VANDFORVALTNINGSSTRATEGI NYT LOKALPLANOMRÅDE I FORLÆNGELSE AF KASTANIEVEJ

Transkript

1 VANDFORVALTNINGSSTRATEGI NYT LOKALPLANOMRÅDE I FORLÆNGELSE AF KASTANIEVEJ Dato: 7. juli 2017 Udarbejdet af: JHC Sagsnr.: Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Side 1 af 6

2 VANDFORVALTNINGSSTRATEGI Introduktion: Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S har udarbejdet nærværende vandforvaltningsstrategi for privat bygherre, som skal danne baggrund for håndtering af regnvand i det kommende lokalplanområde, som tidligere har hørt under Ryomgård Realskole og er placeret i forlængelse af Kastanievej i Ryomgård. Arealet benyttes i dag til børnehave som i forbindelse med lokalplanens vedtagelse flyttes tættere på skolen og derudover består arealet af grønne områder og skovområder. Figur 1 angiver med blå markering lokalplanområdet, som er en del af matrikel 1az og 1fb, Ryomgård Hgd, Marie Magdalene. Figur 1 Matrikelkort over lokalplanområdet Strategien gennemgår, hvordan overfladevand kan håndteres i forbindelse med byggemodningen i en hverdagssituation, ved designregn og i en skybrudssituation, således der ikke sker skade på bygninger mv inden for lokalplangrænsen og eventuelle lavere områder i tilknytning til lokalplanområdet og således at strømningsvejene er beskrevet og tilpasset indretningen af lokalplanen. Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Side 2 af 6

3 Spildevandsplan: Syddjurs Spildevand A/S har oplyst eksisterende forhold ved udstykningen og strategien tager udgangspunkt i den overordnede plan beskrevet i spildevandsplanen, hvor nærværende lokalplanområde ligger i det markerede areal inden for delområde 504, se figur 2. Figur 2 Udsnit af kortbilag til spildevandsplanen Som det ses af figur 2, så er området i dag fælleskloakeret (grøn markering) men i forbindelse med lokalplanarbejdet er nedsivningsmulighederne blevet undersøgt og vurderet egnet til, at både regnvand fra veje og bygninger kan nedsive. Baggrunden for egnetheden ligger i den geotekniske undersøgelsesrapport udført af 4AP, hvor der er taget en konservativ vurdering af jordbundens nedsivningsevne via kornstørrelsesanalyser, som angiver at underbunden, der generelt består af friktionsmaterialer, har en hydraulisk ledningsevne (K-værdi) mellem m/s. Derfor ændres spildevandsplanen inden for lokalplanområdet fra fælleskloakeret til spildevandskloakeret område med lokal regnvandshåndtering. Spildevandet håndteres hovedsageligt ved etablering af et nyt ledningssystem i boligvejen, som kan afvande de 4 vestligste grunde, der tilkobles brønd RY04F0094. De resterende grunde skal afvandes fra de lavest-liggende ender af grundene, hvor nogle sandsynligvis skal deklareres hen over grundene. Tilslutning kan fx ske til RY04F0085. Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Side 3 af 6

4 Nye dobbelthuse/rækkehuse langs Nordlyvej har mulighed får tilslutning til fælleskloakken i Nordlyvej Eksisterende stikledning til børnehaven annulleres og omlægges til det nye spildevandssystem. Overfladevand: Ud fra højdekort er nuværende strømningsveje på terræn vist på figur 3. Figur 3 Strømningsveje ved lokalplanområdet Området inden for den nye lokalplan er i dag relativt fladt ved og omkring børnehaven samt adgangsvejen fra Kastanievej, men er derfra stærkt skrånende mod Vestergade i syd og Nordlyvej mod øst (ca. 250 ). Da Kastanievej falder en smule mod lokalplanområdet vil der tilstrømme overfladevand derfra, men da denne er afvandet til fælleskloakken vurderes det at være minimalt. Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Side 4 af 6

5 Regnvandshåndtering Formålet med undersøgelserne af lokalplanområdet er, at sikre at området og regnvandsanlæggene kan håndtere både hverdagsregnen, designregnen og ekstremregnen. Hverdagsregn svarer til en 1-årsregn, hvorimod designregnen er Syddjurs Spildevands serviceniveau for nyanlæg, som er defineret ved en gentagelsesperiode på 5 år, hvor der altså sker opstuvning til terræn højest hvert 5. år. Nedbørsmængder i større omfang end serviceniveauet defineres her som ekstremregn og denne mængde skal altså håndteres på terræn i form af landskabsmodellering inden for lokalplanområdet. Hverdagsregn/designregn: Grundet de gunstige nedsivningsmuligheder skal grundejerne selv håndtere regnvand fra bl.a. tage og terrasser på egen grund, hvilket fx kan foregå via faskiner eller regnbede. For at overholde kravet for både hverdags- og designregn skal faskinerne dimensioneres, således de kan håndtere en 5-årsregn. Overløb håndteres som nævnt under ekstremregn. Det vurderes, at dette kan etableres på grundene uden at anlægsøkonomien for den enkelte husejer stiger særligt voldsomt i forhold til almindelig separeret afledning. Regnvand fra vejanlægget skal ligeledes håndteres lokalt og dette forventes at ske ved etablering af faskine langs vejen i den bredeste rabat. Vejafvandingen sikres med kantsten og rendestensbrønde som kobles direkte i faskinen. Ved vendepladsen og stien placeres faskinen umiddelbart under vejanlægget. Om nødvendigt kan der suppleres med en permeabel asfalt og vejkasse. En oversigt over hverdagsregnen/designregnen kan ses på bilag 1. Ekstremregn I de situationer, hvor nedbørsmængden er større end en 5 års-regn, vil regnvand opstuve på terræn, da faskiner eller regnbede ikke længere har kapacitet og det derfor er nødvendigt at kende de kommende vandveje på terræn i lokalplanområdet. Den forventede strømning på terræn ved ekstremregn er angivet på bilag 2. Som det ses skal der, for vejafvandingen, etableres et overløb i begge ender, således vandet ledes til stien mellem Kastanievej og Nordlyvej samt til det grønne område, der falder mod Nordlyvej her kan området mellem grund 8 og 15 etableres som et trug, således vandet ikke ledes ind på grundene. Overløbet kan etableres enten som opstuvning tilbage i rendestensbrøndene, hvis dette bliver muligt alt efter vejens længdeprofil eller alternativt med overløbsbrønde fra faskinen, som placeres hensigtsmæssigt, så der ikke ledes vand ind mod boligerne. Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Side 5 af 6

6 For boligparcellerne er det vigtigt, at overløbsbrønde placeres fornuftigt og så lavt i terrænet, at vandet ikke stuver op inde ved huset, men i haven. Derfra skal vandets veje sikres, så det ikke løber ind mod bygninger på nabomatriklen. For de vestlige grunde (grund 1-4) vil vandet løbe mod grønne arealer og skolens fodboldbane og der gøres ikke yderligere tiltag. For de sydlige grunde (grund 13-15) vil regnvand fra overløb strømme mod det grønne område mod syd og muligvis videre mod de eksisterende boliger på Vestergade. Hvis sidstnævnte vurderes at have konsekvenser for grundejere langs Vestergade, skal der gøres tiltag som fx terrænændring, grøft eller lignende som kan lede vandet mod Nordlyvej og uden om bygningerne. For de fire matrikler øst for den nye boligvej (grund 5-8), skal der foretages terrænmodellering, som gør at vandet uhindret kan ledes forbi de fire matrikler (grund 9-12) langs Nordlyvej. Dette gøres fx ved at etablere en lav forhøjning eller et trug langs det østlige skel, således vandet ledes ned forbi husene og ud på vejbanen på Nordlyvej, hvor vandet ligeledes håndteres på overfladen. Et bedre alternativ er at indbygge en grøn kile i udstykningen mellem grund 10 og 11, så vandet har en passage mod Nordlyvej. For grund 9-12 vil vandet blive ledt mod Nordlyvej og der gøres ikke yderligere tiltag. Konklusion: Strategien gennemgår de eksisterende strømningsforhold i lokalplanområdet og hvordan hverdagsregn og designregn håndteres lokalt i lokalplanområdet ved fx faskiner. Ligeledes fremgår det, hvordan ekstremregn håndteres og hvordan vandveje skal udformes herunder nødvendige tiltag, så der ikke sker skade på bygningsanlæg. Det anbefales, at indarbejde en grøn kile mellem grund 10 og 11, således der ikke opstår spørgsmål om hvordan overfladevand fra grund 5-8 ledes til Nordlyvej. Det bør i projekteringen undersøges nærmere, i hvor stort omfang den eksisterende del af Kastanievej afvander til lokalplanområdet og om dette skal medregnes i dimensioneringen af faskineanlægget. Ligeledes undersøges det, om der bør foretages tiltag, således ekstremregn fra Kastanievej ledes mod Nordlyvej og ikke ind i lokalplanområdet. Højbjerg, den Jonas Husted Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Side 6 af 6

7

8