De sidste husmænd i Tårup

Transkript

1 96 NYBORG FØR & NU 2010 De sidste husmænd i Tårup Ole Sørensen Den 5. februar 1958 skrev Statens Jordlovsudvalg i København til Arne H. Hansen, Vornæs, Landet B, Svendborg. Det meddeltes Arne Hansen, at afhændelsen af de fra Holckenhavn Gods, Svendborg Amtsrådskreds udstykkede lodder sker den 1. april 1958 og at der under forbehold fra Statens side agtes tilbudt ham en lod. Loddets størrelse, beliggenhed og de nærmere omstændigheder og vilkår for overdragelsen til Arne Hansen vil blive åbenbaret ved et møde på stedet, hvor Arne Hansen personligt skal deltage. Længere nede i skrivelsen fremgår det, at tid og sted for mødet vil blive meddelt af amtsrådsmedlem Thomas Andersen, Gyldenmose, Landet pr. Svendborg. Rent historisk skal det fortælles, at en husmand er, som det fremgår af betegnelsen, en mand med et hus med et vist mindre jordareal. Udover at drive den beskedne lod arbejdede husmændene som daglejere på gårdene eller på godserne. De kunne også varetage vigtige håndværkerfunktioner som fx smed, snedker/tømrer, bødker eller tækkemand. Ofte levede de en hård og barsk tilværelse i den tids bondesamfund, og de var ikke alle så besiddende, at de fik valgret i 1841, da sognerådene dukkede op. Politisk og økonomisk bedredes deres vilkår mod slutningen af 1900-tallet. Omkring 1880 tegnede der sig et lidt akavet billede for de ca landarbejdere, der ikke eller kun i meget begrænset omfang ejede jord til deres huse. Udvandringen var stigende, og tilsvarende var afvandrin- Fig. 1. Skrivelse fra Statens Jordlovsudvalg til Arne H. Hansen Privateje.

2 DE SIDSTE HUSMÆND I TÅRUP 97 gen fra land til by i kraftig vækst. Behovet for en ny lovgivning på området trådte klarere og klarere frem. Nok var den sociale nød stor, men ikke mindst godsernes behov for arbejdskraft blev blandet med en vis angst for socialismens fremskridt i samfundet. Denne cocktail lagde grundlaget for nedsættelse af en landbokommission i 1894, der skulle udarbejde forslag til en lovgivning, der skulle lette adgangen for landarbejdere til at erhverve sig jord med statens støtte. Inden lovens endelige vedtagelse i Folke- og Landsting i 1899 var der en del knaster, der skulle høvles af. De to Ting havde fx ikke helt sammenfaldende synspunkter med hensyn til den kapital, køberen selv skulle stille med. Kommissionsarbejdet strakte sig over fem år og faldt sammen med de ændrede vilkår i Folketinget, hvor Højres magt var under afvikling. I samme periode fandt amerikaneren Henry Georges ideer om Fremskridt og Fattigdom også mange tilhængere, ikke mindst i det segment, der var genstand for landbokommissionens arbejde. Den tilsyneladende enkle tanke var: Stat eller kommune, det offentlige, ejer de nye jordlodder brugerne, her statshusmændene, betaler en årlig afgift af jordværdien. Bevægelsen udmøntede sig senere i Retsstatspartiet, der naturligt nok fik mange tilhængere blandt husmænd. Endelig i 1899 vedtog Rigsdagen Lov om tilvejebringelse af jordlodder til landarbejdere. Flere af de grundlæggende principper for at opnå statsstøtte til at etablere sig med et husmandsbrug gjaldt stadig i 1958: dansk indfødsret, alder mellem år, ustraffet, arbejdet mindst fem år ved et landbrug, fremlægge vidnesbyrd om hæderlighed, eje (dengang) 400 kr. Brug med jord, bygning og besætning måtte højst (dengang) koste kr. og lodden (dengang) være mellem 3,5 og 5 tdr. land. Herefter beskrev loven i detaljer, hvorledes der skulle ansøges, hvem der stod for bevillingen og på hvilke vilkår, denne skulle finde sted. Navnlig lånebetingelserne var skrappe og gav straks anledning til kritik»slavehuse«sagde man i Socialdemokratiet. I de følgende år revideredes loven flere gange og navnet blev ændret til Lov om oprettelse af Statshusmandsbrug ikke mindst fordi man ønskede at udvide målgruppen til at omfatte andre grupper end lige landarbejdere, fx gartnere og teglværksarbejdere og fra 1909 også fiskere og ugifte kvinder, ja også søfolk og arbejdere fra byerne. I perioden blev der oprettet ikke mindre end statshusmandsbrug men trods alle lovgivningsmæssige forbedringer kunne statshusmanden ikke ernære sin familie alene ved driften af bruget. Han måtte også arbejde andre steder. I 1907 arbejdede en husmand fx i gennemsnit 155 dage uden for bruget. Et andet ønske fra statsmagtens side var at begrænse udvandringen. Men det satte bevægelsen imidlertid

3 98 NYBORG FØR & NU 2010 ikke en stopper for, idet der i perioden udvandrede ikke mindre end danskere. Til gengæld kan man måske sige, at standen allerede fra starten levede op til sit ry som en sparsommelig og ordholdende stand. Statens tab på et lånebeløb på 31,3 mio. kr. udgjorde fra ordningens etablering og frem til kr. eller 0,006 %. I 1905 var husmandsbevægelsen stærkt medvirkende til dannelsen af Det Radikale Venstre. Dette parti kom til at betyde meget for husmændene i Danmark og for Danmark i det hele taget, ikke mindst som det regeringsbærende parti under 1. Verdenskrig; en regering, som historikeren Kristian Hvidt betegner som den bedste overhovedet i dansk parlamentarisk historie. I 1919 blev der vedtaget en skelsættende lov for husmandsbevægelsen. Man oprettede Statens Jordlovsudvalg. Denne institution skulle administrere love om udstykninger til oprettelse af nye husmandsbrug eller jord til forøgelse af de bestående. Grundloven fra 1849 forbød oprettelsen af nye stamhuse. Et stamhus er et gods, hvor arveretten er båndlagt. Det må således hverken deles, bortsælges eller pantsættes. I 1919 ophævedes stamhusene helt, og ved overgang til en anden ejer satte staten sig altså på retten til at sikre sig jord. Godsejerne var særdeles utilfredse med ordningen, som de førte retssag mod så langt som til Højesteret der ikke gav godsejerne medhold i, at der var tale et overgreb på ejendomsretten. Tilsvarende skulle der ved salg af præstegårdsjord afgives areal til oprettelse af husmandsbrug. I Frørup nedlagde man præstegården, og på bl.a. Frørupvej mod Ørbæk oprettede man flere brug, hvoraf det ene godt nok var resten af præstegårdsjorden, som en forpagter drev og ved nedlæggelsen af stamhuset Holckenhavn i 1921 overtog staten størstedelen af jorden på Frederikshøj, en proprietærgård under stamhuset. Herefter oprettedes ikke mindre end 19 husmandsbrug og den daværende Frørup Kommune måtte som følge af den voldsomme vækst i børnetallet genopføre en skole i området. Det er således anden gang, Holckenhavn, om jeg så må sige, rammes af statens krav om afgivelse af jord til oprettelse af husmandsbrug. Her sker afgivelse som følge af ejerskifte på godset. Og det er også sidste gang. Selve fordelingen af lodderne kunne godt udvikle sig til et lille drama. Den fandt sted den 7. marts 1958 kl om formiddagen. Fem lodder á ca. 14 tdr. land. To lodder på Svendborg Landevej mellem Kajbjergskoven og afkørselen mod Tårup ad Langæblevej. En lod på Langæblevej og to lodder på et område bag Langæblevej. Det lille drama knyttede sig til loddet på Langæblevej. Det var særlig attraktivt, fordi der udover de 14. tdr. land hørte en mindre moselod på en 3-4 tdr. land til oven i

4 DE SIDSTE HUSMÆND I TÅRUP 99 Fig. 2. Bygningerne skyder i vejret på Arne H. Hansens nyudstykkede husmandsbrug. Fyns Tidende 13. juli Privateje. handelen. En af de unge landmænd hed Andreas Hansen. Hans far, Peder Hansen, drev en gård lige over for det sydlige lod på Svendborg Landevej mod vest. De øvrige fire, Arne Hansen, Hans Peter Hansen, Ernst Pedersen og Ejvind Larsen, var på forhånd enige om, at det lod forlods skulle tildeles Andreas Hansen. Efter i det råkolde forårsvejr at have kikket på matriklerne forlagde hovedpersonerne residensen til restaurationslokalet på den nu nedlagte lokaljernbanestation i Nyborg for Nyborg-Svendborgbanen. Statens repræsentant forestod lodtrækningen ved hjælp af en pose med farvede kugler. I løbet af en times tid var jordlodderne fordelt: 1. Ruth og Arne Hansen det nordlige lod på Svendborg Landevej. 2. Marie og Andreas Hansen det sydlige lod på Svendborg Landevej. 3. Laura og Ernst Pedersen loddet med mosearealet på Langæblevej 4. Ruth og Ejvind Larsen loddet bag Langæblevej mod vest. 5. Eva og Hans Peter Hansen loddet bag Langæblevej mod øst. Fremtiden for husmandsbrugene tegnede ikke alt for lys. En stigende mekanisering og specialisering med hensyn til produktion ville ikke gøre tilværelsen nemmere, men der var blandt statshusmændene enighed om, at det alt andet lige var en god måde at begynde sin tilværelse som landmand på. Fra statens side bestod hjælpen i særlig favorable lånevilkår: 1. Jordprisen var ens for alle fem ejendomme.

5 100 NYBORG FØR & NU Byggelån kr. at forrente med 4 % over 60 år. 3. Etableringslån kr. til indkøb af dyr. 4. Elinstallationer kr. Hvad kostede det så at opføre et husmandsbrug fra grunden af i 1958? Arne Hansen har stadig bilag liggende fra byggeriet. Samlede udgifter til kostald vedr. tømrer, murer, bindsler og fyld kr. Og til beboelsen fx tømrer, snedker og glarmester kr. Og det skal bemærkes, at Ruth og Arne Hansen selv gravede grunden ud. Til opvarmning installerede Ruth og Arne kakkelovn og ikke oliefyr. I anlæg var kakkelovn stadig billigst. Alle ejendommene var opført i røde sten, og staldene var indrettet til svin, køer og hønsehold. Man kan stadig i dag ikke lade være med at bemærke den reklameværdi, der fra Statens Jordlovsudvalgs side kunne ligge i at placere de smukke husmandssteder i det meget kuperede og afvekslende landskab, hvor man fra Nyborg kørte mod Svendborg ad Svendborg Landevej efter det flade inddæmmede areal og gennem Kajbjergskovens smalle port. Som tidligere bemærket havde mange husmænd andre beskæftigelser ved siden af landbruget. Arne Hansen hentede således en ekstra skilling ind ved de første år at hjælpe mejeriet ved mælkekørsel til Frørup Mejeri 10 kr. pr. dag for at springe på Poul Jørgen Nielsens mælkebil lige uden for ejendommen. Også An- Fig. 3. Andreas og Marie Hansen,»Skovlyst«, Svendborgvej 3, parcel 5 af matrikel 5a. De solgte ejendommen september Foto: Ole Sørensen.

6 DE SIDSTE HUSMÆND I TÅRUP 101 Fig. 4ab. Kostald (t.v.) og svinesti (t.h.) på»skovlyst«ser ud som i Foto: Ole Sørensen. dreas Hansen arbejdede uden for bruget som medarbejder i et landmålerfirma. Og senere etablerede han og Marie, efter at børnene var flyttet hjemmefra, Bed and Breakfast og gav stedet navnet Skovlyst. Begge fortæller om, hvorledes det var nødvendigt at få lavet visitkort med de nødvendige oplysninger, for at boende gæster efter ture i det fynske landskab kunne finde hjem igen. Sammenholdet mellem familierne var gennem alle årene godt, og trods tidernes udvikling bevaredes det gamle landbofamiliemønster med den hjemmegående husmor. Børn blev det også til: to stk. pr. familie undtagen hos Laura og Ernst Pedersen. Det skal Fig. 5. Ruth og Arne Hansens»husmandssted«, Svendborgvej 1, parcel 6 af matrikel 5a, som det ser ud i dag, hvor det ved tilkøb er vokset til 100 tdr. land med smågriseproduktion. Gården drives i dag af Erik og Henning Nielsen. Foto: Ole Sørensen.

7 102 NYBORG FØR & NU 2010 Fig. 6. En husmand i Tårup kan glæde sig over god fynsk muld. Marie og Andreas Hansen i haven ved»skovlyst«. Foto: Ole Sørensen. også siges, at af de ti personer, vi her har hørt om, er de ni fra Fyn eller Tåsinge. Kun Marie Hansen skiller sig ud som jyde. Og af de otte børn i kolonien er de syv bosiddende på Fyn. Kun en lever fjernt fra det fynske paradis, nemlig som statsskovfoged på Bornholm dog en ø. Fyn flytter man ikke fra man vender hjem. Nu 51 år efter Statens Jordlovsudvalgs beslutning må man stadig erkende, at udvalget havde en heldig hånd i denne sag. Ejendommene blev drevet med stor indsigt og omhu, og i lokalområdet fra landhusholdningsselskab til kommunalbestyrelse blev der ydet en stor indsats af pionererne fra I dag bor Marie og Andreas Hansen i Ørbæk. De boede som det sidste par på en af ejendommene. I 1977 købte Ruth og Ejvind Hansen en gård i Frørup og flyttede som de første ud af fællesskabet. Eva og Hans Peter Hansen bosatte sig i 1982 i Ullerslev. Ruth og Arne Hansen købte yderligere jord til ejendommen, så Arne Hansen til sidst drev et brug på ca. 100 tdr. land og en svinebesætning på 300 søer men vedholdende kaldte sig en husmand. I 2000 solgte de stedet og flyttede til Ørbæk. Laura og Ernst boede til det sidste på stedet med den eftertragtede mose. I sommeren 2010 besøgte jeg Marie og Andres Hansen på deres sted. De havde på dette tidspunkt solgt ejendommen, der fremover vil blive drevet sammen med bl.a. Arne Hansens tidligere ejendom. De havde i årenes løb bygget til stuehuset og opført en ny maskinbygning. Men ellers stod stald og malkerum som i Praktisk og velindrettet men tomt. Jorden er i dag solgt fra ejendommene og indgår i større gårde på egnen. Et stykke landbrugshistorie er slut. Litteratur Det danske landbrugs historie, bd. 3: , red. Claus Bjørn m.fl., København 1988.