GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Sundhed og Frivillighed 2. december 2014 Annemette Bundgaard

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Sundhed og Frivillighed 2. december 2014 Annemette Bundgaard Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik har været sendt i høring hos borgerne (via kommunens hjemmeside), hos relevante råd, foreninger og fagpersoner i kommunen (fx praktiserende læger). Kommunen har modtaget seks høringssvar, og Social- og Sundhedsforvaltningens, Børne- og Kulturforvaltningens samt By- og Miljøforvaltningens kommentarer til høringssvarene præsenteres i dette bilag. Udkastet til sundhedspolitikken rummer udover principper og målsætninger en række konkrete eksempler på igangværende eller kommende indsatser inden for rammerne af politikkens målsætninger. Høringssvarene indeholder derfor ganske naturligt en lang række forslag til konkrete nye indsatser på sundhedsområdet. Da der de kommende fire år skal arbejdes videre med indsatser inden for politikkens fem målsætninger, er det ganske positivt at have fået så mange forslag i høringssvarene, og de vil blive inddraget i kommunens videre arbejde med at implementere sundhedspolitikken i perioden Forslagene kan dog ikke blive skrevet ind i selve politikken, da den kun rummer eksempler på indsatser, som allerede er vedtaget. Indsender Kommentarer i høringssvarene Forvaltningernes bemærkninger til kommentarerne i høringssvarene 10. E på GXU Gladsaxe 10. Klasse og Ungdomsskole 10. E er kommet med forslag til indsatser i relation til fire af politikkens fem målsætninger Rygestopkurser med oplysning om skadevirkning af rygning. - Gratis fitnesskort til unge mellem 15 og 18 år. - Flere steder med rygeforbud. - Krav om fremvisning af ID-kort på forlangende i butikker, som sælger cigaretter. - Mere info om sund kost; gerne inkl. opskrifter og madlavningskurser i sund kost. - Kampagner om skadevirkning af alkohol. - Oplysning på arbejdspladser om alkoholforbrug Kommunen er i gang med at planlægge flere af de indsatser, som 10. E foreslår, fx rygestopkurser målrettet unge, og der er nedsat et tværgående ungeforum i kommunen, som skal arbejde med unges sundhed. Forummet holder i februar 2015 et dialogmøde med ledere fra ungdomsuddannelser beliggende i kommunen (herunder GXU Gladsaxe 10. Klasse og Ungdomsskole) samt repræsentanter fra eleverne for at drøfte, hvordan vi i fællesskab kan skabe gode rammer for et sundere ungdomsliv. Her vil de mange gode forslag fra 10. E indgå. De resterende indsatser i høringssvaret bliver inddraget i kommunens videre arbejde med at implementere politikken. Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændring i selve politikken. J. nr P22 1

2 10. E på GXU Gladsaxe 10. Klasse og Ungdomsskole 2. Målsætning: Sunde rammer om et godt Gladsaxeliv - Bedre træningsforhold og faciliteter; herunder reklamere mere for aktiviteter for aldersgruppen årige. - Billigere fritidstilbud på idrætsområdet. - Bedre rydning af cykelstier. - Oplysning om motions forebyggende og helbredende effekt. - Flere gratis lånecykler fra kommunen. 3. Målsætning: Sundere ungdomsliv - Kampagner med opfordring til forældre om indblik i unges festvaner. - Oplysning om hash og dets skadevirkning 4. Målsætning: Bedre mental sundhed og trivsel - Fast klasselærer - Bevægelse i hver time og flere idrætsdage - Senere mødetid, da det vil forbedre koncentrationsevnen - Sports-cafe svarende til lektiecafe med en tilbudsvifte af tilbud efter skoletid. - Bedre borde og stole til eleverne. Integrationsrådet 1. Rådet ønsker, at etniske minoriteter nævnes som en minoritetsgruppe under afsnittet "målsætningerne på side 4 i lighed med, at unge er fremhævet som en målgruppe, der har særlig prioritet. 1. Kommunen har fokus på etniske minoriteter og har bl.a. lavet Strategi for lighed i sundhed, hvor borger med etnisk minoritets baggrund er en specifik målgruppe og hvor arbejdet med sundhedsformidlerne er beskrevet. Kommunen arbejder med målgruppen etniske minoriteter, selvom de ikke er nævnt som en specifik målgruppe i politikken hvilket også er gældende for andre særlige målgrupper. Unges sundhed er derimod et område, som fortjener en særlig indsats, fordi vi ved, at det er efter de unge forlader folkeskolen, at en væsentligt usundere livsstil ofte tager form. Derfor har kommunen valgt at gøre et sundere ungdomsliv til den eneste målgruppe, som fremhæves særskilt under sundhedspolitikkens målsætninger. Kommentaren giver derfor ikke anledning til ændring i politikken. J. nr P22 2

3 Integrationsrådet 2. Rådet mener, at kommunen har et ansvar for at sikre, at der er tilstrækkelig med sunde valgmuligheder for alle kommunens borgere. Det indebærer, at der evt. skal tages særlige hensyn til bestemte målgrupper. I forhold til etniske minoriteter kan det fx være anvendelse af svømmehal kun for kvinder. I forlængelse heraf, bør der tages stilling til, om der skal ydes ekstra økonomisk tilskud til de foreninger, som arbejder med målgrupper, som kræver en særlig indsats. 3. Rådet synes, at kommunen bør se på tiltagene i Værebro Park, som i høj grad er brugerdefinerede. Rådet mener, at brugerdefinerede tiltag fungerer bedre for indvandrergrupper. 4. Rådet ønsker, at skoler bør være bindeleddet til foreninger, og at de bør være bedre til at inspirere børnene til en mere aktiv fritid. 5. Rådet synes, at eksemplerne på indsatser under politikkens fem målsætninger skal samles i et bilag, så selve politikken kommer til at fremstå klarere. Flere af eksemplerne er bagudrettede, og det er mere interessant, hvad kommunen har tænkt sig fremover. 6. Rådet synes, at man i forhold til indikatoren, som handler om, at flere borgere skal bruge cyklen som transportmiddel, også bør opgøre andel cykelture, som borgere med etnisk minoritets baggrund foretager sig og ikke kun for gladsaxeborgere som helhed. 2. Kommentaren indeholder forslag til konkrete indsatser. Nogle har kommunen igangsat, fx kvindesvømning i Bagsværd Svømmehal, som er tilbud til kvinder om offentlig badning med opsyn udelukkende af kvindelige livreddere. Andre indsatser er allerede planlagt, og andre igen vil blive inddraget i det videre arbejde med at implementere politikken. Kommentaren giver derfor ikke anledning til ændring i selve politikken. 3. Kommunen er enig i kommentaren og vil bruge den i forbindelse med det videre arbejde med at implementere politikken. Kommentaren giver derfor ikke anledning til ændring i selve politikken. 4. Kommentaren indeholder et konkret forslag til en indsats. Kommentaren bliver inddraget i det videre arbejde med at implementere politikken, men giver ikke anledning til ændring i selve politikken. 5. Kommentaren er relevant, og eksemplerne samles derfor i et afsnit til sidst i politikken. Kommentaren giver derfor anledning til redaktionelle ændringer i politikken. 6. Som det fremgår af politikken, er indikatoren taget fra Kommunestrategien , som er politisk godkendt i Byrådet. Det er derfor ikke muligt at ændre på indikatoren, og det vil ikke være hensigtsmæssigt at arbejde med at andet måltal, end det i kommunestrategien. Kommentaren giver derfor ikke anledning til ændring i politikken. J. nr P22 3

4 Seniorrådet Rådets bemærkninger er inddelt efter politikkens principper, målsætninger og indikatorer Principperne 1. Rådet mener, at principperne kræver samarbejde, smidighed og nytænkning af alle parter; herunder ikke mindst borgerne. 2. Rådet påpeger, at det betyder rigtig meget for borgernes oplevelse af kontinuitet og kvalitet, at borgeren bliver mødt med ligeværdighed og respekt og på borgerens præmisser. 3. Rådet påpeger, at det betyder meget for borgeren, at denne oplever at blive inddraget i beslutningerne på en forståelig måde og dermed kan se en mening med den valgte løsning. Og det er derfor helt essentielt, at borgeren reelt bliver opfattet som partner. Principperne 4. Rådet mener, at det i et sundhedsvæsen, hvor borgeren uundgåeligt kommer i kontakt med mange personer, er et gennemgående element, at borgeren får én kontaktperson Kommunen er enig og har fokus på at møde borgeren med ligeværdighed og på dennes præmisser samt på at inddrage borgeren i beslutninger på en forståelig måde. Kommentaren giver ikke anledning til ændring i politikken. 4. Kommunen er enig i kommentaren og har derfor også fokus herpå. Kommunen har fx en kræftkoordinator og en hjerneskadekoordinator, som kan fungere som borgernes kontaktperson i kommunen. Kommunen har også en patient- og pårørendevejleder, som hjælper borgere med alvorlig sygdom og deres pårørende med fx at finde vej rundt i sundhedsvæsenet eller få et overblik over, hvilke muligheder der er for at få hjælp. Kommunen arbejder derudover på at indføre en kontaktpersonsordning for borgere, som modtager mange besøg af hjemmeplejen. Kommunen lægger op til en ordning, hvor den enkelte borger får tildelt to primære kontaktpersoner svarende til de to hjælpere, som kommer mest i borgerens hjem. Ved at have to frem for én kontaktperson tilknyttet, vil borgere oftere få besøg af en kontaktperson. Kontaktpersonsordningen behandles af Seniorudvalget på deres møde Kommunen vil endvidere i 2015 arbejde med at skabe bedre forløbskoordinering på tværs af sektorerne, hvilket vil være med til at sikre en bedre sammenhæng mellem sektorernes indsatser til den enkelte borger. Kommentaren giver ikke anledning til ændring i politikken. J. nr P22 4

5 Seniorrådet Principperne 5. Rådet er uforstående overfor, at de svageste borgere, dvs. dem, der har særligt brug for hjemmehjælp, dem der bor i ældreboliger eller plejeboliger, ikke er inkluderet i politikken. 6. Rådet skriver, at der i politikken peges på områder, hvor det er vigtigt, at borgerne træffer sundere valg i hverdagen, men at det samtidig er kommunens opgave at stille sundhedstilbud i relation til forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering til rådighed. 7. Rådet advarer mod at tro, at rehabilitering løser alle økonomiske problemer. Det anerkender, at rehabilitering er oppe i tiden, og det støtter rehabilitering, men den har sine begrænsninger. 5. Politikken er en politik for alle kommunens borgere også de svageste ældre borgere. Kommunen har valgt at gøre unge til den eneste målgruppe, som fremhæves særskilt under sundhedspolitikkens målsætninger. Det skyldes, at unges sundhed er et område, som fortjener en særlig indsats, fordi vi ved, at det er efter de unge forlader folkeskolen, at en væsentligt usundere livsstil ofte tager form. At svage ældre ikke er nævnt som en specifik målgruppe i politikken, betyder dog ikke, at kommunen ikke har fokus på denne gruppe. Kommunen har fx indsatser for borgere med demens. Demensindsatsen har tidligere været beskrevet i kommunens demenspolitik, men fra 2015 bliver indsatsen i stedet indarbejdet i kommunens Kvalitetsstandarder 2015 Træning og Pleje, som er politisk godkendt (jf. evt. møde i Seniorudvalget , punkt 82), som revideres årligt. Det betyder, at det i højere grad vil være muligt at beskrive de aktuelle indsatser og fokusområder på demensområdet, som kommunen løbende iværksætter. Kommunen skal således i 2015 revidere beskrivelsen af demensindsatsen. Beskrivelsen vil tage udgangspunkt i National handlingsplan for demensindsats, hvori regeringen kommer med anbefalinger til, hvordan man skal forbedre vilkårene for borgere med demens og deres pårørende. Kommentaren giver derfor ikke anledning til ændring i politikken. 6. Kommunen stiller allerede sundhedstilbud til rådighed i bl.a. Forebyggelsescentret. Indsatser, som kommunen kan visitere borgere til, fremgår af kommunens Kvalitetsstandarder 2015 Træning og Pleje, som er politisk godkendt (jf. evt. møde i Seniorudvalget , punkt 82). Kommentaren giver ikke anledning til ændring i politikken. 7. Kommunen arbejder ikke med rehabilitering af økonomiske årsager. Kommunen arbejder med rehabilitering for at sikre, at borgeren får en helhedsorienteret, koordineret og sammenhængende indsats, som tager udgangspunkt i borgeren og dennes ressourcer. Kommentaren giver ikke anledning til ændring i politikken. J. nr P22 5

6 Seniorrådet 8. Rådet mener ikke, at de indsatser, som er nævnt som eksempler under denne målsætning, rummer megen livskvalitet eller er tilstrækkelige for at skabe et godt (Gladsaxe)liv. Rådet mener derfor, at kommunen bør sætte mere massivt ind overfor de svageste ældregrupper, enten de bor i eget hjem eller på seniorcentrene. 9. Rådet synes, at dagklubberne på bl.a. Egegården og Møllegården bør indgå i politikken. Det er meget efterspurgte tilbud blandt borgere med demens og deres pårørende, men de indgår tilsyneladende ikke i politikken, med mindre de hører til det nævnte dagtilbud til borgere med demens. I så fald er de ikke tilstrækkelig synlige. Målsætning: Sunde rammer om et godt Gladsaxeliv 10. Rådet peger på, at der stadig er adskillige vanskeligheder med de trafikale forhold i kommunen ved flere af de steder, som tilbyder fritidsaktiviteter for ældre borgere, hvilket gør det vanskeligt for mange seniorer at bruge tilbuddene. Målsætning: Bedre mental sundhed og trivsel 11. Navnlig ressourcesvage borgere bør have den nødvendige støtte og vejledning i at passere gennem sundhedssystemet. Målsætning: Bedre mental sundhed og trivsel 12. Rådet mener, at det er nødvendigt med en bedre og øget dialog mellem borger og sundhedsvæsen, hvis ambitionen om et bedre sundhedsvæsen skal gøres til virkelighed. 8. Politikkens målsætning Bedre mental sundhed og trivsel har fokus på borgernes livskvalitet. Her nævnes bl.a., at kommunen har tilbud, som bidrager til, at ældre borgere bevarer et godt mentalt og fysisk helbred. Kommunens fokus på forebyggelse af ensomhed tilføjes endvidere til målsætningen pba. rådets kommentar nr. 13. Kommentar nr. 8 giver derfor ikke anledning til ændring i politikken. 9. Politikken indeholder blot eksempler på indsatser, og derfor er dagtilbuddene på Egegården og Møllegården ikke nævnt. For at imødekomme rådets forespørgsel, vil dagtilbuddet blive skrevet ind i indsatsen vedr. demens, så det bliver synligt. Kommentaren giver derfor anledning til en redaktionel ændring i politikken. 10. Kommentaren vil blive inddraget i kommunens videre arbejde med planlægningen af en ny bybus-linje og i det videre arbejde med at implementere politikken. Kommentaren giver ikke anledning til ændring i selve politikken. 11. Kommunen er enig i kommentaren. Kommunen har oprettet en patient- og pårørendevejleder, som rådgiver og støtter borgere med kritisk sygdom og deres pårørende (se evt. side 11 i politikken). Kommunen har også en hjerneskadekoordinator og kræftkoordinator, som kan hjælpe borgere med kræft eller borgere, som har en erhvervet hjerneskade, med bl.a. at koordinere borgerens sygdomsforløb mellem hospital og kommune. Kommentaren giver ikke anledning til ændring i politikken. 12. Kommunen har fokus på at have en god dialog med borgerne, og arbejder løbende med dette område. Kommentaren giver ikke anledning til ændring i politikken. J. nr P22 6

7 Seniorrådet Målsætning: Bedre mental sundhed og trivsel 13. Rådet mener, det er vigtigt, at kommunen har fokus på forebyggelse af ensomhed. Målsætning: Bedre sygdomsforebyggelse og indsats overfor syge borgere 14. Rådet mener, det er vigtigt, at borgeren oplever en kvalificeret modtagelse i den primære sundhedstjeneste efter udskrivelsen fra sygehuset her spiller den menneskelige omtanke og kontinuitet en stor rolle. Indikatorer: Forebyggelige indlæggelser for borgere over 65 år 15. Rådet synes, det er et lavt ambitionsniveau, at andelen af forebyggelige indlæggelser skal falde fra 7,2 % i 2013 til 7,1 % i Kommunen har fokus på forebyggelse af ensomhed. Ensomhed nævnes i beskrivelsen af målsætningen, men ikke specifikt ift. ældre borgere. Derudover fremgår det af målsætningen, at kommunen har indsatser til ældre borgere, hvor bl.a. socialt samvær er omdrejningspunktet. For at tydeliggøre, at kommunen har fokus på forebyggelse af ensomhed blandt ældre, tilføjes dette i beskrivelsen af målsætningen. Kommentaren giver således anledning til en redaktionel ændring i politikken. 14. Kommunen er enig og vil i 2015 arbejde med at skabe bedre forløbskoordinering på tværs af sektorer; herunder større inddragelse af borgeren i eget forløb. Indsatsen er ikke skrevet ind i politikken, da politikken kun indeholder eksempler på indsatser. Kommentaren giver derfor ikke anledning til ændring i selve politikken. 15. Som det fremgår af politikken, stammer indikatoren fra Kommunestrategien , som er politisk godkendt i Byrådet. Det er derfor ikke muligt at ændre på indikatoren, og det vil ikke være hensigtsmæssigt at arbejde med at andet måltal, end det i kommunestrategien. De 7,2 % og 7,1 % er andelen af forebyggelige indlæggelser blandt alle borgere over 65 år dvs. også borgere, som ikke modtager nogen form for pleje eller hjælp fra kommunen. Det er vanskeligt for kommunen at forebygge indlæggelser blandt de mange ældre borgere, som kommunen ikke er i kontakt med. Cirka halvdelen af de forebyggelige indlæggelser sker blandt denne borgergruppe. Kommunen mener derfor, at målet er ambitiøst. Kommentaren giver derfor ikke anledning til ændring i politikken. J. nr P22 7

8 FIG (Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe) Generel kommentar 1. FIG mener, at der er en skævvridning i politikken, hvor der er mere fokus på behandling end på forebyggelse. FIG er bekymret over, at idræt - som middel til at opnå det sunde liv - stort set ikke tillægges værdi i oplægget. FIG påpeger, at en undersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund viser, at en investering i idrætsområdet er en lukrativ investering for kommunerne, da det resulterer i store sundhedsøkonomiske gevinster og øget livskvalitet. Generel kommentar 2. FIG opfordrer til, at kommunen i højere tænker foreningsidræt ind som en aktiv medspiller i politikken. Organiseret idræt kan give med- og modspil og være med til at udvikle kommunens sundhedsprofil gennem aktiv involvering. 3. FIG pointerer, at idrættens verden ikke er nævnt i relation til denne målsætning og beskriver herefter, hvilke typer aktiviteter, der kan udvikles i regi af idrætsforeningerne. 4. FIG synes, det er oplagt, at børneinstitutionerne - samlet eller hver for sig - udvikler en bevægelsespolitik, så det sikres, at der allerede inden skolestart er indarbejdet et positivt og fortroligt forhold til krop og bevægelse, der rækker ud over den uorganiserede leg i dagligdagen. 1. Fysisk aktivitet er både indeholdt i målsætningen Sundere valg i hverdagen og Sunde rammer om et godt Gladsaxeliv. Det er bl.a. beskrevet, at fysisk aktivitet har stor betydning for vores sundhed og trivsel, og at det kan forebygge mange sygdomme. Fysisk aktivitet er i politikken brugt som en fælles betegnelse for idræt (organiseret fysisk aktivitet i foreninger) og motion (som er mere selvorganiseret fysisk aktivitet, fx løb og cykling til arbejde). Begrebet idræt vil blive indarbejdet i målsætningen Sundere valg i hverdagen, så det er tydeligt, at foreningsidræt også er et middel til at opnå et sundt liv. Kommentaren giver derved anledning til redaktionel ændring i politikken. 2. Idrætsforeningerne vil som en naturlig aktør på sundhedsområdet indgå i det videre arbejde med at implementere politikken. Kommentaren giver ikke anledning til ændring i selve politikken. 3. Begrebet idræt bliver skrevet ind i målsætningen, jf. FIGs kommentar nr. 1 inkl. kommunens bemærkning hertil. Som skrevet i bemærkningen til FIGs kommentar nr. 2 vil idrætsforeningerne som en naturlig aktør indgå i det videre arbejde med at implementere politikken. Kommentaren giver anledning til redaktionel ændring i politikken. 4. Kommunen har en Mad, Måltids og Bevægelsespolitik, som danner grundlag for aktiviteter inden for sund mad, gode måltider og fysisk aktivitet, som omfatter alle børn og unge fra 0-18 år, når de er i de kommunale tilbud. Børneinstitutionerne har derfor allerede en bevægelsespolitik. Kommentaren giver derfor ikke anledning til ændring i politikken. J. nr P22 8

9 FIG (Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe) 5. FIG opfordrer til et mere tværgående samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger, så sundhedsperspektivet i højere grad bliver indarbejdet i skolereformen og i samarbejdet med foreningslivet. Målsætning: Sundere rammer om et godt Gladsaxeliv 6. FIG påpeger, at politikken i højere grad har fokus på at fremme selvorganiseret idræt i stedet for at investere i faciliteter til foreningsbaserede idræt. FIG fremhæver fx, at kommunen skaber bedre forhold for cyklister og gør ubrugte arealer til aktivitetsområder. Målsætning: Sundere ungdomsliv 7. FIG opfordrer til, at kommunen som supplement til den forebyggende indsats på rusmiddelområdet også har indsatser med fokus på sunde alternativer, hvor idrætten bl.a. også kan give de unge sociale kompetencer. FIG foreslår i forlængelse heraf også brug af gode rollemodeller, så de unge oplever, at der er et godt alternativ til misbrugsmiljøet. Målsætning: Bedre mental sundhed og trivsel 8. FIG påpeger som under deres kommentarer 1 og 2, at der ikke er nok fokus på idrættens rolle ift. et godt og sundt liv. 5. Kommentaren omhandler ikke politikken og giver derfor ikke anledning til ændring i politikken. 6. Kommunen har stort fokus på den foreningsbaserede idræt. For at aktivere flere borgere vil kommunen fremadrettet tænke bredere. Kommunen vil i 2015 lave en facilitetsundersøgelse, der bl.a. skal afdække kommunens idrætsfaciliteter og brugen af samme. Indsatserne, der er nævnt i politikken, er eksempler på, hvad kommunen gør, og hvordan kommunen vil arbejde med målsætningerne. Kommentaren giver derfor ikke anledning til ændringer i selve politikken. 7. Kommunen har iværksat en mentorordning, hvor frivillige borgere kan blive mentor for unge, som er på vej i uddannelse. Ordningen skal bl.a. være med til at sikre, at unge fastholdes i ungdomsuddannelserne. Indsatsen er ikke nævnt i politikken, da den blot indeholder eksempler på, hvad kommunen har iværksat eller allerede har planlagt at iværksætte. Kommunen vil inddrage FIGs opfordring vedr. sunde alternativer i det videre arbejde med at implementere politikken. Kommentaren giver derfor ikke anledning til ændring i selve politikken. 8. Fysisk aktivitets betydning for et godt og sundt liv er beskrevet i målsætningerne Sundere valg i hverdagen og Sunde rammer om et godt Gladsaxeliv (jf. evt. FIGs kommentar nr. 1 og kommunens bemærkning hertil; herunder at begrebet idræt bliver skrevet ind i politikken), og kommunen har derfor valgt, at det ikke også skal beskrives under målsætningen Bedre mental sundhed og trivsel. Der står imidlertid, at fysisk aktivitet har betydning for mental sundhed og trivsel, og at de andre målsætninger, som handler om fysisk aktivitet, derfor vil bidrage til at fremme borgernes mentale sundhed og trivsel. Kommentaren giver derfor ikke anledning til ændring i politikken. J. nr P22 9

10 FIG (Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe) Kræftens Bekæmpelse - Gladsaxe Lokalforening Målsætning: Bedre sygdomsforebyggelse og indsats overfor syge borgere 9. FIG påpeger, at det vil være en gevinst for både foreningslivet og for de ældre borgere, hvis kommunen i større grad kan føre dem sammen. 1. Foreningen mener, at en tidlig oplysende indsats rettet mod børn og unge vil kunne skabe grobund for livslange gode vaner, og at sådan indsats bør kunne rummes af mulighederne i folkeskolereformens åbne skole og den understøttende undervisning. I forlængelse heraf mener foreningen, at frivillige foreninger kan medvirke til sådanne oplysningsaktiviteter. 2. Foreningen ønsker, at politikken kan medvirke til at skabe de bedst mulige rammer for, at frivillige inden for forskellige temaområder kan hjælpe hinanden til at skabe gode tilbud til borgerne. 3. Foreningen mener, at politikken bør indeholde en beskrivelse af den palliative og den rehabiliterende indsats, og at der bør opstilles indikatorer på de to områder. 4. Foreningen mener, at der mangler en række indikatorer for arbejdet med de sygdomsramte borgere (på kræftområdet). 9. Kommunen er enig i kommentaren og vil arbejde på at styrke samarbejdet mellem kommunen og foreningslivet generelt, dvs. også ift. andre målgrupper end ældre borgere. Kommentaren giver ikke anledning til ændring i politikken. 1. Kommentaren indeholder forslag til en konkret indsats. Kommentaren bliver inddraget i det videre arbejde med at implementere politikken. Kommentaren giver ikke anledning til ændring i selve politikken. 2. Kommunen vil arbejde på at styrke samarbejdet mellem kommunen og kommunens frivillige bl.a. i forbindelse med implementering af politikken. Kommentaren giver ikke anledning til ændring i selve politikken. 3. Politikken er ikke en beskrivelse af kommunens indsatser på alle områder i det nære sundhedsvæsen. Kommunen mener, at kræft er et væsentligt område, men kommunens arbejde på området er beskrevet i kommunens Kvalitetsstandarder 2015 Træning og Pleje, som er politisk godkendt (jf. evt. møde i Seniorudvalget , punkt 82), på kommunens hjemmeside samt i anden informationsmateriale målrettet borgerne. Kommentaren giver derfor ikke anledning til ændring i politikken. 4. Politikken indeholder få men bredt dækkende indikatorer og således ikke indikatorer for specifikke sygdomme. Dette er dog ikke ensbetydende med, at kommunen ikke arbejder med mål for borgere med kræft. Kommunen har fx som mål, at borgerne skal opnå højest muligt fysisk funktionsniveau. Kommunen tilbyder derfor genoptræning og vedligeholdende træning til borgerne under eller efter deres behandling for kræft. Kommunen tester borgerens funktionsniveau inden og efter genoptræningsforløbet. Har borgeren ikke opnået det ønskede funktionsniveau, kan borgeren blive revisiteret til endnu et genoptræningsforløb. Kommentaren giver derfor ikke anledning til ændring i politikken. J. nr P22 10

11 PLO Gladsaxe (Praktiserende Lægers Organisation) 1. PLO undrer sig over, at kommunen vil forsøge at anedbringe unødige indlæggelser på psykiatriske afdelinger ved at have en akut aflastningsplads. Det er kun de aller dårligste borgere (borgere, der er til fare for dem selv eller andre), der bliver indlagt. PLO mener derfor ikke, at der er et problem med unødige indlæggelser, da det kun er de rigtig dårlige, der bliver indlagt. Samtidig stiller de spørgsmålstegn ved, om plejecentret er rustet til at kunne rumme denne type patienter, og om det er hensigtsmæssigt at have ældre borgere sammen med psykotiske patienter. 2. PLO mener, at forbedring af ledige borgeres sundhed skal gøres ved bl.a. træning i varmtvandsbassin, fysioterapi, fitnessmanskine og samtaler med psykoterapeut. Sådanne indsatser vil medvirke til hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 1. Kommunen har kørt et samarbejdsprojekt med Psykiatrisk Center Ballerup (PCB) med fokus på forebyggelse af genindlæggelser (unødige indlæggelser). Projektet var målrettet en gruppe borgere, som hyppigt benyttede den psykiatriske skadestue til akut hjælp. Som alternativ til skadestuen blev borgerne efter en vurdering af medarbejdere i kommunens akuttilbud og akutmodtagelsen på PCB tilbudt kortvarigt ophold på kommunens akut- og aflastningspladser. Pladserne blev kun benyttet, hvis det blev vurderet, at borgeren ville have bedre af at være i en akutfunktion i et socialpsykiatrisk botilbud. Projektet blev afsluttet ved udgangen af Kommunen har i 2015, 2016 og 2017 fået bevilget midler til etablering af et bredere akuttilbud. Formålet med akuttilbuddet er at finde og afprøve en måde at tilbyde akut krisehjælp til alle borgere i kommunen. Det kan være borgere, der har en psykiatrisk diagnose, som er psykisk sårbare eller borgere, der kommer i en akut krise. Tilbuddet er målrettet borgere, som bor i egen bolig. Målet er at hjælpe borgerne med at håndtere krisen og forebygge, at krisen udvikler sig til en langvarig og fastlåst situation med deraf følgende indlæggelser eller behov for et botilbud i socialpsykiatrien. I tilknytning til akuttilbuddet er der indrettet to værelser til overnatning for de borgere, hvor det i situationen vurderes uforsvarligt at sende dem hjem i egen bolig. De praktiserende læger i kommunen vil modtage informationsmateriale om tilbuddet. Akutfunktion er placeret på Nybrogård, som er et botilbud til borgere med psykosociale handicap. Tilbuddet er således ikke placeret på et seniorcenter. Beskrivelsen af akuttilbuddet i politikken tilrettes, så det er tydeligt, at det ikke er målrettet de aller dårligste borgere, som skal indlægges. Kommentaren giver anledning til redaktionel ændring i politikken. 2. Kommentaren består af forslag til hvordan, kommunen kan forbedre ledige borgers sundhed. Kommentaren bliver inddraget i det videre arbejde med at implementere politikken. Kommentaren giver derfor ikke anledning til ændring i selve politikken. J. nr P22 11