Ortopædkirurgisk sengeafdeling P5 Hospitalsenheden Horsens

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Ortopædkirurgisk sengeafdeling P5 Hospitalsenheden Horsens 2. semester

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Kontaktadresse: Kliniske vejledere: Birgitte Fixander, Anna Kjær Gardiner & Maja Jagd. Adresse: Sundvej 30, 8700 Horsens Telefonnummer: Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Hospitalsenheden Horsens er en del af Region Midtjylland. Hospitalet er et af regionens akuthospitaler. Hospitalet blev akkrediteret i foråret 2011, og igen i foråret Ortopædkirurgisk afdeling er delt op i to områder: Sengeafdelingen P5 som er døgnåben og normeret til 30 patienter i hverdagene og 25 patienter i weekenden, og et ambulatorium (på 1. sal), der har åbent alle hverdage. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Den daglige ledelse varetages af to afdelingssygeplejersker. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalet på afdelingen består af: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, to afdelingssygeplejersker, tre kliniske vejledere, to specialeansvarlige, en kvalitetskoordinator, en udviklingssygeplejerske, fysioterapeuter, ergoterapeuter, serviceassistenter og lægesekretærer. Sygeplejen i sengeafdelingen organiseres dels efter principperne for gruppepleje med tildelt patientpleje. Sengeafdelingen er delt i en elektiv og en akut gruppe. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier I afdelingen modtages patienter med sygdomme og skader indenfor det ortopædkirurgiske område. Det vil sige sygdomme og traumer i/på bevægeapparatet. Bl.a. elektive patienter indenfor fod, skulder, hofte og knækirurgi. Akutte patienter med brud på bevægeapparatet, commotio, subdurale blødninger, pneumothorax, sår, amputationer og børn med ortopædkirurgiske traumer. Herudover indlægges også patienter til smertebehandling og mobilisering. Størstedelen af patienterne indlægges via akutafdelingen. Desuden modtages elektive patienter som følger et accelereret forløb med kort indlæggelse. Indlæggelsen kan variere fra få timer til uger. Herudover indeholder afdelingen et geriatrisk rehabiliteringsteam for patienter med akutte hoftenære frakturer og amputationer. Deres indlæggelse er typisk noget længere. I ortopædkirurgisk ambulatorium indkaldes patienter til forundersøgelser med henblik på eventuel operation, samt postoperative kontroller efter udskrivelse. Herudover varetager ambulatoriet 2/6

3 smertebehandling, sårpleje til kroniske sårpatienter og behandling af patienter med skader der ikke kræver indlæggelse. På 2. semester vil du kun være på sengeafdelingen. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejen i afdelingen lægger stor vægt på information og vejledning. Sygeplejen til den akutte patient kræver tæt observation, god koordinering samt omstillingsparathed. En akut indlæggelse vil for de fleste komme pludseligt og overraskende. Derfor er flere patienter og pårørende i krise. Sygeplejen til den elektive patient bærer præg af højt specialiseret informationsniveau og undervisning præ- og postoperativt. Her anvendes blandt andet informationsmøder og i høj grad standardplejeplaner etc. for at optimere indlæggelsen og udskrivelsen. Sygeplejen til den geriatriske rehabiliteringspatient har fokus på genoptræning, og har som noget særligt tilknyttet faste ergo- og fysioterapeuter i et tværfagligt team, der i dagtiden altid er til stede i afdelingen. Ligeledes er der faste visitatorer fra de forskellige kommuner tilknyttet afdelingen. På P5 vil du som studerende, blandt andet have mulighed for, at arbejde med: Patient-og pårørende involvering ved at beskrive forbindelsen mellem div. operationer og tilhørende restriktioner samt betydningen af mobilisering, ernæring og hygiejne under indlæggelsen via vejledning, undervisning og information. Videnformer, værdier og etik ved at anvende og argumenterer for relevante sygeplejefaglige teorier, fx Sygeplejeprocessen eller Klinisk beslutningstagen ved pleje og behandling af patienten samt Færdighedsmodellen i forhold til selvevaluering. Skærmning af patienter i forbindelse med pleje, dataindsamling og information. Alder, køn, kultur og sociale forhold ved at anvende viden om menneskers oplevelser og relationer ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, da vi modtager patienter i alle aldre, fra alle kulturer og fra alle samfundslag. Klinisk beslutningstagen og dokumentation ved at anvende en systematisk dataindsamling fx POMI modellen og herudfra observere, vurdere, prioritere, koordinere, evaluere og justerer sygeplejen til den enkelte patient samt dokumentation i EPJ. Et eksempel kunne være klinisk beslutningstagen i forhold til postoperative smerter. Du vil kunne træne, at opnå forståelse for patientens perspektiv og ønsker til smertebehandling, samt anvende din viden om patientens oplevelse i forhold til at have smerter. Dette skal sammenholdes med din viden omkring smerter f.eks. i patologisk eller farmakologisk forstand, samt dine observationer af patienternes smerter eksempel via NRS score. Det faglige skøn ved at anvende teori og praksiserfaring i pleje af stabile og komplekse forløb. Eksempelvis når patienten udvikler infektion eller sepsis postoperativt. 3/6

4 Sundhedsteknologier i sygeplejen ved at anvende de teknologiske hjælpemidler der er til rådighed ved pleje og behandling både på afdelingen og ved udskrivelsen. Det kan være OPUS senge, el høj gang vogn, lift, nødkald til eget hjem, små og store hjælpemidler. Innovation ved at integrere innovativ viden i afdelingen og drage paralleller til arbejdsmetoder der anvendes i afdelingen i forbindelse med skriftlig eller mundtlig studieaktivitet. Samtlige patienter ernærings-, MRSA-, og trykskadescreenes samt TOKSes ved indlæggelsen. For patienter som overflyttes til andre afsnit vægtes kommunikation i sygeplejen højt, og forsøges bl.a. sikret via relevant og struktureret skriftlig dokumentation. Andre væsentlige elementer i sygeplejen er hurtig mobilisering og sufficient smertebehandling. Metoder i klinisk praksis Du skal arbejde med følgende metoder: Kliniske metoder: Klinisk beslutningstagen Sygeplejeprocessen Observation, intervention og vurdering Kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand i henhold til indsatsområderne for patientsikkert sygehus. Body mass index (BMI) til ernæringsscreening Blodprøve til vurdering af f.eks. kroppens væske- og elektrolytbalance Urin teststrimmel (stix) til vurdering af urinens udslag på bestemte stoffer Numerisk rangskala (NRS/VAS) til vurdering af smerteintensitet og ændring Blærescanning TOKS (Temperatur, blodtryk, puls, respirationsfrekvens, saturation og bevidsthedsniveau.) Bradenscala til vurdering af trykrisiko og forebyggelse. De sygeplejefaglige optegnelser MRSA- screening, GCS vurdering og ISBAR tjekliste. Refleksionsmetoder: Erfaringsudveksling (kollegial mono og tværfaglig refleksion) Model for praktisk færdighedsudøvelse Indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde. Patientforløb Forsknings- og udviklingsmetoder: Litteratursøgning vedrørende metoder til afdækning af kvalitet (Retningsliner, e-dok m.m.) Kendskab til aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afsnittet Implementering og udvikling af elektronisk patientjournal Udvikling af metoder til høj patientsikkerhed 4/6

5 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Inden samtalen har den studerende udfyldt den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Den individuelle kliniske studieplan skal være færdig inden udgangen af tredje praktikuge. Forud for praktikstart laver den studerende den uddannelsesmæssige præsentation i Praktikportalen. Helt særlige forhold der gælder for praktikperioden skal oplyses til den kliniske vejleder forud for praktikstart fx vedr. mødetider, internationale studieophold etc. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Den studerende forbereder sig til disse samtaler. Den kliniske vejleder kan udsætte samtalen hvis den studerende ikke har forberedt sig som aftalt. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger. Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Underviseren kan indgå i samtaler, hvor samarbejdet om studieforløbet kræver det. Den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser. Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. 5/6

6 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. På 2.semester betyder det at: Det kliniske uddannelsessted opgiver sider. Den studerende opgiver sider. Se pensumlisten. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semesterprøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet. Der kan ikke planlægges med længere studiefri perioder ud over de ferieperioder der er anført på praktik.via.dk. Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren. Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan. Deltager aktivt i sygeplejeopgaver. Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser. Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov. Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder. 6/6