieaktivitet er et af forudsætningskravene som du skal opfylde for at kunne deltage i semestrets prøve. Det betyder, at du har mødepligt i den kliniske undervisning svarende til 30 timer i gennemsnit om ugen. Det er den kliniske vejleder, der registrerer fremmødet. 7/8

8 Alt i alt skal du være studieaktiv svarende til minimum 40 timer/uge. Det betyder, at du skal: deltage aktivt i alle studierelaterede aktiviteter, der planlægges af det kliniske uddannelsessted. Disse kan placeres på alle tidspunkter af ugen og døgnet, hvor der er læringsmuligheder. Derfor følger du så vidt muligt dine daglige vejlederes arbejdsplan. Dette planlægges sammen med dig. arbejde i den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen gennem hele den kliniske periode. Studieplanen godkendes af den kliniske vejleder. overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. ugentligt dokumenterer læringsudbyttet i Praktikportalen. deltage aktivt i afsnittets sygeplejeopgaver. Et eksempel kunne være, at du anvender klinisk beslutningstagen i forhold til en patient med postoperative smerter. Der vil være behov for, at du kan anvende den integrerede viden om anatomi, fysiologi og patofysiologi for at forstå hvorfor patienten har smerter og hvilken type smerter det er. I samarbejde hvor der anvendes situationsbestemt kommunikation med patienter og andre tværprofessionelle samarbejdspartnere (fx lægen eller anæstesien) skal du anvende og udføre sygeplejefaglige interventioner med udgangspunkt i faglig ansvarlighed og forskningsviden (eks. e-dok eller center for kliniske retningslinjer). Du vil også skulle anvende din viden om farmakologi og argumentere for medicinhåndtering inden for rammeordination, hvis patienten fx har brug for smertestillende medicin. Alt dette tilpasset til den enkelte patient indenfor den organisatoriske ramme i afdelingen, patientens kultur og sygeplejens værdier. få godkendt semestrets kliniske forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser. identificere og arbejde med egne udviklingsbehov. Søge og indskrive selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan, som godkendes af den kliniske vejleder. 8/8