Afgørelse i sagen om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opførelse af et sommerhus ved Dyndby Strand i Odder Kommune

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk J.nr.: / kpa Afgørelse i sagen om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opførelse af et sommerhus ved Dyndby Strand i Odder Kommune Århus Amt har den 6. januar 2003 meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15 (strandbeskyttelseslinjen) til opførelse af et sommerhus på matr.nr. 1a Dyndby By, Bjergager. Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Århus Amt, har påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet. Redegørelse for sagen Ejendommen er en ubebygget strandparcel på m 2, hvoraf m 2 er vejareal. Den ligger i et sommerhusområde, der er udlagt i Odder Kommunes Lokalplan 3008 fra Hele ejendommen (bortset fra vejarealet) var omfattet af den gamle strandbeskyttelseslinje og er fortsat omfattet af den nye strandbeskyttelseslinje, der trådte i kraft den 2. september Der er ansøgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15 til opførelse af et sommerhus på ejendommen. Ansøgeren har henvist til, at der på 2 naboejendomme, henholdsvis matr.nr. 28d

2 Dyngby By, Bjerager, og matr.nr. 23p Dyngby By, Bjerager, er meddelt tilladelse til at bygge nærmere vandet end det ansøgte. Naboejendommen matr.nr. 28d Dyngby By, Bjerager, er bebygget med et sommerhus. I 1989 har Århus Amt meddelt dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til et nyt sommerhus til erstatning for et eksisterende sommerhus på vilkår af, at sommerhuset fik samme beliggenhed og størrelse som det oprindelige sommerhus på 72 m 2. Bebyggelsen var omfattet af den gamle strandbeskyttelseslinje, men er ikke omfattet af den gældende beskyttelseslinje. Ejendommen matr.nr. 23c og 23p Dyngby By, Bjerager, består af 2 adskilte lodder, der har en indbyrdes afstand på ca. 120 m. I 1999 har Odder Kommune meddelt en byggetilladelse til opførelse af et gæstehus/anneks på 33 m 2 på ejendommen på betingelse af, at der ikke blev indrettet køkkenfaciliteter. Annekset er tilladt opført på den østlige lod (strandlodden), mens resten af ejendommens bebyggelse ligger på ejendommens vestlige lod). Den del af strandlodden, hvorpå annekset ligger, er ikke omfattet af den gældende strandbeskyttelseslinje. Odder Kommune har oplyst, at den ansøgte ejendom er vurderet til 0, og at der ikke betales ejendomsskat af arealet. Kommunen betragter derfor arealet som et restareal fra den oprindelige ejendom og et fællesareal, der skal sikre de udstykkede ejendomme adgang til stranden. Odder Kommune har derfor ikke anbefalet, at der meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til det ansøgte, medmindre ansøgeren kan dokumentere en ret til eller en berettiget forventning om at kunne bygge på ejendommen. Århus Amt har meddelt dispensation fra strandbeskyttelseslinjen forudsat, at sommerhuset udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet, dvs. at der opføres et bjælkehus i ét plan på 112 m 2, og at tag og facader holdes i mørke jordfarver. Amtet har lagt vægt på, at der tidligere er givet tilladelse til opførelse af et anneks på matr.nr. 23p Dyndby By, Bjergager, og at det ansøgte sommerhus i forhold til kystlinjen vil blive placeret bag ved byggeriet på matr.nr. 28d Dyndby By, Bjergager. Klagerne Danmarks Naturfredningsforening har bl.a. anført, at selvom den pågældende ejendom ligger i et udlagt sommerhusområde, er ejendommen vurderet til 0. Ejendommen er desuden i lokalplanen beskrevet som Arealer, pålagt rådighedsservitutter om adgang, ophold og badning." Med Strandbeskyttelseskommissionens beslutning om fortsat at lade ejendommen være omfattet af strandbeskyttelseslinjen, mens en del af de nærliggende matrikler, som ansøgeren har henvist til, blev udtaget af beskyttelsen, kan det efter foreningens vurdering ikke lægges til grund for en dispensation, at der er bygget på de nærliggende ejendomme.

3 Dansk Ornitologisk Forening har i klagen anført, at der ikke bør tillades nyopførelse af sommerhuse inden for strandbeskyttelseslinjen. Hvis den omstændighed, at der ligger et andet sommerhus i nærheden inden for strandbeskyttelseslinjen, kan begrunde en dispensation, vil der være en række andre lokaliteter, hvor noget tilsvarende kan gøres gældende. Arealet, hvor det pågældende hus ønskes opført, er en del af en større sammenhængende strandsump, meget våd og delvis bevokset med tagrør, og yngleplads for både rørsanger og rørspurv. Et sådant område er omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle 3-bestemmelser, og området er på amtets kort over registrerede 3-områder angivet som "mose". Området er tillige så vådt, at man formodentlig ikke kan opføre et hus der uden at gennemføre en sænkning af vandstanden, hvilket vil berøre tilstanden i hele området. Ansøgerens bemærkninger Ansøgeren har anført, at han har haft en berettiget forventning om at kunne bygge. Hvis der ikke gives dispensation, vil der ske en usaglig forskelsbehandling i forhold til anneksbebyggelsen på naboejendommen, der oven i købet er blevet tilladt opført tættere på stranden. Det byggeri, der aktuelt er givet dispensation til, ligger i 2. række og vil blive opført bag ved et gennem mange år eksisterende sommerhus, som strandbyggelinjen er gået uden om, så der er lavet en dobbelt strandbyggelinje. Hvis strandbeskyttelseslinjen uden "indhak" var kørt op forbi den foranliggende ejendom, hvilket ville have været sædvanligt og naturligt, ville det have været en ekspeditionssag at give en tilladelse til det ansøgte byggeri. Odder Kommune vedtog i 1994 lokalplan nr for området. Ansøgeren gjorde indsigelse imod et kortbilag hertil og den 22. juni 1994, skrev Odder Kommune bl.a. følgende til ham: Endvidere har byrådet besluttet at ændre signaturen på lokalplanens kort nr. 2, så alle arealer, der er udlagt som fællesarealer for områdernes beboere, men som er privatejet af enkeltpersoner (ikke grundejerforeninger), udlægges som del af område I til sommerhusbebyggelse." Ejendommen ligger i det område, som Odder Kommune meddelte skulle udlægges som en del af område I til sommerhusbebyggelse. Det har med denne sag vist sig, at Odder Kommune ikke fik rettet kortet i overensstemmelse med sin udtalelse herom. I 2000 ændrede Strandbeskyttelseskommissionen strandbeskyttelseslinjen, så den fik den nuværende udformning. Linjen har fået et usædvanligt forløb med en "dobbelt" linje i det pågældende område. Ansøgeren fik at vide på et møde i april 2000 i amtet, at han ikke behøvede at gøre indsigelse imod Strandbeskyttelseskommissionens brev fra marts Det ansøgte areal er ikke egentlig mose eller lign., men er alene fugtigt omkring en grøft, der fungerer som dræn/afløb for området. På grund af den yderste grundejers periodevis manglende

4 oprensning af grøften kan der som følge af opstemning opstå et mindre fugtigt område på den nederste del af ansøgerens ejendom omkring grøften, dvs. i den anden ende af arealet i forhold til, hvor sommerhuset ønskes opført. Der er ingen mose og næsten ingen vand i grøften om sommeren. Det fremførte fra Dansk Ornitologisk Forening om, at opførelse af et hus vil sænke vandstanden i området, er udokumenteret. Der foreligger 2 retsafgørelser, hvor domstolene har taget stilling til, at der trods nogle omstridte servitutter måtte bygges på matr.nr. 23p. De samme servitutter gælder for ansøgerens ejendom. Det bestrides, at området har nogen særlig naturmæssig og dermed offentlig interesse. Der er ikke et specielt dyreliv på grunden, og en række ovenfor liggende ejendomme kan bruge området som adgangsareal til stranden. Århus Amt har oplyst, at der er udlagt et 3-område på ejendommen, men det areal, hvor huset skal opføres, er ikke omfattet af 3-området. Naturklagenævnet har den 24. april 2003 besigtiget ejendommen og afholdt møde med sagens parter. Afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af Naturklagenævnets 10 medlemmer: Mikkel Schaldemose (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Peter Christensen, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Jens Steffensen, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Efter naturbeskyttelseslovens 15, stk. 1, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af strandbredder og andre kyststrækninger, der er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Amtsrådet kan i særlige tilfælde dispensere herfra, jf. 65, stk. 3. Muligheden for at dispensere fra lovens forbud administreres i praksis meget restriktivt. Formålet med bestemmelsen er at friholde landets strande og de umiddelbart bagvedliggende kystområder for byggeri, anlæg og andre lignende indgreb. Der bør derfor kun dispenseres, når der foreligger en ganske særlig begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden uheldige konsekvenser for den fremtidige administration af beskyttelseszonen. Et flertal på 8 af Naturklagenævnets medlemmer finder ikke, at det forhold, at ejendommen ligger inden for et sommerhusområde, selvstændigt kan begrunde en dispensation. Flertallet finder heller

5 ikke, at det kan tillægges vægt, at Odder Kommune ikke, som det blev meddelt ansøgeren i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen i 1994, ændrede signaturen på lokalplanens kort nr. 2, så alle arealer, der er udlagt som fællesarealer for områdernes beboere, men som er privatejet af enkeltpersoner (ikke grundejerforeninger), blev udlagt som del af område I til sommerhusbebyggelse. Det fremgår da også af pkt i lokalplanens bestemmelser, at der fortsat skal meddeles en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til byggeri inden for strandbeskyttelseslinjen i lokalplanområdet. Ejendommen var omfattet af den gamle strandbeskyttelseslinje og er også omfattet af den gældende strandbeskyttelseslinje. Ved den konkrete fastlæggelse af beskyttelseszonen, har Strandbeskyttelseskommissionen vurderet, at der ud fra de hensyn, som kommissionen har skullet varetage ikke bør ske bebyggelse på det omhandlede areal. Der er ikke holdepunkter for at antage, at Strandbeskyttelseskommissionen ved fastlæggelsen af linjen har været vildledt af lokalplankortet. Selvom den pågældende ejendom ligger i et område, der ved en lokalplan er udlagt til sommerhusbebyggelse, er ejendommen vurderet til 0 ved ejendomsvurderingen. Ejendommen ligger desuden i et område, der i lokalplanen er udlagt som "Arealer, pålagt rådighedsservitutter om adgang, ophold og badning". På den baggrund finder Naturklagenævnets flertal ikke, at ansøgeren - uanset at han er gået ud fra, at han kunne bygge på ejendommen - kan siges at have en berettiget forventning om at kunne opføre et sommerhus på ejendommen. Bebyggelsen på de naboejendomme, som ansøgeren har henvist til, er ikke omfattet af den gældende strandbeskyttelseslinje og i øvrigt tilladt opført under omstændigheder, der efter flertallets opfattelse ikke er sammenlignelige med denne sag. Flertallet finder herefter ikke, at det forhold, at der er bebyggelse på naboparcellerne, kan betragtes som en sådan særlig omstændighed, at der kan meddeles dispensation til opførelse af et sommerhus på den ansøgte ejendom. Mindretallet (Ole Pilgaard Andersen) stemmer for at stadfæste amtets dispensation under henvisning til de i afgørelsen anførte grunde.

6 I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning går Naturklagenævnets afgørelse herefter ud på, at Århus Amts dispensation af 6. januar 2003 fra strandbeskyttelseslinjen til opførelse af et sommerhus på ejendommen ændres til et afslag. På Naturklagenævnets vegne Karen Paabøl Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. naturbeskyttelseslovens 82. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lovens 88, stk. 1.