STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

Transkript

1 STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

2 I Sundhedspolitikken har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse og lyder: Bevægelse bliver naturligt for alle borgere. Bevægelse har bl.a. en forebyggende effekt på en række hyppigt forekommende livsstilssygdomme og en sundhedsfremmende virkning i forhold til mental sundhed. Indsatsen skal tilrettelægges, så der tages højde for borgernes forskellige forudsætninger, behov, muligheder og interesser for fysisk aktivitet. Dermed sikrer vi, at alle får mulighed for at bevæge sig mere hver dag. Bevægelsesstrategien definerer målgrupper, vision og succeskriterier, der skal fremme bevægelse i perioden DEFINITION AF BEVÆGELSE Strategien definerer bevægelse som sundhedsfremmende bevægelse, hvilket betyder, at al bevægelse er godt og et skridt i den rigtige retning. Begrebet dækker således over hvilken som helst bevægelse, der har sundhedsfremmende fordele for den enkelte dvs. både organiseret aktivitet som forskellige typer af idræt, aktiv transport som cykel- og gåture samt øvrige aktiviteter i hverdagen som havearbejde, aktiv leg eller at tage trappen m.v. MÅLGRUPPE Alle borgere i Varde Kommune. RØGFRIE MIL- RØGFRIE MIL- JØER OG FÆR- INDHOLD Bevægelse har stor indflydelse på borgernes sundhed, sociale velvære, læring og trivsel gennem hele livet. Derfor sætter Varde Kommune fokus på de mange fordele, som bevægelse kan have for den enkelte borger. Bevægelse styrker børns indlæring, trivsel og sociale kompetencer. Desuden kan børn og især unges fysiske aktivitetsniveau fungere som et udtryk for aktivitetsniveauet senere i livet samt for risikoen for fx overvægt, der ofte medfører en række følgesygdomme. På arbejdsmarkedet medvirker bevægelse blandt medarbejderne til færre sygedage og giver både fysisk og mentalt overskud. Bevægelse skal blive en naturlig del af arbejdsdagen og integreres på en måde, der giver mening og styrker den enkelte medarbejders udførelse af arbejdet. For borgere udenfor arbejdsmarkedet kan bevægelse styrke dem i at komme tættere på arbejdsmarkedet og forhåbentlig i job. Hos ældre borgere forebygges eller udskydes funktionsnedsættelse og livskvaliteten øges. Dermed følger med de forskellige livsfaser differentierede behov. Det handler derfor om, at der med strategien opnås sammenhæng mellem den enkeltes tilværelse og rammerne for øget bevægelse. VISION At bevægelse bliver naturligt for alle borgere hver dag. Borgerne i Varde Kommune har allerede mange muligheder for bevægelse i det lokale miljø og i særdeleshed i kommunes naturskønne områder. Der skal derfor skabes en øget bevidsthed om, at naturen er en ressource for vores fysiske og mentale sundhed. Friluftlivet skal indtænkes i højere grad i kommunens indsatser og tilbud til de forskellige målgrupper. At bevæge sig hver dag skal være naturligt for borgerne i alle aldre og være en integreret og tilpasset del af hverdagen. Rammerne må derfor tænkes bredt og rumme muligheder som fx etablering af attraktive cykelstier og legepladser samt fremme af borgernes adgang til fritidstilbud med fokus på fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum 30 minutters moderat fysisk aktivitet til voksne om dagen, samt mindst to ugentlige sessioner med høj intens fysisk aktivitet af minimum 20 minutters varighed. For børn anbefales minimum 60 minutter moderat fysisk aktivitet hver dag.3 Forskellighed, herunder behov, ressourcer og interesser betyder, at de bevægelsesfremmende indsatser vil spænde bredt. Alle borgere skal have lyst og mulighed for at bevæge sig hver dag gennem hele livet. I strategien er der være fokus på lighed i sundhed og mental sundhed, da de har stor indflydelse på trivsel og livskvalitet, og vil derfor være særlige opmærksomhedspunkter i alle indsatsområder. Inklusion af særligt udsatte grupper som kronisk syge, handicappede, sindslidende og etnisk minoriteter vil derfor indtænkes. På baggrund af strategien udarbejdes et idekatalog med beskrivelse af målsætninger og konkrete indsatser, der sikrer implementering af strategien. Da indsatsområderne indeholder elementer fra forskellige forvaltningers an- 2 //BEVÆGELSE

3 svarsområde, skal der tages ansvar for implementeringen på eget område samtidig med, at der er stor fokus på det tværgående samarbejde. Udover det interne tværfaglige samarbejde vil implementeringen være i samarbejde med foreningslivet og frivillige. Ved at skabe partnerskaber på tværs, gøres brug af forskellige kompetencer og viden, der styrker og supplerer eksisterende samarbejde, indsatser og initiativer. De enkelte enheder inkluderer strategien som inspiration i de respektive aftalestyringer med henblik på at tage medansvar for at fremme bevægelse for borgerne hver dag. SUCCESKRITERIER Succeskriterierne specificerer, hvilke overordnede mål, der ønskes opfyldt på tværs af alle forvaltningsområder i perioden grundniveau i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke - Fysisk Aktivitet samt flest mulige anbefalinger på udviklingsniveau4»» Bevægelse er en naturlig del for flere borgere med udgangspunkt i lokale data fra Den Nationale Sundhedsprofil og Skolesundhed.dk Kommunens forvaltningsområder skal alle medvirke til at succeskriterierne opfyldes ved både at iværksætte indsatser på eget område, men også ved at samarbejde på tværs af forvaltningsområder. Det er derfor et fælles ansvar, hvor den samlede indsats både internt og på tværs af forvaltningsområder bidrager til opfyldelsen af flest mulige succeskriterier for øget bevægelse i Varde Kommune. GENERELLE SUCCESKRITERIER FOR ALLE BORGERE I VARDE KOMMUNE»» Varde Kommune lever op til alle anbefalingerne på VISION // AT BEVÆGELSE BLIVER NATURLIGT FOR ALLE BORGERE HVER DAG 3

4 EVALUERING Ovenstående succeskriterier evalureres i 2018 af repræsentanter fra Social og Sundhed ved hjælp af Den Nationale Sundhedsprofil 2017, Skolesundhed.dk samt ved opfølgningen på implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om fysisk aktivitet har fokus på rammer, tilbud, indsatser samt tidlig opsporing. Herved retter anbefalingerne sig mod alle borgere og berører derfor samtlige forvaltningsområder. Anbefalingerne er opdelt i et grundniveau, der på kort sigt kan styrke kvaliteten, og et udviklingsniveau, der kan videreudvikle indsatsen på længere sigt. Endelig vil en repræsentant fra Social og Sundhed i samarbejde med fagområdernes nøglemedarbejdere evaluere implementeringen af bevægelsesstrategien med udgangspunkt i de specifikke målsætninger, der fremgår af indsatskataloget. Succeskriteriet om at flere borgere er fysisk aktive uddybes i et særskilt dokument med dok.nr med succeskriterier fra hhv. Den Nationale Sundhedsprofil samt Skolesundhed.dk. Bevægelse har bl.a. en forebyggende effekt på en række hyppigt forekommende livsstilssygdomme og en sundhedsfremmende virkning i forhold til mental sundhed RØGFRIE MIL- RØGFRIE MILJØER OG FÆR- 4 //BEVÆGELSE

5 Forebyggelsespakke Fysisk aktivitet Rammer (G) Kommunal politik (G) Fysisk aktivitet på tværs af forvaltningsområder (G) Adgang og tilgængelighed (G) Rammer for fysisk aktivitet (U) Indendørs- og udendørsarealer og ældre (U) Indretning der fremmer bevægelse (G) Strategi for idrætsundervisning (G) Politik for fysisk aktivitet (U) Udvidet indsats i skolen (U) Stillesiddende tid i skolefritidsordning og klubber (G) Informationsplatform på arbejdspladsen (U) Aktive arbejdsrutiner (U) Vejledning om adfærdsændring Tilbud (G) Børns motorik (U) Aktivitetsdage og temauger i skolefritidsordning og fritidsklubber (U) Samarbejde med idrætsforeninger (U) Tilbud til fysisk inaktive borgere (U) Tilbud til borgere med særlige behov (U) Tilbud til børn med motoriske vanskeligheder

6 Information og undervisning (G) Landsdækkende kampagner (G) Arbejdspladser deltager i kampagner (U) Vejledning i motorik (U) Oversigt over organiserede og uorganiserede aktiviteter Tidlig opsporing (G) Sundhedstjenesten og ind- og udskolingsundersøgelser (G) Identifikation af børn med dårlig motorik og lavt aktivitetsniveau (G) Plejebesøg hos ældre (U) Sundhedstjenesten og hjemmebesøg Link til den fulde udgave af forebyggelsespakken

7 Uddybende succeskriterier for Bevægelsesstrategien Det er et fælles ansvar, både internt og på tværs af forvaltningsområder, at bidrage til opfyldelsen af flest mulige uddybende succeskriterier. For succeskriterierne på børneområdet betyder det, at selvom der måles på lokale data fra Skolesundhed.dk er det ikke alene de respektive skolers ansvar, at succeskriterierne opfyldes, men et fælles ansvar for hele kommunen at understøtte opfyldelsen af disse. Nedenstående beskriver den forventede procentvise forandring fra 2014 til 2018 beregnet ud fra de Nationale sundhedsmål, hvor der forventes en forbedring på 10 % over de næste 10 år. Tallene skal betragtes som et måleredskab til brug ved evalueringen af Bevægelsesstrategien, og vil være med til at synliggøre udviklingen på området. Succeskriterier med udgangspunkt i Den Nationale Sundhedsprofil Succeskriterier for borgere fra 16 år og op i Varde Kommune. Andelen af borgere, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden, er steget fra 27,4 % til 31,4 % Andelen af borgere, der har stillesiddende fritidsaktivitet, er faldet fra 15,7 % til 11,7 % Succeskriterier med udgangspunkt i Skolesundhed.dk Børn i 0. klasse: Andelen, der bruger aktiv transport til og fra skole, er steget fra 41 % til 45 % Andelen, der kan lide at lege udenfor, er steget fra 99 % til 100 % Andelen, der går til sport i deres fritid, er steget fra 91 % til 95 % Andelen, der bruger mere end én time dagligt foran TV, PC mv. er faldet fra 47 % til 43 % Børn i 5. klasse: Andelen, der vurderer deres fysiske form rigtig god eller god, er steget fra 81 % til 85 % Andelen, der går til sport i deres fritid, er steget fra 86 % til 90 % Andelen, der mindst et par gange om ugen dyrker motion, som gør dem svedige eller forpustet, er steget fra 89 % til 93 % Andelen, der bruger mere end én time dagligt foran TV, PC m.v. er faldet fra 57 % til 53 % Børn i 8. klasse: Andelen, der vurderer deres fysiske form rigtig god eller god, er steget fra 64 % til 68 % Side 1 af 2

8 Andelen, der går til sport i deres fritid, er steget fra 76 % til 80 % Andelen, der mindst et par gange om ugen dyrker motion, som gør dem svedige eller forpustet, er steget fra 87 % til 91 % Andelen, der bruger mere end én time dagligt foran TV, PC m.v., er faldet fra 75 % til 71 % Andelen, der vurderer, at der er mange eller en del gode steder, hvor man kan dyrke sport, motionere eller bevæge sig, der hvor man bor, er steget fra 86 % til 90 % Andelen, der hver uge eller mere bruger faciliteter som fodboldbane, legeplads m.v., hvor de bor, er steget fra 70 % til 74 % Side 2 af 2