Teknik- og Miljøudvalget

Transkript

1 Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden Dato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Katja Lindblad, Ingolf Mathiesen, Niels Jørgensen, Søren Mayntz, Søren Wiborg Ingen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Kommuneplan endelig vedtagelse Klimatilpasningsplan - Tillæg til Kommuneplan Høring af statsligvandplan for Køge Bugt Lukning af St. Vejleå Kildeplads Godkendelse af takster for vand Orientering om 2. generations vandplan Omlægning af affaldsordning i Nordmarkshave til nedgravede kuber, godkendelse af ejerskab samt gebyrforslag Cykelsupersti Bækkeskovvej 4 - ansøgning om dispensation til skiltepylon Sammenlægning af boligerne beliggende Syvhøjvænge 201 og Meddelelser fra formanden Underskriftsside Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

3 1. Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Beslutningstema Teknik- og Miljøudvalget skal godkende mødets dagsorden. Indstilling Udvalgsformanden indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at godkende dagsordenen Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

4 2. Kommuneplan endelig vedtagelse Sagsnr.: 11/17635 Beslutningstema Kommuneplan foreligger til endelig vedtagelse efter forslaget har været i offentlig høring i 8 uger fra den 25. september til den 20. november Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen, at Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer som er foreslået af administrationen i notat af 26. november De, der har haft indsigelser, besvares som beskrevet i bilaget. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Kommuneplan , har været i offentlig høring i 8 uger i perioden 25. september til 20. november Planteamet har modtaget 11 bemærkninger til planforslaget, herunder 5 fra andre myndigheder. De 6 bemærkninger fra borgere vedrører: Fremtidig bebyggelse på Bækkeskovvej 25 og restarealer der opstår ved vejombygning i krydset mellem Søndre Ringvej og Gammel Køge Landevej (Rammeområde 3-BE5 Sydporten ). Letbanens placering fra Bækkeskovvej til kommunegrænsen mod Ishøj, ud for Åsvinget. Trafikstøj og mulighed for boligbebyggelse. Mulighed for udstykning i Landsbyen, og byggeri langs Bækrenden. Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

5 Planteamets vurderinger og anbefalinger er samlet i notat af 24. november Planteamet foreslår følgende ændringer i forhold til kommuneplanforslaget: I de generelle rammer for lokalplanlægning (s. 91) fastlægges, at arealer kun kan udlægges til boligbyggeri såfremt gældende støjgrænser for støj kan overholdes. Kravet gælder for indvendige beboelsesrum, samt for de primære udendørs opholdsarealer. Dette er en præcisering af allerede gældende lovgivning. I rammeområde for Landsbyen gives der mulighed for opdeling/udstykning af parceller med grundareal over m² efter ny lokalplan. Ingen ny matrikel må være under 650 m², svarende til mindstegrundstørrelsen i Lokalplan nr. 73 ved udstykning af Vallensbæk Maskinsnedkeri. Såfremt rammerne ændres er kommunen efter Planloven forpligtet til at igangsætte udarbejdelse af lokalplan når grundejer ønsker det. Da der allerede er ønske om udstykning af Bygaden 37, er en ændring af rammen i realiteten en igangsætning af ny lokalplan for denne ejendom. Der vil ikke være tale om en revision af Lokalplan nr. 73, men en mindre supplerende lokalplan der alene aflyser udstykningsforbuddet. Planteamet foreslår at følgende fastholdes, uanset indsigelser: Muligheden for bebyggelsen i rammeområde sydporten. Byggelinjer på 8 meter fra brinker langs Bækrenden og St. Vejle Å. Kommuneplanen skal sikre at der ikke placeres ny byggeri, der ligger for tæt på kommunens større vandløb. Udover muligheden for at renovere og vedligeholde vandløbene, skal byggelinjerne sikre mulighed for eventuel udvidelse af vandløbenes kapacitet, hvis det skulle blive nødvendigt som følge af klimaforandringer. Der skal langs vandløb derfor ikke være for store værdier i bygningsværker, som potentielt skal fjernes. Placeringen af letbanen i nordvestlige side af Søndre Ringvej fra Bækkeskovvej og til kommunegrænsen mod Ishøj. Til gengæld anbefales det at placere Letbanen så langt ude på eksisterende vejareal som muligt, for at give størst mulig afstand til Åsvinget. Det betyder at ombygningen af Sønder Ringvej skal placeres tættest muligt på Bækkeskovvej. Eventuelle tiloversblevne vejarealer mellem letbanen og Åsvinget kan anlægges som privat parkeringsarealer, såfremt grundejerforeningen Åhaven ønsker at overtage dem. Detaljer om hvordan ombygning af Søndre Ringvej ønskes foretaget skrives ind i redegørelsesdelen under Vej og Trafik. Der står langs Åsvinget flere store træer, der er bevaringsværdige efter Lokalplan nr. 70. Træerne skjuler delvis for de tekniske anlæg til letbanen, herunder luftledninger. Genen for beboerne i Åsvinget bliver ikke væsentlig større end fra trafikken på Søndre Ringvej i dag. Genen skal sammenholdes med kommunens forpligtigelser over for de andre kommuner i letbanesamarbejdet, hvor der bl.a. skal sikres så kort en rejsetid som muligt for letbanen. Hvis letbanen placeres på modsatte side af Søndre Ringvej, er der en forsinkelse i et ekstra lyskryds. Selvom kommuneplanen foreslår en ombygning af krydset mellem Søndre Ringvej og Gammel Køge Landevej, er det ikke hensigtsmæssigt at fastlåse rækkefølgen, så krydsombygningen bliver en forudsætning for letbaneprojektet. Krydsombygningen anslås til at koste mellem 15 og 25 millioner kr. Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

6 Herudover foreslår planteamet en række mindre tilpasninger og præciseringer i forhold til de enkelte afsnit i kommuneplanen, herunder konsekvensrettelser fra andre myndigheders planlægning, der skal skrives ind i kommuneplanen. Det gælder for: Vandforsyningsmyndigheden i Ishøj Naturstyrelsen Vejdirektoratet Energinet.dk Yderligere har Forsvaret indsendt bemærkning om at de ikke har bemærkninger. Planteamet har vurderet, at ændringer på baggrund af bemærkninger fra andre myndigheder alene er redaktionelle, da kommuneplanen her kun refererer til anden planlægning, hvor der allerede er taget politisk stilling til sektorplanlægningen, eller hvor Staten har fastlagt planlægningen. Planteamet vurderer, at ændringerne ikke er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, jf. Planloven 27, stk. 2. Kommuneplanen kan derfor endeligt vedtages med de anbefalede ændringer uden fornyet offentlig høring. Borgermødet har været annonceret i Folkebladet onsdag den 30. oktober 2013 samt på Face-book, Twitter og Kommunens hjemmeside. Kommunikation Der skrives til de private indsigelser. Samarbejdspartnerne er der løbende dialog med. Retsgrundlag Planloven kap. 4. Bilag: 1 Åben Kommuneplan samtlige indsigelser og bemærkninger 59072/13 2 Åben Notat 26. november Kommuneplan behandling af 59077/13 indkomne bemærkninger og indsigelser.docx Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

7 3. Klimatilpasningsplan - Tillæg til Kommuneplan Sagsnr.: 13/9809 Beslutningstema Fremlæggelse af forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan , Klimatilpasningsplan for Vallensbæk Kommune til godkendelse til offentlig høring i 8 uger. Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen, at forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan godkendes til offentlig høring i 8 uger, der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslag til Klimatilpasningsplanen med nedenstående begrundelse i sagsfremstillingen. klimaplanen sendes til høring i Agenda 21 Dialogmøde med borgerne fastsættes i slutningen af høringsperiode. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Forslag til klimatilpasningsplan er udarbejdet af NIRAS i samarbejde med Brøndby Kommune, Spildevandscenter Avedøre og Vallensbæk Kloakforsyning. Planen beskriver de udfordringer klimaforandringerne medfører samt foreslår en handleplan med afværgeforanstaltninger. Forslag til Klimatilpasningsplan omhandler alene den forøgede vandmængde, og ikke øget CO 2 eller energibesparelser. Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

8 Klimaet er under forandring. Der vil generelt falde mere regn og der vil komme flere og kraftigere regnskyl i fremtiden. Ændringerne har stor betydning for, hvordan regnen vil belaste vores kloaksystemer, vandløb og søer. Desuden forventer man generelt, at vandet i havene og temperaturen vil stige. Grundvandsdannelsen vil ligeledes blive påvirket af den øgede nedbør. Klimatilpasningsplanen er delt op i tre niveauer: Niveau 1: Vision og samarbejde Niveau 2: Principper for klimatilpasning Niveau 3: Konkrete indsatser, herunder prioriterede indsatser Bilag 1 viser, hvordan de tre niveauer detaljeres til brug for en digital præsentation på hjemmesiden. På baggrund af den digitale præsentation anvendes Klimatilpasnings-planen som kommuneplantillæg nr. 1. Miljøvurdering I henhold til Miljøministeriets Lov om miljøvurdering af planer og programmer har planteamet foretaget en screening, som viser, at planforslaget ikke forventes at have en sådan indvirkning på miljøet og at den er omfattet af krav om miljøvurdering. På denne baggrund anbefaler planteamet, at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan Bilag 2 er screeningen af forslag til Klimatilpasningsplanen. Kommunikation Forslag til offentligøres i 8 uger fra den xx. januar 2014 til den xx. marts Klimatilpasningsplanen kan forelægges til endelig vedtagelse på møde i Kommunalbestyrelsen den xx. april Retsgrundlag Planloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer Bilag: 1 Åben Screening af Tillæg nr. 1 til Kommuneplan /13 2 Åben Digital præsentation af Klimatilpasningsplanen 59056/13 Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

9 4. Høring af statsligvandplan for Køge Bugt Sagsnr.: 13/9586 Beslutningstema Kommunens høringssvar til Naturklagenævnet til statslig forslag til vandplan Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Sag forberedt i Ishøj. Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen, at høringssvar om, at Vallensbæk Kommune ikke har bemærkninger til forslag til vandplan Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt, fremsendes til Naturstyrelsen. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Forundersøgelse samt eventuel indsats over for regnbetinget udløb (overløb fra fælles kloakerede områder) B13 ved Brøndbyvej gennemføres af ledningsejer. Sundhedsmæssige konsekvenser Fremadrettet sikring af drikkevandet (grundvandet) Miljømæssige konsekvenser Vandplanlægningen medvirker på sigt til forbedring af vandmiljøet i overfladevand (vandløb, søer og kystvand) samt grundvand. Der vurderes ikke at være konflikt i mellem vandplanen for Køge Bugt og den kommunale klimaindsats. Sagsfremstilling Naturstyrelsen har på ny sendt de statslige vandplaner i 6 måneders offentlig høring med høringsfrist den 23. december Vandplanerne er sendt i ny høring, da Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 underkendte planerne, som følge af en administrativ høringsfejl. Vandplanerne har i perioden fra den første vedtagelse i december 2011 og frem til den nuværende offentlige høring (23. juni december 2013) kun undergået meget få ændringer. Ændringerne vurderes ikke at have konsekvenser for de indsatser, som Ishøj og Vallensbæk Kommuner skal gennemføre. Ændringerne fremgår af vedlagte notat (Bilag A). Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

10 Som følge heraf vurderes det ikke nødvendigt på ny at fremsende bemærkninger til det aktuelle vandplanforslag for Køge Bugt. Det oprindelige vandplanforslag for Køge Bugt blev behandlet af Vallensbæk Kommune på Kommunalbestyrelsesmøde d. 6. april 2011 (vandplanforslag vedlagt som Bilag B). Efterfølgende havde Ishøj Kommune et dialogmøde med Naturstyrelsen i august 2011, hvor lokale forhold omkring vand i Vallensbæk og Ishøj Kommuner blev drøftet. Som resultat af kommunens høringssvar og dialogmødet blev vandplanen justeret efter kommunernes ønsker. De væsentligste ændringer i den statslige vandplan for Vallensbæk Kommunes område fremgår af notat af 26. november 2013 (Bilag C). Der vurderes ikke at være konflikt i mellem vandplanen for Køge Bugt og den kommunale klimaindsats. Klima er ikke behandlet i statens vandplaner, hvilket har været et landsdækkende generelt kritikpunkt siden høringen i Naturstyrelsen er bevidst om denne mangel. Vandplanen sætter nogle mål for vandområderne. Vandområderne er herudover reguleret af en række miljølove for bl.a. overfladevand og grundvand. Klimaindsatsen vil skulle respektere krav i den statslige planlægning og lovgivning for vandområdet. Dette vurderes ikke at være i konflikt. Vandplanforslaget blev vedtaget i december Se evt. vedlagt tidslinje (Bilag D). Det aktuelle vandplanforslag vil efter vedtagelse være gældende frem til den 22. december 2015, hvorefter det erstattes af den følgende vandplan. Inden den 22. december 2015 skal forundersøgelse samt eventuel indsats over for regnbetinget udløb (overløb fra fælles kloakerede områder) B13 ved Brøndbyvej gennemføres af ledningsejer. Kommunikation Naturstyrelsen skal have modtaget kommunens høringssvar senest d. 23. december 2013 kl. 12. Høringssvar kan afgives via Miljøministeriets Web GIS kort (anvendes ved stedsspecifikke kommentarer), via digital høringsblanket på Naturstyrelsens hjemmeside (anvendes ved mere generelle kommentarer) eller via brev til Naturstyrelsen. Retsgrundlag Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) Bilag: 1 Åben Bilag A_Notat om vandplan 2013.pdf 56995/13 2 Åben Bilag B_Vandplan 2_4_Koege_Bugt.pdf 56995/13 3 Åben Bilag C Notat om væsentlige ændringer i vandplan 2.4 for Køge Bugt 59574/13 4 Åben Bilag D_Tidslinje for høringer af statslig vandplan 2 4 for Køge 59007/13 Bugt.pdf Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

11 5. Lukning af St. Vejleå Kildeplads Sagsnr.: 13/9492 Beslutningstema Orientering om at HOFOR indstiller vandindvindingen på St. Vejleå Kildeplads. Sag forberedt i Ishøj. Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller, at det anbefales Kommunalbestyrelsen, at Orienteringen tages til efterretning Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Region Hovedstadens afværgepumpning har fjernet en stor del af foreningsstofferne i grundvandet, inden stofferne endte i overfladevandet. En stigning i grundvandsniveauet vil betyde, at der fremover vil strømme mere grundvand til St. Vejleå, og samtidig vil der ske en forbedring af grundvandsressourcen i forhold til indholdet af nikkel. Samlet set vil en lukning af St. Vejleå Kildeplads derfor have positive effekter på miljøet. Sagsfremstilling HOFOR har frem til 1987 indvundet vand til produktion af drikkevand på St. Vejleå Kildeplads. På dette tidspunkt blev det konstateret, at vandet var forurenet med klorerede opløsningsmidler. Siden 1993 har Region Hovedstaden (tidligere Københavns Amt) afværgepumpet fra kildepladsen og samtidig gennemført en omfattende indsats med at kortlægge, undersøge og rydde op på forurenede grunde i oplandet til kildepladsen. Indholdet af forurening er faldet som følge af indsatsen. HOFOR har i sommeren 2012 udarbejdet den seneste vurdering af vandkvaliteten fra St. Vejleå Kildeplads. Konklusionen er, at HOFOR ikke ønsker at indvinde drikkevand i området, da vandkvaliteten både med hensyn til nikkel, pesticider (BAM) og klorerede opløsningsmidler fortsat ikke er tilfredsstillende. Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

12 Region Hovedstadens afværgepumpning havde til formål at sikre drikkevandsindvindingen i området. Med HOFORs beslutning ophører behovet og Region Hovedstadens lovhjemmel i Jordforureningsloven til at fortsætte afværgeoppumpningen. Afværgeanlægget leveres ifølge brugs- og råderetsaftalen tilbage til HOFOR, der er ejer af anlæg og kildepladsareal. Som følge af den vedtagne indsatsplan (Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord) har en teknisk arbejdsgruppe bestående af Albertslund, Høje-Taastrup, Vallensbæk og Ishøj kommuner, HOFOR og Region Hovedstaden siden efteråret 2011 arbejdet på teknisk at afklare og forberede rammerne for at stoppe oppumpningen på St. Vejleå Kildeplads. Konklusionen er, at der ikke længere er fagligt, teknisk eller lovgivningsmæssigt grundlag for at fortsætte oppumpningen på St. Vejleå Kildeplads. Et permanent stop i oppumpningen på St. Vejleå Kildeplads vil få grundvandet til at stige til det naturlige niveau, der er i området uden vandindvinding. Lige omkring kildepladsen vil vandspejlet stige op til 2,5 meter. Stigningen vil være mindre længere væk fra kildepladsen En konsekvens af nedlukningen er, at stigningen i grundvandet kan medføre indtrængen af vand i bygninger og kældre. Det vil især kunne berøre nogle af boligområderne i den østlige del af Høje-Taastrup Kommune, hvor der er allerede i dag er problemer med fugt og vand i kældre. Ud fra den forventede stigning i grundvandsniveauet og terrænkoten i området er det vurderet, at der kan være risiko for indtrængning af vand i kældre, hvis grundvandet stiger, så det kommer tættere på terræn end 3 meter. På vedlagte kortbilag er vist det område, hvor der er risiko for, at boliger med kældre kan blive berørt. Ishøj Kommune har fået oplyst, at der kun er en ejendom med kælder i det aktuelle område. På baggrund af dette og områdets terrænforhold vurderer Ishøj Kommune, at lukningen af St. Vejleå Kildeplads ikke vil få betydning for Vallensbæk. En enig arbejdsgruppe har besluttet, at nedlukningen af St. Vejleå Kildeplads skal annonceres i god tid, så borgerne har mulighed for at iværksætte forholdsregler mod en eventuel stigning af grundvandet. Det er derfor besluttet, at oppumpningen på kildepladsen stoppes den 31. juli 2014, og at nedlukningen annonceres mindst et halvt år inden. Forslag til annonce er vedlagt som bilag. Kommunikation HOFOR A/S indrykker en annonce i lokalaviserne. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr af 30. september 2013 om vandforsyning m.v. Bilag: 1 Åben Forslag til annonce_ver2.docx 56518/13 2 Åben St. Vejleå Kildeplads - Kortbilag.docx 56464/13 Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

13 6. Godkendelse af takster for vand 2014 Sagsnr.: 13/9871 Beslutningstema Kommunalbestyrelsen skal godkende udspil til takster for vand fra HOFOR Vand Vallensbæk A/S i Taksterne er fastsat af bestyrelsen i HOFOR Vand Holding A/S i overensstemmelse med vandsektorloven, hvorefter taksterne skal fastsættes under eller lig med det prisloft, der er meldt ud af Forsyningssekretariatet. Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen at Godkende en vandpris på 14,57 kr. ekskl. vandafgift og ekskl. moms, fastsat af HOFOR Vand Vallensbæk A/S Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Ingen konsekvenser for Vallensbæk Kommune. Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Sagsfremstillingen er udarbejdet efter udkast fra HOFOR. I henhold til vandsektorloven skal der for HOFOR Vand Vallensbæk A/S fastsættes takster under eller lig med prisloft fra Forsyningssekretariatet i Konkurrencestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal godkende taksterne. Godkendelsen er en såkaldt legalitetsgodkendelse, idet kommunalbestyrelsen skal tilse, at Forsyningssekretariatets udmeldte principper for takstfastsættelsen er overholdt, og at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Bestyrelsen for HOFOR Vand Holding A/S har nu fastsat takster for 2014 for HOFOR Vand Vallensbæk A/S. Taksterne (anført med kursiv) sammenlignes med taksterne i 2012 og 2013 i skemaet herunder. Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

14 Stigning Takst Takst Takst Vandpris 13,83 14,11 14,57 3,2% Vandafgift til staten 5,23 5,46 5,46 0,00% Statslig ressourceafgift 0,67 0,67 0,67 0,00% Forbrugsafhængige takster inkl. afgift ekskl. 19,73 20,24 20,70 2,3% moms Abonnement 100,00 100,00 100,00 0,00% Årsregning for lejlighed med forbrug på 100 m3 per år ,3% Stigningen i vandprisen skyldes flere omkostninger til miljø- og servicemål, der primært omhandler områdeundersøgelser med henblik på at mindske vandspild og mindske gener for forbrugerne ved lækager. Herudover 1:1 omkostninger, dvs. ikke-påvirkelige omkostninger, hvor indtægtsrammen i 2013 var sat ned som følge af en korrektion i for tidligere år. Takstfastsættelsen for 2014 tager udgangspunkt i den udmeldte indtægtsramme/prisloft fra Forsyningssekretariatet. Indtægtsrammen/prisloftet og beregningen af forbrugertakster er vist nedenstående. Overholdelse af indtægtsrammer/prisloft HOFOR Vand Vallensbæk A/S Indtægtsramme/prisloft Andre indtægter herunder målerleje Afgifter Takst ekskl. afgifter og moms 14,57 Mængde m Totalindtægt via takster Totale indtægter i De øvrige takster for målergebyr m.v. er vedlagt. Alle øvrige takster er fastholdt på niveau. Det fremgår, at takstprovenuet overholder indtægtsrammen fra Forsyningssekretariatet. Taksterne overholder endvidere hvile-i-sig-selv princippet, idet selskaberne løbende afvikler over/underdækning. Taksterne skal godkendes inden udgangen af Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

15 Kommunikation Tilbagemelding til HOFOR. Retsgrundlag Vandforsyningsloven Bilag: 1 Åben Takstgodkendelse for vand - Afgørelse - HOFOR Vand Vallensbæk PL 14.pdf 2 Åben Takstgodkendelse for vand - Budgetter og priser 2014 samt økonomirapportering 3 kvt 2013 HOFOR 59198/ /13 Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

16 7. Orientering om 2. generations vandplan Sagsnr.: 13/9587 Beslutningstema Orientering om vandplan for ( generation 2 vandplan ). Sag forberedt i Ishøj. Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at tage orienteringen om 2. generation vandplan til efterretning Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Ikke kendt på nuværende tidspunkt. Sundhedsmæssige konsekvenser Fremtidssikring af drikkevandet (grundvandet). Miljømæssige konsekvenser Forbedring af vandmiljøet på sigt. Sagsfremstilling På baggrund af EU s Vandrammedirektiv udarbejder Staten vandplaner for 6-årige perioder. Den første vandplanperiode udløber i 2015 (1. generation vandplan). De næste vandplaner (2. generation) skal gælde for perioden Staten har i forbindelse med den kommende generation vandplaner udsendt Arbejdsprogram for de næste vandplaner og Udkast til Lovforslag om vandplanlægning til høring hos de relevante parter herunder kommunerne. Arbejdsprogrammet redegør blandet andet for EU-kommissionens kritik af de første danske vandplaner samt forberedelsen af og tidsplan for de næste vandplaner. Staten ønsker, at vandplanerne bliver mere direktivnære, og planerne skifter i den forbindelse navn til Vandområdeplaner. Vandområdeplanerne bliver fremover af mindre omfang og skal i højere grad være et instrument til at informere offentligheden om regeringens ambitioner for vandplanlægningen. Vandområdeplanernes bindende elementer i form af for eksempel miljømål og indsatsprogram fastsættes fremover i bekendtgørelser i stedet for i selve planen, som tilfældet er i dag. Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

17 Et væsentligt formål med 2. generations vandplaner er at styrke interessentinddragelsen i vandplanlægningen via bedre folkelig forankring. Lovforslaget fastsætter den lokale forankring gennemført ved oprettelse af et Vandråd i hvert vandopland (eksempelvis Køge Bugt vandoplandet). Vandrådet skal oprettes, hvis bare en enkelt interessent ønsker dette. Det bliver vandoplandets kommuner, der får ansvar for at oprette og sekretariatsbetjene Vandrådet. Vandrådene forventes etableret efter vedtagelsen af Lovforslag om vandplanlægning, formentlig første halvår af Kommunerne skal fremover på baggrund af statens vandområdeplaner med tilhørende bekendtgørelser udarbejde forslag til dele af indsatsprogrammet i første omgang kun for vandløbsindsatsen. Der er hermed lagt op til, at det er kommunerne i vandoplandet, der i samarbejde skal foreslå, hvilke vandløbsstrækninger og spærringer m.m., der skal udpeges til indsats og hvilken konkret indsats, der skal foretages. Dette er i modsætning til vandplanlægningen i dag, hvor staten udarbejder indsatsprogrammet som en del af vandplanen. Kommunikation Høringsmaterialet, herunder arbejdsprogrammet og lovforslaget, kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. Retsgrundlag Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

18 8. Omlægning af affaldsordning i Nordmarkshave til nedgravede kuber, godkendelse af ejerskab samt gebyrforslag Sagsnr.: 13/9613 Beslutningstema Godkendelse af, at affaldsordning i Nordmarkshave omlægges til nedgravede kuber, godkendelse af ejerskab samt gebyrforslag. Sag forberedt i Ishøj. Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at godkende forslag til ændring af affaldsordning til nedgravede kuber i Nordmarkshave godkende forslag om at de nedgravede kuber ejes af Vallensbæk Kommune godkende gebyrforslaget Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Vallensbæk Kommune afholder udgifter til materiel og til vedligeholdelse. Udgifterne til materiellet og til vedligeholdelsen er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Nordmarkshave indhenter tilbud på dette, og når det er godkendt af kommunen, indregnes disse udgifter i Nordmarkshaves affaldsgebyr for dagrenovation. Udgiften til materiellet tilbagebetales gennem gebyrer over en periode på 10 år. Nordmarkshave afholder omkostninger til etablering herunder udgifter til nedgravning af beholdere. Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Ejerforeningen Nordmarkshave ønsker at omlægge affaldsordning til nedgravede kuber, da den nuværende ordning indebærer, at ejendomsfunktionærerne har tunge løft, og Arbejdstilsynet har stillet krav om, at disse tunge løft undgås. Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

19 Derudover medvirker nedgravede kuber til et pænere bybillede. Kuberne er desuden sikret mod brand og giver færre lugtgener. Derudover vil en af fordelene også være færre rotter. Endvidere kan antallet af tømninger nedbringes, da beholderne er større end normale beholdere til dagrenovation. Affaldsordningen består i dag af en minicontainer til papir og-, en kube til glas, mens dagrenovation håndteres i sække, der afleveres af ejendomsfunktionærerne til 2 vipcontainere. Ved omlægningen etableres 6 affaldsøer, og der placeres 3 nedgravede kuber til henholdsvis dagrenovation, papir og glas på hver ø. Kuberne er af typen Molok og af plast. Ishøj Kommunes Plan, Bygge- og Miljøcenter anbefaler, at Vallensbæk Kommune ejer materiellet, hvilket også er Nordmarkhaves ønske. Gebyret for dagrenovation omfatter udgifter til materiel samt udgifter til tømning, afhentning og behandling. Gebyr for 1 stk. nedgravet 5 m³ kube vedr. tømning, afhentning og behandling bliver: Materielstørrelse 5 m³ Pris for tømning og afhentning af renovatør Kr. 350,00 Behandlingsafgift for 5 m³ dagrenovation Kr. 630,00 Pris i alt pr. tømning (tømning/afhentning + behandling af dagrenovation) Kr. 980,00 Gebyrforslag (pr. år): Kr. ekskl. moms Tømning 1 gang hver måned (12 x 980 kr.) ,00 Tømning hver anden uge (26 x 980 kr.) ,00 Tømning hver uge (52 x980 kr.) ,00 Tømning to gange om ugen (104 x 980 kr.) ,00 Dertil skal lægges omkostningerne til materiellet. Denne omkostning er først kendt, når der er indhentet tilbud på indkøb af kuber m.v. Det samlede gebyr fastsættes herefter således, at Vallensbæks Kommunes udgifter til materiel tilbagebetales over en periode af 10 år. Kommunikation Retsgrundlag Lov om miljøbeskyttelse Bekendtgørelse om affald Regulativ for affald Vallensbæk Kommune Bilag: 1 Åben Notat - Omlægning af affaldsordning vedr. nedgravede kuber i Nordmarkshave - red endeligt dok.docx 57068/13 Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

20 9. Cykelsupersti Sagsnr.: 13/9487 Beslutningstema Teknik- og Miljøudvalget drøfter Cykelsuperstiprojektet. Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at der holdes møde med Vejdirektoratet og cykelsupersti-sekretariatet for at drøfte en mindre udgiftskrævende løsning for Vallensbæk Kommunes del af Ishøjruten Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Der ikke er afsat økonomi til cykelsuperstier i budget Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Baggrund Projektet Cykelsuperstier i hovedstadsområdet tager sit afsæt i drøftelser mellem 22 kommuner og Region Hovedstaden, som på opfordring fra Københavns Kommune siden sommeren 2009 har samarbejdet om plan og koncept for såkaldte cykelsuperstier. Visionen er at gøre Region Hovedstaden til verdens bedste cykelregion, hvor borgere i hele regionen har glæde af de realiserede cykelsuperstier og flere og flere lader bilen stå og cykler over både korte og længere afstande. Baggrunden er et ønske om at øge cykeltrafikkens andel af den samlede transport. Parterne dannede en projektgruppe, som sammen har udarbejdet et forslag til et sammenhængende og ensartet net af cykelstier, som især skal være attraktivt for pendlere over længere afstande. Der blev udarbejdet et koncept for ruterne, der både beskriver den ideelle løsning, og en basis løsning, som er et oplæg til, hvad der anbefales gennemført, for at ruten kan kaldes en Cykelsupersti. Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

21 Projektet Cykelsuperstier anlægger ikke nødvendigvis nye cykelstier, men de opgraderer eksisterende cykelstier og sikrer forbindelserne mellem eksisterende strækninger således, at ruten kommer til at leve op til de fire kvalitetskrav for Cykelsuperstierne: Tilgængelighed, fremkommelighed, komfort samt tryghed og sikkerhed. Projektet koordineres af et Cykelsupersti-sekretariat, som blev etableret i 2009 til det fælles regionale projekt Plan og koncept. Sekretariatet finansieres i fællesskab af de deltagende kommuner og er alene tænkt som en støttefunktion for kommunerne. Samtidigt blev der nedsat en styregruppe og en projektgruppe med repræsentanter for de deltagende kommuner. Vallensbæk Kommune En af de ruter, der blev udpeget er ruten mod syd Ishøjruten. Ruten løber fra København til Ishøj gennem Hvidovre, Brøndby og Vallensbæk Kommune. I Vallensbæk Kommune går ruten mellem kommunegrænserne til Ishøj Kommune og Brøndby Kommune på enkeltrettede stier langs Gammel Køge Landevej (fortsættelsen af Ishøj Strandvej). Ruten har forbindelse til resten af Vallensbæk byområde via en potentiel fremtidig cykelsupersti langs SøndreRingvej (Ring 3 ruten). Vallensbæk Kommune har deltaget i arbejdet med belysning af Cykelsuperstien "Ishøjruten", ligesom kommunen har tilsluttet sig gennem principgodkendelsen. I Vallensbæk Kommune er hovedparten af udgifterne forbundet med mindre forbedringer ved busstoppesteder og i signalkryds. Men i den ideelle løsning indgår fx større forbedringer af busstoppesteder (en 2 m bred passagerperron) samt supplerende forbedringer i signalanlæg for at øge cyklisters fremkommelighed og tryghed. Kommunalbestyrelsen godkendte den 7. september 2011 det overordnede koncept for cykelsuperstier i hovedstadsområdet samt at planen skulle indarbejdes i Kommuneplan Planen indeholdt en optimering af signalanlæggene på ruten, forbedring af sikkerhed og tryghed i alle signalkryds, gennemgang af konflikter i forbindelse med busstopsteder, skiltning samt en informationskampagne. Investeringsbehovet for ovenstående løsning er baseret på et overslag - idet der ikke foretaget en konkret projektering og vurderedes til at være på i alt kr. i anlægsudgifter, hvoraf egenfinansieringen udgør 50 % svarende til kr. Der blev søgt tilskud til anlægsudgiften hos Vejdirektoratet i 2012, hvor der blev meddelt afslag. Der blev derfor søgt tilskud igen i 2013, hvor der nu blev meddelt tilsagn om tilskud på 50 % fra Vejdirektoratets cykelpulje svarende til kr. Samtidig påtænkte Vejdirektoratet, at lade udmøntningen af tilskud til anlæg af cykelsupersti være betinget at, at alle kommuner på ruten bidrager økonomisk til projektet. Melder én af kommunerne København, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk eller Ishøj fra, udmøntes der ikke tilskudsmidler til ruten som helhed, og ingen kommuner opnår dermed tilskud. Det har efterfølgende vist sig, at økonomien i det samlede projekt ikke er tilstrækkelig belyst i forhold til de samlede drifts- og anlægsudgifter. Projektet mangler bl.a. nogle afgørende oplysninger om driftsudgifterne, samt begrundelse for differencerne i anlægsudgifterne for de forskellige ruter i kommunerne. Herudover mangler oplysninger om udgifter som kommunen påtager sig til vedligeholdelse af asfalt til et højere niveau, snerydning til et højere niveau, pumpestationer og tekniske installationer langs ruten mv. Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

22 Endvidere mangler projektet oplysninger om hvilke anlægsudgifter, der forventes afholdt af Vallensbæk Kommune i form af udskiftning af asfalt indenfor en 5 årig periode og en busstop-løsning, som endnu ikke er fastlagt, og dermed kan blive forbundet med et andet budget. Yderligere er der i materialet nævnt et ønske om ulykkesbekæmpende tiltag på den samlede rute, som ikke er prissat. Mulig løsning Vallensbæk Kommune har kontaktet Vejdirektoratet og det fremgår, at fristen er udsat til 1. februar 2014 i forhold til at give en tilbagemelding omkring aftalen om cykelsuperstier. Vallensbæk Kommune har været i løbende kontakt og dialog med Cykelsuperstisekretariatet for at høre om det er muligt at lave mindre udgiftskrævende ændringer, fx kun at lave skilte og vejstriber på Vallensbæk Kommunes del af Ishøjruten. Dette er tidligere afslået af Cykelsupersti-sekretariatet. Samtidig virker det som om Vejdirektoratet er meget interesseret i at finde en løsning, og har derfor i samarbejde med Cykelsupersti-sekretariatet, talt om at afholde et møde med Vallensbæk Kommune, hvor der kunne drøftes forskellige løsningsmodeller som gør, at de andre kommuner stadig kunne opnå deres medfinansiering og projektet kan igangsættes. Udover dette har Vejdirektoratet meddelt, at det ikke er tilladt at søge andre midler fra Transportministeriet til finansiering af projektet, men at det er tilladt at søge andre midler fra regioner og fonde. Kommunikation Retsgrundlag Bilag: 1 Åben Kommunalbestyrelsens beslutning om Cykelsuperstier af 7. september /13 Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

23 10. Bækkeskovvej 4 - ansøgning om dispensation til skiltepylon Sagsnr.: 13/8888 Beslutningstema Ejer af Bækkeskovvej 4 ansøger om dispensation fra Lokalplan nr. 68 til en skiltepylon ved indkørslen til parkeringsplads. Skiltet skal være henvisning til sundhedsklinikkerne på ejendommen. Indstilling Direktøren med ansvaret for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at Der meddeles dispensation til skiltepylon med følgende betingelser: o Skiltet er en erstatning for eksisterende pylon, der derfor skal fjernes, da der højest må være en pylon på ejendommen. o Skiltet skal placeres på græsareal umiddelbart øst for indkørsel til ejendommen, minimum 0,5 m fra vejareal o Størrelse på skiltet må højest være 1,2 meter bredt og 2,8 meter højt. o Indholdet på skiltet skal være henvisning til aktivitet på ejendommen. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Med mail af 25. oktober har ejer af ejendommen Bækkeskovvej 4, Koers Holding ApS v. Helene Koers, ansøgt om dispensation til skiltepylon ved indkørsel til parkeringspladsen med henvisning til virksomhederne på ejendommen. Det ønskede skilt er 1,25 meter bredt og 3,5 meter højt. Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 75, samt Lokalplan nr. 68 for skilte i Vallensbæk Kommune. Efter 7.6 i Lokalplan nr. 75 fastsættes regler for skiltning på facader, og der henvises til Lokalplan nr. 68 for øvrige skilte. Da skiltet er fritstående er det alene Lokalplan nr. 68 der fastsætter vilkår. Efter 10.3 kan der på ejendomme, der udnyttes til erhverv opsættes et fritstående skilt med en højde på højst være 1,5 meter inkl. skiltestander og højst 1, 2 meter bredt. Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

24 Skiltet skal placeres på egen grund ved ejendommens indkørsel. Da det ønskede skilt er 3,5 meter højt, er det 2 meter højere end lokalplanens mulighed, og kan kun opsættes efter dispensation. En af kommunens byplanlægger var efter aftale med ansøger på besøg på ejendommen den 7. november. På ejendommen står der i dag en skiltepylon med en størrelse på ca. 0,6 x 2,8 meter. Denne pylon er opsat af tidligere ejer før vedtagelsen af Lokalplan nr. 68, og er derfor lovlig. Planteamet har vurderet, at det vil være muligt at meddele dispensation til en flytning af eksisterende lovlig skiltepylonen, uden at dette skaber generel præcedens til skiltepyloner med samme størrelse ved erhverv i kommunen. Samtidig kan skiltet gives en bredde på 1,2 meter efter Lokalplan nr. 68. Som bilag er illustration af både det ønskede skilt og et skilt på 1,2 x 2,8 meter. Planteamet vurderer, at det lille skilt ikke væsentligt adskiller sig fra ansøgers ønske til skilt, og at det kan tilgodese ansøgers ønske om henvisningsskiltning til ejendommen. Det anbefales derfor at meddele dispensation til en mindre skiltepylon med de ovenstående betingelser. Såfremt det besluttes at meddele ubetinget dispensation til det ansøgte, medfører dette præcedens, der samlet set kan føre til en skiltning i kommunen, der er i strid med princippet i Lokalplan nr. 68. I dette tilfælde skal der derfor indledes en undersøgelse af konsekvenserne, og eventuelt igangsættes en ny lokalplan, der giver mulighed for det ønskede skilt. Først herefter kan der meddeles endelig godkendelse. Kommunikation Sagen skal i nabohøring inden endelig tilladelse. Retsgrundlag Lokalplan nr. 68 og nr. 75 Planlovens 19 Bilag: 1 Åben Bækkeskovvej 4 - Ansøgning om skiltepylon med indkørsel 57189/13 2 Åben Bækkeskovvej 4 - forskel på 125x350 og 120x280 cm pylon 57230/13 3 Åben Bækkeskovvej 4 - luftfoto forår /13 Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

25 11. Sammenlægning af boligerne beliggende Syvhøjvænge 201 og 203 Sagsnr.: 13/9599 Beslutningstema Godkendelse af sammenlægning af boligerne beliggende Syvhøjvænge nr. 201 og nr Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at godkende sammenlægningen af boligerne Syvhøjvænge nr. 201 og nr Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Vallensbæk Kommune har modtaget en ansøgning fra Kai Lindberg om tilladelse til sammenlægning af hans to ejendomme beliggende Syvhøjvænge nr. 201 og nr. 203, 2625 Vallensbæk. Ejendommene er rækkehuse, hvor bygningerne ligger i fysisk forlængelse af hinanden. Beliggende i rammeområde 1-B230, der er udlagt til rækkehuse, og omfattet af Lokalplan nr. 5. De to boliger er efter en sammenlægning fortsat rækkehusbebyggelse, da bygningen er sammenbygget med enfamiliehuse ved begge naboskel. Anvendelsen er uændret i forhold til plangrundlaget. Der sker ingen udvidelse af bygninger, ændring af anvendelse eller ændringer på facader. Der er derfor ingen ændringer, der reguleres gennem lokalplan. Sammenlægningen er derfor i overensstemmelse med plangrundlaget. I forhold til Albertslund Station ligger de to ejendomme lidt over m fra stationen, og er derfor ikke stationsnær boligbebyggelse. Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

26 Fingerplanen stiller derfor ikke krav om byfortætning på ejendommene. Ifølge Boligreguleringsloven 46, stk. 1 kræver en hel eller delvis nedlæggelse eller sammenlægning af en bolig samtykke fra Kommunalbestyrelsen. Bestemmelsens formål er hensynet til at forebygge boligmangel og ønsket om, at boliger fortsat skal anvendes som beboelse. Kai Lindberg bor i Syvhøjvænge nr. 203 og lejer nr. 201 ud til sine børn. Han, ønsker fortsat at gøre dette efter sammenlægningen. Formålet med sammenlægningen er, at der efter en sammenlægning vil kunne etableres en dør i den mur, der adskiller Syvhøjvænge nr. 201 og nr Kai Lindberg og hans børn vil således ikke skulle bevæge sig udenfor, når de har kontakt med hinanden. Da boligarealet, antallet af beboere og anvendelsen af de to ejendomme ikke ændres, er der ikke nogen af de hensyn, der ligger til grund for Boligreguleringsloven, der direkte taler imod, at der gives tilladelse til en sammenlægning. Det er forvaltningens opfattelse at tilladelse kan gives. Kommunikation Kai Lindberg Retsgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 962 af 11. august 2010 om midlertidig regulering af boligforholdene Lokalplan nr. 5. Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning. Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

27 12. Meddelelser fra formanden Sagsnr.: Teknik- og Miljøudvalget, 3. december

28 Underskriftsside Katja Lindblad Ingolf Mathiesen Niels Jørgensen Søren Mayntz Søren Wiborg Teknik- og Miljøudvalget, 3. december