Sygeplejerskeuddannelsen i VIA. Klinisk studieplan for kirurgisk afdeling P4 Hospitalsenheden Horsens

Transkript

1 1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan for kirurgisk afdeling P4 Hospitalsenheden Horsens 6. semester

2 2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Kontaktadresse: Kliniske vejledere: Sanne Leschly og Pernille Munch Petersen Afdeling/hospital: Afdeling P4 Hospitalsenheden Horsens Adresse: Sundvej 30, 8700 Horsens Telefonnummer: / sanne.leschly@horsens.rm.dk pernille.munch.petersen@horsens.rm.dk 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Beskrivelse af afdelingen. P4 ØST og VEST er en døgnåben afdeling, der er delt i to afsnit - ØST og VEST- med i alt 41 senge. Afsnit VEST: 18 senge til voksne patienter og to senge til børn i alderen 2-18 år med organkirurgiske sygdomme. Afsnit ØST: 21 senge til patienter med organkirurgiske sygdomme. I kirurgisk afdeling P4 har oversygeplejersken og den administrerende overlæge sammen det tværfaglige ledelsesansvar. Den daglige ledelse varetages af afdelingens overlæger og afdelingssygeplejersker. Tilknyttet afdelingen er kirurgisk ambulatorium. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle: I afdelingen er der overvejende ansat sygeplejersker, herudover få erfarne social - og sundhedsassistenter, læger, en udviklingssygeplejerske, en kvalitetskoordinator, to introduktionssygeplejersker, to specialeansvarlige sygeplejersker, to forløbskoordinatorer, fire kliniske koordinatorer, to kliniske vejledere, serviceassistenter, sekretærer samt to stomisygeplejersker som har ansvaret for at oplære personale og patienter i stomipleje Vi har et tværfagligt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut og sygehuspræst. Plejegruppen samarbejder tværfagligt på hospitalet om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling af patienterne: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling. Billeddiagnostisk afdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser. Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse. Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering, ADL træning og vurdering af behov for hjælpemidler. Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afdelingerne, rengøring mm.

3 3 Udskrivningskoordinatorer/visitatorer i primærsektor planlægger sammen med plejepersonalet den mest hensigtsmæssige udskrivelse. To socialsygeplejersker på HEH, der koordinerer og sikrer et sammenhængende patientforløb for den udsatte patient. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Det kirurgiske speciale dækker; ud over udredning, åbne og laparoskopiske operationer på colon, galdeveje, hernier og appendicitis. Desuden udføres mindre kirurgiske indgreb. En stor del af patienterne (70 %) indlægges akut via Akutafdelingen. Afdelingen er delt op i specialer således VEST hovedsagligt har patienter med tarmsygdomme, og modtager børn < 15 år direkte i afdelingen. Mens ØST hovedsagligt har patienter med sygdomme esofagus, ventrikel, galde, pancreas og hernier. Patienter til elektive operationer er via vores ambulatorium forberedt til operation og møder direkte i afdelingen på operationsdagen, op til syv patienter dagligt. I afdelingen behandles patienter i den terminale fase. Denne patientgruppe får tilbudt åben indlæggelse i afdelingen. Patienterne kan kontakte afdelingen direkte og få afklaret eventuelle problemer, der ikke kan klares via egen læge eller hjemmeplejen, eller aftale indlæggelse. I forbindelse med udskrivelse af patienter, hvor helhedssituationen under indlæggelsen har ændret sig væsentligt, etableres der kontakt til udskrivelseskoordinator fra primærsektoren fra hhv. Horsens og Skanderborg kommune. Udskrivningskoordinator fra Skanderborg kommune kommer dagligt i afdelingen. Se endvidere: Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Nogle af afdelingens patienter er indlagt i et til to døgn, mens andre med mere komplekse sygdomme er indlagt i flere uger. De mest komplekse patienter kalder vi OBS-patienter, da de har behov for tæt observation og passes af erfarne sygeplejersker. En del af vores patienter bliver behandlet på intensiv afdeling ofte på grund af tilstødende komplikationer eller re-operation. Denne patientkategori kræver stor kompetence at rehabilitere. Vi samarbejder med Mobilt Akut Team (fra intensiv) ved akut dårlige patienter. I forhold til afdelingens patientgruppe er nogle af vores fokusområder bl.a.: Vejledning og information af patienterne, observation af den akutte patient, ernæringsscreening, dokumentation i EPJ, hurtig mobilisering efter operation og sufficient smertebehandling. Sygeplejen i afdelingen lægger stor vægt på information og vejledning. Sygeplejen til den akutte patient kræver tæt observation, god koordinering samt omstillingsparathed. En akut indlæggelse vil for de fleste komme pludseligt og overraskende. Derfor er flere patienter og pårørende i krise. Sygeplejen til den elektive patient bærer præg af højt specialiseret informationsniveau og undervisning præ- og postoperativt. Her anvendes i høj grad standardplejeplaner etc. for at optimere indlæggelsen.

4 4 I forhold til det centrale indhold i semesterbeskrivelsen for 6.semester vil du som studerende på P4, bl.a. have mulighed for, at arbejde med følgende: Patient-og pårørende involvering ved selvstændigt at håndtere og støtte patient, borger og pårørendes mestringsevne fx i forbindelse med en kræftdiagnose. Videnformer, værdier og etik ved at anvende og argumentere for relevante sygeplejefaglige teorier, fx Sygeplejeprocessen ved pleje og behandling af patienten samt Færdighedsmodellen ift. selvevaluering. Skærmning af patienter i forbindelse med pleje, dataindsamling og information. Alder, køn, kultur og sociale forhold ved at indgå empatisk, etisk og refleksivt i sygeplejesituationer, da vi modtager patienter præget af forskellige kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige rammer. Klinisk beslutningstagen og dokumentation ved at anvende en systematisk dataindsamling fx POMI modellen og herudfra observere, vurdere, prioritere, koordinere, evaluere og justere sygeplejen til den enkelte patient samt dokumentere i EPJ. Et eksempel kunne være klinisk beslutningstagen i forhold til postoperative smerter. Du vil kunne træne, at opnå forståelse for patientens perspektiv og ønsker til smertebehandling, samt anvende din viden om patientens oplevelse ift. det at have smerter. Dette skal sammenholdes med din viden omkring smerter fx i patologisk eller farmakologisk forstand, samt dine observationer af patientens smerter eks. via NRS score. Klinisk lederskab ved selvstændigt håndtere at arbejde med koordinerende og ledende funktioner i henhold sygeplejerskens virksomhedsområde, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. Eksempelvis varetage stuegangsfunktion. Ud over at udføre og formidle sygepleje, er der særligt fokus på at lede og udvikle sygepleje. Du skal kunne reflektere og vurdere den kliniske praksis og deltage i implementering af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Det faglige skøn ved at anvende teori og praksiserfaring i pleje af patienter i stabile og komplekse forløb. Dette kan du lære ved, at observere og imitere de erfarne sygeplejersker og forholde dig undersøgende ift., hvad der ligger bag deres kliniske beslutningstagen. Eksempelvis når patienten udvikler infektion eller sepsis postoperativt. Sundhedsteknologier i sygeplejen ved selvstændigt håndtere de teknologiske hjælpemidler der er til rådighed ved pleje og behandling. Eksempler kunne være at blærescanne, Clinitek og venescanner. Innovation ved at integrere innovativ viden i afdelingen og drage paralleller til de arbejdsmetoder der anvendes i afdelingen.

5 5 Sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og pallierende sygepleje. Du kan bl.a. arbejde sundhedsfremmende og forebyggende i sygeplejen til patienter med behov for vægttab og rygestop før hernieoperation. Vi har i afdelingen tildelt patientpleje, hvilket betyder, at sygeplejersken arbejder meget selvstændigt også i forhold til behandling. Du vil blive involveret i rehabiliterende sygepleje både i afdelingen og i samarbejde med primær sektor. En del af vores patienter er terminale og du får mulighed for at udføre pallierende sygepleje i samarbejde med specialuddannet personale. Medicinhåndtering ved selvstændigt at tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagen i forhold til rammeordineret medicin. Du får mulighed for at hjælpe patienter i stabile, akutte og komplekse forløb, med at indtage medicin pr. os, iv, sc, im, rektalt, efter delegation. Jf. HEH s retningslinje. Tværprofessionalitet og tværsektorielt samarbejde ved at definere de forskellige samarbejdspartnere fx fysioterapeut og ergoterapeut. I samarbejde med sygeplejersken kunne identificere hvilke faggrupper der skal inddrages i patientens forløb. I praktikken kommer du til at arbejde med sammenhængende patientforløb i større eller mindre grad, afhængig om dit praktikforløb er på 10 eller 20 uger. Dette kan også finde sted via følgedage med en stomisygeplejerske, forløbskoordinator eller sygeplejerske i ambulatoriet. Udveksling i 20 ugers forløb kunne være mellem relevante afdelinger, afhængig af dit evt. behov for viden om medicinsk eller kirurgisk sygepleje. Situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner ved selvstændigt at indgå i dialogbaseret og værdiskabende kommunikation, samt selvstændigt tage ansvar for vejledning, undervisning og formidling til patient, pårørende og fagprofessionelle. Patientsikkerhed ved at håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. Et eksempel kunne være at anvende retningslinjer som f.eks. E-dok. At du selvstændigt kan vurdere og argumentere for den viden der ligger til grund for retningslinjer. Metoder i klinisk praksis Kliniske metoder: Klinisk beslutningstagen Sygeplejeprocessen Færdighedsmodellen ABCDE-vurdering af den akutte patient ISBAR (identifikation, situation, baggrund, analyse og råd) Observation, intervention og vurdering Kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand i henhold til indsatsområderne for patientsikkert sygehus. Body mass index (BMI) til ernæringsscreening Blodprøve til vurdering af fx kroppens væske- og elektrolytbalance Urin teststrimmel (stix) til vurdering af urinens udslag på bestemte stoffer

6 6 Numerisk rangskala (NRS) til vurdering af smerteintensitet og ændring Blærescanning TOKS (Temperatur, blodtryk, puls, respirationsfrekvens, saturation og bevidsthedsniveau.) Bradenscala til vurdering af trykrisiko og forebyggelse. De sygeplejefaglige optegnelser/ Virginia Hendersons behov Refleksionsmetoder: Erfaringsudveksling (kollegial mono og tværfaglig refleksion) Model for praktisk færdighedsudøvelse Indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde. Refleksion ud fra oplevede patientforløb. Refleksionsspil Forsknings- og udviklingsmetoder: Litteratursøgning vedrørende metoder til afdækning af kvalitet (Retningsliner, e-dok m.m.) Kendskab til aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afsnittet Implementering og udvikling af elektronisk patientjournal Udvikling af metoder til høj patientsikkerhed 4 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Den kliniske undervisning er organiseret med fokus på semestrets tema, og du kan forvente at komme til at arbejde med patientfænomener og patientforløb, som svarer til semestrets læringsudbytte. I afdelingen er der et læringsmiljø med en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til dig som undersøgende, usikker og midt i en læreproces. I afdelingen er der et studiemiljø, hvor fysiske rammer og organisering støtter din studieaktivitet. Du er en del af praksisfællesskabet og kan forvente at personalegruppen spørger ind til dit aktuelle sygeplejefaglige fokus og din læreproces. Ligeledes forventer vi også, at du selv er opmærksom og opsøgende ift. dit læringsudbytte. Du får introduktion til lærings- og studiemiljøet herunder en afklaring af, hvem der er klinisk vejleder og daglig vejleder, og hvad disse funktioner og roller indebærer for dig. Ift. organiseringen og vejledning i din praktikperiode, gør vi opmærksom på, at der kan være forskel på afsnit øst/vest, da vi som kliniske vejledere er forskellige. Din mulighed for at opnå læringsudbyttet er ens, uanset om du er tilknyttet afsnit øst eller vest. Planlægnings- og evalueringssamtaler Forud for praktikstart laver den studerende den uddannelsesmæssige præsentation. Praktikportalen. Helt særlige forhold der gælder for praktikperioden skal oplyses til den kliniske vejleder forud for praktikstart fx vedr. mødetider, internationale studieophold etc.

7 7 Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder, daglig vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Forud for samtalen har den studerende udfyldt den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Midtvejs i forløbet afholder en evaluering hvor den studerende skal fremlægge sit læringsudbytte og i samråd drøftes det hvilke læringsudbytter der skal arbejdes med resten af perioden. Midtvejsog slutevaluering ligger den studerende ind i Praktikportalen. Vejledningen støtter dig i at strukturere din læreproces ift. semestrets læringsudbytte. Der vil være følgedage med den kliniske vejleder. Den individuelle kliniske studieplan skal være færdig inden udgangen af tredje praktikuge. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Det kan foregå som en planlagt eller spontant via længere eller kortere samtaler. Samtalerne kan tage udgangspunkt i det skriftlige materiale du har udfærdiget i Praktikportalen, eller i dine ønsker. Den studerende forbereder sig til disse samtaler, hvor læringsudbyttet tænkes ind. Den kliniske vejleder kan udsætte samtalen, hvis den studerende ikke har forberedt sig som aftalt. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale med den kliniske vejleder, daglig vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger. Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Ugentlige fælles tværfaglige refleksioner med den kliniske vejleder og SSA elever. Refleksioner og vejledning ugentligt i Praktikportalen ud fra ugeplaner/temaer (mundtligt eller skriftligt). Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Underviseren kan indgå i samtaler, hvor samarbejdet om praktikperioden kræver det. Den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser. Der kan planlægges med to møder mellem studerende, klinisk vejleder og underviser. Det ene møde retter sig mod den obligatoriske studieaktivitet, det andet møde kan bestemmes lokalt. Krav vedrørende klinisk pensum Det kliniske uddannelsessted opgiver sider. Den studerende opgiver sider. Hvis praktikforløbet er på 20 uger og det halve, hvis praktikforløbet er på 10 uger. Se pensumlisten

8 8 Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semesterprøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Ved eventuel sygdom skal timerne indhentes på andet tidspunkt jf. studieordningen. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet (dag, aften, nat og weekend) hvor der lærings- og vejledningsmuligheder. Derfor følger du så vidt muligt dine vejlederes arbejdsplaner. Dette planlægges sammen med dig. Der kan ikke planlægges med længere studiefri perioder ud over de ferieperioder der er anført på Arbejder i den individuelle studieplan i Praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren. Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Ugentligt dokumenterer læringsudbyttet i Praktikportalen. Deltager aktivt i sygeplejeopgaver og derved opnår læringsudbyttet i henhold til viden, færdigheder og kompetencer. Et eksempel kunne være, at du kan anvende klinisk beslutningstagen i forhold til en patient med postoperative smerter. Der vil være behov for, at du kan anvende den integrerede viden om anatomi, fysiologi og patofysiologi for at forstå hvorfor patienten har smerter og hvilken type smerter det er. I samarbejde hvor der anvendes situationsbestemt kommunikation med patienter og andre tværprofessionelle samarbejdspartnere (fx lægen eller anæstesien) skal du anvende og udføre sygeplejefaglige interventioner med udgangspunkt i faglig ansvarlighed og forskningsviden (eks. e-dok eller center for kliniske retningslinjer). Du vil også skulle anvende din viden om farmakologi og argumentere for medicinhåndtering inden for rammeordination, hvis patienten fx har brug for smertestillende medicin. Alt dette tilpasset til den enkelte patient indenfor den organisatoriske ramme i afdelingen, patientens kultur og sygeplejens værdier. Deltager aktivt i og får godkendt de obligatoriske kliniske studieaktiviteter af klinisk vejleder og UC underviser. Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov. Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder

9 9